Seneste nyheder

Musikstreamingtjenesten Spotify har i løbet af 2025 øget antallet af betalende abonnenter og dermed også øget sin omsætning.

I årets fjerde kvartal omsatte Spotify for 4,5 milliarder euro, svarende til knap 34 milliarder kroner.

Det viser Spotifys regnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Omsætningen i fjerde kvartal er dermed vokset syv procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Antallet af betalende abonnenter er ifølge regnskabet vokset med ti procent på et år og lå i fjerde kvartal på 290 millioner.

Hertil kommer de brugere, som ikke betaler for et abonnement. Det bringer det samlede antal aktive brugere op på 751 millioner om måneden i fjerde kvartal 2025.

Spotifys driftsindtjening endte i kvartalet på 701 millioner euro, hvilket er 47 procent mere end i fjerde kvartal 2024.

Alex Norström, som er den ene af Spotifys to topchefer, fremhæver i forbindelse med regnskabet, at året sluttede godt.

– Vi afsluttede det, som vi kaldte året for accelereret eksekvering med endnu et solidt kvartal og leverede en stærk afslutning på 2025, siger han i en pressemeddelelse.

– Det er utroligt at tænke på, at vi nu tjener over trekvart milliard mennesker verden over, lyder det videre.

Spotifys omsætning består af indtægter fra betalende abonnenter og reklamer.

Når man ikke betaler for et abonnement, er der reklamer på tjenesten.

Mens omsætningen fra de betalende abonnenter stiger, går det den anden vej med reklameindtægterne.

Her er omsætningen faldet med fire procent over et år til 518 millioner euro i fjerde kvartal.

Spotify udbetaler hvert år omkring to tredjedele af omsætningen til rettighedshavere til den musik eller andet, der bliver afspillet på tjenesten.

Rettighedshaverne kan både være selve kunstneren, men det kan også være et pladeselskab eller en distributør.

Rettighedshavere får hver måned udbetalt en andel af den samlede pulje, som svarer til deres andel af det samlede antal afspilninger.

I 2025 har Spotify udbetalt over 11 milliarder dollar til musikindustrien, har selskabet tidligere oplyst. Det svarer til knap 70 milliarder kroner.

Det er ikke kun musik, man kan lytte til på Spotify, men også andet lydindhold som podcasts og lydbøger.

Spotify blev grundlagt i Sverige i 2006 af Daniel Ek og Martin Lorentzon.

Daniel Ek trådte tilbage som administrerende direktør i efteråret 2025. I dag er han bestyrelsesformand for selskabet.

Fransk politi søger vidner i en sag, hvor en mand er tiltalt for voldtægt og andre seksuelle overgreb mod 89 mindreårige.

Det oplyser en fransk anklagemyndighed i byen Grenoble tirsdag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den 79-årige mand blev tiltalt tilbage i 2024, men anklageren offentliggør nu sagen for at appellere til, at vidner og andre potentielle ofre træder frem, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er manden tidligere underviser. Han har blandt andet virket som instruktør i udforskning af huler og som fransklærer.

Overgrebene er ifølge de franske myndigheder begået mellem 1967 og 2022.

I alt er 89 ofre blevet identificeret baseret på materiale, som manden har samlet på en USB-nøgle. Ofrene skal være børn og unge mellem 13 og 17 år, skriver avisen Le Monde.

Den 79-årige mand blev i 2024 anmeldt af hans nevø, der havde fundet USB-nøglen, rapporterer det franske medie BFMTV.

De formodede forbrydelser skulle være begået i Frankrig, Tyskland, Schweiz, Marokko, Niger, Algeriet, Filippinerne, Indien, Colombia og Ny Kaledonien, der er et fransk oversøisk territorium.

Under efterforskningen har den 79-årige tidligere underviser desuden tilstået at have kvalt sin uhelbredeligt syge mor med en pude i 1970’erne og derefter sin ældre tante i 1990’erne.

Det oplyser anklager i Grenoble Etienne Manteaux ifølge Le Monde.

