Seneste nyheder

24. april 2026

DR’s generaldirektør indtræder i bestyrelsen hos Berlingske-ejer

DR’s afgående generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er blevet valgt ind i bestyrelsen hos den norske koncern Amedia, der blandt andet ejer Berlingske Media.

Det er blevet vedtaget i forbindelse med en generalforsamling, skriver koncernen i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Foruden hende træder to andre medlemmer også ind i bestyrelsen hos Amedia.

– Amedia er et norsk medieselskab i udvikling. Vi er inde i en spændende periode, som ofte må tage stilling til nye muligheder, siger koncernens bestyrelsesformand, André Støyen, i meddelelsen.

– De nye bestyrelsesmedlemmer har betydelig erfaring fra mediebranchen. Sammen repræsenterer de nogle kompetencer, som tydeligvis vil styrke os.

Amedia har flere end 100 forskellige aviser under sig. Langt størstedelen er norske.

Det danske ejerskab gælder for medierne Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.

Maria Rørbye Rønn, som har været DR’s generaldirektør siden 2010, meddelte i oktober sidste år, at hun stopper i DR i løbet af 2025 efter 15 år.

Hun overdrager stillingen til Bjarne Corydon, der samtidig siger farvel til en stilling som ansvarshavende chefredaktør hos Børsen.

Posten hos Amedia er ikke den eneste af slagsen, hun kommer til at få ansvaret for i fremtiden.

Hun er også blevet valgt til bestyrelsesleder hos organisationen Børns Vilkår.

Den stilling blev hun indstillet til i april, og den formelle konstituering skete efterfølgende på en generalforsamling.

– Ingen børn eller unge skal føle sig alene, og det er vores pligt som voksne og samfund at passe godt på dem, lød det fra hende i den forbindelse.

Maria Rørbye Rønn er også bestyrelsesformand for Bikubefonden, bestyrelsesleder for Det Kongelige Akademi og medlem af bestyrelsen i Praksis Arkitekter.

To personer anholdt i sag om død mand i kloak

En mand og en kvinde er mandag blevet anholdt og sigtet for at have dræbt en mand, der i februar blev fundet død i en kloak i Harlev.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den anholdte mand er 41 år og polsk, mens kvinden er en 30-årig dansker. Begge er bosiddende i Danmark.

De to blev anholdt omkring klokken 09.30 på en adresse i Viby.

De to vil blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag i Retten i Aarhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AaB fyrer sportsdirektør og træner efter nedrykning

Efter en kritisk analyse af sæsonen, der endte med nedrykning fra Superligaen, er bestyrelsen i AaB blevet enig med sportsdirektør James Gow om at stoppe samarbejdet.

Samtidig har klubben valgt at skille sig af med cheftræner Kristoffer Wichmann, der blev ansat 23. april og udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2027.

Det oplyser selskabet bag fodboldklubben i en børsmeddelelse mandag.

Et forskelligt syn på fremtiden er baggrunden for, at bestyrelsen har valgt at vinke farvel til Wichmann, lyder det.

Bestyrelsesformand Jan Peters fortæller i en pressemeddelelse, at bestyrelsen har konstateret, at parterne ikke har kunnet finde “fælles grund at stå på”.

– Det ansvar tager vi som bestyrelse på os, og derfor har vi valgt at afbryde samarbejdet med Kristoffer, siger Jan Peters.

Klubben har “straks igangsat” processen med at finde en ny sportsdirektør og cheftræner.

Wichmann nåede kun at stå i spidsen for holdet i de fem sidste kampe i sæsonen, hvor AaB fik skrabet et enkelt point sammen i nedrykningsspillet.

James Gow kom til den nordjyske traditionsklub i 2023 og har været sportsdirektør siden juli 2024.

Englænderen har på det seneste været udsat for heftig kritik fra klubbens mest inkarnerede fans.

Ifølge Jan Peters har James Gow gjort et godt stykke arbejde i forbindelse med akademiet og transition af spillere.

Men det bedste er, at parterne skilles nu, hedder det.

AaB’s direktion udgøres nu alene af administrerende direktør Michael Tuxen Boll.

Også den tyske ejergruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22), som købte sig ind i klubben i marts 2023, har været genstand for kraftig kritik.

