Seneste nyheder

Efter det sociale medie X lørdag var nede i omkring to timer, siger ejer Elon Musk, at han vil bruge mere tid på sine virksomheder.

Det gjorde han lørdag i et opslag på X.

– Tilbage til at være på arbejde 24/7 og sove i konference-/server-/fabrikslokaler, skriver Musk.

Elon Musk er verdens rigeste person. Han er både ejer og administrerende direktør i X, xAI – som står bag chatbotten Grok, som er en konkurrent til ChatGPT – elbilproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX.

Han har desuden en fremtrædende rolle som rådgiver og ledende figur i USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der har gennemført store føderale besparelser.

I slutningen af april sagde Musk, at han ville drosle ned for sit arbejde for den amerikanske regering for at kunne fokusere på Tesla.

Det skete, efter at Musk blev mål for stor kritik som følge af sit arbejde i Doge, hvilket også ramte Teslas aktiekurs.

Og nu kræver blandt andet X altså også mere af Musks opmærksomhed.

– Jeg er nødt til at være super fokuseret på X/xAi og Tesla (plus Starship-affyring næste uge), da vi har kritisk teknologi på vej, skriver han.

Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til søndag under russiske luftangreb.

I den forbindelse er tre personer blevet dræbt. Det oplyser regionens guvernør, Mykola Kalasjnyk, tidligt søndag morgen på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er anden nat i træk, at Ukraines hovedstad er mål for et russisk luftangreb.

Lørdag oplyste Ukraines luftvåben, at Rusland natten forinden havde affyret 14 ballistiske missiler og 250 droner.

Ukraines militær har kaldt angrebet natten til lørdag for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”. Ifølge AFP blev 15 personer såret i angrebet.

Kyiv borgmester, Vitali Klitschko, skrev tidligere på natten på beskedtjenesten Telegram, at mindst 10 personer var såret i nattens angreb.

Her bad han desuden hovedstadens indbyggere blive i byens beskyttelsesrum.

Ifølge Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militæradministration, er en etageejendom i bydelen Holosijivskyj blevet ramt af vragdele fra en drone.

– Bygningen er delvist ødelagt, og der er udbrudt brand. Redningsmandskab er på stedet, skrev han tidligere på natten.

I den vestlige ukrainske region Khmelnytskyj meldes fire personer dræbt under russiske angreb natten til søndag. Fem personer meldes desuden såret.

Det skriver Sergiy Tyurin, der er næstkommanderende for regionens militæradministration, søndag morgen på beskedtjenesten Telegram ifølge AFP.

– I går aftes kom Khmelnytskyj-regionen under fjendtlige russiske angreb, hvilket har ødelagt civil infrastruktur. Desværre blev fire personer dræbt, skriver Tyurin.

I både den nordøstlige region Kharkiv og den sydlige region Mykolajivska har der ligeledes været meldinger om russiske luftangreb.

Ruslands Forsvarsministerium oplyste tidligt natten til søndag, at Ukraine har sat et luftangreb ind mod Rusland. Det skriver Reuters.

Russiske luftforsvar har ifølge ministeriet ødelagt 95 ukrainske droner over Rusland. Dronerne er primært blevet opsnappet i det centrale og sydlige Rusland, men også nær hovedstaden, Moskva, oplyser ministeriet.

Angrebene sker på et tidspunkt, hvor Rusland og Ukraine er i gang med den største fangeudveksling i løbet af den mere end tre år lange krig.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev lørdag i et opslag på det sociale medie X, at “Rusland forlænger krigen”, og opfordrede til yderligere internationale sanktioner for at tvinge Rusland til at indgå en våbenhvile.

Nordkorea har tilbageholdt flere ansatte på et skibsværft, fordi de menes at være ansvarlige for en ulykke, der torsdag skete under søsætningen af et krigsskib.

Det skriver nordkoreanske statsmedier søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flere sektioner af skibets bund blev knust, da det store destroyer-skib, der vejer 5000 tons, blev søsat i havnebyen Chongjin.

Satellitbilleder har vist krigsskibet, som er dækket med blå presenninger og ligger på siden med agterstavnen i havnen, melder tænketanken Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede hændelsen. Han har sagt, at ulykken har skadet Nordkoreas “værdighed”, og at de ansvarlige vil blive straffet.

Efterforskningen har nu ført til anholdelsen af den ledende ingeniør på skibsværftet i Chongjin og flere andre personer, skriver det statslige nyhedsbureau KCNA.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke jobfunktioner de andre personer har.

Det står heller ikke klart, præcis hvilken rolle de menes at have spillet i forbindelse med ulykken.

Tidligere er det blevet meldt ud, at lederen af skibsværftet i Chongjin, Hong Kil Ho, torsdag blev afhørt af politiet som et led i de indledende undersøgelser.

Eksperter siger ifølge Reuters, at ulykken formodentlig udspillede sig foran en stor gruppe mennesker, der befandt sig ved havnen. Ifølge dem har det for Kim Jong-un gjort “ydmygelsen” større, da han med søsætningen ønskede at demonstrere militær magt.