Tanten var ifølge AFP 92 år på det givne tidspunkt.

I en form for memoirer har manden skrevet, at han har “dræbt to mennesker”, fortæller Manteaux.

Tirsdag har der været afholdt et pressemøde i den franske by, hvor politiet har opfordret vidner og andre eventuelle ofre til at vidne mod den tiltalte overgrebsmand, skriver avisen.

Manden, der er født i 1946, har siddet varetægtsfængslet siden 2024, skriver AFP.

Det iskolde vintervejr får nu Aarhus Kommune til at lukke nordfløjen ved badestranden Den Permanente, Nordbadet, i den nordlige del af byen midlertidigt.

Det oplyser Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Isdannelsen er så voldsom, at der er risiko for, at is eller bygningsdele kan falde ned, eller at brodækket tager skade, lyder advarslen.

Det kan skabe farlige situationer for de mennesker, der besøger Nordbadet ved Den Permanente for at gå tur eller tage billeder af islandskabet.

– Vi kan ikke længere stå inde for sikkerheden, og derfor lukker vi Nordbadet midlertidigt, siger Mike Vinge Madsen, der er afdelingsleder i Aarhus Ejendomme, til kommunens hjemmeside.

– Det handler grundlæggende om sikkerhed, og vi opfordrer til, at afspærringen respekteres.

Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke nogen tidshorisont for genåbningen af Nordbadet.

Det afhænger af, hvornår isen er smeltet, og hvornår det er muligt at lave en bygningsgennemgang, hvor skaderne fra isen kan undersøges, lyder det på kommunens hjemmeside.

En dommer ved Retten i Hillerød har tirsdag løsladt en mand, der er sigtet for gentagne forsøg på at slippe for en omvendt fodlænke.

Det oplyser anklager Christian Bruhn-Andersen i et skriftligt svar.

Selv om manden slipper for at blive varetægtsfængslet, er sigtelsen blevet opretholdt.

Han nægter sig skyldig.

Ifølge politiet skal manden angiveligt have klippet sin fodlænke af, ligesom han gentagne gange ikke er mødt op for at få den påsat, når han har fået påbud om det.

Nordsjællands Politi har været en del af forsøgsordningen omkring omvendte fodlænker, siden den trådte i kraft 1. juli sidste år.

Det var også i samme politikreds, at den omvendte fodlænke første gang blev taget i brug i Danmark.

Fodlænken kontrollerer, hvor den kontrollerede person bevæger sig hen.

Ordningen kaldes en omvendt fodlænke, fordi den i modsætning til en almindelig fodlænke ikke skal forhindre en person i at forlade deres hjem.

En alarm bliver udløst, hvis personen nærmer sig en forbudt geografisk zone, det kan være offerets hjem eller arbejdsplads. Dermed får myndighederne et nyt redskab til at sikre, at opholdsforbud bliver overholdt.

Oprindeligt var det kun Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi, som var med i forsøgsordningen.

Men ordningen blev udvidet fra nytår, så den nu gælder alle politikredse.

Den danske ordning er inspireret af en lignende ordning i Norge, som har eksisteret siden 2013.

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde den mand, der er mistænkt for at røve en buschauffør mandag i Højbjerg.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

– Der er tale om en meget grov og alvorlig forbrydelse, og derfor hører vi naturligvis også gerne fra vidner eller andre med relevante oplysninger for politiets efterforskning af sagen, siger politikommissær Carsten Andersen i meddelelsen.

Politiet hører gerne fra personer, der har været i området omkring røveriet eller har viden om den mistænkte.

Den ukendte mand trak ifølge politiet en kniv, da han indfandt sig i bussen på Axel Gruhns Vej i Højbjerg.

Her stak han chaufføren, som er en 54-årig mand, med kniv og forsøgte at true sig til kontanter.

Buschaufføren kom ikke umiddelbart alvorligt til skade, men han modtog behandling for sine skader.

Røveriet mod buschaufføren blev anmeldt til politiet mandag klokken 16.06.

