Seneste nyheder

De danske pensionsselskaber satser i dag langt mere på at finde gode afkast i forsvarsindustrien end for blot et år siden.

Det fremgår af en opgørelse fra Forsikring & Pension.

Mellem 1. januar 2024 og 1. april 2025 er beholdningen af investeringer vokset fra lidt over 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder, oplyser brancheforeningen.

Det skyldes dels, at pensionsselskaber, som tidligere slet ikke investerede i forsvar, nu er begyndt på det.

Samtidig har andre selskaber fyldt mere i deres forsvarsportefølje.

– Det afspejler samfundsudviklingen, hvor vi i de seneste par år har set en voldsom stigning i de offentlige investeringer i forsvar, siger administrerende direktør Kent Damsgaard.

– Både herhjemme og i resten af Europa er der indgået mange aftaler om at investere mere i forsvar. Det betyder, at der kommer nogle gode investeringsmuligheder for pensionsbranchen.

De politiske aftaler har ført til kursstigninger hos mange af de børsnoterede forsvarsvirksomheder i Europa, og det er altså også en del af grunden til, at pensionsselskabernes beholdning er vokset i værdi i de seneste år.

Langt størstedelen af investeringerne er i udenlandske virksomheder.

Det skyldes, at den danske forsvarsindustri er lille. Der er for eksempel ikke nogen børsnoterede forsvarsproducenter i Danmark.

Derfor ser pensionsselskaberne forventningsfuldt frem til, at der kommer en forsvarsindustriel strategi fra politisk hold, siger Kent Damsgaard.

– Statsministeren har sagt til pensionsbranchen, at vi meget gerne bør investere i at styrke europæisk og dansk forsvar.

– Det er jo klart, at det skeler vi til. Hvis man både kan få et godt afkast og hjælpe dansk og europæisk forsvar, så vil vi allerhelst det, siger direktøren.

Selv om beholdningen er fordoblet, udgør investeringer i forsvarsindustrien stadig en ganske lille del af det beløb, som pensionsbranchen råder over.

Ifølge Nationalbanken er pensionsformuen i de danske pensionsselskaber omkring 4300 milliarder kroner.

Mindst 100 børn er døde af sult under krigen i Gaza, meddeler det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza på beskedtjenesten Telegram.

Det skriver det arabiske medie Al Jazeera søndag formiddag.

Inden for det seneste døgn er der registreret fem dødsfald som følge af sult – heriblandt er to børn.

Det samlede antal dødsfald forårsaget af sult under krigen i Gaza er opgjort til 217. Det omfatter både børn og voksne.

Der har i løbet af krigen, som Israel iværksatte i oktober 2023, været udbredt mangel på mad, vand og andre fornødenheder i det palæstinensiske område.

Manglen på fødevarer blev forstærket, efter at Israel i marts indførte en blokade, som betød, at der i to måneder ikke kom nødhjælp ind til befolkningen i Gaza.

Selv om der igen kommer nødhjælp ind til området, kæmper palæstinenserne for at skaffe tilstrækkeligt med mad.

Både vestlige regeringer og internationale organisationer har advaret Israel om, at der med manglen på mad er udsigt til en humanitær katastrofe i Gaza.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyste torsdag, at omkring 12.000 børn under fem år lider af akut fejlernæring i Gaza.

WHO havde på daværende tidspunkt registreret 99 dødsfald forårsaget af sult i det krigshærgede område siden årsskiftet.

Ifølge flere nødhjælpsgrupper er der ligeså stor mangel på vand som på mad i Gaza, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle mindre anlæg afsalter havvand, så det kan drikkes, men det meste vand hentes i undergrunden og er blevet forurenet af spildevand og kemikalier, der er sivet ned gennem jorden.

Det israelske agentur Cogat, der står for koordinering af nødhjælp i de palæstinensiske områder, oplyser, at det står for driften af to vandledninger, der sender millioner af liter vand ind til Gaza hver dag.

Men ifølge palæstinensiske myndigheder har vandledningerne været ude af drift den seneste tid.

Størstedelen af Gazas vand- og kloaksystemer er blevet ødelagt under krigen, skriver Reuters.

Krigen blev iværksat efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober, hvor 1200 personer blev dræbt og cirka 250 blev taget som gidsler.

Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza er flere end 60.000 palæstinensere blevet dræbt i krigen.

FC Midtjylland kan snart blive en stor profil fattigere.

Sidste sæsons sølvvinder i Superligaen forhandler om et salg af den løbestærke midtbanespiller Oliver Sørensen til en udenlandsk klub. Derfor er den 23-årige dansker ikke en del af midtjydernes kamptrup søndag, hvor FC Fredericia gæster Herning.

Det skriver FC Midtjylland på sin hjemmeside.

– FC Midtjylland har valgt ikke at udtage Oliver Sørensen til dagens trup, da der er fremskredne forhandlinger om et salg til en udenlandsk klub, lyder det kortfattet.

