Seneste nyheder

En 28-årig mand er anholdt og sigtet for drab på en 24-årig kvinde, som mandag aften blev fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland.

Manden har været fremstillet i grundlovsforhør tirsdag aften og er blevet varetægtsfængslet i fire uger til og med 24. juni.

Det siger vagtchef ved Østjyllands Politi Dion Emdal til TV2 Østjylland.

– På den måde har politiet mulighed for at undersøge sagen nærmere, lyder det.

Ved grundlovsforhøret blev dørene lukket. Dermed kunne pressen ikke få indblik i sagens detaljer.

Men TV2 Østjylland skriver, at inden dørene blev lukket, fortalte dommeren, at politiet stadig mangler at afhøre flere vidner, og at de leder efter “effekter” i området.

Det var blandt årsagerne til dørlukningen. Dommeren lagde ifølge mediet også vægt på, at der er tale om en alvorlig forbrydelse, og efterforskningen er på et tidligt stadie.

USA stopper med at anbefale rutinemæssige covid-19-vaccinationer til gravide kvinder og raske børn.

Det siger den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., i en video delt på sociale medier tirsdag.

Med udmeldingen går ministeren, der er kendt som vaccineskeptiker, uden om den normale proces i USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC.

Normalt ville et rådgivende udvalg i CDC mødes og komme med en anbefaling på baggrund af en afstemning. Herefter ville centerets direktør tage en endelig beslutning.

Men der har ikke været en sådan afstemning.

– I dag er covid-vacciner til børn ved godt helbred og gravide kvinder blevet fjernet fra CDC’s anbefalede vaccineprogram, skriver Kennedy på X.

– Bundlinjen: Det er sund fornuft og god videnskab, siger han.

CDC anbefalede tidligere årlige, opdaterede covid-19-vacciner til amerikanere, der er seks måneder eller ældre.

William Schaffner, som er professor i infektionssygdomme ved Vanderbilt University Medical Center og konsulent for det rådgivende udvalg, siger, at processen for ændringer af anbefalingerne er blevet “vendt på hovedet”.

Han siger, at der var planlagt en afstemning ved et møde i juni, hvor han forventede, at der ville blive stemt for mere målrettede anbefalinger.

– Men det her virker lidt abrupt, siger han.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler covid-19- og influenzavaccine til personer, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Det omfatter personer over 65 år, kronisk syge og gravide. Vaccinationssæsonen sluttede 20. december 2024.

Reuters

Inden og under TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” har dokumentarens muldvarp, Amira Smajic, arbejdet for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Hun har løbende informeret politiet om, hvad der skete hos TV 2.

Det skriver Smajic selv i en kronik i Politiken tirsdag aften.

– Ja, jeg har i mit arbejde for politiet i årevis løbende indrapporteret om diverse lovovertrædelser og informationer, der kunne hjælpe til afdækning af kriminalitet – også fra mediebranchen og også om mediepersonligheder.

Videre skriver hun:

– Ja, jeg har også videregivet informationer fra redaktionen på TV 2, hvilket ingen gav mig samtykke til, og jeg ikke informerede dem om. Det er jo netop sådan, politiets hemmelige våben virker: Der indrapporteres informationer uden oplysning om, at denne informationsdeling foregår, lyder det.

Det fremgår ikke, hvilken slags oplysninger der er tale om.

Tidligere tirsdag meddelte TV 2, at der denne sommer kommer to nye afsnit af “Den sorte svane”, som med skjult kamera afslørede omfattende og alvorlig kriminalitet som hvidvask.

De vil ifølge TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors, “starte en debat om spionage mod medier, retssikkerheden og tilliden til retsstaten i Danmark”.

I sin kronik retter Amira Smajic generelt kritik af TV 2. Både for måden, som hun er blevet behandlet på, men også for, hvordan dokumentaren endte med at se ud.

Hun skriver i kronikken, at TV 2 fra begyndelsen kendte til hendes arbejde for politiet. Ifølge hende mente TV 2, at det var “en afgørende blåstempling af mig som kilde”.

Men det afviser chefredaktør for TV 2 Dokumentar Michael Nørgaard over for Politiken.

– Vi havde en aftale med Amira om, at hun ikke måtte dele informationer fra kontoret til politiet. Hun kaldte det selv for et lukket rum med TV 2, skriver han i en mail til avisen.