Tyskerne fik en hård start på ejerskabet, da klubben i samme år rykkede ned i 1. division.

Således er klubben for anden gang på tre sæsoner blevet forvist til Danmarks næstbedste fodboldrække.

Reklameomdeler misbrugte dominans ved at tvinge kunder til ekstra køb

Reklameomdeleren FK Distribution har misbrugt sin dominerende position på markedet for omdeling af fysiske tilbudsaviser.

Det har Sø- og Handelsretten slået fast, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sagen blev i første omgang anket til Konkurrenceankenævnet, som i april 2021 stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse.

FK Distribution, der er en del af børsnoterede North Media, stod tilbage som den eneste landsdækkende aktør, da PostNord besluttede ikke længere at omdele fysiske tilbudsaviser i januar 2018.

Herefter indførte reklameomdeleren et vilkår om, at distribution af fysiske tilbudsaviser kun kunne købes sammen med digital visning af tilbudsaviser på FK Distributions platforme, som blandt andet er minetilbud.dk.

– Det vilkår var egnet til at begrænse konkurrencen og var ulovligt, lyder det fra Tine Rønde, der er vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i meddelelsen.

Styrelsen mener, at FK Distribution gjorde livet svært for konkurrenter, der driver digitale platforme med tilbudsaviser.

North Media oplyser mandag eftermiddag i en pressemeddelelse sendt til Ritzau, at koncernen “agter at anke” Sø- og Handelsrettens afgørelse til Landsretten.

North Medias administrerende direktør, Lasse Ingemann Brodt, udtaler, at koncernen er “meget uenige i dommen”. Ifølge koncernen mente to ud af fem dommere, at FK Distribution ikke misbrugte sin position.

– Sagen omhandler blandt andet de danske medie- og markedsføringskanalers mulighed for at kunne konkurrere effektivt mod globale online-giganter til gavn for kunder og forbrugerne, og Sø- og Handelsrettens afgørelse ignorerer dette, siger Lasse Ingemann Brodt.

I forbindelse med at Konkurrencerådet nåede frem til samme konklusion tilbage i 2020, lød det fra FK Distribution, at man ville anke afgørelsen.

– For os er sagen principiel. Derfor har vi valgt at anke Konkurrencerådets afgørelse, da vi er sikre på, at vi får medhold, lød det.

FK Distribution oplyste i samme ombæring, at virksomheden ændrede praksis efter afgørelsen. Ifølge styrelsen er misbruget foregået fra 2018 til oktober 2019.

Sagen blev i første omgang anket til Konkurrenceankenævnet, som i april 2021 stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse.

Konkurrencerådet har tidligere besluttet at anmelde sagen til politiet med henblik på en strafferetlig forfølgelse. Denne strafferetlige del af sagen har afventet Sø- og Handelsrettens dom.

Medie: AaB siger farvel til sportsdirektør og spritny træner

Der kommer angiveligt til at rulle hoveder i AaB’s sportslige ledelse efter nedrykningen fra Superligaen.

Mandag middag skriver lokalmediet Nordjyske, at både sportsdirektør James Gow og cheftræner Kristoffer Wichmann er på vej ud.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Kristoffer Wichmann måske siger farvel til den nordjyske klub. Han blev ansat så sent som 23. april, efter at AaB havde fyret Menno van Dam.

Han skrev i den anledning under på en kontrakt, der skulle gælde frem til sommeren 2027, men ifølge Nordjyske bliver samarbejdet altså utroligt kort.

James Gow har været i AaB siden oktober 2023, hvor han var en del af den medarbejderflok, som klubbens på det tidspunkt nye ejere indsatte på ledelsesgangen.

Englænderen har på det seneste været udsat for heftig kritik fra AaB’s mest inkarnerede fans.

I sæsonens sidste kamp mod Lyngby Boldklub i lørdags havde de kreeret et banner, hvor der på engelsk stod skrevet: “Tør du vise os dit cv, James Gow”.

I samme anledning langede fansene kraftigt ud efter den tyske ejergruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22), som købte sig ind i klubben i marts 2023.

Tyskerne fik en hård begyndelse på ejerskabet i Nordjylland. AaB rykkede nemlig ud af Superligaen samme år – for første gang siden Superligaens stiftelse i begyndelsen af 1990’erne.

