Seneste nyheder

FN har hentet omkring 90 vognladninger med nødhjælp, som det er begyndt at sende ind i Gaza.

Det bekræfter FN-talsperson Stéphane Dujarric i en udtalelse ifølge AFP.

Onsdag har FN således “indsamlet omkring 90 vognladninger med varer fra Kerem Shalom-overgangen og sendt dem ind i Gaza”, lyder det i udtalelsen.

Tidligere onsdag lød det fra Dujarric, at lastbiler med nødhjælp var kørt ind over grænsen til Gaza ved Kerem Shalom-overgangen, men at nødhjælpen ikke var kommet videre derfra.

Fra Israel lød det, at lastbiler fra FN med blandt andet mel, babymad og medicin var ankommet til Gaza.

Ifølge AFP var nødhjælpen dog ikke kommet videre fra grænseovergangen.

Ved Kerem Shalom-overgangen er der en såkaldt “lastezone”, hvor nødhjælpen skal læsses over i andre lastbiler for at komme længere ind i Gazastriben.

Kerem Shalom-overgangen ligger i det sydlige Israel nær grænsen til både Gaza og Egypten.

Det var ifølge AFP her, at nødhjælpen tidligere onsdag strandede.

Fra Dujarric lød det, at israelske myndigheder kun tillod adgang til nødhjælpen på måder, som FN mente var usikker.

FN måtte kun bevæge sig gennem ét område, som var “overbelastet”, hvilket ifølge FN ville betyde, at vognladningerne med stor sandsynlighed ville blive plyndret grundet desperation i Gazas befolkning.

Ifølge AFP siger Stéphane Dujarric, at han er håbefuld omkring, at de første lastbiler vil lykkes med at nå hen til FN’s lagerbygninger med nødhjælpen.

Herfra kan nødhjælpen blive distribueret videre til folk i Gaza.

Siden marts har Gaza været underlagt en israelsk blokade, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

Søndag sagde Israel, at det ville tillade begrænset nødhjælp at komme ind i Gaza for at undgå en sultkatastrofe.

Mandag sagde Tom Fletcher, som er humanitær chef i FN, at det antal af lastbiler, som er fået tilladelse til at komme ind i Gaza, dog kun er “en dråbe i havet af det, som der er akut behov for”.

Under en våbenhvile på 42 dage tidligere på året, var der ifølge FN 4000 lastbiler med nødhjælp, som kom ind i Gaza hver uge.

Inden krigen, som fulgte efter Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, var der dagligt omkring 500 lastbiler, som kom ind i Gaza.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), besøger torsdag Italiens premierminister, Giorgia Meloni, for at tale om en fælles udfordring med udvisning af kriminelle udlændinge.

Det siger Mette Frederiksen ifølge Berlingske i Folketingets afslutningsdebat.

Statsministeren oplyser, at der lurer et nødvendigt opgør med konventionerne. Det sker, efter at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har forhindret Danmark i at udvise kriminelle udlændinge.

– Svaret er, og er nødt til at være, enkelt: Hvis man kommer til landet og ikke kan opføre sig ordentligt, skal man ikke være her, siger Mette Frederiksen fra talerstolen.

– Derfor rejser jeg i morgen til Italien for at mødes med Giorgia Meloni, lyder det videre ifølge Berlingske.

Mødet mellem Frederiksen og Meloni foregår torsdag klokken 19.00, fremgår det af Melonis mødekalender.

I sidste uge bekræftede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) over for Berlingske, at regeringen sammen med Giorgia Melonis regering er i gang med at indsamle underskrifter fra europæiske statsledere til et åbent brev.

De to lande mener ifølge Kaare Dybvad Bek, at domstolen er gået så vidt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen, at det hindrer landene i at føre en selvstændig udlændingepolitik.

Blandt europæiske statsledere er der en “enormt stor træthed over den aktivistiske metode, der er i menneskerettighedsdomstolen”, lød det fra udlændinge- og integrationsministeren.

Flere gange har særligt menneskerettighedskonventionens artikel 8, der omhandler retten til familieliv, blokeret for udvisninger af kriminelle til lande i eksempelvis Mellemøsten.

Ifølge Kaare Dybvad er der eksempler på, at udviste kriminelle, der er dømt for overgreb på børn, får lov til at blive i Danmark.

Manchester Uniteds spillere må spørge sig selv, om de er gode nok til at repræsentere den engelske storklub.

