Seneste nyheder

Stort set alle Ørsteds nyudstedte aktier er blevet købt af nuværende aktionærer eller aktionærer, som har købt sig til fortegningsretter.

Helt præcist gælder det cirka 99,3 procent af de nye aktier.

Det skriver Ørsted i en selskabsmeddelelse mandag aften.

Aktierne er blevet udstedt som led i en kapitaludvidelse, som skal tilføre 60 milliarder kroner til selskabet.

Den danske stat, som ejer 50,1 procent af Ørsted, havde på forhånd sagt ja til at deltage i kapitaludvidelsen ved at købe nye aktier for omkring 30 milliarder kroner.

Ørsted skriver selv, at efterspørgslen på de resterende aktier har været “ekstraordinær stor”.

Også Ørsteds topchef, Rasmus Errboe, hæfter sig ved mængden af opbakning.

– Jeg er meget tilfreds med den store opbakning til vores kapitaltilførsel fra små og store investorer fra ind- og udland, herunder fra vores hovedaktionær, den danske stat, siger han i pressemeddelelsen.

Ørsted har brug for pengene, så selskabet har råd til at gennemføre planlagte projekter.

En række investeringsbanker havde givet en garanti for, at de ville aftage de aktier, der ikke blev solgt i forbindelse med aktieudvidelsen.

Men som følge af efterspørgslen på de resterende aktier bliver det ikke nødvendigt, skriver Ørsted.

Grupper af tekniske forhandlere har mandag taget hul på diskussionerne mellem Israel og Hamas om en mulig aftale om fred i Gaza.

Som noget af det første gennemgår forhandlerne lister over israelske gidsler og politiske fanger, som vil blive løsladt som led i en aftale.

Det siger Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, på et pressemøde mandag aften dansk tid ifølge The New York Times.

– De gennemgår listen over både de israelske gidsler og også politiske fanger, som vil blive løsladt, og de forhandlinger er i gang, og præsidenten (Donald Trump, red.) er oppe på mærkerne og bliver løbende orienteret om situationen, siger Karoline Leavitt.

Forhandlingerne finder sted i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh og er begyndt, dagen før toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, som udløste den israelske krig i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt en plan på 20 punkter, som skal føre til fred i Gaza.

Dens første fase handler om løsladelse af de tilbageværende gidsler i Gaza og løsladelse af fængslede palæstinensere i Israel.

– Alle sider i denne konflikt er enige om, at denne krig er nødt til at slutte og er enige om rammen med 20 punkter, som præsident Trump har foreslået.

– Administrationen arbejder meget hårdt for at drive processen fremad, så hurtigt som vi kan. Præsidenten vil have en våbenhvile. Han vil have gidslerne løsladt, siger Karoline Leavitt ifølge Times of Israel.

Fredag meddelte Hamas, at bevægelsen var klar til at frigive alle israelske gidsler i Gaza som led i den amerikanske fredsplan, og at bevægelsen ville forhandle nærmere om detaljerne.

Få timer efter sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han var klar til at implementere første del af fredsplanen.

Trump har sendt to udsendinge til Egypten for at deltage i forhandlingerne. Det drejer sig om hans svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Søndag ankom Khalil al-Hayya, som er chefforhandler for den militante bevægelse Hamas, til Egypten sammen med en delegation, mens Israels delegation først mandag er rejst til Sharm el-Sheikh.

På pressemødet bliver Karoline Leavitt spurgt, om der er en deadline for, hvornår en aftale mellem Israel og Hamas skal være indgået i Egypten.

Men her undgår hun at pege på en bestemt dato.

– Det er vigtigt, at vi får dette gjort hurtigt, så vi kan få noget momentum, få gidslerne ud og bevæge os videre til næste fase i dette, som er at sikre, at vi kan skabe en varig, holdbar fred i Gaza og sikre, at Gaza ikke længere er et sted, der truer Israels eller USA’s sikkerhed, siger Karoline Leavitt.

Der er 48 gidsler – både levende og døde – tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.

Greta Thunberg er mandag eftermiddag ankommet til den græske hovedstad, Athen, sammen med andre svenske aktivister.

De var blevet deporteret hertil efter at være blevet tilbageholdt af Israels flåde, mens de forsøgte at sejle nødhjælp til Gaza.

Det oplyser organisationen Global Movement to Gaza Sverige til det svenske nyhedsbureau TT.

Thunberg siger ifølge TT, at de blev “dårligt behandlet” i Israel, men hun ønsker at rette fokus mod Gaza.

