Seneste nyheder

Tysklands støtte til Ukraine og arbejdet med at nå en våbenhvileaftale er to centrale emner på dagsordenen, når Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, onsdag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Mødet finder sted i den tyske hovedstad, Berlin.

Det oplyser Tysklands regering i en udtalelse ifølge Reuters.

– Fokus for besøget bliver den tyske støtte til Ukraine såvel som forsøget på at nå en våbenhvileaftale, siger en talsmand for regeringen.

Besøget finder sted, efter at Merz mandag meddelte, at der ikke længere er restriktioner for, hvor langt inde i Rusland Ukraine må angribe med våben, der kommer fra Tyskland, Frankrig, Storbritannien eller USA.

– Der er ikke længere nogen afstandsbegrænsninger på våben, som er leveret til Ukraine – hverken af briterne, franskmændene, os eller amerikanerne, sagde kansleren i et interview bragt af den tyske tv-station WDR.

– Det betyder, at Ukraine nu kan forsvare sig selv – for eksempel ved at angribe militærstillinger i Rusland. Med meget få undtagelser gjorde Ukraine det ikke indtil for nylig. Nu kan de gøre det.

Det havde i forvejen været fremme, at den daværende amerikanske præsident, Joe Biden, i november 2024 gav Ukraine lov til at anvende våbensystemet Army Tactical Missile System (ATACMS) mod mål inde i Rusland.

Efter grønt lys fra den britiske regering skød Ukraine også med Storm Shadow-missiler ind i Rusland, rapporterede britiske medier samme måned.

Frankrig, som har givet Ukraine Scalp-missiler, sagde dengang, at angreb på mål inde i Rusland var en mulighed.

Alligevel blev Merz’ udmelding mandag set som et kursskifte. Hans forgænger på kanslerposten, Olaf Scholz, afviste således flere gange at give Ukraine lov til at benytte tyske våben til angreb på russisk territorium.

Tirsdag sagde Merz under et besøg i Finland, at hans udtalelse blot “beskrev noget, som er foregået i månedsvis: Nemlig at Ukraine har ret til at bruge de våben, landet modtager – herunder uden for landets grænser mod militære mål på russisk territorium”, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Der er ingen meldinger om, at der skal være indgået nogen ny aftale om brug af vestlige våben til angreb på russisk territorium.

Den amerikanske kørselstjeneste Uber har købt det danske taxaselskab Dantaxi.

Det oplyser Dantaxi i en pressemeddelelse.

Ifølge Dantaxi selv og nichemediet MobilityWatch er Dantaxi det største taxaselskab i Danmark.

Med aftalen vil passagerer få adgang til mere end 3500 chauffører fordelt i 75 forskellige danske kommuner via Ubers platform.

Dantaxi blev købt af kapitalfonden Triton tilbage i 2018, men er altså nu kommet på amerikanske hænder.

– Samarbejdet med Uber åbner et spændende nyt kapitel for Dantaxi, siger det danske selskabs administrerende direktør, Carsten Aastrup, i pressemeddelelsen.

Uber vendte for nylig tilbage til Danmark, efter at selskabet havde forladt landet i kølvandet på en ny taxalov i 2017.

På daværende tidspunkt gjorde Ubers ledelse det klart, at den ikke ville bøje sig for den danske taxalov og indfinde sig under de nye regler.

Ubers tilbagevenden var resultatet af et samarbejde med taxaselskabet Drivr. Samarbejdet betyder, at Uber leverer appen, mens Drivr leverer selve taxatjenesten.

Det er en lignende ordning, som Uber nu har fået på plads med Dantaxi. Forskellen er dog, at der her er tale om et opkøb og ikke et blot et samarbejde mellem to selskaber.

Aftalen lægger an til, at det danske selskab fortsat kommer til at drive sin forretning som hidtil.

Men på samme tid bliver chaufførerne en integreret del af Ubers platform, hvorfra man kan bestille kørsel.

– Det er dertil vigtigt at bemærke, at turene vil blive prissat i henhold til de danske taxaregler og vist i Uber-appen, før en tur bestilles, lyder det i meddelelsen.

De to selskaber deler ifølge sig selv en ambition om mere bæredygtig taxakørsel. Det skal være med til at bidrage til Danmarks grønne omstilling, lyder det.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad opkøbet har kostet amerikanerne.

Vejle Kommune har nu politianmeldt en jordejer og entreprenør, efter at der er blevet lavet omfattende jordarbejde uden tilladelse ved en kystskrænt ved Vejle Fjord.

Det siger formanden for klima-, natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune, Søren Peschardt (S), til DR.

