Seneste nyheder

Bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen overtager forhandlerkæden Autohuset Vestergaard og kædens over 800 medarbejdere.

Det oplyser Nic. Christiansen Gruppen i en pressemeddelelse.

Opkøbet skal udbygge Nic. Christiansen Gruppens position på det danske marked og understøtte koncernens vækstambitioner, lyder det.

Prisen på handlen er ikke oplyst.

Autohuset Vestergaard blev stiftet i 1983 og er en familiejet virksomhed ligesom Nic. Christiansen Gruppen.

Stifteren, Hans Vestergaard, siger, at familien har vurderet, at det var det rigtige tidspunkt at finde en ny ejer, og at han er tilfreds med, at Autohuset Vestergaard nu bliver en del af en anden familieejet koncern.

– Vi føler os meget trygge ved, at matchet er det helt rigtige både for Autohuset Vestergaard og vores mange dygtige medarbejdere. Hos Nic. Christiansen Gruppen vil vores ånd leve videre og arbejdet fortsætte med samme høje standarder som altid, siger han i pressemeddelelsen.

Nic. Christiansen Gruppen importerer og sælger biler, lige som koncernen også arbejder med finansiering og leasing af biler.

Koncernen blev stiftet i 1967 og har i dag over 1600 ansatte.

Autohuset Vestergaard kommer til at fortsætte under samme navn.

Opkøbet er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Autohuset Vestergaard har i dag 15 filialer og forhandler et bredt udvalg af bilmærker.

Opkøbet betyder, at Nic. Christiansen Gruppen kommer til at forhandle nye mærker som Volvo, Polestar, Renault og Dacia, lyder det.

Fra 2026 vil bilmærket Hyundai også blive solgt fra Autohuset Vestergaards lokationer på Fyn og i det sydlige Jylland.

Programmet “Hjernekassen” på P1, der skulle være sendt tirsdag, udgår. Der vil ikke blive produceret flere episoder af programmet, oplyser DR til Ritzau.

Meldingen kommer, efter at programmets vært, læge og psykiater Peter Lund Madsen, er død i en alder af 65 år.

– Vi er chokerede og berørte af, at Peter Lund Madsen desværre er død, siger ledende redaktionschef i DR Kultur, Børn og Unge Gustav Lützhøft i en kommentar til Ritzau.

Peter Lund Madsen blev i 1998 vært for tv-programmet “Hjerne-Madsen” og har skrevet flere bøger om menneskehjernen.

– Som vært på DR-programmer som “Hjernekassen” og “Hjerne-Madsen” havde han en enestående evne til at gøre komplekse emner vedkommende for alle.

– Han var en fremragende formidler, der med varme, humor og dyb viden om hjernen gjorde videnskaben forståelig og relevant for danskerne, siger Gustav Lützhøft til Ritzau.

Peter Lund Madsen var ifølge TV2.dk og EB.dk på vej med bogudgivelsen “Mysteriet om den sovende hjerne”.

Det er en bog om søvnens betydning, som ifølge de to medier skulle være udkommet 11. september.

Men på nuværende tidspunkt er det uafklaret, om bogen udkommer.

– Vi ved ingenting lige nu. Vi har lige fået det at vide, siger pressechef på forlaget Lindhardt og Ringhof Søren Anker Madsen til TV 2.

Peter Lund Madsen har udgivet flere bøger på forlaget, senest bogen “Når børn og unge får angst” fra 2021.

Lars Boesgaard, der er administrerende direktør hos Lindhardt og Ringhof, kalder den afdøde læge og forfatter for en “nær ven” og “højt værdsat forfatter i huset”.

– Peter var en enestående formidler af forskning og videnskab, og han gjorde det med glimt i øjnene, overskud og humor.

– Det er et forfærdeligt tab, og jeg kommer til at savne ham, siger Lars Boesgaard i en nyhed på forlagets hjemmeside.

Peter Lund Madsen var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var ifølge familien død ved ankomsten.

Over 200 museer landet over byder snart på fri entré til unge mellem 18 og 27 år.

Det sker i forbindelse med den nationale ungdomskulturuge, K7 Week, i perioden fra den 8. til den 14. september.

Det oplyser kulturorganisationen ADBC, der står bag projektet, i en pressemeddelelse.

Projektet skal bidrage til, at de unge i højere grad føler sig velkomne på landets kulturinstitutioner, siger projektleder for K7 Astrid Sperling.

– Mange unge kender ikke til de museer og andre kulturtilbud, der ligger i deres nærområde. De unge føler sig ikke inviteret indenfor, men vi synes, museer skal være for alle.

