Seneste nyheder

Der er gået otte år, siden Sunderland senest var at finde i Premier League.

Men lørdag har traditionsklubben mulighed for at vende tilbage, når holdet spiller mod Sheffield United på Wembley om den sidste oprykningsplads.

Opgøret om oprykning kaldes ofte milliardkampen med henvisning til den store økonomiske gevinst, som den oprykkende klub kan se frem til ved at spille Premier League-fodbold i den kommende sæson.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan vinderen af opgøret indkassere 220 millioner pund. Det svarer til omkring to milliarder kroner.

En oprykning vil falde på et tørt sted for Sunderland, der har været gennem flere mareridtssæsoner, siden klubben i 2017 rykkede ud af den bedste engelske liga.

Dengang kollapsede det i klubben, der rykkede ned igen året efter og havde fire sæsoner i League One.

De seneste mange års nedture har underholdt mange i den populære og tragikomiske Netflix-dokumentar “Sunderland ‘Til I Die”, der gennem flere sæsoner har fulgt den engelske klub på nærmeste hold.

Efter flere års elendigheder arbejdede Sunderland sig dog langsomt tilbage på ret kurs.

I 2022 vendte klubben tilbage til Championship, og lørdag har Sunderland så muligheden for, at der igen skal spilles Premier League efter sommerferien på Stadium of Light.

Helt så længe siden er det ikke, at Sheffield United senest var i Premier League. Siden 2019 har holdet været et elevatorhold mellem øverste og næstøverste niveau.

Senest rykkede holdet op i foråret 2023 for så at rykke ud igen med et brag. Sheffield United blev i 2023/24-sæsonen nummer sjok i Premier League med blot 16 point i 38 kampe.

Holdet er dog kommet hurtigt oven på igen og står i weekendens oprykningsfinale efter en knusende sejr på samlet 6-0 over Bristol City i de to semifinaler.

Forinden endte Sheffield United med 90 point på en tredjeplads i Championships tabel.

Sunderland vandt sin semifinale med samlet 3-2 over Coventry.

Holdet sluttede på fjerdepladsen 14 point efter Sheffield United efter en miserabel afslutning på sæsonen, hvor holdet tabte de sidste fem ligakampe.

Lørdag mødes de to hold så i et opgør med milliarder på spil. Der er kampstart på Wembley klokken 16.

For anden gang ud af to mulige var det Indiana Pacers, der trak det længste strå i en tæt afslutning mod New York Knicks i den ene semifinaleserie i den nordamerikanske basketliga, NBA.

Pacers vandt natten til lørdag dansk tid 114-109 på udebane i Madison Square Garden over Knicks og ligger dermed godt i selen til at tage den østlige konferences finaleplads.

Mandskabet fra Indiana fører nu 2-0, hvor der spilles bedst af syv kampe, og med nattens udesejr har Pacers overtaget hjemmebanefordelen i serien.

Ligesom i den første semifinalekamp var opgøret i Madison Square Garden en tæt affære.

De to hold kom ind til fjerde periode på omgangshøjde ved 81-81. Derfra skruede Pacers tempoet op, og det gav en 110-100-føring. Knicks viste dog god moral og kæmpede sig tilbage i en tæt afslutning.

15 sekunder ført tid bragte Josh Hart Pacers’ føring ned på et point efter en fornem assist fra Knicks-stjernen Jalen Brunson, der selv lavede 36 point i opgøret.

Derfor var det selvfølgelig også Brunson, der fik bolden i hænderne, da Knicks skulle bruge tre point for at sende kampen i overtid, men den pointstærke point guard missede trepointsforsøget, og i stedet lukkede Pacers opgøret.

Pacers kan i høj grad takke veteranen Pascal Siakam, der leverede 39 point i sejren. Den 31-årige camerouner, der før har vundet et mesterskab med Toronto Raptors, viste i nattens opgør sin slutspilserfaring.

Pacers var sidste år også i semifinalen, men blev stoppet af Boston Celtics, der gik hele vejen.

Skulle det blive til en finaleplads, vil det være første gang siden år 2000 for Pacers, der har vundet tre mesterskaber i klubbens historie. De blev alle vundet i starten af 1970’erne.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har udstedt en ordrer, som betyder, at journalister fremover skal have en officiel ledsager, når de færdes i det meste af Pentagon, som er landets forsvarsministerium.

Det fremgår af et notat fra Hegseth, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Journalister vil således være forment adgang til det meste af hovedkvarteret i Arlington i delstaten Virginia – medmindre de har en officiel godkendelse og en officiel ledsager.

