Seneste nyheder

En 42-årig mand er blevet anholdt og sigtes i en otte år gammel sag om voldtægt af en kvinde på Amager.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet blev opmærksomt på manden, da han for nylig blev anholdt og sigtet i en anden sag et andet sted i landet.

Københavns Politi vil ikke oplyse, hvad manden blev anholdt for eller hvor.

Det skyldes et hensyn til den videre efterforskning, oplyser politiet.

Politikredsen oplyser dog, at manden ikke sidder varetægtsfængslet i den sag. Hvorvidt han fortsat er sigtet, vil kredsen ikke oplyse.

Her indsamlede politiet DNA fra manden, der ifølge politiet nu har vist sig at være et match i sagen fra 2017.

Voldtægten fandt sted en nat i august 2017, hvor en ung kvinde kom hjem efter en bytur.

Her blev hun angiveligt overfaldet af en mand i en kælder.

Han tog kvælertag på kvinden og truede hende, hvorefter han voldtog hende.

Dengang lykkedes det ikke politiet at identificere en mulig gerningsperson.

– Sagen er et godt eksempel på, at så grove forbrydelser aldrig bliver glemt, heller ikke selv om efterforskningen undervejs har været sat i bero, siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel i pressemeddelelsen.

– Vi udnytter hele tiden de fremskridt, der sker i DNA-teknologien, og som løbende forbedrer mulighederne for at holde nyt DNA-materiale op mod de DNA-spor, vi har sikret i ældre sager, tilføjer han.

Den 42-årige anholdte fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør, hvor en dommer skal tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles.

Det begynder efter planen 12.30 i Københavns Byret.

Anklagemyndigheden vil begære om lukkede døre af hensyn til den forurettede.

Det betyder, at det ikke er muligt for offentligheden at få et indblik i, hvad manden eventuelt forklarer, og hvilke beviser politiet har mod ham.

Sherpaen Kami Rita har med sin 31. ekspedition til toppen af Mount Everest slået rekorden for antallet af bestigninger af verdens højeste bjerg.

Det oplyser turarrangøren Seven Summit Treks i en udtalelse ifølge BBC.

55-årige Kami Rita var allerede inden sin 31. tur i besiddelse af verdensrekorden for flest bestigninger af Mount Everest.

– Sherpa Kami Rita behøver ingen introduktion. Han er ikke bare en national klatrehelt, men et globalt symbol på selve Mount Everest, lyder det fra Seven Summit Treks i udtalelsen.

Kami Rita er nepaleser og har som sherpa ledet en lang række ekspeditioner på Mount Everest, som ligger i Himalaya på grænsen mellem Nepal og Tibet.

Bjerget er 8848 meter højt.

Den erfarne sherpa nåede første gang toppen af Mount Everest i 1994. Siden har han besteget verdens højeste bjerg næsten hvert år.

Enkelte år har han vandret og klatret til toppen af bjerget to gange. Det skete blandt andet i 2023 og 2024, skriver BBC.

Kami Rita er født i byen Thame, der ligger i Himalaya og er kendt som et udklækningssted for succesfulde klatrere.

Som barn så han sin far og senere sin bror iføre sig klatreudstyr for at guide ekspeditioner. Snart trådte han i deres fodspor.

Nepal er hjemsted for otte af verdens ti højeste bjerge og tager imod hundredvis af eventyrere hvert forår, når temperaturerne stiger, og vindforholdene typisk er rolige.

De nepalesiske sherpaer ses som rygraden i Nepals klatreindustri, og de løber en stor risiko, når de bærer mad og udstyr og står for at fiksere reb og reparere stiger under de udfordrende bjergbestigninger.

Ifølge Nepals ministerium for turisme har det udstedt flere end 1000 klatretilladelser i forårssæsonen i år til Mount Everest og Nepals øvrige bjerge.

Flere end 500 bjergbestigere har besteget Mount Everest i år, skriver BBC.

En ny lukkelov betyder, at butikker i byer med under 16.850 indbyggere får lov til at holde åbent på de nuværende lukkedage.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er regeringen, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, som er blevet enige om justeringen af lukkeloven.

Aftalepartierne er enige om at opsige det nuværende forlig om lukkeloven med virkning fra næste folketingsvalg.

Derefter indgås et nyt forlig, som bliver det nuværende forlig, men med tilføjelsen af justeringerne. Næste folketingsvalg skal finde sted senest 31. oktober 2026. Så der kan gå et stykke tid, før ændringerne træder i kraft.

De nuværende lukkedage er 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag og 1. pinsedag.

Allerede i dag kan butikker få dispensation til at holde åbent på lukkedage. Det kan ske i forbindelse med “særlige arrangementer”. Fremover kan byer med under 16.850 indbyggere altså bare holde åbent uden at skulle igennem en proces omkring dispensation.

Ifølge aftalen skal ændringerne styrke handelslivet i de mindre byer, skabe flere arbejdspladser og hjælpe den lokale turisme.

– Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

Liberal Alliances erhvervsordfører, Pernille Vermund, kalder den nye aftale for “konkurrenceforvridning”, fordi den tilgodeser byer med under 16.850 indbyggere.

