Seneste nyheder

Et skyderi søndag i South Carolina har ført til, at mindst 11 personer er endt på hospitalet.

Det skriver nyhedsbureauet AP og ABC News efter oplysninger fra lokale myndigheder.

Skyderiet fandt sted om aftenen amerikansk tid i byen Little River.

De nærmere omstændigheder bag skyderiet oplyses ikke. Det lokale politi kalder dog skyderiet for en isoleret hændelse, der ikke udgør nogen fare for andre i området.

Mere præcist skal skyderiet være sket på en havnekaj i forbindelse med en markering af Memorial Day.

Memorial Day er en amerikansk helligdag, hvor man mindes faldne soldater.

Videoer fra stedet viser ifølge AP, hvordan snesevis af politibiler og ambulancer strømmede til området.

Men det fik ikke skyderiet til at holde op.

En politibetjent kom uheldigvis til at skyde sig selv i benet, og blev ligesom de øvrige skadede fragtet til hospitalet.

Hans tilstand er stabil, skriver nyhedsbureauet.

Den private organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) påbegynder mandag uddelingen af nødhjælp i Gaza.

Det meddeler organisationen mandag morgen ifølge Reuters oven på flere dages udfordringer med at få nødhjælpen frem til befolkningen i det krigsramte område.

– Vi har planer om hurtigt at opskalere, så vi kan uddele til hele befolkningen i de kommende uger, siger GHF.

Inden ugen er omme, vil nødhjælpen nå ud til mere end én million palæstinensere, lyder det videre.

Uddelingen af nødhjælp sker, efter at 93 lastbiler med nødhjælp onsdag i sidste uge kørte ind i Gazastriben.

En talsperson fra FN oplyste samme dag, at lastbilerne var strandet.

GHF, der i februar blev oprettet til at distribuere nødhjælp i Gaza med støtte fra USA og Israel, meddelte torsdag, at organisationen snart ville være driftsklar.

I løbet af “de kommende dage” ville der blive taget hul på uddelingen af forsyninger i Gaza, lød det torsdag i sidste uge fra GHF.

Flere nødhjælpsorganisationer og FN har kritiseret oprettelsen af GHF og sagt, at den humanitære bistand bliver politiseret på grund af et tæt samarbejde med Israel.

Selv har GHF fastholdt, at Israel “ingen operationel kontrol” vil have over organisationens arbejde.

Natten til mandag meddelte direktøren i GHF, Jake Wood, at han fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning.

Jake Wood forklarede i pressemeddelelsen, at han påtog sig rollen tilbage i marts, fordi han ville gøre, “hvad end han kunne for at lindre lidelserne” i Gaza.

Men siden er det blevet klart for ham, at organisationens plan for uddeling af nødhjælp ikke kan lade sig gøre, hvis GHF skal leve op til humanitære principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Mange vil udnytte den forlængede weekend i Kristi himmelfartsferien til at søge mod sommerhusområder.

Af den grund kan der i perioder opstå tæt trafik og forlænget rejsetid på nogle af de mest travle vejstrækninger i Danmark.

Sådan lyder det fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse mandag.

Det gælder særligt onsdag, som er en af årets store rejsedage.

Ferietrafikken ventes at blande sig med eftermiddagens myldretrafik, hvor Vejdirektoratet forventer kødannelser og længere rejsetid mellem klokken 14 og 19.

Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig væk fra hovedstadsområdet mod Jylland.

Det samme gør sig gældende torsdag på Kristi himmelfartsdag mellem klokken 11 og 14. Her er der dog tale om risiko for “mindre kødannelser”.

Trafikken ventes at kunne blive afviklet uden større forsinkelser hele fredag og lørdag.

Når sommerhusturen eller miniferien venteligt når sin ende søndag, kan det igen mærkes på vejene.

Vejdirektoratet forventer, at hjemrejsetrafikken vil være på sit højeste søndag mellem klokken 11 og 16.

– Husk, at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen naturligt nok er større, når der er mange biler på vejene, skriver Vejdirektoratet.

Her lyder opfordringen, at man holder sig orienteret om trafiksituationen både før og under køreturen.

Det russiske militær oplyser mandag morgen, at russisk luftforsvar har skudt 96 ukrainske droner ned i løbet af natten – herunder seks over Moskva-regionen.

Det skriver Reuters på baggrund af oplysninger fra det russiske nyhedsbureau Tass.

Ukraines militær har ikke bekræftet oplysningerne.

Ifølge Reuters har Moskvas lufthavne Domodedovo og Zjukovskij midlertidigt indstillet flyvninger, oplyser den russiske luftfartsmyndighed Rosaviatsia.

Nyhedsbureauet rapporterer også, at Rusland mandag har sendt droner ind over Ukraine, herunder hovedstaden, Kyiv.

Det bekræfter en talsperson fra det ukrainske militær.

Han siger, at der er skader i Dniprovskyj-distriktet, der strækker sig langs Dnipro-floden.

Ifølge talspersonen er flere vinduer blevet blæst ud fra en beboelsesejendom, og murbrokker er faldet ned over et garagekompleks og et fritidscenters område.