Kim Jong-un har beordret, at skibet skal genopbygges inden et regeringsmøde i juni.

Ifølge KCNA er der blevet lagt en plan for restaureringen, og processen går fremad, lyder det.

Den politiske chef i Nordkoreas forsvarsministerium siger ifølge KCNA, at Nordkoreas styrker “på omhyggelig vis vil kontrollere alle trusler fra fjendens lande og holde dem i skak”.

Den belgiske by Brugge kommer med en opfordring til byens turister:

Stop med at stjæle brosten fra de gamle middelaldergader.

Det skriver CNN. Ifølge lokalpolitikeren Franky Demon anslås det, at der hver måned forsvinder mellem 50 til 70 brosten – i højsæsonen er der tale om endnu flere.

Og det koster 200 euros – omkring 1500 danske kroner – per kvadratmeter at erstatte dem og rette op på skaden.

Til det amerikanske medie siger Demon, at det har alvorlige konsekvenser. Manglende eller løse sten kan føre til, at folk snubler, og lokale arbejdere skal ofte tilkaldes for at lave reparationer.

– Vi beder blot om respekt. At gå gennem Brugge betyder at træde gennem århundreders historie. Disse brosten er ikke bare stykker af sten – de er en del af vores bys sjæl. Vi opfordrer besøgende til at nyde Brugge, men at lade dens skønhed være intakt for andre, siger lokalpolitikeren.

Han fortæller også, at i et tilfælde tog en person sig tilsyneladende tid til at erstatte en manglende brosten med en plantet blomst.

Den historiske bymidte i Brugge er på Unescos verdensarvsliste.

Ligesom Venedig, Barcelona og andre historiske byer i Europa har Brugge kæmpet med at håndtere overturisme, skriver CNN.

I 2019 stemte byen for at skære ned på antallet af krydstogtskibe, der ville få lov til at lægge til kaj i den nærliggende havn Zeebrugge.

I 2023 havde den belgiske by, hvor der bor under 120.000 mennesker, mere end 8,3 millioner besøgende. Det skrev Euronews sidste år.

Ligeledes berettede mediet, at Brugge havde indført et forbud mod at opføre nye hoteller i centrum.

Der bliver ingen VM-finale med det danske ishockeylandshold i denne omgang.

I sin første semifinale nogensinde blev Danmark pryglet med hele 7-0 af Schweiz i en kamp, hvor klasseforskellen mellem de to hold blev udstillet efter alle kunstens regler.

Det danske hold må i stedet nøjes med at møde de svenske værter i bronzekampen søndag eftermiddag.

Schweiz afgjorde reelt kampen med tre scoringer allerede i første periode. Det første blev scoret med skinnebenet, det næste var et selvmål og det sidste efter en ripost fra Frederik Dichow.

Det var mål, som danskerne havde grund til at være irriterede over. Men schweizerne var klart bedst, hurtigere på skøjterne og langt hårdere i nærkampene.

Derfor blev semifinalen som frygtet et antiklimaks oven på ud-af-kroppen-oplevelsen mod Canada i torsdags, og måske er de danske ben ved at være tunge efter ni kampe på 16 dage.

Oplevelsen af at komme på hælene mod schweizerne er dog på ingen måde ny. På nær en sejr ved OL for tre år siden har Danmark tabt hver eneste gang, der har været noget på spil mod alpelandet. Det har der nu været 20 gange.

For de mange svenske tilskuere i Globen – eller som den nu hedder, Avicii Arena – i Stockholm blev det en trist lørdag.

Først var deres blå-gule helte helt fra snøvsen mod USA. Derefter blev de budt en flad forestilling i den anden semifinale, hvor det hurtigt stod klart, at deres opbakning til de undertippede danskere ikke hjalp det fjerneste.

Det danske hold forsøgte at mobilisere et usandsynligt comeback i anden periode. Men da mere end et minut med to mand i overtal løb ud i sandet, gjorde det sidste håb det samme.

Landstræner Mikael Gath tog konsekvensen og møblerede om i kæderne for at toppe sit hold, men måtte blot se schweizerne score til 4-0, inden perioden var slut.

Det var en dag, hvor Oscar Mølgaard for en gangs skyld havde svært ved at sætte sig igennem, hvor Nikolaj Ehlers stort set aldrig kom i farlige situationer, og hvor Frederik Dichow ikke var den mur, han har været tidligere i turneringen.

Schweizerne belejrede i lange sekvenser den danske zone og scorede til 5-0 i begyndelsen af tredje periode. Gath skånede derefter Dichow for resten af kampen og smed Sebastian Dahm ind til 15 utaknemmelige minutter i buret.

Dahm måtte omgående hente pucken ud af nettet, men blev reddet af en offside-kendelse. Schweiz fortsatte dog ufortrødent og øgede til både 6-0 og 7-0 i slutfasen.

Da begyndte det at ligne en ydmygelse.

Schweiz understregede, at det i de senere år blevet et klassemandskab, og at det ikke er tilfældigt, at holdet står i finalen for andet VM i træk.

Selv schweizerne vil dog være overraskede over, hvor smertefri vejen til slutkampen har været.