– Vi har politianmeldt både ejer og entreprenør, da de ikke har efterlevet Vejle Kommunes påbud om at standse aktiviteten med at ændre terrænet på skrænten, siger han til DR.

– Det gør mig harmdirrende vred og trist på naturens vegne, og sådan noget her må aldrig kunne betale sig, tilføjer han.

Kystdirektoratet var i forvejen ved at undersøge, om at der skulle ske en politianmeldelse i sagen, men Vejle Kommune har nu mistet tålmodigheden efter flere påbud.

Kystdirektoratet er myndighed, når det gælder strandbeskyttelseslinjen. Reglerne siger, at der ikke må ske terrænregulering inden for 300 meter fra strandbredden.

En omkring 3800 kvadratmeter stor kystskrænt ned til Vejle Fjord er blevet ændret. Træer og buske er fjernet, og der er banket jernstolper i skrænten.

Sagen begyndte, da Vejle Kommune i begyndelsen af april konstaterede et brud på en kloakledning i området.

Kommunens folk konstaterede, at entreprenørmaskiner var til stede ved skrænten, hvor et gravearbejde var i gang.

Søren Peschardt fra Vejle Kommune siger til DR, at han ønsker at få miljøminister Magnus Heunicke (S) på banen.

Lodsejeren har tidligere forklaret, at arbejdet på skrænten er sket efter et jordskred fra naturens side. Ejeren har tidligere over for DR og lokale medier afvist at have gjort noget forkert.

Danmarks Naturfredningsforening har sagt, at digesvaler, der ynglede på skrænten, er væk. Organisationen tror ikke, at det er muligt at genetablere området, som det var.

FN advarer onsdag om høj risiko for, at den globale opvarmning mellem 2025 og 2029 vil overskride 1,5 grader.

Det fremgår af en årlig klimarapport fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), som hører under FN.

Målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader stammer fra Parisaftalen, som en lang række lande indgik i 2015.

Der er på nuværende tidspunkt 70 procent sandsynlighed for, at den gennemsnitlige temperaturstigning bliver større end det i løbet af de kommende år, står der i rapporten.

Den kommer efter to år, der begge slog varmerekorder.

Samlet set har det sidste årti været det varmeste, der nogensinde er registreret, siger vicegeneralsekretær i WMO Ko Barrett.

– Desværre er der i denne rapport fra WMO ingen tegn på, at der kommer et pusterum i de kommende år.

– Det betyder, at der i stigende grad vil være en negativ påvirkning af vores økonomier, vores hverdag, vores økosystemer og vores planet, siger Ko Barrett.

AFP

Har man som boligsøgende oplevet, at det er svært at finde en lejebolig, kan der være noget om snakken.

Den såkaldte boligtomgang, der viser andelen af ledige lejeboliger på landsplan, er nemlig på sit laveste niveau siden 2014.

Det viser en opgørelse fra udlejernes brancheorganisation, EjendomDanmark.

Peter Stenholm, der er direktør i organisationen, siger, at det primært er København og Aarhus, som driver udviklingen.

– Den største udfordring er, at der er massiv efterspørgsel på boliger i de store byer, og der er ikke boliger nok, siger han.

– Alene i København kan vi konstatere, at der frem mod 2060 – ifølge Københavns Kommunes egne tal – ser ud til at mangle op mod 80.000 nye boliger.

Den 1. april i år lød boligtomgangen på 2,3 procent, hvilket er et fald på 1,2 procentpoint alene det seneste år.

Organisationen har opgjort tallet siden 2014, og det er ikke set lavere i den periode.

Kigger man isoleret set på København, stod 1,9 procent af lejeboligerne tomme den 1. april. I Aarhus gjaldt det for 1,4 procent.

Ifølge Bjarke Roed-Frederiksen, der er cheføkonom hos EjendomDanmark, har stigende priser på ejerboliger også medvirket til den nuværende situation.

– Trods geopolitisk og økonomisk usikkerhed og nye ejendomsskatter fortsætter priserne på ejerboliger med at stige.

– Det gør lejeboligen til et attraktivt valg for mange – ikke kun fordi den ofte er mere tilgængelig prismæssigt, men også fordi den tilbyder fleksibilitet og frihed, siger han.

Ifølge direktør Peter Stenholm bør svaret på udfordringen være, at der bygges mere.

Derfor mener han, at kommunerne bør finde værktøjskassen frem for at imødekomme en mulig mangel på boliger i fremtiden.

– For eksempel ved at gøre det lettere at omdanne erhvervslokaler til boliger eller tage tomme loftsrum i brug, lyder det.

Studerende på det amerikanske universitet Harvard var tirsdag samlet til demonstration.