Ifølge TV 2 Sport og fodboldmediet Bold er Oliver Sørensen på vej til Serie A-klubben Parma.

Så sent som i torsdags spillede han hele kampen, da midtjyderne vandt 3-1 ude over norske Fredrikstad i Europa League-kvalifikationen. Det var hans kamp nummer 132 for klubbens førstehold.

Oliver Sørensen har gennem de seneste to år været en stor profil for FC Midtjylland og var i juni også en del af Danmarks U21-landshold ved EM.

Foruden Oliver Sørensen må FC Midtjylland også se bort fra skadede Cho Gue-sung og Ousmane Diao samt karantæneramte Edward Chilufya mod FC Fredericia.

Til gengæld kan nyindkøbet Martin Erlic få debut i centerforsvaret, mens spidsangriberen Adam Buksa atter er kampklar efter en mindre skade.

Der er stor begejstring hos anmelderne efter Iggy Pops koncert på Smukfest lørdag aften.

Berlingske og Ekstra Bladet krediterer med fem stjerner, og hos Århus Stiftstidende har anmelderen svinget sig helt op på seks stjerner.

Den amerikanske punkrocker spillede på Stjernescenen, og der var halvtomt på pladsen foran, formentlig fordi de fleste festivalgæster havde valgt Nik & Jays koncert.

Men skal man tro anmelderne, var det en fejl.

78-årige Iggy Pop leverede en kraftpræstation, lyder det enstemmigt fra de tre aviser. Berlingske kalder det årets koncert på Smukfest.

Rockveteranen skyggeboksede og tonsede rundt på scenen i fuld vigør.

– Iggy Pop var dog meget mere end blot en vildt underholdende urkraft af usminket energi. Han var først og fremmest en musiker, der var kommet for at spille.

– I en tid, hvor det meste af det, der kommer ud af højttalerne, er lavet på en computer, er lyden af Iggy Pop analogt håndværk fra den gamle fabrik. Det er råt, det er hårdt, og det swinger som bare pokker, skriver Berlingske.

Også den udsendte fra Århus Stiftstidende mener, at resten af festivalens deltagere er gået glip af noget særligt.

Iggy Pop er både den skøreste og stærkeste booking på årets udgave af Smukfest, lyder det.

– Det mest imponerende ved forestillingen er, at Pop ikke misser en eneste tone, ord eller taktslag. Han performer som ingen anden på kloden – til trods for sin skæve ryg og en alder af 78.

– Det Iggy Pop leverede, var intet mindre end en både musikalsk og performativ oplevelse for livet, skriver den jyske avis, som altså har givet den højest mulige karakter til “Godfather of Punk”.

Programmet på Smukfest indeholder som oftest meget popmusik, og i år er ingen undtagelse.

Iggy Pops hårdtslående rockmusik var en tiltrængt afveksling, skriver Ekstra Bladets anmelder.

– Endelig. Efter fire lange dage, der føltes som at stå i kø i salatbaren på Jensens Bøfhus, var der råt kød til natmad, da Iggy Pop serverede midnatsforestilling.

– Et gammelt frådende rovdyr blev sluppet løs i et afsides hjørne af bøgeskoven. Det var fantastisk.

Popstjernen Shawn Mendes får halvlunkne anmeldelser efter hans koncert lørdag aften på Smukfest.

Anmelderne roser hans musikalske håndværk og sangstemme, men kalder hans optræden på festivalen i Skanderborg kedelig og søvndyssende.

Hos Jyllands-Posten og Politiken får Mendes henholdsvis tre stjerner og tre hjerter, mens B.T. har kastet en fjerde stjerne efter den 27-årige canadier.

Der var godt pakket ved bøgeskovens største scene, og især det unge publikum virkede i stor udstrækning til at være tilfredse med popsangeren, bemærker anmelderne.

B.T.’s udsendte spekulerer dog på, om mange af publikummerne måske var mødt op for at sikre sig en god plads til Nik & Jay, som indtog scenen efterfølgende.

Shawn Mendes, der er et af hovednavnene på dette års Smukfest, lagde ud med fyrværkeri og det energiske hit “There’s Nothing Holdin’ Me Back”.

Men så blev koncerten mere stille, skriver B.T, som kalder den en halvkedelig affære.

– Alt for mange rolige ballader fulgte efter hinanden, så der rundt omkring gik snakkeklub i den.

For ofte virkede musikken til at have passet bedre til et roligt søndagsprogram end til lørdagsfest, lyder det videre.

Politiken mener, at Mendes var udfordret, fordi han kunstnerisk står i et vadested.

– Han synger godt og er virkelig heller ikke bange for at vise det. Han spiller flere instrumenter og er tydeligvis et menneske, der trives på scenen.

