Seneste nyheder

Hamas’ chefforhandler Khalil al-Hayya er søndag ankommet til Egypten sammen med en delegation for at tage del i forhandlinger om en våbenhvile i Gaza og udveksling af gidsler og fanger.

Det fremgår søndag aften af en udtalelse fra den militante palæstinensiske gruppe, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forhandlingerne indledes mandag i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh og ventes at være yderst afgørende for fremtiden i Gaza.

Det er første gang, at Khalil sætter sig ved forhandlingsbordet, siden han sammen med flere andre Hamas-ledere var mål for et israelsk angreb i Qatars hovedstad, Doha, i begyndelsen af september.

USA’s præsident, Donald Trump, fremlagde mandag i denne uge en plan på 20 punkter for fred i Gaza. Af den fremgår det blandt andet, at Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza.

Hamas erklærede sig sent fredag klar til at frigive alle israelske gidsler som led i Trumps fredsplan. Samtidig meddelte gruppen, at den er villig til at forhandle nærmere om detaljerne.

Khalil al-Hayya har ifølge AFP ikke udtalt sig offentligt efter angrebet i Doha, indtil en forudspillet tv-tale med ham tidligere søndag blev vist i Qatar.

I talen nævnte den 64-årige eksilerede leder for Gazastriben ikke noget om forhandlingerne eller en mulig våbenhvile.

I stedet talte han om tabet af sin søn Hamam og de fem øvrige af gruppens medlemmer, der blev dræbt under angrebet i Doha den 9. september.

Donald Trump har tidligere sagt, at det var Israels premierminister Benjamin Netanyahus beslutning at udføre angrebet mod Hamas i Qatar – og ikke hans beslutning.

En israelsk delegation rejser til Sharm el-Sheikh mandag. Det oplyser Netanyahus kontor søndag ifølge AFP.

Trump har sendt to udsendinge til Egypten for at deltage i forhandlinger om en afslutning på krigen i Gaza.

Det drejer sig om præsidentens svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Den svenske virksomhed Saab foreslår, at man indfører en abonnementsmodel til avancerede våbensystemer som led i at imødekomme det europæiske behov for militær oprustning.

Sådan lyder det fra Saabs administrerende direktør, Micael Johansson, i et interview med Børsen.

Saab producerer blandt andet våbensystemer og kommunikationsudstyr til ubåde og jagerfly.

Ifølge Børsen er selskabet den største producent af våben- og forsvarssystemer i Norden.

Micael Johansson siger til avisen, at forsvarsindustrien i øjeblikket investerer “enormt mange penge” i at udvide produktionskapaciteten. Men på nuværende tidspunkt er det fortsat uklart, hvad for et kapacitetsniveau der er brug for.

Det kan en abonnementsmodel hjælpe på, mener han.

Han oplyser til Børsen, at Saab har indledt diskussioner med det svenske forsvars indkøbskommando, FMV, om at udarbejde en sådan abonnementstjeneste.

– Vi arbejder tæt sammen med FMV om at lave en abonnementstjeneste, hvor vi modtager en løbende betaling for at udvikle teknologisk avancerede systemer som droner, mod til gengæld at have produktionskapaciteten klar til der rent faktisk bliver behov for systemerne, siger han til avisen.

Der har den seneste tid været et enormt fokus fra europæisk side om at opruste militært.

Forsvarsministrene i EU har blandt andet diskuteret muligheden for at etablere en europæisk dronemur langs Europas østlige flanke.

Den danske regering meddelte ligeledes i sidste måned, at man havde truffet en “principbeslutning” om, at det danske forsvar skal have “langtrækkende præcisionsvåben”.

Det politiske fokus har smittet af på europæiske forsvarsaktier, som ifølge Jyske Bank i gennemsnit er steget 82 procent i år.

Saab-aktien er i 2025 gået frem med 143 procent.

Togtrafikken indstilles til og fra Aarhus H, efter at et tog uden passagerer er kørt af sporet med et par hjul.

Det oplyser DSB’s pressevagt søndag aften klokken 21.30.

Der er ingen tilskadekomne, lyder det.

Toget skulle ikke bruges mere i aften og var derfor ved at blive trukket langsomt væk fra Hovedbanegården, da de forreste hjul på den ene vogn kørte af, fortæller pressevagten ved DSB.

Det lyder fra DSB, at der ikke kommer til at køre flere tog til og fra Aarhus H søndag aften.

Det er endnu uvist, hvornår togtrafikken kan genoptages.

– Banedanmark er på vej med en kran, der skal løfte det tilbage igen. Forventningen er, at der ikke kommer til at køre flere tog i aften. Vi kommer ikke til at køre de næste mange timer, siger pressevagten.

