Seneste nyheder

En dommer ved den føderale domstol i Boston har fredag blokeret for USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at stoppe optag af udenlandske studerende på universitetet Harvard.

Det skriver Reuters.

Det er distriktsdommer Allison Burroughs, som har sat beslutningen på pause.

Hun blev i sin tid udpeget til posten som distriktsdommer af den tidligere præsident Barack Obama.

Trump-administrationen kan vælge at anke sagen, men har endnu ikke kommenteret på beslutningen.

Harvard lagde tidligere på dagen fredag sag an mod Trump-administrationen for dens beslutning vedrørende internationale studerende.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en klage til en føderal domstol i Boston samme dag.

I klagen kalder Harvard tilbagekaldelsen af universitets mulighed for at optage udenlandske studerende for et “åbenlyst brud” på en række amerikanske love.

Universitetet siger også, at der er “umiddelbare og ødelæggende konsekvenser” for universitetet og over 7000 personer med visum.

Kristi Noem, der er minister for indenrigssikkerhed, sagde i en udtalelse torsdag, at USA’s regering “holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på sit campus”.

– Det er et privilegium, ikke en ret, for universiteter at indskrive udenlandske studerende og drage fordel af deres højere undervisningsgebyrer, sagde ministeren.

Mere end 27 procent af Harvards indskrevne studerende var i studieåret 2024 til 2025 udenlandske studerende viser data fra universitetet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Harvard har allerede i april fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og i maj blev yderligere 450 millioner dollar frataget universitetet, skrev Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Om det er en kuperet etape med en flad afslutning eller en forholdsvis flad etape med en hård målbakke, kan det ikke stoppe danske Mads Pedersen i årets Giro d’Italia.

På fredagens 13. etape af den italienske rundtur var Pedersen igen hurtigste mand, da feltet skulle spurte om sejren, selv om spurten var på en meget hård bakke.

I spurten henviste han Wout van Aert og løbets førende rytter, Isaac del Toro, til de følgende placeringer.

Med sejren skriver Mads Pedersen endnu et stykke dansk cykelhistorie. Ingen dansker har nogensinde før vundet fire etapesejre i samme grand tour.

Tidligere i løbet overgik han legenden Rolf Sørensen som den mest vindende dansker nogensinde.

En stor fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine er netop blevet “gennemført”, skriver USA’s præsident, Donald Trump, fredag på Truth Social.

Trump skriver også, at den vil “træde i kraft om kort tid”.

– Tillykke til begge parter med denne forhandling. Dette kan føre til noget stort???, skriver Trump.

Fredag eftermiddag oplyser det russiske forsvarsministerium, at parterne hver har udvekslet 270 krigsfanger og 120 civile fanger. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter samme dag udvekslingen, skriver Reuters.

Tidligere på måneden blev Ukraine og Rusland i Istanbul enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side.

Ukraine leverede torsdag en liste på 1000 krigsfanger til Rusland. Det meddelte en embedsmand i Ukraines militære efterretningstjeneste til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Zelenskyj er dagens udveksling første stadie af aftalen om de 1000 krigsfanger.

Den ukrainske præsident oplyser ifølge nyhedsbureauet, at han forventer at fangeudvekslingen fortsætter både lørdag og søndag.

Fangeudvekslinger finder sted med jævne mellemrum. Det er et af de få områder, hvor de to lande har et samarbejde.

Mødet i Istanbul var det første møde ansigt til ansigt mellem de to stridende parter i over tre år.

Trump har, siden han satte sig på præsidentposten i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine, men har foreløbig haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine. I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

En 15-årig dreng er efter et mørklagt grundlovsforhør i Retten i Randers fredag blevet fængslet frem til 4. juni.

Det skriver TV 2 Østjylland, der var til stede ved grundlovsforhøret.

Han blev anholdt, efter at politiet fik en anmeldelse om, at en mindreårig pige havde været udsat for en voldsom oplevelse i Glesborg på Djursland.

Hvad drengen konkret er sigtet for, er ikke kommet til offentlighedens kendskab, da der blev nedlagt referatforbud for den del af grundlovsforhøret, hvor sigtelsen blev læst højt.

Efterfølgende blev dørene til grundlovsforhøret lukket, så det er heller ikke kommet frem, hvilke beviser politiet har mod drengen, og hvad han eventuelt selv har forklaret.

