Seneste nyheder

Aalborg Kommune har ambitioner om at blive Europas Kulturhovedstad i 2032.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Sidst Danmark var vært for Europas Kulturhovedstad, var i 2017 med Aarhus som værtsby.

Hvis valget falder på Aalborg som Kulturhovedstad i 2032 vil borgerne i kommunen få det at føle, skriver borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen (S), i pressemeddelelsen.

– Hvis Aalborg bliver kulturhovedstad, så er det virkelig noget borgerne og de besøgende kommer til at mærke. Jeg er sikker på, at det er noget, som folk vil huske tilbage på i generationer.

Kommunen vil have fokus på et beriget kulturliv helt op til 2032, uddyber Lasse Frimand Jensen.

– Kulturlivet og byen vil komme til at mærke satsningen i årene op til, selvfølgelig i 2032, men også i årene efter. Der vil være kulturaktiviteter og events i hele kommunen, og jeg er overbevist om, at vi efterfølgende vil stå stærkere, skarpere og berigede – både kulturelt og som samfund.

Det vil ikke kun komme Aalborg Kommune til gavn, men hele Nordjylland, hvis Aalborg vælges som Kulturhovedstad, mener Lasse Frimand Jensen.

– Kulturen kan løfte os. Give os nye indsigter og storslåede oplevelser. Aalborg som Europæisk Kulturhovedstad vil give både Aalborg og hele Nordjylland et kulturelt løft af betydning i 10 år frem.

Aalborg kommer dog sandsynligvis ikke til at stå som den eneste danske kandidat til Europas Kulturhovedstad i 2032.

Et borgerinitiativ kaldet Elsinore 2032 præsenterer Helsingør som et kvalificeret bud på Kulturhovedstad i 2032. Helsingør Kommune har endnu ikke ytret ønske om et kandidatur.

Europæisk Kulturhovedstad er et initiativ startet af EU’s ministerråd i 1985, som skal bidrage til at de europæiske befolkninger nærmer sig hinanden.

Hvert år udpeges én eller flere europæiske byer som kulturhovedstad. I 2032 skal der findes en Europæisk Kulturhovedstad i Bulgarien såvel som i Danmark.

Også København har været Europæisk Kulturhovedstad, det var i 1996.

Tyskland og andre vestlige allierede har ophævet afstandsbegrænsningerne på Ukraines brug af langtrækkende våben mod Rusland.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, i et interview offentliggjort mandag.

– Der er ikke længere nogen afstandsbegrænsninger på våben, som er leveret til Ukraine – hverken af briterne, franskmændene, os eller amerikanerne, siger han i et interview bragt af den tyske tv-station WDR.

– Det betyder, at Ukraine nu kan forsvare sig selv – for eksempel ved at angribe militærstillinger i Rusland. Med meget få undtagelser gjorde det (Ukraine, red.) ikke det indtil for nylig. Nu kan det gøre det.

Som reaktion siger Rusland, at et sådant tiltag vil modarbejde forsøg på at nå frem til en våbenhvile.

– Disse potentielle beslutninger – hvis den slags beslutninger rent faktisk er blevet taget – går fuldstændig imod vores mål om at nå en politisk løsning, siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov.

Imens siger Merz, som blev kansler tidligere på måneden, at “vi vil gøre alt i vores magt for at fortsætte med at støtte Ukraine, herunder militært”.

Den nytiltrådte kansler ønsker dog ikke at sige, om Tyskland så også vil levere Taurus-missiler til Ukraine.

Det var noget, som Merz krævede, da han var oppositionsleder, og socialdemokratiske Olaf Scholz var forbundskansler.

Det har allerede været fremme, at den tidligere amerikanske præsident Joe Biden i november 2024 gav Ukraine lov til at anvende våbensystemet Army Tactical Missile System mod mål inde i Rusland.

Efter grønt lys fra den britiske regering skød Ukraine også med Storm Shadow-missiler ind i Rusland, rapporterede britiske medier samme måned.

Frankrig, som har giver Ukraine Scalp-missiler, sagde dengang, at angreb på mål inde i Rusland var en mulighed.

Nyhedsbureauet Reuters erfarer, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, onsdag tager til Berlin.