Pressevagten fortæller, at der kun er to spor tilgængelige ved Hovedbanegården som led i en større ombygning af banegården. Derfor er al trafik indstillet.

– Det er selvfølgelig meget uheldigt. Trafikalt giver det nogle store udfordringer, siger pressevagten.

På DSB’s hjemmeside fremgår det, at der er indkaldt togbusser, som vil være i Langå og Skanderborg mellem klokken 22 og 22.30.

– Der arbejdes fortsat på at skaffe flere, men det holder meget hårdt, skriver DSB om togbusserne.

Pressevagten hos DSB opfordrer passagerer til at søge alternative rejseformer.

DSB har indtil videre kunnet skaffe fem togbusser. Den første er ifølge planen fremme klokken 22.

– Vi kommer ikke til at kunne have særligt mange, oplyser DSB.

DSB henviser til, at forsinkede passagerer kan søge om kompensation i henhold til rejsetidsgarantien, som træder i kraft, hvis man er mere end 30 minutter forsinket.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, siger søndag, at han formoder, at Rusland står bag en del af droneaktiviteten, der har været over Tyskland i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vores antagelse er, at Rusland står bag de fleste af disse droneflyvninger, siger forbundskansleren ifølge Reuters.

De seneste dage er der blevet observeret flere droner over Tyskland.

Sent fredag aften blev lufthavnen i München også lukket på grund af droneaktivitet.

Det medførte både forsinkelser og aflysninger, og mere end 10.000 passagerer blev påvirket.

Merz mener, at Rusland muligvis både står bag droner lørdag og søndag samt ved lufthavnen i München fredag.

Forbundskansleren tilføjer ifølge Reuters, at ingen af de droner, der er blevet set, har været bevæbnede.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har søndag aften udpeget en ny regering, som premierminister Sébastien Lecornu skal stå i spidsen for.

Det meddeler Élysée-palæet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Regeringen præsenteres, næsten en måned efter at Sébastien Lecornu blev udpeget som premierminister.

Roland Lescure får posten som finansminister. Han er medlem af Emmanuel Macrons midterparti Renaissance, men han har en fortid i det venstreorienterede Socialistparti.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er han en nær allieret til Emmanuel Macron.

Han tiltræder efter Bruno Le Maire, som i stedet er udnævnt som ny forsvarsminister.

Flere centrale ministre har beholdt deres poster i den nye regeringssammensætning. Det gælder blandt andre udenrigsminister Jean-Noël Barrot, indenrigsminister Bruno Retailleau og justitsminister Gérald Darmanin.

Sammen med premierminister Sébastien Lecornu står Roland Lescure som ny finansminister nu over for at skulle forhandle næste års budget på plads.

Hans fortid i Socialistpartiet ses ifølge Reuters som en gestus over for venstrefløjen forud for anspændte budgetforhandlinger.

Regeringen i Frankrig har den seneste tid haft svært ved at få flertal til budgettet i parlamentet.

Sébastien Lecornus afløste tidligere premierminister François Bayrou, som blev fældet i en tillidsafstemning. Han søgte opbakning til omfattende besparelser for at mindske landets underskud.

Men en række partier var imod besparelsernes omfang, selv om Frankrig er langt fra at leve op til EU’s budgetregler.

Frankrigs budgetunderskud er på knap seks procent af landets bnp. Det er næsten dobbelt så meget som EU’s tilladte grænse på tre procent.

Samtidig er statsgælden steget til 113 procent af landets bnp, hvilket også overskrider EU’s budgetregler, som lyder på højest 60 procent af bnp.

Kreditvurderingsinstituttet Fitch har ligeledes nedjusteret Frankrigs evne til at tilbagebetale gæld.

Regeringen i Storbritannien har søndag annonceret, at politiet skal have bemyndigelse til at begrænse demonstrationer.

Beslutningen kommer efter flere propalæstinensiske demonstrationer, som ifølge regeringen har skabt en “betydelig frygt” i det jødiske samfund.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en pressemeddelelse fra det britiske indenrigsministerium lyder det, at politiet skal have mulighed for at tage hensyn til “den samlede påvirkning” af protesterne, når der skal træffes en beslutning om at begrænse en demonstration.

Hvis en demonstration har fundet sted flere uger i træk og har forårsaget uroligheder, skal politiet have lov til at pålægge arrangørerne, at protesten skal afholdes et andet sted.

– Retten til at protestere er en grundlæggende frihed i vores land. Denne frihed skal dog afvejes i forhold til naboernes frihed til at leve deres liv uden frygt.