Nu er AaB igen forvist til anden klasse, og klubben er på den måde langt fra det niveau, der har gjort den til dansk mester fire gange – senest i 2014.

Kinesisk webshop trues med bøder for brud på EU-lovgivning

Den kinesiske webshop Shein kan blive straffet med bøder, hvis den ikke overholder den EU-lovgivning, der skal beskytte forbrugerne.

Det meddeler CPC, som er et netværk af europæiske myndigheder for forbrugerbeskyttelse. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I løbet af de seneste år er kinesiske platforme som Shein, hvor man kan købe et bredt udvalg af billige varer, blevet populære blandt forbrugere i EU.

Undersøgelser af disse varer har imidlertid påvist problemer med både sikkerhed og et for højt niveau af skadelige stoffer.

Tidligere i år har EU-Kommissionen desuden foreslået at fjerne toldfritagelsen for told på pakker, der koster under 150 euro. Det svarer til omkring 1100 kroner.

Forslaget var del af et udspil, der også lægger vægt på øget kontrol med, om billige varer fra tredjelande lever op til EU’s regler på eksempelvis miljøområdet.

Det sker netop for at beskytte forbrugerne og sikre lige konkurrencevilkår for onlinebutikker i EU.

Kongen var ledsaget af familie og mor til balkonvink på fødselsdag

Kong Frederik var omringet af sin familie på balkonen på Frederik VIII’s Palæ mandag middag, da han trådte ud for at vinke til de fremmødte på sin fødselsdag.

Foruden sine børn og dronning Mary var hans mor, dronning Margrethe, ligeledes ved hans side.

Det er første gang, at dronning Margrethe viser sig i offentligheden efter sin seneste sygemelding, hvor hun blev indlagt på Rigshospitalet på grund af en forkølelse.

I torsdags havde hun dog sin første officielle opgave efter sygemeldingen, men det blev rykket hjem i vante rammer på Fredensborg Slot, fremfor ved Kalvebod Brygge som først planlagt. Her modtog hun Bibelselskabets Pris.

Lidt tid efter at kongen havde vist sig på balkonen, blev kongens nye honnørmarch spillet i forbindelse med livgardens store vagtskifte.

Honnørmarchen er ikke blevet spillet før og havde derfor premiere mandag på kongens 57-års fødselsdag.

Da kong Frederik fejrede sin første fødselsdag som regent sidste år, var hans egen kongelige honnørmarch endnu ikke komponeret, og han blev derfor fejret til lyden af sin tidligere march som kronprins.

Den nye march er blevet til i forbindelse med en konkurrence, hvor formålet var at komponere en ny march til kongen.

Den vindende march er komponeret af David M.A.P. Palmquist.

Siden midten af 1800-tallet har det været en fast tradition, at monarkens personlige honnørmarch spilles ved vagtskiftet på regentens residens samt ved større begivenheder i kongehuset.

Frederik VIII var den første, der fik komponeret sin egen march, og mandag var første gang, at kong Frederiks march spilles offentligt.

Kongehuset har ikke offentliggjort, hvordan kongen skal fejre resten af dagen, efter at han er trådt ned fra balkonen.

Men 9. juni markerer kongen igen sin fejring i forbindelse med det kongelige løb Royal Run.

Det er med årene blevet en tradition i anledningen af kongens fødselsdag.

Det første Royal Run blev afholdt i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

I år kommer kongen selv til at løbe i Ribe og Horsens.

Der er udsolgt af startnumre til Royal Run 2025 i alle fem værtsbyer.

Man kan løbe tre forskellige distancer: en mil, som svarer til cirka 1,6 kilometer samt fem kilometer og ti kilometer.

Rusland: Trumps ord om Putin er en følelsesmæssig overbelastning

USA’s præsident, Donald Trump, kaldte natten til mandag Ruslands præsident, Vladimir Putin, for “fuldstændig skør” i et opslag på Truth Social.

Ifølge Rusland skyldes det “en følelsesmæssig overbelastning”.

Det siger Dmitrij Peskov, der er talsperson for Vladimir Putin.

Samtidig takker Rusland Trump for hans bistand i fredsforhandlingerne med Ukraine.