Det siger venstrebacken Luke Shaw, efter at Manchester United onsdag aften tabte finalen i Europa League med 0-1 til Tottenham.

I forvejen indtager holdet en 16.-plads i den hjemlige liga uden mulighed for at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson.

– For en klub som Manchester United, så er det ikke i nærheden af at være godt nok, siger Shaw ifølge Reuters.

– Det gælder for mig selv, og jeg tror også for alle de andre, at vi efter i aften er nødt til at spørge os selv, om vi er gode nok til at være her? Denne sæson er uacceptabel for denne klub, siger han.

To danskere var i Uniteds startopstilling i onsdagens finale i Bilbao, da Rasmus Højlund startede i front, mens Patrick Dorgu spillede på venstrekanten. Christian Eriksen sad på bænken i hele kampen.

Med finalenederlaget stiger presset på cheftræner Ruben Amorim, som ikke har formået at løfte holdet, siden han overtog ansvaret i november efter fyringen af forgængeren Erik ten Hag.

United-spillerne har blot vundet seks kampe i Premier League under portugiserens ledelse.

Cheftræneren melder sig parat til at forlade United, hvis det er klubbens ønske.

– Jeg ønsker ikke at forsvare mig selv i dette øjeblik. Det er ikke min stil, så det gør jeg ikke. Det er virkelig hårdt for mig.

– Hvis bestyrelsen eller fansene føler, at jeg ikke er den rette, så vil jeg smutte i morgen uden at kræve kompensation. Men jeg vil ikke selv sige op, siger Amorim ifølge dpa.

Luke Shaw mener, at hovedansvaret for Manchester Uniteds dårlige sæson ligger hos spillerne.

– Der er meget, der efter min mening skal ændres. Derfor mener jeg 100 procent, at Ruben er den rette person, siger Luke Shaw.

Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som er en privat organisation oprettet til at distribuere nødhjælp i det krigsramte Gaza, vil tage hul på uddelingen af forsyninger i løbet af “de kommende dage”.

Det melder organisationen i en udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

GHF blev etableret i februar og har hovedkontor i Genève i Schweiz. Den har støtte fra USA, og andre private organisationer har beskyldt den for at arbejde tæt sammen med Israel.

Organisationen vil være driftsklar i de kommende dage og vil levere nødhjælp til Gazas befolkning “uden forsinkelser, afstikkere eller diskrimination”, lyder det i udtalelsen.

GHF mener selv, at dets system til sikker levering af nødhjælp, er det eneste system, der kan få nødhjælp ind i Gaza “på et holdbart grundlag”.

Organisationen fastholder samtidig, at den ikke har til formål at erstatte FN eller andres arbejde i Gaza.

Hjælpeorganisationer kan bruge GHF’s leveringsmekanismer til at distribuere deres nødhjælp, og ifølge GHF selv vil det også beskytte nødhjælpsarbejdere, som “alt for ofte bliver fanget i krydsilden”.

Konkret drejer det sig ifølge GHF om fire sikre distributionssteder, som vil blive oprettet. Tre i det sydlige Gaza og et i det centrale Gaza.

Det er også planen, at der senere skal oprettes et i det nordlige Gaza.

For at sikre, at nødhjælpen ikke ender hos den militante bevægelse Hamas eller kriminelle organisationer, vil GHF bruge sikkerhedsfirmaer til at transportere nødhjælpen fra grænseovergange til distributionsstederne.

Herfra vil nødhjælpen blive uddelt til befolkningen af civile nødhjælpsarbejdere, lyder det.

GHF fastholder, at Israels militær “ingen operationel kontrol” vil have over organisationens arbejde.

Inden for de første 90 dage vil GHF distribuere omkring 300 millioner portioner mad, lyder det.

Siden marts har Gaza været underlagt en israelsk blokade, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

Hverken Israel eller Hamas har umiddelbart kommenteret onsdagens melding fra GHF.

Mediet Al Jazeera skrev tirsdag, at GHF har fået bred kritik fra både nødhjælpsorganisationer og FN.

Her beskrives GHF som en “officielt uafhængig” organisation med støtte fra Israel og USA.

Meldingen er ifølge mediet, at GHF’s plan krænker basale humanitære principper.

11 organisationer har ifølge Al Jazeera underskrevet en udtalelse, hvor de “utvetydigt afviser etableringen” af organisationen.

/ritzau

De borgerlige partier drømmer sig tilbage til dengang, Danmark var ledet af en blå regering.