Ifølge pressemeddelelsen mistænker politiet også, at manden begik endnu et røveri mandag aften.

Her blev en taxachauffør truet til at udlevere kontanter på Rosenhøj i Viby J.

Taxachaufføren kom ikke til skade ifølge politiet.

Røveriet mod taxachaufføren skete omkring klokken 19.43.

Ifølge politiet stemmede taxachaufførens signalement overens med signalementet af manden fra busrøveriet.

Derfor mistænker man, at der er tale om samme person.

Ved røveriet i bussen var manden iført sort hue, sort tøj og havde en sort halsedisse for ansigtet som maskering.

Han beskrives som værende mellem 20 og 30 år, cirka 175 til 185 centimeter høj og mørk i huden.

Politiet skriver videre i pressemeddelelsen, at han er spinkel til almindelig af bygning og talte dansk med accent.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man henvende sig til Østjyllands Politi på telefon 114.

Det britiske medie BBC har mandag ved en fejl bragt et billede af De Konservatives formand, Mona Juul (K).

Det skriver BBC i en rettelse under en artikel omhandlende den tidligere norske ambassadør i Jordan og Irak, der har samme navn som den danske politiker.

BBC er det seneste af flere medier, som har forvekslet de to personer. Den tyske avis Die Welt, franske Le Monde og svenske SVT har alle bragt billeder af danske Mona Juul, i stedet for den omtalte norske diplomat.

Det britiske nyhedsmedie bragte artiklen som følge af norsk politis efterforskning af norske Mona Juul og hendes mand.

Forvekslingen mellem de to politikere kommer som følge af den mediedækning, som den norske politikers kobling til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein har skabt.

Som fransk vinproducent er der umiddelbart ingen grund til at lade champagnepropperne springe, for salget til udlandet går skidt.

Faktisk faldt eksporten af fransk vin og spiritus for tredje år i træk i 2025.

Det oplyser den franske brancheorganisation The Fédération des Exportateurs de Vins & Spiritueux de France, FEVS, ifølge Reuters.

Det er især amerikanske toldsatser og afgifter i Kina, der har skadet salget, lyder det.

Ifølge FEVS er der ikke udsigt til forbedring, skriver nyhedsbureauet.

Helt præcist faldt eksporten af fransk vin og spiritus med otte procent sidste år, og omsætningen landede ifølge Reuters samlet set på 14,3 milliarder euro – cirka 106 milliarder kroner.

De amerikanske og kinesiske handelsbarrierer ramte også den samlede volumen, som faldt med tre procent til i alt 168 millioner kasser af de franske dråber.

Dermed fortsætter eksporten af fransk vin og spiritus den nedadgående kurve.

Siden 2022 er eksporten faldet med 17 procent i værdi.

Salget af blandt andet champagne og cognac er gået fra at være Frankrigs næststørste eksportsektor til den tredjestørste efter luftfart og kosmetik.

Modebrandet Gucci havde et svært 2025. Det viser regnskabstal fra Kering-koncernen, der foruden Gucci også ejer luksusbrands som Balenciaga og Bottega Veneta.

Guccis omsætning faldt sidste år med 22 procent til lige knap 6 milliarder euro eller 44,8 milliarder kroner.

Den organiske vækst – hvor man fraregner effekten af valutakurser og lukkede butikker – lød for Guccis vedkommende på minus 19 procent, mens koncernen samlet set gik 10 procent tilbage.

Netop butikslukninger er en del af forklaringen på tilbagegangen, idet Kering sidste år reducerede sit detailnetværk med 75 butikker i et forsøg på at skære omkostningerne til.

Og selv om Guccis omsætning nu er faldet 10 kvartaler i træk, så ser investorerne tilsyneladende lyspunkter.

I hvert fald sender de aktien op med 14 procent fra morgenstunden tirsdag.

Den tidligere Renault-chef Luca de Meo overtog i sommer jobbet som administrerende direktør og har siden gennemført en omstrukturering, der skal få forretningen på ret køl igen.

Han har blandt andet frasolgt Kerings skønhedsproduktportefølje i et forsøg på at nedbringe gælden.