– Men som kunstner er Shawn Mendes i gang med at skifte ham, og det kan godt være svært at gøre, mens mange folk kigger på én imens, skriver dagbladets anmelder.

Også Jyllands-Postens anmelder synes, at der manglede nerve.

Der var ingen modstand i lydbilledet, og det hele blev for pænt, lyder det.

– Shawn Mendes sludrede også for meget. Blandt andet om, hvor smuk festivalen var. Det blev der grint meget af. Og det gjorde blot det hele endnu mere forudsigeligt og søvndyssende, står der også i anmeldelsen.

En 28-årig mandlig bilist er blevet anholdt og sigtet for vanvidskørsel efter et færdselsuheld involverende to personbiler lørdag aften på Sydmotorvejen på Sjælland.

Det oplyser vagtchef Ronnie Hammar fra Midt- og Vestsjællands Politi.

En 19-årig kvinde er ifølge vagtchefen svært tilskadekommen, mens en 48-årig kvinde er lettere tilskadekommen.

– Vi har foretaget anholdelse af den ene part. Det drejer sig om en 28-årig mand.

– Han har ført et køretøj på en måde, som gør, at vi vælger at fremstille ham i grundlovsforhør, siger Ronnie Hammar.

Den 28-årige mand sigtes for at overtræde straffelovens paragraf 252, der handler om at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Ronnie Hammar vil ikke uddybe de nærmere omstændigheder omkring uheldet, der skete nær Lellinge ved Køge.

Vagtchefen vil heller ikke svare på, om den 28-årige mandlige bilist har været påvirket af alkohol eller andre rusmidler.

Det er uklart, hvor slemt det står til med den 19-årige kvinde, der er svært tilskadekommen. Eksempelvis om hun er uden for livsfare.

– Seneste opdatering er, at hun fortsat er i live, siger Ronnie Hammar.

Vagtchefen tilføjer, at de pårørende er underrettet.

Politiet har talt med flere vidner, men hører gerne fra flere på telefonnummer 114.

Færdselsuheldet på Sydmotorvejen førte til, at vejen var spærret mellem afkørsel 33 og 34 i nogle timer, efter at politiet modtog anmeldelsen klokken 18.41 og frem.

Flere migranter fra Eritrea måtte lørdag indlægges på hospitalet, efter at de havde gemt sig i en køletransport, der var på vej fra Frankrig til Storbritannien.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

I alt havde 15 migranter gemte sig i køletransporten, men chaufføren hørte dem råbe om hjælp på en rasteplads ved en motorvej.

Det oplyser Christian Vedelago, der er chef for det lokale præfektkontor i nordfranske Pas-de-Calais.

– Deres hypotermi-tilstand antyder, at de havde været der i flere timer, siger han.

Hypotermi betyder, at kroppen har en lav kernetemperatur og defineres ifølge sundhed.dk som en kernetemperatur på under 35 grader.

Fire af migranterne måtte indlægges på hospitalet. Derudover var der i gruppen fire mindreårige, som blev overdraget til en organisation.

Flere af migranterne havde desuden i forvejen modtaget officiel besked om, at de skulle forlade Frankrig.

Den marokkanske chauffør, der transporterede frosne grøntsager, bliver ikke efterforsket, tilføjer Christian Vedelago.

Trods omfattende sikkerhedskontroller på havnene i Nordfrankrig, hvorfra færger afgår til Storbritannien, forsøger migranter fortsat at komme om bord på lastbiler, der har kurs mod England. Det samme gælder ved Eurotunnelen, der forbinder Frankrig og England.

Den foretrukne rute for migranter er at krydse havet i små både.

Siden 2018, da myndighederne begyndte at tælle migranter på Den Engelske Kanal, er over 170.000 migranter illegalt kommet fra Frankrig til Storbritannien.

Storbritannien og Frankrig indgik i juli en aftale om at sende migranter, der ankommer i små både til Storbritannien, retur til Frankrig.

For hver migrant, der sendes retur, vil en asylansøger blive sendt på lovlig og mere sikker vis til Storbritannien.

Per 30. juli i år havde knap 25.500 migranter krydset Den Engelske Kanal i små både ifølge BBC.

AFP

Fire personer befinder sig på hospitalet på grund af knivstik i den svenske by Malmø, efter at politiet fik en anmeldelse om et stort slagsmål involverende omkring 20 personer natten til søndag.

Det oplyser vagthavende Michael Lindh ved Politiregion Syd til nyhedsbureauet TT.

– Der var knivstikkerier til højre og venstre, så fire personer er på hospitalet med knivstik, hvoraf to er alvorligt sårede, siger Michael Lindh til TT.

Politiet fik anmeldelsen lidt over midnat natten til søndag.

Ifølge mediet Sydsvenskan foregik masseslagsmålet på Österportskolan i det centrale Malmø.

Da politiet ankom til stedet, var der kun få personer tilbage, og kun en af dem var blevet stukket ned.