Men for en udlændingestrammer er det snarere et mareridt.

Sådan skildrer statsminister Mette Frederiksen (S) udviklingen i udlændingepolitikken, da hun onsdag aften træder på Folketingets talerstol for at runde afslutningsdebatten af.

Hun fremhæver, hvordan hun som socialdemokratisk statsminister har fået bremset antallet af migranter og flygtninge i Danmark.

Hvordan der kom langt flere til under Lars Løkke Rasmussens blå regering fra 2015-2019.

– Sidste år var det det laveste antal, der fik asyl i Danmark i 40 år, siger Mette Frederiksen.

Selvom der var flygtningekrise på de danske motorveje i den borgerlige regerings tid, er presset ikke aftaget.

Flere migranter og flygtninge tager nu mod Europa, men færre til Danmark.

– Det skyldes nok næppe, at der er sat nye vejskilte op langs de tyske motorveje. Det skyldes nok mere, at man har strammet udlændingepolitikken, som vi har gjort det siden 2019, siger Mette Frederiksen.

Hun efterlader ingen tvivl om, hvor vigtigt emnet er for hende.

Udlændingespørgsmålet er af afgørende karakter, lyder det:

– Den største trussel mod Norden er i mine øjne indvandring, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren må dog også forklare, at hendes positive omtale af sine stramninger ikke falder helt uden andre følelser i kroppen.

– Når jeg siger det med en vis glæde, er det ikke fordi, at jeg ikke under mennesker, der er på flugt at få hjælp. Men fordi mange af os har erkendt, at vi ikke kan hjælpe dem alle her, siger hun.

Den kommende tid vil byde på et større fokus på at få sikret en bedre balance mellem at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og modvirke en for stor indvandring, lyder det fra statsministeren.

Dansk Folkeparti er dog ikke imponeret over statsministeren og de socialdemokratiske stramninger.

Her påpeger udlændingeordfører Mikkel Bjørn, at partiet stadig stemmer for nye statsborgerskaber til folk fra blandt andet mellemøstlige lande – en praksis, partiet vil gøre op med.

17 års opsamlet støv i Tottenhams trofæskab kan endelig hvirvles rundt, når en ny pokal skal have sin plads.

På en mild forårsaften i Bilbao triumferede det hvidblusede London-mandskab i Europa League-finalen med en sejr på 1-0 over Premier League-rivalen Manchester United.

Mens Manchester United tidligere har vundet Europa League i 2017 og desuden har tre Champions League-trofæer i skabet, er titlen Tottenhams fjerde i Europa efter sejren i den hedengangne Cup Winners Cup tilbage i 1963 og Uefa Cup i 1972 og 1984.

Tottenhams seneste titel i det hele taget var Liga Cup-sejren i 2008.

Med triumfen kan Tottenham trods en placering i Premier League som nummer 17 se frem til europæisk fodbold i næste sæson. Det kan United, der er nummer 16 i ligaen, ikke.

Det var en mildt sagt undervældende første halvleg fra de to mandskaber. Det tekniske niveau var ikke en europæisk finale værdigt, og at fodbold er en del af underholdningsindustrien var svært at få øje på.

Kun ganske få chancer blev det til, og de opstod som regel, når de to holds målmænd på skift viste usikkerhed i feltet.

De to danskere på banen, Rasmus Højlund og Patrick Dorgu, gjorde ikke det store væsen af sig. Det samme kan dog siges om de 20 andre på banen.

De individuelle fejl fra begge hold var ganske enkelt for mange til, at der kunne skabes store chancer.

Alligevel kom der et mål før pausen. Og meget symptomatisk blev det et kludemål efter skidt forsvarsspil.

United-forsvaret var ikke afstemt, da et fladt indlæg blev sendt ind mellem André Onana og bagkæden. Her dukkede Brennan Johnson op, men i to forsøg ramte han ikke bolden, som i stedet røg ind på armen af Luke Shaw.

Herfra sprang den ind bag Onana, og så fik publikum i det mindste en scoring.

Det sprudlende spil lod fortsat vente på sig, men intensiteten steg efter pausen. Især blev der skruet op for nærkampene, og dommeren måtte have gang i kortene efter flere hårde frispark og bataljer.

I jagten på udligningen satte United sig mere og mere på spillet. Dog uden at blive voldsomt farlige.

Tottenham lukrerede i stedet primært på kontrastød, men kom ikke frem til meget.