AFP

Et spædbarn på fire måneder, hvis forældre i weekenden blev anholdt og varetægtsfængslet, er død af sine skader.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

– Søndag eftermiddag blev et forældrepar fra Midtsjælland varetægtsfængslet for grov vold mod deres kun fire måneder gamle søn.

– Trods hospitalsbehandling er barnet i dag afgået ved døden, skriver politiet mandag aften.

Barnets far sigtes for at have begået volden mod barnet. Samtidig har politiet rejst sigtelse mod moren for medvirken til volden.

Selv om hun vidste, hvad manden gjorde, greb hun ikke ind, og dermed har hun overtrådt straffeloven, hævder politiet.

Begge har nægtet sig skyldige, og begge har appelleret byretsdommerens afgørelse om fængsling til landsretten.

I et retsmøde søndag blev forældreparret varetægtsfængslet frem til 19. juni.

I andre sager har retssystemet adskillige gange slået fast, at passivitet i forhold til for eksempel vold mod et barn eller andre overgreb kan være strafbart.

Sidste år blev en mor af Østre Landsret således idømt fængsel i seks måneder, fordi hun ikke greb ind mod en fars vold mod tvillinger.

Faren blev idømt seks års fængsel for vold med døden til følge mod sin spæde datter. Han blev også dømt for grov vold mod den afdøde piges tvillingsøster.

Søndagens aktuelle sag fra Midtsjælland er dog endnu på et helt indledende stadie.

Når politiets efterforskning er slut, skal anklagemyndigheden afgøre, om der skal sendes et anklageskrift til retten, som derefter tager stilling til, om der er tilstrækkeligt med bevis.

Den hollandske cykelstjerne Mathieu van der Poels forberedelser til sommerens Tour de France har lidt et knæk.

Søndag styrtede Alpecin-rytteren i et mountainbikeløb i den tjekkiske by Novo Mesto, og de efterfølgende undersøgelser har vist et et lille brud på håndleddet.

Det skriver Alpecin-holdet på det sociale medie X.

Planen var, at van der Poel skulle køre det franske optaktsløb Critérium du Dauphiné, men den deltagelse er nu i fare.

– Skaden vil blive evalueret yderligere i løbet af den kommende uge. Yderligere undersøgelser i slutningen af ugen vil formentlig give mere klarhed om hans (van der Poel, red.) program og mulige deltagelse i Critérium du Dauphiné, skriver holdet.

Det franske optaktsløb køres fra 8. til 15. juni.

Inden da skulle van der Poel have været på højdetræningslejr i franske La Plagne, men i første omgang glipper hollænderen de første dage i højderne.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, “formoder” at Natos medlemslande på det kommende topmøde vil acceptere en målsætning om at buge fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvarsudgifter.

Det skriver Reuters.

Rutte forventer at medlemslandene accepterer målsætningen om at nå fem procent på topmødet i Haag sidst i juni.

– Jeg formoder at vi på topmødet vil blive enige om en højere forsvarsudgift, med en målsætning på fem procent, siger Mark Rutte til Reuters.

Der er i følge Mark Rutte ingen faste forventninger om, hvor stor en andel af de fem procent, der skal bruges på henholdsvis såkaldte bløde og hårde militære udgifter.

– Lad os sige, at der er tale om fem procent, men jeg vil ikke sige, hvordan fordelingen skal være. Men det vil være betydeligt højere end tre procent, hvad angår hårde militære udgifter, hvilket også vil inkludere forsvarsrelaterede udgifter, siger Mark Rutte til Reuters.

Udtrykket hårde militære udgifter dækker over eksempelvis våben og kampvogne, mens de bløde udgifter dække over poster som uddannelse, udvikling og forskning.

USA’s præsident, Donald Trump, har forsøgt at presse Nato-landene til at bruge markant mere på forsvar.

Forsvarsalliancen har aktuelt en målsætning om, at medlemslandene hvert år skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

Men der har gennem et stykke tid været lagt op til, at det mål skal øges.

Sidste år nåede 22 af de 32 Nato-allierede målet. Danmark er blandt de lande, der lever op til målet.

Juletræsproducenter i Midt- og Sydjylland melder om frostskadede træer, efter at der fredag blev målt ned til et par graders nattefrost i landsdelen.

– Vi har ikke et konkret antal over skadede træer – det er noget, der er ved at blive gjort op, siger direktør i brancheforeningen Danske Juletræer Claus Jerram Christensen.