Det skete efter meldinger om, at USA’s præsident Donald Trumps administration planlægger at opsige de sidste af regeringens kontrakter med Harvard.

Hundredvis af studerende samlede sig for at udtrykke deres modstand mod regeringen.

“Trump = Traitor (Trump = forræder, red.)”, stod der på en af de fremmødtes medbragte plakater.

I et brev fra det føderale organ General Services Administration (GSA) har alle føderale agenturer i USA fået besked på, at de skal gennemgå og muligvis opsige eller omfordele kontrakterne med Harvard, skriver Reuters natten til onsdag dansk tid.

Kontrakterne menes at have en værdi på omkring 100 millioner dollar, 659 millioner kroner.

Ifølge AFP vil det betyde, at den forretningsmæssige forbindelse mellem regeringen og universitetet bliver endeligt kappet.

Regeringen har allerede inddraget næsten tre milliarder dollar – 20 milliarder kroner – i føderale forskningsmidler til det prestigefulde universitet.

Under tirsdagens demonstration sang de studerende slagordene “who belongs in class today, let them stay”, som kan oversættes til “hvem hører til i klasselokalet i dag, lad dem blive”.

Ifølge AFP henviste de studerende med slagordene til Harvards internationale studerende. Trump-administrationen meddelte torsdag, at den har stoppet Harvards mulighed for at optage internationale studerende.

Fredag blokerede en føderal dommer dog for denne beslutning ved at sætte den på pause.

– Som amerikansk studerende er det mit ansvar at tale højt på deres vegne, siger deltager Alice Goyer.

Den britiske studerende Jack – som ikke ønsker sit efternavn offentliggjort – mener, at Trumps politik kan gøre internationale studerende mindre interesserede i de amerikanske universiteter.

– Skyerne kan lette, men skaden vil være sket, siger han.

Harvard lagde fredag sag an mod Trump-administrationen for dens beslutning vedrørende internationale studerende.

AFP

Russiske myndigheder melder, at landet sent tirsdag og natten til onsdag har arbejdet på at afværge et ukrainsk droneangreb.

Flytrafikken i mindst to lufthavne i hovedstaden, Moskva, er i den forbindelse blevet påvirket.

Ruslands forsvarsministerium siger onsdag morgen, at i alt 296 droner fra Ukraine er blevet skudt ned i 13 forskellige regioner.

42 af dem havde kurs mod hovedstaden, Moskva. Ingen er kommet til skade, melder regionens guvernør, Andrej Vorobjov, ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Foruden området omkring Moskva har blandt andet regionerne Kursk, Belgorod, Tula, Orjol og Kaluga været mål for dronerne.

Droneangrebet fra Ukraine kommer, efter at Ukraine har meldt om det største russiske droneangreb siden Ruslands invasion 24. februar 2022.

Der lyder på næsten daglig basis meldinger om ukrainske droneangreb fra Ruslands militær.

Det er dog sjældent, at det gælder så mange droner på så få timer, som det natten til onsdag har været tilfældet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Moskva, som ligger flere hundrede kilometer fra grænsen til Ukraine, er desuden sjældent mål for omfattende angreb.

I løbet af de seneste uger er russiske myndigheder dog i stigende grad blevet nødt til at omdirigere fly fra lufthavnene i Moskva.

Natten til onsdag lød det fra Ruslands føderale luftfartsagentur, at der i lufthavnene Vnukovo og Zjukovskij er indført begrænsninger i forhold til flytrafikken.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret nattens meldinger fra Rusland.

Fra landet lød det tidligere, at Rusland over tre dage har angrebet landet med mere end 900 droner. Søndag kostede det 13 personer livet – heriblandt tre børn, lød det.

AFP

Rumfartsselskabet SpaceX har natten til onsdag opsendt megaraketten Starship.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Klokken 01.36 dansk tid lettede raketsystemet fra affyringsrampen i Boca Chica, der ligger i den amerikanske delstat Texas.

Raketsystemet består af to dele – et ubemandet rumskib øverst, der ligesom hele systemet hedder Starship, og løfteraket Super Heavy, som er lavet til at kunne lande igen og blive genbrugt.

Opsendelsen gik ikke som rumfartsselskabet havde håbet. Få minutter efter raketsystemet lettede fra affyringsrampen – og rumskibet havde frakoblet sig løfteraketten – opstod de første problemer.

Løfteraketten eksploderede – i stedet for som planlagt at lande i Den Mexicanske Golf.