I en pressemeddelelse torsdag lød det, at drengen angiveligt har opsøgt pigen og taget fat i hende.

– På baggrund af afhøringer og nogle af de fund, der blev gjort i forbindelse med anholdelsen, er det en sag, som Østjyllands Politi tager meget alvorligt og efterforsker for at afklare hændelsesforløbet, skrev politiet torsdag.

Forud for grundlovsforhøret afviste Østjyllands Politi over for Ritzau at svare på, hvad drengen er blevet sigtet for.

Den 15-årige valgte ikke at kære varetægtsfængslingen, oplyser hans advokat til TV 2 Østjylland.

Meldingen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om mulig told på 50 procent på varer fra EU har fredag fået aktiemarkederne til at dykke.

Det gælder både i udlandet og herhjemme, hvor C25-indekset ved Fondsbørsens lukning klokken 17.00 var faldet med 0,7 procent.

Inden Trumps nye toldmelding lå det førende danske aktieindeks i plus, skriver MarketWire.

Trump skrev fredag eftermiddag på sit sociale medie, Truth Social, at handelsforhandlingerne mellem USA og EU ikke kommer nogen vegne.

Han anbefaler derfor en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU, som i dag er pålagt en basistold på 10 procent.

Oprindeligt var det Trumps plan, at der skulle lægges 20 procent told på EU-varer, hvilket ifølge Dansk Industri ville koste over 60 milliarder kroner på Danmarks bnp-vækst.

– Så der er ingen tvivl om, at 50 procents told vil bringe både Danmark og USA i recession, siger Peter Thagesen, der er chef for geopolitik i Dansk Industri.

Han er uforstående over for præsidentens toldmelding.

– Fra EU har vi virkelig forsøgt at vise stor imødekommenhed over for USA.

– Selv om vi er blevet mødet med straftold på biler, bildele, stål- og aluminiumprodukter, så har vi endnu ikke svaret igen.

– Vi har forsøgt at række ud og opfordre til forhandlinger. Men sagen er den, at det har været svært at finde ud af, hvad USA i realiteten vil, siger Peter Thagesen i en kommentar.

Den amerikanske præsidents kurs på toldområdet har været præget af en sand byge af forskellige udmeldinger de seneste måneder.

I april meddelte Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told for en række lande og områder – herunder 20 procent told for de fleste EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med enkeltlande.

I Dansk Erhverv opfordrer vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen til at “slå koldt vand i blodet”.

– Det er en voldsom udmelding, men vi må også huske på, at det sker via det sociale media TruthSocial og meget vel kan være forhandlingstaktik fra Trump-administrationens side, som skal lægge yderligere pres på EU i de igangværende toldforhandlinger, siger han i en kommentar.

Universitetet Harvard lægger sag an mod Trump-administrationen, der har sat en stopper for institutionens mulighed for at optage internationale studerende.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en klage til en føderal domstol i Boston fredag.

I klagen kalder Harvard tilbagekaldelsen af muligheden for internationalt optag for et “åbenlyst brud” på en række amerikanske love.

Universitetet siger også, at der er “umiddelbare og ødelæggende konsekvenser” for universitetet og over 7000 personer med visum.

Kristi Noem, der er minister for indenrigs sikkerhed, sagde i en udtalelse torsdag, at USA’s regering “holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på sit campus”.

– Det er et privilegium, ikke en ret, for universiteter at indskrive udenlandske studerende og drage fordel af deres højere undervisningsgebyrer, sagde ministeren.

Universitetet er vært for studerende fra mere end 140 forskellige lande, oplyser Harvard i en udtalelse ifølge Reuters.

Mere end 27 procent af Harvards indskrevne studerende var i studieåret 2024 til 2025 udenlandske studerende viser data fra universitetet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Harvard har allerede i april fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og i maj blev yderligere 450 millioner dollar frataget universitetet, skrev Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Trumps administration har også krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

I starten af maj sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Flere grupper er nu blevet undtaget den udskældte arbejdspligt, som betyder, at man kan blive sat til at udføre såkaldt nyttearbejde for at få kontanthjælp.

Ud over adopterede er det børn af surrogatmødre, børn af udsendte diplomater og børn født under et kortere ophold – for eksempel en ferie – i udlandet.

Det siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

– Det var blandt aftalepartierne noget, der gjorde meget indtryk, da adopterede gav udtryk for den måde, de følte det på. Derfor tog vi en runde mere, siger hun.