– De tre andre var selv kommet til hospitalet, siger Michael Lindh.

Det er uklart, hvad der har forårsaget slagsmålet.

– Vi har ikke taget nogen i varetægt, fordi vi forsøger at finde ud af, hvad der er sket, og hvem der er skyldig, siger Michael Lindh.

Området omkring skolen er afspærret af politiet, mens der foretages tekniske undersøgelser.

Tusindvis af demonstranter gik lørdag aften på gaden i den israelske storby Tel Aviv med krav om at få afsluttet krigen i Gaza.

Det sker, efter at Israels sikkerhedskabinet tidligt fredag morgen godkendte en plan om, at landets militær skal tage kontrol over Gaza By.

Formålet med planen er ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse i Gaza. Samtidig er planen blevet mødt af international kritik.

Lørdag havde demonstranter ifølge AFP medbragt billeder af gidsler, som Hamas fortsat holder fanget. Samtidig mener de, at regeringen skal sikre, at gidslerne bliver frigivet.

– Vi vil afslutte med en direkte besked til premierminister Benjamin Netanyahu:

– Hvis I invaderer dele af Gaza, og gidslerne bliver dræbt, vil vi forfølge jer på pladser, i valgkampagner og til enhver tid og sted, sagde Shahar Mor Zahiro, som er pårørende til et dræbt gidsel, til AFP.

Den igangværende krig i Gaza begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel fra Gaza.

Efterfølgende gik Israel så til angreb på Hamas i Gaza. I alt tog Hamas 251 gidsler med til Gaza. 49 af dem befinder sig fortsat i Gaza, herunder de 27 som ifølge Israels militær er døde, skriver AFP.

Derudover blev lidt over 1200 mennesker dræbt 7. oktober ifølge en optælling fra AFP, der baserer sig på officielle tal.

Lørdag aften var Lishay Miran Lavi, som er hustru til et af gidslerne, blandt de tusindvis, der demonstrerede.

– Det her er ikke bare en militær beslutning. Det kan være en dødsdom for de mennesker, vi elsker mest, sagde Lavi under demonstrationen ifølge Reuters – hvor hun også appellerede til en indgriben fra USA’s præsident, Donald Trump, for en øjeblikkelig afslutning på krigen.

Myndighederne er ikke kommet med et officielt estimat for, hvor mange der deltog i demonstrationen.

Journalister fra AFP, der var til stede, har anslået, at titusindvis deltog. Imens har en gruppe, der repræsenterer gidslernes familier, sagt, at op mod 100.000 mennesker deltog, skriver nyhedsbureauet.

Krigen i Gaza har kostet over 61.000 palæstinensere livet ifølge Gazas sundhedsministerium. Antallet er ikke blevet uafhængigt verificeret, men FN har flere gange udtalt, at det anses som troværdigt.

Lørdag har Gazas civilforsvarsagentur oplyst, at mindst 37 mennesker blev dræbt, da Israelske styrker åbnede ild. De fleste ventede på at modtage nødhjælp, lyder det ifølge AFP.

Vejen til fred i Ukraine kan ikke blive afgjort uden det krigsramte land.

Sådan lyder det fra flere europæiske ledere i en fælles erklæring, som er blevet udsendt lørdag.

Erklæringen er kommet i kølvandet på, at USA’s præsident, Donald Trump, kort efter midnat lørdag meddelte, at han skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska 15. august.

Meldingen blev senere bekræftet fra russisk side.

Lørdag har der været et møde mellem nationale sikkerhedsrådgivere fra Ukraine og allierede lande.

Mødet foregik i Storbritannien, og ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog – foruden embedsmænd fra værtslandet – også embedsfolk fra USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Finland og Polen i mødet.

Det er også ledere fra disse lande – med undtagelse af USA – der er afsendere på erklæringen.

Her lyder det, at de hilser Trumps arbejde med at “stoppe drabene i Ukraine” velkommen.

– Vi er overbeviste om, at kun en tilgang, der kombinerer aktivt diplomati, støtte til Ukraine og pres på Den Russiske Føderation for at afslutte deres ulovlige krig, kan lykkes, lyder det.

Det understreges samtidig, at “Ukraine har frihed til at vælge sin egen skæbne”.

– Meningsfulde forhandlinger kan kun finde sted i sammenhæng med en våbenhvile eller nedbringelse af fjendtlighederne. Vejen til fred i Ukraine kan ikke afgøres uden Ukraine.

Foruden ledere som den britiske premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, blandt afsenderne på erklæringen.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland lancerede en fuldskala invasion af nabolandet.

På mødet 15. august skal Trump og Putin tale om, hvordan Ruslands over tre år lange krig i Ukraine kan blive afsluttet.

Det er første gang i løbet af krigen, at Vladimir Putin skal mødes med en amerikansk præsident.

