Seneste nyheder

Det amerikanske militær forbereder sig på aktivering af flere hundrede soldater fra Nationalgarden i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger to unavngivne amerikanske embedsmænd natten til mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvorvidt soldaterne skal indsættes eller ej, siger de to embedsmænd.

De tilføjer, at soldaterne er klar til at blive indsat.

Hvilke arbejdsopgaver Nationalgarden vil få, såfremt den indsættes i Washington D.C, er på nuværende tidspunkt uvist, siger en af embedsmændene.

De mulige arbejdsopgaver kan blandt andet være administrative, ligesom der kan være tale om beskyttelse af føderale betjente, lyder det fra embedsmanden.

I sidste uge lød det fra Trump, at han overvejer at tage føderal kontrol over forbundshovedstaden.

Han mener, at kriminaliteten i byen er kommet ud af kontrol og meldte sig parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der tages hårdere hånd om de kriminelle.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Fredag blev der på ordre af Det Hvide Hus skruet midlertidigt op for antallet af betjente i byen. Søndag oplyste en embedsmand, at 450 føderale betjente var blevet indsat i byen lørdag.

Trump skrev søndag på sit sociale medie, Truth Social, at han vil have de hjemløse sendt ud af Washington D.C.

– De hjemløse skal flytte ud øjeblikkeligt. Vi vil give jer et sted at bo, men langt væk fra hovedstaden. Kriminelle, I behøver ikke at flytte ud. Vi vil sætte jer i fængsel, hvor I hører til, skrev han.

I samme opslag oplyste han, at han mandag vil holde pressemøde, og at han vil gøre hovedstaden mere sikker.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne. Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

Den svenske aktivist Greta Thunberg deltager i et nyt initiativ med skibe, der vil sejle til Gaza i slutningen af august for at levere nødhjælp.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Den 31. august vil vi iværksætte det største forsøg nogensinde på at bryde den ulovlige belejring af Gaza, skriver hun i opslaget.

Over 20 skibe vil sætte sejl fra Spanien og sejle mod Gaza samtidig, lyder det.

I opslaget er vedhæftet en video fra gruppen Global Sumud Flotilla, som står bag initiativet.

Ud over Greta Thunberg kan man i videoen se adskillige andre aktivister og berømtheder, heriblandt den svenske skuespiller Gustav Skarsgård. Han beskriver initiativet som en fælles indsats fra koalitioner, organisationer og almindelige mennesker fra hele verden.

Den 4. september vil mindst 20 skibe tilslutte sig initiativet fra havne i blandt andet Tunesien, skriver Thunberg i opslaget.

Sideløbende vil gruppen af aktivister mobilisere over 44 lande til at deltage i demonstrationer og indsatser til støtte for palæstinensere.

Det fremgår ikke, om Thunberg kommer til at være med om bord på et skib eller en båd som led i initiativet.

I juni var hun med om bord på en båd, der sejlede mod Gaza og havde 12 aktivister om bord. Båden hed “Madleen” og blev opbragt af den israelske hær i internationalt farvand den 9. juni og bugseret til den israelske havn Ashdod.

Thunberg blev deporteret, mens andre aktivister blev tilbageholdt i Israel.

Sejlturen blev organiseret af Freedom Flotilla Coalition, efter at Israel på det tidspunkt var blevet mødt af en voksende international kritik på grund af den humanitære situation i Gaza.

Global Sumus Flotilla stod bag initiativet med båden “Handala”, der i slutningen af juli blev stoppet af israelske soldater, da var på vej til Gaza. Den skulle have leveret nødhjælp til området.

“Handala” befandt sig angiveligt omkring 100 kilometer fra Gazastriben, da israelske soldater gik om bord på den.

Gruppen beskriver på sin hjemmeside sig selv som en uafhængig og international organisation, der ikke har nogen forbindelse til hverken regeringer eller politiske partier.

På donationssiden beskrives det nye initiativ som ikke-voldeligt.

Regeringen vil stoppe den danske rekruttering af sundhedsmedarbejdere fra tredjelande som Indien, Bangladesh og Nepal.

Det skriver Berlingske.