– Store, gentagne demonstrationer kan få dele af vores land, især religiøse samfund, til at føle sig utrygge, intimiderede og bange for at forlade deres hjem, siger indenrigsminister Shabana Mahmood i meddelelsen.

Beføjelserne skal træde i kraft hurtigst muligt, lyder det.

Meldingen fra regeringen i Storbritannien kommer, dagen efter at en demonstration til støtte for den forbudte aktivistgruppe Palestine Action blev afholdt i London.

1000 personer deltog i demonstrationen, og 500 blev anholdt.

Demonstrationen blev afholdt på trods af, at den britiske premierminister, Keir Starmer, havde opfordret til, at den blev aflyst som følge af et angreb torsdag ved en synagoge i Manchester, hvor to personer blev dræbt.

Det var gruppen Defend Our Juries (DOJ), som stod bag lørdagens demonstration.

Efter meldingen fra regeringen siger DOJ, at planerne om at begrænse protester udgør “en farlig og autoritær eskalering” i et forsøg på at undertrykke ytringsfriheden.

– Vi annoncerer en betydelig optrapning. Og vi opfordrer alle vores støtter til at tilmelde sig for at vise, at vi ikke vil stå og se passivt til, mens vores grundlæggende rettigheder bliver taget fra os, lyder det fra gruppen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alle valgsteder i Syrien er søndag eftermiddag lukket, og stemmeoptællingen til parlamentsvalget er begyndt.

Det oplyser Syriens statslige tv-kanal al-Ikhbariya ifølge CNN.

Valget er det første, siden præsident Bashar al-Assad blev væltet i december sidste år.

Foreløbige resultater fra provinserne Idlib, Deir Ezzor og Damaskus viser, at der indtil videre ikke er nogen kvindelige kandidater, der er blevet valgt.

140 af de 210 sæder i det syriske parlament vælges af lokale komitéer, som består af omkring 6000 personer.

Komitéerne er udpeget af præsident Ahmed al-Sharaa.

De resterende 70 parlamentsmedlemmer vil blive udpeget uden valg af præsidenten.

Syriens valgkommission oplyser til nyhedsbureauet dpa, at de 70 kandidater, som vælges af præsidenten, skal sikre repræsentation i parlamentet.

– De endelige resultater vil blive forelagt præsident Ahmad al-Sharaa til gennemgang, herunder justeringer, der skal sikre en retfærdig repræsentation af kvinder og minoriteter, siger formand for valgkommissionen Mohammad Taha al-Ahmad til dpa.

Der er ifølge nyhedsbureauet et mål om, at 20 procent af sæderne i det syriske parlament skal udgøres af kvinder.

Det syriske valg er blevet kritiseret for at være udemokratisk.

Rettighedsgrupper har blandt andet kritiseret udvælgelsesprocessen for at koncentrere magten om al-Sharaa samt for ikke at repræsentere Syriens etniske og religiøse minoriteter.

I september gik en række grupper sammen om en fælles udtalelse, hvor det lød, at processen betyder, at al-Sharaa kan samle et flertal i parlamentet, som er udgjort af loyale støtter.

Al-Asharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at han som leder af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) stod i spidsen for at vælte Assad-regimet.

Præsidenten har tidligere sagt, at man på nuværende tidspunkt ikke kan afvikle et direkte valg i Syrien.

Det skyldes ifølge ham, at et stort antal syrere mangler den nødvendige dokumentation for at gå til valg, fordi millioner er flygtet eller blevet internt fordrevet under borgerkrigen i landet.

På nuværende tidspunkt er der fortsat 7,4 millioner mennesker, som er internt fordrevne i Syrien.

Cykelkongen Tadej Pogacar sikrede sig søndag endnu et nummer til sin efterhånden fyldte bingoplade.

På en kuperet rute i Frankrig tog fænomenet i andet forsøg sin første EM-titel, efter at han i 2021 blev nummer fem.

Og han gjorde det på klassisk Pogacar-vis.

Med 75 kilometer til målstregen stak regnbuetrøjen afsted opad en stigning, og det var det sidste rivalerne så til ham.

Belgiske Remco Evenepoel tog sølv, mens bronzen gik til det 19-årige franske stortalent Paul Seixas, der dermed fulgte fornemt op på sin 13.-plads ved VM og andre meget fine resultater.

Jonas Vingegaard var udset som en af de største konkurrenter til sloveneren, men Vuelta a España-vinderen havde i sin seniordebut som dansk landsholdsrytter slet ikke benene til at følge med.

Efter tre ugers løbspause hjemme i Glyngøre måtte han hovedrystende slippe feltet med de andre favoritter allerede med 108 kilometer igen. Omkring 30 kilometer senere stod han af.