Siden dokumentarseriens offentliggørelse for cirka et år siden har TV 2 blandt andet mødt kritik for at udelade mediets viden om, at Amira Smajic sideløbende havde et samarbejde med politiet.

Oprindeligt var TV 2’s beslutning om at udelade denne viden baseret på en vurdering af, at det kunne udgøre en risiko for hendes sikkerhed at medbringe det.

Men det hensyn er TV 2 ikke længere bundet af, fordi Amira Smajic selv er gået til medierne med dokumentation for hendes samarbejde med politiet, sagde Michael Nørgaard tidligere tirsdag.

– Derfor kan vi beskæftige os journalistisk med Amira Smajics politisamarbejde, og det vil de nye programmer i høj grad kredse om, lød det.

Hverken PET eller NSK vil over for Politiken hverken be- eller afkræfte et samarbejde med Amira Smajic.

Smajic har afvist at stille op til interview med avisen om kronikkens indhold.

Den spanske fodboldstjerne Lamine Yamal har ingen interesse i at skulle væk fra FC Barcelona lige foreløbig.

Det 17-årige stjerneskud har i hvert fald underskrevet en ny kontrakt med den catalanske klub, der binder ham frem til sommeren 2031.

Det skriver Barcelona på klubbens hjemmeside.

Yamal skrev som 15-årig i 2023 under på sin første professionelle kontrakt. Da han var under 18 år, måtte han dog kun skrive kontrakt på tre år.

Derfor er den nye kontrakt også først gældende, når Yamal fylder 18 år 13. juli.

Trods sin unge alder har Yamal i denne sæson for alvor vist sig som en af de bedste spillere i Europa.

Kantspilleren var i sommeren 2024 med til at føre Spanien til et europamesterskab, og han har sidenhen også vist verdensklasse for Barcelona.

I den netop overståede sæson har han leveret 18 mål og 25 oplæg i 55 kampe på tværs af alle turneringer for Barcelona.

Selv om han endnu ikke er blevet myndig, har Yamal spillet 106 kampe for Barcelonas førstehold.

Det franske underhus har stemt for at lovliggøre assisteret selvmord.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En endelig vedtagelse ligger et stykke ude i fremtiden, da loven nu skal videre til Senatet og så tilbage igen til underhuset, der hedder Nationalforsamlingen.

Loven ventes dog at blive stemt igennem og måske blive indført næste år.

Målinger viser, at over 90 procent af franskmændene støtter at vedtage lovgivning, som giver uhelbredeligt syge eller mennesker, der lider i en grad, så det vurderes at være ubærligt, retten til at dø.

Bliver den vedtaget, vil loven give en lægefaglig gruppe mulighed for at vurdere, om en patient skal have “adgang til et dødbringende stof, når de har udtrykt et ønske om det”. Det skriver The Guardian.

Patienten kan så selv vælge at bruge det dødbringende middel eller at lade en læge eller sygeplejerske gøre det, hvis patienten ikke selv er i stand til det.

Loven blev stemt igennem med 305 stemmer for og 199 imod. Den giver ifølge AFP ret til assisteret selvmord til alle franskmænd over 18 år, der lider af en alvorlig eller uhelbredelig sygdom, som er livstruende, fremskreden eller terminal.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kalder tirsdagens afstemning et “vigtigt skridt”.

Aktiv dødshjælp består i, at et menneske – typisk en læge – medvirker til, at et andet menneske dør.

Den anden model er assisteret selvmord, hvor patienten tager sit eget liv med hjælp fra lægen eller andre, der for eksempel udskriver eller fremskaffer dødbringende medicin.

FN kalder billederne af tusindvis af mennesker, som tirsdag haster til et center for uddeling af nødhjælp i Gaza, for “hjerteskærende”.

– Vi har set videoen fra Gaza ved et af distributionsstederne, siger Stephane Dujarric, som er talsperson for generalsekretær Antonio Guterres.

– Og helt ærligt så er disse videoer, disse billeder, hjerteskærende, fortsætter talspersonen.

Det er ikke mange dage siden, at en total nødhjælpsblokade ind til Gaza blev delvist ophævet.