Super Heavy er ved de seneste testflyvninger blevet grebet af løftearme efter at være vendt tilbage til affyringsrampen. Det var dog ikke planen denne gang, hvor SpaceX for første gang anvendte en løfteraket, der tidligere har været en del af en testaffyring.

En halv time efter testaffyringen begyndte, opstod der ligeledes problemer med fartøjet Starship.

Fartøjet skulle have forsøgt at opsende prøvesatellitter fra rummet. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da dørene til fartøjet ikke ville åbne sig.

Herefter mistede SpaceX kontrollen med fartøjet, der begyndte at rotere om sig selv. Brændstof blev udledt fra Starship for at reducere styrken af en ventet eksplosion.

Starship vendte herefter tilbage til Jordens atmosfære, hvor SpaceX mistede kontakten til det, og det eksploderede over Det Indiske Ocean. Fartøjet eksploderede også under to testopsendelser tidligere i år.

Denne gang lykkedes det dog fartøjet at nå længere ud i rummet end ved de tidligere forsøg.

Det er ambitionen, at Starship på et tidspunkt skal blive fuldt genanvendelig. Den 123 meter høje raket skal kunne bruges til at opsende satellitter.

Den spiller samtidig en vigtig rolle i SpaceX-stifter Elon Musks ambitioner om at sende mennesker til Månen og kolonisere Mars.

Elon Musk siger ifølge AFP, at der vil blive kortere mellem rumfartsselskabets kommende testopsendelser. Han anslår, at de næste tre opsendelser vil ske med tre til fire ugers mellemrum.

USA’s præsident Donald Trumps administration har tirsdag bedt USA’s højesteret om at ophæve en kendelse, som kræver, at migranter får mulighed for at søge juridisk beskyttelse, før de bliver deporteret til tredjelande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Justitsministeriet har således bedt højesteretten om at ophæve et landsdækkende påbud fra den føderale dommer Brian Murphy.

Med påbuddet kræves det, at migranter får chancen for eksempelvis at rejse påstande om, at de risikerer at blive forfulgt, tortureret eller dræbt, hvis de sendes til det pågældende tredjeland.

Tredjelande betegner et land, som migranten ikke selv kommer fra.

I anmodningen fra administrationen lyder det, at deportationer af folk til tredjelande er et afgørende tiltag for at fjerne migranter, der begår kriminalitet.

Deres egne lande er nemlig ofte ikke villige til selv at tage imod dem, lyder det.

– Som følge deraf får kriminelle udlændinge ofte lov til at blive i USA i årevis, og i mellemtiden bliver lovlydige amerikanere til ofre, siger justitsministeriet til højesteretten.

Ifølge administrationen forhindrer Murphys påbud op til tusindvis af igangværende deportationssager. Det “forstyrrer følsomme, diplomatiske, udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige bestræbelser”, lyder det.

Det var i februar, at USA’s ministerium for indenrigssikkerhed begyndte at undersøge, hvorvidt personer, som har fået beskyttelse mod deportationer til deres hjemlande, i stedet kan blive sendt til et tredjeland.

I marts udsendte administrationen så en vejledning på området.

Her fremgik det, at hvis et tredjeland har givet “troværdig diplomatisk forsikring” om, at landet ikke vil forfølge eller torturere migranter, kan enkeltpersoner deporteres hertil “uden behov for yderligere procedurer”.

Hvis den forsikring ikke kan gives, og migranten selv udtrykker frygt for at blive sendt til det pågældende land, vil myndighederne vurdere risikoen for forfølgelse eller tortur.

I april udstedte Murphy så et foreløbigt påbud i sagen.

Det vil koste Canada 61 milliarder dollar, hvis landet vil være del af USA’s præsident Donald Trumps “Golden Dome”-plan om et amerikansk missilforsvar.

Det skriver Trump i et opslag på Truth Social sent tirsdag aften.

61 milliarder svarer til omkring 402 milliarder kroner.

– Jeg meddelte Canada, som meget gerne vil være del af vores fabelagtige Golden Dome-system, at det vil koste 61 milliarder dollar, hvis de forbliver en særskilt – men ulige – nation, skriver den amerikanske præsident.

– Men det vil koste nul dollar, hvis de bliver vores dyrebare 51. delstat. De overvejer tilbuddet!, skriver den amerikanske præsident.

Trump har også tidligere luftet muligheden for at gøre Canada til USA’s stat nummer 51.

Detaljerne om “Golden Dome” er endnu ikke blevet fremlagt.

Trump har sagt, at han ønsker et forsvarssystem, der kan forsvare USA mod en bred vifte af våben – blandt andet ballistiske missiler, krydsermissiler og droner.