– Hvorfor skal stolte danske handelsbyer som Roskilde, Hillerød og Helsingør tvinges til at holde lukket på særlige lukkedage, mens folk kan handle døgnet rundt på nettet 365 dage om året? Det er konkurrenceforvridning af værste skuffe, og derfor er Liberal Alliance ikke med i det nye forlig om lukkeloven, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Til TV 2 udtaler SF’s landdistriktsordfører, Karina Lorenzen Dehnhardt, at aftalen er skidt nyt for butikkerne i landdistrikterne, som ifølge SF risikerer øget konkurrence.

Hos Dansk Industri er der til gengæld glæde over aftalen.

– Det vil få stor betydning for små butikker og turismen ude i landet, når de handlende ikke længere er tvunget til at holde lukket på helligdage, siger Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser, i en skriftlig kommentar.

Politiet har natten til tirsdag fundet en livløs mand i Aalborg. Kort tid efter blev han erklæret død, og dødsfaldet efterforskes som mistænkeligt.

Det oplyser Nordjyllands Politi til det regionale medie Nordjyske.

Politiet fik anmeldelsen klokken 03.59 og kom derefter frem til Vestre Allé ved Skippertorvet, hvor manden blev fundet.

Den afdøde er en 35-årig lokal mand, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Hans pårørende er underrettet.

Det var en forbipasserende, der alarmerende politiet om den livløse person.

Da en ambulance kom til stedet, blev manden erklæret død.

Siden anmeldelsen har politiet været til stede ved Skippertorvet, hvor manden blev fundet.

– I sådanne sager følger vi en fast procedure, hvor alle hypoteser er i spil, og vi foretager en masse tekniske efterforskningsskridt, siger vagtchef i Nordjyllands Politi i pressemeddelelsen.

– Det involverer blandt andet også involvering af en retsmediciner, som skal være med til at fastslå dødsårsagen. Lige nu er der stadig meget politi i området, og vi beder borgere respektere politiets afspærringer, indtil vi er færdige med de tekniske undersøgelser.

Borgere, der har set eller hørt noget i området omkring Skippertorvet, bedes henvende sig til politiet på 1-1-4.

Skippertorvet, hvor den livløse mand blev fundet, ligger mellem Aalborg Universitetshospital og Søndre Kirkegård.

Knap hver fjerde af de danske virksomheder, der har udlændinge ansat, vurderes at være i risiko for at udføre social dumping.

Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Social dumping kan eksempelvis betyde, at en udlænding får lavere løn end sine danske kolleger, eller at vedkommende generelt arbejder under dårligere vilkår.

Jan Hyld Pejtersen, der er seniorforsker hos Vive, anser andelen af virksomheder, der er i risikozonen, for at være relativt stor.

– Og vi kan se, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn og jo længere arbejdstid, de har i virksomheden, jo større er risikoen, siger han i en pressemeddelelse.

I rapporten har man kigget på 59.355 danske virksomheder, der har udlændinge ansat. Af dem er 23,4 procent i risiko for at udføre social dumping.

Risikoen vurderes at være størst i henholdsvis bygge- og anlægsbranchen, landbruget og hotel- og restaurationsbranchen.

– Der er også en tendens til, at der er større risiko for, at små virksomheder udfører social dumping end større virksomheder, lyder det i rapporten.

For at finde frem til konklusionerne er der blevet brugt en statistisk metode ved navn Random Forest.

Den fastsætter ikke det konkrete antal virksomheder, der udfører social dumping, men er i stedet med til at estimere en risiko.

Metoden forsøger ved hjælp at eksisterende data om påbud for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, skatteloven og udlændingeloven at male et generelt billede af risikoen.

Metoden bliver mødt af hård kritik hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der mener, at rapportens resultater er “dybt misvisende” og overdrevne.

– Den (metoden, red.) betyder eksempelvis, at hvis en virksomhed har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om straks at få styr på en ledning, som roder på gulvet på en af virksomhedens afdelinger, hvor der måske slet ikke arbejder nogle internationale medarbejdere, vil alle virksomhedens afdelinger over hele landet automatisk blive kategoriseret som værende i risiko for at udføre social dumping med alle dens internationale medarbejdere, siger Jacob Holbraad, der er direktør i DA, i en pressemeddelelse.

– Det siger næsten sig selv, at det er helt skævt.

Stort set alle danske bilister, der sætter sig ind i bilen, spænder sikkerhedsselen, som loven tilskriver.

Men der er dog en udfordring blandt de yngste bilister, som har større tendens til at glemme selen.

Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og analyseinstituttet Wilke fra 2024, skriver trafiksikkerhedsorganisationen i en pressemeddelelse.

Helt konkret svarer 95 procent af danske bilister, at de hver gang eller næsten hver gang bruger sikkerhedssele. For bilister mellem 17 og 24 år gælder det 90 procent.

Derudover svarer mere end hver tredje af de unge bilister, at de en eller flere gange inden for det seneste år har kørt med flere personer i bilen, end der var seler til.

Selen er en livredder, der er “utroligt vigtig at bruge”, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, i meddelelsen.

– Den sikrer, at du ikke ryger rundt i kabinen eller ud ad vinduet, hvis uheldet er ude, og det er med til at minimere skaderne. Desværre ser vi stadig ulykker, hvor unge menneskers liv bliver ødelagt, og hvor en sele kunne have reddet deres liv, siger han.

