Seneste nyheder

Fiskefrikadeller fra Tenax Sild A/S, der er solgt i en række danske supermarkeder, tilbagekaldes efter fund af listeria.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse torsdag.

Fiskefrikadellerne er solgt i Spar, Meny, Let Køb, Min Købmand, Rema 1000 og ABC Lavpris under navnene “First Price Fiskefrikadeller”, “Fiskemandens Fiskefrikadeller” og “Havfrue Fiskefrikadeller”.

Fiskefrikadellerne fra det inficerede parti er mærket med “bedst før”-datoen 26.06.2025 og lotnummeret L220YF.

Forbrugere, der har købt de pågældende fiskefrikadeller, opfordres til at kassere dem eller returnere dem til forretningen, hvor de er købt.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Hos personer med et svækket immunforsvar samt hos gravide kan bakterien resultere i blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

Infektion under graviditeten kan desuden føre til for tidlig fødsel og fosterdød, men som regel vil listeriainfektion give ufarlige symptomer som feber, muskel- og rygsmerter og maveproblemer hos gravide.

Listeria kan findes i mange fødevarer – både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

Af og til bliver fødevarer tilbagekaldt på grund af fund af listeria. Hvis det ikke sker, kan det resultere i en politianmeldelse.

I januar blev virksomheden Polar Salmon Hjerting Laks politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks, uden at myndighederne blev informeret, og uden at produkterne blev tilbagekaldt.

Politianmeldelsen byggede på, at der i analyser fra 2023 og 2024 var påvist listeria i laks, og at virksomheden ikke reagerede herpå.

Den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke med blandt andet skattelettelser er blevet stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed skal den videre til det andet kammer i Kongressen, Senatet, hvor det ventes, at der vil ske ændringer af den.

Pakken, som Trump kalder en “stor, smuk” lov, indeholder blandt andet en forlængelse af skattelettelser fra hans første embedsperiode.

215 stemte for pakken, og 214 stemte imod.

Alle demokrater i Repræsentanternes Hus samt to republikanere stemte imod.

I tillæg til skattelettelser fjerner loven flere af de incitamentsordninger for vedvarende energi, som blev indført under Trumps forgænger, Joe Biden.

Reuters

Alle, der er født efter 31. december 1970, skal fremover arbejde et år længere end dem, der er ældre, før de kan få folkepension.

Det er torsdag vedtaget i Folketinget med stemmerne 81 for og 21 imod blandt de fremmødte og efter en debat, der varede knap to timer.

Folkepensionsalderen er i dag på 67 år, men stiger løbende. I 2030 stiger den til 68 år, og i 2035 vil den hedde 69 år.

Den løbende stigning i pensionsalderen sker som en konsekvens af velfærdsforliget, der blev vedtaget i 2006.

Her blev det aftalt, at pensionsalderen skulle stige i takt med, at befolkningens levealder også steg. Det betød ifølge aftaleteksten, at pensionsalderen skal stige med et år hvert femte år.

I august sidste år sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dog, at Socialdemokratiet vil have genforhandlet det princip, når pensionsalderen har nået 70.

– Den automatik, som pensionsalderen hæves med lige nu, tror vi ikke på længere.

– I vores øjne kan man ikke bare blive ved og ved med at sige, at folk skal arbejde et år længere, sagde hun ved den lejlighed til Berlingske.

Mette Frederiksen afviser ikke, at pensionsalderen kan stige til mere end 70 år fremover, men stigningstakten skal altså være en anden end den, der hidtil har gjaldt.

Pensionskommissionen fremlagde i maj 2022 netop en model, hvor stigninger i levealderen ikke slår fuldt igennem i pensionsalderen.

Modellen vil kunne gennemføres, uden at det går ud over den finanspolitiske holdbarhed.

Nicolai Boilesens fodboldkarriere har været præget af flere store skader, og nu vil bentøjet ikke længere.

Når sæsonen er slut, stiller den 33-årige forsvarsspiller støvlerne på hylden, oplyser hans klub, FC København, på sin hjemmeside.

– Det er meget specielt, at jeg nu har sagt det højt, at jeg stopper min karriere, siger Nicolai Boilesen.

– Der er utrolig mange ting, jeg er stolt over at have opnået via fodbolden. Men jeg må også indrømme, at jeg nok havde troet, at det kunne være blevet til endnu flere kampe, hvis ikke det havde været for skaderne, som også er grunden til, at jeg nu siger stop.