Dagen var der ikke, konstaterede Vingegaard og ærgrede sig over, at han ikke kunne hjælpe holdet mere.

– Så er spørgsmålet, om det var en dårlig dag på grund af visse årsager – fordi jeg har haft et hårdt program, eller at formen bare ikke er der, siger Vingegaard til TV 2 Sport.

I stedet var det op til VM-fireren Mattias Skjelmose at sikre dansk succes.

Han havde i en periode selskab af Casper Pedersen og den sensationelle bronzevinder fra EM-enkeltstarten, Niklas Larsen, som begge havde været med i et tidligt udbrud.

Men da først Pogacar satte turboen til, blev Skjelmose blandt mange andre sat tilbage. Han blev dog bedste dansker som nummer syv – fem minutter efter Pogacar og 1 minut og 20 sekunder fra Seixas.

Remco Evenepoel var igen-igen næstbedst. Men da Pogacar tidligt på sit lange soloridt rundede toppen af den lange stigning Côte de Saint-Romain-de-Lerps var forspringet vokset til mere end 30 sekunder, og det blev aldrig mindre.

Belgieren gav den gas og øgede afstanden til sine forfølgere, men reel spænding kom der aldrig. I stedet lå afstanden mellem stjernerne længe på omkring et minut.

I mål var det skrumpet til omkring halvdelen, da Pogacar slap trådet og nød turen over stregen. Først mere end tre minutter efter Evenepoel var det Sexias’ tur til at sende fingerkys og juble foran sit hjemmepublikum.

Dermed sluttede det som ved linjeløbet ved VM i Rwanda sidste søndag med slovensk guld og belgisk sølv, og Evenepoel må nøjes med at kalde sig verdens og Europas bedste på enkeltstart.

Med EM tilføjet til rekordlisten mangler 27-årige Pogacar én titel mindre for at have fuld plade.

Nogle af de største titler, som UAE-stjernen ikke har vundet, inkluderer den samlede sejr i Vuelta a España, OL-guld og sejre i monumenterne Milano-Sanremo og Paris-Roubaix.

Han har til gengæld meldt sig ind i en yderst eksklusiv klub af ryttere, der har været verdens- og europamester på samme tid. Den tæller Pogacar og slovakken Peter Sagan, der lavede nummeret i 2016.

En 49-årig mand er afgået ved døden efter at være blevet ramt af skud fredag aften i Ishøj.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på X.

Skyderiet skete på Industriskellet i Ishøj, hvor der ligger en moské og et kulturhus.

En 39-årig mand erkendte lørdag i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup, at han skød en mand i Ishøj, men han gjorde det i nødværge, lød hans forklaring.

Sigtet for drabsforsøg blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet har endnu ikke ændret sigtelsen, men det skal man tage stilling til, når man skal kigge på sagen, siger vagtchef i politikredsen Lars Guldborg søndag.

Forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har genskabt en gammel opskrift, hvor bakterier på myrer forvandler mælk til yoghurt.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Opskriften stammer fra Tyrkiet og Balkan, hvor man i generationer mange steder lavede yoghurt ved at putte myrer ned i varm mælk og så lade det stå.

Men ingen har tidligere beskrevet videnskaben bag denne opskrift, lyder det fra Københavns Universitet.

Og det var det, som et hold af biologer, fødevareforskere og antropologer fra blandt andet universiteterne satte sig for at gøre i samarbejde med kokke fra Michelin-restauranten The Alchemist.

I løbet af projektet har forskerne fundet ud af, at myrerne bærer på både mælkesyrebakterier og eddikesyrebakterier, som får mælken til at blive mere fast.

Samtidig gør myrernes eget forsvarsstof, myresyre, mælken sur og skaber de rette betingelser for yoghurt-mikrober.

Desuden viste analyserne, at enzymer fra både myrerne og bakterierne nedbryder mælkens proteiner og bidrager til yoghurtens konsistens.

– Det er altså hverken bakterierne eller myrerne alene, der laver magien – det er en synergi, der gør det, siger Veronica Sinotte, som er adjunkt på Københavns Universitet og hovedforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

Forskerne fraråder dog, at man forsøger sig med hjemmelavet myreyoghurt. Det skyldes, at myrer kan bære rundt på sundhedsskadelige parasitter.

En af de mælkesyrebakterier, som forskerne fandt i myrerne, er F. sanfranciscensis-bakterien. Ud over at findes i myrer, er det også en af de mest fremtrædende bakterier i surdej, lyder det.