Det er vigtigt, at unge engagerer sig aktivt i Danmarks historie, mener Astrid Sperling.

– Museer er en del af vores alle sammens forståelse af historien og vores kulturarv. Specielt som verden ser ud i dag, er det vigtigt, at vi ved, hvad vi er rundet af.

Den første ungdomskulturuge foregik i 2020, og sidste år blev der indløst 70.000 fribilletter.

Til kulturugen kan unge også købe koncertbilletter hos udvalgte spillesteder og teatre for blot 40 kroner. Det gælder blandt andet Det Kongelige Teater.

Den colombianske senator og aspirerende præsidentkandidat Miguel Uribe er afgået ved døden, to måneder efter at han blev skudt i hovedet og benet ved et vælgermøde.

Det skriver hans kone, Maria Claudia Tarazona, i et opslag på Instagram, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvil i fred, mit livs kærlighed. Jeg vil tage mig af vores børn, skriver hun i opslaget.

39-årige Uribe fra højrefløjspartiet Centro Democrático blev skudt i juni under et vælgermøde i en offentlig park i Colombias hovedstad, Bogotá.

Ambulancereddere oplyser ifølge AFP, at Uribe blev ramt af tre skud. To af skuddene ramte i hovedet, mens et ramte i knæet.

Uribe meldte ud i oktober, at han ville stille op til at blive højrefløjspartiet Centro Democráticos præsidentkandidat ved valget i 2026. Han var dog ikke officielt blevet valgt som partiets kandidat.

En 15-årig dreng er efterfølgende blevet anholdt i sagen og mistænkes for at have affyret skuddene, mens fem andre personer ligeledes er blevet anholdt i sagen, skriver nyhedsbureauet.

Politiet oplyser dog ifølge Reuters, at de er på jagt efter de “intellektuelle bagmænd”.

I en video fra den 15-åriges anholdelse i juni høres drengen råbe, at han var blevet hyret af en lokal narkohandler.

Videoen er blevet verificeret af nyhedsbureauet.

Det er stadig uklart, hvorfor netop Uribe var mål for angrebet.

Uribe har været en skarp kritiker af Colombias venstreorienterede regering, af guerillagrupper, der stadig kontrollerer dele af landet og af de magtfulde narkokarteller, skriver nyhedsbureauet AFP.

Uribes bedstefar var præsident fra 1978 til 1982. Uribes mor, journalisten Diana Turbay, blev kidnappet i 1990 af en væbnet gruppe under ledelse af den afdøde kartelleder Pablo Escobar.

Hun blev dræbt under en redningsaktion i 1991.

I et opslag på X skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at han er “dybt bedrøvet” over nyheden.

– USA står i solidaritet med hans familie og det colombianske folk – både i sorgen og i kravet om retfærdighed for de ansvarlige, skriver Rubio.

Tre personer er mandag blevet tiltalt i en sag om kabelbrud i Østersøen.

Det skriver den finske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Myndigheden har rejst tiltale mod en kaptajn samt en første- og andenstyrmand på tankskibet “Eagle S” for “groft hærværk og grov forstyrrelse af kommunikationslinjer”.

Det oplyses i pressemeddelelsen, at skibet “Eagle S” mistænkes for at have beskadiget fem undersøiske kabler i Den Finske Bugt ved at slæbe sit anker hen over havbunden i cirka 90 kilometer.

De tiltalte nægter sig skyldige. Ifølge anklagemyndigheden mener de tiltalte desuden, at Finland ikke har jurisdiktion i sagen, fordi skaderne på kablerne er sket uden for finsk territorialfarvand.

Bruddet skete den 25. december på søkablet Estlink 2, som løber mellem Finland og Estland. Andre datakabler blev ligeledes beskadiget.

“Eagle S” er registreret på Cookøerne, men skibet mistænkes for at tilhøre Ruslands skyggeflåde, som sejler med olie.

I december gik finsk politi om bord på skibet og fik besætningen til at sejle det ind i finsk farvand.

Skibet fik dog i marts lov til at forlade finsk farvand igen, da den første fase af en forundersøgelse var færdig, skrev det finske nyhedsbureau Yle.

Skibet havde en besætning på 24 personer.

I marts lød meldingen, at otte af besætningsmedlemmerne mistænkes for lovovertrædelser som blandt andet grov sabotage, mens tre personer skulle være underlagt rejseforbud og ikke må forlade Finland.

Det er uvist, hvorvidt det er de tre personer, der mandag er tiltalt, som rejseforbuddet gælder.

Det er ligeledes uklart, hvornår retssagen vil finde sted.

Den seneste tid har der været meget opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.