Først 6-0 over Østrig i kvartfinalen, siden 7-0 mod Danmark. Søndag kan holdet vinde guld for første gang ved at besejre USA i finalen.

For Danmark gælder det nu om at samle de sidste kræfter til at kæmpe om bronzemedaljerne mod et svensk hold, der må være opsat på at efterlade et bedre indtryk end i semifinalen.

Også i den kamp vil danskerne være klart undertippet. I modsætning til svenskerne kan de danske spillere trods alt gå på isen med bevidstheden om, at VM uanset hvad vil ende som en historisk succes.

Trods afklapsningen blev de danske spillere klappet ud af isen af nogle hundrede tilrejsende landsmænd.

Filmen “It Was Just an Accident”, som er instrueret af iranske Jafar Panahi, vinder Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.

“It Was Just an Accident” er en thriller, som handler om personer fra arbejderklassen, som har siddet uskyldigt bag tremmer.

Filmen fortæller historien om deres hævn på en vagt, som har tortureret dem i fængslet, skriver filmmediet Deadline.

Ved prisuddelingen opfordrer instruktøren alle iranere til at stå sammen for frihed, uanset hvilke holdninger de har, og hvor de befinder sig i verden.

– Lad os glemme alle problemer, alle forskelle. Hvad der betyder mest lige nu er vores land og vores lands frihed, siger han ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Årets filmfestival er første gang, at Panahi er til stede i 22 år, selv om flere af hans film har været med i konkurrencen tidligere.

Panahis mangeårige fravær skyldes, at den iranske instruktør flere gange har været fængslet i sit hjemland, ligesom han har været underlagt rejseforbud, skriver The Guardian.

Den britiske avis skriver, at en af Jafar Panahis tidligere film, “This Is Not a Film” blev smuglet ud af Iran til Cannes gemt på et USB-stik, som var skjult i en kage.

Ifølge Deadline forsøgte politiet i Iran også at få adgang til alle optagelserne fra “It Was Just an Accident”.

Filmen “Affeksjonsverdi”, som er instrueret af nordmanden Joachim Trier, vinder Grand Prix. Filmen er medproduceret af danske Sisse Graum Jørgensen sammen med producere fra henholdsvis Norge, Frankrig, Tyskland og Sverige.

På scenen lyder det fra Joachim Trier, at han er “overvældet”. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Grand Prix anses som den næstmest prestigefyldte pris ved den franske filmfestival.

“Affeksjonsverdi” har også det danske filmselskab Zentropa som medproducent.

Festivalens andet danske strejf, “Eagles of the Republic”, der ligeledes har en dansk medproducer, Monica Hellström, fik ingen priser med hjem.

I alt var 22 film med i konkurrencen om Guldpalmen. Vinderen vælges af en jury.

Juryen består af branchefolk – blandt andet skuespillere og filminstruktører. Juryen ledes af den franske skuespillerinde Juliette Binoche og inkluderer også stjerner som Halle Berry og Jeremy Strong.

Sidste års vinder af Guldpalmen var “Anora”, der er instrueret af amerikanske Sean Baker. Filmen endte siden med at vinde Bedste Film ved årets Oscar-uddeling.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal ikke gøres svagere, men fortsat være stærk.

Sådan lyder det fra Europarådets generalsekretær, Alain Berset. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at ni EU-lande – anført af Danmark og Italien – har underskrevet et åbent brev, som handler om, at det bør være nemmere at udvise flere kriminelle udlændinge.

Modtageren er ikke nogen konkret. Men budskabet er, at eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beskytter de forkerte mennesker. Domstolen går alt for langt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen, lyder det.

Brevet blev offentliggjort torsdag.

To dage senere siger Alain Berset:

– Når vi møder nutidens komplekse udfordringer, er vores opgave ikke at svække konventionen, men at holde den stærk og relevant, siger generalsekretæren.

Europarådet har 46 medlemmer og er ikke en del af EU, ligesom flere af dets medlemmer heller ikke er det.

Det er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der skal sikre, at Europarådets medlemsstater overholder deres forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Alain Berset siger, at “institutioner, der beskytter grundlæggende rettigheder, kan ikke bøje sig for politiske cyklusser”.

– Hvis de gør det, risikerer vi at nedbryde den stabilitet, de blev bygget for at sikre, lyder det videre.

Berset bemærker samtidig, at konventionen i øjeblikket er den eneste internationale domstol, der afgør brud menneskerettighederne efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

– Dette bør aldrig undermineres, siger generalsekretæren.

Foruden Danmark og Italien har statslederne i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen underskrevet det åbne brev.

De håber på, at for eksempel EU-systemet får læst brevet og tager emnet op, så det fremover bliver nemmere for et land – det kunne være Danmark – at smide en kriminel udlænding, som i dag er beskyttet af domstolen, ud.

Torsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S):

– Fortolkningen af de internationale konventioner betyder, at det er for svært at udvise kriminelle udlændinge, der med al tydelighed har vist, at de ikke vil Danmark. Konventionerne bliver i dag i nogle tilfælde brugt til at beskytte de kriminelle, lød det i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Den kom, efter at statsministeren og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, havde haft et møde i Rom torsdag aften.