Efter 68 minutter var Højlund tæt på at sørge for udligningen efter endnu en fejl af Guglielmo Vicario i Tottenham-målet. Danskerens hovedstød var på vej i mål, men med en akrobatisk redning på målstregen fik Micky van de Ven afværget.

Kort efter blev Højlund taget ud, og United intensiverede presset. Boldene blev hældt ind i Tottenhams felt i en lind strøm, men gang på gang lykkedes det London-holdet at få afvist tilnærmelserne.

Manchester United løb tør for tid, og efter omkring otte minutters tillægstid kunne Tottenham-bænken eksplodere i jubel og storme ind på banen.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O’Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O’Hanna er sigtet for at have vist flaget “på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation”, lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O’Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

Den danske repræsentationschef i Ramallah var blandt gruppen af udenlandske diplomater, som Israels militær affyrede varselsskud mod under et besøg i Jenin på Vestbredden.

Det bekræfter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Det er utilstedeligt, at Israel har affyret skud i nærheden af udenlandske diplomater. Det hører ingen steder hjemme og er komplet uacceptabelt, skriver Løkke og tilføjer, at diplomaten er i god behold.

Løkke oplyser desuden, at han “i lyset af situationens alvor” har bedt Udenrigsministeriet indkalde den israelske ambassadør i Danmark.

– Så vi kan få en officiel forklaring, skriver Løkke.

USA har formelt accepteret et luksusfly i gave fra Qatars kongehus.

Gaven er blevet accepteret af den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der har været talt om, at flyet skal erstatte det nuværende præsidentfly, Air Force One.

Flyet fra Qatars kongehus er et Boeing 747-8, som ifølge ABC News også bliver kaldt et “flyvende palads”.

Det har en værdi af 400 millioner dollar, hvilket svarer til godt 2,6 milliarder kroner.

The New York Times har tidligere beskrevet, at flyet muligvis vil være den største udenlandske gave, der nogensinde er blevet modtaget af en amerikansk regering.

Den amerikanske forfatning forbyder godt nok præsidenter at modtage gaver fra andre statsoverhoveder eller fremmede lande.

Men unavngivne kilder, som ABC News har talt med, har fortalt, at Det Hvide Hus mener at have sikret sig, at man ikke kommer i konflikt med reglerne.

Når Israels militæroffensiv i Gaza er slut, vil Israel kontrollere hele Gaza.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under et pressemøde onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den israelske premierminister er flere gange tidligere kommet med lignende udmeldinger i forbindelse med Israels intensivering af dets angreb på Gaza.

Så sent som mandag sagde Netanyahu, at Israel vil tage kontrol over hele Gaza. Meldingen kom dagen efter, at det israelske militær havde oplyst, at det har indledt “omfattende landoperationer” i det nordlige og sydlige Gazastriben.

Landoperationerne er en del af en fornyet offensiv, som Israel har startet, og dets erklærede mål er at eliminere Hamas’ militære og administrative formåen.

– Kampene er intensive, og vi gør fremskridt. Vi vil tage kontrol over hele stribens territorium. Vi vil ikke give op. Men for at lykkes må vi handle på en måde, som ikke kan standses, sagde Netanyahu mandag ifølge AFP.

Under pressemødet onsdag siger Netanyahu desuden, at han er klar til en midlertidig våbenhvile for at få de sidste israelske gidsler ud.

– Hvis der er mulighed for en midlertidig våbenhvile for at befri gidsler, så vil vi være klar, siger Netanyahu ifølge AFP og tilføjer, at der stadig er 20 gidsler, der “helt sikkert er i live”.

Under pressemødet kommer Netanyahu også ind på et angreb på et hospital i det sydlige Gaza tidligere på måneden, som ifølge Israel skulle være målrettet Hamas-leder Mohammed Sinwar.

Hans død er ikke blevet bekræftet af hverken Israel eller Hamas.

Ifølge Netanyahu har Israel dog “højst sandsynligt” dræbt Mohammed Sinwar, siger han ifølge Reuters.

Mohammed Sinwar er lillebror til Hamas tidligere øverste leder Yahya Sinwar, som 17. oktober 2024 blev dræbt i et israelsk angreb.

Yahya Sinwar var ifølge Israel hjernen bag Hamas-angrebet 7. oktober 2023.

Efter for nylig at have sikret FC Barcelona både det spanske mesterskab og den spanske pokaltitel er cheftræner Hansi Flick givetvis en populær mand i store dele af Catalonien.