Gucci driver to butikker i Danmark – en på Strøget i København og en i Københavns Lufthavn.

Den svenske prinsesse Sofia, der er gift med Sveriges prins Carl Philip, bekræfter for første gang, at hun mødte Jeffrey Epstein.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

– Nu hvor jeg har læst om alle de forfærdelige forbrydelser, han har udsat unge kvinder for, er jeg taknemmelig for, at jeg ikke har haft noget med ham at gøre, siger prinsesse Sofia ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Hoffet i Sverige har tidligere oplyst, at prinsesse Sofia har mødtes med Epstein i sociale sammenhænge, og at de ikke har haft kontakt de seneste 20 år, har nyhedsbureauet TT tidligere skrevet.

Men nu bekræfter den svenske prinsesse altså selv, at hun har mødt Epstein ved to lejligheder.

– Mine tanker går virkelig til alle ofre for kriminalitet, og jeg håber, at der vil ske retfærdighed på baggrund af dette, siger prinsessen ved sin ankomst til et arrangement tirsdag morgen ifølge Aftonbladet.

De såkaldte Epstein-filer har skabt røre i flere kongehuse rundt i Europa.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte sexforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

Den overordnede ramme for en ny treårig overenskomstaftale for statsligt ansatte er på plads. Det erfarer TV 2.

Tidligere tirsdag skrev TV 2, at selve aftalen var faldet på plads. Det er ikke korrekt, skriver mediet nu.

Ifølge TV 2 er parterne dog enige om de store linjer, som blandt andet indeholder en stigning i lønrammen på ni procent. Det går både til lønstigninger ad flere omgange og øvrige tiltag i aftalen.

Der er ifølge Ritzaus oplysninger fortsat forhandlinger, og der er planlagt møder både tirsdag formiddag og eftermiddag.

Det vides ikke, hvornår en endelig aftale kan præsenteres.

Ifølge TV 2’s oplysninger indeholder den overordnede ramme, som partnerne er enige om, også en fritvalgsordning, et lønløft til danske soldater og mulighed for frihed på barnets tredje sygedag.

En fritvalgsordning fungerer som en opsparing, hvor arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentsats af den ferieberettigede løn.

Den enkelte medarbejder kan selv bestemme, hvordan pengene skal bruges. Det kan være ekstra løn, feriefridage, senior- eller omsorgsdage eller en indbetaling som ekstra pension.

Ordningen findes allerede i det private arbejdsmarked og har været et centralt krav i forhandlingerne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) forhandler på statens vegne.

Ved et indledende møde for forhandlingerne kaldte han det for et “meget, meget vigtigt krav” for regeringen, at soldater får et løft i lønnen.

Han varslede desuden, at der for soldater ikke ville blive tale om et ekstraordinært lønløft, hvor regeringen finder ekstra penge. Det var tilfældet for en række udvalgte grupper som sygeplejersker i slutningen af 2023.

Lønløftet til soldaterne skulle ifølge Wammen findes inden for den eksisterende ramme i forhandlingerne. Dermed skulle andre grupper af statsligt ansatte give sig.

Han forhandler med formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, der er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Lønmodtagerne gik til forhandlingerne med krav om en mærkbar reallønsfremgang og ret til barnets tredje sygedag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udvidet sit forvarsel for snestorm torsdag og fredag, så det nu gælder hele landet.

Det fremgår af DMI’s hjemmeside.

Tidligere gjaldt forvarslet den nordlige del af Sjælland samt Midt- og Nordjylland.

DMI ser nu tegn på, at der kan komme snestorm i hele landet i tidsrummet mellem torsdag midnat og fredag klokken 12.00.

Forvarslet vil blive opdateret senest onsdag ved middagstid.

Her kan det blive opdateret til et egentligt varsel, når usikkerheden for vejrets udvikling er blevet mindre. Det kan desuden blive specificeret, hvor i landet snestormen ventes at ramme.