De ukrainske droneangreb mod Rusland kommer, efter at Rusland for tredje dag i streg har sendt droner og missiler ind over nabolandet.

Natten til søndag angreb Rusland Ukraine med 367 missiler og droner.

Der var tale om et af de voldsomste luftangreb på Ukraine under de seneste godt tre års krig i landet, skrev Reuters.

12 personer blev meldt dræbt i angrebet, som blandt andet ramte Ukraines hovedstad.

Lørdag oplyste Ukraines luftvåben, at Rusland natten forinden havde affyret 14 ballistiske missiler og 250 droner mod Ukraine.

Det ukrainske militær kaldte angrebet natten til lørdag for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”.

Kyiv og flere andre byer i Ukraine har jævnligt været under russiske angreb, siden Rusland i februar 2022 invaderede landet.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

Færøerne og Grønland er med, når statsminister Mette Frederiksen (S) mandag er i Finland til et nordisk ministermøde.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og formanden for Naalakkersuisut, altså den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, som er med ved mødet.

Også den tyske kansler, Friedrich Merz, deltager, når Ukraine er på dagsordenen.

Især fra grønlandsk side har der tidligere været kritik af, at landet ikke blev inddraget nok, når der skulle diskuteres om forhold i Norden og i Arktis. Det er der løbende lavet om på den seneste tid og altså også i forbindelse med mandagens møde.

Mette Frederiksen mener, at Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine har “rykket ved vores sikkerhedsmæssige fundament”, så man ikke længere kan tage fred for givet.

– Vi skal handle. Styrke vores fælles sikkerhed. Beskytte vores værdier. Og ruste vores samfund til at modgå både militære og hybride trusler. Det kræver, at vi styrker samarbejdet i Norden, og derfor er jeg glad for, at både Færøerne og Grønland er med i dag, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Statsministeren gentager sit budskab om at stå “urokkeligt” bag Ukraine.

– Det handler om at forsvare frihed, sikkerhed og de værdier, vores samfund bygger på. Det synspunkt deler vi i Norden med Friedrich Merz, som fra begyndelsen har været krystalklar: Europa må sætte sig i spidsen – handle beslutsomt og helhjertet, siger hun.

I weekenden gennemførte russisk militær nogle af de hidtil voldsomste luftangreb på Ukraine siden invasionen for over tre år siden.

En storm af russiske missiler og droner blev sendt ind over store dele af Ukraine. Redningshold rykkede natten til søndag ud til flere end 30 ukrainske byer og landsbyer.

Ikke mindre end 367 missiler og droner strøg hen over nattehimlen. Mindst 12 personer blev dræbt – herunder tre børn – oplyste ukrainske myndigheder efterfølgende ifølge Reuters.

Som led i fejringen af kong Frederik har kongehuset mandag morgen valgt at bringe et billede af den nu 57-årige konge.

Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

– I anledningen af kongens fødselsdag bringes et billede af hans majestæt, skriver kongehuset uden yderligere detaljer om, hvornår billedet er taget.

Det sker, knap fem timer inden at kongen træder ud på balkonen på Frederik VIII’s Palæ i København for at vinke til fremmødte på sin 57-års fødselsdag.

Derudover har kongehuset åbnet for, at man kan skrive en digital fødselsdagshilsen til kongen på hjemmesiden.

Kongehuset deler ofte billeder, når kongefamiliens medlemmer har fødselsdag.

Tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine fyldte 13 år i januar sidste år. Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et “nyt billede” af tvillingparret.

Efterfølgende blev det rettet til, at der “blev bragt et billede”. Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.

Når kongen mandag klokken 12 træder ud på balkonen, har hans nye honnørmarch netop været afspillet for første gang.

Den afspilles i forbindelse livgardens store vagtskifte på kongens 57-års fødselsdag.

Da kong Frederik fejrede sin første fødselsdag som regent sidste år, var hans egen kongelige honnørmarch endnu ikke komponeret, og han blev derfor fejret til lyden af sin tidligere march som kronprins.

Den nye march er blevet til i forbindelse med en konkurrence, hvor formålet var at komponere en ny march til kongen.

Den vindende march er komponeret af David M.A.P. Palmquist.

Siden midten af 1800-tallet har det været en fast tradition, at monarkens personlige honnørmarch spilles ved vagtskiftet på regentens residens samt ved større begivenheder i kongehuset.

Frederik VIII var den første, der fik komponeret sin egen march, og mandag bliver første gang, at kong Frederiks march spilles offentligt.

Byger, blæst, køligere temperaturer og en smule sol.

Vejret bliver en smule efterårsagtigt i årets sidste forårsdage.

Det oplyser Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Det er generelt en temmelig våd uge, vi er på vej ind i, siger meteorologen.

Han anslår, at der de fleste steder i landet vil falde fra 20 til 30 millimeter nedbør de kommende fem dage.

Mandag begynder med solskin. Allerede sent på formiddagen trækker de første byger dog ind over landet.