– Det gør ondt at sige farvel til det, jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg føler mig heldig over at have fået denne unikke mulighed, siger Nicolai Boilesen.

Denne sæson har også været komplet håbløs for Nicolai Boilesen, som ikke har spillet et eneste minuts fodbold. I stedet har han siddet ude med en knæskade.

Når han inden længe kan læne sig tilbage og give stængerne ro, kan han se tilbage på en karriere, der faktisk begyndte hos FCK-ærkerivalen Brøndby.

Der præsterede han på så lovende et niveau, at han allerede som ungdomsspiller rykkede teltpælene til Amsterdam for at tørne ud for Ajax.

Det var også der, han fik sit internationale gennembrud, ligesom han blev landsholdsspiller i 2011. I en periode lignede han en mand, der i mange år skulle være fast mand i rødt og hvidt, men så begyndte skaderne at hagle ned over ham, og det blev blot til 22 landskampe.

I 2016 sluttede karrieren i udlandet, og han vendte hjem til FCK, hvor han i sine skadesfri perioder har været en enorm profil. I alt er det blevet til 187 kampe i københavnerklubben.

– Hans høje spilintelligens og tekniske flair har i de sæsoner, hvor han har været skadesfri, gjort ham til en absolut nøglespiller for FC København under flere trænere.

– Vi skal huske ham for det bedste, for i sin “prime” har han været en absolut topspiller for klubben, siger FCK-træner Jacob Neestrup.

Nicolai Boilesen har med FCK vundet fire mesterskaber og to pokaltitler. Når sæsonen er slut, kan FCK have føjet endnu et dansk mesterskab og en pokaltitel til listen over triumfer.

En 35-årig mand fra Kærshovedgård er fundet skyldig i uagtsomt manddrab på en 55-årig kvinde, som blev dræbt i en trafikulykke.

Skyldkendelsen er torsdag blevet læst op ved Retten i Herning, hvor sagen er anlagt som en nævningesag. Det betyder, at anklageren går efter mindst seks års fængsel.

Dødsulykken skete tidligt om morgenen 24. april sidste år på Vejlevej ved den midtjyske by Nørre Snede.

Han kørte en personbil med en hastighed på 111 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 90 kilometer i timen. Det er blevet bakket op af bilinspektørens erklæring samt forklaringer fra andre bilister.

Sammenstødet skete ved, at han overhalede en varevogn på en strækning, hvor det var forbudt at overhale.

Den 35-årige havde nægtet sig skyldig i anklagen om fareforvoldelse og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Manden har tidligere under retssagen forklaret, at den 55-årige kvinde, som var mor til to børn, i en Kia Picanto pludselig skiftede vognbane med kurs mod den tiltalte.

Det var ifølge den 35-årige således kvinden, der kørte ind i ham, på trods af at han forsøgte at bremse og undvige.

Men den forklaring køber byretten altså ikke. Ifølge bilinspektørens erklæring og en vidneforklaring er det bevist, at ulykken skete i offerets vejbane.

En blodprøve viste, at manden kørte med hash i blodet. Det har han tidligere erkendt under retssagen og henvist til, at han “fire til fem dage tidligere” havde røget en joint.

Manden havde desuden midlertidigt fået frakendt kørekortet.

Senere på dagen ventes strafudmålingen. Men inden da afholder anklageren og forsvareren hver deres procedure, hvor de fremlægger, hvilken straf de hver især mener, at manden skal idømmes.

Den 35-årige var tiltalt i en stribe af forhold og er blevet kendt skyldig i de fleste af dem.

I hovedforholdet om uagtsomt manddrab frifindes han dog for den del, der handler om, at han skulle have forvoldt fare for en lastbilchauffør.

Ligeledes er han frifundet for at have foretaget en overhaling af en personbil.

55 mænd er i Frankrig blevet anholdt under et forsøg på at oprulle en mistænkt pædofiliring.

Det oplyser myndighederne torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har været anholdelser i 42 forskellige departementer i Frankrig.

Mistanken drejer sig om distribuering af overgrebsmateriale med børn samt at have set det.

Materialet involverer børn på under ti år, oplyser myndigheden OFMIN, som har til opgave at forhindre vold mod mindreårige.

