Seneste nyheder

Omkring 300 minearbejdere er fredag fanget under jorden nær byen Johannesburg i Sydafrika.

Det siger Minearbejdernes Nationale Forbund (NUM) i Sydafrika ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der skulle dog ikke være nogen fare for de påvirkede arbejdere, siger mineselskabet Sibanye-Stillwater til Reuters.

Sibanye-Stillwater siger, at det drejer sig om i alt 289 arbejdere, som man forventer at kunne hejse op, når mineskakten er blevet sikret.

Situationen forventes at være blevet løst ved middagstid fredag, melder Sibanye-Stillwater.

– Vi kan bekræfte, at vi har haft en hændelse ved Kloof-minen skakt nummer syv og har travlt med at undersøge skakten og foretage sikkerhedsprocedurer, hvorefter vi vil hejse de ansatte op til overfladen, siger en talsperson for mineselskabet til Reuters.

NUM fik meldinger om hændelsen omkring klokken 22 torsdag lokal tid.

Kloof er en guldmine, der ligger 60 kilometer vest for Johannesburg nær byerne Randfontein og Westonaria. Det skriver Sibanye-Stillwater på sin hjemmeside.

Ved udgangen af 2023 beskæftigede minen i alt omkring 9000 personer, oplyser mineselskabet selv.

Omsætningen for Matas vokser både digitalt og i fysiske butikker, viser koncernens årsregnskab.

Matas-gruppen har oplevet en samlet stigning på syv procent i vækst og en omsætning på 8,4 milliarder kroner i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Det skriver Matas i en pressemeddelelse efter lanceringen af årsregnskabet.

Årets resultat er også vokset til 282 millioner kroner i år mod 158 millioner kroner sidste år.

– Vi har bevist, at kombinationen med en stærk digital forretning og fysiske butikker er vejen til succes og vækst, og vi er godt på vej til at nå vores mål om ti milliarder kroner i omsætning i 2027/28, siger Matas-topchef Gregers Wedell-Wedellsborg i pressemeddelelsen.

På trods af faldende forbrugertillid i flere nordiske lande og økonomisk usikkerhed hos forbrugerne er den administrerende direktør rigtig godt tilfreds med tallene i årsregnskabet.

– Vi slår igen rekord, og det er jeg stolt af – men vi skal naturligvis også tage bestik af, hvad der sker ude i verden. Vi mærker lidt på forbrugertilliden i Sverige og Norge, og derfor har vi naturligvis hele tiden et vågent øje på udviklingen – også om det når til de danske forbrugere.

– Det ser vi ikke endnu, tværtimod står vi stærkere end nogensinde hos de danske forbrugere, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Det er det første årsregnskab for Matas, siden koncernen opkøbte Kicks i juni 2023 for en pris på 700 millioner kroner.

Kicks driver mere end 200 butikker i Sverige, Norge og Finland, ligesom selskabet også har netbutikker i de tre lande.

Efter omfattende kritik af den kontroversielle arbejdspligt vil regeringen nu undtage endnu flere grupper, end man oprindeligt havde lagt op til.

Dermed bliver også diplomatbørn og børn født af surrogatmødre undtaget den arbejdspligt, man ellers var stillet i udsigt i tilfælde af arbejdsløshed.

Det skriver Politiken på baggrund af et svar, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sendt til Folketinget.

Sagen om arbejdspligt, hvor ledige kan sættes til at udføre nyttearbejde i 37 timer om ugen for at få kontanthjælp, har vakt stor opsigt.

Det skyldes særligt, at regeringen og Ane Halsboe-Jørgensen med åbne øjne lod adoptivbørn omfattes af reglen.

Flere adopterede fortalte om, hvordan det skabte en følelse af ikke at være ægte dansk.

Ministeren undskyldte kort efter og varslede, at hun havde taget ved lære og ville undtage de adopterede fra arbejdspligten.

Siden kom det dog frem, at en lang række andre befolkningsgrupper med primær tilknytning til Danmark også vil blive ramt.

Det gælder eksempelvis børn af forældre, der er udsendt af den danske stat – de såkaldte diplomatbørn.

Ane Halsboe-Jørgensen var længe tavs om denne gruppering, mens Moderaterne internt i regeringen ville have dem undtaget.

Nu varsler beskæftigelsesministeren så i et svar, at regeringen og aftalepartierne bag arbejdspligten er enige om at undtage gruppen.

Undtagelserne gælder dog ikke for alle de grupper, som oppositionspartier har forsøgt at få undtaget.