Der er lidt flere drenge og mænd end piger og kvinder, der svarer, at de det seneste år har kørt “op til flere gange” med flere passagerer i bilen, end der var seler til.

Det gælder ti procent af mændene og fem procent af kvinderne i undersøgelsen.

Siden 1976 har det været et krav, at man skal spænde sikkerhedsselen.

Det koster 1500 kroner i bøde, hvis man glemmer sikkerhedsselen. Det gælder både på forsædet, bagsædet, i turistbusser, lastbiler og varebiler.

Derudover er det førerens ansvar, at børn under 15 år er spændt fast. Hvis et barn under 15 år ikke er spændt fast koster det foruden den 1500 kroner dyre bøde også 500 kroner til Offerfonden.

Den amerikanske elbilproducent Tesla kæmper fortsat med at holde fast i de europæiske forbrugere.

Mens det samlede elbilsalg i EU’s 27 lande vandt mere frem i april, faldt Teslas salg med mere end 52 procent, viser en opgørelse fra organisationen for europæiske bilproducenter, Acea.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I årets første fire måneder er Teslas salg faldet med 46,1 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor Tesla solgte 41.677 biler i EU-landene.

Det samlede salg af elbiler er i de første fire måneder steget med 26,4 procent i forhold til samme periode sidste år.

Dermed udgør elbilsalget i EU-landene 15,3 procent af det samlede bilsalg i perioden.

Det store indhug i Teslas salg har været en realitet de seneste måneder.

Særligt efter at Elon Musk bragede ind på den politiske scene i USA og har fået en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

Han har en fremtrædende rolle som rådgiver og ledende figur i USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Musk har annonceret, at han i maj vil drosle ned for sit arbejde for Trump for at fokusere på Tesla, efter at elbilproducenten præsenterede et kvartalsregnskab, der viste, at omsætningen i årets første kvartal var faldet med ni procent.

Teslas faldende salgstal i Europa står netop i kontrast til den reelle udvikling i antallet af nyindregistrerede elbiler på europæisk jord.

– Elbilsalget er begyndt at trille igen i EU efter nogle hårde perioder.

– Elbilerne er et vigtigt element i den grønne omstilling, og derfor betyder flere elbiler på vejene også et grønnere Europa, lyder det fra Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

Fremgangen i salg af elbiler har dog store udsving fra land til land. Tyskland, Belgien, Italien og Spanien har haft en stor stigning i elbilsalget, mens Frankrig er gået tilbage, skriver AFP.

Det skyldes ifølge AFP blandt andet, at det differentierer fra land til land, hvor meget man gør for at tilskynde tilvalget af elbiler.

Mobility Denmark understreger også, at der “fortsat er brug for politisk opbakning på tværs af EU, der kan skabe gode vilkår for grønnere biler”.

– Vi har set flere eksempler på, at udviklingen hurtigt kan gå den anden vej, hvis ikke de rette rammevilkår sikres, lyder det fra Mads Rørvig, der blandt andet nævner et behov for en ny bilbeskatningsmodel i Danmark.

Anders Antonsen nåede ikke langt i Super 750-turneringen Singapore Open.

Tidligt tirsdag morgen dansk tid blev den danske badmintonspiller slået ud i første runde efter et nederlag til franske Christo Popov.

Anders Antonsen tabte 17-21, 13-21.

Resultatet står i skarp kontrast til Anders Antonsens seneste optræden på badmintongulvet. I forrige uge nåede han hele vejen til finalen i Thailand Open, men tabte til verdensmester Kunlavut Vitidsarn.

Første sæt i tirsdagens opgør i Singapore var ganske tæt, mens Christo Popov i andet sæt var forholdsvis komfortabelt foran hele vejen.

Hvis Anders Antonsen havde vundet, kunne det i anden runde være endt med et rent danskeropgør mod Rasmus Gemke, som dog også måtte se sig slået i første runde. Han tabte med 21-19, 16-21, 14-21 til indiske H. S. Prannoy.

I damesingle røg Line Kjærsfeldt ud efter et nederlag på 14-21, 21-15, 10-21 til japanske Natsuki Nidaira.

To herredoubler har mulighed for at rette op på en skidt dansk åbningsdag i Singapore. De to par med Kim Astrup og Anders Skaarup samt Daniel Lundgaard og Mads Vestergaard er på tirsdagens kampprogram.

Sangeren Billie Eilish blev den store vinder ved årets udgave af American Music Awards (AMA), der uddeler priser baseret på fanstemmer.

Således vandt den 23-årige sanger alle de syv kategorier, som hun var nomineret i.

Det skriver mediet People.

Billie Eilish tager hovedprisen, Årets Kunster, for næsen af Taylor Swift, Kendrick Lamar, Sabrina Carpenter, Morgan Wallen og Zack Bryan, der også var nomineret.

Sidste år udgav hun albummet “Hit Me Hard and Soft” med sange som “Lunch” og “Birds of a Feather” på. Det er hendes tredje album, og sangene susede ind på hitlisterne.