OFMIN står for Office Mineurs.

AFP

Storbritannien halverede nettoindvandringen til 431.000 i 2024.

Det viser officielle tal offentliggjort torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at tallet i 2023 var 860.000.

Udviklingen tilskrives, at reglerne for at få arbejds- og studievisum er blevet skærpet i Storbritannien.

Nettoindvandringen angiver forskellen mellem antallet af ind- og udvandrede personer i et land.

De seneste tal er det største fald siden coronapandemien.

Det er et klart mål fra den britiske regering at mindske indvandringen.

På et pressemøde tidligere i maj sagde premierminister Keir Starmer, at regeringen “endelig vil tage kontrollen tilbage” over de britiske grænser.

Han kaldte det et “løfte”, at der vil ske et fald i indvandringen inden næste valg. Dog ønskede han ikke at love, hvor stort faldet ville blive.

– Hvert område af immigrationssystemet, heriblandt job, familie og studie, skal strammes op, så vi får mere kontrol, sagde premierministeren, der er under hårdt pres fra højrefløjen i meningsmålinger.

Sky News skriver, at det var ventet, at torsdagens tal ville byde på et fald i indvandringen. Tidligere tal havde således allerede peget i retning af et fald.

Regeringen vil med en ny strafreform skærpe straffen for grov vold og voldtægt, mens kapaciteten i landets fængsler øges markant.

Sådan lyder det i regeringens bud på en ny strafreform, der torsdag præsenteres ved Vestre Fængsel i København.

Blandt initiativerne er at fordoble straffen for grov og særdeles grov vold.

– Det er en strafreform, som sikrer, at grov personfarlig kriminalitet bliver mødt hårdere og med mere mærkbare konsekvenser, end det gør i dag, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde.

Desuden skal kapaciteten i landets fængsler øges markant over de kommende år.

Regeringen foreslår, at der med strafreformen skal skabes mere end 2000 nye fængselspladser frem mod 2036.

Flere af disse pladser har allerede været omtalt og meldt ud i forbindelse med en flerårsaftale for Kriminalforsorgen i 2024.

Regeringen vil dog udvide antallet af pladser med 400 med et nyt lukket fængsel. Det vil blive et af landets største fængsler, men byggeriets lokation er endnu ikke fastlagt.

Et andet tiltag er desuden at etablere et nyt kvindefængsel i det vestlige Danmark.

I dag er der et enkelt kvindefængsel i Danmark, som ligger i Jyderup på Sjælland. Flere fængselspladser i Grønland og på Færøerne skal også etableres.

Det kræver investeringer i fængselsvæsenet, og her vil regeringen øge Kriminalforsorgens økonomi med næsten to milliarder kroner frem mod 2030.

I samme periode vil regeringen afsætte en milliard kroner til at sikre mere personale og bedre arbejdsvilkår i Kriminalforsorgen.

Samtidig skal straffen for grov voldtægt hæves med 50 procent, lyder det.

– Det er et af de værste overgreb, man kan udsætte andre mennesker for, siger Hummelgaard.

Straffen for vold mod partner eller et barn skal ligeledes hæves med 50 procent.

– Vold i barndommen har konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden, siger han.

Peter Hummelgaard fastslår, at strafreformen skal tage “offerets perspektiv”, hvor han skeler til Sverige.

– I Sverige har man haft latterligt lave straffe for forbrydelser, mens kriminaliteten er eksploderet.

– Det bliver nu en tand hårdere, for vi vil ikke have, at Danmark på nogen som helst måde bliver til Sverige, siger justitsministeren.

Vestas-aktien får torsdag morgen klø på den københavnske fondsbørs og falder med cirka fem procent.

Det sker, efter at Bloomberg ifølge MarketWire kan fortælle, at de amerikanske regler for skatterabatter til investeringer i grøn energi ifølge nyt lovforslag skal udfases tidligere end ventet.

Hidtil har oplægget været, at de skattefordele, som virksomheder kunne opnå i forbindelse med byggeri af anlæg til vedvarende energi, skulle udløbe i 2032.

Men det nye udkast af lovforslaget siger angiveligt, at fradragene under den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA) skal stoppe allerede i 2029.

– Det svarer sandsynligvis til en hård nedlukning af IRA, vurderer James Lucier, administrerende direktør i forskningsgruppen Capital Alpha Partners, til Bloomberg ifølge MarketWire.