Det er han også internt i klubben, som onsdag meddeler, at man har forlænget aftalen med den tyske succestræner.

Flick har underskrevet en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

Den 60-årge tysker kom til Barcelona sidste sommer efter senest at have været tysk landstræner.

USA’s præsident, Donald Trump, viser onsdag videoer til den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, der forestiller angivelige folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker under Ramaphosas besøg i Det Hvide Hus.

Den sydafrikanske præsident sidder stille og kigger på videoerne under et pressemøde og siger, at han gerne vil vide, hvor videoerne er fra.

– For jeg har aldrig set det her før, siger han.

Trump hævder desuden under pressemødet, at hvide landmænd i Sydafrika bliver dræbt og frastjålet deres land.

Reuters beskriver Trumps påstande om folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika som falske.

Onsdag afviser Ramaphosa desuden, at hvide mennesker er uforholdsmæssigt målrettet i forbindelse med kriminelle handlinger.

Den sydafrikanske præsident erkender, at der er meget kriminalitet i Sydafrika, men at flertallet af ofrene ifølge ham er sorte.

Trump har også taget forskellige printede papirartikler med til dagens møde, som ifølge ham viser hvide sydafrikanere, der er blevet dræbt.

– Død, død, siger han, mens han bladrer igennem papirerne.

Mødet mellem de to finder sted, efter at Trump flere gange har beskyldt en sydafrikansk lov for at fratage hvide bønder deres jord i landet.

I marts sagde han, at landmændene og deres familier var velkomne i USA, hvis de følte, at det var nødvendigt at flygte fra Sydafrika.

Præsidentens beslutning om at tilbyde de hvide bønder asyl i USA har delt vandene i både USA og Sydafrika.

De sydafrikanske myndigheder har mødt tildelingen af flygtningestatus til hvide sydafrikanere med en blanding af bekymring og latterliggørelse.

Myndighederne har sagt, at Trumps administration blander sig i et indenrigspolitisk spørgsmål, som den ikke forstår.

Forholdet mellem USA og Sydafrika er i øjeblikket anstrengt.

Presset på Israel skal øges, mener statsminister Mette Frederiksen (S), som kalder situationen i Gaza uacceptabel.

Meldingen kommer, efter at Israel i sidste uge indledte endnu en offensiv i Gaza, og efter nye meldinger om blokader af mad og medicin.

– Den humanitære situation i Gaza er uacceptabel. Der er alt for mange børn, der bliver ramt. Maden kan ikke komme ind, den medicinske hjælp udebliver, og det at blokere for humanitær bistand, det er og bliver forkert.

– Derfor bliver vi selvfølgelig nødt til nu at lægge et hårdere pres på Israel, siger hun i en pause under afslutningsdebatten i Folketinget.

Mulige sanktioner skal gå gennem EU, tilføjer hun. Hun afviser dermed mulige bilaterale sanktioner, som det blev foreslået af Enhedslisten under afslutningsdebatten torsdag.

Altså at Danmark skulle suspendere handelssamarbejde med Israel.

Tirsdag blev et flertal af EU-landene på et møde i Bruxelles enige om at se på muligheden for at suspendere en associeringsaftale mellem EU og Israel.

Aftalen fra 2000 giver Israel mulighed for at sælge varer toldfrit på det europæiske marked.

Foreløbig vil EU-landene dog afvente en reaktion fra Israel, som siden Hamas’ overraskelsesangreb 7. oktober 2023 har ligget i krig med Hamas med omfattende civile konsekvenser til følge.

– Kampene mod terrororganisationen skal have lov til at fortsætte. Men den landoffensiv, der er anmeldt, er meget, meget svært forenelig med de behov, som civilbefolkningen har, siger Mette Frederiksen.

Torsdag har Israels affyret “varselsskud” mod en gruppe af udenlandske diplomater på Vestbredden, har militæret oplyst til nyhedsbureauet AFP. Årsagen skulle være, at diplomaterne afveg fra en rute.

– Det er også forkert. Men næsten ligegyldigt, hvad der måtte foregå med diplomater og andre, så synes jeg, at hovedproblemet lige nu er den humanitære katastrofe i Gaza, siger statsministeren.

De mange sårede og nødlidende børn skal hjælpes i nærområdet, mener Mette Frederiksen, som ikke ser en fornuft i at tage dem i behandling i Danmark.