Steen Hermansen, som er vagthavende meteorolog ved DMI, forklarer, at det større snevejr hænger sammen med et lavtryk, som ventes at trække syd om Danmark torsdag.

– Man skal regne med, at der bliver bøvl i trafikken allerede torsdag morgen. Formentlig kan det give op mod 10 til 15 centimeter sne. Muligvis mere, siger han.

Meteorologen siger, at snevejret formentlig vil begynde tidligt torsdag over Fyn og Sydhavsøerne og herefter brede sig over det meste af Sjælland.

Den canadiske skuespiller Catherine O’Hara, der gik bort i slutningen af januar, døde af en blodprop i lungen.

Den 71-årige skuespiller var også ramt af endetarmskræft, som på dødsattesten anføres som den underliggende dødsårsag.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt ABC News.

Catherine O’Haras manager bekræftede 30. januar over for kulturmediet Variety, at skuespilleren var gået bort i sit hjem i Los Angeles i den amerikanske delstat Californien efter kort tids sygdom.

Catherine O’Hara er især kendt for sin rolle som mor til Kevin, som familien glemmer, i filmene “Alene hjemme”, som sendes hver jul.

Den første film kom ud i 1990, og to år efter fulgte toeren.

Macaulay Culkin, som spillede sønnen i filmene, begræd i et opslag delt på det sociale medie Instagram Catherine O’Haras død.

– Jeg elsker dig, skrev han blandt andet i sin kondolence.

Catherine O’Hara medvirkede i 1980’erne i Tim Burtons gyserkomedie “Beetlejuice”. Hun medvirkede i 2024 i opfølgeren “Beetlejuice Beetlejuice”, som havde premiere 36 år efter den første film.

Under indspilningen af den første film mødte hun scenografen Bo Welch, som hun blev gift med i 1992 og fik to sønner med.

Det var kærligheden til Bo Welch, som fik Catherine O’Hara til at flytte til Los Angeles fra Canada, hvor hun voksede op, fortalte hun i 2019 til magasinet The New Yorker.

Hun blev født i storbyen Toronto 4. marts 1954.

Det var også her, at hun i 1970’erne mødte vennen Eugene Levy, som spiller hendes mand i komedieserien “Schitt’s Creek”, som i 2021 indbragte hende en Golden Globe.

I slutningen af 1970’erne var de begge en del af komikerholdet i sketchserien “Second City Television”, som Catherine O’Hara i 1982 modtog karrierens første Emmy-statuette for.

Ud over sin medvirken i “Schitt’s Creek” har Catherine O’Hara de seneste år også udmærket sig i den postapokalyptiske dramaserie “The Last of Us”.

Hun medvirkede op til sin død i den prisbelønnede komedieserie “The Studio”, som havde premiere i 2025.

DSB mangler stadig køreklare togsæt.

Derfor forlænges perioden med færre supplerende myldretidstog med en uge. Det skriver DSB på det sociale medie X.

Nu kører der færre af de supplerende tog til og med 20. februar.

Der vil køre færre myldretidstog på strækningerne København H – Kalundborg, København H – Slagelse eller Odense, København H – Fredericia og Fredericia – Aarhus H, lyder det.

De supplerende myldretidstog er ekstra afgange, som kører på de travleste tidspunkter af dagen.

Oprindeligt havde DSB meldt ud, at der kørte færre tog frem til og med 13. februar.

I den forbindelse oplyste DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau, at det var vejret, som havde været hårdt ved DSB’s tog.

– Vi har skelet til, hvordan vi stiller kunderne bedst muligt: I stedet for at aflyse med meget kort varsel vil vi hellere på forhånd fortælle vores kunder, at der er nogle tog, der ikke kører, lød det.

DSB opfordrer på sin hjemmeside til, at man tjekker Rejseplanen, inden man tager afsted.

Hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft.

Senere på ugen er der også udsigt til mere vintervejr.

Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et forvarsel om mulig snestorm fra torsdag til fredag.

Det forventer DMI umiddelbart primært vil ramme i Midt- og Nordjylland samt i Nordsjælland.

