Seneste nyheder

Skrøbelige kræftpatienter skal i fremtiden rustes bedre til krævende behandlingsforløb for at mindske mulige komplikationer.

Det er et af de tiltag, som regeringen ønsker at iværksætte med en ny plan for kræftområdet.

Det skriver Politiken.

– I dag er der ingen krav til, hvilke forberedende indsatser kræftpatienter skal tilbydes, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til avisen.

– Det vil vi ændre på med den nye kræftplan, fordi vi ved, at mange af patienterne vil have mindre risiko for komplikationer og væsentlig bedre chancer for at komme godt igennem et kræftforløb, hvis de forberedes på det.

Planen, der kaldes “Kræftplan 5”, præsenteres fredag.

Ifølge ministeren kan et forberedende forløb handle om, at en patient skal enten tabe sig eller tage nogle ekstra kilo på inden en operation.

For andre kan det handle om at styrke helbredet med fysisk træning inden et forløb med kemoterapi.

Trump-administrationen har stoppet universitetet Harvards mulighed for at optage internationale studerende.

Det skriver avisen The New York Times.

Ministeriet for indenrigssikkerhed bekræfter ifølge Reuters oplysningen og tilføjer, at internationale studerende, der allerede er indskrevet på universitetet, skal overflyttes.

– Denne administration holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på dets campus, siger Kristi Noem, der er minister for indenrigssikkerhed i en udtalelse, skriver Reuters.

– Det er et privilegium, ikke en ret, for universiteter at indskrive udenlandske studerende og drage fordel af deres højere undervisningsgebyrer, siger indenrigssikkerhedsministeren.

I et interview med Fox News siger hun desuden, at beslutningen også kan kommer til at gå ud over andre amerikanske universiteter.

– Dette bør være en advarsel til alle andre universiteter om at tage sig sammen, siger hun til mediet ifølge Reuters.

Det amerikanske universitet kalder i en udtalelse beslutningen fra ministeriet for “ulovlig”.

Universitetet oplyser desuden, at det er fast besluttet på beholde muligheden for at være vært for internationale studerende.

I øjeblikket er universitetet ifølge udtalelsen vært for studerende fra mere end 140 forskellige lande.

Mere end 27 procent af Harvards indskrevne studerende var i studieåret 2024 til 2025 udenlandske studerende viser data fra universitetet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Harvard har allerede i april fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og i maj blev yderligere 450 millioner dollar frataget universitetet, skrev Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Trumps administration har også krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

I starten af maj sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Harvard University har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder varselsskud mod diplomater og journalister under et besøg på Vestbredden for “en ulykke”.

Det siger Netanyahu på et pressemøde torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israels militær oplyste onsdag, at det havde affyret “varselsskud” mod en gruppe af udenlandske diplomater, som var på besøg i byen Jenin ved en flygtningelejr på Vestbredden.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Ifølge militæret blev skuddene affyret, da diplomaterne ikke fulgte den planlagte rute under besøget.

– Delegationen afveg fra den godkendte rute og gik ind i et område, hvor de ikke havde tilladelse til at være, sagde militæret i en udtalelse ifølge mediet.

Soldaterne affyrede derefter ifølge udtalelsen varselsskud for at få gruppen til at gå væk.

Nyhedsbureauet beskrev efterfølgende, hvordan man på dets optagelser fra episoden kan se diplomater og journalister søge i dækning, mens lyden af skud kan høres.

Der er ingen meldinger om sårede.

Både Danmark Spanien, Italien, Egypten, Tyskland, Irland og Frankrigs udenrigsministerier har kritiseret hændelsen. Alle landene havde diplomater til stede ved episoden.

– Det er utilstedeligt, at Israel har affyret skud i nærheden af udenlandske diplomater. Det hører ingen steder hjemme og er komplet uacceptabelt, sagde Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), til Ritzau onsdag aften.

Løkke har – ligesom andre landes udenrigsministre – bedt Udenrigsministeriet om at indkalde Israels ambassadør efter hændelsen.

Skudepisoden skete, mens delegationen besøgte indgangen til Jenin-flygtningelejren.