Eksempelvis vil udlandsdanskere, der har været mere end 12 måneder i udlandet, stadig blive ramt af pligten, hvis de skal på kontanthjælp.

Det samme gælder deres børn, skriver Politiken.

Årsagen er, at ministeriet har vurderet, at der ikke findes “saglige” juridiske hensyn, der kan begrunde forskelsbehandlingen af udlandsdanskere og udenlandske tilkomne til Danmark.

“Stop kryptokorruption” var blandt de budskaber, som USA’s præsident, Donald Trump, blev mødt med ved en gallamiddag torsdag.

Demonstranter stod nemlig uden for, mens de 220 største investorer i præsidentens egen kryptovaluta kaldet $Trump fik lov at spise middag med præsidenten.

Trump kalder det en del af sit løfte om at gøre USA til verdens “kryptohovedstad”.

– Og det er vi ved at gøre. Hurtigt, sagde han ifølge en optagelse fra den lukkede middag, som Wall Street Journal er i besiddelse af.

Investorerne har i alt brugt 148 millioner dollar på $Trump-valutaen, hvilket har skaffet dem deres pladser ved middagen, oplyser analyseselskabet Inca Digital ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det svarer til knap en milliard kroner.

Top-25 af investorerne blev derudover lovet en privat VIP-reception med Trump og en rundtur i Det Hvide Hus.

Hemmelighedskræmmeriet og de enorme summer, som deltagerne har betalt, har udløst kritik.

– Donald Trumps middag er et korruptionsorgie, siger den demokratiske senator Elizabeth Warren ifølge Reuters.

Partifællen Chris Murphy hæfter sig ved, at deltagerne i vidt omfang er anonyme.

Som svar på kritikken om, at Trump bruger middagen og kryptovalutaen til at berige sig selv, sagde Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, torsdag:

– Alle præsidentens midler er placeret i en uafhængig investeringsfond (blind trust, red.), som hans børn forvalter. Og jeg vil mene, at en af de mange grunde til, at det amerikanske folk har genvalgt præsidenten, er, at han var en meget succesfuld forretningsmand, inden han offentligt gav afkald på det for at tjene vores land.

$Trump betegnes ofte som en memecoin – en form for kryptovaluta, der ikke har nogen værdi i sig selv, og hvor investeringer ofte er drevet af en trend online eller et emnes eller en persons popularitet. Prisen vil ofte kunne falde og stige meget hurtigt.

Torsdag aften kulminerede det danske værtskab af VM i ishockey.

I en fyldt arena i Herning sendte Danmark sensationelt de canadiske verdensstjerne ud i kvartfinalen med en 2-1-sejr.

En udsolgt Boxen satte samtidig punktum på et dansk værtskab, der på tilskuerfronten har overgået forventningerne.

192.321 tilskuere har samlet i de seneste to uger været på tribunerne til kampene, der har været afviklet i Herning. Det slår klart målsætningen, der inden slutrunden var 150.000.

Det skriver Sport Event Denmark i en pressemeddelelse.

– Vi er utrolig stolte over, hvordan VM 2025 er blevet afviklet. Det har været en fejring af ishockey, fællesskab og dansk værtskab. Fans fra hele verden har fundet vej til Herning, og vi har fået vist, hvad Danmark kan, når vi står sammen om de store sportevents, siger VM-direktør Ulrik Larsen.

I alt er 32 kampe blevet spillet i Boxen. 30 indledende kampe og 2 kvartfinaler.

Danmark har delt værtskabet med Sverige. Weekendens medaljekampe, herunder også Danmarks semifinale mod Schweiz, skal spilles i Avicii Arena i den svenske hovedstad, Stockholm.

– Hvilken fantastisk afslutning på dansk grund! Den drejebog kunne ikke være blevet skrevet meget bedre: Historisk dansk resultat, elektrisk stemning i Boxen og stor medieopmærksomhed, siger Lars Lundov, der er direktør i Sport Event Denmark.

– VM i ishockey 2025 har endnu en gang cementeret Danmarks position som en attraktiv og professionel vært for internationale mesterskaber.

Danmark har en gang tidligere været vært for herrernes ishockey-VM.

Det var i 2018, hvor det var som ene vært. Foruden Boxen i Herning blev der dengang også spillet i Royal Arena i København. Dengang blev der samlet solgt 353.000 billetter i begge arenaer.

Flere fagforbund og organisationer mener, at der er brug for et løft af kvaliteten i danske børnehaver og mere uddannet personale.