Flere af dem, der blev såret i knivstikkeriet på Hamburgs hovedbanegård fredag, er blevet udskrevet fra hospitalet.

Det skriver Hamburgs borgmester, Peter Tschentscher, på det sociale medie X lørdag.

– Nogle af de sårede er allerede blevet udskrevet fra hospitalet. Det er en stor lettelse. Jeg håber, at de kommer sig, og jeg ønsker dem og deres familier en masse styrke, skriver han i opslaget.

Borgmesteren uddyber ikke, hvor mange af de sårede, der er blevet udskrevet.

Fredag aften stak en person flere mennesker med kniv på hovedbanegården i Hamburg.

Angrebet fandt ifølge flere tyske medier sted omkring klokken 18 mellem banegårdens perron 13 og 14 foran et ventende tog.

18 personer i alderen 19 til 85 år blev såret under stikkeriet.

Fire personer – tre kvinder på 24, 52 og 85 år samt en 24-årig mand – blev bragt på hospitalet med livstruende skader, skriver nyhedsbureauet dpa.

Yderligere syv personer blev alvorligt såret, mens de resterende syv pådrog sig lettere skader.

Lørdag har politiet i Hamburg meddelt, at alle de sårede er i stabil tilstand, skriver dpa.

Kort efter knivstikkeriet blev en mistænkt anholdt. Der er tale om en 39-årig kvinde.

Politiet har tidligere meddelt, at man mener, at kvinden handlede alene, og at handlingen ikke var politisk motiveret.

– Tværtimod er der nu meget konkrete indikationer på, at den mistænkte er psykisk syg, har politiet sagt ifølge dpa.

Lørdag eftermiddag har en dommer afgjort, at kvinden skal varetægtsfængsles, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ifølge dpa skal hun anbringes på en psykiatrisk institution.

Kvinden er sigtet for 15 forsøg på manddrab og grov legemsbeskadigelse, lyder det i meddelelsen fra politiet.

Anklagen dækker over de personer, der pådrog sig direkte skader fra kniven i form af snit- eller stiksår.

De resterende sårede fik andre skader for eksempel fra fald, oplyser politiet.

Mens glatte brosten forpurrede Mads Pedersens chance for en femte etapesejr i årets Giro d’Italia, sørgede Kasper Asgreen for, at det stadig blev til dansk triumf.

Den tidligere Flandern Rundt-vinder kørte med i det tidlige udbrud, og trods intens jagt fra et decimeret felt kunne wattmonsteret fra Kolding ikke hentes.

Omkring syv kilometer fra mål trådte han væk fra de to sidste følgesvende og trampede i ensom majestæt til målet i den slovenske by Nova Gorica efter 195 kilometers våd og hård etape.

Dermed sørgede han for den femte danske etapesejr i årets udgave af den italienske rundtur.

En anden vinder på etapen blev førende Isaac del Toro. Modsat sine værste rivaler i klassementet, holdkammerat Juan Ayuso og Primoz Roglic, blev han ikke sat tilbage af et stort styrt, som kostede de to rivaler tid.

I klassementet har del Toro 1 minut og 20 sekunder ned til nummer to, som nu er Vismas Simon Yates. Ayuso er 1 minut og 26 sekunder efter på tredjepladsen.

Kasper Asgreen listede sig med i et større udbrud, som ikke fik lov til at køre, men danskeren insisterede på at komme væk. Det lykkedes at komme væk med tre andre på den relativt flade etape.

Forspringet lå for det meste mellem et minut eller to, men ustadigt vejr med regn på turen fra det nordøstlige Italien i Treviso og et smut ind i Slovenien i Nova Gorica, endte med at blive den dramaudløsende faktor sent på etapen.

22 kilometer fra mål sendte et glat sving på brosten en lang række ryttere ned – blandt andre Mads Pedersen.

Han så ikke hårdt medtaget ud, men han kom aldrig tilbage til den lille front af feltet, der skilte sig ud efter styrtet. Det samme gjaldt altså Ayuso og Roglic.

Visma-holdet havde siddet fremme ved styrtet og havde mange mand med i det stærkt decimerede felt. De satte jagten ind, men lørdag kunne ingen matche Asgreen.

På den sidste lille bakke syv kilometer fra mål trådte han væk fra de to sidste følgesvende og indledte sin jagt på etapesejren alene.

Selv om et Visma-hold med Wout van Aert og flere andre jagtede intenst, kunne de ikke fange EF-danskeren.

Da han kørte alene, var forspringet på omkring 16 sekunder, og det var det også, da han nåede målstregen. En utrolig præstation af Asgreen, som ellers har haft udfordringer med både skader og manglende resultater det seneste halvandet år.

Det sociale medie X – tidligere kendt som Twitter – var lørdag eftermiddag dansk tid ikke tilgængelig i en kort periode.

Det var ikke muligt at tilgå tjenesten ifølge brugerrapporter, der indikerede problemer hos det sociale medie.

Det var hverken muligt at tilgå tjenesten via computer eller smartphone.