Israel har i forbindelse med en militæroffensiv i den nordlige del af Vestbredden så godt som tømt flygtningelejren.

Fem personer er blevet anholdt i Serbien og sigtet for at have organiseret fragten af store mængder narko til nordiske lande, herunder Danmark.

Det oplyser Eurojust, der er EU’s enhed for samarbejde på tværs af landenes anklagemyndigheder, i en pressemeddelelse.

Danske myndigheder har været en del af en koordineret aktion med Serbiens politi, der i løbet af ugen slog til mod netværket.

Anholdelserne er en del af et større sagskompleks, som allerede har ført til adskillige fængselsdomme herhjemme, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Sagerne har handlet om, at det serbiske netværk har foretaget leveringer af narko og opioider til Danmark.

– Samarbejdet har ført til store beslag på over 25 kilo hård narkotika og mere end 200.000 piller, siger Lars Feldt-Rasmussen, der er vicepolitiinspektør hos NSK, i en skriftlig kommentar.

De fem anholdte mistænkes for at være ansvarlige for, at store mængder kokain, amfetamin og cannabis blev transporteret fra Spanien og Holland til både Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Det skal være sket med lastbiler, hvor narkoen blev gemt i hemmelige rum – af og til sammen med skydevåben, skriver Eurojust i sin pressemeddelelse.

Herefter har kriminelle grupper lokalt i de forskellige lande stået for at distribuere og sælge narkoen. I den forbindelse er en række personer blevet anholdt, hvoraf nogle altså er blevet dømt.

Det står ikke helt klart, hvor meget narko, der sammenlagt har fundet vej til de forskellige lande. Serbiske myndigheder estimerer, at der er tale om mindst 1,6 ton.

Efterforskningen af netværket har stået på siden 2020.

Under ransagningen af de anholdte blev der også beslaglagt krypterede telefoner, våben, ammunition og forskellige dokumenter.

Den tidligere landsholdsspiller i håndbold Joachim Boldsen stiller op til kommunalvalget 18. november.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

47-årige Boldsen stiller op for De Konservative i Hørsholm Kommune, hvor han også bor.

Det sker efter opfordring fra den nuværende borgmester, Morten Slotved (K), der fortsat er partiets spidskandidat ved valget.

– Jeg synes, at det kunne være interessant at være med til at præge vores kommune til at blive den bedste i Danmark. Med tre skolebørn – to i folkeskolen og én i gymnasiet – så ligger det jo mig på sinde, hvilke muligheder vi tilbyder vores unge, siger Boldsen til Sjællandske Nyheder.

Efter håndboldkarrieren har Boldsen blandt andet arbejdet som tv-vært og håndboldekspert. Som spiller er han noteret for 186 landskampe og 405 mål fra 1998 til 2008.

På klubniveau spillede han i en række klubber, blandt andet i tyske SG Flensburg-Handewitt og spanske FC Barcelona.

I dag arbejder Boldsen ifølge Sjællandske Nyheder som selvstændig HR-konsulent. Her hjælper han små- og mellemstore virksomheder, og han laver ledelseskurser.

Mærkesagerne for Boldsen er børn og unge samt kultur og idræt. Både breddeidræt og på eliteniveau.

Boldsen udtaler til Sjællandske Nyheder, at han godt ved, at “politik er et slagsmål”, men han tilføjer, at det ikke behøver at være “os mod dem” hele tiden.

Borgmester Morten Slotved siger, at han “gennem en del år” har opfordret Boldsen til at blive kandidat for partiet.

Boldsen bliver kandidat nummer 13 ud af 15 på den konservative liste ved kommunalvalget. Flere kandidater kan fortsat komme på listen, meddeler borgmesteren.

På det seneste har Boldsen været ganske synlig hos TV 2, da han var en af deltagerne i programmet “Spillet”, hvor en række kendte danskere var med.

Festivalen NorthSide beholder hiphop-trioen Kneecap på sit program, selv om den ene af de tre er blevet sigtet for en terrorforseelse af britisk politi.