Udmeldingen kommer på baggrund af en ny national undersøgelse, der viser, at kun ni procent af børnehaverne har et godt pædagogisk læringsmiljø.

Undersøgelsens resultater gør “dybt ondt i maven” på næstformand i fagforbundet FOA, Thomas Enghausen.

Der er helt grundlæggende brug for flere kolleger i daginstitutionerne:

– Mange af de voksne går med en konstant følelse af utilstrækkelighed. De er heller ikke nok kolleger til at lave de små børnegrupper, som ellers er så vigtige for at skabe trivsel – også for børn i udsatte positioner, siger Thomas Enghausen i en pressemeddelelse.

FOA-næstformanden understreger, at løsningen ikke kun er flere ansatte. Antallet af uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter skal fylde mere i personalegruppen.

Børns Vilkår mener også, at der mangler pædagoger, og at deres uddannelse er mangelfuld.

– Der er ikke sket nok på dagtilbudsområdet siden sidste kvalitetsvurdering. Det betyder, at mange børn har tilbragt hele deres institutionsliv uden at møde et konsekvent højt kvalitetsniveau.

– De børn fortjener, at vi ikke kun kalder på langsigtede politiske løsninger. Vi bliver nødt til at handle på de dårlige evalueringsresultater med det samme indenfor rammerne af, hvilke økonomiske og faglige ressourcer, vi har til rådighed her og nu, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Bupl, der er pædagogernes fagforening, melder sig i koret:

– Fagligheden er helt i bund, når kun halvdelen af personalet har en pædagoguddannelse. Det skaber virkelig dårlige betingelser for den pædagogiske kvalitet, børnene har krav på, siger Bupl-formand Elisa Rimpler.

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, erkender, at kvaliteten i børnehaverne ikke er god nok. Man er kommet for sent i gang med investeringerne i børnehaven, siger han:

– Der er nu blevet ansat flere, lønningerne er hævet markant, og vi får en ny pædagoguddannelse. Det er alt sammen meget godt. Men det burde vi have prioriteret for mange år siden.

– Jeg kommer til at følge kvaliteten tæt den kommende tid. Næste gang skal resultatet være markant bedre, siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Bananproducenten Chiquita har beordret massefyringer blandt dens ansatte i Panama.

Det meddelte selskabet Chiquita Panama, som er Chiquitas datterselskab i Panama, torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afskedigelserne gælder dagslønnede ansatte i provinsen Bocas del Toro i Panama.

Det sker, efter det selskabet kalder “uberettiget udeblivelse fra arbejde” på bananplantagerne i området.

De ansatte har strejket i 24 dage.

– Selskabet er gået videre med opsigelsen af vores dagslønnede arbejdere, lyder det i udtalelsen.

Her står der også, at de ansattes strejke har resulteret i tab for mindst 75 millioner dollar – 494 millioner kroner.

De dagslønnede, som arbejder i bananplantagerne, ansættes ikke på langsigtede kontrakter og bliver kun hyret i sæsonen for høst, skriver AFP.

Chiquita sætter ikke selv tal på, præcis hvor mange mennesker, der bliver ramt af masseafskedigelserne.

En kilde med kendskab til selskabet siger dog til Reuters, at det gælder omkring 5000 af de i alt 6500 ansatte, som Chiquita har på tværs af Panama.

Panamas præsident, Jose Raul Mulino, har tidligere advaret om, at 4900 arbejdspladser hos Chiquita var i risiko, hvis strejken fortsatte.

Tusindvis af mennesker, der arbejder i Panamas bananindustri, har den seneste tid strejket i protest mod politiske reformer, som de mener sætter deres pension over styr.

En domstol i Panama har erklæret strejken for ulovlig.

På et pressemøde torsdag morgen understreger Jose Raulo Mulino dette og forsvarer Chiquita, skriver Reuters.

Regeringen ser på, hvordan landets banansektor kan reguleres yderligere, lyder det.

– Selskabet bliver nødt til at handle i overensstemmelse hermed og afskedige dem, der er nødvendige at afskedige, for at redde driften i Bocas (Bocas del Toro, red.). Tro mig, det gør ondt på mig, men denne stædighed er ikke god.

– Strejken er ulovlig, siger han.

En mand er fredag blevet fundet død i en bil fanget i en oversvømmelse i den australske delstat New South Wales.

Manden blev fundet nær feriebyen Coffs Harbour, som ligger omkring 500 kilometer nord for storbyen Sydney.