Det fremgår ikke, hvorfor det sociale medie var nede. Ifølge Downdetector var tjenesten nede i et kort stykke tid.

Mere end 25.000 brugere har rapporteret problemer med platformen ifølge Downdetector, som sporer afbrydelser ved at indsamle statusrapporter fra en række kilder.

Mediet var tidligere kendt som Twitter, indtil det blev opkøbt af rigmanden Elon Musk. Han omdøbte tjenesten til X og sprang siden ud som støtte af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Musk var indtil den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år bedst kendt for at være chef for Tesla, for at have købt X og for rumfartsvirksomheden SpaceX.

I marts var X udsat for et massivt cyberangreb, bekræftede Elon Musk.

Tidligere har X hævdet, at platformen har 250 millioner daglige brugere.

Elon Musk købte det sociale medie tilbage i 2022 for 305 milliarder kroner.

Lederen af den tyske politifagforening GdP, Andreas Rosskopf, mener, at der er behov for, at politiet kan udføre omfattende kontroller på togstationer.

Hans udmelding sker i avisen Hamburger Abendblatt og kommer, dagen efter at 18 personer blev stukket med kniv ved Hamburgs hovedbanegård.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Rosskopf taler for at bruge kamerateknologi med kunstig intelligens (AI), som inkluderer adfærdsgenkendelse.

Fagforeningslederen henviser til, at den 39-årige kvinde, der udførte angrebet, ifølge politiet “stak vildt omkring sig”, fordi hun var i en tilstand af “psykisk krise”.

– Desværre kan sådanne angreb aldrig forhindres 100 procent, siger Andreas Rosskopftil avisen.

Men han mener, at der er “adfærdsmæssige afvigelser”, som kan “opdages på forhånd” med AI, skriver Hamburger Abendblatt.

Der er ingen tegn på, at angrebet skulle være politisk motiveret, har politiet sagt.

Ifølge Hamburgs politi er alle ofre for knivangrebet lørdag i stabil tilstand.

Nyhedsbureauet AFP skriver lørdag, at den 39-årige kvinde ifølge en erklæring fra politiet har “meget klare tegn på en psykisk sygdom”.

Der gives ikke yderligere detaljer om hendes tilstand.

Men politiet tilføjer, at der ikke er tegn på, at hun var påvirket af stoffer eller alkohol på tidspunktet for angrebet.

Angrebet fandt sted omkring klokken 18 mellem banegårdens perron 13 og 14 foran et ventende tog.

Kvinden blev overmandet af to forbipasserende og politibetjente og derefter anholdt på stedet uden at modsætte sig anholdelsen, oplyser politiet ifølge AFP.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, udtrykte fredag sin sorg i et opkald med borgmesteren i Hamburg.

– Mine tanker går til ofrene og deres familier, sagde Merz ifølge en talsmand.

Banegården i Hamburg, hvor angrebet skete, er en af de mest benyttede i Europa.

Ifølge det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn benytter mere end en halv million rejsende banegården hver dag.

Rusland og Ukraine har udvekslet 307 krigsfanger med hinanden lørdag.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Udvekslingen vil fortsætte, oplyser ministeriet.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er de igangværende fangeudvekslinger mellem de to lande de største til dato.

Fangeudvekslinger finder sted med jævne mellemrum. Det er et af de få områder, hvor de to lande har et samarbejde.

Også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter lørdag, at fangeudvekslingen har fundet sted. Det gør han ifølge Reuters.

Fredag eftermiddag oplyste det russiske forsvarsministerium, at parterne hver havde udvekslet 270 krigsfanger og 120 civile fanger.

Det bekræftede Zelenskyj samme dag.

– Tak til alle, der hjælper og arbejder 24/7 for at få ukrainske mænd og kvinder hjem. Det er meget vigtigt at få alle, der stadig er i fangenskab, tilbage, lød det fra den ukrainske præsident.

Tidligere på måneden blev Ukraine og Rusland i Istanbul enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side.

Udvekslingerne finder sted, selv om den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til lørdag er blevet udsat for en række russiske drone- og missilangreb.

Mødet i Istanbul var det første møde ansigt til ansigt mellem de to stridende parter i over tre år.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han satte sig på præsidentposten i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine, men har foreløbig haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

En våbenhvile med Ukraine er “mulig”, når de relevante aftaler er indgået mellem de to lande, har Ruslands præsident Putin sagt.

En ukrainsk mand er blevet sigtet i en sag, hvor et 135 meter langt containerskib gik på grund ved siden af et hus ud for Trondheimsfjorden i Norge.

Det siger Bente Hetland, der er administrerende direktør i North Sea Container Line, som ejer skibet, lørdag til det norske nyhedsbureau NTB.

Den 30-årige ukrainer var andenstyrmand om bord og har i en afhøring forklaret, at han faldt i søvn, mens han var alene på vagt.

Hetland oplyser til politiet, at manden er meget påvirket af situationen og beder om forståelse for, at besætningen har brug for ro, mens sagen efterforskes.

Hun siger, at opgaven nu består i at sikre en tryg og sikker bjærgning af skibet, så det kan komme sikkert i havn, og undersøgelserne kan fortsætte.