– Vi er virkelig taknemmelige for amerikanerne og præsident Trump personligt for deres hjælp med at organisere og igangsætte denne forhandlingsproces.

– Selvfølgelig er dette samtidig et meget afgørende øjeblik, som naturligvis er forbundet med en følelsesmæssig overbelastning, siger Peskov.

Talspersonen understreger samtidig, at arbejdet med Ruslands forslag til en mulig fredsaftale er i gang, men et udkast er endnu ikke blevet indsendt.

Erik ten Hag afløser Xabi Alonso i Leverkusen

Den tyske fodboldklub Bayer Leverkusen har fundet afløseren for succestræneren Xabi Alonso, der er skiftet til Real Madrid.

Således oplyser Leverkusen mandag på sin hjemmeside, at Erik ten Hag har skrevet under på en aftale med klubben frem til sommeren 2027.

Hollænderen har stået uden job, siden han blev fyret i Manchester United i efteråret. Før det havde han stor succes i Ajax i hjemlandet.

Sportsdirektør Simon Rolfes fortæller, at Leverkusen med Erik ten Hag i spidsen satser på en “erfaren træner med imponerende sportslige resultater”.

– Med tre mesterskaber og to pokaltitler dominerede han og Ajax hollandsk fodbold fra 2018 til 2022, siger Rolfes.

– Også gennem de efterfølgende resultater med Manchester United under til dels vanskelige forhold har Erik bevist sin klasse som træner.

Ifølge Erik ten Hag tilbyder Leverkusen “fremragende rammer”. Samtaler med ledelsen har gjort stort indtryk på hollænderen, lyder det videre.

– Jeg er kommet til Leverkusen for at bekræfte de ambitioner, som er vokset frem det seneste år, siger træneren.

Ten Hag skal forsøge at blive et lige så succesfuldt match med Leverkusen, som det var tilfældet med Xabi Alonso.

Spanieren kom til klubben i 2022 og førte holdet til triumf i Bundesligaen og pokalturneringen sidste år, hvor holdet også nåede finalen i Europa League.

Leverkusen blev i denne sæson nummer to efter Bayern München.

Ten Hag fik sparket i United i oktober som følge af ustabile resultater.

Han førte i 2023 United til triumf i Liga Cuppen, mens han året efter førte holdet til sejr i FA Cuppen.

Den 55-årige hollænder indledte i 2012 sin trænerkarriere på seniorniveau hos Go Ahead Eagles på hjemlig grund.

Siden har han også været træner for Bayern Münchens reservehold og Utrecht.

Østrigs ekskansler Kurz frikendt for falsk vidneudsagn

En østrigsk domstol har mandag omstødt en dom mod Østrigs tidligere kansler Sebastian Kurz for at have afgivet falsk vidneforklaring i en sag om korruption.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der skriver, at juryen af tre medlemmer mandag har frikendt den tidligere kansler.

Kurz blev i februar sidste år dømt otte måneders betinget fængsel for falsk vidneforklaring i en korruptionssag.

Den i dag 38-årige Kurz var i første omgang tiltalt for at have afgivet falsk forklaring over for en undersøgelseskommission i juni 2020.

Kommissionen undersøgte en mistanke om korruption i den daværende kanslers konservative parti, ÖVP, og højrepartiet FPÖ.

Anklagen lød, at han over for undersøgelseskommissionen nedtonede sin egen indflydelse på udvælgelsen af en ny leder af et statsejet selskab.

Kurz har i ankesagen argumenteret for, at han blev afbrudt under sit vidneudsagn i retten, og at dommeren, som dømte ham, var partisk.

Iran nægter at stoppe berigelse af uran for at få aftale med USA

Iran afviser mandag at suspendere berigelse af uran, som ellers var et amerikansk krav for at sikre en atomaftale.

Det siger en talsmand for det iranske udenrigsministerium ifølge Reuters.

Han tilføjer, at der endnu ikke er fastsat nogen dato for en sjette runde af forhandlinger med USA.

Forhandlingerne mellem de to lande har til formål at løse en årtier lang konflikt om Irans atomprogram.

Iran vil overleve, selv hvis der ikke er flere samtaler med USA, og der indføres flere sanktioner, siger landets præsident, Masoud Pezeshkian, mandag ifølge statslige medier.