I alt har fire personer mistet livet i oversvømmelserne, der er kommet efter flere dage med kraftig regn.

Australsk politi leder desuden fortsat efter en person, som har været savnet, siden oversvømmelserne begyndte tidligere på ugen.

De store mængder vand har ført til, at 50.000 personer fredag er afskåret fra omverdenen. Myndighederne har sat et arbejde i gang, der skal sikre, at basale forsyninger kan komme frem.

Mens vandstanden nogle steder stadig er meget høj, er den faldet igen andre steder, hvor folk er begyndt at vende hjem til deres huse.

Det er dog ikke uden risiko, lyder det fra myndighederne.

– Hvis dit hjem eller din grund har været oversvømmet, vil der være forurening fra vandet. Der kan også være skadedyr eller slanger. Så man skal vurdere risikoen. Elektricitet kan også udgøre en fare, siger Damien Johnston, der er vicekommissær i beredskabet.

Oversvømmelserne har både ramt byer langs kysten og længere inde i landet i området Hunter Valley, der er kendt for sine mange vingårde.

En af de byer, der er blevet hårdt ramt, er Taree. Byen ligger langs floden Manning et stykke fra det australske østkyst.

Torsdag blev en 63-årig mand fundet død i et oversvømmet hjem i byen.

Foruden mennesker har et også et stort antal dyr mistet livet. Flere steder er døde husdyr fra landbruget skyllet i land.

Landets premierminister, Anthony Albanese, vil fredag besøge nogle af de berørte byer.

– Det er ret forfærdelige forhold. Det er en virkelig alvorlig situation, siger han til en lokal radiostation i Newcastle, der ligger omkring 150 kilometer nord for Sydney.

I løbet af blot tre dage er der faldet regn svarende til fire måneders nedbør.

Torsdag begyndte uvejret at bevæge sig sydpå mod Sydney. Det forventes dog at stilne af i løbet af fredag.

Reuters

Nordkorea har indledt en undersøgelse af, hvad der gik galt, under denne uges søsætning af et krigsskib.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters og AFP.

Det 5000 tons tunge krigsskib fik knust flere sektioner af bunden, da det blev søsat i havnebyen Chongjin under overværelse af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Kim Jong-un kaldte hændelsen en “kriminel handling forårsaget af absolut skødesløshed”.

Sydkoreas militær oplyste, at sydkoreanske og amerikanske efterretninger viste, at krigsskibet tog vand ind, efter at det var blevet søsat fra kanten af kajen.

Når skibe søsættes sker det ofte på en rampe med en hældning.

Skibet havde ifølge Sydkoreas militær efter den forfejlede søsætning lagt sig om på siden.

Nordkorea betegner ifølge KCNA skaderne på skibet som “ikke alvorlige”, men oplyser, at det er nødvendigt at klarlægge årsagen.

Inspektioner under vand og inde i skibet har ifølge det nordkoreanske medie vist, at skibets skrog har fået nogle ridser, men ingen huller.

En vis mængde vand er trængt ind i skibet gennem en redningskanal, og det vil tage to til tre dage at pumpe vandet ud, skriver KCNA.

I alt skønnes det at tage ti dage at genetablere balancen i skibet.

Lederen af skibsværftet i Chongjin, Hong Kil Ho, blev torsdag afhørt af politiet som et led i de indledende undersøgelser.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har udtalt, at de “uansvarlige fejl” fra de ansvarlige personer vil blive håndteret på et plenarmøde i det kommunistiske parti i juni.

Kim Jong-un mener, at hændelsen har bragt “vores stats værdighed og selvrespekt til et sammenbrud”. Han betegner det derfor som et politisk anliggende, at skibet bliver repareret hurtigt.

Nordkorea har hævdet, at krigsskibet er udstyret med kraftfulde våben, og planen er, at det fra næste år kan indgå i den nordkoreanske flåde.

Syrien har torsdag underskrevet et forståelsespapir med det kinesiske selskab Fidi Contracting omkring investeringer i frie landzoner.

Det oplyser Syriens myndighed for land og havne i et opslag på det sociale medie X.

Fidi Contracting har med den underskrevne aftale sikret sig rettighederne til at opføre fabrikker og produktionsanlæg på et område på 850.000 kvadratmeter ved storbyen Homs.

Området svarer til mindre end én kvadratkilometer.

Det kinesiske selskab har også sikret sig rettighederne til at investere i en fri landzone på 300.000 kvadratmeter i udkanten af hovedstaden Damaskus.