Inflationen har siden sommer ligget nogenlunde stabilt omkring to procent, men i januar måned faldt den ganske kraftigt.

Det fortæller Danmarks Statistik, der tirsdag har opgjort den årlige stigning i forbrugerpriserne til 0,8 procent.

Det er 1,1 procentpoint lavere end i december, hvor den lød på 1,9 procent.

Årsagen er hovedsageligt den kraftige nedsættelse af elafgiften, der fra årsskiftet faldt fra 72 øre pr. kilowatttime til 0,8 øre.

Ikea tilbagekalder visse væglamper, fordi en produktionsfejl på et kabel medfører risiko for elektrisk stød.

Det skriver Ikea i en pressemeddelelse.

Fejlen betyder, at isoleringen på et kabel er utilstrækkelig, lyder det.

Der er tale om visse varianter af væglampen Nymåne med bestemte leverandørnumre og med datostempler mellem uge 17 i 2022 og uge 50 i 2025.

Kunder, der ejer en af de berørte lamper, bør straks stoppe med at bruge den og kontakte Ikea for at få pengene retur, lyder det.

Tilbagekaldelsen omfatter to modeller af lamper i Nymåne-serien. Den ene er en enkelt lampe, hvor både den hvide og mørkegrå er tilbagekaldt.

Den anden model består af to lamper på en skinne.

For den første model gælder det, at både datostempel og leverandørnummer kan findes på et klistermærke inde i selve lampeskærmen, oplyser Ikea. Pæren skal fjernes for at finde mærket.

For dobbelt-modellen findes datostempel og leverandørnummer på klistermærker på bagsiden af lampen.

Ikea opfordrer til, at man altid afbryder strømmen til lampen, før man rører ved den.

For at få pengene tilbage skal man aflevere varen i et Ikea-varehus. Det er ikke nødvendigt at medbringe en kvittering.

Ikea har i dag seks varehuse i Danmark. De ligger i Aalborg, Aarhus, Odense, Taastrup, Gentofte og København.

Ikea skriver i pressemeddelelsen, at produkter bliver risikovurderet og testet grundigt for at sikre, at de lever op til krav på de markeder, hvor Ikea driver forretning.

Fejlen på Nymåne-lamperne er sket på trods af dette, lyder det.

Katte, hunde, kaniner og fugle var især blandt de 6987 dyr, som Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til sidste år.

Det er knap ti procent færre end året før, hvor antallet af sager var 7617.

Det oplyser dyreværnsorganisationen i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er en stor del af forklaringen, at der blev indleveret færre dyr til internaterne – både fra private dyreejere, socialsager fra Dyrenes Beskyttelses eget beredskab og sager med dumpede dyr.

– Det er positivt, at færre dyr er kommet i klemme eller blevet tilovers og derfor har haft behov for hjælp, siger Dyrenes Beskyttelses internatchef, Karina Fisker, i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Det er forhåbentlig et udtryk for, at danskerne bliver stadig mere opmærksomme på ansvaret, der følger med at eje et dyr. Men samtidig stod vi stadig med knap 7000 dyr på vores internater, der havde brug for nye hjem, hvilket jo stadig er alt for mange dyr.

Dyrenes Beskyttelse bemærker, at mange killinger sidste år kom ind på internaterne senere på året og derfor endnu ikke er blevet klar til adoption.

Katte udgør langt størstedelen af sagerne. Sidste år udgjorde de 5420 adoptioner. Langt de fleste katte blev ifølge dyreværnsorganisationen fundet enten dumpet eller alene.

I 481 sager formidlede Dyrenes Beskyttelses internater hunde til nye hjem. Hernæst følger kaniner, som sidste år udgjorde 323 af sagerne.

August blev igen i 2025 den måned, hvor flest dyr blev videreformidlet, oplyser Dyrenes Beskyttelse. I sommerens sidste måned fik 918 dyr et nyt hjem.

En del af forklaringen kan ifølge Dyrenes Beskyttelse findes i, at mange killinger bliver klar til adoption i august.