Det bekræfter festivalen over for Ritzau.

Den sigtede, Liam O’Hanna, skal angiveligt have viftet med et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah under en koncert i London sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen i Gaza, der er i krig med Israel.

Britisk politi blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

O’Hanna er sigtet for at have vist flaget “på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation”, lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Den irske trio har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skrev BBC onsdag.

Den aarhusianske NorthSide-festival skriver på sin hjemmeside, at den er opmærksom på sagen, og at den løbende er i dialog med de involverede.

– Situationen i Gaza vækker naturligt stærke følelser – også hos os. Vi tager klart afstand fra alle former for vold og ekstremisme, og vi forventer, at vores gæster og artister bidrager til en respektfuld festival for alle.

– Vi ser festivaler som vigtige arenaer for engagement, deltagelse, kulturel udfoldelse og ytringsfrihed, lyder det i en udtalelse på hjemmesiden.

Festivalen ønsker ikke at uddybe baggrunden for sin beslutning yderligere.

En 58-årig kvinde er afgået ved døden efter en soloulykke på Klim Strandvej ved Fjerritslev i Nordjylland torsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Politiet fik klokken 15 en anmeldelse om, at en bil var kørt ind i et vejtræ. Herefter var bilen brudt i brand.

– Beredskabet er først fremme og meddeler så, at der er en person inde i bilen, siger han.

– Vi tager kontakt til ejeren af bilen og finder den vej ud af, hvem vi formoder, der har kørt i bilen. Det skulle være en 58-årig kvinde, men en endelig identifikation kommer først til at ske over de næste dage.

En bilinspektør arbejder på stedet for at forsøge at fastslå ulykkens omstændigheder.

De pårørende er underrettet.

En 35-årig mand fra Kærshovedgård idømmes seks års fængsel for uagtsomt manddrab på en 55-årig kvinde, der blev dræbt i en trafikulykke sidste forår.

Han bliver også udvist af Danmark og idømmes indrejseforbud for bestandig. Ligeledes frakendes han kørekortet.

Dommen er blevet afsagt torsdag eftermiddag ved Retten i Herning. Manden ved navn Milad Sadiqi blev tidligere på dagen kendt skyldig i langt de fleste af den stribe af forhold, han var tiltalt for.

Dødsulykken skete tidligt om morgenen 24. april sidste år på Vejlevej ved den midtjyske by Nørre Snede.

Han kørte en personbil med en hastighed på 111 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 90 kilometer i timen. Det er blevet bakket op af bilinspektørens erklæring samt forklaringer fra andre bilister.

Den nu dømte overhalede en varevogn, selv om overhaling var forbudt, og bragede ind i den 55-årige kvinde, som var mor til to.

Sadiqi, der har afghansk baggrund og tidligere er blevet dømt til udvisning, har under retssagen forklaret, at den 55-årige kvinde i en Kia Picanto pludselig skiftede vognbane med kurs mod den tiltalte.

Det var ifølge den 35-årige således kvinden, der kørte ind i ham, på trods af at han forsøgte at bremse og undvige. Men den forklaring købte hverken sagens dommere eller nævninger.

En erklæring fra bilinspektøren og flere vidneforklaringer slår således fast, at ulykken skete i kvindens vognbane.

Både senioranklager Flemming Hother og mandens forsvarer, advokat Alexander Nyborg Christensen argumenterede for en anden fængselsstraf, end den der blev læst højt torsdag.

Hother mente, at Milad Sadiqi skulle idømmes syv års fængsel. Sadiqi er tidligere straffet – blandt andet for personfarlig kriminalitet – og det var en skærpende omstændighed, sagde senioranklageren.

Han ville ligeledes have ham udvist, medmindre det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Imens argumenterede Alexander Nyborg Christensen for det modsatte. Alternativt skulle det kun være i en tidsbegrænset periode. Han mente desuden, at klienten skulle idømmes 4,5 til 5 års fængsel.