I flere tilfælde er kablerne blevet beskadiget ved, at et skibs anker er blevet trukket hen over havbund og kabler – nogle gange ved et tilfælde, andre gange mistænkes det for at være bevidst.

Lægen, psykiateren og tv-personligheden Peter Lund Madsen – populært kaldet Hjerne-Madsen – er død, 65 år.

Det oplyser hans familie til Ritzau mandag.

Peter Lund Madsen var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var død ved ankomsten.

Familien – der omfatter journalisten og lillebroren, Anders Lund Madsen – er i dyb sorg og beder pressen om at vise hensyn og undlade at kontakte efterladte og pårørende i de kommende uger.

Peter Lund Madsen specialiserede sig som læge i hjernen og fik blandt andet en doktorgrad for sine studier af hjernens blodomløb og forandringer ved forskellige bevidsthedsniveauer.

Han blev vært for tv-programmet “Hjerne-Madsen” i 1998 og blev kendt for at kunne formidle ofte svært tilgængelige videnskabelige emner på en letforståelig og underholdende måde.

Han har siden også lavet både radio og teater om videnskabelige emner, og ofte skete det i selskab med broren Anders.

Han bestyrede ved sin død radioprogrammet “Hjernekassen” på P1, der senest udkom tirsdag i sidste uge.

Af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fremgår det, at man søndag klokken 16.55 modtog et alarmopkald fra en mand, der havde opdaget en mand, der lå livløs i grøften ved det sted, hvor landevej 155 møder Aastrupvej nordøst for Tølløse.

Sammen med flere forbipasserende påbegyndte manden hjerte-lunge-redning, indtil en ambulance kom til stedet.

Landets øverste domstol, Højesteret, kommer ikke til at forholde sig til sagen om tre kærestebreve, som den drabsdømte Peter Madsen har sendt fra fængslet uden tilladelse.

Procesbevillingsnævnet har afvist, at sagen må komme for Højesteret.

Det oplyser Peter Madsens forsvarsadvokat, Tobias Stadarfeld.

Sagens omdrejningspunkt er en lov fra februar 2022, som forbyder livstidsfanger og visse forvaringsdømte at skrive breve til personer, som de ikke kendte, før de blev varetægtsfængslet, i de første ti år, som de afsoner.

Hvis man skal sende breve til personer, man ikke kender, skal Kriminalforsorgen give grønt lys til det.

Det er en lov, som ifølge Peter Madsen, der er dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall, strider imod hans menneskerettigheder.

Både byretten og landsretten har imidlertid idømt ham en bøde på 5000 kroner for brevene. Ifølge Peter Madsen var brevene til en kvinde, som han blev forlovet med i efteråret 2022.

Nu planlægger Peter Madsen og hans advokat i stedet at gå videre med sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Energiselskabet Ørsted har skruet op for både sin omsætning og sit driftsoverskud i første halvdel af 2025.

Her har selskabet haft et overskud på driften på 15,5 milliarder kroner, hvilket er ti procent mere end i samme periode i 2024.

Det viser Ørsteds regnskab for første halvår, som er blevet offentliggjort før tid mandag morgen.

Omsætningen i perioden lyder på 37,8 milliarder kroner – en stigning på 11 procent sammenlignet med første halvdel af 2024.

Alene fra Ørsteds forretning for havvind er driftsoverskuddet steget 1,1 milliard kroner til 12,5 milliarder kroner i første halvår.

Det skyldes blandt andet øget produktion fra den tyske havvindmøllepark Gode Wind 3, skriver Ørsted i regnskabet.

Den øgede indtjening er delvist blevet modsvaret af lavere vindhastighed, lyder det.

Efter skat lyder Ørsteds indtjening på 8,2 milliarder kroner i første halvår. I samme periode året før var indtjeningen markant lavere – der endte den på 931 millioner kroner – efter at Ørsted havde nedskrevet værdien af flere projekter.

Mandag morgen har Ørsted desuden meddelt, at selskabet vil udstede nye aktier og på den måde skaffe 60 milliarder kroner.

Pengene skal sikre, at Ørsted kan gennemføre den nedskalerede investeringsplan, som blev præsenteret i februar. Det siger Ørsteds topchef, Rasmus Errboe.

– Vi er i fuld gang med at genrejse Ørsted efter de seneste års vanskeligheder, og kapitaltilførslen på 60 milliarder er et nødvendigt skridt på den rejse, siger han.

Rasmus Errboe understreger, at han fortsat anser Ørsteds underliggende forretning som sund.

Derudover forventer Ørsted at frasælge ejerandele i parker til en værdi af minimum 35 milliarder kroner i 2025 og 2026.