Det sker, fordi der ikke længere er behov for dem i Danmark. Især sygeplejersker er der kommet flere af på hospitalerne, og sundhedsvæsenet er et bedre sted, end det var for få år siden, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Derfor har regeringen fremsat et lovudspil, som fastsætter kvoter for autorisationsansøgninger fra sygeplejersker og andre sundhedspersoner fra tredjelande.

Regeringen præsenterede i januar, at man vil afsøge muligheden for at hente sosu’er og sygeplejersker fra tredjelande, der er lande uden for EU.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejste desuden til Indien for at hente sygeplejersker til Danmark i februar sidste år.

Rekrutteringen af sygeplejersker fra Indien og Filippinerne er blevet kritiseret, fordi landene allerede selv mangler sygeplejersker.

Det kan ifølge forskere presse deres sundhedssystemer yderligere, hvis flere af deres sygeplejersker tager til Danmark i stedet for at arbejde i hjemlandet.

Og der er sket en kraftig stigning i antallet af sygeplejersker fra lande som Pakistan, Nepal, Bangladesh og Iran, der gerne vil til Danmark for at arbejde og bo med deres medfølgende familier.

I 2024 og de første fem måneder af i år er der kommet 7310 autorisationsansøgninger fra sundhedsmedarbejdere fra tredjelande, skriver Berlingske.

Derfor er der ikke længere behov for flere, siger Sophie Løhde til avisen.

– De kommer hertil med store forhåbninger for fremtiden, men har ofte svært ved at få en dansk autorisation og ender med at skulle rejse skuffede hjem. Det er bestemt ikke en ønskværdig situation.

De nye regler skal efter planen træde i kraft den 1. oktober.

Et jordskælv med en beregnet styrke på 6,1 ramte søndag aften provinsen Balikesir i den nordvestlige del af Tyrkiet.

Det oplyser den tyrkiske indenrigsminister, Ali Yerlikaya, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tyrkiets katastrofeberedskabsmyndighed oplyser, at jordskælvet fandt sted klokken 19.53 lokal tid – klokken 18.53 dansk tid.

Rystelserne kunne ifølge myndigheden mærkes i flere af Tyrkiets provinser, heriblandt i den tyrkiske storby Istanbul og turistområdet Izmir.

En person har mistet livet, mens 29 personer er såret som følge af skælvet, oplyser Yerlikaya og tilføjer, at 16 bygninger er styrtet sammen.

– En 81-årig døde efter at være blevet reddet ud fra under murbrokkerne, siger indenrigsministeren ifølge AFP til journalister i distriktet Sindirgi, der var jordskælvets epicenter.

Han tilføjer, at ingen af de 29 tilskadekomne har pådraget sig alvorlige skader.

To personer er blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb på Tula-regionen i det vestlige Rusland.

Det melder en regional embedsmand i Rusland og landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet var ifølge kilderne også målrettet regionen omkring den russiske hovedstad, Moskva, og andre russiske regioner.

Ud over de to døde er to personer blevet indlagt på hospitalet efter angrebet, lyder det fra Tulas guvernør, Dmitrij Miljajev, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver Reuters.

Det russiske forsvarsministerium oplyser videre, at dets luftforsvar sent søndag destruerede 27 ukrainske droner på tre timer. Heraf blev 11 registreret i Tula-regionen, én i Moskva-regionen og resten i fire andre regioner.

Tidligere søndag aften lød det ifølge nyhedsbureauet AFP fra ukrainsk politi, at seks personer var blevet dræbt af russiske angreb i Ukraine.

12 personer blev desuden såret i et russisk angreb på en travl busstation i byen Zaporizjzja i den sydlige del af landet.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har meldt ud, at han skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 15. august.

De to ledere skal på mødet tale om, hvordan Ruslands tre et halvt år lange krig i Ukraine kan blive afsluttet. Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Mødet mellem Trump og Putin skal afholdes i den amerikanske delstat Alaska – et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867.

USA’s Nato-ambassadør, Matthew Whitaker, siger søndag aften til mediet CNN, at det er muligt, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil deltage i Nato-mødet.