Ministeren henviser til, at de skærpede krav, der oprindeligt var tiltænkt ikkevestlige indvandrere, fik en hård medfart fra adopterede.

Flere gav udtryk for, at de sad tilbage med en følelse af, at kravet ville stemple dem som en slags andenrangsborgere.

– Der var ingen tvivl om, at de adopterede skulle ud af målgruppen. Men i samme ombæring har vi haft anledning til at se på, om der var andre grupper -blandt andre børn af surrogatmødre – som jeg og aftalepartierne synes ligner gruppen af adopterede, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Der har været kritik af, at en stor gruppe af udlandsdanskere, der har været mere end 12 måneder i udlandet eksempelvis for at arbejde, også vil blive ramt, hvis de vender hjem og beder om kontanthjælp. Det samme vil deres børn.

Blandt andre organisationen Danes Worldwide har i dagbladet Politiken kaldt det uretfærdigt, at udsendte for danske virksomheder rammes.

Men der bliver ikke lavet flere undtagelser, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.

– Det her er det endelige ændringsforslag, vi vedtager, inden den nye lov træder i kraft.

– De undtagelser, vi har set på, er dem, der har været politisk opbakning til, men også dem, der er juridisk muligt, uden at vi kommer på kollisionskurs med den europæiske menneskeretskonvention.

– For vi må ikke diskriminere, det må vi heller ikke på statsborgerskab. Det er også derfor, at der er danskere i den her gruppe, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Undtagelserne er aftalt mellem regeringsparterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti).

Planen er, at bestemmelserne skal træde i kraft 1. juli 2025 samtidig med det nye kontanthjælpssystem.

Toldsatserne bør igen øges for EU-varer, da handelsforhandlingerne mellem EU og USA ikke kommer nogen vegne.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Han anbefaler således en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU.

I opslaget siger han, at “Den Europæiske Union, som blev dannet med det hovedformål at udnytte USA på handelsområdet, har været meget svær at have med at gøre”.

Trump fortsætter:

– Vores diskussioner med dem kommer ingen vegne! Derfor anbefaler jeg 50 procent told på Den Europæiske Union med start 1. juni 2025. Der er ikke nogen told, hvis produktet bliver bygget eller produceret i USA.

EU-Kommissionen afviser ifølge nyhedsbureauet Reuters at udtale sig, indtil der har været et opkald mellem EU’s handelschef og USA’s handelsrepræsentant.

Trump siger, at USA’s handelsunderskud over for EU er “totalt uacceptabelt”. Han beskylder EU for “handelsbarrierer, toldsatser, latterlige selskabsstraffe, valutamanipulation, uretfærdige og uberettigede søgsmål mod amerikanske selskaber og mere”.

Det danske C25-indeks har taget et dyk ovenpå Trumps udmelding. Det samme gælder for europæiske og amerikanske aktier.

Den amerikanske præsidents kurs på toldområdet har været præget af en sand byge af forskellige udmeldinger de seneste måneder.

I april meddelte Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told for en række lande og områder, herunder 20 procent told for de fleste EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med enkeltlande.

EU-tolden blev således halveret frem til 8. juli, men der er blevet fastholdt en told på 25 procent for biler, stål og aluminium.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger, at partilederen Yair Golan vil blive udelukket fra reservetjeneste samt at bære militæruniform.

Det skriver The Times of Israel fredag.

Golan, som er tidligere næstkommanderende i den israelske hær og nu er leder af oppositionspartiet Demokraterne, kom tidligere på ugen med skarp kritik af Israel.

– Et land, der er ved sine fulde fem, dræber ikke spædbørn som hobby, sagde Golan.

Politikeren sagde, at Israel risikerer at blive en “pariastat” på grund af landets offensiv i Gaza. Sådan ser regeringen ikke på sagen.

– Der er ikke plads til folk som Golan i det offentlige liv, siger Katz.

Han melder videre, at Golan heller ikke vil få lov at komme ind på militærbaser.

Den israelske forsvarsminister mener blandt andet, at Golans udtalelser vil kunne blive brugt af modstandere af Israel til at føre sager mod israelske soldater ved internationale domstale.

Der har været bred politisk kritik af Golans udtalelser i Israel.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beskyldte oppositionspolitikeren for “tilskyndelse” til modstand mod israelske soldater.