“Hit Me Hard and Soft” vandt prisen Årets Album, mens “Birds of a Feather” tog Årets Sang. De to tog også priserne Bedste Popalbum og Bedste Popsang.

Billie Eilish vandt også prisen Bedste Kvindelige Popartist og Bedste Turnerende Artist.

– Det her er så vildt. Jeg er målløs, siger Eilish ifølge nyhedsbureauet Reuters under awardshowet i en videohilsen. Hun er i øjeblikket på turné i Europa.

– Jeg ville ønske, at jeg kunne være der i aften, siger hun videre.

Eilish udgav sit første album, “When We All Fall Asleep, Where Do We Go?” med megahittet “Bad Guy” i 2019. Det var første gang, at en kunstner født efter år 2000 fik en single ind på den amerikanske version af Billboard Hot 100.

Billie Eilish er også kendt for sangen “What Was I Made For”, der var del af soundtracket til filmen “Barbie” fra 2023 med Margot Robbie i hovedrollen.

AMA-festlighederne blev skudt i gang, ved at værten Jennifer Lopez sang og dansede til et seks minutter langt medley af aftenens 23 nominerede sange.

Blandt sangene var Billie Eilishs “Birds of a Feather”, Sabrina Carpenters “Espresso” og Beyoncés “Texas Hold ‘Em”.

Gracie Abrams, der er kendt for sangen “That’s So True”, vandt prisen Årets Nye Kustner. Sangeren SZA vandt Årets Kvindelige R&B-kunstner.

Showet fandt i år sted i Las Vegas.

Tidligere vindere af Årets Kunstner er blandt andre k-popgruppen BTS, Taylor Swift, Bruno Mars, One Direction og Justin Bieber. Taylor Swift har vundet hele syv gange, mens One Direction og Justin Bieber hver har vundet to gange.

Carlo Ancelotti blev mandag udnævnt som ny brasiliansk landstræner og skal dermed trække landsholdet op efter en udfordrende periode, så det kan blive klar til VM i 2026.

Den første opgave for den tidligere cheftræner i Real Madrid bliver kvalifikationskampene til VM mod Ecuador og Paraguay i juni.

– Jeg er beæret og stolt over at lede det bedste hold i verden. Jeg har et stort stykke arbejde foran mig, lyder det fra den 65-årige italiener under et pressemøde i Det Brasilianske Fodboldforbund CBF’s hovedkvarter.

– Jeg er glad, udfordringen er fantastisk. Jeg har altid haft en særlig forbindelse til det her hold. Vi kommer til at arbejde for igen at gøre Brasilien til vindere, siger Ancelotti.

Italieneren tager over fra Dorival Junior, som i marts fik sparket fra posten, efter at han havde ført Brasilien til beskedne syv sejre i 16 kampe – senest i form af et nederlag på 1-4 til Argentina.

Brasilien ligger på en beskeden fjerdeplads i den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor man dog ligger lunt til at sikre sig en billet til slutrunden i USA, Mexico og Canada næste sommer.

Det brasilianske landshold begyndte for to år siden at støde på udfordringer. I VM i 2022 røg holdet ud i kvartfinalerne, da det blev til et nederlag mod Kroatien.

Det har tabt fem af dets seneste 14 kampe og lukket 16 mål ind.

– De her to kampe er meget vigtige. Jeg har forsøgt at hente spillere ind, som er klar og parat til at hjælpe holdet med at vinde, siger Ancelotti.

Han føler sig sikker på, at han vil kunne leve op til offentlighedens forventninger til ham, lyder det videre.

– Folk vil gerne se mig gøre et godt stykke arbejde og se os vinde VM igen. På grund af det, jeg tidligere har gjort, forventer de, at jeg vinder trofæet. Men jeg håber, at de vil støtte holdet, for det er meget vigtigt at få støtte fra hele landet, siger den nyudnævnte landstræner.

Brasilien vandt det seneste af sine fem verdensmesterskaber i 2002.

Siden har en fjerdeplads på hjemmebane i 2014 været det bedste resultat ved VM. I 2019 vandt brasilianerne senest det sydamerikanske mesterskab, Copa America.

Reuters

Politiet har fanget endnu en indsat, der skal være flygtet fra et fængsel i New Orleans i den amerikanske delstat Louisiana tidligere på måneden.

Det skriver Louisianas statsadvokat, Liz Murrill, på det sociale medie X.

Der er tale om en 26-årig mand.

– Den indsatte Lenton Vanburen er nu tilbage i politiets varetægt. Han blev samlet op i Baton Rouge, skriver hun.

Baton Rouge er hovedstaden i Louisiana.

Ifølge Fox News er fire af de i alt ti undslupne indsatte stadig på fri fod. Fem af de ti mænd er tidligere blevet pågrebet.

Murrill skriver videre, at manden var fængslet for ulovligt at have været i besiddelse af et våben, og at han havde overtrådt vilkårene for sin prøveløsladelse.

– Han vil nu blive sigtet yderligere i forbindelse med flugten, skriver Murrill på X.

Masseflugten fandt sted natten til den 16. maj amerikansk tid. Her lykkedes det de ti mænd at flygte gennem et hul i en væg bag et toilet.