IRA blev vedtaget under præsident Biden og var en ordning, der skulle sparke liv i den amerikanske produktion af grøn energi.

Ordningen tilbyder skattefordele til selskaber, der opfører blandt andet vindenergi, og derfor besluttede Vestas at investere et trecifret millionbeløb i sine fabrikker i Colorado i forventning om at få flere amerikanske ordrer.

Og selv om Vestas allerede har mærket positiv effekt af ordningen og har mange amerikanske ordrer i bogen til de kommende år, så ser fremtiden altså knap så lys ud på det amerikanske marked, som den har gjort.

Også Ørsted rammes af nyheden fra USA. Aktien falder med godt tre procent fra morgenstunden.

MarketWire

Et stort containerskib er tidligt torsdag gået på grund lige ved siden af en bolig ud til Trondheimsfjorden i Norge.

Det 135 meter lange skib ramte land, mens Johan Helberg lå og sov i sit hus i Byneset vest for Trondheim.

Han vågnede først, da naboen “ringede voldsomt på døren”.

– Havde det ramt fem meter til venstre, var det gledet op ad klipperne, og så ville mit hus nok have set helt anderledes ud, siger Johan Helberg til det norske medie NRK.

Der er hverken meldt om personskade eller olieudslip, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Skibet NCL “Salten” var på vej fra den norske nordvestkyst til Orkanger inde i fjordsystemet.

De norske kystmyndigheder har nu overtaget planlægningen af at få skibet, som er ejet af North Sea Container Line, ud på vandet igen.

Selskabets administrerende direktør, Bente Hetland, siger til VG, at hændelsen vil blive undersøgt.

– Lige nu er det allervigtigst at tænke på besætningen og miljøet. Så vi vil igangsætte en undersøgelse efterfølgende for at finde ud af, hvad der er sket. Vi arbejder med at få overblik over hændelsen, siger direktøren.

Skibet har en besætning på 16 mand og norsk kaptajn. Det sejler under cypriotisk flag.

En 51-årig mand blev torsdag formiddag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus, mistænkt for at frihedsberøve en 61-årig mand i cirka 15 timer.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Manden, som nægter sig skyldig, er foreløbigt varetægtsfængslet de næste fire uger.

Ifølge Østjyllands Politi skal frihedsberøvelsen være foregået sammen med en ukendt medgerningsmand.

Offeret blev ifølge politiet udsat for vold, trusler og afpresning.

Frihedsberøvelsen foregik ifølge anklagemyndigheden ved Østjyllands Politis sigtelse på to forskellige adresser i Viby J ved Aarhus.

Den 61-årige blev angiveligt holdt fanget fra den 12. april om aftenen til den 13. april om eftermiddagen.

Ifølge TV2 Østjylland, som har talt med politiet, blev offeret blandt andet slået i ansigtet, lige som gerningsmændene ifølge sigtelsen også fik en hund til at bide ham i benet og hånden.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Det betyder, at det ikke er muligt at få indblik i, hvad manden eventuelt har forklaret, og hvilke beviser politiet har.

De tre oppositionspartier Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti stiller nu tre krav til regeringen forud for forhandlingerne om en natur- og biodiversitetslov.

– Det her handler om at beskytte naturen. Ikke at lade som om, at vi beskytter den, men beskytte den reelt, siger SF’s partileder, Pia Olsen Dyhr, til TV 2.

Hun mener sammen med Martin Lidegaard (R) og Mona Juul (K), at det skal være slut med at regne blandt andet golfbaner med som beskyttet natur.

I november 2024 indgik SVM-regeringen sammen med SF, De Konservative, LA og Radikale Venstre en aftale om en grøn trepart.

Med den aftale blev der sat et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landarealer i 2030 skal være beskyttet natur.

Det mål vil de tre oppositionspartier gøre bindende. Og så kræver de desuden en ny definition af, hvilken natur man i fremtiden må tælle med som beskyttet.

Partierne ønsker derudover, at halvdelen af de 20 procent skal udpeges som strengt beskyttet natur.

Det vil betyde, at der skal være tale om sammenhængende naturområder uden for eksempel skovbrug, landbrug eller jagt.

Og i regeringen er man ikke afvisende over for oppositionens betragtninger.