Forsvarsadvokaten tilkendegav med det samme, at hans klient anker straffen til landsretten. Han vil blandt andet frifindes i hovedanklagen om uagtsomt manddrab.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har torsdag underskrevet en aftale om at returnere Chagosøerne i Det Indiske Ocean til østaten Mauritius.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med aftalen vil Storbritannien fortsat have kontrol over en amerikansk-britisk militærbase på Diego Garcia, der er den største af øerne.

Basen bliver af flere medier beskrevet som “strategisk vigtig” for Storbritannien på grund af placeringen midt mellem Afrika og Asien.

Storbritannien har med aftalen kontrol over militærbasen under en 99-årig kontrakt.

Til gengæld vil militærbasen koste Storbritannien 101 millioner pund om året – svarende til 896 millioner danske kroner.

Det skriver BBC.

Kort inden den planlagte underskrivning af aftalen, satte to kvinder tidligere på dagen en midlertidig pause for processen.

De to kvinder fra Chagosøerne Bernadette Dugasse og Bertrice Pompe ønsker igen at bo på øen Diego Garcia, hvor militærbasen også har hjemme.

I slutningen af 1960’erne begyndte briterne at tvangsforflytte øernes beboere for at gøre plads til militærbasen.

Både den nye og tidligere aftale om øerne forhindrer ifølge BBC chagossere i at vende tilbage til øen, hvilket kvinderne gerne ville have ændret.

Derfor lagde de sag an mod det britiske udenrigsministerium og underskrivningen blev udskudt, skriver mediet.

En højesteretsdommer afgjorde dog efter nogle timer, at aftalen alligevel – trods kvindernes indsigelser – kunne blive underskrevet torsdag.

Overdragelsen sker efter en årtier lang strid om øgruppen.

Den Internationale Domstol, der er den højeste retsinstans inden for FN-systemet, afgjorde i 2019, at Storbritannien skulle afstå kontrollen over ø-gruppen “hurtigst muligt”.

For briterne handlede “ulovligt” i forhold til Mauritius, lød det i 2019 i afgørelsen fra FN-domstolen.

Mauritius blev selvstændigt i 1968.

Under sagen ved Den Internationale Domstol oplyste Mauritius’ regering, at den var blevet tvunget af briterne til at afstå Chagosøerne for at sikre sig uafhængighed.

Storbritannien hævdede derimod, at det hele skete frivilligt.

Det er igen muligt at købe billetter via DSB’s forskellige kanaler, efter at selskabets systemer ellers har været udfordret det meste af dagen.

Det meddeler DSB på det sociale medie X lidt før klokken 18.

– Der har været knas med vores it helt fra morgenstunden af, siger informationschef Tony Bispeskov.

– Det har betydet, at kunderne ikke har kunnet gå ind på vores app eller på nogle af vores automater rundt omkring på stationerne i landet.

Problemerne opstod, da en netværkopdatering hos DSB blev gennemført natten til torsdag.

Derfor har teknikere dagen igennem været sat på opgaven, for at passagerer igen ville kunne købe billetter.

Det fysiske rejsekort, rejsebillet-appen og rejsekort-appen samt rejseplanen har fungeret hele dagen.

I løbet af dagen understregede DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, at det trods udfordringer ville kræve en billet, hvis man ville om bord på et DSB-tog.

Over for TV 2 gjorde han det dog klart, at man ikke risikerede en bøde, i tilfælde af at forsøget på et billetkøb var gået i vasken.

– Hvis der er personale om bord, kan man forklare dem situationen. Selvfølgelig vil vi prøve at hjælpe vores kunder så godt som muligt, lød det.

Nogle af DSB’s trafikinformationsskærme har også været udfordret. Her har man tidligt torsdag aften endnu ikke fundet en endelig løsning på problemet.

Medicinrådet har besluttet at anbefale det livsforlængende lægemiddel Trodelvy til kvinder med metastatisk triplenegativ brystkræft.

Midlet anbefales, når det ikke længere giver mening at operere, og når andre behandlingsmuligheder er afprøvet.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Afgørelsen fremgår også af Medicinrådets hjemmeside.

Medicinrådets afviste i 2022 at godkende Trodelvy. Midlet produceres af medicinalselskabet Gilead. Det skete med begrundelsen, at effekten var for usikker, og prisen var for høj.