Ifølge avisen The Washington Post gælder det områder, som pressen tidligere har haft adgang til.

Avisen skriver også, at ledsageren skal være fra den amerikanske regering.

– Mens ministeriet fortsat er forpligtet til gennemsigtighed, er ministeriet lige så forpligtet til at beskytte CNSI (Classified National Security Information, klassificerede nationale sikkerhedsoplysninger, red.) og følsomme oplysninger.

– Uautoriseret afsløring af dette kan sætte amerikanske tjenestemænds liv i fare, lyder det i notatet fra forsvarsministeren.

Han skriver samtidig, at beskyttelsen af de fortrolige oplysninger er en “urokkelig nødvendighed” for Pentagon.

Fra Pentagon Press Association, som er en medlemsorganisation, der repræsenterer den amerikanske presse, som dækker USA’s militær, siger dog, at de nye regler lader til at være “et direkte angreb på pressefriheden”.

– Beslutningen er angiveligt baseret på bekymringer om den operationelle sikkerhed. Men Pentagon Press Corps har haft adgang til ikkesikrede uklassificerede områder i årtier under republikanske og demokratiske administrationer, lyder det i en udtalelse.

Organisationen nævner blandt andet, at det også gjaldt i kølvandet på 11. september 2001.

Pentagon er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelse.

Siden USA’s præsident, Donald Trump, i januar vendte tilbage i Det Hvide Hus, har Pentagon iværksat en efterforskning af læk af oplysninger fra Pentagon, som resulterede i, at tre embedsmænd blev hjemsendt.

Trump-administration har også krævet, at medieorganisationer som New York Times, Washington Post, CNN og NBC forlader deres kontorpladser i Pentagon som del af et nyt rotationssystem, der skal give plads til andre medier.

Det har givet plads til medier, der ser mere positivt på administrationen, i Pentagon – herunder New York Post, Breitbart, the Daily Caller og One America News Network, skriver Reuters.

En amerikansk dommer ved den føderale domstol i Boston i delstaten Massachusetts har fredag bedt præsident Donald Trumps administration sørge for, at en deporteret guatemalansk mand bringes tilbage til USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandens advokater har sagt, at den guatemalanske mand blev deporteret til Mexico, selv om manden selv havde fortalt, at han var bekymret for, at han ville blive udsat for forfølgelse i landet.

Justitsministeriet har tidligere hævdet, at manden havde sagt, at han ikke var bekymret for at blive sendt til Mexico.

Tidligere på ugen oplyste ministeriet så distriktsdommer Brian Murphy om, at den melding dog var baseret på fejlagtige oplysninger.

Den guatemalanske mand omtales i retsdokumenter under initialerne O.C.G.

Mandens advokater hævder, at O.C.G. er homoseksuel, og at han i 2024 flygtede fra Guatemala, efter at han var blevet udsat for dødstrusler på baggrund af sin seksualitet.

O.C.G. ankom i maj 2024 til USA, efter at han var flygtet igennem Mexico.

En amerikansk immigrationsdommer gav i februar manden beskyttelse mod at blive deporteret til Guatemala, efter at en medarbejder havde konstateret, at mandens frygt for forfølgelse var berettiget.

To dage senere blev han alligevel sat på en bus og deporteret til Mexico. Et land, hvor manden ifølge Murphy tidligere er blevet holdt som gidsel og voldtaget.

Det er ikke første gang, at en amerikansk dommer beder Trumps administration sørge for, at en deporteret migrant kan vende tilbage til USA.

I marts blev salvadoranske Kilmar Abrego Garcia deporteret til et berygtet megafængsel i El Salvador sammen med flere end 200 personer, som ifølge Trump alle er bandemedlemmer.

Det amerikanske justitsministeriums advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af Abrego Garcia indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen lå ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador. Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til landet, da en dommer fastslog, at han her ville være i fare blandt landets bander.

Garcia opholder sig i dag fortsat i El Salvador.

Amerikansk politi skærper sikkerheden ved skoler og religiøse bygninger på tværs af USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Det sker, efter at et skyderi tidligere på ugen fandt sted uden for et jødisk museum i byen, hvor to ansatte ved Israels ambassade i USA blev dræbt.

– Rundt omkring i D.C. vi I se en øget tilstedeværelse fra betjente, I vil se os nær trosbaserede organisationer, siger politichef Pamela Smith.

– I vil se en øget tilstedeværelse omkring vores skoler og steder som D.C. Jewish Community Center (jødisk forsamlingshus, red.). Vi står skulder ved skulder med vores jødiske lokalsamfund, siger hun.

