Seneste nyheder

Tyskland vil hjælpe Ukraine med at udvikle langtrækkende våben, som kan ramme mål på russisk territorium.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på et fælles pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Reuters.

– Det bliver et samarbejde på industrielt niveau, hvilket kan finde sted både i Ukraine og her i Tyskland.

– Der kommer ikke til at være nogen afstandsbegrænsninger, hvilket giver Ukraine mulighed for fuldt ud at forsvare sig selv – selv mod militære mål uden for dets eget territorium, siger Merz.

De to politiske ledere mødtes onsdag i Tysklands hovedstad, Berlin.

Udmeldingen om det kommende våbensamarbejde kommer, efter at Merz mandag meddelte, at der ikke længere er restriktioner for, hvor langt inde på russisk territorium Ukraine må angribe med våben fra Vesten.

Udtalelsen blev set som et kursskifte. Merz’ forgænger på kanslerposten, Olaf Scholz, afviste således flere gange at give Ukraine lov til at benytte tyske våben til angreb på russisk territorium.

Scholz kom dog også med omfattende støtte til Ukraine, men lod være med at sende de langtrækkende Taurus-missiler, af bekymring for at det ville føre til en optrapning af situationen med Rusland.

Merz har tidligere sagt, at han går ind for at sende Taurus-missiler.

Men hans nye regering ønsker nu ikke at oplyse, hvilke våben den sender til Ukraine.

Den konservative kansler taler i stedet om, at han foretrækker “strategisk tvetydighed”.

Zelenskyj siger onsdag, at han stadig godt kunne tænke sig Taurus-missiler. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

– Selvfølgelig har vi brug for dem. Selvfølgelig kommer vi til at diskutere dette emne, siger Zelenskyj, da han bliver spurgt om de langtrækkende missiler.

Den ukrainske præsidents besøg i Berlin er det første, siden Merz blev kansler tidligere på måneden. Zelenskyj skal også mødes med den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier. Det sker senere onsdag.

Regionerne, som har ansvaret for sundhedsvæsnet, får 2,3 milliarder kroner i 2026 til området, viser økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.

Den er faldet på plads onsdag i Finansministeriet.

Aftalen i sin helhed er “det største løft af sundhedsvæsenet i 15 år”, lyder det i aftaleteksten. Pengene skal blandt andet bruges på bedre og dyrere medicin.

Økonomiaftalen byder også på en stigning af anlægsudgifterne på 4,2 milliarder kroner. Disse penge skal blandt andet bruges på at vedligeholde og modernisere sygehuse.

– Det er vigtigt med et stærkt, godt og trygt sundhedsvæsen. Både for patienterne og for vores ansatte. Derfor er jeg glad for, at vi fra regeringen har lavet en aftale med regionerne om økonomien for næste år, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde.

Både regeringen og Danske Regioner er tilfredse med aftalen.

– Det er den bedste aftale i 15 år, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).

Aftalen bygger videre på en række initiativer, som regeringen er kommet med, siger Wammen.

Han henviser til, at sundhedsområdet i det hele taget er et område, der fylder i det politiske landskab i disse tider.

For nylig er der blevet præsenteret en 10-årsplan for psykiatrien, så der blandt andet tilføres flere penge, indføres rettigheder til de unge og ventetider nedbringes.

Et næsten samlet folketing er med i den aftale, der giver psykiatrien et løft på 4,6 milliarder kroner fra 2020 til 2030. Det er 35 procent mere end i 2019.

I sidste uge præsenterede regeringen Kræftplan 5, hvor regeringen har afsat 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem.

Nyheden er trukket tilbage på grund af fejl i indholdet.

Frankrigs regering overvejer at indføre et forbud mod børnefrie hoteller og restauranter, som kun tager imod voksne gæster.

Tirsdag holdt den franske regering et møde om emnet med centrale aktører fra den franske hotel- og restaurationsbranche.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forinden havde senator Laurence Rossignol fra Socialistpartiet fremsat et lovforslag, som – hvis det bliver vedtaget – vil gøre det ulovligt at udelukke børn fra Frankrigs hoteller og restauranter.

– Børn er ikke en plage, siger Laurence Rossignol.

Hun tilføjer, at loven skal fremme et samfund, som er “åbent over for børn”.

– Vi kan ikke acceptere, at nogle mennesker beslutter, at de ikke længere vil tolerere en bestemt del af befolkningen – i dette tilfælde børn, siger hun.

Ifølge AFP vælger flere og flere hoteller og restauranter i Frankrigs hovedstad, Paris, at afvise børnefamilier for at skåne voksne gæster uden børn.

Frankrigs højkommissær for børn, Sarah El Hairy, mener ligesom Laurence Rossignol, at børnefrie hoteller og restauranter skal være fortid.