Blokaden begyndte 2. marts og har ført til en kritisk mangelsituation inde i det krigshærgede område.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP så tidligere tirsdag hændelsen med skubben og masen.

Den fandt sted ved et center drevet af den amerikansk-støttede gruppe Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Ayman Abu Zaid er blevet fordrevet og kommer fra Gaza. Han forklarer til nyhedsbureauet AFP, hvordan han oplevede situationen.

– Jeg stod i køen ved et nødhjælpsuddelingssted i Rafah med hundredvis af borgere, og pludselig begyndt et stort antal mennesker at skubbe og gå ind helt vilkårligt, siger han.

Ifølge GHF er driften senere tirsdag igen normal, men inden var der ifølge palæstinenseren kaotiske tilstande.

– Det var på grund af manglen på nødhjælp og forsinkelsen af uddelingen, siger han.

– De forsøgte at komme ind, så de kunne tage, hvad end de kunne, fortsætter han.

På et tidspunkt kunne man høre lyden af pistolskud. Ayman Abu Zaid siger, at “lyden var meget skræmmende, og folk begyndte at sprede sig, men de forsøgte stadig at tage nødhjælp på trods af faren”.

GHF forklarer i en meddelelse, at der var et tidspunkt, hvor “mængden af mennesker i distributionscenteret blev så stor, at GHF-holdet måtte falde tilbage, så et lille antal gazaborgere kunne tage nødhjælp på sikker vis og så sprede sig”.

– Den normale drift er genoptaget, står der i meddelelsen.

Københavns Politi efterlyste tirsdag aften to piger på henholdsvis fire og fem år.

Efter mere end en time væk er de fundet i god behold.

Det skriver politikredsen på den sociale platform X.

De to piger gik omkring klokken 18.30 i ukendt retning fra området Lersø Parkallé på Østerbro i København, lød det tidligere på aftenen fra politiet.

Klokken 20.03 skriver politiet, at de er fundet i god behold.

Politiet takker for hjælpen med at finde dem.

Lyngby Boldklubs anfører Magnus Jensen tager ikke turen ned i den næstbedste række med den nordsjællandske klub.

I stedet bliver den hovedstødsstærke midtstopper i Superligaen og skifter til Sønderjyske.

Det oplyser begge klubber på deres hjemmesider.

– Det er kommet lidt hurtigt i stand, og det var ikke en interesse, jeg kendte til, før det var slut med Superliga for os, men jeg har personlige ambitioner om at skulle spille på højest mulige niveau, og det kan jeg med den nye aftale, hvor der er lagt en rigtig fed plan for mig, siger Magnus Jensen til Lyngbys hjemmeside.

Den 28-årige forsvarsspiller kom til Lyngby i sommeren 2023. Siden er det blevet til 55 kampe i Lyngby-trøjen, hvor han særligt i denne sæson har gået forrest.

Han blev i den netop overståede sæson kåret til årets spiller i den nedrykkerklubben.

I Sønderjyske har man netop sagt farvel til rutinerede Marc Dal Hende, hvilket har efterladt et tomrum blandt lederskikkelserne.

– Vi får i Magnus Jensen en fysisk og duelstærk forsvarsspiller, der samtidig har nogle store lederegenskaber, siger sportschef i Sønderjyske Casper Daather til superligaklubbens hjemmeside.

– Han er stor og stærk og vil være en trussel på vores dødbolde, og trods sin størrelse er en meget bevægelig spiller, som kan spille fodbold på den måde, som Sønderjyske gerne vil spille i 2025.

Magnus Jensen har i Sønderjyske underskrevet en kontrakt, der løber til sommeren 2029.

Tre mænd er tirsdag blev anholdt og sigtet for at facilitere skatte- og momsunddragelse for godt 27 millioner kroner og hvidvask for knap 200 millioner kroner.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

NSK mistænker, at mændene “gennem et kompliceret setup af virksomheder, der har handlet med hinanden, har importeret biler fra udlandet uden angivelse af moms eller uden angivelse af korrekt moms”.

Derudover mistænkes mændene for at have brugt såkaldte fakturafabrikker til at hvidvaske udbyttet.

En fakturafabrik er et firma, hvor et firma kan købe en faktura. Fakturafabrikker eksisterer kun på papiret.

