Seneste nyheder

Alle tilskadekomne er i stabil tilstand efter en påkørsel i Liverpool under fodboldfejringer mandag.

Det oplyser britisk politi tirsdag på et pressemøde om hændelsen, der fandt sted ved 18-tiden lokal tid mandag.

Her var tusindvis af mennesker på gaderne i den engelske storby for at fejre Liverpool FC’s mesterskab, da en bil kørte ind i folkemængden. En 53-årig britisk mand blev anholdt kort efter påkørslen.

I alt har 50 mennesker modtaget behandling på hospitaler efterfølgende, oplyser politiet.

– Ud af dem er 11 fortsat på hospitalet for at modtage behandling. De er alle i stabil tilstand, og det glæder mig at sige, at de lader til at være i bedring, siger Jenny Sims, talsperson for politiet i amtet Merseyside, hvor Liverpool ligger.

Den 53-årige mand, som blev anholdt, er fortsat i politiets varetægt og er mistænkt for drabsforsøg, farlig kørsel og at køre uden at være i betryggende tilstand på grund af stoffer.

Politiet beder tirsdag folk om ikke at spekulere i motiverne bag hændelsen.

Politiet tror, at manden lykkedes med at køre forbi afspærringer ved at følge efter en ambulance, som skulle hjælpe en person, der havde fået et hjertetilfælde.

Påkørslen skete på Water Street i det centrale Liverpool.

Politiet har vurderet, at der er tale om en isoleret hændelse, og at den formodede gerningsmand handlede på egen hånd. Intet tyder på, at det var et terrorangreb, har politiet understreget.

Den 53-årige er endnu ikke blevet sigtet.

Politiet oplyste allerede kort efter anholdelsen, at der var tale om en “hvid britisk mand fra Liverpool-området”.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP ikke normalt, at britisk politi offentliggør etniciteten på mistænkte.

Efter knivdrab sidste år i Southport fik politiet dog kritik for ikke hurtigt nok at offentliggøre information om den mistænkte, mens der spredte sig forkert information på internettet om, at personen var asylansøger.

På grund af sporarbejde på Øresundsbroen vil der køre færre toge på strækningen mellem Malmø og København i begge retninger fra 27. maj til 9. juni.

Det oplyser Skånetrafikken i en pressemeddelelse.

Togbusser bliver sat ind som erstatning i myldretiden for at aflaste togene, men rejsende skal forvente trængsel og længere rejsetider, skriver Skånetrafikken.

– Det er uheldigt, at dette arbejde skal udføres med kort varsel og over så lang tid. Og så meget tæt på det tidligere større arbejde, der blev udført på broen omkring påske, skriver Kevin Brandt Leander, forretningschef for Skånetrafikken, i pressemeddelelsen.

Sporarbejdet er særligt problematisk, da andre transportformer over sundet er begrænsede, skriver Kevin Brandt Leander.

– Vi ved, hvor vigtig togtrafikken over broen er for regionen, og strækningen over broen er særligt følsom, da andre transportformer kan være svære for vores rejsende at løse.

Helt konkret bliver 3,5 kilometer skinner udskiftet mellem 27. maj og 9. juni, skriver selskabet Øresundsbron i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om udskiftning af skinner på et af de to spor i Øresundstunnelen.

Der vil være sporarbejde om natten mellem 27. maj og 30. maj i Øresundstunnellen.

Her vil et spor være åbent for trafik, hvilket betyder reduceret kapacitet i togtrafikken om natten.

Fra 30. maj intensiveres arbejdstimerne på sporet. Her vil der være sporarbejde døgnet rundt frem til 9. juni.

Et spor vil være åbent for trafik, hvilket også betyder reduceret kapacitet i togtrafikken.

Vedligeholdelseschef for selskabet Øresundsbron Niclas Malmström påpeger, at der bliver foretaget inspektioner hvert år for at undersøge behovet for vedligehold.

– Vores seneste inspektion viser, at dele af skinnerne har nået deres tekniske levetid efter 25 års togtrafik, hvilket betyder, at vi fremrykker dette omfattende vedligeholdelsesarbejde, siger han i pressemeddelelsen.

Øresundsbroen strækker sig knap otte kilometer.

Der er ikke politisk opbakning i Folketinget til et beslutningsforslag om, at Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, inklusive F-35-samarbejdet.

Det står klart, efter at foreløbig regeringen samt Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance tirsdag har meddelt, at de ikke støtter forslaget.

Det kom frem under førstebehandlingen af beslutningsforslaget, der blev til efter et borgerforslag, der nåede 50.000 støtter på to dage. Dermed kan det blive behandlet i Folketinget.

– Det skyldes først og fremmest, at Udenrigsministeriet allerede har skærpet tilgangen til våbeneksport til Israel, og at vi anlægger en meget restriktiv tilgang, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M):

– Det er samtidig vurderingen, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser. Det samme gør sig gældende for de juridiske rammer for håndteringen af amerikansk ejede F-35-reservedele.