Det var sent onsdag aften amerikansk tid, at to personer blev skudt og dræbt foran det jødiske museum Capital Jewish Museum.

Det unge par Yaron Lischinsky og Sarah Milgram havde onsdag aften deltaget i et arrangement ved museet.

Her kom en mand pludselig op til dem, trak en pistol og ramte parret med dræbende skud. Det skete omkring 1,6 kilometer fra Det Hvide Hus.

Den 31-årige Elias Rodriguez blev torsdag sigtet for dobbeltdrab i sagen.

Han blev anholdt kort tid efter skyderiet. I politiets varetægt skal han have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Han skal også have sagt, at han “gjorde det for Palæstina” og “for Gaza”.

Myndighederne i Washington D.C. har sagt, at skyderiet efterforskes som “en terrorhandling og en hadforbrydelse”. Der er retsmøde i sagen den 18. juni.

Fra USA’s præsident, Donald Trump, lød det efter skyderiet, at det “helt tydeligt” bundede i antisemitisme.

Torsdag sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at sikkerheden vil blive styrket på israelske ambassader verden over.

Han kaldte desuden hændelsen for chokerende og antisemitisk.

AFP

USA’s præsident Donald Trumps administration har udstedt en ordre, som ifølge administrationen vil ophæve sanktioner mod Syrien.

Det sker, efter Trump tidligere på måneden sagde, at han ville fjerne sanktionerne, for at Syrien kan blive genopbygget.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA’s finansministeriet har udstedt en “generel” tilladelse til handel, der involverer den syriske regering med præsident Ahmed al-Sharaa i spidsen, såvel som centralbanken og statsejede virksomheder.

Ifølge finansministeriet vil det gælde med øjeblikkelig virkning.

Der er således tale om en formalisering af Donald Trumps melding, skriver AFP.

Tilladelsen, der kaldes GL25, “godkender transaktioner, der er forbudt af de syriske sanktionsbestemmelser, og ophæver sanktionerne mod Syrien”, lyder det i en udtalelse.

Syrien skal “fortsætte med at arbejde på at blive et stabilt land, der er fredfyldt, og dagens handlinger (udstedelsen af tilladelsen, red.) vil forhåbentlig sende landet på vej mod en lys, velstående og stabil fremtid, siger finansminister Scott Bessent.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har desuden udstedt en 180-dages dispensation fra sanktioner, hvilket blandt andet skal muliggøre investeringer i Syriens elnet, vand og sanitet, skriver Reuters.

I en udtalelse fra Syriens udenrigsministerium lyder det, at den amerikanske beslutning er “et positivt skridt i den rigtige retning for at lindre landets humanitære og økonomiske lidelser”.

De amerikanske sanktioner mod Syrien blev indført i 2011 mod den tidligere præsident Bashar al-Assads regime.

Syrien har været igennem hastige omvæltninger det seneste halve år.

I en lynoffensiv i december blev Bashar al-Assads styre væltet.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig.

Tirsdag bekræftede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at EU-landene også er enige om at ophæve alle økonomiske sanktioner mod Syrien.

EU begyndte i januar at lempe sanktionerne mod Syrien. Det skete ligeledes i forsøget på at hjælpe den nye regering i Syrien med genopbygningen efter Assad-styrets fald.

Flere amerikanske senatorer føler sig håbefulde, efter at de fredag har været til et møde med Canadas premierminister, Mark Carney.

De er fortrøstningsfulde omkring, at relationen mellem nabolandene USA og Canada kan repareres – og at en ny handels- og sikkerhedsaftale mellem de to kan landes.

Kevin Cramer, som er republikansk senator fra delstaten North Dakota, siger efter mødet, at han er “opmuntret af det, vi har hørt i dag, og jeg er opmuntret af det, vi ser, i forhold til at bevæge os fremad sammen”.

I den amerikanske delegation var også de demokratiske senatorer Jeanne Shaheen, Amy Klobuchar, Tim Kaine og Peter Welch.

De repræsenterer alle delstater, som grænser til Canada.

Til mødet fredag deltog ud over Mark Carney også en række canadiske ministre.

– Vi håber, at det her møde vil betyde, at de meget positive drøftelser fortsætter, for at sikre at nogle af de sprækker – der er dukket op i forholdet i de seneste måneder – bliver helet, og at vi bevæger os fremad sammen, lyder det fra Jeanne Shaheen, som repræsenterer delstaten New Hampshire.