– Der er en stigende intolerance, og vi må ikke tillade den at vinde indpas, siger hun til tv-stationen RTL.

Sarah El Hairy tog initiativ til mødet tirsdag mellem regeringen og aktører i hotel- og restaurationsbranchen.

Der har de seneste år været en del debat i Frankrig om, hvilken plads børn skal have i samfundet.

Blandt andet advarede regeringens eget familie- og børneråd om, at børn mangler steder, hvor de kan være, og at det har negative konsekvenser for børnenes fysiske og mentale helbred.

Og den franske sammenslutning af børnehaver har gentagne gange opfordret de franske politikere til at sikre børns ret “til at larme”, skriver AFP.

Kronprins Christian afslutter onsdag sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Det oplyser kongehuset på Instagram og sender samtidig en hilsen til alle værnepligtige.

– Alle skal med rette være stolte af en gennemført værnepligt – det skaber respekt. Ved familiedagen i marts på Antvorskov Kaserne havde vi fornøjelsen af at møde flere af de værnepligtige og deres familier.

– Vi ønsker alle et stort tillykke med den aftjente værnepligt, skriver kongeparret på kongehusets Instagram-profil.

Kronprinsen begyndte at aftjene sin fire måneder lange værnepligt i februar.

Til august begynder kronprins Christian på løjtnantsuddannelsen. Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor.

Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Foruden kong Frederiks militære uddannelse ved Den Kongelige Livgarde er han også uddannet frømand ved Frømandskorpset.

Kronprinsens oldefar, Frederik IX, gik på Søværnets Kadetskole og blev senere kontreadmiral.

Også kronprinsens onkel, prins Joachim, har gennemført en militær lederuddannelse og er i dag forsvarsattaché ved den danske ambassade i Washington.

Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker “et større kontantbeløb”, der er dukket op under gravearbejde ved et landbrug i Jebjerg nord for Skive.

Det oplyser fungerende politikommissær og leder af efterforskningen Nicolaj Riisgaard fra lokalpolitiet i Viborg.

– Vores hypotese er, at pengene stammer fra en form for kriminalitet. Efterforskningen skal nu belyse, om det er skattemæssig kriminalitet eller anden form for kriminalitet, siger Nicolaj Riisgaard.

Pengene blev fundet 7. maj, da en entreprenør var i færd med at foretage gravearbejde ved et læhegn.

Ud over kontanter blev der ifølge efterforskningslederen fundet “flere effekter”.

Nicolaj Riisgaard vil på nuværende tidspunkt ikke nærmere ind på beløbets størrelse eller karakteren af de fundne effekter.

Skive Folkeblad mener at vide, at der er tale om et beløb på “flere millioner”, men det har efterforskningslederen ingen kommentarer til.

Medindehaveren af landbruget, Kristian Boel, siger til TV Midtvest, at der er tale om danske sedler.

Hvor stort et beløb, det drejer sig om, tør han ikke gætte på. Men han bekræfter over for tv-stationen, at der er tale om et særdeles stort beløb.

Politiet er nu i gang med at undersøge de fundne effekter, i håb om at der kan findes spor, der kan bidrage til opklaring af sagen.

– Vi står over for de gængse efterforskningsskridt. Vi skal sikre spor, eventuelt DNA og fingeraftryk.

– Derudover gennemgår vi vores kartoteker over ældre sager, for at se om der er nogle steder, hvor de her penge kan stamme fra, siger Nicolaj Riisgaard.

Han betegner det som en højst usædvanlig sag.

– Det er da lidt spektakulært at finde et større beløb i et læhegn. Det er ikke hver dag, vi ser det.

Borgere, der kan have set noget usædvanligt i området, kan ifølge efterforskningslederen hjælpe med at opklare sagen.

– Hvis man er fra området og har bidt mærke i noget, der kan virke mistænkeligt, er vi altid interesseret i at få de oplysninger, siger Nicolaj Riisgaard.

Israel har onsdag formiddag angrebet houthimål i en lufthavn i den yemenitiske hovedstad, Sanaa.

Det oplyser Israels forsvarsminister, Israel Katz, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet finder sted, dagen efter at den militante houthibevægelse sendte missiler afsted mod Israel.

– Flyvevåbnets fly har netop ramt terrormål tilhørende houthiterrororganisationen ved lufthavnen i Sanaa og har ødelagt det sidste tilbageværende fly, siger Israel Katz.

– Dette er en klar besked og en fortsættelse af vores politik: Den, der angriber staten Israel, kommer til at betale en høj pris.