– Arbejdet skal ske under sikre forhold – både for besætningen, redningsmandskabet og lokalbefolkningen, siger hun til NTB.

Arbejdet med at fjerne fragtskibet er gået i gang lørdag morgen.

Skibet vejer omkring 2000 ton, og den første del af arbejdet består derfor i at fjerne containere fra skibet, så det bliver lettere og dermed mindre besværligt at flytte.

– Vi har beregnet, at det vil komme til at tage omkring en uge. Det bliver nok først langt ind i næste uge, før vi har mulighed for at trække skibet fri fra land, siger Ole T. Bjørnevik, der er direktør i rederiet Taubåtkompaniet, til det norske medie NRK.

Han fortæller, at en pram klargøres og slæbes ud til containerskibet i løbet af dagen lørdag.

Ukrainerens uopmærksomhed betød, at Johan Helberg, der bor i huset ud til fjorden, vågnede til et usædvanligt syn fredag morgen.

Han blev vækket, da naboen “ringede voldsomt på døren”.

– Havde det ramt fem meter til venstre, var det gledet op ad klipperne, og så ville mit hus nok have set helt anderledes ud nu, siger han til det norske medie NRK.

Der er hverken meldt om personskade eller olieudslip, skriver NTB.

Efter et nedbrud er strømmen tilbage i den franske by Cannes, hvor der lørdag skal uddeles priser på den prestigefyldte filmfestival.

Det skriver NRK og TV 2 Norge, der begge er til stede på filmfestivalen.

Tidligere på dagen rapporterede lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at dele af den franske region Alpes-Maritimes, hvor Cannes ligger, oplevede omfattende strømafbrydelser.

I landsbyen Tanneron blev en transformerstation, der forsyner Cannes med strøm, udbrød der brand omkring klokken 02.00 natten til lørdag. Det oplyser lokale myndigheder til nyhedsbureauet AFP.

Branden blev slukket omkring klokken 07.00 lørdag morgen, lyder det videre. Der er formentlig tale om en påsat brand, oplyser anklager. Tanneron ligger cirka 16 kilometer fra Cannes.

Derudover er en højspændingspylon i byen Villeneuve-Loubet, der ligger cirka 20 kilometer fra Cannes, blevet udsat for sabotage, skriver AFP. Den lokale anklagemyndighed oplyser, at tre at tre af dens ben er blevet skåret over.

Strømmen gik ud i hele Cannes klokken 10 lørdag formiddag ifølge magasinet Screen Daily. Dette førte angiveligt til aflysning af flere filmvisninger.

En repræsentant har til mediet Variety bekræftet, at festivalen har været påvirket.

Derudover blev hæveautomater ramt, og restauranter havde ikke mulighed for at tage imod kortbetalinger ifølge AFP.

Lørdag eftermiddag beretter journalister fra nyhedsbureauet, at trafiklys tæt på filmfestivalens hovedkvarter igen virker.

Desuden skrev Variety tidligere, at en del af filmfestivalen – Palais des Festivals – skiftede til en uafhængig strømforsyning. Det har gjort det muligt for alle planlagte begivenheder og visninger inklusive afslutningsceremonien at fortsætte som planlagt og under normale forhold.

Ifølge strømoperatøren RTE blev 160.000 husstande påvirket af nedbruddet.

Filmfestivalen begyndte 13. maj og kulminerer lørdag aften med overrækkelsen af de prestigefyldte priser.

Blandt de nominerede til aftenens filmpriser er den norske film “Affeksjonsverdi”, der har et dansk islæt.

Filmen er lavet af norske Joachim Trier, der er født i Danmark, sammen med blandt andre den danske producer Sisse Graum Jørgensen.

Den er blandt 23 film, der kan vinde den eftertragtede Guldpalme.

En 69-årig mand fra Kalundborg har lørdag mistet livet efter at være blevet påkørt i forbindelse med Nykøbing Falster Motor Sports 75-års Jubilæumsrally i Stege på Møn.

Det oplyser Dansk Automobil Sports Union i en skriftlig meddelelse til Ritzau.

Under en hastighedsprøve mistede en deltager herredømmet over sin bil og påkørte to officials. Under prøven var der afspærret for øvrig trafik.

Vagtchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi bekræfter, at politiet rykkede ud til stedet.

– Vi undersøger det som en arbejdsulykke, fordi det skete på et afspærret område, hvor der var motorløb, som der var givet tilladelse til, siger vagtchef i politikredsen Morten Kronbo.

Påkørslen fandt sted på Kong Asgers Vej i Stege omkring klokken 9.40 lørdag.

I Dansk Automobil Sports Union er man chokeret over ulykken.

– Vi stoppede øjeblikkeligt og tilkaldte hjælp. Bilerne kommer i en tæt rækkefølge efter hinanden, så allerede et minut efter kom der et nyt hold. De ydede alle førstehjælp, siger Morten Alstrup fra foreningen.

– De påkørte er nogle af dem, der har stået for afspærringen. De nærmere omstændighederne aner vi simpelthen ikke noget om, tilføjer han.