Den nye anbefaling kommer på baggrund af data, der bekræfter behandlingens effekt: Patienterne lever knap fem måneder længere på Trodelvy end med den nuværende standardbehandling, skriver Medicinrådet.

I en pressemeddelelse påpeger næstforperson for Medicinrådet Jannick Brennum, at Trodelvy fortsat er dyrt:

– Prisen på Trodelvy er fortsat høj i forhold til effekten også efter den seneste lille prisnedsættelse fra Gilead. Men vi har haft en særlig opmærksomhed på de opdaterede data og på at skabe lighed i antallet af behandlingsmuligheder til en patientgruppe med dårlig prognose.

Metastatisk triplenegativ brystkræft er en aggressiv og uhelbredelig kræftform, som rammer cirka 60 kvinder om året i Danmark.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det ofte yngre kvinder der rammes af sygdommen.

Trodelvy er anbefalet i blandt andet Sverige, Norge og England. Mens midlet ikke har været tilgængelig i Danmark, har nogle patienter valgt at betale for behandlingen af egen lomme.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan prisen løbe op i næsten en million kroner.

Studiet, som Medicinrådets anbefaling til dels bygger på, er ikke helt repræsentativ for danske patienter, påpeger rådet.

– Derfor er det usikkert, hvor god effekten og hvor stor byrden af bivirkninger er hos danske patienter.

– Vi har derfor bedt om, at klinikerne opsamler viden om Trodelvys betydning for patienternes overlevelse og behandlingens bivirkninger, og vi vil om senest to år se på data og tage stilling til anbefalingen igen, siger Jannick Brennum i pressemeddelelsen.

Forsvarskommandoen anbefaler, at de millioner af kroner, som Forsvaret slipper for at bruge på kunstnerisk udsmykning på kaserner, flyvestationer og andre statslige byggerier, skal bruges på eksempelvis idrætsfaciliteter på tjenestestederne til gavn for soldaterne.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. Det drejer sig om cirka 139 millioner kroner.

I forbindelse med forsvarsforliget, som gælder fra 2024-2033, blev forsvarsområdet undtaget fra statens såkaldte kunstcirkulære. Det gælder for alle statslige myndigheder. Altså herunder Forsvaret.

Cirkulæret betyder, at Forsvaret under normale omstændigheder var tvunget til at bruge penge på kunst. Mere konkret skulle 1,5 procent af Forsvarets håndværkerudgifter gå til kunstudsmykning.

Men blandt andet på grund af det massive behov for oprustning af det danske forsvar blev kunstcirkulæret kritiseret fra flere sider i forbindelse med forsvarsforhandlingerne. Og Forsvaret blev herefter undtaget.

– Jeg har i dag orienteret forligskredsen om, at provenuet fra at undtage Forsvaret fra kunstcirkulæret skal bruges på initiativer, som kommer soldaterne til glæde og gavn i deres hverdag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Ministeren tilføjer, at han har forståelse for den kritik, der har været fra for eksempel soldaternes side. De vil hellere have forbedret deres bygninger end have mere kunst.

– Det er helt afgørende, at der også lokalt er mulighed for at forbedre vilkårene, og det gør vi med den her model, siger Lund Poulsen.

Gennem 13 år har Luka Modric været en af de mest fremtrædende spillere i Real Madrid, men nu slutter det snart.

Når den 39-årige kroats kontrakt løber ud efter sæsonen, skilles de to parter. Det oplyser Real Madrid på sin hjemmeside torsdag.

– Real Madrid ønsker at udtrykke sin taknemmelighed og dybe hengivenhed for en person, der allerede er en af vores klubs største legender, skriver klubben.

Luka Modric kom til Real Madrid fra Tottenham i 2012 og har med stor succes optrådt i 590 kampe for den spanske storklub.

Med sit kølige overblik og ekvilibristiske boldbehandling har han i løbet af årene været med til at vinde blandt andet seks Champions League-trofæer og fire spanske mesterskaber.