Det skulle også gerne betyde, at man fra og med regnskabsåret 2026 igen kan begynde at udbetale dividende til aktionærerne. Det skete senest i foråret 2023.

Selskabets aktie er styrtdykket ved børsens åbning mandag. Omkring klokken 11.30 er aktien faldet 28 procent til kurs 222.

Dermed handles aktien nu lavere, end da Ørsted blev børsnoteret i 2016. Det skete til kurs 235.

En 24-årig mand fra Algeriet overlevede, efter at have klynget sig til ydersiden af et højhastighedstog i Østrig lørdag.

Det oplyser Østrigs statslige jernbaneselskab.

Sent lørdag aften var manden stået af toget på stationen i den østrigske by Sankt Pölten for at ryge en cigaret.

Da toget igen begyndte at køre, greb manden fat i toget og klyngede sig til det, lyder det. Senere foretog toget et nødstop, og manden blev lukket ind i toget.

– Det er uansvarligt. Den slags ender som regel med, at nogen dør, siger Herbert Hofer, der er talsperson for jernbanen til nyhedsbureauet.

– Det er ikke kun dig selv, du bringer i fare. Hvis du ender under toget, så er der redningsfolk, politi og brandvæsen, der bliver tilkaldt, tilføjer han.

Toget var på vej fra Zürich i Schweiz til Østrigs hovedstad, Wien, da hændelsen skete.

Ifølge en passager om bord hoppede manden op på mellemrummet mellem to vogne, da toget begyndte at køre fra stationen.

Det siger passageren til det østrigske medie Heute.

Derefter begyndte manden ifølge passageren at banke på togets vinduer for at få gjort sine medpassagerer opmærksom på situationen.

Herefter aktiverede togets konduktør nødstoppet for toget.

– Konduktøren skældte ham virkelig meget ud, siger passageren til Heute.

Østrigsk politi hentede manden, efter toget ankom til Wien, skriver det østrigske medie.

Det er ikke første gang, at en mand beslutter sig for at klynge sig til et højhastighedstog.

I januar i Tyskland overlevede en 40-årig ungarsk mand, efter han i omkring 32 kilometer havde holdt fast i togets yderside.

Ligesom manden fra Algeriet var også den ungarske mand hoppet på toget efter at have forladt det for en rygepause.

AFP

Et nyt initiativ skal undersøge potentialet for at omdanne biomasse fra de danske have og kyster, også kaldet blå biomasse, til byggematerialer.

Det gælder blandt andet materialer som alger, ålegræs og muslingeskaller.

Det oplyser ingeniørvirksomheden Arup, der leder initiativet, i en pressemeddelelse.

– En af de bedste måder at reducere byggesektorens klimapåvirkning på er at finde nye materialer med et lavere CO2-aftryk. Vi skal nu i gang med at afdække, hvor stort det potentiale er, siger Peter Vangsbo, der er chef for Climate and Sustainability Services i Arup i Danmark, i pressemeddelelsen.

Brugen af blå biomasse i byggeindustrien er et relativt uudforsket område, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aarhus Universitet.

– Derfor er det svært at sige, hvor stort et potentiale det har. Men vi har store forventninger. Derfor er det også positivt, at det skal undersøges nærmere, siger han.

Man bruger i forvejen nogle materialer fra havet i byggebranchen, men der er mulighed for at udforske det mere, tilføjer seniorforskeren.

– Vi bruger i forvejen blandt andet muslingeskaller. Her bruger man kalken fra muslingeskallen, når man blander cement.

– For eksempel bruger vi slet ikke fiskeben og skaller fra rejer. Det kunne man godt lave flydende og måske bruge det som lim i pladematerialer.

Under indsatsen vil man desuden undersøge, hvordan den blå biomasse kan understøtte genopretningen af havmiljøet.

– Ved at intensivere væksten af blå biomasse og omdanne den til bæredygtige byggematerialer er det muligt at trække nærings- og kulstof ud af havet, forbedre marine økosystemer og omdanne det byggede miljø til en katalysator for økologisk regenerering, skriver Arup.

Initiativet skal munde ud i en publikation, der beskriver forskellige typer af blå biomasse og dets potentiale.

Publikationen forventes lanceret i 2026, skriver Arup.

Foruden ingeniørvirksomheden deltager en række andre partnere, heriblandt Centre for Information Technology and Architecture ved Det Kongelige Akademi, mens eksperter fra DTU Aqua, Aalborg Universitet og Queensland University deltager som eksterne eksperter.

Ørsted-aktien falder tungt på den københavnske fondsbørs mandag morgen, efter at selskabet har annonceret en aktieudvidelse i størrelsesordenen 60 milliarder kroner.