Men også fra kritikere af regeringen mødte Golan modstand.

Oppositionsleder Yair Lapid sagde på X:

– Vores soldater er helte og forsvarer vores liv. Udtalelsen om, at de dræber børn som hobby, er ukorrekt og er en gave til vores fjender.

Den danske landsholdsplaymaker i håndbold Thomas Arnoldsen er igen ude på ubestemt tid. Årsagen er, at han er påbegyndt medicinering for ADHD, som han fik konstateret i efteråret 2023.

Det oplyser hans klub, Aalborg Håndbold, på sin hjemmeside.

23-årige Arnoldsen kom til den nordjyske klub i sommeren 2023. Kort efter blev han meldt ude på ubestemt tid, da han “var nedslidt både fysisk og mentalt”.

– I den efterfølgende periode på et halvt år blev jeg udredt og fik konstateret ADHD, noget jeg via klubbens lægefaglige team og tilknyttede ressourcer også fik en række værktøjer til at håndtere, siger Thomas Arnoldsen.

– Selv om jeg fik det meget bedre og kunne spille håndbold igen, så gik symptomerne aldrig helt væk og blev igen gradvist værre i denne sæson.

I dette forår er han begyndt på medicinering for sin ADHD. Det betød, at han i indkøringsperioden måtte holde sig fra både træning og kamp.

Playmakeren spillede ikke fra 8. marts til slutningen af april. Dengang lød begrundelsen, at han “havde behov for at få noget ro både fysisk og mentalt”.

– Indkøringen af medicinen er stadig i gang, og jeg har også fortsat symptomer, hvilket gør, at det i øjeblikket ikke er muligt for mig at dyrke den sport, jeg elsker så meget, siger Arnoldsen.

Det er årsagen til, at playmakeren for tredje gang trækker stikket.

– Heldigvis går det fremad, og jeg ser det her som et skridt til siden på min videre vej fremad, lyder det fra Arnoldsen.

Direktør Jan Larsen kalder situationen “frustrerende og ærgerlig for Thomas”. Han understreger samtidig, at det er noget, man har stor respekt for, og at det skal behandles på rette vis og med den nødvendige tid.

– Vi gør derfor som klub, alt hvad vi kan, både med de lægefaglige muligheder vi har til rådighed i hverdagen, samt den eksterne ekspertise vi har tilknyttet Thomas, så vi forhåbentlig sammen kan få vendt tingene til det bedre.

– Dette inkluderer blandt andet hjælp fra præstationspsykologisk konsulent Martin Langagergaard, der har fulgt Thomas, siden han kom til klubben, siger Jan Larsen.

Der bliver ikke stillet nogen tidshorisont for, hvornår man forventer, at Arnoldsen vender tilbage til håndboldbanen.

Aalborg er røget ud af Champions League, men mangler fortsat vigtige kampe i den danske ligas slutspil. Søndag tager nordjyderne hul på semifinalerne, når holdet spiller hjemme mod TTH Holstebro.

En 62-årig mand er fredag blev dømt for en voldtægt af en kvindelig asylansøger på et asylcenter i Jelling.

Retten i Kolding har givet manden to et halvt års ubetinget fængsel, skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Den dømte ankede straks dommen til frifindelse.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad hedder manden Bijan Tubai Babazad, og han arbejdede som sosu-vikar på centeret.

Voldtægten fandt sted i efteråret 2023.

Avisen skriver, at manden i retten har nægtet sig skyldig. Han har ifølge Vejle Amts Folkeblad forklaret, at han grundet medicin lider af ufrivillig udløsning.

Om den pågældende dag forklarede manden, at han havde fået udløsning i en håndvask.

Avisen skriver, at manden mente, at kvinden efterfølgende måtte have set hans sæd og placeret det i sig selv.

Den forklaring blev tilsidesat af retten fredag ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Retten besluttede, at den 62-årige mand skulle varetægtsfængsles efter dommen.

Den kendelse har han ifølge politiets opslag på X kæret til landsretten.

Mere hjælp til at undgå hårtab for patienter med brystkræft samt et solarieforbud for personer under 18 år er en del af Kræftplan 5 fra regeringen.

Den er præsenteret fredag af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på Sjællands Universitetshospital i Køge.