Forholdet mellem Canada og USA er i de seneste måneder blevet mere anstrengt. Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA’s delstat nummer 51.

Omkring tre fjerdedele af de varer, Canada eksporterer til udlandet, sendes til USA.

Både den amerikanske præsidents toldpolitik og retorik om Canada har fået flere canadiere til at boykotte amerikanske varer og rejser til nabolandet.

Ifølge de amerikanske senatorer har det anstrengte forhold også været hårdt for amerikanerne – især i grænsestaterne.

– Hver eneste dag mærker vi det. Vi ved, at det har været slemt, siger Amy Klobuchar, som repræsenterer Minnesota.

Der er store muligheder for, at både USA’s og Canadas økonomi kan vokse, lyder det.

– Hvis vi står sammen, tilføjer Klobuchar.

Reuters

Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til lørdag under russisk missil- og droneangreb.

Det skriver Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser, at mindst otte personer er blevet såret under angrebet, som han kalder “massivt”. To af de sårede er blevet bragt til et hospital, mens de øvrige modtager behandling på stedet.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for byens militæradministration, oplyser ifølge Reuters, at brande er brudt ud i alt tre steder i byen.

Det gælder blandt andet et lejlighedskompleks i bydelen Dniprovskyj.

Vragdele fra droner er ifølge Tkatjenko faldet ned i flere bydele i Kyiv.

Det ukrainske luftvåben advarer ifølge AFP om, at ballistiske missiler har kurs mod hovedstaden.

Klitschko oplyser, at luftværnssystemer er i gang med at afværge angrebet.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret nattens meldinger fra Ukraine.

Ifølge ukrainske myndigheder blev to personer fredag dræbt under et russisk missilangreb i havnebyen Odessa, der ligger i det sydlige Ukraine. Det skriver AFP. Flere personer meldes såret under angrebet.

Kyiv og flere andre byer i Ukraine har jævnligt været under russiske angreb, siden Rusland i februar 2022 invaderede landet.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han satte sig på præsidentposten i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine.

Foreløbig har han haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

USA’s præsident, Donald Trump, ser ud til at have givet grønt lys til stålproducenten Nippon Steels plan om at købe U.S. Steel for 14,9 milliarder dollar – omkring 98 milliarder kroner.

Det skriver Reuters på baggrund af et opslag på Truth Social fra Trump.

I opslaget fra præsidenten lyder det, at det “planlagte partnerskab” mellem de to stålproducenter blandt andet vil skabe arbejdspladser.

– Det her vil være et planlagt partnerskab mellem United States Steel (U.S. Steel, red.) og Nippon Steel, som vil skabe mindst 70.000 arbejdspladser og føje 14 milliarder dollar til den amerikanske økonomi, skriver Trump.

U.S. Steels aktier er efter meldingen steget med 21 procent.

Ifølge Reuters tolker investorer nemlig opslaget som om, at Nippon Steels overtagelse af U.S. Steel snart vil være i hus. Man har indtil videre afventet en godkendelse fra Trump.

U.S. Steel er én af en række amerikanske stålproducenter. Virksomheden har eksisteret siden 1901 og har hovedkvarter i Pittsburgh, Pennsylvania.

I marts 2024 oplyste U.S. Steel, at det havde indgået en aftale om at blive opkøbt af Japans Nippon Steel.

Ifølge Trump vil hovedparten af investeringen på de 14 milliarder dollar ske i løbet af de næste 12 måneder.

Han vil fredag i næste uge afholde et “stort” vælgermøde ved U.S. Steels hovedkvarter i byen Pittsburgh i delstaten Pennsylvania.

Hverken U.S. Steel eller Nippon Steel er umiddelbart vendt tilbage på henvendelser vedrørende Trumps opslag. Heller ikke Det Hvide Hus er vendt tilbage på Reuters’ henvendelse med opklarende spørgsmål om præsidentens opslag.

Tidligere på ugen sagde Tadashi Imai, som er formand for Nippon Steel, til journalister i Tokyo i Japan, at samtaler med den amerikanske regering om fusionen af de to stålproducenter var i “den endelige fase”.

Imai afviste at gå i detaljer, men sagde at selskabet afventede en beslutning fra Trump.

I januar sagsøgte U.S. Steel og Nippon Steel den amerikanske regering. Det skete, efter at USA’s daværende præsident, Joe Biden, blokerede for sammenlægningen af de to virksomheder.

En forkommen hund er efter en tilsyneladende ensom og strabadserende svømmetur blevet reddet fra en mindre ø i Limfjorden fredag aften.

