Seneste nyheder

Chefen for Naturstyrelsen Kronjylland, skovrider Peter Brostrøm, er onsdag ved Retten i Randers fundet skyldig i en sag om vanrøgt af kvæg i Mols Bjerge.

Han idømmes betinget fængsel i tre måneder.

Også en tidligere driftsansvarlig i Naturstyrelsen Kronjylland er fundet skyldig og ligeledes idømt betinget fængsel i tre måneder.

De to var tiltalt for vanrøgt af 76 kreaturer, der græssede på Naturstyrelsen Kronjyllands arealer i Mols Bjerge fra november 2020 til februar 2021.

Flere af dyrene var ifølge anklageskriftet stærkt afmagret med synlige ribben og skarpe hoftehjørner, ligesom flere køer havde aborteret døde kalve på grund af underernæring.

Dyrene levede vinteren igennem af græs, blade, bark og gyvel. I februar 2021 blev de taget på stald og tilskudsfodret.

Besætningsdyrlægen konstaterede i en rapport udarbejdet i midten af februar, at dyrenes huld – et udtryk for kød- og fedtaflejring i kroppen – var ”under al kritik” og ”på det groveste på kant med dyreværnsloven”.

5. marts 2021 blev der indgivet politianmeldelse mod Naturstyrelsen Kronjylland til Østjyllands Politi.

Det førte til, at politiet og Fødevarestyrelsen samme dag rykkede ud på et tilsynsbesøg.

Efterfølgende blev der iværksat en politimæssig efterforskning, der endte med, at der blev rejst tiltale mod både Naturstyrelsen, Peter Brostrøm og den driftsansvarlige medarbejder.

Naturstyrelsen accepterede forud for retssagen at betale en bøde på 800.000 kroner.

Direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe kalder det i en kommentar for en “alvorlig og ulykkelig sag”.

Han siger også, at styrelsen har “lært meget af forløbet”.

– Vi har igangsat efteruddannelse af medarbejdere, vi har lavet beredskabsplaner i tilfælde af manglende føde og lavet et velfærdsvurderingssystem, skriver Peter Ilsøe i en kommentar.

De to tiltalte har nægtet sig skyldige, siden sagen begyndte i retten 29. april.

Men retten finder, at de to tiltalte ikke sørgede for tilstrækkelig instruktion af personalet om tildeling af foder og ikke førte det fornødne tilsyn med, at afgræsningen foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde.

Specialanklager Katrine Klausen erklærer sig efter domsafsigelsen tilfreds med udfaldet:

– De to tiltalte er i det væsentligste fundet skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.

– Jeg er tilfreds med, at retten vurderer, at de to strafferetsligt kan gøres ansvarlige, siger hun.

Forsvarsadvokaten for Peter Brostrøm har øjeblikkeligt meddelt, at dommen ankes til frifindelse.

Advokaten for den driftsansvarlige, der siden sagens opstart er gået på pension, har oplyst, at dommen modtages.

Peter Brostrøm har været hjemsendt, siden der blev rejst tiltale mod ham.

Sanjay Shah, der er dømt for milliardsvindel i Danmark, undgår også at skulle retsforfølges i Tyskland i en sag om milliardhvidvask.

Det skriver DR Nyheder, der har fået oplysningen bekræftet af Sanjay Shahs tyske forsvarer, Björn Gercke.

Ifølge DR Nyheder var Sanjay Shah i Tyskland tiltalt for at have hvidvasket 330 millioner euro – cirka 2,5 milliarder kroner.

I Danmark er Sanjay Shah idømt 12 års fængsel for groft bedrageri ved uberettiget at have fået skattemyndighederne til at udbetale ni milliarder kroner i refusion af udbytteskat.

Pengene, som Sanjay Shah var anklaget for at hvidvaske i Tyskland, stammede fra svindlen i Danmark.

– Grunden til, at domstolen har fundet frem til, at han ikke skal for retten i Tyskland for hvidvask er, at han allerede er dømt for forbrydelsen i Danmark.

– Man kan ikke straffes for den samme forbrydelse to gange, siger Björn Gercke til DR Nyheder.

Ifølge mediet er Sanjay Shah dog fortsat tiltalt i en anden sag i Tyskland, der handler om udbyttesvindel og ikke har direkte forbindelse til den danske sag.

Det var Retten i Glostrup, som i december idømte Sanjay Shah 12 års fængsel.

Straffen er den hårdeste straf for økonomisk kriminalitet i Danmark, og straffen kan kun blive så høj i helt særlige tilfælde, hvor der er tale om særdeles skærpende omstændigheder.

Retten vurderede, at Sanjay Shah havde en helt central rolle i det svindelnummer, som lænsede statskassen for milliarder af kroner.