Hvad fremtiden byder på for den kroatiske stjerne, melder historien endnu intet om.

Siden november har København Håndbold og klubbens ejer, Kim Mikkelsen, ledt efter nye ejere. Men det er ikke lykkedes at finde nogen.

Det betyder dog ikke, at klubben lukker og slukker. I stedet kører butikken videre, men på et lavere blus.

Det oplyser København Håndbolds direktør, Louise Svalastog, på klubbens hjemmeside torsdag.

– Kims støtte skaber et vigtigt fundament. Det fremtidige fundament er baseret på et lavere budget, og det betyder, vi alle må løfte i fællesskab, hvis vi skal skabe en stærk sæson.

– Det er nu min og vores salgschefs opgave at øge indtægterne betydeligt, så vi kan sikre en konkurrencedygtig og bred trup, siger Louise Svalastog.

Kim Mikkelsen har været ejer af København Håndbold, siden klubben så dagens lys i 2013. I alle årene siden da har han lukket økonomiske huller på millioner af kroner.

Kigger man blot på de seneste fem regnskabsår, har København Håndbold tabt over 30 millioner kroner.

I perioden siden november er der blevet sået tvivl om, hvorvidt klubben ville fortsætte med at eksistere. Samtidig har spillerne leveret en forbilledlig indsats og sikret sig en plads i DM-semifinalerne.

Det bifalder Kim Mikkelsen, som dog ikke vil lukke lige så store økonomiske huller fremover.

– Det har været en svær tid for alle omkring klubben, og jeg vil gerne rose vores sportslige sektor for deres enorme indsats under stor usikkerhed. At nå en semifinale på trods af mange skader og spillere ude med lykkelige omstændigheder siger alt om truppens kvalitet og karakter, siger Kim Mikkelsen.

Han fortæller, at København Håndbold nu vil være “den mest udviklende klub og give plads til unge spillere”, ligesom han forsikrer, at man inden længe præsenterer nye spillere til næste sæsons trup.

Et mindre fly er styrtet ned i et boligområde i San Diego i USA.

Det skriver flere lokalmedier – herunder ABC News San Diego.

Styrtet skete om natten lokal tid, omkring 12.45 dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP skulle flere huse og parkerede biler være blevet beskadiget under styrtet.

Mediet beskriver, at tv-optagelser fra stedet viser, at flere biler er blevet udbrændte til “sorte skaller”, mens mindst ét hus har været udsat for store ødelæggelser.

Samtidig beskriver flere lokalmedier, at mindst 15 huse skulle være blevet “påvirkede” af styrtet.

Hvad det mere konkret betyder, står der ikke.

Sent på eftermiddagen dansk tid oplyser San Diegos myndigheder, at mere end en person om bord på flyet er omkommet i styrtet, skriver AFP.

Det er dog stadig uklart, hvor mange mennesker, der var om bord på flyet.

Ifølge myndighederne er der ikke nogle rapporter om hverken alvorlige tilskadekomster eller dødsfald blandt folk på jorden.

Det amerikanske medie New York Post skriver, at det nedstyrtede fly var af modellen Cessna Citation II. Ifølge mediet kan der typisk være syv eller otte passagerer om bord på sådan et fly.

Chefen for brand- og redningsholdet i San Diego, Dan Eddy, beskriver over for NBC San Diego, at der er flybrændstof “over alt” i området og farligt materiale på nedstyrtningsstedet.

– Hovedmålet fremadrettet er at sikre, at alle husene i området er ryddet, og ingen personer er inde i dem, fortæller redningschefen om den videre plan for redningsarbejdet til mediet.

Når alle husene er gennemtjekkede, vil redningsholdet derefter bevæge sig længere ind mod der, hvor selve flystyrtede skete.

Der vil holdet ifølge Eddy først undersøge de parkerede biler og herefter tjekke selve flyet, skriver NBC San Diego.

Mediet beskriver desuden, at flere veje i området er blevet lukket.

Den svenske batteriproducent Northvolt, der blev begæret konkurs i marts, stopper sin produktion i Sverige med udgangen af juni.