Den puertoricanske musikstjerne Bad Bunny, der natten til mandag var hovednavnet i pauseshowet til Super Bowl, har fjernet alle opslag på det sociale medie Instagram.

Det skriver mediet E! News og flere andre amerikanske medier.

Samtidig har den 31-årige musiker, hvis borgerlige navn er Benito Antonio Martínez Ocasio, også slettet sit profilbillede på Instagram, hvor han har mere end 53 millioner følgere.

Samtidig er han stoppet med at følge andre profiler på det sociale medie.

Det eneste, der er tilbage på Bad Bunny-profilen, er et link til musikerens album fra 2025 – Debi Tirar Más Fotos.

Bad Bunny har ikke kommenteret årsagen til, at indholdet på Instagram-profilen er taget væk.

Musikeren har også fjernet profilbilledet fra sin konto på det sociale medie X.

Der er risiko for, at bilerne skøjter rundt på vejene tirsdag morgen.

Af Vejdirektoratets trafikkort, som løbende opdateres, fremgår det, at der er glatte veje i store dele af landet.

Østjyllands Politi, som dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner, advarer specifikt politikredsens bilister om glat føre.

– Saltbilerne er i fuld gang, oplyser myndigheden på meddelelsestjenesten Politi Update og tilføjer:

– Skal du ud og køre her til morgen, så kør hjemmefra i god tid. Kør forsigtigt, så alle kommer sikkert frem.

Samme advarsel deler P4 Trafik.

– Vejene kan fortsat være glatte mange steder i landet. Kør efter forholdene, hold afstand og sæt god tid af til køreturen.

I et opslag på det sociale medie X bliver tirsdagsvejret ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) endnu en dag i rækken med mange skyer og stedvis lidt sne.

– Temperaturen når op mellem 1 grads frost og 3 graders varme, lunest i den sydvestligste del af landet, lyder status fra DMI.

DMI udsendte mandag et varsel om snestorm i store dele af Danmark.

Snestormen forventes at begynde natten til torsdag 12. februar og vare frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.

Områderne forventes at spænde fra vestjyske Ringkøbing og østpå til Nordsjælland samt nord for den linje.

Meldingen kommer på baggrund af et lavtryk, der bevæger sig over Danmark.

Lavtrykket kommer fra den sydlige del af England og bevæger sig øst og nordøst. Dets bane vil blive afgørende for, hvilke specifikke områder der rammes af snestormen.

Hvis lavtrykket tager en nordlig bane, vil det muligvis kun blive den nordligste del af Danmark, som vil få snestormslignende tilstande.

Hvis lavtrykket derimod tager en mere sydlig bane, så vil det være gældende for større dele af landet.

Snevejret – som forventes at ramme Danmark – vil være kategori to. DMI beskriver denne kategori som farligt vejr.

Derfor skal man være forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelserne og forstyrre trafik og forsyninger, hvis man befinder sig i de sneramte områder.

Opholder man sig i områderne, hvor der forvarsles om sne, så opfordres man til at holde sig orienteret om det lokale vejr.

Rigspolitiet har i tidligere pressemeddelelser rådet til, at man har tæpper, varmt tøj, refleksvest og forsyninger med i sin bil, hvis man skulle sidde fast i snedynger, eller hvis andet skulle forårsage, at man holder stille.

Flere amerikanske kongresmedlemmer udtrykker bekymring over, at en række navne er fjernet fra de offentliggjorte dokumenter relateret til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger kongresmedlemmerne, efter at de mandag har haft mulighed for at gennemgå de uredigerede dokumenter.

Jamie Raskin, der er demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Maryland, forstår ikke, hvorfor flere navne bliver holdt hemmelige for offentligheden.

– Jeg så navnene på mange mennesker, som var redigeret af mystiske, forvirrende eller uforklarlige årsager, siger Raskin.

– Der er helt sikkert mange andre navne på personer, som var medhjælpere eller samarbejdspartnere med Jeffrey Epstein, som er udeladt uden nogen åbenlys grund, siger han.