– Lad mig være helt klar: Der foregår et folkemord for vores øjne. Et folkemord, der bliver sendt direkte. Ingen kan påstå, at de ikke ved, hvad der sker, siger hun i Athens lufthavn.

Greta Thunberg kritiserer verdens regeringer for, at de ifølge hende ikke gør nok for at presse Israel.

– Ifølge international ret har stater en juridisk forpligtelse til at handle for at forhindre og stoppe folkemord. Det betyder, at man skal stoppe samarbejdet, udøve reel pres og stoppe våbentransporter. Det ser vi ikke sker, siger hun.

Thunberg vil ikke gå i detaljer om, hvordan hun og de andre aktivister blev behandlet under fangenskab i Israel.

– Jeg kunne tale meget længe om, hvordan vi blev dårligt behandlet og udsat for overgreb under vores tid i fængsel, tro mig, men det er ikke det, det handler om, siger Thunberg ifølge TT.

Ifølge Israels udenrigsministerium blev 171 aktivister – heriblandt Thunberg – deporteret mandag. Én af dem var dansker.

Jurist Sena Eliküçük, der repræsenterer de svenske aktivister, har til TT fortalt, at Thunberg under tilbageholdelsen blev trukket i håret og tvunget til at kysse det israelske flag.

Israel har afvist anklagerne.

22-årige Greta Thunberg og de øvrige svenske aktivister var en del af en flotille på 42 civile skibe, der sejlede til Gaza med mad og medicin.

Skibene blev tidligere på ugen stoppet af Israels flåde, der tilbageholdt mere end 450 aktivister fra flere lande.

Aktivisterne har siddet i Ketziot-fængslet, som ifølge The Guardian primært bruges til at tilbageholde palæstinensiske fanger.

Ifølge det israelske udenrigsministerium er 138 stadig tilbageholdt, skriver AFP.

En anden nødhjælpsflotille, Thousand Madleens to Gaza, er mandag aften stadig på vej mod Gaza.

Flotillen har to danske både med, hvoraf flere danskere er om bord. Én af dem er folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL).

De forventer at ankomme til området, hvor der er risiko for at blive bordet af Israels flåde, onsdag eller torsdag.

TT

En person er omkommet, og flere hundrede vandrere er blevet reddet på den tibetanske side af Mount Everest.

Det oplyser lokale medier og vandrere ifølge nyhedsbureauet AFP.

I weekenden blev hundredvis af vandrere fanget i området, da en voldsom og uventet snestorm ramte.

Omkring 350 er bragt i sikkerhed, mens over 200 stadig befinder sig i højderne.

Det er status mandag eftermiddag dansk tid. Redningsarbejdet fortsætter.

En ung vandrer, der bliver kaldt FeiFei, blev evakueret mandag. Hun var sammen med tre venner og en lokal guide i 5000 meters højde ved foden af verdens højeste bjerg, da tæt sne begyndte at falde natten til søndag.

– Vi var nødt til hele tiden at fjerne sne fra teltene, men jeg kollapsede af udmattelse, siger den unge kvinde til AFP.

Hendes telt blev begravet i sne, men hun fandt til sidst ly i et andet telt.

Efter to dages vandring, hvor “brandfolk ryddede stien med hjælp fra yakokser og heste til at fjerne sneen”, vendte gruppen tilbage til et redningscenter ved stiens begyndelse.

I samme dal var 350 andre vandrere blevet reddet inden søndag aften lokal tid, oplyser den kinesiske tv-station CCTV ifølge AFP.

Over 200 personer befandt sig på det tidspunkt stadig i lejre i højderne.

FeiFei fortæller til AFP, at hun undervejs så adskillige andre vandrere.

Nogle var svækkede af sult eller højdesyge, men ingen af dem, hun så, var i kritisk tilstand.

Det vides ikke præcist, hvor mange der stadig har brug for at blive reddet.

Ifølge det kinesiske statsmedie Jimu News var næsten 1000 personer fanget i området søndag som følge af snestormen.

Chen Geshuang var en del af en vandregruppe, der nåede frem til redningsbyen Qudang.

– Det var så vådt og koldt i bjergene, og hypotermi (nedkøling, red.) var en reel risiko, fortæller Chen Geshuang til nyhedsbureauet Reuters.

Vandreren beskriver vejret, der ramte det bjergrige område i weekenden, som usædvanligt.

– Guiden sagde, at han aldrig havde oplevet sådan et vejr i oktober. Og det skete alt for pludseligt, siger vandreren.