Aktien handles mandag ved børsåbning i niveauet omkring kurs 237, hvilket er 23 procent lavere end ved børsluk fredag.

Det er også første gang, siden det forhenværende Dong Energy blev børsnoteret i 2016, at aktien er nede omkring den daværende noteringskurs på 235.

Ørsted ser sig nødsaget til at bede aktionærerne om flere penge, fordi selskabet står over for store investeringer i de kommende år.

Forventningen var, at en del af finansieringen skulle skaffes ved at frasælge ejerandele i havvindparken Sunrise Wind, der er ved at blive opført ud for den amerikanske kyst.

Men Trump-administrationen har skabt så stor usikkerhed om vedvarende energi i USA, at det ikke er lykkedes.

Aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank mener, at det er forventeligt, at aktiemarkedet reagerer negativt på, at Ørsted nu må ud med hatten i hånden.

– Ørsted har et par gange nedskaleret deres strategi- og investeringsplanerne.

– Nu viser det sig så, at der ikke er penge i kassen til de planer, som Ørsted har lagt, og det er selvfølgelig et krisetegn, som dog først og fremmest har bund i det amerikanske marked, siger Jacob Pedersen.

Han ser fortsat gode muligheder i at udvikle havvind i Europa, som Ørsted i øvrigt har gjort med succes i mange år.

– Den europæiske havvindforretning ser stadig spændende ud, og derfor kan jeg godt forstå, at Ørsted-ledelsen kigger den vej.

– Men det er svært at se, hvordan Ørsted kan overpræstere de kommende år. Det bliver et langt sejt træk, der kommer til at tage nogle år.

– Og det er der altså tilsyneladende nogle investorer, som ikke har tålmodighed til at vente på, siger analytikeren.

EU og USA har med en gensidig aftale foreløbigt sluttet fred i slagsmålet om, hvilke toldsatser, der skal gælde for varer og tjenester, der handles imellem de to store økonomier.

Men meget tyder på, at toldkrigen ikke påvirkede den danske eksport i nævneværdig grad inden da.

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for den samlede eksport til udlandet i juni, og de viser et minimalt fald på 0,2 procent i forhold til eksporten i maj.

Og selv om eksporten til USA faldt med 4,1 procent, så kalder Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, faldet for udramatisk.

Blandt andet fordi eksporten til USA rent faktisk steg med fire procent samlet set i andet kvartal.

– Der er altså ikke tegn på, at handelsstridighederne med USA har sendt den danske eksport i bakgear. Men vi må nok erkende, at eksportvæksten til USA er aftaget i starten af året, konstaterer han.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, mener også, at det er positivt, at eksporten af varer til USA, som krydser grænserne, er stabil og endda højere end gennemsnittet for 2024.

– At eksporten til USA holder skansen, er endnu mere bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at dollaren er blevet ganske markant svækket over for euro og danske kroner.

– Men grundlæggende har USA altså bare stadig behov for at importere for at opretholde sit forbrug, og så må amerikanerne betale, hvad det koster, skriver han i en kommentar.

De fleste danske varer, der blev sendt til USA i juni måned, blev pålagt en told på 10 procent.

Den nye aftale mellem EU og USA betyder, at den generelle toldsats fremover vil hedde 15 procent.

Derudover har Donald Trump truet med en særlig toldsats på medicin, som udgør en stor del af den danske eksport til USA.

Det tidligere SF-folketingsmedlem Jacob Mark skifter job og bliver afdelingschef for den faglige og politiske afdeling, Natur og Miljø, i Danmarks Naturfredningsforening.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening mandag i en pressemeddelelse.

Jacob Mark forlod 1. december sidste år Folketinget for at blive senior public affairs manager i energiselskabet Andel. Nu skifter han arbejdsgiver.

– Jeg bliver en del af en stærk faglig organisation med tusindvis af engagerede frivillige og ildsjæle – og får samtidig mulighed for at lære af og lede nogle af Danmarks dygtigste politiske og faglige medarbejdere, siger Jacob Mark i pressemeddelelsen.

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby ser frem til at få den mangeårige folketingspolitiker ind i foreningen.

– Vi står over for nogle enormt vigtige år med implementering af grøn trepart, og Jacob bringer en helt unik erfaring ind fra Christiansborg. Og så har han tung erfaring med strategi og et særligt blik for, hvordan man omsætter politiske bevægelser og krav til konkrete politiske resultater.

– Det er en vigtig egenskab, hvis vi skal lykkes med at sikre fremskridt for natur, miljø og klima, siger Lars Midtiby.