Hunden havde forvildet sig ud på øen og måtte sejles tilbage til fastlandet, skriver Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.

Beredskabet sejlede således ud på fjorden og kom hunden til undsætning på øen, der ligger mellem Egholm og Aalborg Lufthavn.

– Station Aalborg har været kaldt til assistance med båd til redning af en forkommen hund, der havde forvildet sig ud på en mindre ø i Limfjorden, skriver Nordjyllands Beredskab.

– Missionen lykkedes, og hunden er nu ved at blive overdraget til politiet, så ejeren kan findes, lyder det videre.

Det fremgår ikke, hvordan hunden blev opdaget på øen. Det er også uvist, hvor den kom fra.

Nogle af de hunderacer, der har ry for at være gode svømmere, er labrador retrievere og golden retrievere. Det fremgår dog ikke, om hunden på øen i Limfjorden tilhører én af de racer.

260 minearbejdere, der har været fanget i en guldmine i Sydafrika siden torsdag aften, er fredag blevet reddet ud i live.

Det oplyser mineselskabet Sibanye-Stillwater ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nogle af minearbejderne blev reddet op først på eftermiddagen, mens andre slap ud fredag aften og var fanget i minen i mere end 24 timer.

– På intet tidspunkt i forbindelse med hændelsen var de ansatte i fare for at komme til skade, skriver mineselskabet i en udtalelse.

Minearbejderne blev fanget under jorden i Kloof-guldminen, der ligger 60 kilometer vest for Johannesburg, efter at en hejseanordning i mineskakten blev ødelagt. Anordningen bruges til at komme ned i og op af minen.

Fredag aften var pårørende til minearbejderne samlet uden for minen, mens de ventede på, at deres familiemedlemmer kom ud, viser tv-billeder fra stedet.

Mineselskabet Sibanye-Stillwater vurderede fredag morgen, at alle nødstedte minearbejdere ville være bragt op fra minen ved middagstid. Redningsaktionen endte dog med at vare meget længere.

En talsperson for selskabet afviste tidligere på aftenen, at de tilbageværende minearbejdere sad fast.

– Medarbejderne er ikke fanget, men det er blevet besluttet indtil videre at holde dem på en platform i skakten, sagde talspersonen til AFP.

Mineindustrien beskæftiger hundredtusindvis af mennesker i Sydafrika.

Landet er verdens største eksportør af platin. Derudover eksporterer Sydafrika relativt store mængder guld, diamanter, kul og andre råstoffer.

Der sker ofte ulykker i de sydafrikanske miner, og ulykkerne koster hvert år liv.

Sidste år omkom 42 minearbejdere, mens de var på arbejde, mens 55 minearbejdere mistede livet i 2023, oplyser brancheorganisationen Minerals Council South Africa.

Inter satte maksimalt pres på Napoli ved at vinde i Como, men Diego Maradonas gamle klub i lyseblåt klarede paragrafferne i egen larmende hule.

På Stadio Diego Armando Maradona vandt Napoli 2-0 over Cagliari i sidste spillerunde og er italiensk mester for fjerde gang. Efter mesterskaber med Maradona i 1987 og 1990 vandt holdet senest for to år siden.

Den danske lejesvend Philip Billing fik de sidste fem minutter plus tillægstid på banen for de nykårede mestre.

Hele byen havde bagt op til mesterskabsfest fredag, da napolitanerne havde skæbnen i egne hænder. Før sidste runde var man et point foran Inter, som spillede samtidig.

Selv om Napoli sad tungt på kampen mod Cagliari fra start og skabte flere chancer, steg presset på holdet, da Inter efter blot 20 minutter kom foran i Como. En sejr til Milano-klubben ville kræve en ditto af Napoli, hvis pokalen skulle hjem.

En del Napoli-fans rynkede på brynene, da klubben sidste sommer betalte Manchester United tæt på 230 millioner kroner for at få fingrene i skotske Scott McTominay. En ranglet skotte, som ikke for alvor havde bevist alverden i Premier League.

I Napoli rynker ingen længere på brynene af det køb. Den offensive midtbanespiller har været en åbenbaring på holdet gennem hele sæsonen.

Få minutter før pause fik han stadion, der var fyldt til bristepunktet, til at eksplodere med sin 12. sæsonscoring. Endda en meget smuk en af slagsen.

Midt i feltet rev han sig løs af sin markering, hoppede op og på akrobatisk vis flugtede føringsmålet ind liggende sidelæns i luften.

Scoringen blev kun endnu vigtigere af, at Comos veterankeeper Pepe Reina, som tidligere har spillet i Napoli, fik rødt kort mod Inter kort før pausen.