Den udmelding kommer i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt, at forhandlingerne ellers går godt.

For nylig sagde den iranske embedsmand Ali Shamkhani i et interview, at Iran er klar til at skille sig af med sit store lager af højtberiget uran, hvis USA i forbindelse med en atomaftale fjerner alle sanktioner rettet mod landet.

Ryanair-skilsmisse kan koste Billund Lufthavn 850.000 rejsende i år

Det ender formentlig med at blive en dyr omgang for Billund Lufthavn, at samarbejdet med luftfartsselskabet Ryanair gik i opløsning tidligere i år.

Lufthavnens administrerende direktør, Jan Hessellund, siger til Børsen, at man regner med at miste 850.000 rejsende alene i år som følge af skilsmissen.

– Min formodning er, at med det attraktive marked, som vi kan dokumentere, er til stede, så vil andre flyselskaber gerne hertil. Vi er i dialog med flere selskaber, men vi kan ikke genoprette trafikken på den korte bane, siger han til mediet.

Følgevirkningerne forventes at fortsætte ind i 2026, hvor der ifølge direktøren stadig kommer til at mangle 600.000 rejsende sammenlignet med tidligere.

Sidste år havde Billund Lufthavn i alt 3,9 millioner rejsende.

I februar meddelte Ryanair, at selskabet lukkede sin base i Billund 1. april.

Det skete som en konsekvens af en ny passagerafgift, der lægger op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Efterfølgende lykkedes det ikke den jyske lufthavn at indgå en aftale med Ryanair, som på det tidspunkt havde planlagt 24 ruter i år.

Passagertallene for april, som udkom i begyndelsen af maj, var den første indikation på, hvor store konsekvenser Ryanairs exit har fået.

Alene i april havde Billund Lufthavn knap 100.000 færre passagerer end i samme måned sidste år.

I den forbindelse gjorde Jesper Klausholm, der er direktør for ruteudvikling, marketing og kommunikation, det klart, at det kommer til at tage lang tid, inden det tabte er indhentet.

– Men det skaber også muligheder for andre lavprisselskaber, at Ryanair nu har forladt Billund, lød det.

Lufthavnen har i flere måneder forsøgt at lukke en del af hullet med nye aftaler.

Det er delvist sket ved, at British Airways har øget antallet af afgange til London, mens lavprisselskabet Wizz Air har udvidet med forbindelser til Gdansk i Polen, Vilnius i Litauen og Iasi i Rumænien.

Desuden åbnede Air Greenland for to ugentlige afgange til Grønlands hovedstad, Nuuk, og SAS genoptog flyvninger mellem Billund og København med fire daglige afgange.

Fire Volkswagen-chefer er dømt i dieselgate

Fire chefer fra den tyske bilgigant Volkswagen er mandag blevet dømt for bedrageri i sagen om snyd med udledningstest for millioner af dieselbiler.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

En domstol i Braunschweigs har idømt to af de tiltalte flere års fængsel, mens de to andre har fået betingede domme, skriver dpa uden at præcisere længden.

Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung får den tidligere chef for motorudvikling Jens Hadler den højeste straf. Han idømmes fire år og seks måneders fængsel for bedrageri.

Den tidligere leder af afdelingen for drevelektronik, der af anklagemyndigheden kaldes Hanno J., får to år og syv måneder.

Thorsten D., der var leder af afdelingen for efterbehandling af udstødning, får ifølge avisen en betinget dom på et år og ti måneder.

Den højest rangerede tiltalte, tidligere teknisk direktør hos Volkswagen Heinz-Jakob Neusser, får et år og tre måneders betinget fængsel, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Det er ti år siden, at det blev afsløret, at flere af Volkswagens dieselbiler var programmeret til at snyde under miljøtest.

Skandalen er kendt som “dieselgate”.

Bilerne viste en lavere udledning i prøverne, end der i virkeligheden var, når man kørte bilerne.

Det fik bilerne til at fremstå langt mere miljøvenlige, end det faktisk var tilfældet.

Omkring 11 millioner biler verden over var udstyret med den manipulerende software fra VW-gruppen, herunder VW, Audi, Seat og Skoda. I Danmark var omkring 90.000 biler omfattet.