Lars Løkke Rasmussen oplyser, at Forsvarsministeriet ligeledes har vurderet, at der ikke er grundlag for generelt at udelukke israelske leverandører, når Forsvaret skal anskaffe våben i fremtiden.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kalder det et “forkert signal” at sende til danskerne, når et bredt flertal i Folketinget tirsdag har givet fremtidens politikere en lønforhøjelse.

De to partier står sammen med Danmarksdemokraterne uden for den politiske aftale.

Mens lønnen som folketingsmedlem kommer til at stige fra 948.000 kroner til 1,08 millioner kroner om året, forringes pensionsvilkårene og eftervederlagsperioden.

Det bifalder de to oppositionspartier.

– Jeg forstår bare ikke logikken i, at fordi man afskaffer et urimeligt privilegie, så skal politikerne have en trøstepræmie i form af en højere løn, siger Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten.

– Hvis der er urimelige privilegier, skal det bare afskaffes. Så skal man ikke med den anden hånd give nye privilegier.

Hos Dansk Folkeparti og formand Morten Messerschmidt er der bekymring på vegne “af hele det demokratiske system”.

– Jeg er bekymret for, hvad det her kommer til at betyde for sammenhængskraften og tilliden til, at politikerne er i Folketinget for Danmarks skyld og ikke for deres egen.

Enhedslisten er fortaler for, at lønnen til folketingsmedlemmer reduceres markant.

Partiets folketingsmedlemmer får kun lov at beholde det af deres folketingsløn, der svarer til gennemsnitslønnen for et Dansk Metal-medlem i København. I 2022/23 var det 437.354 kroner om året. Resten går til partikassen.

– Det synes jeg er en helt fair løn, og det så jeg gerne, at alle politikere fik, siger Pelle Dragsted.

Den fremtidige løn til folketingsmedlemmer svarer til, hvad visse afdelingschefer i staten tjener om året.

– Det, der er særligt her, er, at vi lovgiver om vores egen løn herinde. Og den kagedåse er der desværre bare en række partier, der har meget svært ved at administrere at have adgang til. Det er det, vi ser med den her aftale, siger Dragsted.

Spørgsmål: Hvem skulle så beslutte jeres løn?

– Det ved jeg sådan set ikke, men det burde i hvert fald ikke være os selv. Det burde være noget, der fulgte nogle helt gængse principper.

Morten Messerschmidt mener, at det nuværende lønniveau er passende.

– Jeg kan ikke se, at der er grundlag for, at man skal hæve noget. Vi kunne også sagtens have lavet en ordning, hvor man havde reduceret folketingslønnen, siger han dog videre.

Samlet set vil der med reformen af politikernes vilkår være tale om en besparelse på 90 millioner kroner om året, når de nye vilkår er fuldt indfaset i 2090. Det svarer til en reduktion på 20 procent af de nuværende omkostninger.

Der er derfor tale om en aftale, der væsentligt reducerer politikernes samlede indtægter over et livsforløb, lyder det i en pressemeddelelse fra Folketinget.

Hold fra Rusland og Belarus får ikke lov til at deltage ved næste års vinter-OL i Norditalien.

Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité (IOC) tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen betyder blandt andet, at Ruslands ishockeyherrer, der vandt sølv ved vinter-OL i Beijing i 2022, ikke kommer til at deltage i legene i Italien.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine har både Rusland og Belarus været udelukket fra at deltage i mange internationale konkurrencer.

Landene måtte heller ikke deltage i holdsportsgrene ved sommer-OL i Paris i 2024.

IOC’s melding kommer angiveligt som svar på, at ishockeyledere i Rusland har haft samtaler med Det Internationale Ishockeyforbund om OL-deltagelse.

Luc Tardif, præsident for forbundet, sagde i weekenden til SVT, at han håbede, at IOC offentligt ville bekræfte, at Rusland ikke kan få lov til at spille ishockey ved vinterlegene.

Enkelte individuelle atleter fra Rusland og Belarus fik lov til at deltage i sidste års sommer-OL.

De opfyldte en række krav og konkurrerede uden deres nationale flag og nationalsang.

På første dag af sin retssag har en mand med syrisk statsborgerskab erkendt at have begået et angreb med kniv i den tyske by Solingen.

Det skriver tyske medier tirsdag.

Angrebet fandt sted 23. august sidste år ved en byfest, og tre mennesker blev dræbt.

Manden står tiltalt for tre drab og ti drabsforsøg. Sagen føres ved den højere regionale domstol i Düsseldorf.

– Jeg har bragt stor skyld over mig selv. Jeg er klar til at tage imod dommen. Jeg har dræbt uskyldige, ikke vantro, siger manden, der hedder Issa al H., i en udtalelse læst op på vegne af ham af hans advokater ifølge nyhedsbureauet dpa.