Han designede og udførte en finansiel manøvre, hvor de danske skattemyndigheder blev narret til at udbetale over ni milliarder kroner til en gruppe af selskaber, som Shah kontrollerede.

Selv nægter Sanjay Shah sig skyldig og hævder, at han blot har udnyttet et hul i lovgivningen.

Han sidder fortsat varetægtsfængslet i Danmark og har anket sin dom til Østre Landsret. Ankesagen begynder i november 2026 og ventes afgjort i maj 2027.

En kvinde er onsdag formiddag blevet stukket med kniv på en adresse på det nordlige Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politi, der også fortæller, at den formodede gerningsmand er blevet anholdt ikke langt fra stedet.

De to havde et forudgående kendskab til hinanden, oplyser politiet uden at komme det nærmere.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.11, og foruden politiet kørte en ambulance til stedet. Ambulancen har kørt kvinden til hospitalet, og hun meldes umiddelbart uden for livsfare.

Østjyllands Politi kan ikke oplyse, hvad manden bliver sigtet for, og om han skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Polsk militær har grebet ind over for et skib fra den russiske skyggeflåde, der opførte sig “mistænkeligt” nær et strømkabel til Sverige.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, i et opslag på X onsdag.

– Et sanktioneret russisk skib fra skyggeflåden udførte mistænkelige manøvrer nær et strømkabel fra Polen til Sverige.

– Efter vores militærs effektive indgriben sejlede skibet til en af de russiske havne, siger Tusk, der ikke præciserer, hvori den militære indgriben bestod.

Han siger videre, at et skib fra den polske flåde er på vej til stedet.

Strømkablet virker fortsat, melder den polske elnetoperatør PSE.

Kablet går mellem den svenske kyst nær byen Karlshamn og Ustka i det nordlige Polen.

Det giver både Polen og Sverige mulighed for billig strøm, når elektricitet er billigere i det andet lands system.

Den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at hændelsen fandt sted tirsdag.

– I morgen kommer der til at være et krisemøde i kommandoen for maritime operationer med premierminister Tusks deltagelse, siger han ifølge AFP til journalister.

Den vestlige militæralliance Nato har øget sikkerheden i Østersøen efter en stribe hændelser, hvor strømkabler, teleforbindelser og gasrørledninger er blevet beskadiget i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

EU-landene vedtog tirsdag formelt den 17. sanktionspakke mod Rusland. Den var rettet mod næsten 200 skibe i skyggeflåden.

Reuters

Det var utilfredshed med tabt fortjeneste, der gjorde en 45-årig mand upopulær blandt flere forskellige prostituerede i København.

Det siger han selv i Københavns Byret onsdag.

Manden er tiltalt for at have udsat flere prostituerede for seksuelle overgreb, efter at han nægtede at betale den aftalte pris.

Tiltalen går på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Det mener han ikke er sandt og nægter sig skyldig i samtlige forhold.

I retten fortæller han, at han er gift og har et godt ægteskab. Men efter en dårlig periode begyndte han at skrive med flere prostituerede, mens han var på arbejde, hvoraf han af og til besøgte dem, når han fik fri.

Ifølge politiet havde han 157 sms-korrespondancer med prostituerede på sin telefon. Fem af dem fangede politiets interesse, da kvinderne havde udtrykt utilfredshed med hans behandling af dem. En af kvinderne valgte senere at anmelde ham til politiet.

Ifølge anklagemyndigheden skal manden have forgrebet sig på fire kvinder flere steder i København i sommeren og efteråret 2023, efter at de ikke kunne nå til enighed om en pris for ydelsen.

Et af sagens forhold beskriver, at han befamlede en af de prostituerede i skridtet, på ballerne og på brysterne, selv om hun flere gange havde skubbet ham væk og sagt, han skulle gå.

En anden af de prostituerede fortalte politiet, at den 45-årige havde afvist at betale den aftalte pris for efterfølgende at nægte at forlade værelset, selv om han var blevet bedt om det.

I anklageskriftet fremgår det, at han forgreb sig på hende, selv om kvinden havde gjort modstand og sparket ham under hele forløbet.

Manden selv erkender, at han har været de steder, hvor kvinderne siger overgrebene fandt sted, men kan ikke genkende deres forklaringer.

– Det var nemmere at forsøge at presse prisen ned, når jeg var kommet hen til det aftalte sted. Hvis jeg skriver i en besked, at jeg ville give 500 kroner, så ved jeg godt, de aldrig vil gå med til det, siger den 45-årige i retten.

Han siger også, at han selv har oplevet at blive berørt af de prostituerede, men at han ikke så det som krænkende.

– Jeg er flere gange prøvet at blive raget i skridtet af en prostitueret, hvis ikke jeg ville gå med til en pris. Så er der nogen, der gør det for at overtale en til at blive, hvis man er ved at gå, siger han.