Den houthikontrollerede tv-station Al-Masireh i Yemen bekræfter, at Israel har angrebet lufthavnen i Sanaa, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lufthavnen i Sanaa er den største i Yemen. Den bruges primært af FN og luftfartsselskabet Yemenia Airways. Selskabet har kun ét fly tilbage, efter at tre andre fly blev ødelagt i et tidligere israelsk angreb.

Tirsdag meddelte israelsk militær, at det havde nedskudt et missil og en anden type ammunition, der var blevet affyret af houthierne mod Israel.

Ingen kom til skade ved hændelserne.

Israel har gentagne gange angrebet mål i Yemen, mens krigen i Gaza har stået på. Samtidig har houthibevægelsen sendt missiler afsted mod Israel.

Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas.

Ud over at angribe Israel har houthierne siden efteråret 2023 angrebet den internationale skibstrafik i Det Røde Hav. Det er angiveligt sket i protest mod krigen i Gaza og i solidaritet med palæstinenserne.

Den japanske elektronikfabrikant Sharp må ikke længere sælge selskabets transportable højttaler Sumobox i Danmark.

Det har Sø- og Handelsretten afgjort.

Det er danske Soundboks, der producerer batteridrevne festhøjttalere, som har sagsøgt Sharp.

Ifølge Sø- og Handelsretten er Soundboks beskyttet efter markedsføringsloven.

– Retten fandt, at markedsføringen af højttaleren Sumobox udgjorde en krænkelse af disse rettigheder, hvorfor salg med videre af Sumobox i Danmark blev forbudt, skriver Sø- og Handelsretten i forbindelse med domsafsigelsen.

Sø- og Handelsretten begrunder blandt andet dommen med, at “markedet for transportable, holdbare, kraftfulde og batteridrevne festhøjttalere i Danmark i væsentlig grad er skabt af Soundboks, som på den måde har skabt et nyt delmarked for højttalere i Danmark”.

Sharp forbydes at markedsføre, sælge og eksportere sin Sumobox til Danmark og skal desuden tilbagekalde alle de omfattede produkter på lager i Danmark.

Soundboks’ administrerende direktør, Jesper Theil Thomsen, glæder sig over rettens dom:

– Det er afgørende, at retten nu kræver produktet fjernet fra det danske marked. Det sender et vigtigt signal om, at multinationale selskaber ikke uden konsekvens kan kopiere originalt, dansk design, siger han i en pressemeddelelse.

Soundboks havde også sagsøgt Sharp for brud på ophavsretsloven.

Sumobox har lige som Soundboks runde gummikugler på hjørnerne, lige som der er store ligheder mellem gitteret på højttaleren og designet på kassen, som de to produkter er pakket ind i.

Og det er netop ophavsretten på designet, som Sharp også er anklaget for at have krænket. Ikke den tekniske opbygning af højttaleren.

Men Sø- og Handelsretten har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for, at Soundboks er beskyttet af ophavsretsloven.

Soundboks blev stiftet for ti år siden af tre gymnasiekammerater, der manglede en ordentlig batteridrevet og transportabel højttaler til deres lejr på Roskilde Festival.

Siden er Soundboks’ højttalere udbredt til 40 lande og solgt i mere end 250.000 eksemplarer på verdensplan. Medarbejderstaben udgør omkring 100 personer.

Sharp er en mere end 100 år gammel virksomhed fra Japan, der med udgangen af 2022 havde 46.200 medarbejdere verden over.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), der er den ansvarlige minister på ulveområdet i Danmark, mener, at ulve “grundlæggende skaber utryghed”, men at der skal findes “en balance”, så ulve og mennesker kan sameksistere.

Det siger ministeren under en debat onsdag om ulve i Folketingssalen.

Forespørgselsdebatten, som Dansk Folkeparti står bag, var programsat, inden det onsdag kom frem, at to dødfundne hunde formodes dræbt af ulve i marts og april i år. Den konkrete sag blev ikke diskuteret.

Bruus konstaterer, at ulvens fremtid i Danmark afhænger af, “om ulven er her eller udvandrer af sig selv”.

– Jeg er med på, at nogen mener, at vi skal skyde alle ulve. Selv hvis jeg som minister havde haft det synspunkt, havde jeg ikke været i stand til at leve det ud, i hvert fald ikke hvis jeg skal være ansvarlig over for den gerning, jeg har, og den lovgivning jeg er pålagt, siger Bruus.

Han henviser til et parti som Danmarksdemokraterne, som mener, at ulven slet ikke hører til i Danmark.

– Jeg mener, vi skal finde en balance. Men det er klart, at menneskets vilkår og tryghed kommer før omsorgen for ulve. Det betyder ikke, at vi ikke skal have ulve, siger Bruus.

Kristian Bøgsted, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, siger til TV 2, at han frygter, at det ikke er hunde, men et barn, som bliver bidt af en ulv på et tidspunkt.