Tyske medier bringer ikke efternavnet på grund af tysk lovgivning.

Manden er også tiltalt for medlemskab af Islamisk Stat, der af blandt andet EU og USA betegnes som en terrorgruppe.

Angiveligt erklærede han troskab til organisation blot timer inden angrebet.

Angrebet førte til stor politisk asyl- og migrationsdebat i Tyskland.

Manden skulle egentlig ifølge EU-asylregler have været udvist til Bulgarien i 2023, skriver Tagesschau, men var ikke til at finde, da myndighederne ønskede at deportere ham.

Tyskland har efter angrebet blandt andet indført grænsekontrol til alle nabolande.

En 24-årig kvinde blev mandag aften fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland, og en 28-årig mand er anholdt og sigtet for drabet.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers tirsdag klokken 17.00.

Klokken 19.41 mandag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 24-årig var blevet fundet livløs på en adresse, hvor den 28-årige drabssigtede også var til stede.

Det var sundhedsmyndighederne, der var på adressen i en anden sammenhæng, der alarmerede politiet.

Politiet beskriver ikke relationen mellem den dræbte og den drabssigtede ud over, at de har et “forudgående kendskab” til hinanden.

Da politiet ankom til stedet kunne de ikke udelukke, at der lå en forbrydelse bag kvindens død, og den 28-årige mand blev anholdt og taget med til en politistation til afhøring.

– Vi har hele aftenen og natten igennem været til stede i Grenaa og foretaget undersøgelser på adressen, og da flere omstændigheder omkring kvindens død fortsat virker mistænkelige ud fra vores nuværende efterforskning i sagen, er den 28-årige mand blevet sigtet for drab, siger politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Manden er sigtet for formentlig at have kvalt eller på en anden endnu ukendt måde at have dræbt kvinden.

Kvindens pårørende er underrettet.

Når manden fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag, vil anklagemyndigheden bede om lukkede døre. Af samme årsag ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen.

Hvilket land kommer dronning Mary oprindeligt fra, og hvad blev vedtaget med grundlovsændringen i 1915?

Det er to af de spørgsmål, som indgår i indfødsretsprøven, der tirsdag er blevet afholdt på 46 sprogcentre over hele landet.

Spørgsmålene fremgår af prøven, der tirsdag er blevet offentliggjort af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).

6320 personer var tilmeldt prøven hvor deltagerne havde 45 minutter til at besvare 45 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur, historie og værdier.

Indfødsretsprøven er et af de punkter, som skal bestås, hvis en udlænding skal kunne blive tildelt dansk statsborgerskab.

Mindst 36 af svarene skal være korrekte, for at prøven er bestået. Alle spørgsmålene har to eller tre svarmuligheder.

Fem af de samlede 45 spørgsmål vedrører aktuelle emner, som har været bredt dækket i danske medier.

I prøven var der yderligere spørgsmål om, hvad Susanne Bier er kendt for, hvilket forfatter der har skrevet bogen “Barndommens Gade” fra 1943, og hvor i Danmark der er begravet flest konger og dronninger?

Deltagerne har svaret rigtigt på de tre spørgsmål, hvis de har svaret, at Susanne Bier er kendt som filmproducent, at ”Barndommens gade” er skrevet af Tove Ditlevsen, og at Roskilde er det sted i landet, hvor flest konger og dronninger er begravet.

35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed. De omhandler danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

De sidste fem spørgsmål af prøven omhandler danske værdier. Her skal deltagerne have mindst fire ud af fem rigtige.

Fem af spørgsmålene vedrører aktuelle emner og kan omhandle for eksempel politiske eller kulturelle begivenheder. Fem af spørgsmålene vedrører danske værdier og kan omhandle ytringsfrihed, ligestilling eller forholdet mellem religion og politik.

Der kan gå op til fire uger, før deltagerne får at vide, om de har bestået prøven eller ej.

Dronning Mary er oprindeligt fra Australien, og kvinder fik stemmeret til Folketinget som et resultat af grundlovsændringen i 1915.

Den slovenske cykelstjerne Primoz Roglic (Red Bull-Bora) er tirsdag udgået af Giro d’Italia under 16. etape efter et styrt på en nedkørsel.

Den tidligere vinder af Giroen styrtede sammen med Richard Carapaz under etapen.

Carapaz er kommet tilbage i feltet, men sloveneren har forladt den italienske grand tour, skriver løbet på det sociale medie X.

Roglic er styrtet flere gange tidligere i årets Giro d’Italia. Han var en af forhåndsfavoritterne, men lå inden 16. etape på tiendepladsen i klassementet.

Skoleelever og børn i daginstitutioner kan se frem mod mere indbydende toiletter, bedre udearealer og et renere indeklima, efter at regeringen og kommunerne tirsdag har indgået aftale om økonomien for 2026.