Frosten, der ramte store dele af Midt- og Sydjylland natten til fredag, er ifølge direktøren gået hårdt ud over nordmannsgranerne, der er det mest udbredte træ blandt producenterne.

Det lune forår betød, at mange af granerne var længere fremme i deres udspring end normalt på denne årstid.

Men de lysegrønne side- og topskud, der ikke tåler frost, er nu visnet ned mange steder grundet frosten.

Nogle af skaderne kan “repareres”, mens andre træer helt må opgives, lyder det fra direktøren for juletræsproducenterne.

– Man kan klippe de døde skud af, og så sættes træet et år tilbage i vækst.

– Men hvis topskuddet også er ødelagt, så bliver arbejdet mere omfattende, og så må man overveje, om træet helt skal opgives, siger Claus Jerram Christensen.

Midt- og Sydjylland huser ifølge direktøren mere end halvdelen af de danske juletræsproducenter.

Selv om nattefrost i slutningen af maj ikke er ualmindeligt, er omfanget ifølge direktøren usædvanligt.

– Normalt er det noget, der kan forekomme enkelte steder, for eksempel i lavninger.

– Det er ikke set i 20-30 år, at frosten rammer så stort et område på det her tidspunkt af året, siger han.

At der var tale om frost i et usædvanligt stort geografisk område bekræftes af Sebastian Pelt, der er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Usædvanlig kulde over Danmark så sent på foråret, skrev han fredag på det sociale medie X.

– Fem stationer med nattefrost – størst udbredelse så sent på foråret (fra og med 23. maj) i 30 år, lød det endvidere.

Danske juletræsavlere producerer årligt cirka 11,5 millioner juletræer, hvoraf 10 millioner bliver eksporteret.

Det er ifølge direktøren for Danske Juletræer endnu for tidligt at sige, hvilken betydning frostskaderne får for årets juletræsproduktion.

– Danskerne skal nok få deres juletræer, men det kan godt være, det kommer til at påvirke antallet af træer, vi eksporterer, siger Claus Jerram Christensen.

Euroen kan som valuta indtage en mere dominerende rolle på verdensscenen.

Det siger formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, mandag.

Hun mener, at dollaren kan være på tilbagegang, og at euroen kan være på vej frem.

– De igangværende forandringer kan skabe et “globalt euroøjeblik”, siger Lagarde i Berlin ifølge Reuters.

– Euroen vil ikke få indflydelse per automatik. Den skal fortjene den.

Dollaren har status som den førende reservevaluta globalt og er dominerende som enhed til at fastsætte prisen på guld, olie og andre råvarer.

Men den økonomiske verdensorden, som USA har stået i spidsen for, er ved at blive brudt op, siger Lagarde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed henviser hun tilsyneladende til den amerikanske præsident Donald Trumps toldtrusler mod store handelspartnere, som har skabt uro på verdensmarkederne og usikkerhed om den amerikanske økonomi.

Den internationale udvikling kan true dollarens “dominerende rolle”, siger hun.

Samtidig medfører det store risici for den europæiske økonomi, siger Lagarde, men på valutafronten ser hun muligheder.

Hvis euroen kan få en større rolle internationalt, kan det nemlig sænke låneomkostninger for EU-lande, og Europa vil i højere grad kunne “kontrollere sin egen skæbne”, mener Lagarde.

Det kræver dog, at Europa fortsætter med at gå ind for frihandel og bliver ved med at have et stærkt økonomisk fundament, lyder det fra centralbankchefen.

Netop internationalt samarbejde er under stort pres i hendes øjne.

– Multilateralt samarbejde udskiftes med nulsumstænkning og bilaterale magtspil, siger hun ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

– Åbenhed må vige for protektionisme.

Et point i fem kampe var ikke godt nok, og det var en af årsagerne til, at Kristoffer Wichmann tidligere mandag blev fyret som cheftræner i AaB, der i den netop overståede superligasæson endte med at rykke ud.

Sådan lyder konklusionen fra bestyrelsesformand Jan Peters i et interview med TV 2 Sport og TV2 Nord.

– Vi havde ikke succes på banen. Og efter yderligere samtaler kom vi frem til, at vi ser tingene anderledes, når vi ser ind i fremtiden. Derfor har vi som bestyrelse besluttet, at sige farvel til Kristoffer Wichmann, siger tyske Peters.