Det oplyser kurator Mikael Kubeu i en pressemeddelelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Northvolt begærede sig konkurs 12. marts. Siden er produktionen i den svenske by Skellefteå dog fortsat.

Det har været muligt, fordi lastbilproducenten Scania som eneste kunde er fortsat med at købe batterier og har købt dem til højere priser end før konkursbegæringen.

– Denne ordning er dog ikke holdbar på langt sigt for en enkelt interessent og dermed ikke for konkursboet.

– Derfor vil der ske en langsom nedtrapning af batteriproduktionen i Northvolt, hvor målet er at stoppe den 30. juni, siger kuratoren i meddelelsen.

Northvolt begærede sig konkurs, fordi det ikke var lykkedes virksomheden at skaffe ny kapital til at fortsætte driften.

Med konkursen har investorerne fået store beløb i klemme.

Flere danske pensionsselskaber – herunder ATP og Danica Pension – er blandt dem, der har satset stort på Northvolt.

Andre store investorer er den tyske bilproducent Volkswagen og investeringsbanken Goldman Sachs.

Håbet fra Nortvolts side var, at virksomheden kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Selskabet investerede kraftigt i nye produktionsfaciliteter i blandt andet Canada og Tyskland, men indtægterne voksede altså ikke i samme omfang.

At Northvolt var i krise, stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at batteriproducenten havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften.

I september varslede selskabet 1600 fyringer, og i november ansøgte Northvolt om konkursbeskyttelse.

Når den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), torsdag aften i Rom mødes med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, så skal duoen blandt andet drøfte asyl, konventioner og Ukraine.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Mette Frederiksen havde allerede onsdag i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat udtalt, at hun torsdag skulle til Italien for at mødes med Meloni.

– Den italienske premierminister og jeg deler et ønske om et nyt europæisk asylsystem. Vi skal gøre op med et asylsystem på menneskesmuglernes præmisser. Vi skal sætte ind over for de farefulde rejser, siger Frederiksen i pressemeddelelsen.

Det er Frederiksens andet besøg hos Meloni inden for kort tid. Frederiksen var også i Italien i marts.

Dengang var emnerne de samme som torsdag aften. Fortolkningen af internationale konventioner skal der kigges på, mener de to statsledere.

– Det gælder særligt balancen mellem individuelle rettigheder og samfundets behov for at beskytte sig mod kriminelle udlændinge. For vi lever i en anden verden end den, vi levede i, da konventionerne blev indgået, siger Frederiksen og fortsætter:

– Og det er ødelæggende for vores samfund og fællesskab, hvis vi ikke kan beskytte os selv mod dem, der kommer hertil og ikke vil os det godt. Det skal være muligt at udvise flere kriminelle udlændinge.

I sidste uge udtalte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i Berlingske, at Danmarks udvisningspolitik i flere tilfælde er underlagt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ifølge ministeren agerer “aktivistisk”.

Flere gange har særligt menneskerettighedskonventionens artikel 8, der omhandler retten til familieliv, blokeret for udvisninger af kriminelle til lande i eksempelvis Mellemøsten.

Ifølge Dybvad er der eksempler på, at udviste kriminelle, som er dømt for overgreb på børn, får lov til at blive i Danmark.

Danmark er sammen med Italien begyndt at indsamle underskrifter fra europæiske statsledere til et åbent brev. Her er budskabet, at domstolen går alt for langt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen.

Steffen Kielstrup har i løbet af foråret fået smag for livet som træner i Vejle Boldklub, men hverken han eller Johnny Mølby, der sammen reddede klubben fra superliganedrykning, får jobbet fremover.

Det meddeler Vejle Boldklub på klubbens hjemmeside torsdag eftermiddag.

Steffen Kielstrup havde imidlertid gerne taget tjansen, hvis han havde fået den tilbudt, og derfor er han heller ikke glad for resultatet af sportsdirektør Mikkel Hemmersams vurdering.

– Jeg er skuffet over klubbens beslutning, men jeg tager den til efterretning, siger Steffen Kielstrup til klubbens hjemmeside.