De to dødfundne hunde formodes dræbt af ulve, har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyst på sin hjemmeside.

Styrelsen vurderer, at det er første gang herhjemme, at hunde er blevet dræbt af ulve, siden ulven genindvandrede til Danmark i 2012.

Den ene hund blev fundet 18. april i en vejkant syd for Ikast i Midtjylland. Den anden hund blev fundet 10. marts syd for Ulfborg i Vestjylland.

Bruus lancerede i sidste måned en ulvehandlingsplan. Den udvider definitionen af begrebet problemulv.

Fremover vil ulve, som færdes i byområder, og ulve, der angriber husdyr bag et såkaldt ulvesikret hegn, blive betragtet som problemulve. Det betyder, at der kan gives tilladelse til, at disse ulve skydes. Danmarksdemokraterne mener, at alle ulve er problemulve.

To hunde, der formodes dræbt af ulv, kan være resultatet af kamp med revirhævdende ulve.

Det siger professor og ulveforsker Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

– Ulve er territoriale og vil forsvare deres revirer. Hvis de møder en hund på deres revirer, vil ulvene signalere: “Skrub af”.

– Men hvis hunden ikke forstår det signal, risikerer hunden at blive angrebet og i værste fald dræbt, siger Peter Sunde.

De to hunde blev fundet døde henholdsvis syd for Ikast og syd for Ulfborg. Begge steder er velkendte ulveområder.

I begge tilfælde var der ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tale om hunde, der var lukket ud om natten og kunne færdes frit.

Styrelsen vurderer, at mødet mellem hunde og ulv har været tilfældigt.

Problemet er ifølge Peter Sunde, at hunde ikke altid forstår ulvens signaler.

– Hunde har en adfærd, der på mange måder er meget hvalpet. De kan fejllæse ulvens signaler.

– Så selv om ulven signalerer, at hunden skal skrubbe af, så opfatter hunden det ikke og tror, at ulven vil lege, siger Peter Sunde.

Det vil ifølge professoren som regel ende fatalt for hunde at komme i karambolage med ulve.

Også i nabolandene Sverige og Norge er der hvert år hunde, der omkommer efter kamp mod ulve.

Det gode råd fra professoren er derfor, at hundeejere i ulveområder altid skal holde deres hunde under opsyn, særligt om natten.

– Man skal lade være med at lade hunde strejfe frit omkring, især fra solnedgang til solopgang, siger Peter Sunde.

Spørgsmål: Skal vi forvente at se flere ulvedræbte hunde, i takt med at antallet af ulve stiger?

– Det kommer jo an på hundeholdernes adfærd. Det overrasker mig lidt, at det åbenbart er en udbredt praksis at lade hunde strejfe rundt.

– Hvis man gør det, løber man en risiko, siger Peter Sunde.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser, at man vil “styrke kommunikationen om, hvordan man kan passe på sine hunde i områder med ulve”.

Ejerne af de dræbte hunde vil ifølge styrelsen modtage kompensation.

47 personer blev såret af skud, da der tirsdag blev uddelt nødhjælp til palæstinensere ved et distributionscenter i Gaza.

Det oplyser FN’s kontor for menneskerettigheder ifølge Reuters.

Skuddene blev affyret af israelsk militær, lyder det fra FN.

Ifølge Hamas-regeringens mediekontor i Gaza blev tre personer dræbt under uddelingen, skriver mediet Al Jazeera. Dette er ikke bekræftet af FN eller andre uafhængige kilder.

Israels militær afviser umiddelbart anklagerne om, at dets soldater har skudt mod civile under uddelingen af nødhjælp.

– Vi gennemgår oplysninger fra FN. På nuværende tidspunkt har vi ingen oplysninger om dette, siger talsperson for militæret Olivier Rafowicz til nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjer, at israelske soldater affyrede varselsskud op i luften uden for distributionscentret, men på intet tidspunkt skød mod mennesker.

Nødhjælpen blev uddelt af den amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

En talsmand for FN’s generalsekretær, António Guterres, fortalte tirsdag om kaotiske scener i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

– Vi har set videoen fra Gaza ved et af distributionsstederne. Og helt ærligt, så er disse videoer, disse billeder, hjerteskærende, lød det fra FN-talspersonen Stéphane Dujarric tirsdag aften.

Ifølge ham valfartede tusindvis til stedet, hvor nødhjælpen blev delt ud.

Et øjenvidne fortalte samtidig til nyhedsbureauet AFP, at folk skubbede hinanden og opgav at stå i kø til nødhjælpen. I stedet forsøgte de at presse sig ind i distributionscentret for at tage, hvad end de kunne få fat i.

En total nødhjælpsblokade blev i sidste uge ophævet i Gaza. Blokaden begyndte 2. marts og har ført til kritisk mangel på mad og andre fornødenheder inde i det krigshærgede område.