Servicerammen hæves med 3,2 milliarder kroner, og kommunerne skal samtidig nedbringe administration for 250 millioner kroner.

– Den er bedre end den, vi indgik sidste år, og det var den bedste i 15 år, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V).

KL-formanden præsenterer aftalen tirsdag i Finansministeriet sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og flere andre af regeringens ministre.

– Vi har hele tiden sagt, vi har været igennem trange år i noget tid, så vi har haft brug for at investere i velfærd for at sikre, at den fortsat er relevant, siger Martin Damm.

Servicerammen, som er blevet hævet hvert år siden 2018, er et loft for, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på serviceudgifter.

Kommunernes udgifter til service er penge til blandt andet at drive skoler, ældrecentre og daginstitutioner.

Serviceloftet i kommunernes økonomi for næste år er aftalt til 336,8 milliarder kroner.

– Jeg har et ønske om, at vi passer godt på vores velfærdssamfund, og det er det, som det handler om, siger finansministeren om økonomiaftalen med kommunerne.

Regeringen og kommunerne er enige om, at der skal bruges penge på investeringer i daginstitutioner, folkeskoler og kultur- og fritidsfaciliteter.

Investeringer i folkeskolerne udgør omkring 5 milliarder kroner.

Anlægsrammen for kommunerne bliver samlet hævet til 22,3 milliarder kroner, et løft på to milliarder kroner i forhold til sidste år.

Det er penge, som kommunerne netop kan bruge til at investere i for eksempel daginstitutioner, skoler og plejehjem.

Omkring 700 millioner kroner af disse penge er sat af til at få udvidet den kommunale botilbudskapacitet. Andre 908 millioner kroner skal gå til at skabe bedre faglokaler i folkeskolen.

Økonomiaftalen afsætter 200 millioner kroner årligt frem mod 2035 til at fremme vedvarende energi på land.

– Det er fremragende, at kommunerne får en håndsrækning fra staten, når de gør en ekstra indsats for den grønne omstilling og skaber plads til solceller og vindmøller, siger politisk direktør i Green Power Denmark Thomas Aarestrup Jepsen i en pressemeddelelse.

De mange investeringer i velfærden og det offentlige bekymrer hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri.

DI’s vicedirektør Morten Granzau Nielsen henviser til, at væksten i det offentlige forbrug ventes at blive den næsthøjeste i flere årtier.

– Derfor havde vi gerne set, at løftet af kommunernes økonomi i 2026 var mere afdæmpet, især i lyset af at vi også har behov for store udgifter til Forsvaret, siger Morten Granzau i en pressemeddelelse.

Israels rigsadvokat sætter foden ned over for premierminister Benjamin Netanyahu, efter at Netanyahu har udpeget general David Zini til posten som chef for efterretningstjenesten Shin Bet.

Rigsadvokaten kalder udnævnelsen for ulovlig.

Det fremgår af et brev sendt fra rigsadvokat Gali Baharav Miara til Netanyahu, skriver nyhedsbureauet AFP.

Netanyahu udnævnte den nye efterretningschef efter i marts at have fyret den daværende Shin Bet-chef, Ronen Bar. Fyringen skete ifølge Netanyahu på grund af mangel på tillid.

Israels højesteret fastslog dog onsdag i sidste uge, at fyringen af Ronen Bar var upassende og ulovlig.

Efterfølgende meddelte rigsadvokaten, at Netanyahu skulle afholde sig fra at udpege nogen til posten som chef for Shin Bet.

Hvorfor kan løsgænger i Folketinget Jon Stephensen deltage i Moderaternes gruppemøder, når han ikke længere er medlem af Moderaterne?

Det spørgsmål var ikke til at få et uddybende svar på fra Moderaternes stifter og formand, Lars Løkke Rasmussen, da han tirsdag deltog i et gruppemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.

Efter gruppemødet er det en ordknap formand, der svarer hurtigt på et enkelt spørgsmål, inden han skynder sig videre til et møde i folketingssalen.

– Det er fordi, vi har besluttet det efter aftale med ham (Jon Stephensen, red.), svarer Lars Løkke Rasmussen, men svarer dernæst ikke på det opfølgende spørgsmål: “Hvorfor har I egentlig det?”

Ved gruppemødet tirsdag var Jon Stephensen altså også med, efter at han torsdag 15. maj blev budt velkommen tilbage i Moderaternes gruppeværelse.

I august 2023 blev han hældt ud af partiet tilsat en bemærkning fra Lars Løkke Rasmussen om, at han – altså Jon Stephensen – ingen fremtid havde i Moderaterne og dansk politik.

– Vi har forsøgt i det stille diplomati at sende en utvetydig besked om, at der ingen fremtid er for dig i Moderaterne.