– Bygerne kan komme med både hagl, torden og kraftige vindstød, siger Klaus Larsen.

Temperaturerne vil mandag ligge mellem 12 til 17 grader, mens vinden vil være jævn til frisk fra sydvestlig retning.

Tirsdag starter det skyede vejr og regnen allerede fra morgenstunden.

– I løbet af dagen klarer det op med nogen sol. Efter opklaringen venter endnu en periode med byger, fortæller meteorologen.

Temperaturerne vil ligge mellem 11 og 16 grader. Vinden bliver let til frisk vind fra syd.

Natten til onsdag bevæger endnu et regnvejr sig indover Danmark. Det betyder, at de fleste også onsdag morgen kan stå op til nedbør.

– Ud på dagen klarer det op med nogen eller en del sol. Det betyder, at det bliver tørvejr ud på eftermiddagen.

Temperaturerne ligger onsdag mellem 12 og 17 grader, mens vinden bliver svag til jævn vind fra forskellige retninger.

Torsdag morgen starter med solskinsvejr. Det fortsætter dog ikke dagen ud.

– I løbet af dagen bliver det skyet, og når vi kommer ud på eftermiddagen breder et regnvejr sig indover landet fra vest. Også om aftenen vil der falde en del byger, siger Klaus Larsen.

Torsdag bliver mere blæsende end de forudgående dage med op til hård vind. Temperaturerne vil ligge mellem 11 og 15 grader.

– Fredag bliver en vaskeægte bygedag med både en del byger, men også en del sol, siger meteorologen.

Det blæsende vejr fortsætter fredag og vinden bliver en smule kraftigere end torsdag. Selv om temperaturerne fortsat vil ligge mellem 11 og 15 grader, vil det føles koldere, vurderer Klaus Larsen.

Nicolas Maduros regeringsparti har vundet stort i Venezuelas parlaments- og regionalvalg søndag.

Det oplyser valgmyndigheden i det sydamerikanske land mandag morgen dansk tid.

Knap 83 procent af stemmerne er gået til Maduros socialistiske parti.

Forud for valget havde flere oppositionspolitikere opfordret vælgerne til at blive hjemme, fordi de regnede med omfattende valgsnyd. En farce, har de kaldt valget.

Selv blev Nicolas Maduro genvalgt som præsident i Venezuela sidste år. En post, som han har siddet på siden 2013. Oppositionen har dog hævdet, at der var tale om valgsvindel.

Både oppositionen og en stor del af det internationale samfund mener, at oppositionskandidaten Edmundo González Urrutia var valgets sande vinder.

Før valget forudså meningsmålingsinstituttet Delphos søndag ifølge AFP, at valgdeltagelsen ville blive 16 procent.

Landets valgmyndighed kommer mandag med et meget højere tal.

Ifølge myndigheden deltog 8,9 millioner ud af de 21 millioner stemmeberettigede. Det svarer til 42 procent.

Valgdeltagelsen var den samme, som blev meldt ud efter valget i 2021. Også her fik Maduros parti flest stemmer. Foruden parlamentet har det socialistiske regeringsparti kontrol over anklagemyndigheden og højesteretten, hvis medlemmer udnæves af politikerne.

Reuters

Den politiske udvikling i Syrien kan åbne muligheder for at få udleveret en terrormistænkt kvinde til Norge.

Det skriver de norske medier Klassekampen og Dagbladet.

Kvinden opholder sig i dag i al-Roj-lejren i Syrien med sin søn.

Hun er sigtet for tilslutning til en terrororganisation og for medvirken til grov terror i forbindelse med et skyderi i Oslo i 2022.

Statsadvokat Sturla Henriksbø forklarer over for Dagbladet, at kvinden befinder sig i et område, som de syriske myndigheder ikke har kontrol over.

Det er i stedet kurdiske myndigheder, der råder over området i det nordlige Syrien.

– Men med den nyeste aftale mellem de centrale syriske myndigheder og de lokale kurdiske myndigheder kan der åbne sig muligheder for at få hende udleveret, siger han.

Kvindens norske advokat, Petar Sekulic, oplyser, at hun ikke ønsker at blive udleveret. Tidligere har hun bedt om hjælp fra Norges myndigheder.

Der er endnu ikke blevet sendt en anmodning om udlevering, siger statsadvokaten.

– Et særligt spørgsmål er, i hvilken grad det vil være muligt at få hentet hendes søn hjem samtidig, så vi ikke gør noget, der fører til, at et mindreårigt barn bliver efterladt alene i lejren i Syrien, siger han.

I skyderiet i 2022 skød og dræbte Zaniar Matapour to personer på barerne Per på Hjørnet og London Pub, som er kendt som et sted for LGBT-personer.

Flere blev desuden såret i angrebet, som skete natten til den 25. juni forud for Oslo Pride.

Matapour blev sidste år dømt til 30 års fængsel for terror.

En anden mand – Arfan Bhatti – er af de norske myndigheder blevet udpeget som hovedmanden bag angrebet.

Han blev udleveret til Norge sidste år, og i april i år blev der rejst tiltale mod ham.