– Den bakterie er kun fundet to steder i verden: i myrer og i surdejsbrød. Myrerne har formentlig båret rundt på bakterien i millioner af år, og det betyder, at ophavet til surdej, som er så populær i disse år, med stor sandsynlighed er myrerne, siger Veronica Sinotte i pressemeddelelsen.

Forskerne fra projektet mener, at det er oplagt at bruge mikrober og enzymer fra myrer til udvikling af eksempelvis plantebaseret yoghurt og forskellige versioner af surdejsbrød.

Venstres medlemmer har søndag med et stort flertal vedtaget et nyt principprogram på partiets landsmøde.

Det er 19 år siden, at Venstre sidst har opdateret sit principprogram.

Projektet blev sat i gang på sidste års landsmøde af formand Troels Lund Poulsen.

Han gik søndag på talerstolen straks efter vedtagelsen.

– Det er en rigtig god dag, når vi nu kan konkludere, at vi har moderniseret det principprogram, vi senest diskuterede tilbage i 2006, siger Venstre-formanden.

Det er dog regionsrådsformand i Region Nordjylland Mads Duedahl, der som formand for et redaktionsudvalg har ledet arbejdet med at udarbejde det udkast til et nyt principprogram, der søndag blev debatteret og stemt om.

Undervejs skulle tæt på 50 ændringsforslag behandles, og flere gange anbefalede Mads Duedahl at stemme forslag ned, fordi de indeholdt konkret politik.

For han har været meget opmærksom på, at det nye principprogram, modsat programmet fra 2006, som havde tidligere formand Lars Løkke Rasmussen som hovedforfatter, ikke skal være for konkret.

– Det er op til de folkevalgte politikere at lave dag til dag-politikken. Det er baglandets opgave at sætte den store retning, sagde Mads Duedahl til Ritzau før landsmødet.

Han nævnte som et eksempel, at principprogrammet fra 2006 indeholdte en linje om, at der skal være værneret for kvinder.

– Det er ikke ældet særlig godt med virkeligheden.

For Venstre går i dag ind for kvindelig værnepligt og har været hovedarkitekten bag at få det indført.

Det nye principprogram er nu “medlemmernes retning for partiets folkevalgte, der skal sikre en rød tråd mellem baglandets holdninger og Venstres konkrete politik”, som det lyder i programmets indledning.

Hvor de fleste ændringsforslag gik til afstemning uden større debat, var der lidt aktivitet, da et medlem havde foreslået, at en linje om, at Venstre “støtter folkekirkens rolle som defineret i Grundloven” skulle fjernes af hensyn til religionsfrihed.

Det mente redaktionsudvalget ikke, og det blev bakket op af kirkeminister Morten Dahlin, der tog ordet for at sige, at religionsfriheden stadig vil være der.

– Kristendommen har haft en særlig betydning i Danmark historisk og vil også have det i fremtiden, sagde Dahlin.

Linjen om støtten til folkekirken endte med at blive i principprogrammet.

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bisættes torsdag den 16. oktober fra Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads i København.

Det skriver Ekstrabladet.dk. Mediet har fået oplysningen bekræftet af Leths tidligere assistent og veninde Marianne Christensen.

Jørgen Leth døde mandag aften i en alder af 88 år efter kort tids sygdom.

Han medvirker i udsendelsen “Det sidste ord”, der sendes på TV 2 og TV 2 Play søndag aften.

“Det sidste ord” er en serie af interviewprogrammer, hvor kendte danskere medvirker.

Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må vises efter deres død.

Garnisonskirken stod færdig i 1706 og blev opført som hærens kirke i København med kong Frederik IV som bygherre.

Det fremgår af Garnisonskirkens hjemmeside.

Jørgen Leth har instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb.

Men han er nok mest kendt for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90’erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen “Det uperfekte menneske”, der blandt andet handlede om hans årelange ophold i Haiti.

Formuleringen “Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret” om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Mindst 42 mennesker har mistet livet, efter et kraftigt regnvejr har ramt Nepal i weekenden.

Det oplyser Shanti Mahat, talskvinde for Nepals nationale myndighed for katastroferisiko og -håndtering, til AFP.

Fem meldes desuden savnet.

Regnvejret har ført til jordskred og oversvømmelser.

Dele af landet har ifølge myndighederne været oversvømmet siden fredag, og der er meldinger om floder, der løber over deres bredder og områder, som på grund af regnen er blevet afskåret fra vejene, skriver AFP.

– Med vejene blokeret er det svært at nå frem til nogle områder. Redningsarbejdere er på vej dertil til fods, siger den lokale distriktsembedsmand Sunita Nepal til nyhedsbureauet.

Også i Indien er der meldinger om voldsom regn, som ligeledes har forårsaget jordskred, oversvømmelser og dødsfald.