– Den humanitære situation i Gaza er ikke alene alarmerende og problematisk. Den påvirker os alle sammen. Det er vores klare overbevisning, at vi kan hjælpe flere mennesker, inklusiv flere børn, hvis vi hjælper i nærområderne, siger statsministeren.

De to øvrige regeringspartier, Venstre og Moderaterne, sagde i forbindelse med Israels annoncering af offensiven, at det skulle undersøges, om Israel kan rammes af økonomiske sanktioner.

Udtalelserne faldt med den samme præmis, som statsministeren gentager onsdag: At Israel har ret til at forsvare sig imod Hamas, som fortsat holder israelske gidsler.

Kryptovalutaen bitcoin har onsdag nået sit højeste niveau nogensinde.

Onsdag handles bitcoin til godt 109.000 dollar, hvilket svarer til mere end 700.000 kroner.

Det står ikke helt klart, hvad stigningen konkret skyldes.

Men ifølge nyhedsbureauet AFP skal årsagen muligvis findes i fornyet optimisme omkring det reglement, kryptomarkedet er underlagt i USA.

For bare ti år siden kunne man handle bitcoin for omkring 240 dollar. Værdien er dermed vokset med over 45.000 procent siden da.

Kryptovaluta kan beskrives som en slags digitale penge, som udelukkende eksisterer i digital form.

Valutaen er altså ikke fysisk som mønter eller sedler og kan kun tilgås fra ens computer, telefon eller en anden digital enhed.

Bitcoin er den ældste af slagsen, men der findes også tusindvis af andre.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet. Prisen styres af udbud og efterspørgsel.

Det er ideen bag kryptovaluta, at ingen centrale instanser skal styre kurserne, opbevare valuta eller holde øje med transaktioner.

Bitcoin har i løbet af årene mødt stor modstand fra forskellige finansielle institutioner og lande, men gang på gang er kryptovalutaens værdi strøget til vejrs på ny.

Det skyldes blandt andet, at et voksende antal fysiske forretninger og onlinetjenester er begyndt at tage imod bitcoin som betaling.

Kryptovalutaen ramte sin seneste top i kølvandet på den amerikanske præsident, Donald Trumps, valgsejr i november sidste år.

Trump slog i løbet af sin valgkamp særdeles kryptovenlige toner an. Han har blandt andet lovet at gøre USA til “planetens kryptohovedstad”.

Det har ført til en forventning om en mere imødekommende tilgang fra myndighederne end hos den demokratisk ledede administration.

Den israelske regerings fyring af Ronen Bar, lederen af den israelske efterretningstjeneste, Shin Bet, var ulovlig.

Det har landets Højesteret fastslået onsdag, skriver flere israelske medier herunder The Jerusalem Post.

Blandt argumenterne fra Højesteret er, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var i en interessekonflikt under beslutningen.

Shin Bet var nemlig ifølge retten i gang med undersøgelser af Netanyahus kontors forbindelser til Qatar, da Ronen Bar blev fyret.

Ronen Bar blev i marts afskediget af regeringen i Israel. Men højesteret suspenderede afskedigelsen efter indsigelser fra blandt andet oppositionen og ngo’er. Forsøget på at få Ronen Bar fyret førte til demonstrationer i Israel.

Kritikere mener, at fyringen er et af flere forsøg fra premierministerens side på at underminere centrale statslige institutioner.

Meldingen fra premierminister Benjamin Netanyahu om at fjerne Ronen Bar fra posten kom, kort efter efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

En intern undersøgelse afslørede ifølge nyhedsbureauet AFP, at hvis “Shin Bet havde handlet anderledes – både i årene op til angrebet og på natten for angrebet – kunne massakren have været forhindret”.

AFP beskrev efterfølgende, hvordan forholdet mellem Netanyahu og Bar længe havde været anstrengt og blot blev yderligere presset efter rapportens udgivelse.

For regeringen gik ikke helt fri i Shin Bets kortlægning af forløbet.

– En tavshedspolitik har gjort Hamas i stand til at gennemgå massiv militær oprustning, lød det.

I slutningen af april meddelte Ronen Bar selv, at han vil træde tilbage fra posten.

– Efter 35 års tjeneste, for at sikre en ordentlig proces for udnævnelse af en permanent efterfølger og en professionel overlevering, vil jeg afslutte min rolle 15. juni 2025, sagde han ifølge The Jerusalem Post.