Kvinden, som de norske myndigheder vil have udleveret, har nægtet sig skyldig.

NTB

Nordkorea har tilbageholdt endnu en person, som landet mener, bærer en del af ansvaret for en ulykke, der torsdag skete under søsætningen af et krigsskib.

Det skriver nordkoreanske statsmedier mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere sektioner af skibets bund blev knust, da det store destroyer-skib, der vejer 5000 tons, blev søsat i havnebyen Chongjin.

Satellitbilleder har vist krigsskibet, som er dækket med blå presenninger og ligger på siden med agterstavnen i havnen, melder tænketanken Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Nordkoreanske statsmedier rapporterede søndag, at tre ansatte på et skibsværft var blevet anholdt efter ulykken.

Den nyeste anholdelse i sagen skete søndag, skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.

Den anholdte er Ri Hyong Son, der er en højtstående embedsmand med ansvar for landets våbenindustri.

Han var “i høj grad ansvarlig for forekomsten af den alvorlige ulykke”, skriver KCNA.

Det står ikke klart, præcis hvilken rolle embedsmanden menes at have spillet i forbindelse med ulykken.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede ulykken torsdag. Han har sagt, at ulykken har skadet Nordkoreas “værdighed”, og at de ansvarlige vil blive straffet.

Eksperter har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at ulykken formentlig udspillede sig foran en stor gruppe mennesker, der befandt sig ved havnen.

Ifølge dem har det for Kim Jong-un gjort “ydmygelsen” større, da han med søsætningen ønskede at demonstrere militær magt.

Kim Jong-un har beordret, at skibet skal genopbygges inden et regeringsmøde i juni.

Ifølge KCNA er der blevet lagt en plan for restaureringen, og processen går fremad, lyder det.

Den politiske chef i Nordkoreas forsvarsministerium siger ifølge KCNA, at Nordkoreas styrker “på omhyggelig vis vil kontrollere alle trusler fra fjendens lande og holde dem i skak”.

Chefen for den kontroversielle organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), Jake Wood, har sagt sit job op.

Det oplyser GHF i en pressemeddelelse natten til mandag dansk tid.

GHF er blevet oprettet til at distribuere nødhjælp i krigsramte Gaza. Organisationen støttes af USA og Israel og er blevet anklaget for at arbejde tæt sammen med Israel.

Jake Wood forklarer i pressemeddelelsen, at han påtog sig rollen tilbage i marts, fordi han ville gøre, “hvad end han kunne for at lindre lidelserne” i Gaza.

Men siden er det blevet klart for ham, at organisationens plan for uddeling af nødhjælp ikke kan lade sig gøre, hvis man skal leve op til humanitære principper, siger han.

Han henviser til principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Jake Wood stopper med øjeblikkelig virkning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Flere nødhjælpsorganisationer og FN har kritiseret oprettelsen af GHF og sagt, at humanitær bistand bliver politiseret.

Selv har GHF fastholdt, at Israel “ingen operationel kontrol” vil have over organisationens arbejde.

Gaza Humanitarian Foundation blev etableret i februar og har hovedkontor i Genève i Schweiz.

I sidste uge meldte organisationen, at den snart ville være driftsklar. I løbet af “de kommende dage” ville der blive taget hul på uddelingen af forsyninger i Gaza, oplyste GHF torsdag.

GHF mener selv, at dets system til sikker levering af nødhjælp er det eneste system, der kan få nødhjælp ind i Gaza “på et holdbart grundlag”.

Konkret har GHF sagt, at organisationen vil oprette fire sikre distributionssteder. Tre i det sydlige Gaza og et i det centrale Gaza.

For at sikre, at nødhjælpen ikke ender hos den militante bevægelse Hamas eller kriminelle organisationer, vil GHF bruge sikkerhedsfirmaer til at transportere nødhjælpen fra grænseovergange til distributionsstederne.

Herfra vil nødhjælpen blive uddelt til befolkningen af civile nødhjælpsarbejdere, har det lydt.

Israel indførte i marts en total blokade, så ingen nødhjælp kunne komme ind i Gaza.

Efter stort pres fra det internationale samfund meldte landet sidste søndag, at en begrænset mængde nødhjælp ville få lov til at komme ind i Gaza for at undgå en sultkatastrofe.

AFP

En tysk-amerikansk statsborger er ved en domstol i New York i USA blevet tiltalt for at forsøge at angribe en amerikansk ambassadebygning i den israelske storby Tel Aviv.

Det oplyser USA’s justitsministerium søndag.

Ifølge anklagemyndigheden i New York dukkede den 28-årige mand den 19. maj op ved ambassadebygningen med en rygsæk med hjemmelavede brandbomber.

Her kom manden i karambolage med en vagt, der forsøgte at pågribe manden. Manden løb fra stedet, men tabte under flugten sin taske.

Politiet fandt efterfølgende frem til manden, der havde gemt sig på et nærliggende hotel. Her tilbageholdt det manden, der efterfølgende blev sendt til USA, hvor han blev anholdt ved sin ankomst, skriver justitsministeriet ifølge AP.