Cagliari forsøgte fra starten af anden halvleg at gå længere frem for at presse Napoli. Men det blev hurtigt straffet af Napolis hurtige og fysisk stærke angriber Romelu Lukaku – tidligere Inter-angriber.

Stort set samtidig med at hans tidligere klub kom på 2-0 i Como, verfede den store belgier to forsvarere væk i et kontrastød, inden han alene igennem gjorde det til 2-0.

Cagliari havde intet modtræk. Ud over at gæsterne intet havde at spille for, var holdet også Napoli underlegent stort set overalt på banen.

I det sidste kvarter var det, som om larmen på stadion steg en decibel hvert minut på vej mod det slutfløjt, der sendte både spillere, trænere og tilskuere i ekstase.

Napoli vipper Inter af Serie A-tronen. De forsvarende mestre sejrede sikkert med 2-0 i Como, men det gjorde hverken fra eller til.

Inter kan dog stadig drømme om et stort trofæ i denne sæson. I næste weekend spiller holdet Champions League-finale mod PSG.

EU vil fortsat stræbe efter at indgå en handelsaftale med USA, der bygger på respekt og ikke trusler.

Det skriver EU’s chefforhandler, handelskommissær Maros Sefcovic, fredag aften på det sociale medie X.

Chefforhandleren siger dog samtidig, at EU er klar til at forsvare sine interesser over for USA, hvis det skulle blive nødvendigt.

– EU er fuldstændigt optaget af og bestræber sig på at nå en aftale, der fungerer for begge parter.

– EU-Kommissionen vil fortsat være klar til at arbejde i god tro.

– EU’s og USA’s samhandel er uforlignelig og skal ledes ved hjælp at gensidig respekt, ikke trusler. Vi er klar til at forsvare vores interesser, skriver Sefcovic.

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag meddelt, at forhandlingerne om en handelsaftale med EU er gået i hårdknude.

Han mener derfor, at der skal indføres 50 procent told på varer, der eksporteres fra EU til USA.

I forvejen er var fra landene i EU og de fleste andre lande pålagt ti procent basistold.

Oprindeligt var det Trumps plan, at EU-varer skulle rammes af 20 procent told, når de eksporteres til det amerikanske marked.

Indførelsen af den højere toldsats blev dog i april udskudt i foreløbigt 90 dage.

Tidligere fredag aften sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) – ligesom EU’s chefforhandler – at EU er klar til at forhandle en aftale med USA.

Men EU er også indstillet på at svare igen i en eventuel handelskrig.

– EU og USA’s handelsforhold er det største i verden. Vi vil alle tabe på en handelskrig.

– EU ønsker at forhandle en løsning, hvis det kan lade sig gøre, men vi er samtidig klar til at forsvare vores interesser med robuste og proportionale modsvar om nødvendigt, skrev Løkke Rasmussen i en kommentar til Ritzau.

Siden Trump 2. april præsenterede en omfattende oversigt over varierende toldsatser, der skulle ramme USA’s handelspartnere, har verdens aktiemarkeder været ramte af store udsving.

Den seneste tid har der dog været nogenlunde ro på aktiemarkederne.

Men efter Trumps udmelding om told på 50 procent på EU-varer fredag eftermiddag faldt de store aktieindeks både i Danmark og udlandet.

En bagmand og syv andre kendes skyldige i millionrøveri begået mod den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian på et hotel i Paris i 2016.

De tiltalte idømmes op til tre års fængsel ved en domstol i den franske hovedstad, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bagmanden, Aomar Ait Khedache, har fået den hårdeste straf i form af tre års ubetinget og fem års betinget fængsel.

På grund af den tid, han har været varetægtsfængslet, skal han – ligesom de øvrige dømte – ikke tilbage i fængsel efter dommen. Desuden er hans helbred for dårligt til, at dommeren finder det rimeligt at sende ham i fængsel igen.

Ved røveriet i 2016 blev Kim Kardashian frarøvet smykker for ti millioner dollar.

I en udtalelse siger realitystjernen, at hun er dybt taknemmelig for, at de franske myndigheder har forfulgt sagen.

– Forbrydelsen var den mest skræmmende oplevelse i mit liv, og den satte et varigt aftryk på mig og min familie, siger hun ifølge AFP.

Ni mænd og en kvinde var tiltalt i sagen. To er blevet frikendt.

De to var tiltalt for at have videregivet informationer om, hvor Kim Kardashian befandt i tiden op til røveriet.