– Jeg er enig med partierne i, at hverken parkeringspladser eller benzintanke kan eller skal defineres som natur.

– Derfor kommer vi også til at se på, hvad definitionen skal være, når vi skal forhandle en ny biodiversitetslov med partierne, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Også Biodiversitetsrådet er kommet med anbefalinger til den kommende biodiversitetslov.

De kom i 2024 med syv virkemidler, der kan bidrage til at vende “tabet af biodiversitet til fremgang”.

Blandt anbefalingerne er for eksempel urørt skov samt flere naturnationalparker.

Sikkerheden vil blive styrket på israelske ambassader verden over.

Det siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters efter et skyderi ved det jødiske museum i Washington D.C. i USA.

Her blev to ansatte fra Israels ambassade i USA dræbt.

Netanyahu siger, at han er chokeret over skyderiet, som han kalder chokerende og antisemitisk.

– Vi er vidner til antisemitismens forfærdelige pris og den vilde opildnen rettet mod Israel, siger premierministeren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

En person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser politichef Palema Smith. Der er ifølge politiet tale om 30-årige Elias Rodriguez.

Han var ifølge politichefen blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet, og i politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Den mistænkte har ifølge Smith “antydet”, at det var ham, der stod bag skyderiet.

Netanyahu siger, at hans “hjerte gør ondt for den elskede mand og kvinde, hvis liv blev afbrudt af dette afskyelige antisemitiske drab”.

– Jeg har beordret, at sikkerhedsforanstaltninger skal styrkes på israelske missioner verden over og for statslige repræsentanter, siger han.

Den israelske præsident, Isaac Herzog, har på det sociale medie X skrevet, at han er “knust”.

– Dette er en foragtelig handling motiveret af had, af antisemitisme, som har kostet to unge ansatte ved den israelske ambassade livet. Vores hjerter er hos de dræbtes kære, og vores bønner er med de sårede.

Skyderiet finder sted på et tidspunkt med et stort internationalt fokus på krigen i Gaza.

Her har en række lande opfordret Israel til at øge nødhjælpen, mens ngo’er advarer om, at situationen er kritisk for Gazas befolkning.

Der mangler en plan for, hvordan danske kommuner skal agere ved en eventuel krise.

Det får nu flere borgmestre til at rette kritik af den danske beredskabsminister, Torsten Shack Pedersen (V).

Det skriver Jyllands-Posten, der blandt andet har talt med Johannes Lundsfryd Jensen, der er socialdemokratisk borgmester i Middelfart og formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.

– Vi savner lederskab. Det skaber utryghed og usikkerhed blandt borgerne, når der ikke er en plan, lyder det ifølge dagbladet.

KL har ifølge borgmesteren flere gange gjort ministeren opmærksom på, at kommunerne føler sig udfordrede, når det kommer til den lokale oprustning.

Blandt andre også borgmesteren i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K), har samme oplevelse.

Hun siger til Jyllands-Posten, at hendes indtryk er, at der ikke er nogen interesse for kommunerne hos ministeren.

Fraværet af en konkret plan betyder, at personer i hver deres kommune kan være stillet forskelligt ved en eventuel krise, fordi beredskabet i en kommune kan være bedre end i en anden kommune.

Torsten Schack har ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med kritikken. Det lyder dog i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at han oplever “god dialog” med KL og andre ministerier, når det kommer til rådgivning af kommunerne.

Danmarks 98 kommuner modtog i begyndelsen af april et brev fra Styrelsen for Samfundssikkerhed med opfordring om at styrke nødberedskabet.

Opfordringen kom i kølvandet på en rapport, der vurderede det danske risiko- og trusselsbillede til at være det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.

Kommunerne blev i den anledning blandt andet anbefalet at have adgang til kritiske ressourcer som el, vand og varme samt andet ved nedbrud.

Men allerede på det tidspunkt efterlyste Johannes Lundsfryd Jensen mere konkrete retningslinjer.

– Det er et godt første skridt. Men det næste skridt er at få det konkretiseret. For eksempel hvor længe vi skal have et beredskab til at passe på ældre og sårbare borgere. Er det tre, fem eller syv dage?

– Og hvad med dem, der får leveret mad derhjemme af en privat aktør? Er det så den private aktør eller kommunen, der skal have et madberedskab? Vi har brug for at få de svar frem i lyset både af hensyn til borgerne og kommunen, sagde han.