33-årige Jacob Mark var medlem af Folketinget i cirka ti år, inden han sidste år sagde farvel.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 fik Jacob Mark femteflest personlige stemmer af samtlige politikere, hvilket var flere end SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Jacob Mark blev af mange set som en oplagt formand for SF i fremtiden, men han oplevede også bagsiden ved politik, nemlig risikoen for at arbejde så meget, at det blev usundt.

Han blev sygemeldt med stress i en periode, hvor han også havde problemer med synet.

Den 14-årige prinsesse Josephine flytter fra de kongelige gemakker i København til en efterskole i det jyske.

Således har prinsessen efter eget ønske valgt at fortsætte sin skolegang i 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Prinsessen skal derfor ikke længere gå på Kildegård Privatskole, som hun skiftede til i august 2023.

Her rykkede hun fra Tranegårdskolen, hvor hun gik med sin tvillingebror prins Vincent. Kongehuset har ikke tidligere eller denne gang begrundet prinsessens skoleskift.

Kongehuset skriver, at prins Vincent, der er 26 minutter ældre end sin tvillingesøster, fortsætter sin skolegang i 8. klasse på Tranegårdsskolen.

Der er ikke andre af prinsessens søskende, kronprins Christian eller prinsesse Isabella, der har gået på efterskole.

Foruden at skulle have de obligatoriske skolefag i 8. klasse, skal prinsesse Josephine, der er nummer fire i arvefølgen til tronen, også vælge et såkaldt challenge-fag.

Det fremgår ikke, hvilket fag Josephine har valgt at have i skoleåret. Skolen har otte challenge-fag. Det er gastronomi, teknologi, holdsport, ketsjersport, adventure, waterlife, art & design og dans & drama.

Prinsessen har tidligere gjort sig bemærket inden for drama.

I 2023 havde hun sin debut som skuespiller i fortællingen om Peter Pan i Glassalen i Tivoli i København. Her blev hun krediteret Josephine Sophia Ivalo på rollelisten for sin rolle som en af populuserne, der bor på Ønskeøen sammen med havfruerne og de glemte børn.

I december sidste år tonede hun også frem i en mindre rolle i flere afsnit af DR’s julekalender, “Tidsrejsen 2”.

Kongehuset skriver, at prinsesse Isabella fortsætter sin gymnasiale uddannelse på Øregård Gymnasium, hvor hun ventes at blive student i sommeren 2026.

Mandag møder den ældste af de fire søskende, kronprins Christian, ind på Slagelse Kaserne, hvor han fortsætter sin militære uddannelse på løjtnantsuddannelsen.

Den varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Energiselskabet Ørsted vil udstede nye aktier og ad den vej skaffe 60 milliarder kroner til selskabets kasse.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse, der offentliggøres mandag morgen samtidig med regnskabet for første halvår af 2025.

Aktieudvidelsen foregår på den måde, at eksisterende aktionærer vil få fortrinsret til at købe de nye aktier i selskabet.

Staten har allerede sagt ja til at lægge omkring 30 milliarder kroner, svarende til sin ejerandel på 50,1 procent.

Provenuet fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at styrke Ørsteds kapitalstruktur, så der er penge i kassen til de projekter, man har i pipelinen de kommende år.

Der er tale om projekter med en samlet kapacitet på 8,1 gigawatt, som blandt andet omfatter Sunrise Wind-projektet i USA, der alene kræver, at Ørsted skaffer 40 milliarder kroner.

Selskabet havde håbet at kunne skaffe en del af den nødvendige kapital ved at frasælge ejerandele i projektet, men det er ikke lykkedes.

Derfor går man nu til aktionærerne for at skaffe pengene.

– Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden.

– For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer, siger administrerende direktør Rasmus Errboe i pressemeddelelsen.

Kapitaludvidelsen skal formelt godkendes på en generalforsamling 5. september.

Skolernes første uge efter ferien starter pænt og bliver rigtig varm fra onsdag og frem.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Erik Hansen.

– Man kunne have håbet, at de meget varme temperaturer kunne være kommet i sidste uge af sommerferien. Nu kommer de så, den første uge efter at skolen er startet. Men det er jo også dejligt, lyder det.

Derfor er det med at pakke lidt af hvert tøj i rygsækken i løbet af ugen.

– Der er ikke ét svar på det. Det bliver blandet vejr, og det har vi også mandag. Nogle steder har vi i dag en flot start med sol, og andre steder er det mere skyet som i Jylland, siger Erik Hansen.

Mandag holder det overordnet set tørt, og i den østlige del kan der komme nogen sol. I Jylland kan der ligge flere skyer, som bevæger sig østpå.