Kongresmedlemmerne gennemgik dokumenterne på en hemmelig lokation hos USA’s justitsministerium.

Det er justitsministeriet, der af flere omgange har offentliggjort flere millioner sider relateret til Epstein. Flere navne er blevet sløret eller fjernet for at beskytte seksualforbryderens ofre.

I henhold til en lov, der blev vedtaget af Kongressen i november, blev ministeriet pålagt at frigive alle dokumenter.

Ingen dokumenter må tilbageholdes eller redigeres, hvis vurderingen er, at det eksempelvis kan være pinligt eller skade en offentlig persons omdømme.

Republikaneren Thomas Massie fra delstaten Kentucky og demokraten Ro Khanna, der repræsenterer Californien, noterede sig flere navne, der er overstreget i de offentliggjorte dokumenter.

Massie nævner seks specifikke personer, som højst sandsynligt vil være belastet af relationen til Epstein.

Ro Khanna forstår ikke, hvorfor deres navne er fjernet.

– Der er ingen forklaring på, hvorfor de er blevet sløret, siger Khanna.

Massie og Khanna afviser at afsløre identiteterne, men Thomas Massie hævder, at den ene er højt oppe i en udenlandsk regering. En anden er ifølge Ro Khanna en “ret fremtrædende person”.

– Loven er meget tydelig. Medmindre noget er klassificeret, så skal det være uredigeret, siger Ro Khanna.

AFP

En føderal dommer i USA har mandag blokeret for, at en lov i delstaten Californien kan træde i kraft. Det gælder en lov, som ville forbyde betjente fra landets immigrationsmyndigheder at dække deres ansigter.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Betjentene vil dog stadig være forpligtet til at bære tydelig identifikation med angivelse af den myndighed, de arbejder for, og deres tjenestenummer.

Californien blev den første delstat i USA, som vedtog en lov, der forbyder betjente at bære ansigtstildækning.

Loven blev underskrevet i september i kølvandet på en række opsigtsvækkende razziaer udført af immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcement (ICE) i storbyen Los Angeles over sommeren.

I november anlagde præsident Donald Trumps administration så et søgsmål, der udfordrede loven. Her lød det, at lovgivningen ville true sikkerheden for betjente, der udsættes for chikane, vold og såkaldt doxing – at søge efter og offentliggøre personlige oplysninger om en person.

Det lød også, at loven krænkede landets forfatning, fordi den ville gøre delstaten regulerende for den føderale regering.

Ifølge AP siger dommer Christina Snyder, at hendes afgørelse skyldes, at maskeringsforbuddet ikke omfatter delstatslige retshåndhævende myndigheder, hvilket ifølge hende udgør en forskelsbehandling af den føderale regering.

Afgørelsen kan få national betydning, mens delstaterne prøver at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til føderale betjente der håndhæver Trump-administrationens immigrationsindsats, skriver nyhedsbureauet.

Afgørelsen efterlader dog en mulighed for fremtidig lovgivning, der forbyder føderale betjente at bære masker, hvis den gælder for alle retshåndhævende myndigheder.

– Retten finder, at føderale betjente kan udføre deres føderale opgaver uden at bære masker, lyder det i afgørelsen.

Afgørelsen fra Christina Snyder træder i kraft den 19. februar. Forbuddet mod maskerede betjente skulle være trådt i kraft 1. januar, men det blev sat på pause på grund af retssagen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Gavin Newsom, som er guvernør i Californien, i en udtalelse reageret på dommerens beslutning om at opretholde kravet om, at betjentene skal bære identifikation.

Han siger, at det er “en klar sejr for retsstatens principper”.

Han kommenterer ikke umiddelbart afgørelsen mod tildækning af betjentenes ansigter.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, har på det sociale medie X reageret på blokeringen af loven mod maskering, hvilket hun kalder en afgørende sejr.

– De her føderale betjente bliver chikaneret, udsat for doxing, modarbejdet og angrebet blot for at udføre deres arbejde. Vi har ingen tolerance over for det.