– Langt flere overlever kræftsygdom i dag. Vi er kommet rigtig langt, men vi er ikke i mål. Kræft er den sygdom, som allerflest danskere hvert år dør af, siger Løhde, som tilføjer, at omkring 400.000 mennesker i Danmark lever med eller har overlevet en kræftsygdom.

Kræftplan 5 indeholder i alt 36 tiltag. En række tiltag, inklusive de ovennævnte, har allerede været beskrevet i medierne den seneste tid.

Regeringen vil også begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.

Skrøbelige kræftpatienter skal fremover rustes bedre til krævende behandlingsforløb for at mindske mulige komplikationer.

Og der skal være restriktioner, hvad angår reklamer for usunde føde- og drikkevarer som chips og sodavand til børn og unge under 15 år.

Sidstnævnte skal medføre, at færre børn bliver overvægtige, fordi overvægt øger risikoen for at udvikle diverse former for kræft, lyder det i planen. Så nu handler det om at give børn og unge “gode vaner” tidligt i livet, så kræft forebygges bedre, lyder det fra Løhde.

I forhold til at undgå hårtab vil der være tale om en forsøgsordning, der er målrettet patienter, som er ramt af brystkræft.

Konkret handler forsøget om brugen af mobile kølehætter. Når kræftpatienter bruger kølehætter, nedkøles hovedbunden og blodcirkulationen sænkes.

På den måde vil cellerne og hårsækkene ikke blive ramt på samme måde under behandlingen. Men der mangler fortsat viden om, hvordan kølehætterne kan bruges i det daglige på landets kræftafdelinger.

Hvordan og hvorledes forsøget med kølehætterne skal udformes, skal drøftes med Danske Regioner, som har ansvaret for sundhedsområdet.

Hvad angår brugen af solarier, findes der i dag ikke en aldersgrænse. Solarieloven, der trådte i kraft i 2014, stiller blandt andet en række krav til strålingens kraft og gør skiltning med råd fra Sundhedsstyrelsen obligatorisk, men eksempelvis Kræftens Bekæmpelse har i en årrække arbejdet målrettet for at begrænse unges brug af solarie.

Regeringen afsætter 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til Kræftplan 5.

Danske Regioner tager godt imod Kræftplan 5. Sådan lyder det fra Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), i en pressemeddelelse.

Han konstaterer, at sundhedsvæsnet de seneste år har forbedret overlevelseschancen efter kræft med “hurtigere forløb og bedre behandling”.

– Derfor er det også det helt rigtige, at kræftplanen har fokus på at hjælpe patienterne med de følger, der kan være efter et kræftbehandlingsforløb, siger Kühnau.

Kræftplanen skal ikke forhandles. Der er dog tiltag, som kræver lovændringer, eksempelvis aldersgrænsen for solariebrug, og her bliver Folketingets partier inddraget.

Brugen af tvangsmetoder i psykiatrien er faldet cirka ti procent fra perioden 2021-2023 til 2024.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Faldet dækker over færre bæltefikseringer, fastholdelser og brug af akut beroligende medicin.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Nanna Skovgaard kalder det “positivt”, at regionerne samlet set har brugt mindre tvang for at passivisere patienterne.

Men hun peger samtidig på, at data kun er for en kort periode. Derfor er det ifølge vicedirektøren “for tidligt at konkludere, at faldet er vedvarende”.

Det har i mange år været et mål for regionerne at bruge mindre tvang over for patienterne i psykiatrien.

Målet er, at brugen af tvang skal være nedbragt med 30 procent frem mod 2030.

Hos organisationen Bedre Psykiatri – en landsforening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – kalder generalsekretær Jane Alrø Sørensen udviklingen for en “god nyhed”.

– Det ser ud til, at de psykiatriske afdelinger har knækket tvangskurven.

– Jeg håber inderligt, at tallene er tegn på, at psykiatrien endelig har fået overskud til oftere at udskifte bælter og sprøjter med tålmodighed, relationer og omsorg, siger hun i en skriftlig kommentar.

Tvang anses for at være et alvorligt indgreb i den enkeltes ret til selvbestemmelse.

Der kan dog være situationer, hvor det kan være nødvendigt at anvende tvang.

– Blandt andet for at passe på patienten i situationer, hvor patienten ikke er i stand til at passe på sig selv, skriver Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Når tvang ikke kan forebygges, skal tvangen være mindst muligt indgribende og have kortest mulig varighed.