– Det kan dryppe lidt i eftermiddag i den nordlige del af Jylland, siger han.

Temperaturen kommer op mellem 17 og 22 grader.

Det samme vejr fortsætter tirsdag, hvor der vil være en del skyer. Det kan også dryppe lidt – mest i Jylland. Ellers holder det mest tørt med pænt vejr og solstrejf.

Det bliver mellem 18 og 23 grader, så det bliver en lille smule varmere end mandag, siger Erik Hansen.

– Så får vi ellers noget mere varm luft op fra Centraleuropa, som kommer helt nede fra Spanien og bevæger sig op over os tirsdag.

– Onsdag når den frem, vi får nogen eller en del sol, og temperaturerne kan komme helt op på mellem 23 og 28 grader. Så det bliver en meget varm dag at se frem til, siger meteorologen.

De høje temperaturer fortsætter torsdag og fredag. Det bliver blandet med hensyn til sol og skyer, men luftmassen er meget varm og får temperaturen op på tæt på 28 grader mange steder.

Lokalt kan temperaturerne komme op tæt på 30, men det kræver, at der kommer sol, og det kan stadig dryppe lidt torsdag eller fredag, siger Erik Hansen.

– Men onsdag til fredag kigger vi altså på en decideret varmebølge, som er, når temperaturen tre dage i træk kommer over 25 grader.

– Det er jo skønt, når det er varmt. Selvfølgelig er det ikke så skønt, hvis man sidder ind i et klasseværelse, men mon ikke der bliver lidt tid til at nyde de gode temperaturer også, siger meteorologen.

Myndigheder i Japan advarer mandag millioner af indbyggere om, at de kan blive nødt til at forlade deres hjem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at voldsom regn har medført oversvømmelser og jordskred i den sydvestlige del af Japan. Flere borgere er i den forbindelse blevet meldt savnet.

Tv-optagelser fra forskellige dele af præfekturet Kumamoto viser huse, forretninger og køretøjer, som står i omkring en meters vand, skriver AFP.

Kumamoto ligger på den sydlige ø Kyushu.

Tidligt mandag lokal tid er der i Tamana, som ligger i Kumamoto og er præfekturets hårdest ramte by, i løbet af seks timer faldet 37 centimeter regn. Det oplyser Japans nationale meteorologiske agentur.

– Situationen er livstruende, og sikkerheden skal garanteres med det samme, lyder det fra myndigheden.

– Der kræves maksimal vagtsomhed. Selv i områder, hvor det normalt ikke ventes, at der indtræffer katastrofer.

Ifølge landets brand- og katastrofeberedskabsstyrelse er der blevet udstedt forskellige slags varslinger om evakuering til i alt flere end tre millioner indbyggere i landets sydvestlige regioner.

Omkring 3.484.000 borgere, primært i Kumamoto, er omfattet af Japans mest alvorlige varsling, lyder det. Det fremgår ikke umiddelbart, hvad en sådan varsling indebærer.

En lokal embedsmand siger til AFP, at en mand i byen Kosa i Kumamoto tidligt mandag blev meldt savnet. Det skete, efter at et jordskred fandt sted nær hans hus, da han stod udenfor ved sin bil.

Hans hustru og to børn sad i sikkerhed inde i bilen, lyder det videre.

To personer i byen Fukuoka er ifølge tv-stationen NHK desuden meldt savnet, efter at de søndag angiveligt blev revet med strømmen i en flod, hvor vandstanden som følge af regnen var steget.

I Misato, som også ligger i Kumamoto, har redningsarbejdere forsøgt at nå frem til en ældre mand, som sad fast i sit hus, efter at det blev ramt af et jordskred, fortæller en lokal embedsmand ved navn Kazuhiro Masunaga.

– Regnen var så voldsom, at jeg i fire til fem timer ikke kunne se, hvad der var over for mig, siger Masunaga.

Australien vil formelt anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling i september.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil Israel og Palæstina har opnået permanent status som stater, kan fred kun være midlertidig.

– Australien vil anerkende det palæstinensiske folks ret til deres egen stat, siger Albanese.

De seneste uger har flere lande meldt, at de enten overvejer, planlægger eller vil anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling, der finder sted i New York i slutningen af september.

Udmeldingerne er blandt andet kommet fra større vestlige lande som Frankrig, Storbritannien og Canada.

Albanese tilføjer, at anerkendelsen er betinget af de løfter, som Australien har fået af den palæstinensiske selvstyremyndighed, PA, herunder at Hamas ikke får nogen indflydelse i en fremtidig stat.

– Der er en mulighed åben her, og Australien vil samarbejde med det internationale samfund for at gribe den, siger premierministeren.