USA’s præsident, Donald Trump, kondolerer til familierne til to personer, der er blevet dræbt nær et jødisk museum i Washington D.C.

Det gør han torsdag morgen i et opslag på Truth Social.

– Disse forfærdelige D.C.-drab, som helt tydeligt bunder i antisemitisme, må stoppe nu. Had og radikalisme hører ikke hjemme i USA, skriver præsidenten.

– Jeg kondolerer til ofrenes familier. Så trist, at sådanne ting kan ske. Gud velsigne jer alle, lyder det fra Trump.

Tidligt torsdag morgen dansk tid kom meldingen om, at to personer, som var ansat på den israelske ambassade i USA, er blevet dræbt.

Det skete nær et jødisk museum i den amerikanske forbundshovedstad.

Der er ifølge flere medier meldinger om, at ofrene var en mand og en kvinde.

Ifølge Reuters har Israels ambassadør i USA sagt, at de to var “et ungt par”, som var forlovede.

Politiet har i forbindelse med hændelsen anholdt en 30-årig mand ved navn Elias Rodriguez. Det skriver Reuters og BBC.

Ifølge politichef Pamela Smith blev han set gå frem og tilbage uden for det jødiske museum, inden skyderiet fandt sted.

Han skal i politiets varetægt også have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, som kan oversættes til “Befri Palæstina”, siger hun.

Også USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, udtaler sig torsdag morgen om hændelsen.

– Vi fordømmer på det kraftigste drabet på to ansatte fra den israelske ambassade. Vi har deres pårørende i vores bønner.

– Dette var et skamløst tilfælde af kujonagtig og antisemitisk vold. Tag ikke fejl: Vi vil opspore de ansvarlige og stille dem til ansvar, skriver Rubio på X.

Fra Israels præsident, Isaac Herzog, lyder det på X, at han er “knust”.

– Dette er en foragtelig handling af had, af antisemitisme, som har kostet to unge ansatte ved den israelske ambassade livet. Vores hjerter er hos de dræbtes kære, og vores bønner er hos de sårede.

Der er ingen officielle oplysninger kommet om, hvor mange der er blevet såret i skyderiet.

– Jeg sender min fulde støtte til ambassadøren og hele ambassadens medarbejderstab. Vi står sammen med det jødiske samfund i Washington D.C. og på tværs af USA, lyder det fra den israelske præsident.

– USA og Israel vil stå forenet i forsvaret af vores folk og vores fælles værdier. Terror og had kommer ikke til at knække os.

To personer, som var ansat på Israels ambassade i USA, er sent onsdag amerikansk tid blevet dræbt i et skyderi i Washington D.C.

Skyderiet fandt sted nær det jødiske museum Capital Jewish Museum.

Her blev en mand og en kvinde skudt og dræbt.

Israels ambassadør i USA siger ifølge Reuters, at der var der tale om et ungt par, der var forlovet.

Hvilke jobfunktioner, de varetog på ambassaden, er ikke umiddelbart blevet oplyst.

En person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser politichef Palema Smith. Der skal være tale om den 30-årige Elias Rodriguez.

Han var ifølge politichefen blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet, og i politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Ifølge Smith var den anholdte ikke på forhånd kendt af politiet.

Ifølge AFP oplyser politiet, at skyderiet fandt sted på fortovet uden for det jødiske museum.

Her nærmede gerningspersonen sig en gruppe på fire personer, som han med en håndpistol åbnede ild mod.

Herefter gik gerningspersonen ind på museet, hvor han blev anholdt.

Da myndighederne kom frem til stedet, fandt de manden og kvinden bevidstløse. Trods forsøg på genoplivning blev de begge erklæret døde.

Tal Naim Cohen, som er talsperson for den israelske ambassade i USA, siger, at de to blev skudt “på tæt hold”, da de deltog i en jødisk begivenhed på museet.

Til CNN fortæller Ted Deutch, som er administrerende direktør i organisationen American Jewish Committee, at organisationen onsdag aften var vært for en begivenhed afholdt i det jødiske museum.

– Vi er knuste over, at en ubeskrivelig voldshandling fandt sted uden for stedet (museet, red.), siger han.