De sender en faktura til det pågældende firma for påstået arbejde, men arbejdet er aldrig blevet udført.

NSK har udført anholdelserne og ransagninger sammen med Toldstyrelsen og Skattestyrelsen.

Ifølge politikommissær i NSK Jonas Stener Berthelsen er der sikret både fysiske og digitale spor til den videre efterforskning.

Myndighederne har blandt andet sikret flere biler, eksklusive ure og møbler samt større indeståender på konti og kontantbeløb, lyder det i pressemeddelelsen.

Den ene mand på 29 år er løsladt efter endt afhøring, skriver NSK.

De to andre på 30 år og 37 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 09.15. Det sker ved Retten i Hillerød.

Efterforskningen af sagen har stået på siden begyndelsen af 2024. Den begyndte på baggrund af en anmeldelse fra Skattestyrelsen.

Ransagningerne og anholdelserne er sket på både virksomheds- og privatadresser i Nordsjælland og København.

NSK er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet.

Det gælder blandt andet inden for organiseret, digital og økonomisk kriminalitet.

Serbiske Novak Djokovic havde ingen problemer med at spille sig videre fra sin kamp i første runde af grand slam-turneringen French Open.

38-årige Djokovic vandt tirsdag i tre sæt, 6-3, 6-3, 6-3, over amerikanske Mackenzie McDonald.

Det skete på hovedbanen i Paris, Court Philippe-Chatrier, hvor serberen sidste sommer blev olympisk mester.

– Jeg ved ikke, hvor mange flere grand slam-turneringer, jeg har tilbage, siger serberen i det efterfølgende vinderinterview.

– Jeg prøver bare at nyde hvert moment på det her fantastiske tennisstadion.

Tirsdag tog det 1 time og 58 minutter, før Djokovic havde sendt amerikaneren, der ligger nummer 98 i verden, ud.

Djokovic var i opgøret sikker i egen serv og blev blot brudt en enkelt gang undervejs.

Lodtrækningen i dette års franske grand slam-turnering har sendt Djokovic i samme halvdel som den italienske verdensetter Jannik Sinner og tyske Alexander Zverev, der sidste år tabte French Open-finalen.

Djokovic måtte sidste år trække sig fra French Open i kvartfinalen. Han kan potentielt stå over for Zverev, der ligger nummer tre i verden, i ottendedelsfinalerne.

Tre gange tidligere er serberen strøget til tops i den fransk grand slam-turnering.

Lørdag rundede veteranen Djokovic en stor milepæl, da han triumferede i en ATP-turnering i Genève. Det var ATP-titel nummer 100 i karrieren for serberen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, “leger med ilden”.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social tirsdag.

– Det, som Vladimir Putin ikke indser, er, at hvis det ikke var for mig, så ville en helt masse meget dårlige ting allerede været sket for Rusland, og jeg mener meget dårlige, skriver Trump med de sidste to ord i versaler.

– Han leger med ilden!, står der i opslaget fra den amerikansk præsident.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad Trump mener med, at der ville være sket “dårlige ting” for Rusland.

Rusland har endnu ikke udtalt sig om Trump-opslaget.

I løbet af Trumps første måneder som præsident har USA iværksat en diplomatisk indsats for at skaffe fred mellem Rusland og Ukraine – foreløbig med begrænset succes.

Efter et åbent skænderi med Volodymyr Zelenskyj i februar har Trump den seneste tid også skruet op for retorikken over for Putin.

Natten til mandag kaldte Trump den russiske præsident for “fuldstændig skør” i et opslag på Truth Social.

Efterfølgende sagde Dmitrij Peskov, der er talsperson for Vladimir Putin, at Trumps udmelding kunne skyldes “en følelsesmæssig overbelastning”.

Musikstreamingtjenesten Spotify har rundet 100 millioner betalende abonnenter i Europa.

Det oplyser Spotify lige som selskabets topchef, Daniel Ek, også skriver det på X.

Her lyder det fra Daniel Ek, som var med til at stifte Spotify i 2006, at han kan huske “begejstringen” da selskabet rundede en million betalende brugere i Europa i 2011.

– Meget har forandret sig siden da, men vores fokus har ikke. Jeg er super stolt af det, vi har skabt og så begejstret for det næste, der kommer, skriver han.