I Darjeeling i det nordlige Indien er over 20 mennesker omkommet.

Det oplyser politikeren Harsh Vardhan Shringla til AFP. Han fortæller desuden, at nogle områder er blevet afskåret fra de omkringliggende byer, da flere veje er blevet ødelagt af vejret.

Pludselige oversvømmelser og jordskred er ikke unormalt i hverken Indien eller Nepal.

Hundredvis af mennesker dør ifølge Reuters hvert år i Nepal under monsunsæsonen, som normalt strækker sig fra midten af juni til midten af september.

Vejrmyndigheder vurderer, at Nepal sandsynligvis vil være påvirket af den voldsomme regn frem til mandag, skriver nyhedsbureauet.

Rusland har natten til søndag udført et stort angreb mod Ukraine. Mere end 50 russiske missiler og omkring 500 droner er i løbet af natten blevet sendt mod landet.

Det oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Fem personer er ifølge præsidenten blevet dræbt i angrebene og ti såret.

Angrebene var bredt fordelt over flere regioner i Ukraine i både den nordlige, østlige, vestlige, sydlige og centrale del af landet, skriver Zelenskyj.

Kritisk ukrainsk infrastruktur var ifølge både Zelenskyj og landets energiministerium blandt målene.

Ifølge ministeriet har angrebene beskadiget energi-infrastruktur i flere regioner, hvorfor “et betydeligt antal” personer står uden strøm i Zaporizjzja-regionen, skriver Reuters.

Polen sendte sammen med flere af landets allierede tidligt søndag fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland ifølge Polen havde iværksat luftangreb mod Ukraine.

Blandt andet var Lviv-regionen nær Ukraines grænse til Polen et af de områder, der blev ramt i angrebet.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens luftforsvars- og radarkontrolsystemer på jorden er bragt til højeste beredskabsniveau, lød det fra Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Klokken 04.10 natten til søndag dansk tid var hele Ukraine under luftalarm efter advarsler fra det ukrainske flyvevåben om russiske missil- og droneangreb.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af krigen i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Ruslands forsvarsministerium oplyser søndag, at landets hær har ramt ukrainske militær-industrielle anlæg samt gas- og energi-infrastruktur, skriver Reuters.

Dyrenes Beskyttelse mener, at svineeksportører snyder med dokumenter, så danske grise kan sendes på ulovligt lange og varme ture.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Dyrenes Beskyttelse har på baggrund af en “begrundet mistanke” om snyd fulgt efter en lastbil med 500 grise med kurs mod en destination i Sydtyrol i Italien.

Transporten var på forhånd godkendt af Fødevarestyrelsen.

Men efter et ophold på ni timer på den godkendte slutdestination blev grisene læsset igen og kørt yderligere ni timer på tværs af Italien.

En ekstra transporttid, der ifølge Dyrenes Beskyttelse bragte den samlede transporttid op på 35 timer. Grise må ifølge EU-regler højst transporteres i 24 timer, før de skal have et hvil på mindst 24 timer.

Desuden skal grisene ifølge reglerne hvile i 48 timer på slutdestinationer, før de må blive transporteret videre.

– Alt tyder på et systematisk svindelnummer, hvor danske svineeksportører giver forkerte oplysninger og dermed vildleder myndighederne, siger Ditte Erichsen, som er dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse viser aktindsigter desuden, at Fødevarestyrelsen har godkendt flere transporter til samme stald i Sydtyrol, som tilsammen havde flere grise, end stedet er godkendt til, hvis grisene skal have hvil på 48 timer.

Dyrenes Beskyttelse fremhæver, at grise næsten ikke har nogen aktive svedkirtler og derfor er sårbare over for varme.

Risikoen for tørst, sult, overophedning og udmattelse øges i takt med, at transporten bliver længere, lyder det.

Politiken har forelagt dokumentationen for den pågældende lastbiltransport for Henrik Beyer, som er leder af Fødevarestyrelsens Eksport Kontrol Center.

Han anerkender, at det ser ud til, at transporten er gennemført “i strid med alle regler og anstændighed”.

Men han siger til avisen, at kontrolcenteret som udgangspunkt ikke undersøger de bestemmelsessteder, som eksportører angiver i de lovpligtige logbøger.

De danske myndigheder undersøger i stedet om turen dertil er i overensstemmelse med gældende regler. Det gælder eksempelvis temperatur, transporttid og antallet af grise.

– Men hvis grisene bliver læsset om efter få timer og transporteret videre, er det ikke i overensstemmelse med reglerne. Hverken i Danmark eller i Italien, siger Henrik Beyer til Politiken.