Liverpool har solgt angriberen Darwin Núñez til Al-Hilal fra Saudi-Arabien.

Det bekræfter begge klubber på X.

Den 26-årige angriber fra Uruguay kom til Liverpool i 2022 fra Benfica i Portugal, og han var senest med til at vinde Premier League i den forgangne sæson.

Dermed kommer Liverpools angreb til at se markant anderledes ud i den nye sæson end hidtil.

I løbet af sommeren er også Luis Díaz blevet solgt. Colombianeren er nu i Bayern München, mens portugiseren Diogo Jota i sommer omkom i en bilulykke.

Der er også kommet spillere den anden vej. Eksempelvis er den offensive tyske midtbanespiller Florian Wirtz købt i Bayer Leverkusen, mens den franske angriber Hugo Ekitiké er kommet til fra Eintracht Frankfurt i Tyskland.

I alt blev det til 143 kampe og 40 mål for Núñez i Liverpool-trøjen. Hverken kontraktlængde eller købspris er meldt ud.

Ifølge flere britiske medier betaler Al-Hilal 53 millioner euro, svarende til knap 400 millioner kroner, for Núñez.

Al-Hilal slog i løbet af sommeren Manchester City ved klub-VM i USA, hvor det saudiarabiske hold nåede kvartfinalen.

Den tidligere Inter-træner Simone Inzaghi står i spidsen for Al-Hilal, der har prominente navne som portugiserne Ruben Neves og João Cancelo i truppen.

Senegal-anfører Kalidou Koulibaly og den serbiske angriber Aleksandar Mitrovic er andre kendte navne hos Al-Hilal.

Et møde mellem nationale sikkerhedsrådgivere fra Ukraine og allierede lande er lørdag forløbet “konstruktivt”.

Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i hans daglige videotale lørdag aften, skriver Reuters.

Mødet foregik i Storbritannien og ifølge Zelenskyj deltog foruden embedsmænd fra værtslandet også embedsfolk fra USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Finland og Polen i mødet.

Formålet var ifølge Zelenskyj at “fastlægge positionerne” i forhold til at opnå en våbenhvile.

– Vejen til fred for Ukraine skal fastlægges sammen med – og kun sammen med – Ukraine. Det er et nøgleprincip, siger Zelenskyj.

Fra morgenstunden samme dag talte Zelenskyj i telefon med den britiske premierminister, Keir Starmer.

Her talte de to ledere om dagens møde mellem Ukraine og dets allierede, som de begge “så frem til”.

– De var (i telefonopkalder, red.) enige om, at dette vil være et vigtigt forum for at drøfte fremskridt hen imod en retfærdig og varig fred, skriver Starmers kontor i en pressemeddelelse.

Her blev det ligeledes oplyst, at den britiske udenrigsminister, David Lammy, og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, var værterne for mødet.

Mødet mellem sikkerhedsrådgiverne kommer forud for et møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

De to præsidenter skal efter planen mødes i den amerikanske delstat Alaska 15. august.

Det annoncerede både USA og Rusland natten til lørdag.

Den danske speedwaykører Leon Madsen er klar til VM-serien næste år.

Det står klart, efter at den tidligere viceverdensmester i lørdagens GP Challenge i Holsted sikrede sig en af de fire VM-pladser, der blev kørt om.

Polske Dominik Kubera vandt selve finalen, hvor der ikke blev kørt om point, foran landsmanden Kacpar Woryna, mens Leon Madsen blev treer. Lettiske Andzejs Lebedevs var sidste kører i finalen.

Tre andre danskere var også med lørdag aften i Holsted. Men hverken Anders Thomsen, Michael Jepsen Jensen eller Rasmus Jensen kørte sig til en VM-billet.

Både Michael Jepsen Jensen og Anders Thomsen var tæt på at sikre sig VM-pladser som henholdsvis nummer fem og seks lørdag aften. Michael Jepsen Jensen vandt endda tre af sine fem heats, men en udelukkelse i danskerens tredje heat blev dyr.

Michael Jepsen Jensen og Anders Thomsen må nu vente til senere på året, i forhold til om de er med i VM-serien næste år. Anders Thomsen er med i årets VM-serie.

Hvis Kubera eller Lebedevs, som begge også er i den nuværende VM-serie, slutter i top-syv efter årets sidste VM-løb i Vojens 13. september, kan det udløse to danske pladser ifølge en pressemeddelelse. Heri fremgår det også, at Rasmus Jensen måtte trække sig efter blot to heats lørdag aften på grund af en skade.

Leon Madsen er to gange blev toer i VM-serien. Han har vundet fire grandprixer i sin karriere og har været fast VM-kører i seks år. I år er han blot førstereserve. Han står noteret for ét VM-løb i år, hvor han kom i finalen.

Mindst 466 personer er lørdag blevet anholdt i London for at støtte gruppen Palestine Action.

Det skriver politiet i den britiske hovedstad i et opslag på X.