Ifølge anklagemyndigheden havde manden samme dag i et opslag på det sociale medie Facebook skrevet “slut jer til mig, når jeg brænder ambassaden ned”.

– Død over Amerika, død over amerikanerne, og fuck Vesten, skrev manden, inden han begav sig hen til ambassadebygningen i Tel Aviv.

Bygningen er en afdelingen af USA’s ambassade i Israel. Den amerikanske præsident, Donald Trump, rykkede i 2018 ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem.

Den 28-årige mand er desuden under anklage for at have kommet med dødstrusler mod Donald Trump.

Det fremgår ikke, hvordan manden skal have fremsat dødstruslerne.

– Den tiltalte er anklaget for at planlægge et ødelæggende angreb rettet mod vores ambassade i Israel og for at true amerikanere og præsident Trump på livet, siger den amerikanske justitsminister, Pam Bondi.

– Denne afskyelige og voldelige adfærd vil ikke blive toleret hverken herhjemme eller i udlandet, siger Kash Patel, der er direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Hvis manden findes skyldig, risikerer han at blive idømt fængsel i op til 20 år samt en bøde på 250.000 dollar, oplyser justitsministeriet.

AFP

Mindst 20 personer er blevet dræbt, og over 20 er blevet såret i et israelsk angreb i Gaza natten til mandag.

Det melder unavngivne militærlæger ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet var ifølge kilderne målrettet en skole i Daraj-kvarteret i Gaza By, hvor fordrevne mennesker havde søgt tilflugt.

Ifølge militærlægerne er der kvinder og børn blandt de dræbte.

Det er ikke blevet bekræftet af myndighederne i Gaza. Israel har ikke kommenteret angrebet.

Israels angreb på Gaza er intensiveret siden den 17. maj, og der er meldinger om dræbte hver eneste dag.

Søndag aften lød det fra Røde Kors på det sociale medie Instagram, at to ansatte fra Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC) var blevet dræbt i deres hjem under et angreb mod byen Khan Younis i det sydlige Gaza.

I byen Jabalia blev en lokal journalist og en højtstående embedsmand dræbt på omtrent samme tidspunkt, skrev Reuters.

Situationen i Gaza er blevet endnu mere kritisk, fordi en israelsk blokade siden marts har afholdt nødhjælp fra at komme ind i Gaza. Det har affødt international kritik, og flere organisationer har advaret om en humanitær katastrofe i enklaven.

Søndag den 18. maj lød det fra Israel, at man ville tillade begrænset nødhjælp til Gazastriben.

FN meddelte onsdag, at man var begyndt at sende 90 vognladninger med hjælp ind i Gaza.

Organisationer i området har dog advaret om, at der slet ikke kommer nok nødhjælp ind.

Under en våbenhvile på 42 dage tidligere på året var der ifølge FN 4000 lastbiler med nødhjælp, som kom ind i Gaza hver uge.

Inden krigen, som fulgte efter Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, var der dagligt omkring 500 lastbiler, som kom ind i Gaza.

Krigens udvikling har fået flere vestlige lande til at true med sanktioner. Det gælder både et flertal af EU-landene samt Storbritannien og Canada.

Israels regering har svaret igen, og herfra lyder det blandt andet, at den militante bevægelse Hamas er skyld i, at krigen i Gaza fortsætter.

Det var Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor 1200 personer blev dræbt, og 250 blev taget som gidsler, der fik konflikten mellem de to parter til at eskalere.

Hvis Rusland forsøger at erobre hele Ukraine, vil det føre til Ruslands undergang.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag i et opslag på Truth Social efter omfattende luftangreb i Ukraine over weekenden.

– Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til Ruslands Vladimir Putin, men der er sket noget med ham. Han er blevet fuldstændig skør.

– Jeg har altid sagt, at han vil have hele Ukraine, ikke bare en del af det. Måske er det ved at vise sig at være sandt, men hvis han gør det, vil det føre til Ruslands undergang, skriver Trump.

Han henviser til, at missiler og droner “helt uden grund” er blevet affyret mod byer i Ukraine.

Tidligere på natten sagde den amerikanske præsident til journalister, at han overvejede at indføre hårdere sanktioner mod Rusland.

Her kritiserede han også den russiske præsident.

– Jeg ved ikke, hvad der er galt med ham. Hvad fanden er der sket med ham? Ikke? Han dræber en masse mennesker. Det er jeg ikke glad for (I’m not happy about that, red.), sagde Donald Trump.

Natten til søndag rykkede redningshold ud til flere end 30 byer i Ukraine efter det, der beskrives som et af de hidtil voldsomste russiske angreb under krigen. Mindst 12 personer blev dræbt, oplyste ukrainske myndigheder søndag.

I angrebet blev 367 droner og missiler sendt afsted mod Ukraine.

Krigen i Ukraine har stået på i over tre år, og Trump har i de seneste måneder forsøgt at få begge sider til at gå med til en våbenhvile.