Det er selskabet Fairchild Denmark, der er i forhandlinger om at købe kriseramte Aarhus Airport.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse ifølge en række medier.

For knap tre uger siden nøjedes lufthavnen med at oplyse, at man forhandlede med en ukendt investor. Men nu er der altså sat navn på.

Bag Fairchild Denmark, der har danske Hans-Henrik Danielsen som administrerende direktør, står amerikanske Fairchild Aerospace Corporation.

Direktøren fortæller mediet Finans, at man endnu ikke er færdige med at forhandle en aftale på plads, men intentionerne er klare.

– Vi skal have minimum 51 procent af aktierne og have fuld kontrol over ejerskabet, driften og udviklingen af Aarhus Airport, siger han.

Flere allierede lande, der inkluderer blandt andet USA, Storbritannien og Danmark, udsender en fælles advarsel om forhøjet risiko for russiske cyberangreb.

Det skriver Reuters onsdag.

Angrebene skal rette sig mod levering af støtte til Ukraine samt vestlige logistik- og teknologiselskaber.

Det inkluderer i særdeleshed virksomheder, der er involveret i koordinering, transport og levering af udenlandsk assistance til Ukraine i krigen mod Rusland.

Vestlige techvirksomheder har skullet optrappe beredskabet siden krigens start i 2022, men nu lader det til, at den Russiske Efterretningstjeneste (GRU) endnu en gang øger trykket på cybersikkerheden.

Det fremgår i advarslen, at techvirksomheder bør forberede sig på den forhøjede trussel og tage de nødvendige forhåndsregler.

Ifølge rapporten fremgår det, at de russiske aktører benytter sig af kendte metoder, hvilket gør det muligt at styrke forsvaret ved at øge overvågningen på de områder, der normalt er mest udsatte, når det kommer til cyberangreb.

Derudover fremgår det, at målet ikke er at ramme enkeltstående virksomheder, men har til formål at svække den samlede vestlige støtte til Ukraine.

Israels militær har affyret “varselsskud” mod en gruppe af udenlandske diplomater, som var på besøg i byen Jenin på Vestbredden.

Det oplyser militæret, skriver AFP.

Ifølge militæret blev skuddene affyret, da diplomaterne ikke fulgte den planlagte rute under besøget.

– Delegationen afveg fra den godkendte rute og gik ind i et område, hvor de ikke havde tilladelse til at være, siger militæret i en udtalelse ifølge mediet.

Soldaterne affyrede derefter ifølge udtalelsen varselsskud for at få gruppen til at gå væk.

Nyhedsbureauet beskriver, hvordan man på dets optagelser fra episoden kan se diplomater og journalister søge i dækning, mens lyden af skud kan høres.

Der er ingen meldinger om sårede.

Både Danmark Spanien, Italien, Egypten, Tyskland, Irland og Frankrigs udenrigsministerier har kritiseret hændelsen. Alle landene havde diplomater til stede ved episoden.

– Det er utilstedeligt, at Israel har affyret skud i nærheden af udenlandske diplomater. Det hører ingen steder hjemme og er komplet uacceptabelt, siger Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), til Ritzau.

Løkke har ligeledes bedt udenrigsministeriet om at indkalde Israels ambassadør efter hændelsen.

Det samme gælder Frankrigs udenrigsministerium, der vil indkalde den israelske ambassadør i Paris samt Italien, Portugal og Spanien, skriver AFP.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, kalder ligesom Tajani trusler mod “diplomaters liv” for uacceptabelt.

Det siger Kallas til en samling af journalister i Bruxelles, skriver AFP.

EU-chefen opfordrer samtidig Israel til at undersøge episoden og stille de ansvarlige “til ansvar”.

I en udtalelse oplyser det israelske militær, at det “beklager ulejligheden” efter at have affyret skud under diplomaternes besøg, skriver AFP.

Skudepisoden skete, mens delegationen besøgte indgangen til Jenin-flygtningelejren.

Israel har i forbindelse med en militæroffensiv i den nordlige del af Vestbredden så godt som tømt flygtningelejren.

16.000 mennesker er ifølge UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, blevet fordrevet i forbindelse med Israels militæroperation.

Det oplyste FN-organisationen 31. marts, skriver AFP.

Den amerikanske r’n’b-sanger Chris Brown, der sidste uge blev anholdt i Manchester, er blevet løsladt mod kaution.