På baggrund af henvendelsen vil kontrolcenteret henvende sig til de italienske myndigheder for at få undersøgt, om stalden i Sydtyrol lever op til reglerne.

Kontrolcenteret vil desuden undersøge de danske organisatorer af den gældende transport.

Søndag afholder Syrien landets første parlamentsvalg, siden præsident Bashar al-Assad i december 2024 blev væltet.

Processen for udpegelse af parlamentsmedlemmer er dog omstridt, og den er blevet kritiseret for at være udemokratisk.

Det skyldes, at der er tale om et såkaldt indirekte valg, hvor en tredjedel af parlamentsmedlemmerne udpeges uden valg, men direkte af præsident Ahmed al-Sharaa.

Han skal således udpege medlemmer til 70 af de 210 sæder i det syriske parlament. De to øvrige tredjedele vil blive udpeget af lokale komitéer.

Også komitéerne er udpeget af Ahmed al-Sharaa.

Al-Sharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at han som leder af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) stod i spidsen for at vælte Assad.

Han har tidligere sagt, at det for nuværende vil være umuligt at afvikle et direkte valg i landet.

Det skyldes ifølge ham, at et stort antal syrere mangler den nødvendige dokumentation til at kunne gå til valg, fordi millioner er flygtet eller er blevet internet fordrevet under borgerkrigen i landet.

Ifølge den komité, der organiserer valget, stiller flere end 1500 kandidater op, hvoraf 14 procent er kvinder.

Reglerne tilskriver, at kandidaterne ikke må være tilhængere af det tidligere styre, lige som de heller ikke må fremme løsrivelse.

Rettighedsgrupper har kritiseret udvælgelsen for at koncentrere magten omkring Ahmed al-Sharaa og for ikke at repræsentere landets etniske og religiøse minoriteter.

I september udsendte en række organisationer en fælles udtalelse, hvor det blandt andet lød, at processen betyder, at Ahmed al-Sharaa kan samle et flertal i parlamentet, som er udgjort af loyale støtter.

– Du kan kalde processen, hvad du vil, men det er ikke et valg, sagde Bassam Alahmad, som er administrerende direktør for den franskbaserede gruppe Syrere for sandhed og retfærdighed (STJ), som underskrev udtalelsen.

Bashar al-Assad blev væltet efter en borgerkrig, som begyndte i 2011 efter omfattende demonstrationer med krav om forandring.

I marts 2023 blev det vurderet, at borgerkrigen i Syrien på det tidspunkt – 12 år inde i krigen – havde kostet mindst 600.000 mennesker livet.

Flere end 7,4 millioner mennesker er fortsat internt fordrevne i landet.

AFP

Flere steder i Europa deltog folkemængder lørdag i propalæstinensiske demonstrationer, hvor de opfordrede til en øjeblikkelig afslutning på angrebene i Gaza og løsladelse af aktivister, der var en del af en flotille med nødhjælp til Gaza.

I Italiens hovedstad, Rom, siger politiet, at omkring 250.000 personer deltog i demonstrationer, der fandt sted for fjerde dag i streg. De er udbrudt, efter at Israels flåde tidligere på ugen stoppede en flotille med 42 skibe.

I Barcelona i Spanien gik omkring 70.000 mennesker ifølge politiet på gaden, mens myndigheder i landets hovedstad, Madrid, melder om knap 92.000 deltagere i demonstrationerne.

I Irlands hovedstad, Dublin, gik tusindvis af personer gennem centrum af byen for at markere det, som arrangørerne henviser til som to års folkedrab i Gaza.

Irland og Spanien er nogle af Europas skarpeste kritikere af Israels militære offensiv i Gaza. Den fulgte efter et angreb fra den militante bevægelse Hamas mod Israel den 7. oktober 2023.

Global Sumud Flotilla, som var arrangør af nødhjælpsflotillen til Gaza, sejlede fra Barcelona i starten af september. Omkring 50 spanske statsborgere, som var om bord, er blevet tilbageholdt af Israel, lød det lørdag fra Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares.

Også i Frankrigs hovedstad, Paris, var omkring 10.000 personer lørdag samlet til en demonstration. Her sagde Helene Coron, som er talsperson for den franske del af Global Sumud Flotilla, til de fremmødte, at “vi vil aldrig stoppe”.

– Den her flotille nåede ikke til Gaza. Men vi sender endnu en og så en til, indtil Palæstina og Gaza er befriet, lød det.

Ifølge BBC oplyser politiet i London, at knap 500 personer blev anholdt i den centrale del af byen under demonstrationer lørdag.