Aftalen, der gælder i 20 år, skal ifølge Syriens myndighed for land og havne være med til at sikre fremdrift i landet efter flere års borgerkrig under den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

I sidste uge indgik Syrien en aftale med havneoperatøren DP World fra De Forenede Arabiske Emirater omkring en udbygning og udvikling af havnen i byen Tartus.

Syrien har været igennem hastige omvæltninger det seneste halve år.

I en lynoffensiv i december blev Bashar al-Assads styre væltet.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig.

Sejrherrerne i lynoffensiven, HTS, har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.

Den islamistiske gruppe er kommet med mere moderate udmeldinger, siden den tog magten i Syrien.

Tirsdag ophævede EU alle økonomiske sanktioner mod Syrien. I sidste uge gjorde USA det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, understregede, at sanktionerne har “tjent en vigtigt funktion”, men at det er på tide for Syrien at komme videre.

– Held og lykke Syrien, vis os noget meget særligt, sagde Trump.

En gruppe migranter, som USA på kontroversiel vis har forsøgt at deportere til Sydsudan, befinder sig nu i Djibouti.

Her bliver de tilbageholdt på ordre fra ministeriet for indenrigssikkerhed.

USA har en stor base i Djibouti, som ligger på Afrikas Horn nord for Somalia.

De otte migranter kommer fra forskellige lande, herunder Cuba, Laos og Mexico.

Deres hjemlande har ikke godkendt, at de kunne hjemsendes. Derfor sendte USA dem tirsdag afsted på et fly mod Sydsudan.

De amerikanske myndigheder har sagt, at de otte personer skulle udvises på grund af tidligere domme for voldelig kriminalitet.

Men en amerikansk dommer afgjorde onsdag, at deportationerne var i strid med loven.

Ifølge dommeren Brian Murphy handlede de amerikanske myndigheder i strid med en retskendelse fra april. Her blev det slået fast, migranterne skulle have mulighed for at give udtryk for eventuelle bekymringer for deres sikkerhed i forbindelse med en deportation til et tredjeland.

Det fik de otte personer ikke, mener Brian Murphy.

Migranterne fik mandag aften besked på, at de risikerede at blive deporteret til Sydsudan. Mindre end 24 timer senere sad de tirsdag om bord på et fly mod det afrikanske land.

AFP

Står det til Venstre, skal paragraffen om rufferi i straffeloven afskaffes.

Det siger regeringspartiets socialordfører, Christian Friis Bach, til Kristeligt Dagblad.

– Det er uhensigtsmæssigt, at sexarbejdere, der gerne vil være i erhvervet, er afskåret fra de ordentlige forhold, det ville kunne give at organisere sig i fagforeninger, ansætte en dørmand eller leje nogle lokaler, siger Christian Friis Bach.

Regeringen har for nylig nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge konsekvenserne af rufferiloven. Den gør det ulovligt at drive virksomhed, hvor en anden mod betaling har et seksuelt forhold til en kunde.

Formålet er at beskytte sexarbejdere – primært kvinder – fra at blive udnyttet af bagmænd.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) siger til Kristeligt Dagblad, at hun er åben for at se på lovgivningen.

Det er vigtigt at vide, om den nuværende lovgivning hindrer, at sexarbejdere kan opnå tryghed og sikkerhed, siger hun.

Tidligere har både Venstre og Socialdemokratiet afvist at ville afskaffe eller lempe rufferiloven.

Tilbage i 2015 sagde retsordfører Preben Bang Henriksen (V), at partiet ikke så nogen grund til at ændre loven.

– Der er alt for meget kriminalitet forbundet med det til, at vi synes, det er noget, man skal afkriminalisere, sagde han dengang til Politiken.

Det samme mente Trine Bramsen (S), der på det tidspunkt var retsordfører.

– Vi kommer ikke til at lempe rufferiloven. Det er uacceptabelt, at man sælger og handler kvinder til prostitution, og derfor er det nødvendigt med en hård lovgivning, sagde hun dengang til Politiken.

De to ordføreres udtalelser kom, efter at Liberal Alliance foreslog at lempe loven. Også De Konservative meldte sig dengang klar til at give rufferiloven et eftersyn.

I dag er straffen for rufferi op til fire års fængsel.

Det danske ishockeylandsholds sejr over Canada og kvalifikation til VM-semifinalen trækker internationale overskrifter.

Den svenske avis Aftonbladet skriver, at comebacksejren på 2-1 i Herning er “en af de største overraskelser i VM-historien”, mens Expressen fortæller, at “Danmark chokerede hockeyverdenen”.