Wichmann blev ansat 23. april med fem kampe tilbage af nedrykningsspillet, efter klubben havde fyret Menno van Dam. Den 43-årige træner fik en kontrakt til sommeren 2027.

Det var ikke kun cheftræneren, som den nordjyske klub mandag sagde farvel til. Sportsdirektør James Gow er også færdig i klubben.

Han har været i AaB siden oktober 2023, hvor han var en del af den medarbejderflok, som klubbens på det tidspunkt nye ejere indsatte på ledelsesgangen. Gow har bestridt jobbet som sportsdirektør siden sommeren 2024.

– Jeg tager alt ansvaret, og jeg tager alt ansvar for det, der er sket. Vi er kede af det – vi har begået fejl. Vi kom her for at rekonstruere klubben via en lang strategi over syv til otte år. Vi er kun 12 måneder ind i vores majoritetsejerskab, siger Jan Peters.

– Jeg kan kun forsikre, at vi tager de her beslutninger meget grundigt. Vi er overbeviste om, at det er de rigtige beslutninger.

Den tyske investorgruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22) med blandt andre Jan Peters købte sig i marts 2023 ind i den nordjyske klub.

I foråret 2024 tilførte de tyske investorer så 45 millioner kroner yderligere og overtog aktiemajoriteten i fodboldklubben.

Sverige vil indkalde Israels ambassadør til samtale om nødhjælpssituationen i Gaza.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, siger til nyhedsbureauet TT, at EU bør skride til handling mod Israel med sanktioner og et diplomatisk pres.

– Den svenske kabinetssekretær (øverste embedsmand i udenrigsministeriet, red.) kommer til at indkalde den israelske ambassadør i Sverige, siger Kristersson.

Sverige er især kritisk over, at Israel ikke lader den nødvendige nødhjælp komme frem, lyder det.

– Vi har været utroligt tydelige omkring det – både os selv og sammen med mange andre europæiske lande. Det pres stiger nu uden tvivl. Og af meget gode grunde, siger statsministeren.

– Vi må fortsætte med at presse på, og vi gør alt, hvad vi kan, for at kanalisere penge til andre organisationer, der kan komme igennem.

Danmark kaldte for nylig den israelske ambassadør til samtale om en skudepisode ved Jenin-flygtningelejren på Vestbredden.

Her blev der affyret varselsskud fra israelsk militær, da diplomater og journalister var på besøg ved flygtningelejren på Vestbredden. Israel har omtalt det som “en ulykke”.

TT

For femte år i træk er antallet af sager om doping tilbageholdt i tolden steget.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret blev 1833 forsøg på at smugle doping ind i landet forhindret, og mere end 205.000 piller og ampuller blev tilbageholdt sidste år. Yderligere blev 40 kilo råstof, der kan anvendes til at producere doping, tilbageholdt.

I 2023 blev 1375 forsøg på dopingsmugling forhindret, og 153.284 piller og ampuller opdaget af tolden.

– Der er desværre utrolig mange mennesker, der får ødelagt deres krop og liv, fordi de tager doping. Derfor er det også stærkt bekymrende, at vi år for år ser mere og mere af det forsøgt smuglet ind i Danmark. Det skal vi have sat en stopper for, siger skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Størstedelen af den tilbageholdte doping er blevet fundet i post og pakker, som af Skattestyrelsen vurderes til primært at være til privat forbrug.

Den stigende mængde af tilbageholdt doping får nu Skatteministeriet til at undersøge en model for øget kontrol af afsendte pakker.

– Vi ser en tendens, hvor der generelt kommer flere og flere pakker til Danmark. En del af dem indeholder varer, vi ikke vil have ind over vores grænser, såsom doping, våben eller narkotika.

– Derfor er jeg i gang med at undersøge, hvordan vi giver Toldstyrelsen de bedst mulige vilkår for at imødegå denne nye virkelighed, hvor kontrol af pakker bliver en større og vigtigere opgave end nogensinde, så vi også fremover passer godt på Danmark,” siger Rasmus Stoklund.

Når doping tilbageholdes af Toldstyrelsen, bliver det overleveret til Politiet. Herfra tager politiet stilling til potentielt videre efterforskning, og om der skal rejses en sigtelse.

I den største sag om tilbageholdt doping fra 2024 blev 14.000 piller tilbageholdt i Tolden. De var alle bestilt over nettet og afsendt fra Tyskland.