Han anslår, at der er mere end 100 officials ved motorløbet.

Umiddelbart efter uheldet ankom ambulance og akutlægeambulance.

Men den ene official havde pådraget sig så svære læsioner, at vedkommende afgik ved døden.

Den anden, en 64-årig mand fra Vestegnen, er fløjet til sygehuset for videre behandling. Han er i kritisk tilstand, oplyser vagtchef Morten Kronbo.

De nærmeste pårørende til begge mænd er underrettet.

På nuværende tidspunkt er der ingen sigtede i sagen, oplyser vagtchefen.

Hvad, der mere præcist forårsagede ulykken, er endnu ikke klart.

Jubilæumsløbet bliver ikke genoptaget, skriver foreningen.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Rallyet har start ved Nykøbing F. Hallen i Nykøbing. Tre af prøverne inden løbet skulle foregå på Falster og to skulle foregå på Møn.

Prøverne på Møn har ikke været kørt siden begyndelsen af 00’erne, skriver foreningen bag løbet.

Hastighedsprøverne foregik på 11 asfalterede strækninger med en samlet længde på 136 kilometer, skriver foreningen på sin hjemmeside.

Efter en sprængning med en håndgranat ved en neglesalon i København i april har politiet anholdt en 18-årig mand.

Han sigtes for sammen med en anden at have været i besiddelse af håndgranaten, inden den blev givet videre til den person, der angiveligt bragte den til sprængning.

Det kommer frem i et retsmøde i Københavns Byret lørdag.

Her oplyser den unges forsvarer, advokat Arvid Andersen, at han nægter sig skyldig.

Men lørdag vil den 18-årige ikke besvare spørgsmål om sagen, som han tidligere af politiet er blevet afhørt om.

– Han er træt og har røget hash og er derfor ikke fuldstændig sikker i sin hukommelse, siger forsvareren.

Hvad politiets efterforskning har afdækket, kommer ikke frem i lyset. Dommeren beslutter at lukke dørene til retsmødet. Det ender med, at den 18-årige varetægtsfængsles frem til 12. juni.

Angrebet var rettet mod neglesalonen Do Salon & Do Nails i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej.

Flere ruder i neglesalonen blev beskadiget ved eksplosionen, som skete natten til 21. april lidt efter klokken tre. Ingen mennesker kom noget til.

– Sengen vibrerede ret kraftigt ved eksplosionen, har en beboer i området tidligere berettet til TV Kosmopol.

Tidligere har politiet anholdt to andre mistænkte. Dels en 19-årig mand, der sammen med den 18-årige skal have været i besiddelse af håndgranaten, og dels en 31-årig, der sigtes for selve sprængningen. Begge er varetægtsfængslet.

Yderligere internationale sanktioner er nødvendige for at tvinge Rusland til at indgå en våbenhvile.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer efter nye russiske drone- og missilangreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til lørdag. Her er 15 personer ifølge AFP blevet såret.

– Kun yderligere sanktioner rettet mod nøglesektorer i den russiske økonomi vil tvinge Moskva til våbenhvile, skriver præsidenten og tilføjer, at Rusland “forlænger” krigen.

Nattens angreb kaldes af Ukraines militær for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”.

Ifølge det ukrainske luftvåben har Rusland over natten affyret 14 ballistiske missiler og 250 langtrækkende droner mod forskellige mål i Ukraine. Hovedmålet var Kyiv, lyder det.

Rusland har ikke kommenteret på meldingerne.

Det har været “en vanskelig nat for Ukraine”, skriver Zelenskyj yderligere i sit opslag på X.

– Der var mange brande og eksplosioner i byen natten over. Endnu en gang er beboelsesejendomme, biler og virksomheder blevet beskadiget. Desværre er der tilskadekomne, lyder det fra præsidenten.

Ifølge ukrainske myndigheder blev to personer fredag dræbt under et andet russisk missilangreb i havnebyen Odesa, der ligger i det sydlige Ukraine. Det skriver AFP. Flere personer meldes såret under angrebet.

Kyiv og flere andre byer i Ukraine har jævnligt været under russiske angreb, siden Rusland i februar 2022 invaderede landet.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han overtog embedet i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine.

Foreløbig har han haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

Monsunregn har lørdag ramt Indiens kyst i den sydlige delstat Kerala.

Det er otte dage tidligere end normalt, oplyser indiske vejrmyndigheder ifølge Reuters.

For mange landmænd er det tiltrængt. En hedebølge har hærget, så regnen giver landmændene et håb om en rimelig høst, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge mediet India Today er årets begyndelse på monsunregnen i Kerala den tidligste i de seneste 16 år.

Sidste gang, at monsunen ankom så tidligt til staten, var i 2009 og 2001, skriver mediet.

Sommerregnen er afgørende for den økonomiske vækst i Indien, der er Asiens tredjestørste økonomi.

Den rammer normalt Kerala omkring 1. juni, før den spreder sig landsdækkende i midten af juli. Det giver landmændene mulighed for at plante afgrøder som ris, majs, bomuld, sojabønner og sukkerrør.

Ofte fortsætter de voldsomme regnskyl til oktober.