Akutberedskab og politi er torsdag morgen fortsat til stede i området, som er blevet afspærret.

Ifølge Muriel Bowser, som er borgmester i Washington D.C., er der dog ikke længere tale om en “aktiv trussel”.

– Vi vil i de kommende dage og uger stå sammen som lokalsamfund om det klare budskab, at vi ikke tolererer antisemitisme, siger han til pressen ifølge Reuters.

De første officielle meldinger om skyderiet kom fra flere amerikanske ministre.

Det skete, da Kristi Noem, som er minister for indenrigssikkerhed, i et opslag på X bekræftede hændelsen.

– Vi vil retsforfølge denne depraverede gerningsmand, lød det.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, skrev samtidig, at hun efter skyderiet var til stede uden for det jødiske museum.

Hun omtalte her hændelsen som et “forfærdeligt skyderi”.

En talsperson for den israelske ambassade siger til CNN, at Israels ambassadør i USA ikke var til stede, da skyderiet fandt sted.

Voldsom regn har ramt det sydøstlige Australien, hvilket har medført oversvømmelser og evakueringsordrer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

50.000 indbyggere er desuden blevet informeret om, at de være klar til at kunne lade sig evakuere – og de næste 24 timer ser ud til at byde på mere regn.

I delstaten New South Wales, som er landets mest folkerige, er flere landsbyer blevet ramt af oversvømmelser. Det gælder blandt andet i området Mid North Coast.

I et oversvømmet hjem nær byen Taree, som ligger omkring 300 kilometer nord for storbyen Sydney, har politiet fundet liget af en 63-årig mand.

– Vi gør os klar til at få flere dårlige nyheder i løbet af de næste 24 timer. Den her naturkatastrofe har været forfærdelig for lokalsamfundet, lyder det fra Chris Minn, som er New South Wales’ premierminister, på et pressemøde.

– Der er 140 advarsler om oversvømmelser, 50.000 mennesker, der er blevet bedt om at forberede sig på blive evakueret eller isoleret, og 9500 ejendomme har været i umiddelbar nærhed (af oversvømmelserne, red).

– Så faren er langt fra drevet over, siger han.

Myndighederne har meddelt, at to mænd og en kvinde desuden er blevet meldt savnet.

Torsdag australsk tid har flere end 100 skoler holdt lukket, og tusindvis af ejendomme har ingen strøm.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, fordømmer et uheld, der torsdag er sket under søsætningen af et krigsskib.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters og AFP.

Flere sektioner af skibets bund blev knust, da det store destroyer-skib, der vejer 5000 tons, blev søsat i havnebyen Chongjin. Det betød, at balancen på skibet blev ødelagt.

Sydkoreas militær oplyser senere torsdag, at skibet har lagt sig om på siden.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der forårsagede, at dele af bunden blev knust.

Kim Jong-un overværede søsætningen i havnebyen Chongjin og betegnede efterfølgende hændelsen som en “kriminel handling forårsaget af absolut skødesløshed”.

Lederen advarede om, at uheldet ikke vil blive tolereret, og at de “uansvarlige fejl” fra de ansvarlige personer vil blive håndteret på et plenarmøde i det kommunistiske parti i juni.

Kim Jong-un mener, at hændelsen har bragt “vores stats værdighed og selvrespekt til et sammenbrud”. Han betegner det derfor som et politisk anliggende, at skibet bliver repareret hurtigt.

Nordkorea har hævdet, at krigsskibet er udstyret med kraftfulde våben, og at det fra næste år vil kunne indgå i den nordkoreanske flåde.

En rapport fra det amerikanske analysefirma 38 North beskrev i sidste uge, at Nordkorea for første gang forberedte at søsætte krigsskibet fra kanten af kajen.

– Denne metode kan skyldes en nødvendighed, hvis kajen, hvor skibet er bygget, ikke har en hældning, skrev 38 North ifølge Reuters.

Kim Jong-un overværede søsætningen i Chongjin sammen med sin datter Kim Ju Ae, der muligvis kan blive den næste leder af Nordkorea.

Sydkoreas samlingsministerium sagde sidste år, at det ikke kan udelukkes.

Kim Jong-un har ledet Nordkorea siden 2011, da hans far, Kim Jong-il, døde.

Canada har haft drøftelser med USA om muligheden for at investere i projektet “Golden Dome”, som skal være et storstilet amerikansk forsvarssystem.