FN og flere nødhjælpsorganisationer har afvist at samarbejde med GHF, som uddelte nødhjælpen tirsdag.

De mener, at organisationen politiserer uddelingen af nødhjælp, blandt andet fordi den kun planlægger at uddele nødhjælp i dele af Gaza, mens andre områder ikke får hjælp.

11 nødhjælpsorganisationer har ifølge Al Jazeera underskrevet en erklæring, hvor de kritiserer etableringen af organisationen, som støttes af Israel.

Kritikken handler blandt andet om, at palæstinenserne ikke har været involveret i beslutninger om, hvordan GHF’s nødhjælpsuddeling skal foregå.

Efter tre sæsoner i KIF Kolding har den 23-årige fløjspiller Viktor Nevers valgt at indstille sin håndboldkarriere.

Det oplyser klubben, der i år er rykket ud af Herreligaen, på sin hjemmeside.

Siden slutningen af marts har Nevers været sygemeldt på ubestemt tid med symptomer på stress.

Tiden væk fra banen har givet plads til refleksion, og beslutningen om at stoppe er truffet med ro og omtanke, lyder det.

– Håndbold har fyldt meget for mig i mange år, og tiden i KIF har givet mig utallige oplevelser, udvikling og relationer, som jeg vil tage med mig videre, siger Nevers.

Fløjspilleren kom til KIF i sommeren 2022 og nåede at optræde 87 gange for klubben.

Han har sat et stærkt aftryk med sin energi, fart og dedikation, skriver KIF.

– Nu er tiden kommet til at prioritere anderledes og åbne døren for nye muligheder, siger Nevers.

Den tidligere mastodont i dansk håndbold rykkede i denne sæson ned i 1. division efter sidste spillerunde i grundspillet.

KIF har spillet i mændenes håndboldliga i 41 år i træk og er den mest vindende danske klub.

Nykredits ventede opkøb af banken Spar Nord er nu blevet endeligt gennemført.

Det oplyser Nykredit i en børsmeddelelse onsdag.

Som led i overtagelsen fratræder både topchef Lasse Nyby og bankdirektør John Lundsgaard deres stillinger i Spar Nord. Det sker seneste den 30. juni.

Ledelsen af Spar Nord bliver i stedet en del af det samlede bankområde i Nykredit.

Den endelige overtagelse er en formalitet, da Nykredit for godt en uge siden fik den sidste godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

For aktionærerne i Spar Nord betyder det, at handlen er gået igennem, og at de har fået betaling for deres aktier.

– Jeg har set frem til at byde alle i Spar Nord – både kunder og kolleger – velkommen som en del af Nykredit-koncernen, siger koncernchef Michael Rasmussen i meddelelsen.

– Nu hvor handlen er gennemført, vil vi bruge den kommende tid på at lære hinanden bedre at kende. Meget vil derfor være som hidtil for både kunder og kolleger.

Det er planen, at Spar Nord skal afnoteres fra børsen på sigt.

Det var i december, at det blev meddelt, at Nykredit havde lagt et købstilbud på Spar Nord. Tilbuddet værdisatte Spar Nord til 24,7 milliarder kroner.

I februar godkendte Finanstilsynet handlen, og for godt en uge siden var der også grønt lys fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Myndighederne har brugt tid at kigge på, om overtagelsen af banken ville hæmme konkurrencen betydeligt på bank- eller realkreditmarkedet.

Jakob Hald, der er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, sagde for godt en uge siden, at myndighederne særligt har været opmærksomme på forbindelsen mellem realkreditmarkedet og bankmarkedet.

Han peger på, at en tilsagnsaftale med Nykredit fra 2024 har reduceret barriererne for at træde ud af det såkaldte Totalkredit-samarbejde.

I september 2024 gik Nykredit med til at ændre vilkårene i sit Totalkredit-samarbejde, så banker fremover kunne skifte leverandør af realkreditlån uden at miste provision på allerede formidlede Totalkredit-lån.

Nykredit og Spar Nord vil sammen udgøre den tredjestørste bank i Danmark kun overgået af Danske Bank og Nordea.

En familiefar fra Nordjylland sidder efter flere uger bag tremmer fortsat fængslet i USA.

Det skriver Ekstra Bladet og TV 2.

Tirsdag blev der ifølge Ekstra Bladet afholdt en indledende høring, hvor 31-årige Kasper Eriksen forsøgte at blive løsladt mod kaution.

Ekstra Bladet har fået bekræftet oplysningerne fra en journalist på Mississippi Free Press, som også dækker sagen.