– Jeg tror helt sikkert, at det er muligt, siger han og understreger, at beslutningen ligger hos Trump.

– Hvis han synes, at det er det bedste scenarie at invitere Zelenskyj, så vil han gøre det, siger han.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, sagde søndag, at han håbede og gik ud fra, at Zelenskyj vil deltage i mødet, skriver AFP.

Reuters

En journalist for det arabiske medie Al Jazeera er søndag blevet dræbt i et angreb i Gaza By.

Det skriver Israels militær, IDF, i et opslag på X, mens direktør for al-Shifa-hospitalet fortæller det til Al Jazeera.

Der er tale om den 28-årige journalist Anas al-Sharif.

IDF hævder, at journalisten var en del af den militante Hamas-bevægelse.

– Anas al-Sharif var leder af en terrorcelle i terrororganisationen Hamas og var ansvarlig for at fremme raketangreb mod israelske civile og soldater fra IDF, skriver militæret i opslaget.

Ifølge hospitalsdirektøren ser det ud til, at angrebet var målrettet.

Al-Sharif befandt sig angiveligt i et telt, der var tiltænkt journalister, uden for hospitalets hovedindgang, da teltet blev ramt af et israelsk angreb.

Mindst syv personer har ifølge hospitalsdirektøren mistet livet under angrebet. Ifølge Al Jazeera var to af de dræbte journalister, mens tre var kamerafolk.

Ifølge mediet er ni af dets journalister blevet dræbt i israelske angreb siden 7. oktober 2023, hvor konflikten mellem Israel og Hamas brød ud i lys lue.

Ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) advarede i juli om, at al-Sharifs liv var i fare på grund af hans reportager fra Gaza.

Irene Khan, der er FN’s særlige rapportør for ytrings- og meningsfrihed, kaldte i samme måned de israelske beskyldninger mod journalisten for ubegrundede, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel har beskyldt Al Jazeera for at samarbejde med Hamas og være partisk i dækningen af krigen.

Sidste år lød det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at hans regering havde besluttet at lukke for mediet i Israel.

Al Jazeera afviste i den forbindelse anklagerne om ensidighed og propaganda fra Israel.

I januar besluttede også den palæstinensiske selvstyremyndighed at lukke midlertidigt ned for udsendelser fra tv-kanalen.

Selvstyremyndigheden begrundede beslutningen med det, som den kaldte “opildnende” materiale.

Mediet er ejet og finansieret af Qatar, som har rolle som mægler i forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og Hamas.

Halvdelen af de anholdte ved en demonstration i Storbritannien lørdag til støtte for gruppen Palestine Action var 60 år eller ældre.

Det viser tal fra politiet i landet ifølge det britiske medie The Guardian.

Palestine Action blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

Siden forbuddet trådte i kraft, har der været afholdt flere demonstrationer over hele Storbritannien til støtte for gruppen.

Ifølge The Guardian var lørdagens demonstration den største siden indførslen af forbuddet.

I alt blev 532 personer anholdt under lørdagens protest, som fandt sted lørdag ved Parliament Square i landets hovedstad, London.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Gennemsnitsalderen for de anholdte var ifølge politiet 54 år.

263 var mænd og 261 kvinder.

Størstedelen blev anholdt, fordi de fremviste skilte eller plakater til støtte for Palestine Action, skriver politiet.

Ti blev anholdt for andre forseelser, heriblandt vold mod betjente og overtrædelse af loven om offentlig orden.

En af de anholdte var 75-årige sir Jonathan Porrit, der har en fortid som regeringsrådgiver. Han er efter anholdelsen blevet løsladt mod kaution.

Porrit fortæller til The Guardian, at han længe har været bekymret over indskrænkningen af borgerrettigheder under skiftende regeringer.

– Jeg synes, at det er en overreaktion fra indenrigsministeren, der forsøger at lukke munden på dem, der er dybt bekymrede over det, der sker i Gaza, siger han om forbuddet mod Palestine Action.

Beslutningen om at forbyde gruppen blev introduceret, efter at to medlemmer af gruppen brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Britisk politi har ifølge AFP anslået, at der blev lavet skader for omkring syv millioner pund. Det svarer til cirka 60,2 millioner kroner.