– Vi er sikre på, at enhver, der kom til Parliament Square i dag for at vise et skilt, som udtrykker støtte til Palestine Action, enten blev anholdt eller er i gang med at blive det, skriver politiet i opslaget.

Flere hundrede mennesker var under demonstrationen samlet ved Parliament Square ifølge det britiske medie The Guardian.

Palestine Action blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

Beslutningen kom, efter at to medlemmer af gruppen brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Britisk politi har ifølge AFP anslået, at der blev lavet skader for omkring syv millioner pund. Det svarer til cirka 60,2 millioner kroner.

Siden forbuddet trådte i kraft, har der været afholdt flere demonstrationer over hele Storbritannien til støtte for gruppen.

Forbuddet har også mødt kritik fra andre fronter.

I slutningen af juli kaldte FN beslutningen for et “foruroligende” misbrug af britisk terrorlovgivning.

Sådan lød det fra Volker Türk, som er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Menneskerettighedschefen opfordrede samtidig den britiske regering til at trække beslutningen tilbage. Han kaldte beslutningen “ude af proportioner og unødvendig”.

– Den begrænser rettighederne for mange personer, der er involveret i eller støtter Palestine Action, men som ikke selv har deltaget i nogen kriminel handling, sagde Türk i en udtalelse og tilføjede:

– De har blot udøvet deres ret til ytringsfrihed, fredelig forsamling og foreningsfrihed.

Storbritanniens indenrigsminister, Yvette Cooper, har tidligere understreget, at beslutningen om et forbud er specifikt for Palestine Action.

– Det påvirker ikke lovlige protestgrupper eller andre organisationer, der kæmper for sager relateret til Palæstina eller Mellemøsten, sagde hun i slutningen af juni ifølge BBC, da forslaget om et forbud først blev introduceret.

En transitkorridor, der skal forbinde Aserbajdsjan til enklaven Nakhitjevan, er en central del af en fredsaftale mellem Aserbajdsjan og Armenien, som blev underskrevet i Det Hvide Hus fredag.

Men Iran vil ikke tillade oprettelsen af korridoren nær den iranske grænse.

Det siger Ali Akbar Velayati, der er rådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

– Med gennemførelsen af denne plan vil sikkerheden i Sydkaukasus blive bragt i fare, siger Velayati til det iranske nyhedsbureau Tasnim, skriver AFP.

USA vil efter planen have udviklingsrettigheder til korridoren, som ifølge Det Hvide Hus skal navngives “Trump-korridoren for international fred og velstand”, skriver det britiske medie The Guardian.

Ifølge mediet kalder den amerikanske præsident, Donald Trump, det for “en stor ære” at få ruten opkaldt efter sig, men understreger, at han ikke selv bad om det.

– Denne korridor bliver ikke en passage ejet af Trump, men derimod en gravplads for hans lejesoldater, siger den iranske rådgiver ifølge Reuters.

Velayati tilføjer desuden, at Iran vil blokere for korridoren “med eller uden Rusland”.

Ruslands udenrigsministerium byder ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass fredsaftalen velkommen, men understreger, at eksterne aktørers involvering i konflikten ikke må skabe “nye skillelinjer”.

– Inddragelsen af ikke-regionale aktører bør bidrage til at styrke fredsdagsordenen og ikke skabe yderligere vanskeligheder og nye skillelinjer, siger Maria Zakharova, der er talsperson for udenrigsministeriet.

Siden slutningen af 1980’erne har Armenien og Aserbajdsjan været i strid om Nagorno-Karabakh. Det er et bjergrigt aserbajdsjansk område beboet af et flertal af etniske armeniere.

Området brød ud med støtte fra Armenien, men Aserbajdsjan generobrede det fuldt ud i 2023, hvilket fik næsten alle 100.000 etniske armeniere til at flygte til Armenien.

Det tegner til at blive en rolig Smukfest, hvad angår kriminalitet.

Det fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard fra Sydøstjyllands Politi.

– Det højeste antal sager har været inden for trafik og parkering, lyder det fra Finn Ellesgaard.

Mens festivalen løber af stablen, gælder der nogle særlige regler for afsætning og afhentning omkring festivalpladsen og kørsel og parkering i Skanderborg by.

– Der er en omfattende omskiltning, i forhold til hvor man må samle folk op og sætte af. Det er ikke alle, der overholder det.

– Der sker dagligt situationer, hvor folk vender foran shuttlebusser eller ved mange fodgængere. Det kan være farligt, siger han.

Derfor opfordrer han til, at man undersøger kørselsvejledningen på kommunens hjemmeside, før man bevæger sig ud omkring festivalen i bil.

– Det er ikke svært at finde ud af, hvor man må parkere, siger Finn Ellesgaard.