– Det var en indledende høring, hvor Kaspers advokat håbede på at få ham løsladt mod kaution, mens sagen kørte, skriver journalisten fra det amerikanske medie til Ekstra Bladet og tilføjer:

– Men dommeren ville have en afgørelse om genåbning af Kaspers udvisningsordre, før han overhovedet overvejer en afgørelse om kaution. Så indtil videre er Kasper stadig tilbageholdt i Jena (by i delstaten Louisiana, red.).

Ifølge TV 2 havde danskerens advokat på familiens vegne anmodet om en prøveløsladelse af humanitære årsager.

Det lykkedes TV 2 at få en kort kommentar fra den 31-årige dansker, inden han blev ført tilbage i cellen:

– Jeg ved ikke så meget. De siger, at de har udsat det, fortæller han til TV 2.

Kasper Eriksen har ifølge TV 2 siddet indespærret i detentionscenteret i delstaten Louisiana siden midten af april.

Den 31-årige dansker var ifølge mediet i gang med at blive godkendt til statsborgerskab i USA, da han blev anholdt 15. april.

Ifølge Kasper Eriksen drejer sagen sig om en ti år gammel dokumentationsfejl i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab, skriver TV 2.

Siden fængslingen har hans gravide amerikanske kone, Savannah Eriksen, og deres fire børn måttet klare sig i en campingvogn.

Ifølge TV 2 var Kasper Eriksen nemlig familiens eneste indtægtskilde og i gang med at bygge deres hus, da han blev anholdt.

EU vil formentlig opstille et nyt klimamål for 2040 “inden sommer”. Det siger EU-kommissær for klima Wopke Hoekstra på et pressemøde onsdag i Bruxelles.

Her fremlagde EU-Kommissionen en rapport, der viser, at EU-landene nu er godt på vej til at indfri det allerede vedtagne 2030-mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 55 procent.

Et nyt 2040-mål skal øge sikkerheden for, at EU når den endelige målsætning om klimaneutralitet i 2050.

– Jeg er stadig mere overbevist om, at vi vil blive enige om et ambitiøst 2040-mål inden sommer.

– Det næste spørgsmål er så, hvornår sommeren begynder? Vores sommer begynder, når vi går til pause (i august, red.), siger Wopke Hoekstra.

Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli, så hvis forhandlingerne med EU-landene trækker ud, kan 2040 målet måske blive opstillet, mens Danmark leder ministermøderne.

To dødfundne hunde formodes dræbt af ulve, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Styrelsen vurderer, at det er første gang herhjemme, at hunde er blevet dræbt af ulve, siden ulven genindvandrede til landet i 2012.

Den ene hund blev fundet 18. april i en vejkant syd for Ikast i Midtjylland.

Den anden hund blev fundet 10. marts syd for Ulfborg i Vestjylland.

Hunden, der blev fundet syd for Ikast, havde DNA-spor efter ulv. Også bidemønster og spor efter ulve i området indikerer ifølge styrelsen, at hunden er blevet dræbt af ulv.

Det kan ikke med sikkerhed fastslås, at hunden, der blev fundet syd for Ulfborg, er dræbt af ulv.

Men styrelsen vurderer, at der er tale om samme type af bidemærker som ved angrebet på hunden nær Ikast.

I begge tilfælde var hundene lukket ud om natten og færdedes frit. Det vurderes, at mødet mellem hunde og ulv skete tilfældigt.

Derfor er det styrelsens vurdering, at der ikke er tale om en problemulv, lyder det fra kontorchef Jens Skovager Østergaard.

– Det havde været en problemulv, hvis den havde angrebet en hund, der befandt sig i en indhegnet have, var i snor eller var under fuld kontrol fra hundeejeren, siger han.

Det er ifølge kontorchefen vigtigt, at man ikke lader sine hunde løbe frit og uden opsyn i områder med ulve.

– Jeg har stor forståelse for, at det er forfærdeligt for de to hundeejere, og vi styrker nu vores kommunikation om, hvordan man kan passe på sin hund i områder med ulve, siger Jens Skovager Østergaard.

Det var en hund af racen springerspaniel, der forsvandt 10. marts syd for Ulfborg.

Hundens ejer, Arne Jørgensen, fortæller til TV Midtvest, at hunden blev fundet død 200 meter fra husets græsplæne.

– Jeg er faktisk sikker på, at hun er taget inden for 15 meter fra vores hus. Hun stak aldrig af, siger hundeejeren til tv-stationen.

Når familien får en ny hund, vil den ikke fremover få lov at gå frit, siger Arne Jørgensen til DR.

Ejerne af de to dræbte hunde modtager kompensation, oplyser styrelsen.

– Der er mulighed for at få kompensation, der svarer til, hvad en lignende hund vil koste – dog maksimalt 35.000 kroner, men jeg forstår til fulde, at en hunds værdi ikke kan gøres op i penge, oplyser Jens Skovager Østergaard i et skriftligt svar.