Tidligere har han rost Putin, men i de sidste uger har Trump ifølge Reuters i stigende grad været frustreret over Ruslands ageren i forhandlingerne om fred i Ukraine, som er strandet.

Trump er også kritisk over for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

I sit opslag natten til mandag skriver Trump, at Zelenskyj ikke gør sit land nogen tjenester ved at udtale sig, som han gør.

– Alt, der kommer ud af hans mund, skaber problemer. Jeg kan ikke lide det, og det skal stoppe, skriver Trump.

Zelenskyj skrev søndag på det sociale medie X, at stilhed fra blandt andre USA opmuntrede Putin til at fortsætte krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han har talt i telefon med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der har bedt ham om at forlænge en toldpause til 9. juli, og at han har accepteret.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg accepterede forlængelsen. Det var mit privilegie at gøre det. Kommissionsformanden sagde, at forhandlingerne vil begynde hurtigt. Tak for din opmærksomhed på denne sag!, skriver Trump.

Ursula von der Leyen skrev sent søndag aften på X, at hun havde talt i telefon med Trump.

Her understregede hun, at EU har brug for en forlængelse i toldpausen frem til 9. juli, hvis unionen skal nå frem til en god handelsaftale med USA.

– EU og USA deler verdens mest betydningsfulde og tætte handelsforhold. Europa er klar til at fremme forhandlingerne hurtigt og resolut. For at opnå en god aftale har vi brug for tiden indtil den 9. juli, lød det fra von der Leyen.

Opkaldet fandt sted, efter at Trump fredag skrev på sit sociale medie, Truth Social, at forhandlinger med EU var gået i hårknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Efterfølgende sagde blandt andre Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark og resten af EU er klar til at forsvare deres interesser i en eventuel handelskrig med USA.

Meldingen fra Trump natten til mandag er blot den seneste af en sand byge af forskellige udtalelser om told de seneste måneder.

Siden sin indsættelse har han præsenteret toldsatser mod næsten alle verdens lande. I forvejen er landene i EU og de fleste andre lande pålagt ti procent basistold.

Basistolden blev præsenteret i april.

Han præsenterede dog også en langt højere told på en række lande og områder – herunder 20 procent told på EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med landene og EU enkeltvis.

EU-tolden blev således dengang meldt halveret frem til 8. juli, indtil Trump fredag meldte, at planen var ændret.

Etableringen af et nyt lager til Danmarks atomaffald på Risø ved Roskilde er endnu en gang forsinket.

Det oplyser Dansk Dekommissionering, der har ansvar for opbevaringen af radioaktivt affald, til Politiken.

Nu ventes det, at lageret tidligst står klar i 2030. Indtil nu var planen, at byggeriet skulle være færdigt i 2029.

Oprindeligt skulle lageret tages i brug i 2023, men projektet er blevet udskudt ad flere omgange.

Arbejdet med det nye lager har vist sig at være “ganske omfangsrigt”, siger Mikkel Øberg, der er direktør for strålingsbeskyttelse i Dansk Dekommissionering, til Politiken.

– Og det er også blevet tydeligt, at der er ganske mange myndigheder involveret. Og i takt med at vi konkretiserer projektet, bliver det tydeligt, at der er nogle ting, der kræver noget mere diskussion andre steder i beslutningskæden, siger han til avisen.

Størstedelen af det nuværende affald på Risø består af kontamineret materiale fra for eksempel hospitaler og lavaktivt skrald som gamle brandalarmer.

Ifølge Dansk Dekommissionering er der 10.000 til 15.000 kubikmeter affald, skriver Politiken.

I 2018 blev det politisk besluttet, at man skulle opgradere lagerfaciliteterne på Risø for at sikre lagringen af atomaffald mod for eksempel stormfloder og klimaforandringer.

Her blev det også besluttet, at det radioaktive affald skal oplagres på Risø indtil senest 2073, hvor et dybtliggende slutdepot, skal tages i brug.

Forskningsstationen på Risø har eksisteret siden 1957. Anlæggene blev taget i brug for at udforske atomenergiens muligheder.

Men i 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skulle være en del af den danske energiforsyning, og i 2000 blev det sidste anlæg på Risø taget ud af drift.

For nylig har statsminister Mette Frederiksen (S) dog åbnet for muligheden for en lempelse af reglerne for forbuddet mod atomkraft.

De øvrige regeringspartier Venstre og Moderaterne er ligeledes klar til at afskaffe forbuddet om atomkraft.

For at opnå en god handelsaftale med USA har EU behov for at bruge tiden frem til 9. juli.

Det skriver EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på den sociale platform X søndag aften. Det sker, efter at hun har talt i telefon med USA’s præsident, Donald Trump.

Den 2. april præsenterede Trump sin told for alverdens lande. Varer fra EU skulle eksempelvis pålægges en told på 20 procent.

Tolden trådte i kraft 9. april. Men samme dag meddelte Trump, at han med øjeblikkelig virkning ville indføre en toldpause på 90 dage. Den pause står altså til at udløbe 9. juli.

Søndag aften skriver Leyen, at hun har haft en “god telefonsamtale” med den amerikanske præsident.