Oktober er normalt højsæson for turisme ved Mount Everest. Ifølge Reuters plejer himlen at klare op på denne tid af året.

Det ekstreme vejr i starten af oktober i år har også ramt Nepal og Indien nær Mount Everest. Her er mindst 70 personer døde efter kraftige regnskyl.

På verdensplan er der nu over 100 millioner mennesker, der ryger e-cigaretter.

Det skriver Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en pressemeddelelse i forbindelse med en rapport om udbredelsen af tobaksprodukter.

Det er første gang, at WHO har estimeret det globale forbrug af e-cigaretter.

WHO skriver, at mindst 15 millioner børn i alderen 13 til 15 år bruger e-cigaretter.

Det samme gælder mindst 86 millioner voksne – særligt i lande med høje indkomster.

– E-cigaretter giver næring til en ny bølge af nikotinafhængighed, siger Etienne Krug, som er direktør i WHO’s afdeling for sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedsdeterminanter, i pressemeddelelsen.

– De bliver markedsført som skadereducerende, men i virkeligheden gør de børn afhængige af nikotin tidligere og risikerer at underminere årtiers fremskridt, lyder det videre.

I WHO’s rapport fremgår det også, at antallet af tobaksbrugere på verdensplan er faldet fra 1,38 milliarder i 2000 til 1,2 milliarder i 2024.

En mand, der var part i en civil retssag, har mandag skudt og dræbt en dommer i en retssal i Albaniens hovedstad, Tirana.

Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

To andre – en far og søn – blev såret af skud.

– Dommeren blev hastet til hospitalet, men døde af sine skader på vejen, siger politiet i en udtalelse.

Dommeren, Astrit Kalaja, blev skudt under et retsmøde ved en appeldomstol, hvor den formodede gerningsmands sag blev behandlet.

Ifølge lokale medier var manden, der affyrede skud, part i en civil retssag om en ejendomstvist.

De to, der blev såret af skud, var også parter i sagen.

Deres tilstand beskrives som stabil.

Den formodede gerningsmand blev anholdt på stedet.

Albaniens premierminister, Edi Rama, har efter skyderiet sagt, at der er brug for strengere straffe for våbenrelateret kriminalitet i landet.

Personer, der bruger skydevåben ulovligt, skal mødes med “det mest ekstreme retlige modsvar”, siger han ifølge AFP.

Den albanske præsident, Bajram Begaj, har fordømt angrebet, som han kalder “et frygteligt angreb på hele retssystemet”.

Ulovlig besiddelse af et skydevåben straffes i dag med op til tre års fængsel i Albanien, skriver AFP.

Det fremgår ikke, hvad strafferammen er for drab begået med skydevåben.

Det er uvist, om den formodede gerningsmand havde tilladelse til at bære det våben, som blev brugt ved skyderiet i retten i Tirana.

Det var aldrig meningen at voldtage Gisèle Pelicot.

Sådan lyder det mandag under en appelsag i den franske by Nimes, hvor 44-årige Husamettin Dogan forsøger at få omstødt den dom, som han modtog sidste år for grov voldtægt begået mod Pelicot.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt 51 mænd – herunder Pelicots eksmand – blev dømt i sagen.

– Det var aldrig min intention at gøre det, siger Husamettin Dogan, som sidste år blev idømt ni års fængsel for grov voldtægt.

– Jeg er her, fordi jeg aldrig ville voldtage denne kvinde, som jeg respekterer.

72-årige Gisèle Pelicot er mødt op i retten i Nimes sammen med sin søn Florian. Han er ét af tre børn, som hun har med sin eksmand.

På vej ind i retten gav hun hånd til flere fremmødte foran retsbygningen, men hun udtalte sig ikke til pressen, skriver AFP.

Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, blev idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru.

Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

Flere af de tiltalte hævdede, at de var blevet snydt af Dominique Pelicot, og at han havde sagt, at der var tale om en sexleg, som Gisèle Pelicot var med på.

Den forklaring købte retten dog ikke, da sagen blev behandlet første gang i slutningen af 2024.

Sagen fik stor opmærksomhed i Frankrig og udlandet, især fordi Gisèle Pelicot insisterede på, at offentligheden skulle have indblik i de detaljer om overgrebene, der blev fremlagt i retten.

De tiltalte blev idømt mellem tre års fængsel – herunder to betingede fængselsstraffe – og 20 års fængsel i december sidste år.