Han erkender, at han også godt kunne finde på at røre kvinderne som en overtalelsestaktik, men at han med det samme ville stoppe, hvis de gjorde udtryk for, at de ikke brød sig om det.

I retten fortæller han om en situation, hvor en kvinde var utilfreds, fordi han forlod hendes lejlighed uden at betale.

– Hun må være blevet irriteret, fordi hun ikke fik betaling. Men hvis ikke jeg er tiltrukket af hende, fordi hun ikke ligner den på billederne, vil jeg ikke betale. Jeg sagde nej tak, med det samme jeg kom inden for døren, så det var ikke fordi jeg snød hende, siger han.

Næste retsmøde i sagen finder sted den 26. maj.

I løbet af de kommende år får fodboldklubben OB’s stadion et ansigtsløft.

Det står klart, efter at klubbens ejer, Odense Sport & Event, og Odense Kommune er blevet enige om en aftale.

Helt konkret betyder det blandt andet, at de nuværende åbne hjørner på stadion bliver lukket, at tilskuerkapaciteten stiger fra 15.300 til omkring 16.800, og at der kommer tag over alle tilskuerpladser.

Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse, hvor det fremgår, at projektet kommer til at koste i alt 210 millioner kroner.

Med opgraderingerne kommer Nature Energy Park, som stadionet officielt hedder, til at leve op til kravene fra Divisionsforeningen. Renoveringen forventes færdig til den sæson, der begynder i 2028.

Foruden ovennævnte vil renoveringen involvere, at der kommer dobbelt så mange toiletter som nu, tre gange så mange boder og en fordobling af VIP-arealet.

– Det er en stor dag for Odense, og det er stor dag for OB, siger bestyrelsesformand og hovedinvestor i Odense Sport & Event Niels Thorborg i pressemeddelelsen.

– Odense kan se frem til et fantastisk stadion – et rigtigt fodboldstadion – hvor hjørnerne bliver lukket, og alle pladser bliver overdækket. Desuden har det et stort fokus, at der er tale om en miljømæssig, bæredygtig renovering, hvor vi genbruger stort set alle fundamenter, ligesom alle de sæder, som tillader det, bliver bevaret, siger Thorborg.

Odense Kommune bidrager med 30 millioner kroner og hjælper i første omgang med et udlæg på 75 millioner kroner.

Odense Sport & Event betaler tilbage gennem en forhøjet husleje, der inklusive løbende drift beløber sig til 120 millioner kroner. OB-ejeren bidrager samtidig med et beløb på 60 millioner kroner.

Stadion blev bygget i 1941 og blev senest renoveret i 2007.

OB bliver ved med at spille på stadion, mens renoveringen gennemføres. I pressemeddelelsen lyder det, at arbejdet begynder “så hurtigt som muligt”.

Den tidligere ukrainske politiker og embedsmand Andrij Portnov er onsdag blevet skudt og dræbt af flere gerningsmænd uden for en skole i en forstad til Madrid i Spanien.

Det oplyser Spaniens indenrigsministerium.

Politiet fik en anmeldelse om skyderiet klokken 09.15, hvor Portnov menes at have været ved at følge sine børn til skole.

– Adskillige personer skød ham i ryggen og hovedet og flygtede derefter mod et skovområde, siger en kilde i indenrigsministeriet.

Vedkommende udtaler sig ikke med navn.

Skyderiet fandt sted i Pozuelo, som er en velstående forstad til den spanske hovedstad.

Madrids redningstjenester har på sociale medier bekræftet, at en person er død i området uden at navngive vedkommende.

På en video kan man se betjente og flere ambulancer, der holder på gaden, mens sirener kan høres.

Portnov var en højtstående embedsmand i den daværende præsident Viktor Janukovytjs administration.

Han arbejdede for Janukovytj mellem 2010 og 2014. Janukovytj blev afsat og flygtede i 2014 efter store demonstrationer over, at han droppede en stor handels- og associeringsaftale med EU.

Siden demonstrationerne – også kaldet Majdanoprøret – har Janukovytj boet i Rusland.

Portnov tog samme år til Rusland. I Ukraine blev han efterforsket og beskyldt for forræderi og bedrageri.

Han har også været underlagt internationale sanktioner, men både sanktionerne og anklagerne er senere blevet droppet.

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har der været flere forbrydelser rettet mod både russere og ukrainere i Spanien, skriver nyhedsbureauet Reuters. Der bor større grupper af både ukrainere og russere i Spanien.

I 2022 blev der sendt brevbomber til både den ukrainske og amerikanske ambassade i Spanien samt til den spanske premierminister, Pedro Sánchez.