Ifølge vicepolitiinspektøren blev der fredag udskrevet 71 parkeringsafgifter i forbindelse med festivalen, og ellers gav den store ankomstdag, onsdag, nogle trafikale problemer i byen, hvor mange endte med at holde i kø.

Foreningen Skanderborg Festivalklub, som står bag Smukfest, har i samarbejde med Skanderborg Kommune og Sydøstjyllands Politi udarbejdet en plan for trafikafvikling.

Afsætning og afhentning af festivalgæster kan kun ske i en såkaldt “dropzone”.

Det samme er tilfældet for taxier, som også har et indrettet areal, hvor de kan afsætte og hente gæster.

Besøgende i Skanderborg Midtby kan parkere på seks forskellige offentlige parkeringspladser.

I store dele af Skanderborg har kommunen desuden oprettet parkeringsrestriktioner, og det er under festivalen forbudt at parkere i bestemte områder.

Det er for at beskytte Skanderborgs borgere, så man ikke fuldstændig blokerer byen. De har et liv, der skal køre videre, selv om der er mange gæster i skoven, siger Finn Ellesgaard.

Ellers roser han gæsternes opførsel på festivalpladsen og i campingområdet indtil videre.

– Der er få voldssager. Det er ting, vi ser i et normalt natteliv, vurderer han.

Finn Ellesgaard understreger også, at politiet ikke har lagt mærke til nogle særlige tendenser i kriminaliteten på festivalen og har ingen ekstraordinære hændelser at fremhæve.

Den danske landsholdsmålmand Mads Hermansen skifter fra Leicester til West Ham i Premier League.

Det oplyser sidstnævnte på det sociale medie X og på klubbens hjemmeside.

Han er blevet udstyret med en femårig kontrakt, der indeholder en option på yderligere et år.

– Fansene kan forvente af mig, at jeg er modig og kommer med god energi, så jeg kan hjælpe holdet bedst muligt, siger Hermansen til West Hams hjemmeside.

Dermed tager Hermansen ikke turen med Leicester ned i næstbedste række efter nedrykningen fra Premier League i den forgangne sæson.

London-klubben West Ham sluttede som nummer 14 i seneste sæson i Englands bedste fodboldrække.

I West Ham kommer han under vingerne på en målmandstræner, han i hvert fald kan forstå. Og i øvrigt deler fortid med.

Det er således den tidligere Brøndby-målmand Casper Ankergren, som står for målmandstræningen i London-klubben.

Mads Hermansen kom til Leicester fra Brøndby for to år siden og var i sin første sæson med til at rykke holdet op i det fineste selskab. Han nåede at spille 72 kampe for Leicester i sine to år i klubben.

For Brøndby blev det til 70 kampe, inden udlandet kaldte.

Han var en del af den danske trup til sidste sommers EM og har gennem et par år været så godt som fast inventar blandt de tre målmand, der udtages til landskampe.

Her har han dog som alle andre stået i skyggen af Kasper Schmeichel, og endnu har Hermansen sin debut på A-landsholdet til gode.

I West Ham bliver franske Alphonse Areola givetvis 25-årige Hermansens største konkurrent i kampen om spilletid.

Den 32-årige franskmand vogtede målet i 26 af West Hams Premier League-kampe i sidste sæson. Han har været i klubben siden 2022, hvor han skiftede fra Paris Saint-Germain.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har lørdag talt med statsminister Mette Frederiksen (S).

Her diskuterede de krigen i Ukraine og Ruslands standpunkt.

Det skriver Zelenskyj på det sociale medie X.

– Vi ser ingen ændringer i Ruslands position – russerne nægter stadig at stoppe drabene, investerer stadig i krigen og presser stadig på med idéen om “udveksling” af ukrainsk territorium, skriver Zelenskyj blandt andet.

Zelenskyj skriver, at han og Mette Frederiksen diskuterede “den diplomatiske situation og kommunikation med partnere”.

– I disse dage er den diplomatiske aktivitet ekstremt høj, skriver præsidenten.

Mette Frederiksen fastslår efter samtalen, at “enhver varig løsning skal respektere Ukraines suverænitet”.

– Danmark står sammen med vores partnere om en våbenhvile, der bygger på Ukraines styrke og Vestens sammenhold og beslutsomhed, lyder det i en kommentar på X.

Samtalen mellem Zelenskyj og Frederiksen finder sted, efter at det er bekræftet, at USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes.

Mødet finder sted 15. august i Alaska, hvor krigen i Ukraine er på dagsordenen

Foreløbigt tyder intet på, at Zelenskyj er inviteret til mødet.

– Alle vores skridt skal bringe os tættere på en reel afslutning af krigen, ikke en omdannelse af den. Og vores fælles beslutninger med partnere skal tjene vores fælles sikkerhed, skriver Ukraines præsident.

Zelenskyj skriver, at han er “taknemmelig for støtten”.

Det forestående møde mellem præsidenterne fra USA og Rusland blev bekræftet af Donald Trump sent fredag aften.