Også nabolandet New Zealand går i øjeblikket med overvejelser om at anerkende en palæstinensisk stat. Det siger den newzealandske udenrigsminister, Winston Peters, mandag ifølge Reuters.

Premierminister Christopher Luxons kabinet vil træffe den endelige beslutning i september og præsentere den på FN’s Generalforsamling, siger Peters.

– Vi har i sinde at overveje spørgsmålet nøje og vil derefter handle efter New Zealands principper, værdier og nationale interesser, siger udenrigsministeren og tilføjer:

– New Zealand har i nogen tid gjort det klart, at vores anerkendelse af en palæstinensisk stat er et spørgsmål om hvornår, ikke om.

Det amerikanske militær forbereder sig på aktivering af flere hundrede soldater fra Nationalgarden i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger to unavngivne amerikanske embedsmænd natten til mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvorvidt soldaterne skal indsættes eller ej, siger de to embedsmænd.

De tilføjer, at soldaterne er klar til at blive indsat.

Hvilke arbejdsopgaver Nationalgarden vil få, såfremt den indsættes i Washington D.C, er på nuværende tidspunkt uvist, siger en af embedsmændene.

De mulige arbejdsopgaver kan blandt andet være administrative, ligesom der kan være tale om beskyttelse af føderale betjente, lyder det fra embedsmanden.

I sidste uge lød det fra Trump, at han overvejer at tage føderal kontrol over forbundshovedstaden.

Han mener, at kriminaliteten i byen er kommet ud af kontrol og meldte sig parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der tages hårdere hånd om de kriminelle.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Fredag blev der på ordre af Det Hvide Hus skruet midlertidigt op for antallet af betjente i byen. Søndag oplyste en embedsmand, at 450 føderale betjente var blevet indsat i byen lørdag.

Trump skrev søndag på sit sociale medie, Truth Social, at han vil have de hjemløse sendt ud af Washington D.C.

– De hjemløse skal flytte ud øjeblikkeligt. Vi vil give jer et sted at bo, men langt væk fra hovedstaden. Kriminelle, I behøver ikke at flytte ud. Vi vil sætte jer i fængsel, hvor I hører til, skrev han.

I samme opslag oplyste han, at han mandag vil holde pressemøde, og at han vil gøre hovedstaden mere sikker.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne. Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

Den svenske aktivist Greta Thunberg deltager i et nyt initiativ med skibe, der vil sejle til Gaza i slutningen af august for at levere nødhjælp.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Den 31. august vil vi iværksætte det største forsøg nogensinde på at bryde den ulovlige belejring af Gaza, skriver hun i opslaget.

Over 20 skibe vil sætte sejl fra Spanien og sejle mod Gaza samtidig, lyder det.

I opslaget er vedhæftet en video fra gruppen Global Sumud Flotilla, som står bag initiativet.

Ud over Greta Thunberg kan man i videoen se adskillige andre aktivister og berømtheder, heriblandt den svenske skuespiller Gustav Skarsgård. Han beskriver initiativet som en fælles indsats fra koalitioner, organisationer og almindelige mennesker fra hele verden.

Den 4. september vil mindst 20 skibe tilslutte sig initiativet fra havne i blandt andet Tunesien, skriver Thunberg i opslaget.

Sideløbende vil gruppen af aktivister mobilisere over 44 lande til at deltage i demonstrationer og indsatser til støtte for palæstinensere.

Det fremgår ikke, om Thunberg kommer til at være med om bord på et skib eller en båd som led i initiativet.

I juni var hun med om bord på en båd, der sejlede mod Gaza og havde 12 aktivister om bord. Båden hed “Madleen” og blev opbragt af den israelske hær i internationalt farvand den 9. juni og bugseret til den israelske havn Ashdod.

Thunberg blev deporteret, mens andre aktivister blev tilbageholdt i Israel.

Sejlturen blev organiseret af Freedom Flotilla Coalition, efter at Israel på det tidspunkt var blevet mødt af en voksende international kritik på grund af den humanitære situation i Gaza.

Global Sumus Flotilla stod bag initiativet med båden “Handala”, der i slutningen af juli blev stoppet af israelske soldater, da var på vej til Gaza. Den skulle have leveret nødhjælp til området.

“Handala” befandt sig angiveligt omkring 100 kilometer fra Gazastriben, da israelske soldater gik om bord på den.

Gruppen beskriver på sin hjemmeside sig selv som en uafhængig og international organisation, der ikke har nogen forbindelse til hverken regeringer eller politiske partier.

På donationssiden beskrives det nye initiativ som ikke-voldeligt.