– Jeg er blevet tilbudt en plads som assistenttræner i klubbens nye setup omkring en kommende cheftræner. Det, jeg skal nu, er, at jeg skal mærke efter og finde ud af, hvad den rigtige vej for mig er i fremtiden.

– Det har jeg bedt mig tid til at tænke over, og det har jeg fået. På lørdag slutter forårssæsonen, og det er vigtigt for mig, at den dag bliver en hyldest af de spillere, der har gjort en utrolig bedrift.

– Min egen fremtid vil jeg kommentere, når den er på plads, siger han.

Steffen Kielstrup blev sammen med Johnny Mølby indsat som træner, da klubben i februar fyrede Mihai Teja.

Ved den lejlighed udtalte Steffen Kielstrup, at han ikke havde ambitioner om at blive cheftræner. Det har han siden ændret holdning til.

Men det bliver altså ikke i denne omgang, at han kommer til at stå i spidsen for den traditionsrige klub, der med slid og slæb sikrede sig overlevelse i Superligaen efter en forfærdelig sæsonstart.

– Det har hele tiden været planen, at den sportslige sektor skulle bygges op på en ny måde i Vejle Boldklub for at være konkurrencedygtig over de kommende år, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

Han fortæller, at der ikke er tale om et fravalg af Steffen Kielstrup, som sportsdirektøren gerne vil have i staben fremover.

– Jeg forstår også godt, at min beslutning ikke møder forståelse alle steder, men det er min opgave at skabe en udvikling, der over tid fører Vejle Boldklub et endnu bedre sted hen.

– Det kan betyde, at man skal sige farvel til noget godt med troen på, at man kan gøre det hele endnu bedre. I dette tilfælde betyder det en ny cheftræner og en stab omkring ham, som kan udvikle både spillestil, transition og salg af spillere på et højere niveau end tidligere, siger Mikkel Hemmersam.

Fiskefrikadeller fra Tenax Sild A/S, der er solgt i en række danske supermarkeder, tilbagekaldes efter fund af listeria.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse torsdag.

Fiskefrikadellerne er solgt i Spar, Meny, Let Køb, Min Købmand, Rema 1000 og ABC Lavpris under navnene “First Price Fiskefrikadeller”, “Fiskemandens Fiskefrikadeller” og “Havfrue Fiskefrikadeller”.

Fiskefrikadellerne fra det inficerede parti er mærket med “bedst før”-datoen 26.06.2025 og lotnummeret L220YF.

Forbrugere, der har købt de pågældende fiskefrikadeller, opfordres til at kassere dem eller returnere dem til forretningen, hvor de er købt.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Hos personer med et svækket immunforsvar samt hos gravide kan bakterien resultere i blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

Infektion under graviditeten kan desuden føre til for tidlig fødsel og fosterdød, men som regel vil listeriainfektion give ufarlige symptomer som feber, muskel- og rygsmerter og maveproblemer hos gravide.

Listeria kan findes i mange fødevarer – både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

Af og til bliver fødevarer tilbagekaldt på grund af fund af listeria. Hvis det ikke sker, kan det resultere i en politianmeldelse.

I januar blev virksomheden Polar Salmon Hjerting Laks politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks, uden at myndighederne blev informeret, og uden at produkterne blev tilbagekaldt.

Politianmeldelsen byggede på, at der i analyser fra 2023 og 2024 var påvist listeria i laks, og at virksomheden ikke reagerede herpå.

Den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke med blandt andet skattelettelser er blevet stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed skal den videre til det andet kammer i Kongressen, Senatet, hvor det ventes, at der vil ske ændringer af den.

Pakken, som Trump kalder en “stor, smuk” lov, indeholder blandt andet en forlængelse af skattelettelser fra hans første embedsperiode.

215 stemte for pakken, og 214 stemte imod.

Alle demokrater i Repræsentanternes Hus samt to republikanere stemte imod.

I tillæg til skattelettelser fjerner loven flere af de incitamentsordninger for vedvarende energi, som blev indført under Trumps forgænger, Joe Biden.

Reuters