16 mænd ankede deres domme, men alle undtagen Husamettin Dogan har siden opgivet deres ankesager. Dermed er Dogan eneste af de dømte, der er endt med at tage sagen videre til en appeldomstol.

Der er afsat fire dage til ankesagen.

USA’s højesteret har afvist Ghislaine Maxwells anmodning om at anke en fængselsdom på 20 år, som hun har fået for at have rekrutteret og manipuleret mindreårige piger til at have sex med rigmanden Jeffrey Epstein.

Det oplyser højesteretten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Højesteretten giver ingen begrundelse for afvisningen af ankesagen.

Maxwells advokater har hævdet, at dommen i sagen mod Maxwell var ugyldig på grund af en aftale, som føderale anklagere i Florida indgik med Jeffrey Epstein i 2007.

Aftalen ville – ifølge advokaterne – beskytte Epsteins samarbejdspartnere – herunder Maxwell – mod retsforfølgelse.

Ghislaine Maxwell er den eneste tidligere samarbejdspartner, som er blevet dømt i relation til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i sagen om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Danmark bør fortsætte med at indvinde sin egen gas i Nordsøen på naturgasfeltet Tyra II helt indtil sidste øjeblik i 2050.

Det siger Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, ved den officielle genåbning af gasfeltet i Esbjerg.

– Vi bør reducere vores afhængighed af olie og gas fra lande uden for Europa – især fra Rusland. Det gør Tyra II ikke blot til et dansk projekt, men en europæisk mulighed, siger han.

I dag har Tyra II tilladelser til at producere indtil 2042.

Dermed står gasproduktionen til at stoppe, otte år inden at Folketingets Nordsøaftale officielt sætter en ende på det danske olie- og gaseventyr i 2050.

Nordsø-aftalen blev indgået som en stor klimapolitisk landvinding, hvor Danmark markerede sig internationalt ved at sætte en slutdato for olie- og gasproduktionen.

Hvis det står til Dansk Industri, skal klimapolitikken ikke overimplementeres ved at tage feltet ud af drift før tid.

– Som en del af beslutningen om at genåbne Tyra-feltet, bør vi genoverveje muligheden for at udnytte de eksisterende licenser helt frem til 2050 – og ikke kun indtil 2042, hvor de nuværende tilladelser udløber, siger Lars Sandahl Sørensen.

Tyra-feltet har i årtier været en fossil kilde for Danmark med olie- og gasproduktion, siden feltet blev fundet i 1968.

I 2019 blev indvindingen af gas dog sat på pause, fordi boreplatformen skulle renoveres.

I 2024 blev produktionen genoptaget, og mandag har man officielt genåbnet feltet med en ceremoni på Esbjerg Havn.

For Dansk Industri er det en stor dag.

– Genåbningen af Tyra II markerer en historisk dag for både Danmarks og Europas energisikkerhed, lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.

Folketinget søger mod udlandet for at indhente erfaringer, der kan bruges til at forhindre, at et mandat i Folketinget bliver købt af et parti.

Det siger Folketingets formand og formand for Udvalget for Forretningsordenen (UFO) Søren Gade (V) mandag efter møde i UFO.

– Nu er det blevet besluttet, at justitsministeren (Peter Hummelgaard (S), red.) indsamler erfaringer fra de lande, som har et regelsæt, hvor vi finder ud af, hvad det er for et regelsæt, de har, siger han.

Folketingets lovsekretariat har fremlagt fire bud på, hvordan man kan forhindre, at partier tilbyder “økonomiske fordele” for at nedlægge et mandat.

Spørgsmålet blev aktuelt, efter at Frihedsbrevet tidligere i år afslørede, at Moderaterne havde tilbudt Mike Fonseca penge for at nedlægge sit mandat.

Det skete ved et møde, hvor Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, fremlagde forslaget, som Mike Fonseca afviste.

Sekretariatet anviser forskellige mulige veje.

Enten kan man – på forskellig vis – ændre straffelovens regler for aktiv og passiv bestikkelse. Man kan ændre folketingsvalglovens regler for bestikkelse, eller man kan vedtage et kodeks.

– Man kan prøve at få det ind i valgloven, i straffeloven, og man kan prøve at få et kodeks, som man har i andre lande.

– Det bliver op til Folketinget at afgøre, hvilken vej man skal gå, siger Søren Gade.

Sagen om Mike Fonseca og Moderaterne blev taget op af flere oppositionspartier, og i sommer krævede et flertal i Udvalget for Forretningsordenen, at mandatkøb skulle forbydes.