Anklagemyndigheden krævede ti års fængsel til hver af de fire mænd, der begik selve røveriet.

Dommen endte dog langt fra anklagemyndighedens strafpåstande.

Mens Aomar Ait Khedache blev idømt tre års fængsel, blev de tre andre mænd, der begik røveriet, idømt syv års fængsel, hvoraf fem år blev gjort betingede.

Røverne – Aomar Ait Khedache, Didier Dubreucq, Yunice Abbas og Marc-Alexandre Boyer – er i dag henholdsvis 69, 69, 71 og 35 år.

Aomar Ait Khedache er både døv og stum, mens Didier Dubreucq ikke var til stede ved domsafsigelsen, fordi han er i behandling for kræft.

Retsformand David De Pas erkendte, da han læste dommen op, at dommene er relativt milde.

– Dommene er ret milde. Jeg forstår, at I har forstået, at I har forvoldt skade, sagde David De Pas.

Han tilføjede, at det ville være uetisk at indespærre nogen med sådan et helbred som det, hovedbagmanden har.

Kim Kardashian har fortalt, at hun blev truet med en pistol på sit hotelværelse, blev bundet og låst inde på badeværelset på hotellet under røveriet.

Hun troede, at hun ikke ville overleve natten, men slap dog uden fysiske mén.

– Jeg var stadig i chok, for der har været mange terrorangreb rundtom i verden, og mine venner og jeg havde talt om det, sagde Kim Kardashian, da hun vidnede i retten tidligere i maj.

– Jeg forstod ikke, hvad der skete, og at det handlede om mine smykker, selv om de specifikt spurgte efter min ring.

De fleste af de frarøvede smykker er aldrig fundet. Ét af smykkerne var en diamantring til en værdi af 3,9 millioner dollar, som Kim Kardashian havde fået af sin daværende mand, rapperen Kanye West.

Kim Kardashian er i dag 44 år og er kendt for blandt andet tv-serien “Keeping up with the Kardashians”, som handlede om Kim Kardashian, hendes fem søskende, hendes mor, Kris Jenner, og stedfar og deres luksuriøse liv.

USA’s præsident, Donald Trump, er ikke “på udkig” efter en aftale med EU, siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I stedet “insisterer” han på, at toldsatsen vil blive fastsat på 50 procent.

Meldingen fra Trump kommer under et pressemøde fredag i Det Hvide Hus.

Her blev Trump spurgt, hvorvidt han forsøger at få indrømmelser fra Europa.

– Jeg er ikke ude efter en aftale. Jeg mener, vi har allerede fastsat aftalen. Den ligger på 50 procent, siger han ifølge AFP.

Trumps udmeldinger om en toldsats på 50 procent begyndte allerede tidligere på dagen fredag.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump, at toldsatserne for EU-varer igen bør øges, da handelsforhandlingerne mellem EU og USA ifølge præsidenten ikke kommer nogen vegne.

Han anbefalede således en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU.

I opslaget sagde han, at “Den Europæiske Union, som blev dannet med det hovedformål at udnytte USA på handelsområdet, har været meget svær at have med at gøre”.

Her understregede han desuden, at produkter, som bliver bygget eller produceret i USA, ikke vil blive underlagt nogen told.

En person har stukket flere mennesker med en kniv på Hamburgs hovedbanegård. Fire personer meldes i livsfare.

Det skriver flere tyske medier herunder Der Spiegel.

Politiet i Hamburg oplyser i en pressemeddelelse natten til lørdag, at i alt 18 personer er såret efter hændelsen.

Fire af de sårede er i livsfare, mens yderligere seks personer er alvorligt såret. Det skriver den tyske tv-station NDR.

De resterende otte personer har ifølge mediet fået lettere skader.

Politiet oplyser, at en mistænkt er anholdt, og at der er tale om en 39-årig kvinde. Politiet vurderer, at hun handlede alene, og oplyser at efterforskningen er i fuld gang.

Angiveligt stak hun “vildt omkring sig på perronen”, skriver Der Spiegel, som refererer politiet for oplysningen.

Kvinden var ifølge politiet i en tilstand af “psykisk krise”, skriver det tyske medie. Der er ingen tegn på, at angrebet skulle være politisk motiveret.

Kvinden er natten til lørdag fortsat i politiets varetægt. Hun vil lørdag blive stillet for en dommer, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Angrebet fandt ifølge medierne sted omkring klokken 18 mellem banegårdens perron 13 og 14 foran et ventende tog.