Forbuddet har også mødt kritik fra andre fronter.

I slutningen af juli kaldte FN beslutningen for et “foruroligende” misbrug af britisk terrorlovgivning.

Seks personer er blevet dræbt af russiske angreb i Ukraine søndag.

Det oplyser ukrainsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samme dag har en russisk bombe ifølge ukrainske myndigheder ramt en travl busstation i byen Zaporizjzja i den sydlige del af landet.

Mindst 12 personer skulle være blevet såret i angrebet ved busstationen.

Derudover oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet, at tre strandgæster er blevet dræbt i kystbyen Odesa ved Sortehavet, da de under svømning i et forbudt område udløste miner.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa omkom de tre gæster i to forskellige eksplosioner.

Områdets guvernør, Oleh Kiper, oplyser til det tyske nyhedsbureau, at der er tale om to mænd og én kvinde, der svømmede i områder, som ikke er godkendt til badning.

Guvernøren nævnte ikke direkte miner, men ifølge dpa er store dele af Odesas kyststrækning fyldt med ikke-eksploderet ammunition.

Meldingerne om fortsatte angreb kommer på et tidspunkt, hvor USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blevet enige om at mødes den 15. august og diskutere mulige løsninger på krigen.

Det annoncerede både USA og Rusland natten til lørdag.

De to præsidenter skal efter planen mødes i den amerikanske delstat Alaska – et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867.

Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Inden annonceringen af det forestående møde sagde Trump fredag, at der vil blive foretaget “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart ville blive drøftet.

Men ingen form for afgivelse af ukrainsk territorium kan komme på tale, understreger Zelenskyj i et opslag på X.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det, skriver han.

Der er søndag aften kø og langsom trafik på Storebæltsbroen.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.

– Der har været et færdselsuheld på højbroen i østgående retning. Trafikken glider igen, men det går langsomt, siger vagtchefen.

Trafikken har hobet sig op på Østfyn, og det er derfor med at væbne sig med tålmodighed, tilføjer han.

Han fraråder desuden bilister fanget i køen at køre af motorvejen.

– Man skal ikke køre ind til Nyborg for at finde aftensmad. Det er verdens værste idé. Der har aldrig været så meget trafik i Nyborg, som der er lige nu, siger Henrik Strauss.

Vagtchefen estimerer klokken 19.45, at tidshorisonten for den træge trafik fortsætter i en times tid.

Omtrent det samme er meldingen fra vagthavende ved Vejdirektoratet Kim Burkhard.

– Køen er aftagende, og folk kører fremad. Der ser ud til at være en forlænget rejsetid på en time og 20 minutter, siger han lidt efter klokken 20.

Vejdirektoratet anbefaler, at man afventer at køre mod Nyborg og Storebæltsbroen, hvis man endnu ikke er kommet afsted.

– Er man på vej ud i det, vil jeg anbefale, at man tager nogle snacks med i bilen. Det er med at væbne sig med tålmodighed, siger vagthavende Kim Burkhard.

Han forklarer kødannelserne med det tidligere færdselsuheld, og at det ramler sammen med ferietrafikken.

Søndag er den sidste dag, før landets folkeskoler mandag åbner efter sommerferien.

Dagen er en af sommerens mest travle rejsedage, fremgår det af Vejdirektoratets trafikprognose for sommerperioden.

Den danske golfspiller Jacob Skov Olesen endte søndag som delt nummer tre ved DP World Tour-turneringen Nexo Championship i Skotland.

Danskeren indledte søndagens fjerde og sidste runde på en delt femteplads, men spillede sig op i stillingen.

Jacob Skov Olesen kunne endda have snuppet andenpladsen, men han sluttede turneringen af med en bogey på både 17. og 18. hul.

Samlet endte han tre slag under par efter søndagens runde i par. Engelske Joe Dean var samlet set et slag bedre end Jacob Skov Olesen.

Sejren var der ingen tvivl om. Skotten Grant Forrest vandt turneringen ganske suverænt med samlet otte slag under par.