Forsvarsalliancen Nato meddeler på sin hjemmeside, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, i dag, mandag, kommer til Danmark for at mødes med statsminister Mette Frederiksen (S).

– Mandag 6. oktober rejser Natos generalsekretær, Mark Rutte, til København i Danmark for at mødes med den danske statsminister, Mette Frederiksen, skriver Nato på sin hjemmeside.

Ifølge Mette Frederiksen skal hun og Mark Rutte tale om, hvordan Nato “styrker sin afskrækkelse og sit forsvar og sikrer fortsat støtte til Ukraine”.

– Den seneste tid viser, hvor vigtigt det er, at vi står sammen i Nato og i Europa. Desværre viser den også, at vi skal ruste os til en tid, hvor der kan komme flere hybride angreb.

– Det kræver, at vi opruster og står så stærkt samlet, at vi kan afskrække Rusland. Vi skal fortsætte vores støtte til Ukraine, der lige nu udgør en frontlinje for hele Europa, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Mark Rutte var også i Danmark i sidste uge.

Her var han torsdag i Bella Centret i København i forbindelse med et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC).

Her holdt Mette Frederiksen blandt andet pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hvis land siden 2022 har været i krig med nabolandet Rusland.

Nato-lande har generelt været udsat for en del hændelser i den seneste tid.

Det gælder også Danmark, hvor droner har fløjet over kritisk infrastruktur som lufthavne og militæranlæg.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede i sidste uge, at truslen for militære provokationer mod Nato-lande er høj.

FE vurderer, at Rusland i øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten.

I vurderingen er blandt andet hensynsløs sejlads, simulerede angreb mod Nato-landes enheder og jamming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og GPS-signaler nævnt som eksempler.

Hertil kommer gentagne russiske krænkelser af Nato-landes luftrum. Det er som før nævnt også set i Danmark, selv om det officielt fortsat er uvist, hvem der stod bag

Regeringen øremærker over 100 millioner kroner til nye fysiske bøger til gymnasierne i 2025 og 2026 for at styrke elevernes læselyst.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Pengene skal bruges til at købe skønlitterære bøger lokalt på de forskellige gymnasier. Det skal blandt andet være bøger af forfattere i den nye og opdaterede litteraturkanon for danskfaget.

Øremærkningen støttes af SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Pengene kommer fra en aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 2016, hvor der blev afsat 56,5 millioner kroner til “kvalitetsudvikling” i 2025 og 57,3 millioner kroner i 2026.

Hensigten med de nye bøger er blandt andet at trække eleverne væk fra telefonen og computeren, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

– Vi skal have mere læselyst og mindre skærm. Derfor giver det mening at investere i rigtige bøger, man kan bladre i, tage med hjem og tale med andre om.

– Når vi styrker adgangen til gode bøger, både klassikere og ny litteratur, ruster vi unge med evnen til fordybelse og kritisk tænkning, lyder det fra Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen.

Forfatterne i den nye kanon tæller blandt andre Inger Christensen, Tove Ditlevsen og Yahya Hassan.

Den indeholder syv forfattere, som underviserne er forpligtet til at undervise i. Derudover indeholder listen 30 forfattere og genrer, hvoraf underviseren skal udvælge 12 til undervisningen.

Ifølge formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen er det noget helt andet at sidde med en fysisk bog frem for at læse på en skærm.

– Vi har et ønske om at skabe tid og rum til mere fordybelse på gymnasierne, og det kan man blandt andet gennem bøger.

Bøger kan åbne verden for elever på nye måder, og de allerbedste af dem får unge til at glemme sig selv for en stund. Det er en gave, når det sker, siger hun.

Debattør Harald Toksværd er fortid hos DR og dermed også DR’s Talenthold.

Det oplyser Toksværd til Radio IIII, hvor han kalder det en “politisk fyring”.

Han uddyber, at der har været en organiseret front af “meget magtfulde særligt højreorienterede stemmer”, som har forsøgt at få ham fyret, siden han fik en plads på Talentholdet i sommer.

DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at der er en sag om Toksværds ansættelse.

– Jeg har læst i flere medier, at Harald Toksværd har oplyst, at han er blevet fyret fra DR. Jeg kan bekræfte, at der er en personalesag, som vedrører hans ansættelse, lyder det fra ham.

Han kan ikke kommentere yderligere, før sagen er afsluttet.

Da Toksværd blev annonceret som en del af Talentholdet i sommer i år, fik det kritik fra blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører, Katrine Daugaard, som kaldte det “fuldstændig absurd” på den sociale platform X.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset.

– Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, har hun skrevet på X.

DR Talentholdet er et lønnet udviklingsforløb på to år i DR.

Harald Toksværd har gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet i 2023, da cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen døde.

Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: “gg, ez”.

Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Toksværd siger til Radio IIII mandag, at det er kommet “meget ud af det blå”, at han ikke længere skal være hos DR.

Ifølge ham har DR begrundet afskedigelsen med inhabilitet.

– Jeg er blevet erklæret inhabil på en række områder på grund af mine tidligere politiske, satiriske og provokerende udtalelser. Det betyder, at DR mener, at de ikke kunne strikke et meningsfuldt forløb sammen for mig, siger han til radiokanalen.

For omkring tre måneder siden forsvarede DR, at Toksværd godt kunne være på Talentholdet trods sin “fortid som provokerende debattør”.

Det diskvalificerede ham ikke, sagde Jonas Delfs, chef for P3 og DR Talentholdet, i juli til Berlingske.

Delfs sagde i den forbindelse om X-opslaget om Mads Lundby Hansens død, at det “står DR selvfølgelig ikke bag, men jeg ved også, at det er noget, han har fortrudt og derfor også valgte at slette den pågældende kommentar”.

Det vakte ligeledes opsigt, da Harald Toksværd i 2023 forsvarede en fest, som blev holdt i det nye ungdomshus på Dortheavej 61 i forbindelse med Ritt Bjerregaards død.

Festen havde titlen “Så er vi kvit, Ritt”. Bjerregaard var overborgmester under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

171 aktivister fra en nødhjælpsflotille mod Gaza, som Israel stoppede i sidste uge, er blevet deporteret – herunder én dansker.

Det oplyser Israels udenrigsministerium i et opslag på X.

Gruppen er blevet deporteret til henholdsvis Grækenland og Slovakiet.

Talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer bekræfter over for Ritzau, at en dansk kvinde har været tilbageholdt i Israel efter at have været om bord på et skib i flotillen fra arrangøren Global Sumud Flotilla.

Han fortæller, at forventningen var, at hun skulle deporteres.

– Det glæder mig meget, at det formentlig er hende, der er på vej hjem. For det har været hårdt at være fængslet dernede, siger han.

Et snedækket bjerg, der symboliserer livets udfordringer, og en isbjørn, der er klar til at løfte børn og hjælpe dem på vej, er en del af dette års julemærke.

Det har dronning Mary og børnebogsforfatter og tegner Emilie Melgaard Jacobsen løftet sløret for mandag på Københavns Rådhus.

Emilie Melgaard Jacobsen, der står bag julemærket, fortæller, at isbjørnen og uglen, der er portrætteret på julemærket, skal symbolisere de “betydningsfulde voksne”, der hver dag kæmper for børns trivsel.

Julemærket er et særligt frimærke, der sælges op til jul. Overskuddet fra salget går til julemærkehjemmene, der hjælper børn, som har det svært.

Der bliver dog ikke sendt nok breve i Danmark til, at salget af julemærker kan dække omkostningerne ved at drive de fem julemærkehjem, der er i Danmark.

Det pointerer konferencier ved præsentationen af julemærket, der er nummer 122 i rækken, Carla Mickelborg.

Salget af julemærker dækker omkring fem procent af udgifterne til at drive julemærkehjemmene.

Hvert år får omkring 1000 børn ophold på et af de fem hjem. Det er gratis for forældrene.

Det er børn, “der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd”, lyder det på hjemmesiden for julemærkehjemmene.

Det er Julemærkefonden, som dronning Mary har været protektor for siden 2004, der driver julemærkehjemmene.

Hjemmene er næsten udelukkende finansieret af donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde.

Julemærkerne har været udgivet siden 1904. Det var daværende postmester Einar Holbøll fra Købmagergades Postkontor i København, der fik ideen til mærket.

Tidligere år er årets julemærke blevet illustreret af blandt andre tegner og forfatter Ib Spang Olsen, kunstner Bjørn Wiinblad og dronning Margrethe.

Sidstnævnte har tegnet motivet til et julemærke tre gange. Senest tegnede dronning Margrethe julemærket i 2015.

Mens det generelt står skidt til for mange arter i Danmark, er en ny biart dukket op i Odense-bydelen Bolbro.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Biartens latinske navn er Lasioglossum intermedium – på dansk kaldes den for “mellem smalbi”, skriver styrelsen.