Sidste år var der i alt 15.655 episoder med bæltefikseringer, fastholdelser og/eller akut beroligende medicin til voksne. I alt blev 2745 voksne udsat for mindst én af tvangsformerne.

Desuden var der sidste år i alt 1975 episoder med bæltefikseringer, fastholdelser og/eller akut beroligende medicin til børn.

I alt blev 130 børn og unge udsat for mindst én af de nævnte former for tvang.

Selv om chancerne var små, var troen stor på de danske ishockeyhelte i torsdagens vilde kvartfinalesejr på 2-1 over de canadiske stjerner ved VM.

Hos Danske Spil blev den store overraskelse nemlig både dyr og historisk.

– Den danske sejr over Canada er det vildeste, jeg nogensinde har set i min tid som oddssætter, og det er noget nær det højeste beløb, danskerne nogensinde har vundet på en enkelt, dansk kampsejr hos os, siger oddssætter og ishockeyekspert hos Oddset Jesper Gullquist.

Ni ud af ti af Danske Spils kunder, der havde spillet på kampen, havde lagt penge på en dansk sejr.

– Det betyder, at danskerne vinder 3,3 millioner kroner på ishockeyherrernes mirakuløse comeback, siger Jesper Gullquist.

Til sammenligning udbetalte Dansk Spil 2,5 millioner kroner i 2022, da Jonas Vingegaard vandt sit første Tour de France.

I løbet af torsdagen gav en dansk sejr mere end 20 gange igen.

– For at sætte det i perspektiv for dem, der ikke ser ishockey, så svarer det omtrent til, at Færøerne slår Argentina i en kamp til VM, siger Danske Spils oddssætter.

Da det i løbet af tredje periode så sortest ud ved Canadas 1-0-føring, gav dansk sejr i ordinær spilletid 250 gange igen. Det svarer til omkring 0,4 procent sandsynlighed.

Lørdag venter Schweiz så i semifinalen. Her vurderer Danske Spil, at Danmark har en større chance, end hvad tilfældet var torsdag. Ved en dansk sejr i ordinær tid i semifinalen får man fredag formiddag pengene 7,25 gange igen.

Sverige møder i den anden semifinale USA og er favorit til at nå finalen og vinde turneringen. 1,85 gange igen giver svenskerne som verdensmester.

Tror man på, at Danmark søndag aften står med VM-guld om halsen, giver det fredag formiddag 22 gange pengene igen hos Danske Spil.

– Mod Schweiz bliver det svært for Danmark, og det bliver lige så svært i en eventuel finale mod Sverige, som det var mod Canada. Svenskerne får endda hjemmebane, siger Jesper Gullquist.

Det bliver et velkendt ansigt, som skal stå i spidsen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fra 1. september.

Thomas Ahrenkiel er udpeget som ny chef for FE, som han også var chef for i perioden 2010 til 2015.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Thomas Ahrenkiel afløser den fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Svend Larsen, der har posten, mens den tidligere chef Lars Findsen er hjemsendt.

57-årige Thomas Ahrenkiel kommer fra en stilling som partner og europæisk direktør i konsulentbureauet Macro Advisory Partners.

Efter at han i 2015 stoppede som chef i Forsvarets Efterretningstjeneste, blev han departementschef i Forsvarsministeriet frem til 2020. Tidligere har han haft ledende stillinger i både Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

– Jeg glæder mig til at vende tilbage til FE og få mulighed for at bidrage til at styrke Danmarks sikkerhed, siger han i pressemeddelelsen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler i pressemeddelelsen, at FE med Ahrenkiel får en chef med utrolig stor indsigt og erfaring på området. Han takker samtidig Svend Larsen for indsatsen som fungerende chef.

– Svend Larsen overtog ansvaret for ledelsen af Forsvarets Efterretningstjenesten på et svært tidspunkt. Han har løst opgaven til fulde – også i lyset af de udfordringer, som krigen i Ukraine har medført for Danmark og vores allierede, siger ministeren.

Den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, fortalte tidligere på måneden, at han havde indgået en fratrædelsesaftale med FE, som indebærer, at han stopper som chef fra udgangen af august.

Både Lars Findsen og Thomas Ahrenkiel var blandt flere medarbejdere, der blev hjemsendt efter kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Senere fandt en kommission dog ikke grundlag for at kritisere nogen.