Det siger Canadas premierminister, Mark Carney, på et pressemøde, skriver AFP.

– Vi er bevidste om, at vi har evnen til, hvis vi vælger det, at fuldende “Golden Dome” med investeringer i et partnerskab (med USA, red.). Og det er noget, som vi kigger på, og som er blevet drøftet på et højt niveau, lyder det fra Carney.

Tirsdag præsenterede USA’s præsident, Donald Trump, sit forslag om “Golden Dome”. De samlede omkostninger ventes at løbe op i 175 millioner dollar svarende til godt 1150 milliarder kroner.

Trump ønsker et forsvarssystem, der kan forsvare USA mod en bred vifte af våben – blandt andet ballistiske missiler, krydsermissiler og droner.

Han vil have det til at stå klar om cirka tre år, hvilket vil være omkring slutningen på hans embedsperiode som præsident.

Forslaget skal dog først godkendes i Kongressen, inden det kan blive til virkelighed.

Det har mødt både tekniske og politiske udfordringer, skriver AFP.

– Er det en god idé for Canada? Altså, det er en god idé at have beskyttelse af canadiere og Canada, siger Carney på pressekonferencen ifølge Reuters.

Nabolandene Canada og USA har i forvejen et forsvarspartnerskab gennem Nordamerikas Luftforsvarskommando (Norad).

Samtidig forsøger Canada at sprede landets partnerskaber inden for både handel og forsvar ud på flere lande, hvilket sker, efter at forholdet til USA er blevet mere anspændt.

Canada har blandt andet underskrevet en aftale med Australien om udvikling af et arktisk radarsystem.

Carney siger også, at regeringen har samtaler med allierede i Europa om at “blive partner i ReArm Europe”, som er en plan for oprustningen af Europa.

FN har hentet omkring 90 vognladninger med nødhjælp, som det er begyndt at sende ind i Gaza.

Det bekræfter FN-talsperson Stéphane Dujarric i en udtalelse ifølge AFP.

Onsdag har FN således “indsamlet omkring 90 vognladninger med varer fra Kerem Shalom-overgangen og sendt dem ind i Gaza”, lyder det i udtalelsen.

Tidligere onsdag lød det fra Dujarric, at lastbiler med nødhjælp var kørt ind over grænsen til Gaza ved Kerem Shalom-overgangen, men at nødhjælpen ikke var kommet videre derfra.

Fra Israel lød det, at lastbiler fra FN med blandt andet mel, babymad og medicin var ankommet til Gaza.

Ifølge AFP var nødhjælpen dog ikke kommet videre fra grænseovergangen.

Ved Kerem Shalom-overgangen er der en såkaldt “lastezone”, hvor nødhjælpen skal læsses over i andre lastbiler for at komme længere ind i Gazastriben.

Kerem Shalom-overgangen ligger i det sydlige Israel nær grænsen til både Gaza og Egypten.

Det var ifølge AFP her, at nødhjælpen tidligere onsdag strandede.

Fra Dujarric lød det, at israelske myndigheder kun tillod adgang til nødhjælpen på måder, som FN mente var usikker.

FN måtte kun bevæge sig gennem ét område, som var “overbelastet”, hvilket ifølge FN ville betyde, at vognladningerne med stor sandsynlighed ville blive plyndret grundet desperation i Gazas befolkning.

Ifølge AFP siger Stéphane Dujarric, at han er håbefuld omkring, at de første lastbiler vil lykkes med at nå hen til FN’s lagerbygninger med nødhjælpen.

Herfra kan nødhjælpen blive distribueret videre til folk i Gaza.

Siden marts har Gaza været underlagt en israelsk blokade, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

Søndag sagde Israel, at det ville tillade begrænset nødhjælp at komme ind i Gaza for at undgå en sultkatastrofe.

Mandag sagde Tom Fletcher, som er humanitær chef i FN, at det antal af lastbiler, som er fået tilladelse til at komme ind i Gaza, dog kun er “en dråbe i havet af det, som der er akut behov for”.

Under en våbenhvile på 42 dage tidligere på året, var der ifølge FN 4000 lastbiler med nødhjælp, som kom ind i Gaza hver uge.

Inden krigen, som fulgte efter Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, var der dagligt omkring 500 lastbiler, som kom ind i Gaza.