– Skal vi ikke prøve på på en eller anden måde at hjælpe både Moderaterne godt videre og i øvrigt også dig godt videre, for du har ingen fremtid i dansk politik, sagde Lars Løkke Rasmussen i august 2023 til DR.

Det er mere end 31 år siden, at de gruopvækkende begivenheder, som tirsdag er i centrum i Retten i Hillerød, fandt sted.

I april 1994 blev omkring 800.000 mennesker – hovedsageligt fra den etniske gruppe tutsierne – slået ihjel i Rwanda, efter at landets præsident sammen med sin kollega fra nabolandet Burundi blev dræbt, da deres fly blev skudt ned nær Rwandas hovedstad, Kigali.

Folkedrabet blev udført af radikale kræfter fra landets anden store etniske gruppe, hutuerne, som brugte alt fra skydevåben til macheter og køller til brutalt at myrde deres landsmænd.

57-årige Wenceslas Twagirayezu er tirsdag hovedperson i Retten i Hillerød. Den lille mand har et stort smil og er iført en spraglet grøn skjorte med et gult mønster.

Tilbage i 1994 boede han i Rwanda og var skolelærer, og i juli sidste år blev han ved en domstol i Kigali idømt 20 års fængsel for at have deltaget i en række episoder, hvor flere tusind tutsier blev myrdet.

Han har nægtet sig skyldig under sagen i Rwanda og blev da også frikendt i den første retsinstans i januar 2024. Men dommen blev anket, og udfaldet blev markant anderledes.

I 17 år frem til maj 2017 fordrede Wenceslas Twagirayezu en tilværelse som lagerarbejder i Smørumnedre i Nordsjælland. I løbet af sin tid i Danmark havde han opnået dansk statsborgerskab, men hvad han ikke var klar over, var, at dansk politi i de sidste år efterforskede ham for folkedrab.

For i juni 2014 fik de danske myndigheder en anmodning fra myndighederne i Rwanda, hvor man ønskede ham udleveret. Herefter fulgte et forløb, som førte til, at Wenceslas Twagirayezu den 16. maj 2017 blev anholdt.

Dagen efter blev han varetægtsfængslet med henblik på udlevering, og efter at spørgsmålet om udlevering var blevet afgjort af først Rigsadvokaten og siden by- og landsret, blev han i december 2018 sent til Kigali.

Retssagen i Rwanda kom i gang i februar 2020, men den trak ud, blandt andet på grund af corona. Og først i januar 2024 faldt der dom. Frifindelse.

Wenceslas Twagirayezu blev løsladt, men skulle blive i landet, indtil ankesagen blev afgjort, hvilket skete et halvt år senere. Dommen på 20 års fængsel betød, at han igen blev fængslet.

Han blev dømt efter den rwandiske straffelovs bestemmelser om folkedrab og forbrydelse mod menneskeheden.

Allerede i august 2024 satte Wenceslas Twagirayezu igen foden på dansk jord. For det havde hele tiden været en del af udleveringsaftalen med Rwanda, at en eventuel dom skulle afsones i Danmark.

Retten i Hillerød skal ved tirsdagens retsmøde og ved retsmøder i den kommende uge udmåle en straf efter dansk lov og afsige en dom, som kan danne grundlag for afsoningen i Danmark.

Ved tirsdagens retsmøde oplyste advokat Eddie Khawaja, som repræsenterer Wenceslas Twagirayezu, at den 57-årige mand påstår, at retten skal afvise sagen.

Det kan retten gøre, hvis den vurderer, at det juridiske grundlag ikke er tilstrækkeligt.

Men i udgangspunktet er retten bundet af afgørelsen fra Rwanda. Spørgsmålet om mandens skyld kan der ikke pilles ved.

Får Khawaja ikke medhold i påstanden om afvisning, går han efter, at straffen skal bortfalde, og får han heller ikke medhold her, går han efter formildelse, oplyste han ved tirsdagens retsmøde.

Anklagemyndigheden har ikke oplyst nærmere om, hvilken straf man går efter. I dansk ret er den højeste straf fængsel på livstid, men den danske straf må ikke være hårdere end straffen fra Rwanda.

En tidsbestemt straf i Danmark kan maksimalt lyde på 20 års fængsel, og dermed har anklagemyndigheden mulighed for at forlange Wenceslas Twagirayezu idømt samme straf, som han fik i Rwanda.

Den europæiske forsvarsindustri nyder godt af, at kontinentet i øjeblikket er præget af geopolitiske spændinger og krig.

Det kaster også ordrer af sig til den danske forsvarsvirksomhed Terma, der i sit seneste regnskabsår har løftet både omsætning, overskud og ordreindgang.

Det viser virksomhedens skæve årsregnskab for 2024/25.

I perioden er omsætningen blevet løftet til knap 2,9 milliarder kroner mod lidt mere end 2,6 milliarder kroner året før.

Derudover er overskuddet endt på 222 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 67 millioner kroner.