– EU og USA deler verdens mest betydningsfulde og tætte handelsforhold. Europa er klar til at fremme forhandlingerne hurtigt og resolut. For at opnå en god aftale har vi brug for tiden indtil den 9. juli, lyder det videre.

Trump meddelte fredag, at forhandlingerne om en handelsaftale med EU er gået i hårdknude.

Han mener derfor, at der skal indføres 50 procent told på varer, der eksporteres fra EU til USA.

Trump har begrundet truslen med, at USA’s handelsunderskud over for EU er “totalt uacceptabelt”.

I forvejen er landene i EU og de fleste andre lande pålagt ti procent basistold.

Trump har endnu ikke kommenteret meldingen fra von der Leyen. Det fremgår ikke, hvor længe de to har talt i telefon sammen.

Trump blev indsat som USA’s præsident i januar. Siden har hans kurs på toldområdet været præget af forskellige udmeldinger.

Under toldpausen er der blandt andet blevet fastholdt en told på 25 procent for biler, stål og aluminium.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efter Trumps udmelding fredag, at Danmark og resten af EU er klar til at forsvare deres interesser i en eventuel handelskrig med USA.

– EU ønsker at forhandle en løsning, hvis det kan lade sig gøre, men vi er samtidig klar til at forsvare vores interesser med robuste og proportionale modsvar om nødvendigt, sagde Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Omkring 21 millioner vælgere har mulighed for at afgive deres stemme ved søndagens valg i Venezuela.

Men under en femtedel af vælgerne ventes at dukke op.

I hvert fald forudsiger meningsmålingsinstituttet Delphos, at valgdeltagelsen bliver på 16 procent. Størstedelen ventes at være støtter af præsident Nicolás Maduro.

Det skriver nyhedsbureauet AFP. Parlaments- og regionalvalget afholdes ti måneder efter det sydamerikanske lands seneste præsidentvalg.

Her erklærede Nicolas Maduro sig som valgets vinder. Men oppositionen har hævdet, at der var tale om valgsvindel.

Både oppositionen og en stor del af det internationale samfund mener, at oppositionskandidat Edmundo González Urrutia var valgets sande vinder.

Urrutia måtte efter valget flygte fra Venezuela, og i december fik han asyl i Spanien.

Derudover har landets oppositionsleder, María Corina Machado, opfordret venezuelanere til ikke at legitimere det, de anser som værende endnu et fupvalg.

Valgstederne åbnede klokken 06 søndag morgen lokal tid – klokken 12 dansk tid.

Ved middagstid – lokaltid – rapporterede AFP-journalister fra valgsteder i hovedstaden Caracas samt San Cristóbal og Barinas, at kun en håndfuld vælgere var mødt op.

Det er uklart, præcis hvor mange vælgere der har mulighed for at stemme disse steder.

En mindre del af oppositionen- ledet af den tidligere præsidentkandidat Henrique Capriles – har afvist opfordringen om et boykot.

Det sker med den begrundelse, at tidligere vælgeres afholdelse fra at stemme blot har givet Maduro mulighed for at udvide sit greb om magten.

– Vi skal stemme som en form for modstand, siger Capriles, der stiller op til Nationalforsamlingen, ifølge AFP.

Valgstederne lukker officielt klokken 18 lokal tid – ved midnat dansk tid. De skal dog holdes åbne, så længe der står vælgere i kø, skriver AFP.

Blot to dage inden valget blev den fremtrædende oppositionspolitiker Juan Pablo Guanipa anholdt. Han har tidligere har siddet i parlamentet og er en tæt samarbejdspartner med landets oppositionsleder, María Corina Machado.

Ifølge indenrigsminister Diosdado Cabello blev Guanipa anholdt, fordi han angiveligt har stået i spidsen for et “terrornetværk”. Ifølge ministeren havde det planlagt angreb i forbindelse med parlaments- og regionalvalget.

I et opslag på den sociale platform X lød det fra Guanipa, at han var “blevet bortført af Maduro-regimets styrker”.

Både Guanipa og Machado gik efter præsidentvalget i skjul.

Christian Eriksen fik lov til at score i det, der viste sig at blive hans afskedskamp for Manchester United, som søndag rundede en skuffende sæson af med at slå Aston Villa 2-0.

På forhånd vidste man dog ikke, om det var Eriksens sidste kamp for klubben. Men det var det.

Kort efter slutfløjt har Manchester United meddelt på sin hjemmeside, at Christian Eriksen stopper i klubben denne sommer.

Det samme gør veteranen Johnny Evans og svenske Victor Lindelöf.

Eriksens exit kommer ikke som den store overraskelse. Han har kontraktudløb denne sommer, og engelske medier har tidligere meldt, at danskeren kontrakt ikke ville blive fornyet. Det er nu bekræftet.

Det blev til tre sæsoner hos Manchester-klubben, der hentede ham på en fri transfer fra Premier League-rivalen Brentford. Han spillede et halvt år i Brentford, som skrev kontrakt med ham, da han gentoptog karrieren efter sit uhyggelige hjertestop under EM i 2021.