Den seneste vurdering fra ulveovervågningen er, at der er 42 ulve i Jylland.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) lancerede for nylig en ulvehandlingsplan, der udvider definitionen af begrebet problemulv.

Fremover vil ulve, der færdes i byområder, og ulve, der angriber husdyr bag et såkaldt ulvesikret hegn, blive betragtet som problemulve.

Det betyder, at der kan gives tilladelse til, at disse ulve skydes.

Klima er på det seneste blevet presset ned ad den politiske dagsorden som følge af Trumps told, krigen i Ukraine og konflikten i Mellemøsten.

Alligevel er EU-landene godt på vej til at indfri et centralt mål for EU’s klimaambitioner. Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen.

– Det er godt nyt for klimaet. Det er godt nyt for økonomien.

– Der er stadig arbejde at gøre, og det vil vi fortsætte med, siger EU-kommissær for klima Wopke Hoekstra.

I rapporten har EU-Kommissionen lavet en vurdering af EU-landenes nationale energi- og klimaplaner.

– Det er en vurdering af, hvad beslutningstagerne i EU-landene gør for at indfri klimamålene, siger EU-kommissær for energi Dan Jørgensen.

– Rapporten viser, at der ikke er tilbageslag for klimakampen. Tværtimod er vi på vej i den rigtige retning.

Ifølge rapporten er EU-landene med deres nuværende planer samlet set på vej til at reducere udslippet af drivhusgasser med 54 procent i forhold til niveauet i 1990.

De 54 procents reduktion er et procentpoint under EU’s 2030-mål på 55 procent.

Dermed skal der ikke meget til, før det lykkes at nå det vigtige mål på vej til klimaneutralitet i 2050, mener Wopke Hoekstra.

– Jeg er overbevist om, at vi kan og vil indfri målet.

– Vi vil fortsætte dialogen med medlemslandene og hjælpe med at sprede best practice på tværs af EU, siger han.

Ifølge EU-Kommissionen har EU-landene skærpet deres planer “væsentligt” efter en opsang fra EU-Kommissionen i december 2023.

Samtidig har krigen i Ukraine sat ekstra fart på omstillingen til vedvarende energi.

Krigen har betydet, at EU-landene har reduceret deres indkøb af fossil energi i Rusland og erstattet en del af den med vedvarende energi.

Nu ønsker EU-Kommissionen at tage skridtet fuldt ud. Dan Jørgensen fremlagde for nylig en køreplan for et endegyldigt farvel til russisk energi.

Han fremhæver, at EU-landene samlet set opførte 78 gigawatt vedvarende energi sidste år og i år er på vej til at opføre 89 gigawatt.

– Dette viser, at EU holder kursen i forhold til sine klimaforpligtelser, investerer beslutsomt i overgangen til ren energi og prioriterer EU’s industrielle konkurrenceevne og den sociale dimension, hedder det i rapporten.

Ifølge Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv bakker erhvervslivet op om udviklingen, som samtidig styrker EU’s uafhængighed og sikkerhed for forsyning af energi.

– Virksomhederne investerer i den grønne omstilling og vil gerne videre af den vej, siger DI’s klimachef, Anne Højer Simonsen.

Tysklands støtte til Ukraine og arbejdet med at nå en våbenhvileaftale er to centrale emner på dagsordenen, når Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, onsdag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Mødet finder sted i den tyske hovedstad, Berlin.

Det oplyser Tysklands regering i en udtalelse ifølge Reuters.

– Fokus for besøget bliver den tyske støtte til Ukraine såvel som forsøget på at nå en våbenhvileaftale, siger en talsmand for regeringen.

Besøget finder sted, efter at Merz mandag meddelte, at der ikke længere er restriktioner for, hvor langt inde i Rusland Ukraine må angribe med våben, der kommer fra Tyskland, Frankrig, Storbritannien eller USA.

– Der er ikke længere nogen afstandsbegrænsninger på våben, som er leveret til Ukraine – hverken af briterne, franskmændene, os eller amerikanerne, sagde kansleren i et interview bragt af den tyske tv-station WDR.

– Det betyder, at Ukraine nu kan forsvare sig selv – for eksempel ved at angribe militærstillinger i Rusland. Med meget få undtagelser gjorde Ukraine det ikke indtil for nylig. Nu kan de gøre det.

Det havde i forvejen været fremme, at den daværende amerikanske præsident, Joe Biden, i november 2024 gav Ukraine lov til at anvende våbensystemet Army Tactical Missile System (ATACMS) mod mål inde i Rusland.

Efter grønt lys fra den britiske regering skød Ukraine også med Storm Shadow-missiler ind i Rusland, rapporterede britiske medier samme måned.