Reuters

Politiet har anholdt endnu en mistænkt i sagen om en håndgranat, der for en måned siden blev sprængt foran en neglesalon på hjørnet af Tomsgårdsvej og Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Den 19-årige mand blev anholdt tirsdag lidt efter klokken 13, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Manden sigtes for at have medvirket til sprængningen ved at have overleveret håndgranaten til en 31-årig mand forud for eksplosionen, der fandt sted natten til 21. april omkring klokken 03.10.

Den 31-årige mand, der er iraker, er sigtet for at have detoneret håndgranaten. Han har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af april.

Onsdag er den 19-årige danske mand også blevet varetægtsfængslet i sagen. Fængslingen varer foreløbigt i 27 dage.

Det afgjorde en dommer, da den unge mand onsdag formiddag blev fremstillet i Retten på Frederiksberg. Anklageren begærede lukkede døre, og derfor ønsker politiet ikke at komme med nærmere oplysninger om sagen.

Derfor afviser politiet også at svare på, hvilke beviser der er mod den 19-årige mand.

Ingen kom noget til ved sprængningen af håndgranaten. Men flere befandt sig i nærheden, og den 31-årige mand er sigtet for at have udsat andre menneskers liv eller førlighed for fare.

Begge sigtede nægter sig skyldige i sagen.

Politiet er ikke kommet med oplysninger om, hvad motivet skulle være for at placere en håndgranat ved neglesalonen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har været på sit første besøg i grænseregionen Kursk, siden russiske soldater tilbageerobrede den helt fra Ukraine.

Under besøget har Putin holdt møde med den regionale guvernør, talt med lokale frivillige og besøgt et atomkraftprojekt til mange milliarder, som er under opførelse.

På billeder fra den statslige russiske kanal Rossija-24 kan man se en smilende Putin drikke te med lokale frivillige ved et stort rundt bord.

Kursk-regionen ligger i Rusland, hvor Ukraine i august under stor international bevågenhed rykkende ind og tog kontrol over en række områder.

Det var det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Tusindvis af soldater blev sat ind – også fra Nordkorea – for at slå ukrainerne tilbage, og i april hævdede Rusland efter næsten ni måneder igen at have fuld kontrol over Kursk.

Også i marts besøgte Putin regionen Kursk.

AFP

FN modererer et udsagn fra nødhjælpschef Tom Fletcher om, at 14.000 spædbørn kan dø i Gaza i løbet af 48 timer.

Udsagnet om de 14.000 spædbørn kom fra Fletcher tirsdag i et radiointerview med BBC.

– Der er 14.000 spædbørn, som vil dø i løbet af de næste 48 timer, hvis ikke vi kan nå frem til dem, sagde han.

I den forbindelse sagde han blandt andet, at det blev vurderet på baggrund af de hold, som befinder sig inde i Gaza.

Det britiske medie har efterfølgende bedt Kontoret for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA), som Fletcher leder, om en uddybning.

Her henviser FN-kontoret til en rapport fra fødevaresikkerhedsprogrammet IPC.

I den anslås det ifølge BBC, at 14.100 børn i alderen 6 til 59 måneder forventes at blive ramt af alvorlig og akut underernæring over en periode på et år. Nemlig fra april 2025 til marts 2026.

Senere har den danske UNOCHA-talsperson Jens Lærke ifølge BBC sagt, at han blot for nu ønsker at understrege, at der er spædbørn, som har akut behov for hjælp for at overleve.

Adskillige ngo’er har fastslået, at der er tale om en ekstremt alvorlig humanitær situation i Gaza.

Derudover har mange lande opfordret Israels regering til at lade mere nødhjælp komme ind til befolkningen i det krigshærgede område.

Israel blokerede i 11 uger for, at der kan leveres mad, rent drikkevand, medicin og andre fornødenheder til befolkningen i Gazastriben.

Mandag åbnede Israel så op for, at de første lastbiler med nødhjælp kan køres ind i det sønderbombede område.

Men nødhjælpsorganisationer har kritiseret Israel for at gøre alt for lidt.

Læger Uden Grænser har onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP kaldt åbningen for “et røgslør for at lade, som om belejringen er ovre”.

– De israelske myndigheders beslutning om at lade en latterligt lille mængde nødhjælp komme ind i Gaza efter måneder med tæt belejring er et signal om, at de ønsker at undgå beskyldninger om at udsulte befolkningen i Gaza, mens de i praksis knap nok holder dem i live, siger Pascale Coissard, som er nødhjælpskoordinator for Læger Uden Grænser i Khan Younis i Gaza.

En række europæiske forbrugerorganisationer har valgt at klage over i alt syv flyselskaber for at opkræve rejsende uberettigede gebyrer for deres håndbagage.