Han var så langt foran konkurrenterne inden sidste hul, at end ikke en dobbeltbogey på 18. hul kunne bringe sejren i fare. Sejren indbringer ham små tre millioner kroner.

USA arbejder på at arrangere et møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News søndag, skriver Reuters.

I interviewet fortæller vicepræsidenten dog, at han ikke mener, at det vil være “produktivt” for Putin at mødes med Zelenskyj, før den russiske præsident har haft et møde med den amerikanske præsident, Donald Trump.

De to præsidenter skal efter planen mødes i den amerikanske delstat Alaska 15. august.

Det annoncerede både USA og Rusland natten til lørdag.

Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Mødet mellem Trump og Putin skal afholdes i den amerikanske delstat Alaska. Et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867.

Inden annonceringen af det forestående møde sagde Trump fredag, at der vil blive foretaget “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart ville blive drøftet.

Men ingen form for afgivelse af ukrainsk territorium kan komme på tale, understreger Zelenskyj i et opslag på X.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det, skriver han.

Den amerikanske cykelrytter Brandon McNulty (UAE) havde fart i enkeltstartscyklen og vandt søndag Polen Rundt, efter at han vandt 7. og sidste etape.

McNulty indledte dagen som samlet nummer to, men satte konkurrenterne på plads. Han vandt enkeltstarten med en vindertid på 14 minutter og 31 sekunder.

Det var 12 sekunder hurtigere end italieneren Lorenzo Milesi (Movistar), som blev toer på enkeltstarten.

Ineos-rytteren Victor Langellotti fra Monaco startede etapen som sidste rytter iført den gule førertrøje. I mål var han dog 46 sekunder langsommere end McNulty, og Langellotti missede endda podiet med to sekunder. Han sluttede som nummer fem samlet.

Med på podiet havde McNulty de to italienere Antonio Tiberi (Bahrain Victorious) og Matteo Sobrero (Bora).

Sidste år vandt Jonas Vingegaard Polen Rundt. Men den danske Visma-stjerne var ikke med i årets løb.

Enhver aftale mellem USA og Rusland om en afslutning på krigen i Ukraine skal involvere både Ukraine og EU.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i en skriftlig kommentar ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– USA har magten til at tvinge Rusland til seriøse forhandlinger. Enhver aftale mellem USA og Rusland skal involvere Ukraine og EU, for det er et spørgsmål om Ukraines og hele Europas sikkerhed, siger hun.

Kaja Kallas fastslår videre, at hun mandag vil indkalde EU-landenes udenrigsministre til et hastemøde.

Her skal landene i fællesskab drøfte “de næste skridt” fra både EU’s og Ukraines perspektiv.

– Mens vi arbejder hen mod en holdbar og retfærdig fred, er folkeretten helt klar. Alle midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine, siger Kallas videre.

I en fælles erklæring søndag fastslår Danmark sammen med de nordiske og baltiske lande, at landene står fast på deres “urokkelige støtte til Ukraines suverænitet”.

– Vi er klar til at bidrage diplomatisk, samtidig med at vi opretholder vores betydelige militære og finansielle støtte til Ukraine, lyder det i erklæringen, som Statsministeriet har udgivet på sin hjemmeside.

Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen er afsenderne.

EU-udenrigschefens melding om hastemødet kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, lørdag annoncerede, at han skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 15. august.

De to ledere skal på mødet tale om, hvordan Ruslands tre et halvt år lange krig i Ukraine kan blive afsluttet.

– Vi hilser præsident Trumps initiativ velkomment, fordi det skal bidrage til at slutte krigen og lægge grundlaget for en retfærdig og varig fred, der sikrer Ukraines sikkerhed og stabilitet i Europa, lyder det i erklæringen fra de nordiske og baltiske lande.

Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Mødet mellem Trump og Putin skal afholdes i den amerikanske delstat Alaska. Et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867.

Trump har sagt, at en aftale kan indbefatte, at de to lande skal udveksle territorier.

Men ingen form for afgivelse af ukrainsk territorium kan komme på tale. Det har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, understreget i et opslag på X.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne gøre det.