Han vil have det til at stå klar om cirka tre år, og de samlede omkostninger ventes at løbe op i 175 milliarder dollar svarende til godt 1150 milliarder kroner.

Forslaget skal dog først godkendes i Kongressen.

I sidste uge sagde Canadas premierminister, Mark Carney, at Canada har haft drøftelser med USA om muligheden for at investere i “Golden Dome”. Det er noget, som Canada “kigger på”, lød det.

Analytikere har tidligere sagt til nyhedsbureauet AFP, at der er både tekniske og politiske udfordringer ved idéen om et “Golden Dome”-system.

Til Reuters har eksperter sagt, at “Golden Dome” kan medføre, at andre stater enten udvikler lignende systemer eller udvikler endnu mere avancerede våben for at undgå missilskjoldet. Det kan også puste til et våbenkapløb i rummet, har det lydt.

Natten til tirsdag lød der fra Nordkorea kritik af projektet. Landet mener, at det er en “meget farlig trussel”, der militariserer rummet.

Også Kina har tidligere udtrykt bekymring vedrørende “Golden Dome”-planen. Landet har blandt andet beskyldt USA for at underminere “den globale stabilitet.

USA’s præsident Donald Trumps administration har beordret landets ambassader og konsulater til ikke at skemalægge nye samtaler med personer, der ønsker et studie- eller udvekslingsvisum til USA.

Det fremgår af en intern meddelelse, som nyhedsbureauet Reuters og mediet Politico har set tirsdag.

I meddelelsen siger landets udenrigsminister, Marco Rubio, at ministeriet vil udsende en ny vejledning for, hvordan visumansøgeres sociale medier skal granskes. I den forbindelse rådgives konsulaterne til at pause alle nye aftaler med ansøgere til studievisum.

Samtaler, der allerede er blevet aftalt, kan fortsat afholdes, men der skal ingen nye i kalenderen, lyder det.

Meldingen kommer, mens Trump-administrationen fokuserer på en skrap immigrationspolitik, hvor antallet af udvisninger fra USA øges, og studievisa for flere udlændinge, der opholder sig i USA, tilbagekaldes.

Ifølge Politico overvejer administrationen, hvorvidt alle udenlandske studerende, der vil til USA, skal have deres sociale medier gennemgået på grundig og kritisk vis. Det er mens, at disse overvejelser står på, at man altså ønsker at pause processen for nye visumansøgere.

Hvis sådanne gennemgange af sociale medier bliver indført for alle, kan det i høj grad bremse behandlingen af ansøgninger til studievisa. Det kan også skade de af USA’s universiteter, som økonomisk er meget afhængige af udenlandske studerende, skriver mediet.

Administrationen har også tidligere krævet såkaldte screenings af ansøgeres sociale medier – det har dog i vid udstrækning været rettet mod studerende, som man mente havde deltaget i demonstrationer til støtte for Gaza.

I meddelelsen fremgår det ikke direkte, hvad de mulige nye undersøgelser af ansøgeres sociale medier skal indebære. Der hentydes ifølge Politico dog til, at det vil have til formål at holde terrorister ude af USA og bekæmpe antisemitisme.

Tammy Bruce, som er talsperson for udenrigsministeriet, afviser til Reuters at kommentere mediernes meldinger om den interne meddelelse.

Hun siger dog, at USA vil bruge “ethvert værktøj” til at undersøge alle, der ønsker at komme ind i USA.

– Uanset om de er studerende eller ej, siger hun.

Regeringen og kommunerne er enige om sammen at undersøge landets beskyttelsesrum og deres tilstand.

Det fremgår af en økonomiaftale, som parterne tirsdag har præsenteret. Det skriver Jyllands-Posten.

I aftalen lyder det, at man “er enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark”.

Det er “afgørende at sikre et fortsat fokus på civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum”, lyder det videre. Det skal ses “i lyset af det aktuelle trusselsbillede”, står der i aftalen.

Det fremgår ikke, hvor mange penge der er sat af til eftersynet. Heller ikke, om der er afsat penge til eventuel istandsættelse af beskyttelsesrum, der måtte vise sig at være i dårlig stand.

Der står, at kommunerne har ansvar for vedligehold og drift af offentlige beskyttelsesrum. Ifølge Jyllands-Posten befinder en del rum sig dog i private bygninger.

Avisen har forgæves forsøgt at få et interview med beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).

Han skriver i stedet i et svar, at partierne bag en politisk aftale om beredskabsområdet vil blive orienteret onsdag om konkrete elementer på området. Herunder “det videre arbejde med eftersyn af landets beskyttelsesrum”, lyder det ifølge avisen.

Hvis der skulle blive behov for at søge under jorden for beskyttelse, kan 3,6 millioner danskere søge ly.