Frankrig, som har givet Ukraine Scalp-missiler, sagde dengang, at angreb på mål inde i Rusland var en mulighed.

Alligevel blev Merz’ udmelding mandag set som et kursskifte. Hans forgænger på kanslerposten, Olaf Scholz, afviste således flere gange at give Ukraine lov til at benytte tyske våben til angreb på russisk territorium.

Tirsdag sagde Merz under et besøg i Finland, at hans udtalelse blot “beskrev noget, som er foregået i månedsvis: Nemlig at Ukraine har ret til at bruge de våben, landet modtager – herunder uden for landets grænser mod militære mål på russisk territorium”, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Der er ingen meldinger om, at der skal være indgået nogen ny aftale om brug af vestlige våben til angreb på russisk territorium.

Den amerikanske kørselstjeneste Uber har købt det danske taxaselskab Dantaxi.

Det oplyser Dantaxi i en pressemeddelelse.

Ifølge Dantaxi selv og nichemediet MobilityWatch er Dantaxi det største taxaselskab i Danmark.

Med aftalen vil passagerer få adgang til mere end 3500 chauffører fordelt i 75 forskellige danske kommuner via Ubers platform.

Dantaxi blev købt af kapitalfonden Triton tilbage i 2018, men er altså nu kommet på amerikanske hænder.

– Samarbejdet med Uber åbner et spændende nyt kapitel for Dantaxi, siger det danske selskabs administrerende direktør, Carsten Aastrup, i pressemeddelelsen.

Uber vendte for nylig tilbage til Danmark, efter at selskabet havde forladt landet i kølvandet på en ny taxalov i 2017.

På daværende tidspunkt gjorde Ubers ledelse det klart, at den ikke ville bøje sig for den danske taxalov og indfinde sig under de nye regler.

Ubers tilbagevenden var resultatet af et samarbejde med taxaselskabet Drivr. Samarbejdet betyder, at Uber leverer appen, mens Drivr leverer selve taxatjenesten.

Det er en lignende ordning, som Uber nu har fået på plads med Dantaxi. Forskellen er dog, at der her er tale om et opkøb og ikke et blot et samarbejde mellem to selskaber.

Aftalen lægger an til, at det danske selskab fortsat kommer til at drive sin forretning som hidtil.

Men på samme tid bliver chaufførerne en integreret del af Ubers platform, hvorfra man kan bestille kørsel.

– Det er dertil vigtigt at bemærke, at turene vil blive prissat i henhold til de danske taxaregler og vist i Uber-appen, før en tur bestilles, lyder det i meddelelsen.

De to selskaber deler ifølge sig selv en ambition om mere bæredygtig taxakørsel. Det skal være med til at bidrage til Danmarks grønne omstilling, lyder det.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad opkøbet har kostet amerikanerne.

Vejle Kommune har nu politianmeldt en jordejer og entreprenør, efter at der er blevet lavet omfattende jordarbejde uden tilladelse ved en kystskrænt ved Vejle Fjord.

Det siger formanden for klima-, natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune, Søren Peschardt (S), til DR.

– Vi har politianmeldt både ejer og entreprenør, da de ikke har efterlevet Vejle Kommunes påbud om at standse aktiviteten med at ændre terrænet på skrænten, siger han til DR.

– Det gør mig harmdirrende vred og trist på naturens vegne, og sådan noget her må aldrig kunne betale sig, tilføjer han.

Kystdirektoratet var i forvejen ved at undersøge, om at der skulle ske en politianmeldelse i sagen, men Vejle Kommune har nu mistet tålmodigheden efter flere påbud.

Kystdirektoratet er myndighed, når det gælder strandbeskyttelseslinjen. Reglerne siger, at der ikke må ske terrænregulering inden for 300 meter fra strandbredden.

En omkring 3800 kvadratmeter stor kystskrænt ned til Vejle Fjord er blevet ændret. Træer og buske er fjernet, og der er banket jernstolper i skrænten.

Sagen begyndte, da Vejle Kommune i begyndelsen af april konstaterede et brud på en kloakledning i området.

Kommunens folk konstaterede, at entreprenørmaskiner var til stede ved skrænten, hvor et gravearbejde var i gang.

Søren Peschardt fra Vejle Kommune siger til DR, at han ønsker at få miljøminister Magnus Heunicke (S) på banen.

Lodsejeren har tidligere forklaret, at arbejdet på skrænten er sket efter et jordskred fra naturens side. Ejeren har tidligere over for DR og lokale medier afvist at have gjort noget forkert.

Danmarks Naturfredningsforening har sagt, at digesvaler, der ynglede på skrænten, er væk. Organisationen tror ikke, at det er muligt at genetablere området, som det var.