Det lykkedes allerede om morgenen politiet at pågribe én af de undslupne indsatte, som havde gemt sig under en bil i et turistområde. Senere er de andre blevet pågrebet.

USA’s forbundspoliti, FBI, udloddede i forbindelse med masseflugten en dusør på 10.000 dollar per fange.

En medarbejder i fængslet blev efterfølgende anholdt, efter at han indrømmede at have hjulpet de indsatte med flugten ved at lukke for vandforsyningen til en celle.

Det drejer sig om den 33-årige Sterling Williams, som har fortalt, at han blev truet til at hjælpe de indsatte.

To andre ansatte er suspenderet i forbindelse med hændelsen.

Myndighederne har efterfølgende peget på flere sikkerhedsbrister, der muliggjorde flugten, herunder låse, der ikke længere virkede, og det faktum at kun én vagt holdt øje med dem. Mændene flygtede, da denne vagt var gået ud for at hente mad.

Videoovervågning fra fængslet viser de indsattes flugt. Mændene pakkede sig ind i tæpper for at undgå at få rifter fra et pigtrådshegn. Efterfølgende smed de deres tøj i et kvarter tæt på fængslet.

Nordkorea kritiserer USA’s præsident Donald Trumps “Golden Dome”-plan for at være en “meget farlig” trussel, der militariserer rummet.

Sådan lyder det i nordkoreanske statsmedier, skriver nyhedsbureauet AFP.

“Golden Dome” er en storstilet plan for et amerikansk missilforsvar.

De samlede omkostninger ventes at løbe op i 175 milliarder dollar svarende til godt 1150 milliarder kroner, og Trump har kaldt projektet “meget vigtigt for vores lands succes og endda overlevelse”.

Ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA har Nordkoreas udenrigsministerium udsendt en meddelelse vedrørende “Golden Dome”.

Her lyder det, at forsvarssystemet er “et meget farligt og truende initiativ, som sigter mod at true atomvåbenstaternes strategiske sikkerhed”.

Samtidig beskyldes USA for at være “fast besluttet på at militarisere det ydre rum”, lyder det i udtalelsen fra Nordkoreas udenrigsministerium.

– Den amerikanske plan om at bygge et nyt missilforsvarssystem er hovedårsagen, der kan sætte gang i et globalt atom- og rumvåbenkapløb ved at prikke til atomvåbenstaters sikkerhedsbekymringerne og gøre det ydre rum til et potentielt atomkrigsfelt, lyder det.

USA, som sikkerhedsmæssigt er allieret med Sydkorea, har de seneste år skruet op for sine militære øvelser i regionen og øget sin tilstedeværelse i området med blandt andet et hangarskib og en ubåd.

Nordkorea har flere gange erklæret sig selv for en “uigenkaldelig” atomstat og fordømt de amerikansk-sydkoreanske øvelser som forberedelser til en invasion.

Også Kina har tidligere udtrykt bekymring for USA’s “Golden Dome”-plan. Landet har blandt andet beskyldt USA for at underminere “global stabilitet”.

Detaljerne om “Golden Dome” er endnu ikke blevet fremlagt.

Trump har sagt, at han ønsker et forsvarssystem, der kan forsvare USA mod en bred vifte af våben – blandt andet ballistiske missiler, krydsermissiler og droner.

Han vil have det til at stå klar om cirka tre år, hvilket vil være omkring slutningen på hans embedsperiode som præsident.

Forslaget skal dog først godkendes i Kongressen, inden det kan blive til virkelighed.

Ifølge analytikere er der både tekniske og politiske udfordringer ved idéen. Det kan blandt andet blive enormt dyrt, har det lydt.

Den private organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som har fået kritik fra flere organisationer, melder sent mandag aften, at den er begyndt at levere nødhjælp til Gaza.

GHF siger, at den er begyndt at levere lastbiler med mad til udvalgte udleveringssteder. Det er ikke bekræftet fra anden side.

Tidligere mandag lød det fra palæstinensisk side, at man ikke havde set tegn på nødhjælpsleverancer. Det er først sent mandag, at GHF melder om, at leveringerne er udført.

– Flere lastbiler med nødhjælp ankommer i morgen (tirsdag, red.), og strømmen af nødhjælp øges hver dag, lyder det i en udtalelse fra GHF.

Det oplyses ikke, hvor mange lastbiler med nødhjælp GHF angiveligt skal have sendt ind i Gaza, og om hjælpen er nået frem til de civile.

Inden krigen, som fulgte efter den militante bevægelse Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, var der dagligt omkring 500 lastbiler, som kom ind i Gaza.

Flere nødhjælpsorganisationer og FN har kritiseret oprettelsen af GHF og sagt, at den humanitære bistand bliver politiseret på grund af et tæt samarbejde med Israel.

Selv har GHF fastholdt, at Israel “ingen operationel kontrol” har over organisationens arbejde.

Natten til mandag meddelte direktøren i GHF, Jake Wood, at han fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning.

Han har sagt, at han ikke mener, at GHF’s plan for uddeling af nødhjælp kan udføres, hvis organisationen skal leve op til humanitære principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Mandag lyder det fra GHF, at den har udpeget John Acree som konstitueret chef for organisationen. Han har ifølge GHF to årtiers erfaring inden for katastrofeberedskab og koordinering mellem civile og militæret.