Monsun er betegnelsen for vindsystemer, der skifter retning med årstiden.

I Asien er sommermonsunen en pålandsvind, der bringer fugtige luftmasser ind over land fra Det Indiske Ocean og Stillehavet. Luftmasserne afgiver store nedbørsmængder.

Selv om regnen er afgørende for at få fyldt vanddepoterne op efter en hed sommer og for dyrkning af afgrøder, fører den også ødelæggelser med sig i form af jordskred og oversvømmelser.

Sidste år omkom flere end 100 personer i juli i Wayanad-distriktet i Kerala, da de blev fanget i jordskred.

I 2018 døde næsten 500 mennesker omkring Kerala, under de værste oversvømmelser der har ramt delstaten i et knap et århundrede.

Antallet af livsfarlige oversvømmelser og jordskred er øget de seneste år. Det har AFP tidligere berettet med henvisning til forskere, der siger, at klimaforandringer forværrer situationen.

Politiet håber fortsat på at få oplysninger fra vidner i det centrale Aarhus efter et røveri af ure for flere millioner kroner fredag.

Det siger en vagtchef lørdag formiddag – næsten et døgn efter kuppet, der fandt sted i en urforretning i Rosensgade.

Indtil videre har politiet kun fået enkelte henvendelser, oplyser vagtchef Martin Christensen i Østjyllands Politi.

– Vi er fortsat meget interesserede i at høre fra folk, siger han.

Appellen rettes blandt andet til beboere i den centrale del af byen, altså i gader som for eksempel Mejlgade og Randersvej og Rosensgade.

Røveriet skete klokken 10.22 mod forretningen Kejser i netop Rosensgade.

De to gerningsmænd brugte blandt andet noget, der ligner en pistol under røveriet, og slap ifølge politiets meldinger fredag væk med ure for millioner af kroner.

Fotos af mændene blev udsendt fredag af politiet i et forsøg på at få hjælp fra offentligheden. De løb begge i retning mod havnen, oplyste politiet fredag.

Til Århus Stiftstidende sagde politiinspektør Brian Voss Olsen fredag, at kuppet virkede planlagt, og at gerningsmændene måske har rekognosceret i flere dage i forvejen.

– Det var en virkelig voldsom og chokerende oplevelse for de tilstedeværende. Alene røveriets voldsomhed får os til at tage situationen meget alvorligt, sagde han blandt andet.

Den slags røverier er forholdsvis sjældne.

I nogle tidligere sager med planlagte røverier mod urforretninger har det siden vist sig, at gerningsmændene var tilrejsende udlændinge.

En serbisk mand fortalte således sidste år i retten, hvordan et røveri mod forretningen Bucherer i Illum var blevet planlagt i byen Nis i Serbien. Han havde opholdt sig i Danmark i ti dage, før han og andre slog til.

Der er gået otte år, siden Sunderland senest var at finde i Premier League.

Men lørdag har traditionsklubben mulighed for at vende tilbage, når holdet spiller mod Sheffield United på Wembley om den sidste oprykningsplads.

Opgøret om oprykning kaldes ofte milliardkampen med henvisning til den store økonomiske gevinst, som den oprykkende klub kan se frem til ved at spille Premier League-fodbold i den kommende sæson.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan vinderen af opgøret indkassere 220 millioner pund. Det svarer til omkring to milliarder kroner.

En oprykning vil falde på et tørt sted for Sunderland, der har været gennem flere mareridtssæsoner, siden klubben i 2017 rykkede ud af den bedste engelske liga.

Dengang kollapsede det i klubben, der rykkede ned igen året efter og havde fire sæsoner i League One.

De seneste mange års nedture har underholdt mange i den populære og tragikomiske Netflix-dokumentar “Sunderland ‘Til I Die”, der gennem flere sæsoner har fulgt den engelske klub på nærmeste hold.

Efter flere års elendigheder arbejdede Sunderland sig dog langsomt tilbage på ret kurs.

I 2022 vendte klubben tilbage til Championship, og lørdag har Sunderland så muligheden for, at der igen skal spilles Premier League efter sommerferien på Stadium of Light.

Helt så længe siden er det ikke, at Sheffield United senest var i Premier League. Siden 2019 har holdet været et elevatorhold mellem øverste og næstøverste niveau.

Senest rykkede holdet op i foråret 2023 for så at rykke ud igen med et brag. Sheffield United blev i 2023/24-sæsonen nummer sjok i Premier League med blot 16 point i 38 kampe.

Holdet er dog kommet hurtigt oven på igen og står i weekendens oprykningsfinale efter en knusende sejr på samlet 6-0 over Bristol City i de to semifinaler.

Forinden endte Sheffield United med 90 point på en tredjeplads i Championships tabel.

Sunderland vandt sin semifinale med samlet 3-2 over Coventry.

Holdet sluttede på fjerdepladsen 14 point efter Sheffield United efter en miserabel afslutning på sæsonen, hvor holdet tabte de sidste fem ligakampe.

Lørdag mødes de to hold så i et opgør med milliarder på spil. Der er kampstart på Wembley klokken 16.