De seneste russiske drone- og bombeangreb mod Ukraine viser, at Vladimir Putin ikke har reelle intentioner om at indgå en fred i krigen med Ukraine.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde under et topmøde i Finland, hvor hun mødes med de nordiske stats- og regeringschefer.

– Om dagen taler Putin om fredsforhandlinger, mens han om natten bomber Ukraine endnu mere, siger hun.

Den seneste tid har budt på et intensiveret diplomatisk spor omkring en mulig fredsproces i Ukraine.

Efter den amerikanske præsident Donald Trumps engagement er der forsøgt flere diplomatiske forhandlingsfremstød, og Rusland og Ukraine har sågar mødtes til afsøgende forhandlinger i Tyrkiet.

Under forhandlingerne har den russiske præsident Vladimir Putin dog nægtet at deltage selv, og de udsendte forhandlere har været af lav rang.

Natten til mandag gennemførte Rusland det mest omfattende droneangreb mod Ukraine siden krigens begyndelse.

355 droner blev affyret, fortæller det ukrainske luftvåben.

Det var tredje dag i streg med omfattende bombardementer.

De fortsatte luftangreb viser derfor endnu tydeligere, at der ikke er nogen troværdige fredsønsker i Putin, siger Mette Frederiksen.

På pressemødet stemmer den svenske statsminister, Ulf Kristersson, i, og samme besked kommer fra de øvrige nordiske stats- og regeringschefer.

– Derfor skal vi fortsætte vores støtte, siger Mette Frederiksen.

Støtten til Ukraine skal stige.

Men det skal de europæiske landes egen oprustning også, påpeger hun.

– Vi skal styrke vores eget forsvar. Og vi skal lære fra Ukrainerne, at de på meget kort tid har etableret en imponerende forsvarsindustri.

En 72-årig mand er ved Retten i Esbjerg idømt fem et halvt års fængsel for at have voldtaget en mentalt retarderet pige på 12 år.

Det oplyser sagens anklager, Pernille Heiss fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den dømte var nabo til familien med den 12-årige pige.

Han er fundet skyldig i to tilfælde af voldtægt af pigen og ét tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Retten finder, at manden har udnyttet sin psykiske og fysiske overlegenhed og den kendsgerning, at pigen er mentalt retarderet.

Det var ifølge anklageren observationer fra den 12-åriges lillesøster, der fik sagen til at rulle.

Lillesøsteren fortalte sin mor om sine observationer, og herefter blev der indledt en politimæssig efterforskning.

Manden har været varetægtsfængslet siden august 2024.

Sagen er blevet behandlet over fire retsdage, og manden har nægtet sig skyldig.

Retten vurderer, at pigen har afgivet en troværdig forklaring og har valgt at lægge den til grund for dommen.

Den dømte mand har øjeblikkeligt anket til landsretten med påstand om frifindelse – alternativt en mildere straf.

Det er uvist, hvornår sagen skal behandles i landsretten.

Børsen har kigget i egne rækker for at finde afløserne for Bjarne Corydon, der fra 1. august bliver DR’s nye generaldirektør.

Konstitueret chefredaktør Nikolaj Sommer er blevet udnævnt til ny ansvarshavende chefredaktør, mens Jesper Buchvald bliver avisens nye administrerende direktør.

Det oplyser Dagbladet Børsen i en pressemeddelelse.

Dermed bliver Bjarne Corydons gamle job delt i to nye stillinger. Han var både ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør.

Jesper Buchvald er ligesom Nikolaj Sommer et velkendt navn hos Børsen.

Han har siden 2017 været en del af avisen bestyrelse og siden 2016 været administrerende direktør for Bonnier Publications, der ligesom Børsen er ejet af den svenske mediegruppe Bonnier News.

Buchvald fortsætter som administrerende direktør for Bonnier Publications.

– Med Jesper Buchvald og Nikolaj Sommer får Børsen et stærkt nyt ledelsesteam, som kan bygge videre på den markante styrkeposition, som avisen har opnået på det danske marked, siger Børsens bestyrelsesformand, Peter Fellman, i pressemeddelelsen.

Nikolaj Sommer har været nyhedsredaktør og chefredaktør på Børsen siden 2018 og har dermed været lige under Bjarne Corydon i det journalistiske hierarki på avisen.