På verdensplan havde Spotify ved udgangen af første kvartal 268 millioner betalende brugere.

Daniel Ek har tidligere sagt, at han ikke mener, at det er umuligt for Spotify at nå en milliard betalende brugere.

Det mål gentager Daniel Ek tirsdag på et møde med europæiske journalister.

– Jeg er sikker på, at potentialet for Spotify er på et tidspunkt at nå en milliard betalende kunder, siger han.

– Jeg kan huske, da vi lige havde nået en million betalende kunder. Dagen efter blev jeg spurgt, hvad det nye mål var. Jeg sagde 100 millioner abonnenter, og folk kiggede på mig, som om jeg var skør.

Daniel Ek stiftede Spotify i 2006 sammen med Martin Lorentzon. I 2008 blev platformen lanceret i Finland, Frankrig, Norge, Sverige og Tyskland som de første lande.

2024 blev det første år, hvor Spotify kom ud af året med plus på bundlinjen. Her tjente selskabet 1,14 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 8,5 milliarder kroner.

Året før lød underskuddet på lidt over en halv milliard euro eller næsten fire milliarder kroner.

I dag er Spotify tilgængelig i omkring 180 lande.

Canada står i dag i et “afgørende øjeblik”.

Sådan det lyder det tirsdag fra kong Charles i en tale til landets parlament.

Kong Charles er canadiernes statsoverhoved, og han taler i forbindelse med åbningen af Canadas nyvalgte parlament.

Talen finder sted, på et tidspunkt hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, adskillige gange har sagt, at han gerne så Canada som en amerikansk delstat – altså en trussel mod canadisk suverænitet.

– Demokrati, pluralisme, retsstatsprincipper, selvbestemmelse og frihed er værdier, som canadierne har kær, og er nogle, som regeringen er fast besluttet på beskytte, siger kong Charles.

Talen – den såkaldte “tale fra tronen” – er den første af sin slags afholdt af en monark i næsten et halvt århundrede.

Den finder sted på invitation fra den canadiske premierminister, Mark Carney, og bliver læst op af Charles, som om det er hans egne ord. Men den er skrevet af den canadiske regering.

Undervejs takker kong Charles det canadiske folk for den varme velkomst, han har fået.

– Som nationalsangen minder os om: Det sande nord er så sandelig stærkt og frit!, siger han.

Charles taler også direkte om fremtiden for det amerikansk-canadiske forhold under Mark Carney, der blev taget i ed som canadisk premierminister i marts.

– Premierministeren og USA’s præsident er for eksempel begyndt på at definere et nyt økonomisk og sikkerhedsmæssigt forhold mellem Canada og USA, siger den britiske konge.

Der var tilsyneladende også henvisninger til de toldkrige, som USA’s præsident, Donald Trump, har indledt med en lang række lande.

– Det åbne handelssystem, der – selv om det ikke er perfekt – har hjulpet med at levere velstand til canadierne, er under forandring. Canadas forhold med sine partnere er også under forandring, siger kong Charles.

– Vi må tænke klart. Verden er et mere farligt og usikkert sted end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Canada står over for udfordringer, som er uden fortilfælde i vores levetid.

Charles læste talen op på både engelsk og fransk, som er de to officielle sprog i Canada.

AFP

Det endte i en stor Astana-triumf, da holdkammeraterne Christian Scaroni og Lorenzo Fortunato hånd i hånd kørte over målstregen på den bjergrige 16. etape af Giro d’Italia.

Duoen var en del af et stort morgenudbrud, og de to viste sig på den afsluttende stigning som de klart stærkeste.

Tirsdagens store bjergslag rystede for alvor også op i klassementet, hvor Richard Carapaz (EF) og Derek Gee (Israel) skilte sig ud som de stærkeste.

Det var mand mod mand på finalestigningen blandt favoritterne, hvor Simon Yates (Visma) var den første til at åbne ballet.

Kun førertrøjen Isaac Del Toro (UAE), Richard Carapaz og Derek Gee kunne i første omgang følge med.

Carapaz har en gang tidligere i løbet sat de øvrige til vægs opad, og sådan endte det også tirsdag.

Ecuadorianeren stak med omkring seks kilometer til mål. Det kunne ingen af de øvrige følge. Særligt Del Toro gik ned på de sidste kilometer. Det var første gang i dette års Giro, at den 21-årige mexicaner for alvor var i tovene.