I regnskabet siger Henriette Hallberg Thygesen, der er topchef i Terma, at virksomheden forpligter sig til at støtte op om den stigende efterspørgsel på militært isenkram.

– Ser man på verden omkring os, har det forløbne år været præget af bemærkelsesværdige globale udviklinger, især i Europa, Østersøregionen og Arktis, siger hun.

– Denne udvikling har understreget den kritiske betydning af pålidelige forsvars- og sikkerhedsløsninger – ikke kun til militære formål, men også til beskyttelse af den civile infrastruktur.

– Som et svar herpå fremskynder regeringer på tværs af Nato og EU deres forsvarsinvesteringer, hvilket forstærker forpligtelsen til at sikre national og kollektiv sikkerhed.

Den stigende efterspørgsel på forsvarsudstyr kan blandt andet ses i Termas ordreindgang i løbet af året.

Virksomhedens ordrebog er nemlig vokset fra en værdi på 3,4 milliarder kroner til knap 4,5 milliarder kroner.

Terma blev etableret i 1949 og har hovedkvarter i Lystrup uden for Aarhus.

Den har flere forretningsområder, der tæller luftfart, rumfart, overvågning og missilsystemer samt support og services.

Virksomheden producerer blandt andet avancerede overvågningsradarer.

Fremtidens folketingsmedlemmer kan se frem til en lønstigning.

Det fremgår af en ny reform af folketingsmedlemmer og ministres vederlag, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag er blevet enige om.

Aftalen fremgår i en pressemeddelelse fra Folketinget, som medier som TV 2, Ekstra Bladet og Altinget tidligere tirsdag har erfaret fra.

Helt konkret kommer lønnen til at stige fra 948.000 kroner om året til 1,08 millioner kroner årligt for et folketingsmedlem.

Også ministre får en lønforhøjelse – eksempelvis stiger statsministerens vederlag fra 2,09 millioner kroner til 2,48 millioner kroner årligt.

Til gengæld bliver politikernes pensionsordning forringet, forstået på den måde at de fremover får et beløb svarende til omkring 18 procent af deres løn i pension.

Aftalen er indgået mellem regeringspartierne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Alternativet.

Dermed står Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne uden for aftalen.

Aftalen skal vedtages i Folketingssalen efter sommerferien og gælde efter næste folketingsvalg.

De nuværende folketingspolitikere får dog ikke ændret deres vilkår. De nye vilkår gælder for politikere, der første gang vælges til Folketinget eller udnævnes til minister.

En folketingspolitiker har i dag ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.

Fremover vil eftervederlaget blive reduceret, så det maksimalt gives i 12 måneder for medlemmer af Folketinget.

Ministres ret til eftervederlag reduceres fra maksimalt 36 måneder til 12 måneder.

Også folketingspolitikernes barselsvilkår står for skud. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der senest 1. september skal udarbejde et forslag til en ny ordning for barsels- og forældreorlov.

For de nuværende regler er “ude af trit med de vilkår, der gælder på det almindelige arbejdsmarked”, lyder det. I dag har et folketingsmedlem ret til barselsorlov med fuld løn i op til 12 måneder.

Samlet set vil der med reformen være tale om en besparelse på 90 millioner kroner om året, når de nye vilkår er fuldt indfaset i 2090. Det svarer til en reduktion på 20 procent af de nuværende omkostninger.

Der er derfor tale om en aftale, der væsentligt reducerer politikernes samlede indtægter over et livsforløb, lyder det i pressemeddelelsen.

Og det hæfter Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, sig ved.

Han påpeger over for TV 2, at man samlet set spare mere ved at skære i pensionen, end politikerne får i ekstra lønforhøjelse.

– Det, som mange ikke forstår, er, at vi har gjort op med omkostninger som ved de lukrative pensionsforbehold.

– Man skal huske på, at som folketingsmedlem, hvis man sammenligner med i dag, så går man samlet set over 80.000 kroner ned om året efter skat, siger Leif Lahn Jensen til TV 2.

Debatten om folketingspolitikernes løn- og pensionsforhold har eksisteret i flere år.

I 2014 nedsatte Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative en vederlagskommission. Den skulle komme med anbefalinger til et nyt, samlet lønsystem for politikere.

De fem partier gav hinanden hånd på, at de ville følge kommissionens anbefalinger uanset hvad. Siden løb en række partier fra aftalen.

Anbefalingerne kom i 2016, og her var netop højere løn og lavere pension til politikerne et forslag.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt den danske kriminalforsorg, efter at en mand afgik ved døden i en benlås i Kolding Arrest i 2011.

Det fremgår tirsdag af dommen.

Ifølge Tobias Stadarfeld Jensen, der er advokat i sagen, er det første gang, at Danmark dømmes for krænkelse af retten til liv ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Ekrem Sahin var indsat i Kolding Arrest, og her opstod 11. januar 2011 en situation, hvor fængselsbetjente brugte magt.