Det var USA’s miljømyndighed (EPA), der i 2015 afslørede, at Volkswagen havde installeret ulovlig software i dieselbilerne for at snyde ved emissionstest.

Softwaren kunne registrere, når bilen blev testet, og sænke udledningen midlertidigt. Under normal kørsel udledte bilerne op til 40 gange mere kvælstofoxid end tilladt.

Den tyske anklagemyndighed har set de fire chefer som hovedansvarlige for skandalen og har krævet fængselsstraffe.

Skandalen sendte Volkswagen ud i en stor krise, der har ført til et utal af retssager.

Volkswagen vurderer ifølge dpa, at “dieselgate” samlet set har kostet op mod 224 milliarder kroner.

Retssagen har kørt ved Braunschweigs landsret i den tyske delstat Niedersachsen siden september 2021.

Danske aktier stiger pænt oven på amerikansk toldpause

Det danske C25-aktieindeks stiger omkring 1,2 procent, efter at børsen er åbnet mandag.

Øverst i indekset ligger medicinalselskaber som Zealand Pharma og Novo Nordisk samt transportselskabet DSV.

Stigningen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har forlænget en toldpause indtil 9. juli for EU-varer.

USA og EU er i disse dage i gang med at forhandle en handelsaftale på plads, der skal være med til at fastsætte toldsatserne på deres varer.

Fredag lød det fra Trump, at forhandlingerne var gået i hårdknude, og at han anbefalede 50 procents told på EU-varer fra 1. juni.

Efter en telefonsamtale med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kom han dog tilsyneladende på andre tanker.

– Jeg accepterede forlængelsen. Det var mit privilegie at gøre det. Kommissionsformanden sagde, at forhandlingerne vil begynde hurtigt. Tak for din opmærksomhed på denne sag!, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, efterfølgende.

Ifølge Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, skyldes mandagens medvind netop Trumps melding om en toldpause.

Stigningerne er samtidig endnu et vidnesbyrd om, at handelskrigen fortsat sætter dagsordenen og har stor betydning for, hvilken vej pilen peger for aktier, vurderer han.

– Men selv om toldpausen nu forlænges, så er det sidste kapitel langt fra sat i den affære endnu, siger investeringsdirektøren i en skriftlig kommentar.

– Derfor skal man som investor indstille sig på, at der også fremadrettet kan komme større udsving på markederne i takt med udviklingen i handelskrigen.

Skiftende toldmeldinger fra Donald Trump har i snart to måneder fået de globale aktiemarkeder til at bølge frem og tilbage.

I begyndelsen af april blev aktiemarkederne ramt af daglige fald, der kun meget sjældent ses.

Siden da har mange aktier dog indhentet det meste af faldet.

Mindst 11 er på hospitalet efter skyderi i South Carolina

Et skyderi søndag i South Carolina har ført til, at mindst 11 personer er endt på hospitalet.

Det skriver nyhedsbureauet AP og ABC News efter oplysninger fra lokale myndigheder.

Skyderiet fandt sted om aftenen amerikansk tid i byen Little River.

De nærmere omstændigheder bag skyderiet oplyses ikke. Det lokale politi kalder dog skyderiet for en isoleret hændelse, der ikke udgør nogen fare for andre i området.

Mere præcist skal skyderiet være sket på en havnekaj i forbindelse med en markering af Memorial Day.

Memorial Day er en amerikansk helligdag, hvor man mindes faldne soldater.

Videoer fra stedet viser ifølge AP, hvordan snesevis af politibiler og ambulancer strømmede til området.

Men det fik ikke skyderiet til at holde op.

En politibetjent kom uheldigvis til at skyde sig selv i benet, og blev ligesom de øvrige skadede fragtet til hospitalet.

Hans tilstand er stabil, skriver nyhedsbureauet.

Kritiseret organisation påbegynder uddeling af nødhjælp i Gaza

Den private organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) påbegynder mandag uddelingen af nødhjælp i Gaza.

Det meddeler organisationen mandag morgen ifølge Reuters oven på flere dages udfordringer med at få nødhjælpen frem til befolkningen i det krigsramte område.

– Vi har planer om hurtigt at opskalere, så vi kan uddele til hele befolkningen i de kommende uger, siger GHF.