Del Toro holder dog fortsat fast i førertrøjen. Han fører foran Simon Yates, mens Carapaz ligger nummer tre efter det store bjergslag.

UAE-holdet havde generelt en skidt dag. Samtidig blev det nemlig en stor nedtur for holdets kaptajn inden løbet, Juan Ayuso, der kollapsede totalt på næstsidste stigning og tabte flere minutter.

Inden Giroens start var Ayuso sammen med Primoz Roglic (Bora) udråbt som de store forhåndsfavoritter.

Mens Ayuso blev kørt agter ud i klassementet, endte det endnu værre tirsdag for Roglic, der styrtede lidt over 100 kilometer fra mål og endte med at udgå.

Forinden Roglics styrt var kørt et stort morgenudbrud, hvor Astana-duoen Fortunato og Scaroni var med.

Den store gruppe havde undervejs et forspring på over syv minutter, indtil blandt andre Ineos og EF tidligt åbnede op for offensiven i feltet.

Den offensive kørsel fra forskellige hold havde mange ofre, heriblandt Ayuso, og det var en decimeret favoritgruppe, der ramte finalestigningen med fire minutter op til udbryderne. Det hul var for stort til, at det kunne lukkes.

En omstridt metode – brystvendt benlås – benyttes ikke længere i landets arresthuse og fængsler.

Det oplyser Kriminalforsorgen, efter at myndigheden tirsdag tabte en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I 2011 blev en indsat i arresten i Kolding efter en episode med tumult i arresten lagt i benlås.

En 23-årig mand blev holdt fast og lå i 13 minutter i brystvendt benlås.

Han lå efterfølgende tre dage i koma, hvorefter han døde.

Mandens mor indbragte sagen for menneskeretsdomstolen og fik her medhold i, at sønnens død var en krænkelse af retten til liv.

Fængselsmyndigheden undlod at sikre tilstrækkelige og klare regler for brugen af brystvendt benlås, herunder som led i træningen af fængselspersonalet, fremgår det af en pressemeddelelse om dommen.

Kriminalforsorgen oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at man tager dommen til efterretning, og at brystvendt benlås blev udfaset i 2019.

– Generelt kan vi oplyse, at Kriminalforsorgen siden 2011 løbende har ændret de teknikker, der benyttes under magtanvendelser.

– I 2015 begyndte vores personale at benytte kontrolleret sideleje til at pacificere en indsat, skriver Kriminalforsorgen.

Derudover skriver fængselsmyndigheden, at man løbende sikrer, at fængselsbetjente har “kompetencer i konflikthåndtering og i teknikkerne bag magtanvendelse”.

Ifølge overlæge Marie Brasholt fra menneskeretsorganisationen Dignity – Dansk Institut mod Tortur – kan brugen af brystvendt benlås påvirke centrale organer.

Den pågældende ligger på maven, mens benene er låst fast, og det påvirker ifølge overlægen vejtrækningen.

– Det er typisk folk, der er ophidset i forvejen og har et større iltbehov. Hvis man bliver lagt på en måde, hvor man ikke kan trække vejret, så godt som man plejer, kan man få svær iltmangel, siger hun.

Brugen af metoden kan ifølge overlægen også føre til en overbelastning af kroppen og til hjertestop.

– Hjertet hamrer, man trækker vejret hurtigere, og stresshormoner kører rundt i kroppen. Det kan lede til, at kroppen bliver så overbelastet, at man dør, siger hun.

Kriminalforsorgen har tre måneder til at indgive en ansøgning, hvis forsorgen ønsker sagen prøvet i Storkammerat, der er en højere instans inden for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Alle tilskadekomne er i stabil tilstand efter en påkørsel i Liverpool under fodboldfejringer mandag.

Det oplyser britisk politi tirsdag på et pressemøde om hændelsen, der fandt sted ved 18-tiden lokal tid mandag.

Her var tusindvis af mennesker på gaderne i den engelske storby for at fejre Liverpool FC’s mesterskab, da en bil kørte ind i folkemængden. En 53-årig britisk mand blev anholdt kort efter påkørslen.

I alt har 50 mennesker modtaget behandling på hospitaler efterfølgende, oplyser politiet.