Den unge mand blev holdt fast og lå i 13 minutter i en såkaldt brystvendt benlås.

Han mistede bevidstheden og blev ført til Odense Universitetshospital.

Efter tre dage i koma afgik han ved døden. Han blev 23 år.

Syv enige dommere er kommet frem til, at Kriminalforsorgen ikke var opdateret tilstrækkeligt på magtanvendelsesområdet.

– De havde ikke styr på risikoen ved de magtanvendelsesgreb, de anvender. De var ikke opdaterede. Det er et kæmpe stort nederlag til Danmark, hvor man mener, at man er så langt foran på fængselsområdet.

Forløbet har flere gange været undersøgt. Politiets efterforskning fik anklagemyndigheden til at konkludere, at betjentene ikke havde brugt unødig magt, og derfor skulle de ikke retsforfølges.

Klagen blev indgivet af Ekrem Sahins mor, som mente, at hendes søns død var en krænkelse af retten til liv.

– Det er lykkeligt for min klient, at hun endelig fik ret i de ting, hun har sagt, siden vi anlagde sagen. Som hendes våbenbærer vil jeg sige, at det er på sin plads, at det endelig er fastslået.

Sagen har i flere år kørt i det danske retssystem.

– På baggrund af de oplysninger, der kom frem under politiets efterforskning, har vi kunnet rejse en retssag mod kriminalforsorgen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Tobias Stadarfeld Jensen.

Domstolen gav klageren medhold og fastslog, at fængselsmyndighederne havde undladt at sikre tilstrækkelige og klare regler for brugen af brystvendt benlås, herunder som led i træningen af fængselspersonalet, fremgår det af en pressemeddelelse om dommen.

Menneskerettighedsdomstolen har sæde i den franske by Strasbourg.

Domstolen skal sikre, at Europarådets medlemsstater overholder deres forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kriminalforsorgen har tre måneder til at indgive en ansøgning, hvis forsorgen vil have sagen prøvet i Storkammeret.

Hvis det står til FC Københavns fans, skal de første 20 minutter af pokalfinalen mellem FCK og Silkeborg IF være blottet for stemning.

Det oplyser foreningen Sektion 12, som er en slags paraply for de fanfraktioner, der huserer på Parkens mest højlydte stemningstribune, på sin hjemmeside.

Opfordringen til et såkaldt stemningsboykot støttes af FCK’s officielle fanklub og skal forstås som en protest mod, at pokalfinalen skal spilles på MCH Arena, hvor de to klubber har fået i omegnen af 5000 billetter hver til deres fans.

– En beslutning, der underminerer landspokalturneringens betydning og udviser manglende respekt for de mange fans fra begge klubber, som nu ikke får muligheden for at støtte deres hold på stadion.

– Sektion 12 og FC København Fan Club opfordrer derfor alle fans med billet til pokalfinalen – uanset tilhørsforhold – til at boykotte al visuel og vokal støtte indtil kampens 20. minut, skriver Sektion 12 og FCK FC.

Pokalfinalen bliver normalt spillet i Parken, Danmarks nationalstadion. I år skulle kampen dog spilles på Brøndby Stadion.

Men i begyndelsen af april meldte Divisionsforeningen ud, at man af sikkerhedsmæssige årsager havde revurderet den plan, fordi forholdet mellem FCK og Brøndbys fans de seneste år har været højspændt.

Derfor præsenterede Divisionsforeningen fire scenarier for pokalfinalen. I de tre af scenarierne ville kampen blive spillet Brøndby Stadion, men hvis FCK og Silkeborg nåede finalen, ville kampen blive flyttet til Herning “for at sikre den bedst mulige afvikling”.

– At pokalfinalen skal finde sted på landets syvendestørste stadion, står i skærende kontrast til Claus Thomsens og Divisionsforeningens udsagn om, at pokalfinalen bør være landets største fodboldfest.

– Der er ikke meget fodboldfest over at afskære titusinder af fans fra at støtte deres hold på stadion, skriver Sektion 12 og FCK FC.

En 23-årig mand, der i går blev anholdt og sigtet i en sag om drab på en 35-årig mand i Søborg den 2. maj, varetægtsfængsles i fire uger.

Det besluttede Retten i Glostrup tirsdag, da manden blev fremstillet i grundlovsforhør.

Han er sigtet for drab og drabsforsøg i forening med flere medgerningsmænd.

Han nægter sig skyldig.

Tre andre mænd på henholdsvis 26, 28 og 35 år er tidligere blevet varetægtsfængslet i sagen, hvor en 35-årig mand blev skudt i sin bil på Novembervej i området Mørkhøj i Søborg.

De nægter sig ligeledes skyldige i alle forhold.

Derudover er de sigtet for drabsforsøg på den 12-årige pige, der sad på passagersædet i den 35-åriges bil. Hun blev ikke ramt.