En kritisk mangel på fødevarer efter en knap tre måneder lang israelsk blokade i Gaza har affødt international kritik – også fra Israels vestlige allierede.

Israel intensiverede angrebene på enklaven den 17. maj, og alene mandag døde 45 mennesker i israelske angreb i Gaza, meldte lokale sundhedsmyndigheder. Der er meldinger om dræbte hver eneste dag.

Gaza er allerede i vid udstrækning ødelagt af israelske bombardementer, hvor de to millioner indbyggere er i fare for at blive ramt af hungersnød.

Israels regering har sagt, at den har intensiveret offensiven i Gaza, fordi den vil udslette Hamas.

Reuters

27 personer har modtaget behandling på hospitalet, efter at en bil mandag kørte ind i menneskemængde i Liverpool.

Det oplyser ambulancetjenesten North West Ambulance Service på et pressemøde sent mandag aften.

Hændelsen fandt sted mandag aften på Water Street i Liverpool.

Her var hundredtusindvis af mennesker på gaden for at fejre, at fodboldklubben Liverpool FC har vundet Premier League.

To personer – heriblandt et barn – har efter påkørslen alvorlige skader. Der er ingen meldinger om dødsfald.

20 personer blev desuden behandlet på stedet, uden at hospitalsbehandling var nødvendigt, lyder det videre.

I alt er der fire børn blandt de sårede.

Tidligere mandag oplyste britisk politi, at en 53–årig britisk mand er anholdt i forbindelse med hændelsen.

Han menes at have kørt bilen, oplyser politiet på pressemødet.

Ifølge politiet er der tale om en “isoleret hændelse”, som ikke vurderes at være terrorrelateret.

– Det, jeg kan fortælle jer, er, at vi mener, at det her er en isoleret hændelse, og vi leder i øjeblikket ikke efter andre (personer, red.) i relation til det, lyder det fra Jennifer Sims, som er vicepolitichef ved Merseyside Police.

Da bilen standsede efter påkørslen, samlede vrede fodboldfans sig om den og forsøgte at knuse bilruderne, skriver Reuters.

Politibetjente greb derfor ind for at forhindre, at de fik adgang til føreren af bilen.

Det står fortsat ikke klart, om der er tale om en bevidst påkørsel, ligesom der ikke er kommet oplysninger om et eventuelt motiv for påkørslen.

Da beredskab ankom til stedet, fandt de fire personer, som var fanget under bilen.

Det fortæller Nick Searle, som er chef for brandvæsenet i Merseyside Fire and Rescue Service.

Tre voksne og et barn blev reddet op og overdraget til ambulanceredderne, lyder det videre.

Sidste gang, Liverpool FC tog trofæet, var under coronapandemien, hvor restriktioner forbød større fejringer af sejren.

Fire landsbyer i Ukraines Sumy-region er blevet indtaget af russiske styrker.

Det skriver regionens guvernør ifølge nyhedsbureauet Reuters på Facebook.

Russernes indtog i landsbyerne sker angiveligt i et forsøg på at skabe en såkaldt “bufferzone” i Ukraine, lyder det.

Russisk militær og russiske militærbloggere har i de seneste dage rapporteret om landsbyer i Sumy, som angiveligt er blevet indtaget af Rusland.

Sumy har de seneste måneder desuden været mål for hyppige luftangreb fra Rusland.

Guvernør Oleh Hryhorov nævner i sit opslag fire landsbyer, som nu er blevet indtaget af russiske styrker. Det drejer sig om Novenke, Basivka, Veselivka og Zhuravka.

– Fjenden forsætter sine forsøg på at avancere med målet om at etablere en såkaldt “bufferzone”, skriver han ifølge Reuters.

Ifølge guvernøren er indbyggerne i landsbyerne for længst blevet evakueret.

De ukrainske styrker “holder situationen under kontrol og påfører fjenden præcis skade”, lyder det videre.

Hryhorov skriver, at der fortsat er kampe omkring landsbyerne Volodymyrivka og Bilovodiv.

Tidligere mandag lød det fra Ruslands forsvarsministerium, at de to landsbyer er kommet under russiske styrkers kontrol.

Der har fra Rusland de seneste dage lydt meldinger om, at landets styrker har indtaget flere landsbyer i Sumy.

Fra Ukraines statslige akutberedskab lød det, at en person mistede livet mandag under et angreb i regionen vest for de landsbyer, som er blevet indtaget.

Sumy ligger i det nordøstlige Ukraine. Dens hovedby, som også hedder Sumy, ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til den russiske Kursk-region.

Ukraine indledte i august sidste år en landoffensiv i Kursk.

Ifølge Rusland har man nedkæmpet de ukrainske styrker i Kursk, men ifølge Ukraine er landets styrker fortsat “aktive” i området.

EU bestræber sig “fuldt ud” på at nå frem til en handelsaftale med USA.

Det skriver EU’s chefforhandler, handelskommissær Maros Sefcovic, mandag på det sociale medie X efter et opkald med den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, og handelsrepræsentant Jamieson Greer.

Chefforhandleren beskriver det som et “godt” opkald.