Det viser en opgørelse af antallet af pladser i sikrings- og beskyttelsesrum i Danmark fra sidste år.

Men det fremgår ikke af opgørelsen, hvilken tilstand de konkrete rum er i, og om de dermed reelt kan bruges.

Danmarks 98 kommuner modtog i begyndelsen af april et brev fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Heri lød en opfordring om at styrke nødberedskabet.

Opfordringen kom i kølvandet på en rapport, der vurderede det danske risiko- og trusselsbillede til at være det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.

Kommunerne blev i den anledning blandt andet anbefalet at have adgang til kritiske ressourcer ved nedbrud. Det kan el, vand og varme.

Men flere borgmestre har langet ud efter beredskabsministeren. De savner en plan for, hvordan kommunerne skal agere i en eventuel krise.

I tirsdagens økonomiaftale fremgår det, at regeringen og kommunerne er “enige om at arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer omkring beredskabsområdet”.

Samtidig lyder det, at der i forbindelse med aftalen om beredskabsområdet tidligere på året blev iværksat en analyse af samspillet mellem det kommunale og statslige beredskab.

Analysen skal drøftes “primo 2026 med henblik på at styrke samarbejdet mellem staten, kommunerne og andre relevante aktører på beredskabsområdet”.

Irlands regering har tirsdag godkendt udarbejdelsen af et lovforslag, der skal forbyde import af varer fra israelskbesatte områder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sidste år vurderede Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza er ulovlige. Det har ifølge Irlands regering været vejledende for beslutningen.

– Regeringen er nået til enighed om at gå videre med lovgivning, der forbyder handel med varer fra ulovlige bosættelser i det besatte palæstinensiske territorium, siger en talsperson for Irlands udenrigsministerium til AFP.

– Det er regeringens opfattelse, at dette er en forpligtelse i henhold til folkeretten.

Det omfatter “bolig-, landbrugs- og forretningsinteresser”, der ligger uden for Israels internationale anerkendte grænser, lyder det.

Før kabinettet traf beslutningen, lød det fra den irske udenrigsminister, Simon Harris, til pressen, at han håber, at andre EU-lande vil følge i Irlands fodspor på området.

– Det, jeg håber i dag, er, at når det her lille land i Europa træffer beslutningen og bliver et af de første lande, og nok det første i land i den vestlige verden til at overveje lovgivning på det her område, så håber jeg, at det inspirerer andre europæiske lande til at tilslutte sig os.

Ifølge talspersonen for udenrigsministeriet vil regeringen få en opdatering på udkastet til lovgivningen “i de kommende uger”.

Det forventes ikke vedtaget før efteråret, skriver AFP.

Et irsk importforbud vil primært være symbolsk, da det vil have minimal økonomisk indvirkning, skriver nyhedsbureauet.

Det drejer sig om frugt, grøntsager og tømmer. Mellem 2020 og 2024 havde handlen en værdi på mindre end en million euro – 7,5 millioner kroner.

Flere EU-lande – heriblandt Irland, Sverige, Spanien, Norge og Slovenien – anerkender staten Palæstina. Danmark gør ikke.

I sidste måned sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig måske allerede i juni også vil anerkende en palæstinensisk stat.

I sidste uge lød det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at der er et “stærkt flertal” blandt EU-landene for at se på artikel to i associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Artikel to i aftalen giver mulighed for at suspendere associeringsaftalen, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

En 28-årig mand er anholdt og sigtet for drab på en 24-årig kvinde, som mandag aften blev fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland.

Manden har været fremstillet i grundlovsforhør tirsdag aften og er blevet varetægtsfængslet i fire uger til og med 24. juni.

Det siger vagtchef ved Østjyllands Politi Dion Emdal til TV2 Østjylland.

– På den måde har politiet mulighed for at undersøge sagen nærmere, lyder det.

Ved grundlovsforhøret blev dørene lukket. Dermed kunne pressen ikke få indblik i sagens detaljer.

Men TV2 Østjylland skriver, at inden dørene blev lukket, fortalte dommeren, at politiet stadig mangler at afhøre flere vidner, og at de leder efter “effekter” i området.

Det var blandt årsagerne til dørlukningen. Dommeren lagde ifølge mediet også vægt på, at der er tale om en alvorlig forbrydelse, og efterforskningen er på et tidligt stadie.

USA stopper med at anbefale rutinemæssige covid-19-vaccinationer til gravide kvinder og raske børn.

Det siger den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., i en video delt på sociale medier tirsdag.

Med udmeldingen går ministeren, der er kendt som vaccineskeptiker, uden om den normale proces i USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC.