Det oplyser paraplyorganisationen BEUC, som repræsenterer europæiske forbrugerorganisationer, i en pressemeddelelse.

Klagen er indgivet til EU-Kommissionen og CPC, som er et netværk af europæiske myndigheder for forbrugerbeskyttelse.

Ud over BEUC står 16 af organisationens medlemmer – fordelt på 12 lande – bag klagen. Danmark er ikke blandt disse lande.

BEUC’s generaldirektør, Agustín Reyna, siger, at ifølge “vores data” forventer forbrugerne at kunne medbringe “en lille genstand og et stykke håndbagage”, hvis de har købt en basisbillet.

– Har vi ikke alle oplevet frygten for, at vores håndbagage ikke passer i flyselskabets mål og blive opkrævet ekstra gebyrer?

– I dag griber vi ind over for syv flyselskaber, som udnytter forbrugerne og ignorerer EU-Domstolens afgørelse, der fastslog, at det er ulovligt at opkræve gebyr for håndbagage i rimelig størrelse, lyder det videre.

EU-Domstolen fastslog i 2014, at “transport af håndbagage ikke kan underlægges et pristillæg, forudsat at det opfylder rimelige krav med hensyn til vægt og dimensioner og overholder gældende sikkerhedskrav”. Det skriver BEUC.

De syv omfattede selskaber er Easyjet, Norwegian Airlines, Ryanair, Transavia, Volotea, Vueling og Wizz Air.

Klagerne opfordrer til, at der sker en EU-dækkende undersøgelse af de “kommercielle praksisser” hos både disse flyselskaber og “den bredere sektor”.

Agustín Reyna opfordrer “politiske beslutningstagere” til at definere, hvad der menes med rimelig størrelse og vægt for håndbagage.

Det skal gerne medføre, at der ikke opstår “overraskelser” i lufthavnen og i sidste ende mindske tilfældene, hvor der opstår uenighed, som koster både forbrugere og flyselskaber tid og penge.

En 13-årig pige er angiveligt blevet voldtaget flere gange af en 39-årig mand på en folkeskole i Aarhus.

Det fremgår af sigtelsen mod manden, der onsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, skriver Aarhus Stiftstidende.

Østjyllands Politi har oplyst, at manden er sigtet for flere tilfælde af voldtægt mod pigen i en periode fra september 2024 og flere måneder frem.

Ifølge Århus Stiftstidende er manden både sigtet for voldtægt og for overgreb ved andet seksuelt forhold end samleje. Det skal blandt andet være foregået på et af skolens toiletter.

Voldtægterne skal i de fleste tilfælde være foregået på skolen, men også hjemme hos pigen.

Ifølge straffeloven er det voldtægt, når en person på mindst 22 år har samleje med et barn under 15 år.

I retten nægter den 39-årige mand sig skyldig, skriver Aarhus Stiftstidende. Han afviser at vide, at pigen var under 15 år, men erkender at have haft samleje med pigen to gange.

Retsmødet onsdag foregår for lukkede døre. Derfor kommer der ikke nærmere detaljer frem om sagen.

Det fremgår derfor ikke, hvordan den 39-årige og pigen har mødt hinanden.

Britisk politi har sigtet en tredje person i forbindelse med en række påsatte brande mod ejendomme knyttet til Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Det oplyser politiet onsdag.

Der er tale om en 34-årig ukrainsk statsborger, som er sigtet for en sammensværgelse om brandstiftelse med det formål at sætte andres liv i fare.

Tidligere er også en 21-årig ukrainer og en 26-årig rumæner blevet anholdt og sigtet i forbindelse med brandene.

I løbet af fem dage tidligere på måneden blev politi kaldt ud til brande ved et hus i det nordlige London, som Starmer ejer, samt en nærliggende ejendom, hvor Starmer tidligere boede.

Der har også været brand ved en bil, som Starmer tidligere ejede.

Ingen af de mistænkte er blevet sigtet for brud på terrorlovgivning eller national sikkerhedslovgivning. Det er den lovgivning, som er rettet mod fjendtlig aktivitet fra udenlandske stater.

Starmer har boet i den officielle embedsbolig på Downing Street nummer 10, siden han blev premierminister i juli sidste år.

Han har kaldt hændelserne “et angreb på os alle, på vores demokrati og de værdier, vi står for”.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med brandene, men døren til Starmers hjem blev beskadiget.

Den 34-årige blev anholdt mandag morgen og skal møde i retten i London senere onsdag, meddeler politiet i en udtalelse.

Britisk politis antiterrorenhed leder efterforskningen af brandene, fordi sagen har at gøre med landets premierminister.

Den 21-årige ukrainer er allerede tidligere blevet sigtet for tre tilfælde af brandstiftelse med det formål at sætte andres liv i fare.