Formålet med en ny israelsk offensiv i Gaza er blandt andet at ramme to tilbageværende Hamas-højborge.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på et pressemøde søndag eftermiddag ifølge Reuters.

Han siger samtidig, at den militante bevægelse Hamas stadig har “tusindvis af bevæbnede terrorister” i Gaza, og at deres mål er at ødelægge Israel.

Den fornyede offensiv, som Netanyahu fortæller om, blev kendt offentligt allerede fredag. Her besluttede Israels sikkerhedskabinet at udvide offensiven i Gaza og tage kontrol over Gaza By.

Ifølge Netanyahu er målet for Israel ikke at besætte Gaza, men at “befri” Gaza.

En 28-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet for at have udsat andre for fare i forbindelse med en trafikulykke lørdag aften på motorvejen ved Lellinge nær Køge.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser vagtchef Brian Stahl, at den 28-årige skal sidde fængslet foreløbig frem til den 4. september, mens politiet efterforsker sagen.

En 19-årig kvinde er svært tilskadekommen efter ulykken, og ifølge Brian Stahl har den dommer, som besluttede at fængsle manden henvist til det, der i retsplejeloven hedder hensynet til retshåndhævelsen.

Det betyder med andre ord, at dommeren har vurderet, at den almindelige retsfølelse i befolkningen vil blive krænket, hvis man lader den sigtede gå på fri fod.

Ud over den svært tilskadekomne 19-årige kvinde er en 40-årig kvinde kommet lettere til skade i forbindelse med ulykken, har politiet tidligere oplyst.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen om trafikulykken klokken 18.41 lørdag aften. Frem til cirka klokken halv ti om aftenen var motorvejen på stedet spærret, mens redningsmandskab og politiet arbejdede på stedet.

Vagtchefen har ikke oplysninger om, hvorledes den 28-årige mand forholder sig til sigtelsen mod ham.

For at kunne varetægtsfængsle efter lovens retshåndhævelsesbestemmelse kræves der imidlertid, retten vurderer det som ganske sikkert, at den sigtede er skyldig og ville blive dømt på det foreliggende grundlag.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, holder pressemøde for internationale medier søndag klokken 15.30 dansk tid.

Det oplyser premierministerens kontor, skriver Times of Israel og nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang, Netanyahu holder pressemøde, efter at det israelske sikkerhedskabinet fredag besluttede, at Israels militær skal udvide indsatsen i Gaza og tage kontrol med Gaza By.

Det fremgår ikke, om pressemødet handler om Gaza, men det er oplagt, at det er tilfældet, da sikkerhedskabinettets beslutning om at tage kontrol over Gaza By har affødt megen kritik – både fra udlandet og internt i Israel.

Tidligt fredag morgen fortalte premierministerkontoret om planerne.

– Sikkerhedskabinettet har godkendt premierministerens forslag om at besejre Hamas. IDF (Israels hær, red.) vil forberede sig på at tage kontrol over Gaza By, samtidig med at den yder humanitær hjælp til civilbefolkningen uden for kampzonerne, lød det i en udtalelse.

Senere søndag afholder FN’s Sikkerhedsråd møde om de israelske planer om at tage kontrol med hovedbyen i Gaza.

Ifølge flere medier vil Israel flytte omkring en million palæstinensere til den sydlige ende af Gazastriben som led i planen.

FN’s generalsekretær, António Guterres, betegnede fredag planen som en “farlig optrapning”, der vil “forværre de allerede katastrofale konsekvenser for millioner af palæstinensere”.

Og lørdag aften gik tusindvis af israelere på gaden i storbyen Tel Aviv, hvor de krævede en afslutning på krigen.

En af demonstranterne, Shahar Mor Zahiro, som er pårørende til et israelsk gidsel i Gaza, advarede om, at det vil koste de tilbageværende israelske gidsler i Gaza livet, hvis Israel optrapper krigen.

– Vi vil afslutte med en direkte besked til premierminister Benjamin Netanyahu: Hvis I invaderer dele af Gaza, og gidslerne bliver dræbt, vil vi forfølge jer på pladser, i valgkampagner og til enhver tid og sted, sagde han til AFP.