Han startede også sin journalistiske karriere på børsen i starten af 2000’erne, inden vejen gik forbi DR, Finansministeriet og Statsministeriet.

– Jeg er enormt stolt af at overtage det øverste journalistiske ansvar på Børsen – et medie, som jeg startede min egen journalistiske karriere på som praktikant for 27 år siden, siger Nikolaj Sommer i meddelelsen.

– Derfor ved jeg også, at det hold af medarbejdere, som vi står med på Børsen – både i redaktionen og i vores andre afdelinger – er historisk stærkt og kompetent. Det giver et kæmpe potentiale for yderligere udvikling og vækst.

Det var i slutningen af april, at det blev annonceret, at den tidligere topminister Bjarne Corydon skifter Børsens chefstol ud med den samme hos DR.

Corydon blev ansat som chef for Børsen i 2018.

Hans to afløsere starter i deres nye job fra 1. juni, fremgår det af pressemeddelelsen.

Dermed stopper Corydon også som administrerende direktør tidligere end først udmeldt. Det lød først, at han fortsatte på den post frem til 31. juli.

Politiet har mandag anholdt en mand i start tyverne i en sag om et skyderi i Søborg den 2. maj. Han er den fjerde, der er blevet anholdt.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup tirsdag, skriver politiet i meddelelsen.

Tre andre mænd er tidligere blevet varetægtsfængslet i sagen, hvor en 35-årig mand blev skudt i sin bil på Novembervej i området Mørkhøj i Søborg.

Med i bilen havde han en 12-årig pige, der sad på passagersædet. Hun blev ikke ramt.

To selskaber bag det omstridte Viegård Stutteri nord for Viborg får bøder på 600.000 kroner for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Viegård Stutteri kom i mediernes søgelys, da myndighederne i august 2023 ved et uanmeldt besøg på stutteriet fandt nedgravede rester af omkring 50 heste.

Stutteriet havde ikke tilladelse til at grave heste ned på grunden.

Allerede i februar samme år var politiet på uanmeldt tilsynsbesøg på stutteriet, og besøgene gentog sig i alt 18 gange i løbet af 2023.

Også Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger deltog i de uanmeldte besøg, og det resulterede i flere politianmeldelser for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

I januar 2024 blev efterforskningen afsluttet og overdraget til anklagemyndigheden, som modtog et samlet sagsmateriale på cirka 3600 sider.

Der har været en del udløbere af sagen, som blandt andet har handlet om vold og husfredskrænkelser efter sammenstød ved stutteriet mellem en gruppe borgere og ansatte på stutteriet.

Eksempelvis er en 65-årig landmand idømt otte måneders ubetinget fængsel for at have påkørt dyreaktivister ved stutteriet.

Den daværende ejer af stutteriet, John Byrialsen, har over for DR afvist beskyldningerne om dyremishandling.

– Nej. Alle dem, der har været hos mig, ved, at jeg er meget dygtig til at håndtere heste og til at arbejde med dem, sagde han i februar 2024 til DR.

De to selskaber, der nu er under konkursbehandling, har accepteret at betale bøderne. Det betyder, at sagen ikke indbringes for retten.

Det er anklagemyndighedens vurdering, at der i de groveste overtrædelser af dyrevelfærdsloven er tale om uforsvarlig behandling af dyr.

Det er ifølge pressemeddelelsen fra politiet overtrædelser, “der ikke kan begrunde en påstand om frakendelse af retten til at arbejde med dyr til selskaberne”.

Ifølge dyrevelfærdsloven skal en person eller en virksomhed findes skyldig i grovere uforsvarlig behandling af dyr eller mishandling, før personen eller virksomheden kan frakendes retten til at arbejde med dyr.

Anklagemyndigheden har forelagt Statsadvokaten afgørelsen om at afslutte sagen med bødeforlæg. Her har man tiltrådt anklagemyndighedens afgørelse, fremgår det af pressemeddelelsen.

– Midt- og Vestjyllands Politi har forståelse for, at sagen har tiltrukket stor offentlig interesse. Det er dog ikke muligt inden for lovens rammer at dele yderligere oplysninger om sagens afslutning med offentligheden, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Den svenske bilproducent Volvo oplyser, at den afskediger 3000 medarbejdere, hvoraf de fleste er i Sverige.