– Ud af dem er 11 fortsat på hospitalet for at modtage behandling. De er alle i stabil tilstand, og det glæder mig at sige, at de lader til at være i bedring, siger Jenny Sims, talsperson for politiet i amtet Merseyside, hvor Liverpool ligger.

Den 53-årige mand, som blev anholdt, er fortsat i politiets varetægt og er mistænkt for drabsforsøg, farlig kørsel og at køre uden at være i betryggende tilstand på grund af stoffer.

Politiet beder tirsdag folk om ikke at spekulere i motiverne bag hændelsen.

Politiet tror, at manden lykkedes med at køre forbi afspærringer ved at følge efter en ambulance, som skulle hjælpe en person, der havde fået et hjertetilfælde.

Påkørslen skete på Water Street i det centrale Liverpool.

Politiet har vurderet, at der er tale om en isoleret hændelse, og at den formodede gerningsmand handlede på egen hånd. Intet tyder på, at det var et terrorangreb, har politiet understreget.

Den 53-årige er endnu ikke blevet sigtet.

Politiet oplyste allerede kort efter anholdelsen, at der var tale om en “hvid britisk mand fra Liverpool-området”.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP ikke normalt, at britisk politi offentliggør etniciteten på mistænkte.

Efter knivdrab sidste år i Southport fik politiet dog kritik for ikke hurtigt nok at offentliggøre information om den mistænkte, mens der spredte sig forkert information på internettet om, at personen var asylansøger.

På grund af sporarbejde på Øresundsbroen vil der køre færre toge på strækningen mellem Malmø og København i begge retninger fra 27. maj til 9. juni.

Det oplyser Skånetrafikken i en pressemeddelelse.

Togbusser bliver sat ind som erstatning i myldretiden for at aflaste togene, men rejsende skal forvente trængsel og længere rejsetider, skriver Skånetrafikken.

– Det er uheldigt, at dette arbejde skal udføres med kort varsel og over så lang tid. Og så meget tæt på det tidligere større arbejde, der blev udført på broen omkring påske, skriver Kevin Brandt Leander, forretningschef for Skånetrafikken, i pressemeddelelsen.

Sporarbejdet er særligt problematisk, da andre transportformer over sundet er begrænsede, skriver Kevin Brandt Leander.

– Vi ved, hvor vigtig togtrafikken over broen er for regionen, og strækningen over broen er særligt følsom, da andre transportformer kan være svære for vores rejsende at løse.

Helt konkret bliver 3,5 kilometer skinner udskiftet mellem 27. maj og 9. juni, skriver selskabet Øresundsbron i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om udskiftning af skinner på et af de to spor i Øresundstunnelen.

Der vil være sporarbejde om natten mellem 27. maj og 30. maj i Øresundstunnellen.

Her vil et spor være åbent for trafik, hvilket betyder reduceret kapacitet i togtrafikken om natten.

Fra 30. maj intensiveres arbejdstimerne på sporet. Her vil der være sporarbejde døgnet rundt frem til 9. juni.

Et spor vil være åbent for trafik, hvilket også betyder reduceret kapacitet i togtrafikken.

Vedligeholdelseschef for selskabet Øresundsbron Niclas Malmström påpeger, at der bliver foretaget inspektioner hvert år for at undersøge behovet for vedligehold.

– Vores seneste inspektion viser, at dele af skinnerne har nået deres tekniske levetid efter 25 års togtrafik, hvilket betyder, at vi fremrykker dette omfattende vedligeholdelsesarbejde, siger han i pressemeddelelsen.

Øresundsbroen strækker sig knap otte kilometer.

Der er ikke politisk opbakning i Folketinget til et beslutningsforslag om, at Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, inklusive F-35-samarbejdet.

Det står klart, efter at foreløbig regeringen samt Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance tirsdag har meddelt, at de ikke støtter forslaget.

Det kom frem under førstebehandlingen af beslutningsforslaget, der blev til efter et borgerforslag, der nåede 50.000 støtter på to dage. Dermed kan det blive behandlet i Folketinget.

– Det skyldes først og fremmest, at Udenrigsministeriet allerede har skærpet tilgangen til våbeneksport til Israel, og at vi anlægger en meget restriktiv tilgang, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M):

– Det er samtidig vurderingen, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser. Det samme gør sig gældende for de juridiske rammer for håndteringen af amerikansk ejede F-35-reservedele.