Indehaveren af den danske landskampsrekord nåede lidt over 100 kampe på sine tre år i United. I dem blev det til 8 scoringer og 18 målgivende afleveringer.

Sidste år var han med til at sikre klubben FA Cup-titlen.

Han har været i klubben, i en tid hvor holdet under først Erik ten Hag og senest Ruben Amorim har haft meget svært ved at finde vej tilbage i toppen af engelsk fodbold.

Ganske vist nåede holdet i denne sæson Europa League-finalen, som man tabte 0-1 til Tottenham, men slutplaceringen som nummer 15 i Premier League er historisk ringe.

Det er den dårligste siden etableringen af Premier League og faktisk den dårligste i den bedste række, siden holdet rykkede ned i næstbedste række i 1974.

33-årige Christian Eriksen fik dog lov til at sætte punktum med et mål og en sejr. Den normale straffesparksskytte Bruno Fernandes overlod bolden til Eriksen, så han fra pletten kunne gøre det til 2-0 mod Aston Villa.

Hvor Eriksen fortsætter karrieren vides ikke.

Det helt store gulddrama udeblev, da FC København søndag vandt det danske mesterskab for 16. gang i klubbens historie.

En lynscoring af FCK, som endte med at vinde 3-0 over FC Nordsjælland i sidste spillerunde af Superligaen, dæmpede den indledende spænding.

Samtidig kæmpede FC Midtjylland langt mere med at vinde, men det forsvarende mesterhold besejrede dog Randers FC hjemme med 3-2.

Med de resultater endte FCK med at vinde mesterskabet med et forspring ned til FCM på et enkelt point. Men det var også rigeligt.

Det havde ellers været nemt at forestille sig et andet scenarie med langt mere dramatik.

Spoler man tiden et år tilbage stod Brøndby i samme situation som FCK. Men Brøndby endte med at smide guldet væk i sidste spillerunde med et nederlag hjemme til AGF. Og så slog FCM til som en klapperslange og tog guldet.

Det var aldrig for alvor tæt på at ske søndag.

Forløsningen for det sitrende hjemmepublikum i Parken kom allerede efter lidt under to minutters spil.

FCK’s kantspiller Elias Achouri modtog en pasning fra Victor Froholdt, og tuneseren fik masser af tid og plads til at tage et par træk foran feltkanten og hamre bolden fladt i nettet ude ved den ene stolpe.

Dermed fik FCK en drømmestart på kampen, for med det resultat kunne guldet ikke fravristes københavnerne, der på forhånd førte med et enkelt point ned til FCM.

Efter 13 minutter kom FCM foran 1-0 hjemme mod Randers på et mål af backen Kevin Mbabu, men målet havde ikke samme effekt inde i Parken, som havde det stadig stået 0-0.

På dette tidspunkt ville en enkelt FCN-scoring dog sende guldet til Herning.

FCN-angriberen Benjamin Nygren testede nerverne i Parken med et drøn af et langskud, men FCK-keeper Diant Ramaj var på plads i buret med en parade.

Froholdt var kort efter på spil i den anden ende som en dansk udgave af Diego Maradona, men driblingerne mellem fire FCN-spillere og en afslutning på keeper Andreas Hansen endte kun med et hjørnespark.

I Herning udlignede Randers-topscorer Simen Nordli på et straffespark, og 1-1-stillingen piftede endnu mere spænding ud af guldkampen.

Mod slutningen af første halvleg udgik to FCK-spillere med skader.

Cornelius, som havde en gigantisk chance for at fordoble føringen, blev skadet i skudøjeblikket og erstattet med Viktor Claesson.

Kort efter ramlede FCK-stopperen Gabriel Pereira og FCN-kollegaen Lucas Høgsberg sammen, og brasilianeren udgik med en hjernerystelse.

Ind kom Kevin Diks, der gjorde comeback efter en skade og samtidig spillede sin afskedskamp for FCK.

De traditionelle badedyr var udskudt og blev i stedet for i det 13. minut kylet rundt i støvregnen blandt mange af de 35.972 tilskuere i Parken.

Sommerunderholdningen skulle ikke være skyld i et guldkiks, havde det lydt i optakten.

Det var der dog heller ikke fare for.

Få minutter inde i anden halvleg gentog FCK bedriften med et tidligt mål. Denne gang slog den for tiden målflittige angriber Jordan Larsson til og gjorde det til 2-0 efter oplæg fra Achouri.

Diks øgede til 3-0 på et straffespark efter en time, og FCK kunne godt lægge de store Carlsberg-flasker på køl. Klubbens 16. mesterskab var i hus.

I Herning scorede Randers-spilleren Elies Mahmoud til 2-1 efter 73, og selv om Edward Chilufya scorede to gange i slutfasen for FCM og skaffede en smal sejr, så var der ikke meget mere at komme efter i forhold til guldet.

Slutfløjtet var lydt i Herning, men bolden skulle lige trilles rundt i yderligere nogle minutter i Parken, før mesterskabet var en realitet og kunne fejres.