Det skriver Volvo Cars i en pressemeddelelse mandag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Over halvdelen af de job, der forsvinder, er i Sverige.

1200 job nedlægges inden for Volvo Cars selv, mens 1000 stillinger, der i øjeblikket varetages af konsulenter, primært i Sverige, ligeledes vil forsvinde.

Fyringsrunden er en del af en spareplan på i alt 18 milliarder svenske kroner.

– De beslutninger, vi annoncerer i dag (mandag, red.), har været vanskelige, men de er vigtige skridt i opbygningen af et stærkere og endnu mere robust Volvo Cars, skriver den administrerende direktør, Håkan Samuelsson.

Volvo har mandag indledt forhandlinger med de relevante fagforeninger og vil indsende en meddelelse til den svenske arbejdsmarkedsforvaltning, lyder det ifølge TT.

Det er faldende indtjening, der har ført til, at bilproducenten vil gennemføre en større spareplan.

Planen skal sammenlagt reducere omkostninger for 18 milliarder svenske kroner – svarende til lidt mere end 12 milliarder danske kroner.

Meldingen om spareplanen kom i slutningen af april i forbindelse med Volvos regnskab for første kvartal af 2025.

Det viste et driftsoverskud på 1,9 milliarder svenske kroner.

Trods overskuddet var det mere end en halvering af det tilsvarende resultat i samme periode sidste år på 4,7 milliarder.

Derfor lød det i april, at besparelserne kommer til at betyde fyringer blandt de mere end 42.000 ansatte i koncernen.

Selskabet kommer også til at drosle ned for sine investeringer.

Volvo Cars, der for en stor dels vedkommende ejes af kinesiske Geely Holding, har dog en handlingsplan klar, når det gælder toldkrigen mellem USA og resten af verden.

Bilproducenten vil på sigt producere flere biler i USA i stedet for at eksportere dem til amerikanerne for på den måde så vidt muligt at undgå ekstratold.

DR’s afgående generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er blevet valgt ind i bestyrelsen hos den norske koncern Amedia, der blandt andet ejer Berlingske Media.

Det er blevet vedtaget i forbindelse med en generalforsamling, skriver koncernen i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Foruden hende træder to andre medlemmer også ind i bestyrelsen hos Amedia.

– Amedia er et norsk medieselskab i udvikling. Vi er inde i en spændende periode, som ofte må tage stilling til nye muligheder, siger koncernens bestyrelsesformand, André Støyen, i meddelelsen.

– De nye bestyrelsesmedlemmer har betydelig erfaring fra mediebranchen. Sammen repræsenterer de nogle kompetencer, som tydeligvis vil styrke os.

Amedia har flere end 100 forskellige aviser under sig. Langt størstedelen er norske.

Det danske ejerskab gælder for medierne Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.

Maria Rørbye Rønn, som har været DR’s generaldirektør siden 2010, meddelte i oktober sidste år, at hun stopper i DR i løbet af 2025 efter 15 år.

Hun overdrager stillingen til Bjarne Corydon, der samtidig siger farvel til en stilling som ansvarshavende chefredaktør hos Børsen.

Posten hos Amedia er ikke den eneste af slagsen, hun kommer til at få ansvaret for i fremtiden.

Hun er også blevet valgt til bestyrelsesleder hos organisationen Børns Vilkår.

Den stilling blev hun indstillet til i april, og den formelle konstituering skete efterfølgende på en generalforsamling.

– Ingen børn eller unge skal føle sig alene, og det er vores pligt som voksne og samfund at passe godt på dem, lød det fra hende i den forbindelse.

Maria Rørbye Rønn er også bestyrelsesformand for Bikubefonden, bestyrelsesleder for Det Kongelige Akademi og medlem af bestyrelsen i Praksis Arkitekter.

En mand og en kvinde er mandag blevet anholdt og sigtet for at have dræbt en mand, der i februar blev fundet død i en kloak i Harlev.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den anholdte mand er 41 år og polsk, mens kvinden er en 30-årig dansker. Begge er bosiddende i Danmark.

De to blev anholdt omkring klokken 09.30 på en adresse i Viby.

De to vil blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag i Retten i Aarhus.

Efter en kritisk analyse af sæsonen, der endte med nedrykning fra Superligaen, er bestyrelsen i AaB blevet enig med sportsdirektør James Gow om at stoppe samarbejdet.