Lars Løkke Rasmussen oplyser, at Forsvarsministeriet ligeledes har vurderet, at der ikke er grundlag for generelt at udelukke israelske leverandører, når Forsvaret skal anskaffe våben i fremtiden.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kalder det et “forkert signal” at sende til danskerne, når et bredt flertal i Folketinget tirsdag har givet fremtidens politikere en lønforhøjelse.

De to partier står sammen med Danmarksdemokraterne uden for den politiske aftale.

Mens lønnen som folketingsmedlem kommer til at stige fra 948.000 kroner til 1,08 millioner kroner om året, forringes pensionsvilkårene og eftervederlagsperioden.

Det bifalder de to oppositionspartier.

– Jeg forstår bare ikke logikken i, at fordi man afskaffer et urimeligt privilegie, så skal politikerne have en trøstepræmie i form af en højere løn, siger Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten.

– Hvis der er urimelige privilegier, skal det bare afskaffes. Så skal man ikke med den anden hånd give nye privilegier.

Hos Dansk Folkeparti og formand Morten Messerschmidt er der bekymring på vegne “af hele det demokratiske system”.

– Jeg er bekymret for, hvad det her kommer til at betyde for sammenhængskraften og tilliden til, at politikerne er i Folketinget for Danmarks skyld og ikke for deres egen.

Enhedslisten er fortaler for, at lønnen til folketingsmedlemmer reduceres markant.

Partiets folketingsmedlemmer får kun lov at beholde det af deres folketingsløn, der svarer til gennemsnitslønnen for et Dansk Metal-medlem i København. I 2022/23 var det 437.354 kroner om året. Resten går til partikassen.

– Det synes jeg er en helt fair løn, og det så jeg gerne, at alle politikere fik, siger Pelle Dragsted.

Den fremtidige løn til folketingsmedlemmer svarer til, hvad visse afdelingschefer i staten tjener om året.

– Det, der er særligt her, er, at vi lovgiver om vores egen løn herinde. Og den kagedåse er der desværre bare en række partier, der har meget svært ved at administrere at have adgang til. Det er det, vi ser med den her aftale, siger Dragsted.

Spørgsmål: Hvem skulle så beslutte jeres løn?

– Det ved jeg sådan set ikke, men det burde i hvert fald ikke være os selv. Det burde være noget, der fulgte nogle helt gængse principper.

Morten Messerschmidt mener, at det nuværende lønniveau er passende.

– Jeg kan ikke se, at der er grundlag for, at man skal hæve noget. Vi kunne også sagtens have lavet en ordning, hvor man havde reduceret folketingslønnen, siger han dog videre.

Samlet set vil der med reformen af politikernes vilkår være tale om en besparelse på 90 millioner kroner om året, når de nye vilkår er fuldt indfaset i 2090. Det svarer til en reduktion på 20 procent af de nuværende omkostninger.

Der er derfor tale om en aftale, der væsentligt reducerer politikernes samlede indtægter over et livsforløb, lyder det i en pressemeddelelse fra Folketinget.

Hold fra Rusland og Belarus får ikke lov til at deltage ved næste års vinter-OL i Norditalien.

Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité (IOC) tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen betyder blandt andet, at Ruslands ishockeyherrer, der vandt sølv ved vinter-OL i Beijing i 2022, ikke kommer til at deltage i legene i Italien.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine har både Rusland og Belarus været udelukket fra at deltage i mange internationale konkurrencer.

Landene måtte heller ikke deltage i holdsportsgrene ved sommer-OL i Paris i 2024.

IOC’s melding kommer angiveligt som svar på, at ishockeyledere i Rusland har haft samtaler med Det Internationale Ishockeyforbund om OL-deltagelse.

Luc Tardif, præsident for forbundet, sagde i weekenden til SVT, at han håbede, at IOC offentligt ville bekræfte, at Rusland ikke kan få lov til at spille ishockey ved vinterlegene.

Enkelte individuelle atleter fra Rusland og Belarus fik lov til at deltage i sidste års sommer-OL.

De opfyldte en række krav og konkurrerede uden deres nationale flag og nationalsang.