AFP

Polen har sammen med flere af landets allierede tidligt søndag sendt fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland ifølge Polen har iværksat luftangreb mod Ukraine.

Luftangrebene skal blandt andet gælde regioner nær Ukraines grænse til Polen.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens luftforsvars- og radarkontrolsystemer på jorden er bragt til højeste beredskabsniveau, lyder det fra Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Klokken 04.10 natten til søndag dansk tid var hele Ukraine under luftalarm efter advarsler fra det ukrainske flyvevåben om russiske missil- og droneangreb.

Іvan Fedorov, som er guvernør i regionen Zaporizka i det sydøstlige Ukraine, skriver ifølge nyhedsbureauet AFP på beskedtjenesten Telegram, at det, der kaldes et kombineret angreb, har dræbt en kvinde.

Samtidig meldes seks andre såret. Blandt andet en 16-årig pige modtager nu lægehjælp for sine skader, siger guvernøren.

Fedorov har også delt billeder, der tilsyneladende viser det område, der er blevet ramt af angreb. Her kan der ifølge AFP ses et etagebyggeri, som er blevet delvist ødelagt, og en udbrændt bil.

Der er søndag morgen ikke umiddelbart flere oplysninger eller meldinger om angreb i andre dele af Ukraine.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Zaporizkas guvernør.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Rusland er også flere gange blevet beskyldt for at krænke blandt andet Estlands luftrum, hvilket Rusland har afvist.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt indsættelsen af 300 soldater fra Nationalgarden i storbyen Chicago.

Det siger talsperson for Det Hvide Hus Abigail Jackson lørdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Præsident Trump har godkendt indsættelsen af 300 soldater fra Nationalgarden til beskyttelse af føderale betjente og institutioner i Chicago, siger Abigail Jackson.

– Præsident Trump vil ikke vende det blinde øje til den lovløshed, der plager amerikanske byer, lyder det videre.

Præsidenten har længe truet med at indsætte Nationalgarden i Chicago, der er den største by i delstaten Illinois og USA’s tredjestørste.

Truslen fik i slutningen af august Chicagos demokratiske borgmester, Brandon Johnson, til at forberede sig på en mulig indsættelse af Nationalgarden.

I en bekendtgørelse fik byens embedsmænd og indbyggere i august en vejledning i, hvordan de skal håndtere det, som borgmesteren betegnede som tyranni.

Brandon Johnson sagde dengang, at Chicagos politi fortsat vil håndhæve loven, men ikke deltage i politiindsatser sammen med føderale betjente, heriblandt Nationalgarden.

I august indsatte Trump 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C. for at bekæmpe påstået kriminalitet i byen.

Donald Trump har for nylig også godkendt indsættelsen af 200 soldater fra Nationalgarden i Portland i delstaten Oregon.

Lørdag har en føderal dommer dog blokeret midlertidigt for indsættelsen af soldater, indtil der falder en afgørelse i en verserende sag.

Oregon lagde den 28. september sag an mod flere i Trumps administration. Det skete, efter at Trump havde meddelt, at han ville sende soldater til Portland for at beskytte bygninger og faciliteter mod det, han kaldte indenlandske terrorister.

Trump har også truet med at indsætte nationalgardister i byerne New York City og Memphis.

Ligesom Chicago, Portland og Washington D.C. har de to byer demokratiske borgmestre.

Antallet af personer, der har mistet livet i forbindelse med et bygningskollaps på øen Java i Indonesien, opjusteres til 37.

Det oplyser redningsmandskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Opjusteringen kommer, efter at flere ofre er blevet gravet ud fra murbrokkerne.

Ulykken fandt sted mandag, hvor en bygning, der husede en islamisk kostskole, styrtede sammen i byen Sidoarjo. Den ligger i provinsen Østjava.

– Fra og med søndag morgen er antallet af ofre, der er blevet reddet ud, 141 personer. 104 er i sikker tilstand, 37 er døde, siger Yudhi Bramantyo, som står i spidsen for operationen, i en udtalelse.

Han tilføjer, at 26 personer fortsat er savnet.

Antallet af dræbte lød fredag på 13. Myndighederne sagde her, at flere personer stadig lå begravet under murbrokkerne, og at de ikke viste livstegn.

Kostskolens elever var mandag på vej til en fælles eftermiddagsbøn, da dele af bygningen, der var flere etager høj, pludseligt begyndte at styrte sammen.

Indbyggere har fortalt, at der andre steder i nabolaget kunne mærkes rystelser fra hændelsen.

En efterforskning af årsagen til kollapset blev efterfølgende sat i gang. Umiddelbart peger den på, at det skyldtes, at bygningen var dårligt konstrueret, har det lydt.