Formålet med optrapningen er ifølge Netanyahu at sikre, at den militante Hamas-bevægelse ikke længere sidder på magten i Gaza.

Ønsket om at fjerne Hamas fra magten har Israel generelt brugt som begrundelse for krigen siden Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Superligaklubben Brøndby har indgået en kontraktforlængelse med profilen Nicolai Vallys.

Søndag meddeler klubben på sin hjemmeside, at parterne har underskrevet en ny kontrakt, der binder Vallys frem til sommeren 2027. Det er et år længere end hans tidligere aftale.

Selv om der ikke er tale om nogen lang forlængelse, vækker den stor glæde hos fodbolddirektør Benjamin Schmedes, der er indforstået med, at Vallys har et ønske om på et tidspunkt at prøve sig af i udlandet.

– Vi har haft nogle meget intense og tillidsfulde diskussioner i løbet af de seneste uger, og jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at vi er nået til enighed om at forlænge vores samarbejde med endnu et år.

– Der hersker ingen tvivl om, at Nicolai er en ekstremt dygtig fodboldspiller, og med tiden er han også blevet en ledende figur i truppen samt en fremragende repræsentant for klubben. Han har en meget høj stjerne blandt alle i og omkring klubben, hvilket kun øger vores glæde over at have indgået den her forlængelse.

– Nicolai har både internt og offentligt givet udtryk for de ønsker, han har for sin langsigtede karriereplan. Det har vi stor respekt for – og det afspejles også i aftalens længde. For mig har det været afgørende at finde frem til en aftale, som gavner både Nicolai og Brøndby på én og samme tid, siger fodbolddirektøren.

Nicolai Vallys håber, at den nye aftale kan give ham lidt ro omkring fremtiden.

– At jeg nu forlænger betyder, at jeg ikke skal spekulere så meget over min fremtid. Jeg har også skullet mærke efter, og det føles rigtigt for mig at forlænge med Brøndby lige nu.

– Samtidig har jeg sagt før, at jeg heller ikke helt kan slippe drømmen om at spille i udlandet en dag, for det er selvfølgelig enhver spillers drøm – også selv om jeg elsker at spille her, siger Vallys.

Han kom til Brøndby fra Silkeborg i 2022. Undervejs i forløbet har han prøvet at være udtaget til det danske A-landshold.

Søndag ventes den 28-årige offensivspiller at starte inde mod Vejle Boldklub i Superligaen.

De danske pensionsselskaber satser i dag langt mere på at finde gode afkast i forsvarsindustrien end for blot et år siden.

Det fremgår af en opgørelse fra Forsikring & Pension.

Mellem 1. januar 2024 og 1. april 2025 er beholdningen af investeringer vokset fra lidt over 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder, oplyser brancheforeningen.

Det skyldes dels, at pensionsselskaber, som tidligere slet ikke investerede i forsvar, nu er begyndt på det.

Samtidig har andre selskaber fyldt mere i deres forsvarsportefølje.

– Det afspejler samfundsudviklingen, hvor vi i de seneste par år har set en voldsom stigning i de offentlige investeringer i forsvar, siger administrerende direktør Kent Damsgaard.

– Både herhjemme og i resten af Europa er der indgået mange aftaler om at investere mere i forsvar. Det betyder, at der kommer nogle gode investeringsmuligheder for pensionsbranchen.

De politiske aftaler har ført til kursstigninger hos mange af de børsnoterede forsvarsvirksomheder i Europa, og det er altså også en del af grunden til, at pensionsselskabernes beholdning er vokset i værdi i de seneste år.

Langt størstedelen af investeringerne er i udenlandske virksomheder.

Det skyldes, at den danske forsvarsindustri er lille. Der er for eksempel ikke nogen børsnoterede forsvarsproducenter i Danmark.

Derfor ser pensionsselskaberne forventningsfuldt frem til, at der kommer en forsvarsindustriel strategi fra politisk hold, siger Kent Damsgaard.

– Statsministeren har sagt til pensionsbranchen, at vi meget gerne bør investere i at styrke europæisk og dansk forsvar.