Inden ugen er omme, vil nødhjælpen nå ud til mere end én million palæstinensere, lyder det videre.

Uddelingen af nødhjælp sker, efter at 93 lastbiler med nødhjælp onsdag i sidste uge kørte ind i Gazastriben.

En talsperson fra FN oplyste samme dag, at lastbilerne var strandet.

GHF, der i februar blev oprettet til at distribuere nødhjælp i Gaza med støtte fra USA og Israel, meddelte torsdag, at organisationen snart ville være driftsklar.

I løbet af “de kommende dage” ville der blive taget hul på uddelingen af forsyninger i Gaza, lød det torsdag i sidste uge fra GHF.

Flere nødhjælpsorganisationer og FN har kritiseret oprettelsen af GHF og sagt, at den humanitære bistand bliver politiseret på grund af et tæt samarbejde med Israel.

Selv har GHF fastholdt, at Israel “ingen operationel kontrol” vil have over organisationens arbejde.

Natten til mandag meddelte direktøren i GHF, Jake Wood, at han fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning.

Jake Wood forklarede i pressemeddelelsen, at han påtog sig rollen tilbage i marts, fordi han ville gøre, “hvad end han kunne for at lindre lidelserne” i Gaza.

Men siden er det blevet klart for ham, at organisationens plan for uddeling af nødhjælp ikke kan lade sig gøre, hvis GHF skal leve op til humanitære principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Sommerhusture kan forlænge rejsetid omkring Kristi himmelfart

Mange vil udnytte den forlængede weekend i Kristi himmelfartsferien til at søge mod sommerhusområder.

Af den grund kan der i perioder opstå tæt trafik og forlænget rejsetid på nogle af de mest travle vejstrækninger i Danmark.

Sådan lyder det fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse mandag.

Det gælder særligt onsdag, som er en af årets store rejsedage.

Ferietrafikken ventes at blande sig med eftermiddagens myldretrafik, hvor Vejdirektoratet forventer kødannelser og længere rejsetid mellem klokken 14 og 19.

Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig væk fra hovedstadsområdet mod Jylland.

Det samme gør sig gældende torsdag på Kristi himmelfartsdag mellem klokken 11 og 14. Her er der dog tale om risiko for “mindre kødannelser”.

Trafikken ventes at kunne blive afviklet uden større forsinkelser hele fredag og lørdag.

Når sommerhusturen eller miniferien venteligt når sin ende søndag, kan det igen mærkes på vejene.

Vejdirektoratet forventer, at hjemrejsetrafikken vil være på sit højeste søndag mellem klokken 11 og 16.

– Husk, at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen naturligt nok er større, når der er mange biler på vejene, skriver Vejdirektoratet.

Her lyder opfordringen, at man holder sig orienteret om trafiksituationen både før og under køreturen.

Rusland har skudt ukrainske droner ned over Moskva

Det russiske militær oplyser mandag morgen, at russisk luftforsvar har skudt 96 ukrainske droner ned i løbet af natten – herunder seks over Moskva-regionen.

Det skriver Reuters på baggrund af oplysninger fra det russiske nyhedsbureau Tass.

Ukraines militær har ikke bekræftet oplysningerne.

Ifølge Reuters har Moskvas lufthavne Domodedovo og Zjukovskij midlertidigt indstillet flyvninger, oplyser den russiske luftfartsmyndighed Rosaviatsia.

Nyhedsbureauet rapporterer også, at Rusland mandag har sendt droner ind over Ukraine, herunder hovedstaden, Kyiv.

Det bekræfter en talsperson fra det ukrainske militær.

Han siger, at der er skader i Dniprovskyj-distriktet, der strækker sig langs Dnipro-floden.

Ifølge talspersonen er flere vinduer blevet blæst ud fra en beboelsesejendom, og murbrokker er faldet ned over et garagekompleks og et fritidscenters område.

De ukrainske droneangreb mod Rusland kommer, efter at Rusland for tredje dag i streg har sendt droner og missiler ind over nabolandet.

Natten til søndag angreb Rusland Ukraine med 367 missiler og droner.

Der var tale om et af de voldsomste luftangreb på Ukraine under de seneste godt tre års krig i landet, skrev Reuters.

12 personer blev meldt dræbt i angrebet, som blandt andet ramte Ukraines hovedstad.