Normalt ville et rådgivende udvalg i CDC mødes og komme med en anbefaling på baggrund af en afstemning. Herefter ville centerets direktør tage en endelig beslutning.

Men der har ikke været en sådan afstemning.

– I dag er covid-vacciner til børn ved godt helbred og gravide kvinder blevet fjernet fra CDC’s anbefalede vaccineprogram, skriver Kennedy på X.

– Bundlinjen: Det er sund fornuft og god videnskab, siger han.

CDC anbefalede tidligere årlige, opdaterede covid-19-vacciner til amerikanere, der er seks måneder eller ældre.

William Schaffner, som er professor i infektionssygdomme ved Vanderbilt University Medical Center og konsulent for det rådgivende udvalg, siger, at processen for ændringer af anbefalingerne er blevet “vendt på hovedet”.

Han siger, at der var planlagt en afstemning ved et møde i juni, hvor han forventede, at der ville blive stemt for mere målrettede anbefalinger.

– Men det her virker lidt abrupt, siger han.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler covid-19- og influenzavaccine til personer, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Det omfatter personer over 65 år, kronisk syge og gravide. Vaccinationssæsonen sluttede 20. december 2024.

Reuters

Inden og under TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” har dokumentarens muldvarp, Amira Smajic, arbejdet for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Hun har løbende informeret politiet om, hvad der skete hos TV 2.

Det skriver Smajic selv i en kronik i Politiken tirsdag aften.

– Ja, jeg har i mit arbejde for politiet i årevis løbende indrapporteret om diverse lovovertrædelser og informationer, der kunne hjælpe til afdækning af kriminalitet – også fra mediebranchen og også om mediepersonligheder.

Videre skriver hun:

– Ja, jeg har også videregivet informationer fra redaktionen på TV 2, hvilket ingen gav mig samtykke til, og jeg ikke informerede dem om. Det er jo netop sådan, politiets hemmelige våben virker: Der indrapporteres informationer uden oplysning om, at denne informationsdeling foregår, lyder det.

Det fremgår ikke, hvilken slags oplysninger der er tale om.

Tidligere tirsdag meddelte TV 2, at der denne sommer kommer to nye afsnit af “Den sorte svane”, som med skjult kamera afslørede omfattende og alvorlig kriminalitet som hvidvask.

De vil ifølge TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors, “starte en debat om spionage mod medier, retssikkerheden og tilliden til retsstaten i Danmark”.

I sin kronik retter Amira Smajic generelt kritik af TV 2. Både for måden, som hun er blevet behandlet på, men også for, hvordan dokumentaren endte med at se ud.

Hun skriver i kronikken, at TV 2 fra begyndelsen kendte til hendes arbejde for politiet. Ifølge hende mente TV 2, at det var “en afgørende blåstempling af mig som kilde”.

Men det afviser chefredaktør for TV 2 Dokumentar Michael Nørgaard over for Politiken.

– Vi havde en aftale med Amira om, at hun ikke måtte dele informationer fra kontoret til politiet. Hun kaldte det selv for et lukket rum med TV 2, skriver han i en mail til avisen.

Siden dokumentarseriens offentliggørelse for cirka et år siden har TV 2 blandt andet mødt kritik for at udelade mediets viden om, at Amira Smajic sideløbende havde et samarbejde med politiet.

Oprindeligt var TV 2’s beslutning om at udelade denne viden baseret på en vurdering af, at det kunne udgøre en risiko for hendes sikkerhed at medbringe det.

Men det hensyn er TV 2 ikke længere bundet af, fordi Amira Smajic selv er gået til medierne med dokumentation for hendes samarbejde med politiet, sagde Michael Nørgaard tidligere tirsdag.

– Derfor kan vi beskæftige os journalistisk med Amira Smajics politisamarbejde, og det vil de nye programmer i høj grad kredse om, lød det.

Hverken PET eller NSK vil over for Politiken hverken be- eller afkræfte et samarbejde med Amira Smajic.

Smajic har afvist at stille op til interview med avisen om kronikkens indhold.

Den spanske fodboldstjerne Lamine Yamal har ingen interesse i at skulle væk fra FC Barcelona lige foreløbig.

Det 17-årige stjerneskud har i hvert fald underskrevet en ny kontrakt med den catalanske klub, der binder ham frem til sommeren 2031.

Det skriver Barcelona på klubbens hjemmeside.

Yamal skrev som 15-årig i 2023 under på sin første professionelle kontrakt. Da han var under 18 år, måtte han dog kun skrive kontrakt på tre år.