– Det er jo klart, at det skeler vi til. Hvis man både kan få et godt afkast og hjælpe dansk og europæisk forsvar, så vil vi allerhelst det, siger direktøren.

Selv om beholdningen er fordoblet, udgør investeringer i forsvarsindustrien stadig en ganske lille del af det beløb, som pensionsbranchen råder over.

Ifølge Nationalbanken er pensionsformuen i de danske pensionsselskaber omkring 4300 milliarder kroner.

Mindst 100 børn er døde af sult under krigen i Gaza, meddeler det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza på beskedtjenesten Telegram.

Det skriver det arabiske medie Al Jazeera søndag formiddag.

Inden for det seneste døgn er der registreret fem dødsfald som følge af sult – heriblandt er to børn.

Det samlede antal dødsfald forårsaget af sult under krigen i Gaza er opgjort til 217. Det omfatter både børn og voksne.

Der har i løbet af krigen, som Israel iværksatte i oktober 2023, været udbredt mangel på mad, vand og andre fornødenheder i det palæstinensiske område.

Manglen på fødevarer blev forstærket, efter at Israel i marts indførte en blokade, som betød, at der i to måneder ikke kom nødhjælp ind til befolkningen i Gaza.

Selv om der igen kommer nødhjælp ind til området, kæmper palæstinenserne for at skaffe tilstrækkeligt med mad.

Både vestlige regeringer og internationale organisationer har advaret Israel om, at der med manglen på mad er udsigt til en humanitær katastrofe i Gaza.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyste torsdag, at omkring 12.000 børn under fem år lider af akut fejlernæring i Gaza.

WHO havde på daværende tidspunkt registreret 99 dødsfald forårsaget af sult i det krigshærgede område siden årsskiftet.

Ifølge flere nødhjælpsgrupper er der ligeså stor mangel på vand som på mad i Gaza, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle mindre anlæg afsalter havvand, så det kan drikkes, men det meste vand hentes i undergrunden og er blevet forurenet af spildevand og kemikalier, der er sivet ned gennem jorden.

Det israelske agentur Cogat, der står for koordinering af nødhjælp i de palæstinensiske områder, oplyser, at det står for driften af to vandledninger, der sender millioner af liter vand ind til Gaza hver dag.

Men ifølge palæstinensiske myndigheder har vandledningerne været ude af drift den seneste tid.

Størstedelen af Gazas vand- og kloaksystemer er blevet ødelagt under krigen, skriver Reuters.

Krigen blev iværksat efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober, hvor 1200 personer blev dræbt og cirka 250 blev taget som gidsler.

Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza er flere end 60.000 palæstinensere blevet dræbt i krigen.

FC Midtjylland kan snart blive en stor profil fattigere.

Sidste sæsons sølvvinder i Superligaen forhandler om et salg af den løbestærke midtbanespiller Oliver Sørensen til en udenlandsk klub. Derfor er den 23-årige dansker ikke en del af midtjydernes kamptrup søndag, hvor FC Fredericia gæster Herning.

Det skriver FC Midtjylland på sin hjemmeside.

– FC Midtjylland har valgt ikke at udtage Oliver Sørensen til dagens trup, da der er fremskredne forhandlinger om et salg til en udenlandsk klub, lyder det kortfattet.

Ifølge TV 2 Sport og fodboldmediet Bold er Oliver Sørensen på vej til Serie A-klubben Parma.

Så sent som i torsdags spillede han hele kampen, da midtjyderne vandt 3-1 ude over norske Fredrikstad i Europa League-kvalifikationen. Det var hans kamp nummer 132 for klubbens førstehold.

Oliver Sørensen har gennem de seneste to år været en stor profil for FC Midtjylland og var i juni også en del af Danmarks U21-landshold ved EM.

Foruden Oliver Sørensen må FC Midtjylland også se bort fra skadede Cho Gue-sung og Ousmane Diao samt karantæneramte Edward Chilufya mod FC Fredericia.

Til gengæld kan nyindkøbet Martin Erlic få debut i centerforsvaret, mens spidsangriberen Adam Buksa atter er kampklar efter en mindre skade.