Tidligere på dagen sagde Trump, at der vil ske “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart ville blive drøftet.

Han uddybede ikke, hvad dette konkret dækkede over.

Rusland har tidligere krævet, at Ukraine anerkender Krim-halvøen og de ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson som russisk territorium, hvis der skal blive fred i Ukraine.

Lørdag morgen skrev Zelenskyj på X, at Ukraine ikke kommer til at afgive land som led i fredsforhandlinger.

Ud over krigen i Ukraine diskuterede Zelenskyj og Mette Frederiksen Ukraines og nabolandet Moldovas mulige fremtidige optagelse i EU.

– Vi diskuterede også vores arbejde hen imod EU-medlemskab og fremskridtene på denne vej for både Ukraines og Moldovas vedkommende, skriver Zelenskyj.

Stortalentet Lucas Høgsberg er fortid i FC Nordsjælland.

Lørdag er den 19-årige danske landsholdsspiller blevet solgt til den franske klub Strasbourg, hvor han har underskrevet en kontrakt gældende frem til sommeren 2030.

Det bekræfter begge klubber.

Skiftet er kulminationen på en kometkarriere. 30. september sidste år fik han sin første start i Superligaen, og den chance greb han og blev fast mand i FC Nordsjællands centerforsvar, selv om han indtil da havde været regnet som højre back.

Den lynhurtige og boldstærke midtstopper blev allerede i marts belønnet med en landsholdsudtagelse, og han fik sin debut i juni mod Nordirland.

Ifølge fodboldmedierne Bold og Tipsbladet koster Høgsberg 15 millioner euro, hvilket svarer til cirka 112 millioner kroner. Det gør ham i så fald til den dyreste forsvarsspiller, en superligaklub har solgt.

Han har bevidst valgt en klub, der også satser på unge spillere, fortæller han til FC Nordsjællands hjemmeside.

– Jeg håber, at det her skifte kan bære mig hele vejen, for jeg føler, at jeg har fundet en klub, der passer til mine styrker – en klub, der satser på unge spillere og gør det med en spillestil, der passer til mine spidskompetencer, siger Høgsberg.

Han fortæller også, at det er svært at tage afsked med FC Nordsjælland, hvor han har spillet, siden han blot var tre år.

FCN-fodbolddirektør Alexander Riget roser den solgte forsvarsspiller for at have en stærk mentalitet. Riget pointerer, at klubben nu er på jagt efter en erstatning på transfermarkedet.

– Vi har en målsætning om at forstærke superligatruppen i løbet af denne måned, siger han til klubbens hjemmeside.

Danskerens nye klub sluttede i den forgangne sæson på syvendepladsen i Ligue 1. Holdet indleder den nye sæson i næste weekend.

Høgsberg kan potentielt få superligamodstand igen om mindre end to uger. Strasbourg møder således vinderen af Vikingur-Brøndby i den afgørende kvalifikationsrunde til Conference League. Det islandske hold har dog en føring på 3-0 før returkampen torsdag i Danmark.

De iranske myndigheder har anholdt 20 personer, som mistænkes for at have spioneret for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Det oplyser Irans retsvæsen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Retsvæsnet udviser ingen mildhed over for det zionistiske regimes spioner og agenter, og vil med håndfaste domme statuere et eksempel, siger talsmand for Irans retsvæsen Asghar Jahangiri.

Flere af de 20 personer, der er blevet anholdt, er dog efterfølgende blevet løsladt, og anklagerne mod dem er blevet annulleret, fortæller han.

Hvor mange, der fortsat er anklaget, fremgår ikke.

Anholdelserne er foretaget, efter at Iran onsdag henrettede en mand, der var dømt for at have videregivet fortrolige informationer til Mossad om en iransk atomforsker. Forskeren blev dræbt i et israelsk angreb i juni.

I løbet af 12 dage i juni angreb Israel flere iranske atomanlæg og dræbte en stribe højtstående militærfolk og atomforskere. Også civile mistede livet.

Iran svarede igen med angreb blandt andet på flere israelske boligområder og en amerikansk luftbase i Qatar.

Israel iværksatte sine angreb for at ødelægge Irans atomprogram og hindre, at landet udvikler en atombombe.

Undervejs blandede USA sig i konflikten og bombede tre store iranske atomanlæg i Isfahan, Natanz og Fordow. Det var efter disse angreb, at den amerikanske militærbase al-Udaid i Qatar blev angrebet af Iran.

Ifølge Reuters er mindst otte personer blevet henrettet de seneste måneder i Iran, efter at de er blevet dømt for at have spioneret for Israel.

Knap 1200 personer mistede livet i Iran i løbet af de 12 dages angreb, mens 28 blev dræbt i Israel.

Iran er ifølge Amnesty International generelt det land i verden, der udfører næstflest henrettelser – kun overgået af Kina.