Et par timer efter angrebet fortalte en reporter fra Der Spiegel, at der ikke hersker panik på stedet, men snarere forvirring. Rejsende ledes gennem banegårdshallen, og adgangen til de fleste perroner skal være fri.

Sent fredag aften er politi og kriminalteknikere fortsat på gerningsstedet mellem spor 13 og 14.

Banegården i Hamburg er en af de mest benyttede i Europa. Ifølge det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn benytter mere end en halv million rejsende banegården hver dag.

I myldretiden er perroner og tog ofte meget fyldte, skriver Der Spiegel.

Danmark og resten af EU er klar til at forsvare deres interesser i en eventuel handelskrig med USA.

Men EU vil først og fremmest forsøge at forhandle en løsning.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar til Ritzau fredag aften.

– EU og USA’s handelsforhold er det største i verden. Vi vil alle tabe på en handelskrig.

– EU ønsker at forhandle en løsning, hvis det kan lade sig gøre, men vi er samtidig klar til at forsvare vores interesser med robuste og proportionale modsvar om nødvendigt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tidligere på dagen skrev USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social, at USA’s forhandlinger om en handelsaftale med EU ikke kommer nogen vegne.

Derfor anbefalede han, at der fra 1. juni lægges 50 procents told på varer fra EU, der eksporteres til det amerikanske marked.

Varer fra EU er i forvejen pålagt en basistold på ti procent.

Medfædre og surrogatmødre, der er ansat under Danske Regioner, får fremover ret til løn under barsel.

Det står klart, efter at en aftale er indgået mellem regionerne og de faglige organisationer, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Siden 1. januar har surrogatmødre og forældre, der får barn ved hjælp af en surrogatmor, haft ret til barselsorlov med barselsdagpenge.

Men da løn skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter, har retten til løn under barsel krævet en særskilt aftale.

Reglerne, som trådte i kraft i januar, gjorde det muligt for begge forældre i et par, der får barn ved hjælp af surrogatmor, at blive anerkendt som retlige forældre.

Før var det kun den ene forælder, der havde den mulighed. Dette ramte blandt andet homoseksuelle par besående af to fædre.

Regionerne og fagforeningernes aftale skal supplere de allerede eksisterende overenskomster på barselsområdet frem til næste overenskomstforhandling, som finder sted i 2026.

Den nuværende overenskomst gælder for 150.000 regionalt ansatte.

En dommer ved den føderale domstol i Boston har fredag blokeret for USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at stoppe optag af udenlandske studerende på universitetet Harvard.

Det skriver Reuters.

Det er distriktsdommer Allison Burroughs, som har sat beslutningen på pause.

Hun blev i sin tid udpeget til posten som distriktsdommer af den tidligere præsident Barack Obama.

Trump-administrationen kan vælge at anke sagen, men har endnu ikke kommenteret på beslutningen.

Harvard lagde tidligere på dagen fredag sag an mod Trump-administrationen for dens beslutning vedrørende internationale studerende.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en klage til en føderal domstol i Boston samme dag.

I klagen kalder Harvard tilbagekaldelsen af universitets mulighed for at optage udenlandske studerende for et “åbenlyst brud” på en række amerikanske love.

Universitetet siger også, at der er “umiddelbare og ødelæggende konsekvenser” for universitetet og over 7000 personer med visum.

Kristi Noem, der er minister for indenrigssikkerhed, sagde i en udtalelse torsdag, at USA’s regering “holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på sit campus”.

– Det er et privilegium, ikke en ret, for universiteter at indskrive udenlandske studerende og drage fordel af deres højere undervisningsgebyrer, sagde ministeren.

Mere end 27 procent af Harvards indskrevne studerende var i studieåret 2024 til 2025 udenlandske studerende viser data fra universitetet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Harvard har allerede i april fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og i maj blev yderligere 450 millioner dollar frataget universitetet, skrev Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Om det er en kuperet etape med en flad afslutning eller en forholdsvis flad etape med en hård målbakke, kan det ikke stoppe danske Mads Pedersen i årets Giro d’Italia.

På fredagens 13. etape af den italienske rundtur var Pedersen igen hurtigste mand, da feltet skulle spurte om sejren, selv om spurten var på en meget hård bakke.

I spurten henviste han Wout van Aert og løbets førende rytter, Isaac del Toro, til de følgende placeringer.

Med sejren skriver Mads Pedersen endnu et stykke dansk cykelhistorie. Ingen dansker har nogensinde før vundet fire etapesejre i samme grand tour.

Tidligere i løbet overgik han legenden Rolf Sørensen som den mest vindende dansker nogensinde.