Derfor er den nye kontrakt også først gældende, når Yamal fylder 18 år 13. juli.

Trods sin unge alder har Yamal i denne sæson for alvor vist sig som en af de bedste spillere i Europa.

Kantspilleren var i sommeren 2024 med til at føre Spanien til et europamesterskab, og han har sidenhen også vist verdensklasse for Barcelona.

I den netop overståede sæson har han leveret 18 mål og 25 oplæg i 55 kampe på tværs af alle turneringer for Barcelona.

Selv om han endnu ikke er blevet myndig, har Yamal spillet 106 kampe for Barcelonas førstehold.

Det franske underhus har stemt for at lovliggøre assisteret selvmord.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En endelig vedtagelse ligger et stykke ude i fremtiden, da loven nu skal videre til Senatet og så tilbage igen til underhuset, der hedder Nationalforsamlingen.

Loven ventes dog at blive stemt igennem og måske blive indført næste år.

Målinger viser, at over 90 procent af franskmændene støtter at vedtage lovgivning, som giver uhelbredeligt syge eller mennesker, der lider i en grad, så det vurderes at være ubærligt, retten til at dø.

Bliver den vedtaget, vil loven give en lægefaglig gruppe mulighed for at vurdere, om en patient skal have “adgang til et dødbringende stof, når de har udtrykt et ønske om det”. Det skriver The Guardian.

Patienten kan så selv vælge at bruge det dødbringende middel eller at lade en læge eller sygeplejerske gøre det, hvis patienten ikke selv er i stand til det.

Loven blev stemt igennem med 305 stemmer for og 199 imod. Den giver ifølge AFP ret til assisteret selvmord til alle franskmænd over 18 år, der lider af en alvorlig eller uhelbredelig sygdom, som er livstruende, fremskreden eller terminal.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kalder tirsdagens afstemning et “vigtigt skridt”.

Aktiv dødshjælp består i, at et menneske – typisk en læge – medvirker til, at et andet menneske dør.

Den anden model er assisteret selvmord, hvor patienten tager sit eget liv med hjælp fra lægen eller andre, der for eksempel udskriver eller fremskaffer dødbringende medicin.

FN kalder billederne af tusindvis af mennesker, som tirsdag haster til et center for uddeling af nødhjælp i Gaza, for “hjerteskærende”.

– Vi har set videoen fra Gaza ved et af distributionsstederne, siger Stephane Dujarric, som er talsperson for generalsekretær Antonio Guterres.

– Og helt ærligt så er disse videoer, disse billeder, hjerteskærende, fortsætter talspersonen.

Det er ikke mange dage siden, at en total nødhjælpsblokade ind til Gaza blev delvist ophævet.

Blokaden begyndte 2. marts og har ført til en kritisk mangelsituation inde i det krigshærgede område.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP så tidligere tirsdag hændelsen med skubben og masen.

Den fandt sted ved et center drevet af den amerikansk-støttede gruppe Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Ayman Abu Zaid er blevet fordrevet og kommer fra Gaza. Han forklarer til nyhedsbureauet AFP, hvordan han oplevede situationen.

– Jeg stod i køen ved et nødhjælpsuddelingssted i Rafah med hundredvis af borgere, og pludselig begyndt et stort antal mennesker at skubbe og gå ind helt vilkårligt, siger han.

Ifølge GHF er driften senere tirsdag igen normal, men inden var der ifølge palæstinenseren kaotiske tilstande.

– Det var på grund af manglen på nødhjælp og forsinkelsen af uddelingen, siger han.

– De forsøgte at komme ind, så de kunne tage, hvad end de kunne, fortsætter han.

På et tidspunkt kunne man høre lyden af pistolskud. Ayman Abu Zaid siger, at “lyden var meget skræmmende, og folk begyndte at sprede sig, men de forsøgte stadig at tage nødhjælp på trods af faren”.

GHF forklarer i en meddelelse, at der var et tidspunkt, hvor “mængden af mennesker i distributionscenteret blev så stor, at GHF-holdet måtte falde tilbage, så et lille antal gazaborgere kunne tage nødhjælp på sikker vis og så sprede sig”.

– Den normale drift er genoptaget, står der i meddelelsen.

Københavns Politi efterlyste tirsdag aften to piger på henholdsvis fire og fem år.

Efter mere end en time væk er de fundet i god behold.

Det skriver politikredsen på den sociale platform X.

De to piger gik omkring klokken 18.30 i ukendt retning fra området Lersø Parkallé på Østerbro i København, lød det tidligere på aftenen fra politiet.

Klokken 20.03 skriver politiet, at de er fundet i god behold.

Politiet takker for hjælpen med at finde dem.