– EU-Kommissionen er fortsat fuldt ud forpligtet til de konstruktive og fokuserede bestræbelser på at nå frem til en aftale mellem USA og EU. Vi fortsætter med at være i konstant kontakt, skriver han.

Udmeldingen kommer efter et par anspændte dage i handelsforholdet mellem EU og USA.

Mandag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han var gået med til at forlænge en pause i de højeste toldsatser mod EU frem til 9. juli, så parterne kunne forhandle.

Men blot nogle dage forinden havde Trump sagt, at forhandlinger med EU var gået i hårknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Det førte til en umiddelbar negativ reaktion på både de danske og internationale markeder, som dog mandag steg igen efter de noget mere muntre handelstoner fra EU og præsidenten.

Meldingen fra Trump natten til mandag var blot den seneste af en sand byge af forskellige udtalelser om told de seneste måneder.

Siden sin indsættelse har han præsenteret toldsatser mod næsten alle verdens lande.

Basistolden blev præsenteret i april.

Han præsenterede dog også en langt højere told på en række lande og områder – herunder 20 procent told på EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med landene og EU enkeltvis.

EU-tolden blev således dengang halveret frem til 8. juli, indtil Trump fredag meldte, at planen var ændret, hvilket altså blev ændret mandag igen.

Den danske tennisspiller Clara Tauson er klar til anden runde i French Open efter en sejr i tre sæt over polske Magda Linette.

Tauson, der er seedet som nummer 22 i grand slam-turneringen, var på forhånd træt af at trække den bedst rangerede spiller af alle useedede, men danskeren klarede opgaven ved at vinde med cifrene 6-4, 4-6, 6-1.

Foran 4-2 i andet sæt var Tauson på vej mod en sikker sejr i to sæt, men hun måtte på overarbejde for at vinde. I tredje sæt var der dog ingen tvivl om resultatet.

Den 22-årige dansker leverede i perioder en god kamp, men der er samtidig plads til forbedring, og niveauet var ujævnt.

Eksempelvis var danskerens serv ikke på vanligt højt niveau i de to første sæt.

Tauson spillede med klart størst risiko i første sæt. Med blandet succes. I det ene øjeblik leverede hun store vindere, for så at fejle på næste bold.

Det irriterede Tauson, som gang på gang søgte råd fra træner Kasper Elsvad på tribunen. Han nikkede dog med en tilfreds mine, der indikerede, at hun gjorde det rette ved at tage initiativ og være aggressiv.

Det blev et ujævnt første sæt, hvor danskeren havde svært ved at fastholde momentum, når hun var ovenpå.

Danskeren brød til både 1-0 og 3-2 uden at kunne holde føringen, men da hun brød til 5-4 fulgte hun endelig op i eget serveparti og sikrede første sæt.

Tauson fortsatte derudaf fra starten af andet sæt og brød også til 1-0 med en kælen stopbold, som polakken ikke kunne løbe op. Dem havde danskeren flere vellykkede af i kampen.

Men så tog Linette over. Hun blev mere offensiv og vendte 0-1 til 2-1 og havde en breakbold for at komme på 3-1.

Tauson afværgede dog, og så tippede kampen i en periode over til danskeren, der brød og kom foran 4-2.

Men det var slet ikke slut. Linette fandt i de næste partier sit højeste niveau i kampen, og med fire partier i træk bragte hun balance i sætscoren.

Tauson kom ud til tredje sæt med en anden attitude, og med en tung forhåndsvinder brød hun til 1-0.

Denne gang kom der intet modsvar fra Linette, og Tauson dikterede med tunge slag fra baglinjen, og pludselig sad serven også i skabet. Hurtigt var stillingen 4-0.

Danskeren lukkede kampen efter lidt mere end to timer, da hun brød rent til 6-1.

I anden runde skal Tauson onsdag op mod hollænderen Arantxa Rus, der som nummer 94 i verden leverede en mindre overraskelse ved at slå colombianeren Camila Osorio – nummer 51 – i første runde.

En bil er kørt ind i et ukendt antal mennesker i Liverpool, mens fans af Liverpool FC fejrede fodboldklubbens mesterskab.

Det oplyser en talsperson for politiet mandag ifølge en række britiske medier.

Billeder viser et stort politiopbud og ambulancer på stedet.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, siger på det sociale medie X, at “scenerne i Liverpool er frygtelige – mine tanker går til alle tilskadekomne eller berørte”.

Britisk politi meddeler, at en “53-årig hvid britisk mand fra Liverpool-området” er anholdt efter episoden. Politiet er fortsat ved at fastlægge omstændighederne op til sammenstødet.

Det er uvist, om der er tale om en bevidst handling.

– Vi håndterer meldinger om et sammenstød i bymidten i Liverpool, siger en polititalsperson ifølge The Telegraph.

– Vi blev kontaktet lige efter klokken 18 i dag, mandag den 26. maj, efter meldinger om, at en bil var kørt sammen med et antal fodgængere på Water Street.

– Bilen stoppede på stedet, og en mand er blevet anholdt. Beredskabstjenester er på stedet. Vi vil komme med flere opdateringer, når vi har dem.

Øjenvidnet Natasha Rinaldi siger til Sky News, at hun så Liverpool-paraden, hvor tusindvis deltog, inde fra sin vens bolig, da de hørte “nogle skrig”.