Samtidig har klubben valgt at skille sig af med cheftræner Kristoffer Wichmann, der blev ansat 23. april og udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2027.

Det oplyser selskabet bag fodboldklubben i en børsmeddelelse mandag.

Et forskelligt syn på fremtiden er baggrunden for, at bestyrelsen har valgt at vinke farvel til Wichmann, lyder det.

Bestyrelsesformand Jan Peters fortæller i en pressemeddelelse, at bestyrelsen har konstateret, at parterne ikke har kunnet finde “fælles grund at stå på”.

– Det ansvar tager vi som bestyrelse på os, og derfor har vi valgt at afbryde samarbejdet med Kristoffer, siger Jan Peters.

Klubben har “straks igangsat” processen med at finde en ny sportsdirektør og cheftræner.

Wichmann nåede kun at stå i spidsen for holdet i de fem sidste kampe i sæsonen, hvor AaB fik skrabet et enkelt point sammen i nedrykningsspillet.

James Gow kom til den nordjyske traditionsklub i 2023 og har været sportsdirektør siden juli 2024.

Englænderen har på det seneste været udsat for heftig kritik fra klubbens mest inkarnerede fans.

Ifølge Jan Peters har James Gow gjort et godt stykke arbejde i forbindelse med akademiet og transition af spillere.

Men det bedste er, at parterne skilles nu, hedder det.

AaB’s direktion udgøres nu alene af administrerende direktør Michael Tuxen Boll.

Også den tyske ejergruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22), som købte sig ind i klubben i marts 2023, har været genstand for kraftig kritik.

Tyskerne fik en hård start på ejerskabet, da klubben i samme år rykkede ned i 1. division.

Således er klubben for anden gang på tre sæsoner blevet forvist til Danmarks næstbedste fodboldrække.

Reklameomdeleren FK Distribution har misbrugt sin dominerende position på markedet for omdeling af fysiske tilbudsaviser.

Det har Sø- og Handelsretten slået fast, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sagen blev i første omgang anket til Konkurrenceankenævnet, som i april 2021 stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse.

FK Distribution, der er en del af børsnoterede North Media, stod tilbage som den eneste landsdækkende aktør, da PostNord besluttede ikke længere at omdele fysiske tilbudsaviser i januar 2018.

Herefter indførte reklameomdeleren et vilkår om, at distribution af fysiske tilbudsaviser kun kunne købes sammen med digital visning af tilbudsaviser på FK Distributions platforme, som blandt andet er minetilbud.dk.

– Det vilkår var egnet til at begrænse konkurrencen og var ulovligt, lyder det fra Tine Rønde, der er vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i meddelelsen.

Styrelsen mener, at FK Distribution gjorde livet svært for konkurrenter, der driver digitale platforme med tilbudsaviser.

North Media oplyser mandag eftermiddag i en pressemeddelelse sendt til Ritzau, at koncernen “agter at anke” Sø- og Handelsrettens afgørelse til Landsretten.

North Medias administrerende direktør, Lasse Ingemann Brodt, udtaler, at koncernen er “meget uenige i dommen”. Ifølge koncernen mente to ud af fem dommere, at FK Distribution ikke misbrugte sin position.

– Sagen omhandler blandt andet de danske medie- og markedsføringskanalers mulighed for at kunne konkurrere effektivt mod globale online-giganter til gavn for kunder og forbrugerne, og Sø- og Handelsrettens afgørelse ignorerer dette, siger Lasse Ingemann Brodt.

I forbindelse med at Konkurrencerådet nåede frem til samme konklusion tilbage i 2020, lød det fra FK Distribution, at man ville anke afgørelsen.

– For os er sagen principiel. Derfor har vi valgt at anke Konkurrencerådets afgørelse, da vi er sikre på, at vi får medhold, lød det.

FK Distribution oplyste i samme ombæring, at virksomheden ændrede praksis efter afgørelsen. Ifølge styrelsen er misbruget foregået fra 2018 til oktober 2019.

Sagen blev i første omgang anket til Konkurrenceankenævnet, som i april 2021 stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse.

Konkurrencerådet har tidligere besluttet at anmelde sagen til politiet med henblik på en strafferetlig forfølgelse. Denne strafferetlige del af sagen har afventet Sø- og Handelsrettens dom.