Det er sket ved en domstol i London, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 36-årige Brown er sigtet for at have overfaldet en musikproducer med en tequilaflaske på en natklub i London for to år siden.

Han er endnu ikke blevet bedt om at oplyse, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Han skal betale et beløb svarende til 35 millioner kroner i kaution. Om syv dage skal han stille med yderligere en million pund svarende til knap ni millioner kroner.

Chris Brown var ikke til stede, da dommer Tony Baumgartner onsdag traf beslutning om en løsladelse mod kaution.

Brown skal efter planen indlede sin verdensturné “Breezy Bowl XX” den 8. juni i Holland.

Han har tilladelse til at tage på verdensturné, men millionkautionen skal fungere som sikkerhed for, at han vender tilbage til Storbritannien, hvor han fra 15. juni skal spille en række koncerter.

Sangerens ophold i Storbritannien er det første siden hændelsen for to år siden.

Chris Brown har siden midten af 00’erne været kendt for numre som “Run It”, “With You”, “Kiss Kiss” og “Forever”.

Det er ikke første gang, at Chris Brown er i søgelyset for vold.

I 2009 blev han idømt en betinget straf og samfundstjeneste for at have begået vold mod sin daværende partner, sangeren Rihanna.

Tidligere er han også blevet beskyldt for at have voldtaget en kvinde på et luksushotel i Paris. Brown afviste beskyldningen og blev ikke sigtet.

Reuters

Chefen for Naturstyrelsen Kronjylland, skovrider Peter Brostrøm, er onsdag ved Retten i Randers fundet skyldig i en sag om vanrøgt af kvæg i Mols Bjerge.

Han idømmes betinget fængsel i tre måneder.

Også en tidligere driftsansvarlig i Naturstyrelsen Kronjylland er fundet skyldig og ligeledes idømt betinget fængsel i tre måneder.

De to var tiltalt for vanrøgt af 76 kreaturer, der græssede på Naturstyrelsen Kronjyllands arealer i Mols Bjerge fra november 2020 til februar 2021.

Flere af dyrene var ifølge anklageskriftet stærkt afmagret med synlige ribben og skarpe hoftehjørner, ligesom flere køer havde aborteret døde kalve på grund af underernæring.

Dyrene levede vinteren igennem af græs, blade, bark og gyvel. I februar 2021 blev de taget på stald og tilskudsfodret.

Besætningsdyrlægen konstaterede i en rapport udarbejdet i midten af februar, at dyrenes huld – et udtryk for kød- og fedtaflejring i kroppen – var ”under al kritik” og ”på det groveste på kant med dyreværnsloven”.

5. marts 2021 blev der indgivet politianmeldelse mod Naturstyrelsen Kronjylland til Østjyllands Politi.

Det førte til, at politiet og Fødevarestyrelsen samme dag rykkede ud på et tilsynsbesøg.

Efterfølgende blev der iværksat en politimæssig efterforskning, der endte med, at der blev rejst tiltale mod både Naturstyrelsen, Peter Brostrøm og den driftsansvarlige medarbejder.

Naturstyrelsen accepterede forud for retssagen at betale en bøde på 800.000 kroner.

Direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe kalder det i en kommentar for en “alvorlig og ulykkelig sag”.

Han siger også, at styrelsen har “lært meget af forløbet”.

– Vi har igangsat efteruddannelse af medarbejdere, vi har lavet beredskabsplaner i tilfælde af manglende føde og lavet et velfærdsvurderingssystem, skriver Peter Ilsøe i en kommentar.

De to tiltalte har nægtet sig skyldige, siden sagen begyndte i retten 29. april.

Men retten finder, at de to tiltalte ikke sørgede for tilstrækkelig instruktion af personalet om tildeling af foder og ikke førte det fornødne tilsyn med, at afgræsningen foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde.

Specialanklager Katrine Klausen erklærer sig efter domsafsigelsen tilfreds med udfaldet:

– De to tiltalte er i det væsentligste fundet skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.

– Jeg er tilfreds med, at retten vurderer, at de to strafferetsligt kan gøres ansvarlige, siger hun.

Forsvarsadvokaten for Peter Brostrøm har øjeblikkeligt meddelt, at dommen ankes til frifindelse.

Advokaten for den driftsansvarlige, der siden sagens opstart er gået på pension, har oplyst, at dommen modtages.

Peter Brostrøm har været hjemsendt, siden der blev rejst tiltale mod ham.