Han var i retten fredag, hvor han ikke oplyste, hvordan han stillede sig til sigtelserne, skriver BBC. I et forhør med politiet har han dog nægtet sig skyldig.

Reuters

Der er foreløbig intet, der tyder på et terrormotiv, da tre personer blev påkørt tirsdag i Malmø.

Det oplyser svensk politi onsdag.

En kvinde omkring de 55 år mistede livet, mens to mænd kom alvorligt til skade.

Det var en taxa, der kørte ind i folk på et fortov ved Triangeln i det centrale Malmø tirsdag.

Chaufføren er mistænkt for at have forvoldt en persons død og forvoldt skade på andre. Han er også mistænkt for grov uagtsomhed i trafikken.

Der er blevet afholdt et indledende forhør med manden, som er omkring de 50 år, og han vil blive afhørt yderligere i løbet af onsdag.

Politiet ser på flere mulige årsager til påkørslen.

– På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om det handler om en teknisk fejl, en håndteringsfejl eller en form for sygdom – eller skulle det være bevidst, det som skete?, siger pressetalsperson for politiet i Malmø Nils Norling.

– Der findes en række forskellige spørgsmål, som vi skal have svar på.

Også taxachaufføren blev kvæstet, men havde ikke behov for akut behandling, skrev politiet på sin hjemmeside tirsdag.

Taxaen kørte op på et fortov ved Triangeln midt i Malmø. Undervejs kørte den to vejskilte ned.

– Ulykken skete ved en fodgængerovergang. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at den er drejet op på et fortov i forbindelse med selve sammenstødet, sagde Evelina Olsson fra politiet i Malmø tirsdag.

Journalisten Peter Herkel fra det svenske medie Sydsvenskan var vidne til efterspillet efter påkørslen:

– Jeg kom, lige efter at det var sket. Der ligger tre tilskadekomne på jorden. Det var kaotiske scener. Masser af folk forsøgte at hjælpe personerne.

TT

Norge åbner i de nordligste dele af landet op for mere militær aktivitet fra allierede.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske medie VG onsdag.

Ændringerne gælder i Norges nordligste fylke, Finnmark, som grænser op til Finland og Rusland. Fylker svarer til amter.

– Tilpasningerne indebærer, at vi åbner op for noget mere allieret aktivitet i Finnmark, blandt andet for at kunne samarbejde mere effektivt på tværs af grænserne til Sverige og Finland, siger Støre.

Den norske statsminister går ikke i detaljer om ændringerne, men oplyser, at det drejer sig om aktivitet i luften, anløb til norske havne og militære styrker på land.

Han siger, at der bliver tale om justeringer, ikke store ændringer.

Støre påpeger blandt andet, at Nato-medlemskabet til Finland og Sverige betyder, at den vestlige militæralliances grænser i nord har ændret sig.

Han afviser over for VG, at den øgede aktivitet skulle være en provokation over for Rusland.

Norge har knap 200 kilometer fælles landgrænse med Rusland.

Norge har ligesom Danmark været med i militæralliancen Nato fra begyndelsen i 1949, mens Finland og Sverige først er kommet til efter Ruslands invasion af Ukraine – Finland i 2023 og Sverige i 2024.

NTB

Kriminelle, der begår grov vold, skal fremover straffes markant hårdere.

Regeringen foreslår derfor at fordoble straffen for grov og særdeles grov vold.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale, der indleder onsdagens afslutningsdebat i Folketinget.

– De seneste ti år er antallet af anmeldelser om vold steget med over 40 procent.

– Kriminelle skal i langt højere grad idømmes straffe, der afspejler forbrydelsernes grovhed, og derfor foreslår vi en fordobling af straffen for grov og særdeles grov vold, siger statsministeren.

Mette Frederiksen siger desuden, at regeringen vil skærpe straffene for overfalds- og gruppevoldtægter og simpel vold begået mod en partner eller børn.

Regeringen præsenterer om “kort tid” strafreformen, lyder det videre fra statsministeren.

Straffene for personfarlig kriminalitet er ganske enkelt “alt for korte”.

– De mennesker, der begår afstumpede forbrydelser mod os andre, sidder for kort tid i fængsel. Så enkelt kan det siges. Og begår de ny kriminalitet, er straffen for mild, siger Mette Frederiksen.

Strafreformen kræver, at der “skaffes flere fængselspladser” og ansættes mere personale.

– For det bør aldrig være kapaciteten i det strafferetlige system, der afgør, hvilken retspolitik vi fører i Danmark. Det er det i dag, siger statsministeren.

Regeringen har tidligere indført dobbeltstraf for bandekriminalitet og skærpet straffen for vanvidskørsel og ulovlig besiddelse af kniv.

Desuden er flere penge sat af til en styrket efterforskningsindsats, forklarer statsministeren.