Under hjemsendelsen delte Findsen efter myndighedernes opfattelse strengt fortrolige oplysninger, og han blev i december 2021 anholdt og fængslet.

Sagen endte dog med at falde, da anklagemyndigheden ikke kunne få den lukkethed om retssagen, som den ønskede.

Lars Findsen får en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre års løn samt en ekstraordinær pensionsindbetaling. Det løber sammenlagt op i et beløb på cirka 6,5 millioner kroner, har han fortalt.

Regner man den løn med, som han får i perioden frem til fratrædelsen, hvor han er fritstillet, løber det alt i alt op i cirka 7,3 millioner kroner.

Det svenske sikkerhedspoliti Säpo sænker fredag terrortrusselsniveauet fra fire til tre.

Niveau fire betegnes som et “højt niveau”, hvor der er en konkret trussel, mens niveau tre blot betegnes som et “forhøjet niveau”.

Det er siden august 2023, at trusselsniveauet har været fire, skriver nyhedsbureauet TT.

– Den overordnede vurdering er, at attentattruslen fra den voldelige ekstremisme ikke er lige så høj, som den har været tidligere, siger Säpo-chef Charlotte von Essen i en skriftlig udtalelse.

– Den propaganda mod Sverige, som har været med til at drive truslen, hvor Sverige er blevet udpeget som et islamfjendtligt land, er aftaget over en periode.

Von Essen understreger dog, at forandringerne sker hurtigt, og skulle der være anledning til at ændre trusselsniveauet igen i fremtiden, vil hun “ikke tøve”.

Ifølge TT kan sikkerhedspolitiet ikke give besked om de mere konkrete konsekvenser af, at trusselsniveauet sænkes – og om det eksempelvis får betydning for det svenske taskeforbud ved større begivenheder.

– De præcise foranstaltninger, der gælder, skal myndighederne vurdere og selv berette om, siger Säpo-chefen.

I Danmark lød det i slutningen af april fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), at truslen fortsat var på niveauet “alvorlig”. Det er niveau fire ud af fem.

Michael Hamann, der er chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET, sagde i den forbindelse, at “kombinationen af både velkendte og nye trusselsaktører giver et mere fragmenteret og uforudsigeligt trusselsbillede”.

Den seneste vurdering kom i februar i år.

Det kan have været en sovende vagt, som var skyld i, at et containerskib torsdag gik på grund lige ved siden af en bolig ud til Trondheimsfjorden i Norge.

Det siger politiadvokat Kjetil Bruland Sørensen til det norske nyhedsbureau NTB fredag.

– Jeg kan bekræfte, at politiet indledningsvis har fået oplysninger fra andre, som var om bord, om, at han sov, siger Bruland Sørensen.

Den mistænkte er ikke kaptajn, men havde ansvaret for at navigere, da skibet styrede mod land.

Billederne af det 135 meter lange skib, som endte blot få meter fra en bolig, gik torsdag verden rundt. Der var hverken personskade eller olieudslip i forbindelse med uheldet.

Selskabet, der ejer skibet, North Sea Container Line, skriver ifølge NTB om fredagens udmelding fra politiet:

– Vi registrerer, at politiet siger, at de mistænker en person efter gårsdagens hændelse, og vi hjælper fortsat politiet med deres arbejde.

– Vi gennemfører også interne undersøgelser, men ønsker ikke at spekulere i årsagerne, før myndighederne er kommet med konklusioner.

Personen er mistænkt for at have overtrådt den norske skibssikkerhedslovs paragraf 14 om, at skibe skal navigeres, så der ikke skabes “fare for liv og sundhed, miljø eller materielle værdier”, skriver NTB.

Skibet NCL “Salten” var på vej fra den norske nordvestkyst til Orkanger inde i fjordsystemet.

Det ramte land, mens Johan Helberg lå og sov i sit hus i Byneset vest for Trondheim.

Han vågnede først, da naboen “ringede voldsomt på døren”.

– Havde det ramt fem meter til venstre, var det gledet op ad klipperne, og så ville mit hus nok have set helt anderledes ud, siger Johan Helberg til det norske medie NRK.

Skibet sejler under cypriotisk flag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tilbydes vaccination mod RS-virus.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

RS-virus er et forkølelsesvirus, der typisk forekommer i efterårs- og vintermånederne.

Særligt børn under seks måneder kan blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet.