Ifølge anklageskriftet affyrede de den 2. maj cirka klokken 17.50 seks skud med en .38-kaliber revolver mod en bil, hvori offeret sad.

Den 35-årige mand blev ramt af tre skud – heraf ét i hovedet. Han afgik senere ved døden på Rigshospitalet.

Efter angrebet sagde vicepolitiinspektør Charlotte Skovby at drabet var “yderst brutalt og kynisk udført”.

Ifølge både DR og Ekstra Bladet var offeret kendt af politiet, og hans bror skulle angiveligt være en del af det københavnske bandemiljø.

Det er oplysninger, som Københavns Vestegns Politi ikke har kommenteret på.

Ifølge politiet er flere gerningsmænd stadig på fri fod.

Den 23-åriges advokat tog forbehold for at kære sagen til landsretten.

Hverken sagens forsvarer eller anklager havde yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Denne sommer offentliggøres to nye afsnit af dokumentarserien “Den sorte Svane”, som med skjult kamera afslørede omfattende og alvorlig kriminalitet som hvidvask.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse tirsdag.

Dokumentaren, som udkom for cirka et år siden, kortlagde forbindelser mellem en kriminel underverden og eksempelvis advokater, entreprenører og erhvervsfolk.

Det skete med hjælp fra erhvervsjuristen Amira Smajic, der fungerede som muldvarp.

Siden dokumentarseriens offentliggørelse for cirka et år siden har TV 2 blandt andet mødt kritik for at udelade mediets viden om, at Amira Smajic sideløbende havde et samarbejde med politiet.

En af kritikerne var tidligere justitsminister og nuværende formand for Medieansvarsudvalget Søren Pind. Hans kritik blev bragt i både Politiken og Berlingske sidste år.

Han mener, at dokumentaren har givet et falsk billede af, at kriminelle frit kan agere i Danmark.

Men ifølge kritikken var de to parters samarbejde et bevis på, at politiet var på sagen. Derfor var den viden væsentlig at bringe i dokumentaren, har det lydt.

Oprindeligt var TV 2’s beslutning om at udelade viden om samarbejdet mellem muldvarpen og politiet baseret på en vurdering af, at det kunne udgøre en risiko for hendes sikkerhed at medbringe det.

Denne sommer vil to nye afsnit så fokusere på, hvad politiet og muldvarpen har gjort for hinanden.

– Nu, hvor Amira Smajic selv er gået til medierne med materiale, der dokumenterer hendes samarbejde med politiet, og det er blevet bredt kendt i offentligheden, er vi ikke længere bundet af det tilsagn, vi gav dengang, og som udelukkende var begrundet i hensynet til hende, siger Michael Nørgaard, chefredaktør for TV 2 Dokumentar.

– Derfor kan vi beskæftige os journalistisk med Amira Smajics politisamarbejde, og det vil de nye programmer i høj grad kredse om.

TV 2 ønsker ikke for nu at uddybe det konkrete indhold af de kommende afsnit.

En 42-årig mand er blevet anholdt og sigtes i en otte år gammel sag om voldtægt af en kvinde på Amager.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet blev opmærksomt på manden, da han for nylig blev anholdt og sigtet i en anden sag et andet sted i landet.

Københavns Politi vil ikke oplyse, hvad manden blev anholdt for eller hvor.

Det skyldes et hensyn til den videre efterforskning, oplyser politiet.

Politikredsen oplyser dog, at manden ikke sidder varetægtsfængslet i den sag. Hvorvidt han fortsat er sigtet, vil kredsen ikke oplyse.

Her indsamlede politiet DNA fra manden, der ifølge politiet nu har vist sig at være et match i sagen fra 2017.

Voldtægten fandt sted en nat i august 2017, hvor en ung kvinde kom hjem efter en bytur.

Her blev hun angiveligt overfaldet af en mand i en kælder.

Han tog kvælertag på kvinden og truede hende, hvorefter han voldtog hende.

Dengang lykkedes det ikke politiet at identificere en mulig gerningsperson.

– Sagen er et godt eksempel på, at så grove forbrydelser aldrig bliver glemt, heller ikke selv om efterforskningen undervejs har været sat i bero, siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel i pressemeddelelsen.

– Vi udnytter hele tiden de fremskridt, der sker i DNA-teknologien, og som løbende forbedrer mulighederne for at holde nyt DNA-materiale op mod de DNA-spor, vi har sikret i ældre sager, tilføjer han.

Den 42-årige anholdte fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør, hvor en dommer skal tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles.

Det begynder efter planen 12.30 i Københavns Byret.

Anklagemyndigheden vil begære om lukkede døre af hensyn til den forurettede.

Det betyder, at det ikke er muligt for offentligheden at få et indblik i, hvad manden eventuelt forklarer, og hvilke beviser politiet har mod ham.