– Og vi har fremlagt en tryghedspakke, hvor vi sætter hårdere ind over for dem, der skaber utryghed på s-togstationer og i butikscentre.

– Men selv om vi har gjort alt det, er det ikke nok, siger hun.

Tidligere i maj berettede Berlingske, der havde talt med “en lang række kilder” i regeringen og embedsværket, at regeringen lagde op til en fordobling af straffen for grov vold.

Ifølge Berlingske vil skærpelserne ikke betyde, at strafferammerne øges.

I stedet skal der i bemærkningerne til straffeloven skrives, at Folketinget mener, at det nuværende niveau for strafudmålinger er “ude af trit med retsfølelsen”.

En eksplosion har ramt en skolebus i den pakistanske provins Baluchistan, og fire børn er blevet dræbt.

Det oplyser en embedsmand i lokalregeringen onsdag.

– En bus med børn fra hærens offentlige skole blev ramt af en bombe, hvis nærmere beskaffenhed stadig er ved at blive fastlagt, siger Yasir Iqbal, som er talsperson for Khuzdar-distriktet i Baluchistan-provinsen.

– De foreløbige undersøgelser indikerer, at det var en selvmordsbomber.

Omkring 30 er blevet såret, oplyser lokale embedsmænd.

Der er frygt for, at dødstallet vil stige, da flere er i kritisk tilstand, oplyser embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AP.

Skolen drives af hæren, men både børn af militærfolk og civile går på den.

Der er ikke nogen gruppe, der har taget skylden for angrebet.

Pakistans indenrigsminister, Mohsin Naqvi, fordømmer på det kraftigste angrebet og udtrykker sorg over børnenes død. Naqvi kalder personerne bag angrebet for “udyr”, der har begået en “barbarisk handling mod uskyldige børn”

I 2014 blev en af hærens offentlige skoler i provinsen Khyber Pakhtunkhwa ramt af et angreb, da militante dræbte over 150 personer – hovedsageligt elever. Gruppen Tehrik-i-Taliban Pakistan (TTP) tog skylden.

Baluchistan er både Pakistans fattigste og arealmæssigt største region. Den har den mindste befolkning af de pakistanske regioner.

Der har igennem mange år været et oprør i gang i Baluchistan.

Blandt de mest fremtrædende grupper er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA. Den stod i marts bag en togkapring, hvor mindst 31 blev dræbt.

AFP

Beskæftigelsen har været en af de helt store solstrålehistorier i dansk økonomi de senere år, og den fortsætter med at skinne.

Danmarks Statistik har opgjort den sæsonkorrigere beskæftigelse for marts måned til 3.050.200 lønmodtagere.

Det er en stigning i forhold til februar på 3200 og betyder, at jobtallene endnu en gang sætter rekord.

– Folk bliver ved med at strømme i arbejde. Det er især indvandrere og ældre, som de seneste år har trukket beskæftigelsen op.

– Blandt andet er beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere historisk høj – også blandt kvinder. Det er et kæmpe fremskridt, konstaterer Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal.

Hans påstand understreges af, at antallet af udlændinge i arbejde steg med omkring 3000 personer hen over måneden.

På arbejdsgiversiden tror Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, at stigningerne i beskæftigelsen vil fortsætte i hvert fald året ud.

– Måske i et lidt lavere tempo, men fortsat med pil opad.

– Arbejdsmarkedet i Danmark er stadig meget stærkt og viser endnu ikke nogen tegn på svækkelse på grund af den større usikkerhed i verden, siger Steen Nielsen.

I Dansk Erhverv noterer cheføkonom Tore Stramer sig også, at udsigten til en mulig amerikansk handelskrig ikke fik virksomhederne til at holde igen med nyansættelserne i februar.

Det forventer han som udgangspunkt heller ikke sker de kommende måneder, hvis ellers handelskrigen ikke blusser op igen.

– Vi kan således ikke udelukke, at jobvæksten bremser op, hvis flere virksomheder vælger at holde igen med nyansættelserne som følge af en eskalering i handelskrigen, siger han, men holder fast i en “stille optimisme”.

De 3200 nye job fordeler sig sådan, at den private sektor stod for en nettotilgang på 2600 personer, mens den offentlige sektor havde 600 flere ansatte ved månedens udgang.

Tallene betyder, at der hen over det seneste år er kommet 34.000 lønmodtagere mere til.

Den danske miniserie “Reservatet”, der har fået ros blandt flere anmeldere, hitter på Netflix.

Serien, der landede på streamingtjenesten 15. maj, topper således top-10-listen over ikke-engelsksprogede serier på streamingtjenesten.

Førstepladsen indtages med 10,3 millioner visninger. Listen dækker over perioden 12. til 18. maj.