Arten er registreret ved et regnvandsbed i Bolbro kaldet “Træøen”, hvor regnvand fra nærliggende gader afledes.

Mellem smalbi er fem-seks millimeter og blandt de mindste arter af bier i Danmark.

Det kan være klimaforandringer, der har bragt bien mod danske himmelstrøg.

Sådan lyder det fra en af forskerne bag fundet, postdoc Hjalte C. Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

– Nye arter indvandrer ofte fra syd, hvor deres udbredelse fremmes af klimaforandringer.

– Det er ikke usædvanligt, at de først observeres i bymiljøer, hvor temperaturen typisk er højere end i det omkringliggende landskab, siger han i pressemeddelelsen.

Ud over den nye bi er der fundet i alt 77 forskellige biarter og 152 billearter ved lignende regnvandsbede i Odense.

Flere af biarterne er rødlistede og sjældne, fremgår det.

Regnvandsbedene er netop tænkt som en “grøn oase”, der skal fremme biodiversitet, lyder det fra udviklings- og innovationskoordinator Rikke Hansen fra VandCenter Syd.

– Det betyder, at de både afleder regnvand, renser forurenet vand fra vejen og bliver til små, grønne oaser, som understøtter den pressede biodiversitet, siger hun i pressemeddelelsen.

VandCenter Syd har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet arbejdet med at udvikle indretning af regnvandsbedene.

I en straffesag mod to politiledere, der beskyldes for at have løjet i retten om politiets håndtering af anti-kinesiske demonstranter, har anklagemyndigheden begrænset tiltalen.

De to mænd har anket byrettens dom, hvor de blev fundet delvist skyldige, til Østre Landsret.

Her er ankesagen indledt mandag, og begge tiltalte forlanger frifindelse.

Derimod beder en anklager fra Statsadvokaten i København de tre landsdommere og tre lægdommere bag podiet om at komme frem til samme bevisresultat, som står på bundlinjen i en dom fra Københavns Byret 1. november 2023: Nemlig en delvis domfældelse i forhold til det oprindelige anklageskrift.

Retsmødet begynder med klip fra TV 2 Nyhederne om statsbesøget af Kinas præsident tilbage i 2012. Der er 12 minutter om gallamiddag, korteger, Den Lille Havfrue og en demonstration.

Straffesagen er led i det, der kaldes Tibetsagen.

Den handler overordnet om, at politiet gentagne gange under besøg af prominente kinesiske ledere forsøgte at skjule kritiske demonstranter for gæsterne.

Dermed blev blandt andet borgernes ytringsfrihed ulovligt trådt under fode, har en kommission for længst slået fast.

Desuden gav politiet urigtige, vildledende og ufyldestgørende oplysninger til Folketingets retsudvalg, da der blev spurgt om, hvad politiet foretog sig.

Den aktuelle straffesag drejer sig også om løgne. Den påståede forbrydelse fandt sted for 12 år siden i et retslokale i byretten, 13. august 2013.

Her kom en vicepolitiinspektør og en politikommissær med bevidst usande udsagn om politiets opførsel under statsbesøget af præsident Hu Jintao det foregående år, hævder anklagemyndigheden.

Mandag præsenterer specialanklager Robert Rafn sagen for dommerne, og undervejs får han hjælp af de tiltalte med at forstå en række politifaglige udtryk.

For eksempel forklarer vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, hvad KSN står for – det betyder kommandostation.

For 12 år siden løj han ifølge anklagemyndigheden i retsmødet, da han sagde til en dommer, at politiet ikke brugte en oplysning fra PET om, at kineserne ikke ville tabe ansigt, til noget.

Også hans udsagn i retten om en episode ved en demonstration ved Højbro Plads var ifølge tiltalen urigtigt.

Olsen sagde til dommeren, at der blev opstillet fire gruppevogne mellem demonstrationen og Christiansborg Slotsplads, fordi “demonstranterne løb ned mod slotspladsen”.

Derimod mener anklagemyndigheden, at det på forhånd var bestemt, at vognene skulle køres frem. Demonstranterne og deres flag skulle skjules for præsidenten.

På tilhørerpladserne i landsretten sidder formanden for Støttekomiteen for Tibet og gør notater. Også en mand, som dengang blev omringet af betjente i Kongens Have i København og tvunget til at lægge sit Tibetflag på jorden, er mødt op.

I byretten blev de to tiltalte idømt 30 dages betinget fængsel.

I landsretten er der afsat ni retsmøder.