Lørdag oplyste Ukraines luftvåben, at Rusland natten forinden havde affyret 14 ballistiske missiler og 250 droner mod Ukraine.

Det ukrainske militær kaldte angrebet natten til lørdag for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”.

Kyiv og flere andre byer i Ukraine har jævnligt været under russiske angreb, siden Rusland i februar 2022 invaderede landet.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

Mette Frederiksen, Færøerne og Grønland er med ved nordisk ministermøde

Færøerne og Grønland er med, når statsminister Mette Frederiksen (S) mandag er i Finland til et nordisk ministermøde.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og formanden for Naalakkersuisut, altså den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, som er med ved mødet.

Også den tyske kansler, Friedrich Merz, deltager, når Ukraine er på dagsordenen.

Især fra grønlandsk side har der tidligere været kritik af, at landet ikke blev inddraget nok, når der skulle diskuteres om forhold i Norden og i Arktis. Det er der løbende lavet om på den seneste tid og altså også i forbindelse med mandagens møde.

Mette Frederiksen mener, at Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine har “rykket ved vores sikkerhedsmæssige fundament”, så man ikke længere kan tage fred for givet.

– Vi skal handle. Styrke vores fælles sikkerhed. Beskytte vores værdier. Og ruste vores samfund til at modgå både militære og hybride trusler. Det kræver, at vi styrker samarbejdet i Norden, og derfor er jeg glad for, at både Færøerne og Grønland er med i dag, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Statsministeren gentager sit budskab om at stå “urokkeligt” bag Ukraine.

– Det handler om at forsvare frihed, sikkerhed og de værdier, vores samfund bygger på. Det synspunkt deler vi i Norden med Friedrich Merz, som fra begyndelsen har været krystalklar: Europa må sætte sig i spidsen – handle beslutsomt og helhjertet, siger hun.

I weekenden gennemførte russisk militær nogle af de hidtil voldsomste luftangreb på Ukraine siden invasionen for over tre år siden.

En storm af russiske missiler og droner blev sendt ind over store dele af Ukraine. Redningshold rykkede natten til søndag ud til flere end 30 ukrainske byer og landsbyer.

Ikke mindre end 367 missiler og droner strøg hen over nattehimlen. Mindst 12 personer blev dræbt – herunder tre børn – oplyste ukrainske myndigheder efterfølgende ifølge Reuters.

Kongehuset deler billede af kongen på 57-års fødselsdag

Som led i fejringen af kong Frederik har kongehuset mandag morgen valgt at bringe et billede af den nu 57-årige konge.

Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

– I anledningen af kongens fødselsdag bringes et billede af hans majestæt, skriver kongehuset uden yderligere detaljer om, hvornår billedet er taget.

Det sker, knap fem timer inden at kongen træder ud på balkonen på Frederik VIII’s Palæ i København for at vinke til fremmødte på sin 57-års fødselsdag.

Derudover har kongehuset åbnet for, at man kan skrive en digital fødselsdagshilsen til kongen på hjemmesiden.

Kongehuset deler ofte billeder, når kongefamiliens medlemmer har fødselsdag.

Tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine fyldte 13 år i januar sidste år. Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et “nyt billede” af tvillingparret.

Efterfølgende blev det rettet til, at der “blev bragt et billede”. Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.

Når kongen mandag klokken 12 træder ud på balkonen, har hans nye honnørmarch netop været afspillet for første gang.

Den afspilles i forbindelse livgardens store vagtskifte på kongens 57-års fødselsdag.

Da kong Frederik fejrede sin første fødselsdag som regent sidste år, var hans egen kongelige honnørmarch endnu ikke komponeret, og han blev derfor fejret til lyden af sin tidligere march som kronprins.

Den nye march er blevet til i forbindelse med en konkurrence, hvor formålet var at komponere en ny march til kongen.

Den vindende march er komponeret af David M.A.P. Palmquist.

Siden midten af 1800-tallet har det været en fast tradition, at monarkens personlige honnørmarch spilles ved vagtskiftet på regentens residens samt ved større begivenheder i kongehuset.

Frederik VIII var den første, der fik komponeret sin egen march, og mandag bliver første gang, at kong Frederiks march spilles offentligt.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]