– Det var så højlydt. Folk lød desperate. Og så så vi mod vinduet, og vi så bilen køre over nogle mennesker, siger hun til Sky News.

Lokale ambulancetjenester har udsendt en meddelelse, hvori der står, at redningstjenester er til stede ved hændelsen.

– Vores prioritet er at sikre, at folk får den lægelige hjælp de har brug for, står der i en meddelelse fra en talsperson for North West Ambulance Service ifølge lokalavisen Liverpool Echo.

Redningstjenesterne skriver, at de fortsat er ved at “vurdere situationen”.

En fotograf fra nyhedsbureauet Reuters siger, at der er adskillige ambulancer i området, og at et telt er blevet slået op.

Premierminister Starmer bliver løbende underrettet om hændelsen, står der i en udtalelse.

Fodboldklubben Liverpool FC skriver på X, at den er i løbende kontakt med politiet.

– Vores tanker og bønner går til dem, der er berørt af denne alvorlige hændelse, skriver klubben.

Aalborg Kommune har ambitioner om at blive Europas Kulturhovedstad i 2032.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Sidst Danmark var vært for Europas Kulturhovedstad, var i 2017 med Aarhus som værtsby.

Hvis valget falder på Aalborg som Kulturhovedstad i 2032 vil borgerne i kommunen få det at føle, skriver borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen (S), i pressemeddelelsen.

– Hvis Aalborg bliver kulturhovedstad, så er det virkelig noget borgerne og de besøgende kommer til at mærke. Jeg er sikker på, at det er noget, som folk vil huske tilbage på i generationer.

Kommunen vil have fokus på et beriget kulturliv helt op til 2032, uddyber Lasse Frimand Jensen.

– Kulturlivet og byen vil komme til at mærke satsningen i årene op til, selvfølgelig i 2032, men også i årene efter. Der vil være kulturaktiviteter og events i hele kommunen, og jeg er overbevist om, at vi efterfølgende vil stå stærkere, skarpere og berigede – både kulturelt og som samfund.

Det vil ikke kun komme Aalborg Kommune til gavn, men hele Nordjylland, hvis Aalborg vælges som Kulturhovedstad, mener Lasse Frimand Jensen.

– Kulturen kan løfte os. Give os nye indsigter og storslåede oplevelser. Aalborg som Europæisk Kulturhovedstad vil give både Aalborg og hele Nordjylland et kulturelt løft af betydning i 10 år frem.

Aalborg kommer dog sandsynligvis ikke til at stå som den eneste danske kandidat til Europas Kulturhovedstad i 2032.

Et borgerinitiativ kaldet Elsinore 2032 præsenterer Helsingør som et kvalificeret bud på Kulturhovedstad i 2032. Helsingør Kommune har endnu ikke ytret ønske om et kandidatur.

Europæisk Kulturhovedstad er et initiativ startet af EU’s ministerråd i 1985, som skal bidrage til at de europæiske befolkninger nærmer sig hinanden.

Hvert år udpeges én eller flere europæiske byer som kulturhovedstad. I 2032 skal der findes en Europæisk Kulturhovedstad i Bulgarien såvel som i Danmark.

Også København har været Europæisk Kulturhovedstad, det var i 1996.

Tyskland og andre vestlige allierede har ophævet afstandsbegrænsningerne på Ukraines brug af langtrækkende våben mod Rusland.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, i et interview offentliggjort mandag.

– Der er ikke længere nogen afstandsbegrænsninger på våben, som er leveret til Ukraine – hverken af briterne, franskmændene, os eller amerikanerne, siger han i et interview bragt af den tyske tv-station WDR.

– Det betyder, at Ukraine nu kan forsvare sig selv – for eksempel ved at angribe militærstillinger i Rusland. Med meget få undtagelser gjorde det (Ukraine, red.) ikke det indtil for nylig. Nu kan det gøre det.

Som reaktion siger Rusland, at et sådant tiltag vil modarbejde forsøg på at nå frem til en våbenhvile.

– Disse potentielle beslutninger – hvis den slags beslutninger rent faktisk er blevet taget – går fuldstændig imod vores mål om at nå en politisk løsning, siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov.

Imens siger Merz, som blev kansler tidligere på måneden, at “vi vil gøre alt i vores magt for at fortsætte med at støtte Ukraine, herunder militært”.

Den nytiltrådte kansler ønsker dog ikke at sige, om Tyskland så også vil levere Taurus-missiler til Ukraine.

Det var noget, som Merz krævede, da han var oppositionsleder, og socialdemokratiske Olaf Scholz var forbundskansler.

Det har allerede været fremme, at den tidligere amerikanske præsident Joe Biden i november 2024 gav Ukraine lov til at anvende våbensystemet Army Tactical Missile System mod mål inde i Rusland.

Efter grønt lys fra den britiske regering skød Ukraine også med Storm Shadow-missiler ind i Rusland, rapporterede britiske medier samme måned.

Frankrig, som har giver Ukraine Scalp-missiler, sagde dengang, at angreb på mål inde i Rusland var en mulighed.

Nyhedsbureauet Reuters erfarer, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, onsdag tager til Berlin.

AFP