Sveriges kaptajn, Rasmus Andersson, siger til Expressen, at han er i chok over den danske bedrift.

– Jeg hørte om det for et minut siden, og jeg er lidt i chok.

– De (danskerne, red.) er kommet meget tæt på hinanden i omklædningsrummet, og de så muligheden for at skabe noget uforglemmeligt.

– Det er sådan noget, der kan ske i én ud af 100 kampe, siger Rasmus Andersson.

Landsholdskollegaen Leo Carlsson betegner den danske sejr som “sygt”.

Den canadiske tv-station CBC omtaler det canadiske nederlag som et “chok”, efter at danskerne scorede to gange inden for de sidste tre minutter, efter at Canada havde ført 1-0.

CBC skriver, at danskerne dominerede tredje periode med en skudstatistik på 22-10 i dansk favør.

Det fremhæves desuden, at Danmarks målmand Frederik Dichow bør tildeles en stor del af æren for sejren over de canadiske favoritter, da han fik afvist 39 canadiske skudforsøg.

Avisen Toronto Star kalder resultatet for en “kæmpe overraskelse”.

Nyhedsbureauet Reuters betegner den hæsblæsende danske afslutning som et mirakel, der vil blive husket i mange år i den danske sportshistorie.

I overskriften kaldes sejren i Herning “Miracle of Midtjylland” eller “miraklet i Midtjylland”.

Den danske 2-1-sejr over canadierne, der er historiens mest vindende nation ved VM med 28 titler, betyder, at Danmark lørdag skal møde Schweiz i Stockholm. I den anden semifinale står Sverige over for USA.

Det er første gang i historien, at det danske landshold er nået så langt til et VM.

USA’s præsident, Donald Trump, forsøgte onsdag på et pressemøde med Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, at fremføre bevis for folkemord på hvide mennesker i Sydafrika med et foto fra DR Congo.

Det viser et faktatjek foretaget af nyhedsbureauet Reuters.

– Dette er alle hvide landmænd, der bliver begravet, sagde Donald Trump, mens han fremviste et print af en artikel til Ramaphosa.

Reuters’ faktatjek har vist, at fotoet i den pågældende artikel stammer fra byen Goma i Den Demokratiske Republik Congo.

På fotoet ses humanitære arbejdere bære ligposer i forbindelse med konflikten mellem landets hær og den paramilitære gruppe M23.

Reuters skriver, at fotoet i artiklen fra det amerikanske onlinemagasin American Thinker er et screenshot fra en video, som nyhedsbureauet publicerede den 3. februar.

Det er derfor Reuters’ videojournalist Djaffar Al Katanty, der har filmet de humanitære arbejdere bære ligposer i Goma.

– Foran hele verden brugte præsident Trump mine billeder – det jeg filmede i DR Congo – til at overbevise præsident Ramaphosa om, at hvide mennesker bliver dræbt af sorte mennesker i hans land, siger Djaffar Al Katanty.

Andrea Widburg, der er redaktør hos The Thinker, svarer, at Trump må have “fejlidentificeret fotoet”.

Det Hvide Hus er blevet forelagt fejlen, men er endnu ikke vendt tilbage med en reaktion.

På onsdagens pressemøde i Det Hvide Hus fremviste Donald Trump både printede papirartikler og videoer til Cyril Ramaphosa og påstod, at der skete et folkemord på hvide landmænd.

Sydafrikas præsident ville gerne vide, hvor videoen stammede fra.

– For jeg har aldrig set det her før, sagde Ramaphosa.

En fra den sydafrikanske delegation brød ind og sagde, at videoerne var lavet af oppositionspolitikere i Sydafrika.

I februar iværksatte Trump et initiativ, der tilbyder hvide sydafrikanere asyl i USA på grund af diskrimination i Sydafrika.

Det førte til, at der 13. maj ankom 59 hvide sydafrikanere til USA med status af flygtninge.

Reuters

31-årige Elias Rodriguez er torsdag blevet sigtet for et dobbeltdrab på to personer ansat på Israels ambassade i USA.

De to personer blev dræbt i et skyderi i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., nær det jødiske museum Capital Jewish Museum, som fandt sted sent onsdag amerikansk tid.

Kort efter blev den mistænkte anholdt.

Episoden efterforskes som en hadforbrydelse og som terror, siger en anklager torsdag og tilføjer, at sagen kan resultere i dødsstraf.

Elias Rodriguez var ifølge politiet blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet.

I politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Elias Rodriguez, der er født i storbyen Chicago i delstaten Illinois, trak ifølge politiet en pistol uden for museet og skød mod en gruppe mennesker.

De var ved at forlade museet, efter at de havde deltaget i et arrangement for unge diplomater. Begivenheden var arrangeret af American Jewish Committee, som støtter Israel og arbejder for at bekæmpe antisemitisme.

De to dræbte er blevet identificeret af myndighederne som 30-årige Yaron Lischinsky og 26-årige Sarah Lynn Milgrim, som var kærester.

Yaron Lischinsky voksede op i Tyskland, men flyttede senere til Israel og havde dobbelt statsborgerskab ifølge det amerikanske medie NPR. Sarah Lynn Milgrim blev født i den amerikanske delstat Kansas.

Politiet mener, at Elias Rodriguez var alene om forbrydelsen.

Da han torsdag mødte op i retten, gav han afkald på sin ret til at få vurderet spørgsmålet om varetægtsfængsling.

Efter planen bliver der 18. juni afholdt et indledende retsmøde i sagen.

Den 31-åriges mulige politiske synspunkter har indtaget en central plads i politiets efterforskning, såvel som i medierne.

FBI har oplyst, at man er ved at undersøge ægtheden af en tekst tilsyneladende skrevet af Elias Rodriguez, som blev slået op på det sociale medie X onsdag aften, kort tid før skyderiet.

I teksten bliver Israels handlinger i Gaza fordømt.

Ifølge sundhedsministeriet i Gaza, som kontrolleres af den militante Hamas-bevægelse, er over 50.000 palæstinensere blevet dræbt.

Reuters

Det danske ishockeylandshold skal for første gang spille om medaljer ved et VM.

Det er det sensationelle faktum efter et vanvittigt drama i Boxen i Herning, hvor Canadas verdensstjerner blev slået 2-1 under øredøvende jubel.

Nikolaj Ehlers og Nick Olesen sørgede med to sene mål for det danske landsholds største resultat nogensinde. Det sender holdet videre til Stockholm og semifinalerne på lørdag.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har udnævnt general David Zini som den næste chef for Israels efterretningstjeneste, Shin Bet.

Det oplyser premierministerens kontor, skriver Reuters.

Udnævnelsen sker til trods for at landets Højesteret onsdag gav Netanyahu forbud mod netop selv at udnævne en ny efterretningschef.

Forbuddet fra Højesteret kom efter retten fastslog, at Netanyahus forsøg på at fyre den nuværende efterretningschef, Ronen Bar, var i strid med loven.

Blandt argumenterne fra Højesteret er, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var i en interessekonflikt under beslutningen.

Shin Bet var nemlig ifølge retten i gang med undersøgelser af Netanyahus kontors forbindelser til Qatar, da Ronen Bar blev fyret.

– Som følge heraf skal han (Netanyahu red.) holde sig fra enhver handling i forbindelse med udnævnelsen af en ny leder af Shin Bet indtil juridiske retningslinjer er etableret, sagde rigsadvokat Gali Baharav-Miara tidligere på ugen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ronen Bar blev i marts afskediget af regeringen i Israel. Men højesteret suspenderede afskedigelsen efter indsigelser fra blandt andet oppositionen og ngo’er.

I slutningen af april meddelte Ronen Bar selv, at han vil træde tilbage fra posten.

– Efter 35 års tjeneste, for at sikre en ordentlig proces for udnævnelse af en permanent efterfølger og en professionel overlevering, vil jeg afslutte min rolle 15. juni 2025, sagde han ifølge The Jerusalem Post.

Netanyahus forsøg på at få Ronen Bar fyret førte til demonstrationer i landet.

Kritikere mener, at fyringen er et af flere forsøg fra premierministerens side på at underminere centrale statslige institutioner.

Netanyahu prøvede at fjerne Bar fra posten kort efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

AFP beskrev efterfølgende, hvordan forholdet mellem Netanyahu og Bar længe havde været anstrengt og blot blev yderligere presset efter rapportens udgivelse, hvori regeringen heller ikke går helt fri for ansvar.

Emil Bender Lassen får ondt i maven, når han tænker på, hvordan hans udenlandske medstuderende på Harvard University kan blive ramt af en ny beslutning fra Trump-administrationen.

Det siger den 29-årige dansker i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Det er en kæmpe drøm at læse på Harvard – og sørgeligt at se, hvordan Trump-administrationen bruger Harvard-studerende som tilfældige spillebrikker.