“Reservatet” har på engelsk fået titlen “Secrets We Keep” og udspiller sig i et rigmandsmiljø nord for København, hvor en filippinsk au pair pludselig forsvinder sporløst.

Serien har fået flere roser med på vejen af danske anmeldere.

Blandt andet giver Soundvenues anmelder “Reservatet” fem ud af seks stjerner og skriver, at den “evner at adressere yderst komplekse tematikker, uden at det virker forkrampet eller forhastet”.

– Ligeledes rejser serien spørgsmål om mangeartede former for kapital i skildringen af fødselsdepressioner, (hus)moderskab og jalousi rettet mod au pairen – lykkeligvis uden at glorificere den ansattes udsatte position. Tværtimod, skriver anmelderen

Samme bedømmelse kommer fra Filmmagasinet Ekkos anmelder, der mener, at den populære serie fortjener en fortsættelse.

– Per Fly og Ingeborg Topsøe (instruktør og serieskaber, red.) har aldrig været mere politisk og socialt indigneret end i denne godt sammenskruede historie, lyder det.

Knap så begejstret er Politikens anmelder, der kvitterer med tre ud af seks hjerter. Her skriver anmelderen, at “Reservatet” er “på mange måder en forudsigelig politisk korrekt skandikrimi”.

– Uden at afsløre for meget er serien glad for værdilæssede symboler og tjekhovske pistoler i plottet, som alt for hurtigt og klodset antyder, hvor vi er på vej hen, og ikke mindst hvilke tillægsbekymrende samfundsproblematikker serien ønsker at belyse.

Dagbladet Information giver ikke karakterer, men er positivt stemt. Her lyder det blandt andet, at “Reservatet” er “en af en af de eneste tv-serier om rigdom, jeg har set, hvor det ikke på noget tidspunkt handler om, at jeg skal føle med de rige svin”.

– Snarere er det en serie, der blotlægger sit miljø med antropologisk kølighed, skriver anmelderen.

På seriens rolleliste ses blandt andre skuespillerne Marie Bach Hansen, Lars Ranthe, Danica Curcic og Simon Sears.

“Reservatet” består af i alt seks afsnit.

Der er stor interesse for at være med i en forsøgsordning om skolemad, der træder i kraft i det kommende skoleår.

Rundtomkring i landet har i alt 282 folkeskoler fordelt på 76 kommuner samt yderligere 64 frie grundskoler tilmeldt sig forsøget.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunernes mulighed for at tilmelde deres interesserede folkeskoler løb frem til 2. maj.

Forsøgsordningen om at servere skolemad i grundskolen kom på plads i forbindelse med årets finanslov, hvor der er afsat i alt 854 millioner kroner i perioden 2025-2028.

Der er flere folkeskoler og frie grundskoler, der har tilmeldt sig, end der er afsat penge til. Derfor vil der ske en lodtrækning, der skal udvælge de endelige forsøgsdeltagere.

Imens glæder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sig over, at så mange skoler ønsker at være med i forsøget.

– Jeg glæder mig til at se, hvad denne meget store økonomiske investering kommer til at betyde for elevernes sundhed, læring og trivsel, siger han i pressemeddelelsen.

I lodtrækningen bliver skolerne fordelt på tre forskellige finansieringsmodeller:

Størstedelen – 70 procent – af eleverne vil få skolemad uden forældrebetaling.

For 15 procent vil en forældrebetaling på 15 kroner per måltid gælde.

De sidste 15 procent vil få skolemad med en forældrebetaling på 25 kroner per måltid.

De tre modeller skal ifølge ministeriet sikre, at forsøget giver viden om, hvilken betydning forskellige niveauer af forældrebetaling har på blandt andet tilslutning og tilfredshed.

Lodtrækningen laves under hensyn til blandt andet en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling.

Særligt i Hovedstadsområdet har der været mange tilmeldinger. For at sikre at forsøget bliver geografisk balanceret og repræsenterer hele landet, vil man i lodtrækningen gå efter, at denne skævhed i ansøgningen udlignes.

Det vil betyde, at relativt flere skoler i Hovedstadsområdet vil få afslag på at deltage i forsøget, skriver ministeriet.

De udvalgte skoler vil få besked om forsøgsdeltagelse snarest muligt og inden udgangen af første halvdel af juni.

Skoler, der udtrækkes til at deltage i forsøget, skal senest på første skoledag i januar 2026 tilbyde eleverne skolemad. Det er uvist, hvor mange skoler der bliver udtrukket.

Ministeriet har tidligere oplyst, at det forventes, at cirka 26.300 elever årligt vil kunne få skolemad i løbet af forsøgsperioden. Det står ikke klart, præcis hvor mange skoler der ender med at blive en del af ordningen.