De sidste ti år er der hvert år i gennemsnit blevet indlagt 1300 børn under ét år som følge af infektion med RS-virus.

Cirka hvert tredje af de indlagte børn har fået intensiv behandling under indlæggelsen.

– Vi anbefaler på baggrund af en faglig gennemgang og rådgivning fra vores Vaccinationsråd at indføre et nyt vaccinationsprogram til gravide for at beskytte spædbørn mod alvorlig RS-virus, siger enhedschef Kirstine Moll Harboe i pressemeddelelsen.

Forventningen er, at vaccination af gravide kan forebygge “en væsentlig del af de alvorlige forløb og indlæggelser blandt børn”.

Forebyggelsen sker, fordi antistoffer fra moren overføres til spædbarnet, som derved bliver beskyttet i barnets første levemåneder.

Anbefalingen om vaccination omfatter gravide, der har termin op til og i løbet af de måneder, hvor RS-virus typisk forekommer – altså om efteråret og vinteren.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vaccinationen indgår som en del af de eksisterende sundhedstilbud til gravide, og at gravide får vaccinationen tilbudt hos egen læge i 32. uge.

– Det har også været vigtigt for os, at tilbuddet kan passe ind i de almindelige graviditetsundersøgelser hos egen læge, og at gravide er positive over for at tage imod det, så vi kan beskytte så mange spædbørn som muligt, siger Kirstine Moll Harboe.

Sundhedsstyrelsen har givet anbefalingen om vaccination til gravide videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som vil forholde sig til anbefalingen.

Omkring 300 minearbejdere er fredag fanget under jorden nær byen Johannesburg i Sydafrika.

Det siger Minearbejdernes Nationale Forbund (NUM) i Sydafrika ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der skulle dog ikke være nogen fare for de påvirkede arbejdere, siger mineselskabet Sibanye-Stillwater til Reuters.

Sibanye-Stillwater siger, at det drejer sig om i alt 289 arbejdere, som man forventer at kunne hejse op, når mineskakten er blevet sikret.

Situationen forventes at være blevet løst ved middagstid fredag, melder Sibanye-Stillwater.

– Vi kan bekræfte, at vi har haft en hændelse ved Kloof-minen skakt nummer syv og har travlt med at undersøge skakten og foretage sikkerhedsprocedurer, hvorefter vi vil hejse de ansatte op til overfladen, siger en talsperson for mineselskabet til Reuters.

NUM fik meldinger om hændelsen omkring klokken 22 torsdag lokal tid.

Kloof er en guldmine, der ligger 60 kilometer vest for Johannesburg nær byerne Randfontein og Westonaria. Det skriver Sibanye-Stillwater på sin hjemmeside.

Ved udgangen af 2023 beskæftigede minen i alt omkring 9000 personer, oplyser mineselskabet selv.

Omsætningen for Matas vokser både digitalt og i fysiske butikker, viser koncernens årsregnskab.

Matas-gruppen har oplevet en samlet stigning på syv procent i vækst og en omsætning på 8,4 milliarder kroner i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Det skriver Matas i en pressemeddelelse efter lanceringen af årsregnskabet.

Årets resultat er også vokset til 282 millioner kroner i år mod 158 millioner kroner sidste år.

– Vi har bevist, at kombinationen med en stærk digital forretning og fysiske butikker er vejen til succes og vækst, og vi er godt på vej til at nå vores mål om ti milliarder kroner i omsætning i 2027/28, siger Matas-topchef Gregers Wedell-Wedellsborg i pressemeddelelsen.

På trods af faldende forbrugertillid i flere nordiske lande og økonomisk usikkerhed hos forbrugerne er den administrerende direktør rigtig godt tilfreds med tallene i årsregnskabet.

– Vi slår igen rekord, og det er jeg stolt af – men vi skal naturligvis også tage bestik af, hvad der sker ude i verden. Vi mærker lidt på forbrugertilliden i Sverige og Norge, og derfor har vi naturligvis hele tiden et vågent øje på udviklingen – også om det når til de danske forbrugere.

– Det ser vi ikke endnu, tværtimod står vi stærkere end nogensinde hos de danske forbrugere, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Det er det første årsregnskab for Matas, siden koncernen opkøbte Kicks i juni 2023 for en pris på 700 millioner kroner.

Kicks driver mere end 200 butikker i Sverige, Norge og Finland, ligesom selskabet også har netbutikker i de tre lande.