Når Rusland sender droner og missiler ind over Ukraine, indeholder våbnene flere dele lavet af virksomheder i udlandet – også Vesten.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Ifølge præsidenten indeholdt de droner og missiler, der blev affyret under et russisk angreb mod landet den 5. oktober, knap 100.688 udenlandskproducerede dele.

Delene kommer ifølge Zelenskyj fra firmaer i USA, Kina, Taiwan, Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Japan, Sydkorea og Holland.

– Ukraine forbereder nye sanktioner mod dem, der hjælper Rusland og dets krig, og vi har videregivet forslag til at begrænse forsyningskæderne, skriver Zelenskyj i opslaget og opfordrer til at få lavet sanktioner, der “reelt er effektive”.

Blandt delene fra de udenlandske virksomheder er ifølge Zelenskyj transformere, sensorer og mikrocomputere.

De lande, som Zelenskyj nævner, har ikke umiddelbart kommenteret på anklagen fra den ukrainske præsident.

Natten til den 5. oktober fløj mere end 50 russiske missiler og omkring 500 droner ind over Ukraine.

Det oplyste Zelenskyj efterfølgende i et opslag på X.

Fem personer er ifølge ukrainske myndigheder blevet dræbt i angrebene, og ti personer er blevet såret.

Angrebene var bredt fordelt over flere regioner i Ukraine i både den nordlige, østlige, vestlige, sydlige og centrale del af landet, skriver Zelenskyj.

Kritisk ukrainsk infrastruktur var ifølge både Zelenskyj og landets energiministerium blandt målene.

Polen sendte sammen med flere af landets allierede tidligt søndag fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland ifølge Polen havde iværksat luftangreb mod Ukraine – og flere tæt på grænsen til Polen.

Ruslands forsvarsministerium oplyste samme dag, at landets hær havde ramt ukrainske militærindustrielle anlæg samt gas- og energiinfrastruktur, skrev Reuters.

Årets Nobelpris i medicin eller fysiologi går til forskerne Mary Brunkow, Fred Ramsdell og Shimon Skaguchi.

De modtager prisen for deres forskning om immunsystemets perifere tolerance, der forhindrer immunsystemet i at angribe kroppen.

Det oplyser Nobelforsamlingen ved Karolinska Institutet ved et pressemøde mandag.

– Deres opdagelser har lagt fundamentet for et nyt forskningsfelt og ansporet udviklingen af nye behandlinger, for eksempel mod kræft og autoimmune sygdomme, lyder det i begrundelsen.

De tre forskere har været med til at identificere en særlig type af celler i immunforsvaret, der agerer som “sikkerhedsvagter”, så immunsystemet ikke angriber kroppen, skriver Nobelprisen på sin hjemmeside.

Folketingets Ombudsmand går nu ind i en sag om systemet bag de nye ejendomsvurderinger.

Ombudsmandsinstitutionen skriver på sin hjemmeside, at den har bedt Vurderingsstyrelsen om at fortælle, hvordan den kan forklare boligejerne, hvilke beregninger der ligger bag ejendomsvurderingerne.

Det sker i kølvandet på Berlingskes omtale af en sag, hvor en borger har fået afslag på aktindsigt i beregningerne af grundværdien på sin ejendom.

Afslaget er givet med den begrundelse, at beregningerne og de bagvedliggende algoritmer ikke eksisterer i en form, der kan videregives.

I en kommentar til sagen siger ombudsmand Christian Britten Lundblad, at det er vigtigt for borgernes tillid til myndighederne, at de kan få en forklaring på en afgørelse.

– Det gælder ikke mindst på et væsentligt område som ejendomsvurderinger, som har stor betydning for mange danskere – og det gælder også, når vurderingerne bliver lavet ved hjælp af maskinelle beregninger, siger han.

Den pågældende borger har selv klaget til Folketingets Ombudsmand, som derfor også har bedt Skatteankestyrelsen om at tage stilling til klagen.

Vurderingsstyrelsen har fået en svarfrist på seks uger.

Sideløbende med Ombudsmandens undersøgelse af sagen har folketingsmedlem Hans Kristian Skibby (DD) stillet en række spørgsmål til skatteminister Ane Halsboe Jørgensen (S) med baggrund i medieomtalen af den konkrete sag.

De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede. De fleste boligejere har nu modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.

Ejendomsvurderingerne har blandt andet været kritiseret for, at grundværdierne i en lang række tilfælde har været højere end ejendomsværdien.

Det skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.