Trump-administrationen har torsdag meddelt, at den har stoppet Harvards mulighed for at optage internationale studerende.

Derudover skal internationale studerende, der allerede er indskrevet på universitetet, overflyttes, lyder det.

Udmeldingen er blandt andet blevet mødt med tårer blandt flere studerende. Det siger Marc Sabatier Hvidkjær, som er en dansk ph.d.-studerende på Harvard University.

– Jeg sad selv og arbejdede, da min canadiske kollega, som er bange for at blive udvist, kom over og sagde: “Nu er det sket”.

– Det er noget, vi har frygtet i lang tid, siger danskeren til Ritzau.

Han har selv både dansk og amerikansk statsborgerskab og er derfor ikke i farezonen for at blive sendt ud af landet. Af den grund er han heller ikke bange for at udtale sig, ligesom tilfældet er med andre.

Det amerikanske universitet kalder i en udtalelse beslutningen fra ministeriet for “ulovlig”. Den meddelelse er også blevet sendt rundt blandt de studerende, siger Marc Sabatier Hvidkjær.

En konflikt mellem Harvard og regeringen har ført til indefrysning af føderale støtte for milliarder. Regeringen mener ikke, at universitetet har gjort nok for at bekæmpe antisemitisme.

Harvard har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Efter en indefrysning af 2,2 milliarder dollar tidligere i år lagde universitetet sag an mod administrationen.

Ifølge Emil Bender Lassen virker det til, at kravene fra regeringen er i strid med den amerikanske lovgivning.

– Så vi håber, at Harvard kan omstøde beslutningen i retten, lyder det fra danskeren.

Emil Bender Lassen har studeret på Harvard i to år, efter at han blev tildelt et legat af kong Frederik fra Crown Prince Frederik Fund tilbage i 2023.

Han har netop afsluttet sin kandidatuddannelse på universitetet.

Anført af Danmark og Italien har i alt ni europæiske lande underskrevet et åbent brev, som handler om, at det bør være nemmere at udvise flere kriminelle udlændinge.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har haft et møde i Rom torsdag aften.

Foruden Danmark og Italien har statslederne i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen underskrevet brevet.

Modtageren er ikke nogen konkret. Men budskabet er, at eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beskytter de forkerte mennesker. Domstolen går alt for langt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen, lyder det.

Underskriverne af det åbne brev håber på, at for eksempel EU-systemet får læst brevet og tager emnet op, så det fremover bliver nemmere for et land – det kunne være Danmark – at smide en kriminel udlænding, som i dag er beskyttet af domstolen, ud.

– Vi er sammen med andre EU-lande lykkedes med at skabe opbakning til en ny tilgang til migration. Et flertal bakker nu op om nye løsninger, og flere af de initiativer, vi har presset på for, er ved at blive udmøntet i konkret lovgivning, siger Frederiksen i pressemeddelelsen.

Med brevet tages det næste skridt, mener Frederiksen.

– Fortolkningen af de internationale konventioner betyder, at det er for svært at udvise kriminelle udlændinge, der med al tydelighed har vist, at de ikke vil Danmark. Konventionerne bliver i dag i nogle tilfælde brugt til at beskytte de kriminelle, siger statsministeren.

Til TV 2 siger Frederiksen, at der i EU-regi i øjeblikket diskuteres at gøre det lettere at oprette asylcentre uden for Europa.

Frederiksen tilføjer, at hun har valgt netop Meloni som sin “primære samarbejdspartner” på udlændingeområdet, fordi statsministeren tror på, at de sammen “kan flytte nogle ting i Europa”.

Skrøbelige kræftpatienter skal i fremtiden rustes bedre til krævende behandlingsforløb for at mindske mulige komplikationer.

Det er et af de tiltag, som regeringen ønsker at iværksætte med en ny plan for kræftområdet.

Det skriver Politiken.

– I dag er der ingen krav til, hvilke forberedende indsatser kræftpatienter skal tilbydes, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til avisen.

– Det vil vi ændre på med den nye kræftplan, fordi vi ved, at mange af patienterne vil have mindre risiko for komplikationer og væsentlig bedre chancer for at komme godt igennem et kræftforløb, hvis de forberedes på det.

Planen, der kaldes “Kræftplan 5”, præsenteres fredag.

Ifølge ministeren kan et forberedende forløb handle om, at en patient skal enten tabe sig eller tage nogle ekstra kilo på inden en operation.

For andre kan det handle om at styrke helbredet med fysisk træning inden et forløb med kemoterapi.