Seneste nyheder

En skudepisode har tirsdag aften fundet sted i et boligområde i Jägersro, der er en bydel i Malmø.

Det oplyser svensk politi på sin hjemmeside.

Politiet fik en anmeldelse om nogle høje brag i området lidt før klokken 21 og har siden været massivt til stede.

Tre personer er ifølge mediet Aftonbladet kommet til skade i forbindelse med hændelsen. Det mangler endnu at blive bekræftet af politiet.

– Mindst én person er såret og er blevet kørt til hospitalet, men det er uklart, om flere personer er kommet til skade, siger en talsperson for politiet til mediet.

En formodet gerningsmand er ifølge både Aftonbladet og TV4 blevet anholdt i en taxa efter hændelsen.

Ifølge sidstnævnte er vedkommende en ung mand i 20’erne.

TV4 skriver videre, at det ifølge politiet stadig er for tidligt at sige, om skyderiet er banderelateret.

Efterforskningen af sagen skal være med til at klarlægge omstændighederne.

– Vi gennemgår potentielle kameraer, der kan have fanget noget, og så afhører vi eventuelle vidner, siger politiets talsperson.

Før europæiske ledere tager kontakt til Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal EU nå til enighed om målet.

Sådan lyder det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Lad os diskutere, hvad vi vil tale med russerne om, før vi taler om, hvem der skal være den, der taler med russerne, siger Kallas til AFP og tilføjer:

– Hvis de stiller maksimale krav, bør vi også stille maksimale krav.

Kallas siger desuden, at hun i de kommende dage vil sende en liste med idéer om krav til Rusland til EU-medlemslande.

Flere EU-ledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, har ifølge nyhedsbureauet på det seneste presset på for at genoptage kontakten med Putin.

Ifølge nyhedsbureauet sendte han i sidste uge en toprådgiver til Ruslands hovedstad, Moskva, for at deltage i et møde med den russiske side.

Mødet var det første af sin art, siden Rusland begyndte invasionen af Ukraine i 2022.

– Hvad fik jeg ud af det? En bekræftelse på at Rusland ikke vil have fred lige nu, sagde han efterfølgende i et interview med den tyske avis Süddeutsche Zeitung, skriver AFP.

– Men frem for alt har vi genopbygget disse diskussionskanaler på et teknisk niveau, sagde Macron.

Han tilføjede desuden i interviewet, at han ønskede at dele det med sine europæiske partnere og have “en velorganiseret europæisk tilgang”.

Den italienske udenrigsminister, Giorgia Meloni, har ligeledes sagt, at der kan udnævnes en særlig udsending til eventuelle forhandlinger.

Norges forsvarschef, Eirik Kristoffersen, udelukker ikke muligheden for, at Rusland i fremtiden vil invadere dele af Norge for at beskytte de russiske atomkapaciteter mod nord.

Det siger han i et interview med det britiske medie The Guardian.

– Vi kan ikke udelukke, at Rusland vil tage noget land som en del af sin plan om at beskytte deres egne atomkapaciteter, hvilket er den eneste ting, de har tilbage, som rent faktisk truer USA, siger Kristoffersen til mediet.

Han understreger samtidig, at Norge er forberedt på et scenarie, hvor russerne vil forsøge at sikre deres atomkapaciteter i den mest nordlige del af Norge.

Rusland har ifølge NRK størstedelen af sit atomarsenal placeret på Kolahalvøen, som ligger nær Norge.

Ifølge Kristoffersen har Rusland dog ikke noget erobringsmål i Norge, på samme måde som landet har det i Ukraine eller andre tidligere Sovjet-territorier.

Over for The Guardian fortæller han, at Norge både har en invasion i traditionel forstand i baghovedet, men at Ruslands taktik er mere diffus med sabotage og hybride angreb.

Forsvarschefen opfordrer i interviewet desuden til, at der opsættes en militær telefonforbindelse mellem de to hovedstæder for at undgå eskaleringer baseret på misforståelser.

– Indtil videre har, hvad vi har set af luftrumskrænkelser i vores område, været misforståelser, siger han til mediet og peger blandt andet på såkaldt GPS-jamming.

– De har ikke sagt det, men når vi ser noget som en krænkelse af luftrummet, så er det som regel på grund af en mangel på erfaring fra piloterne. Når vi taler med russerne, har de faktisk svaret på en meget professionel og forudsigelig måde.

En 33-årig mand er tirsdag blevet idømt forvaring ved Retten i Hjørring.

Det skriver anklagemyndigheden på den sociale platform X.

Ifølge mediet Nordjyske er han blevet dømt for otte forskellige forhold, der handler om blufærdighedskrænkelse, vold og trusler.

Anklager Patrick Sørensen fortæller til mediet, at volden er begået mod personer i offentlig tjeneste. Det er blandt andet gået ud over pædagoger.

– Nogle af forholdene er begået i sommerhuse, hvor han har opholdt sig sammen med pædagoger, mens andre er sket på et bosted i Nordjylland, hvor der var personale tilknyttet, siger anklageren.

Forvaring er en indespærring på ubestemt tid af personer, som retten anser for at være særligt farlige. Det tages i brug, når retten anser det for nødvendigt for at beskytte samfundet mod den farlige person.

Den 33-årige har ifølge Nordjyske forklaret, at han ikke husker meget fra sagerne, der fandt sted i 2024.

Manden nægter sig skyldig og har anket dommen.

Snestorm og farligt vejr er på vej ind over de sydlige egne af Danmark.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har tirsdag aften udsendt et varsel om snestorm fra natten til torsdag klokken 01.00 til torsdag aften klokken 22.

Snestormen ventes at ramme Syddanmark, hele Fyn og Sydsjælland og øerne. Ved sidstnævnte ventes det først at ramme klokken 04.00 natten til torsdag.

Der er tale om et såkaldt kategori 2-varsel, der dækker over “farligt vejr”.

Lidt længere nordpå er der ikke tale om et varsel – men en risiko for snestorm i samme tidsrum. Det er to niveauer under kategori 2 i niveauinddelingen, der dækker over fire niveauer.

I de sydlige egne – hvor der er udsendt varsel – ventes det, at der falder mellem 5 og 15 centimeters sne. Lokalt kan der falde op til 20 centimeter.

– Samtidig bliver vinden østlig til nordøstlig op til frisk, stedvis hård, hvilket medfører risiko for snefygning, lyder det fra vagthavende meteorolog Sandra Nygaard på DMI’s hjemmeside.

Kriteriet for DMI-varsel for snestorm er, at der skal falde over ti centimeter sne på seks timer og vind over ti meter i sekunder samt risiko for snefygning.

Det er tirsdag aften fortsat usikkert, hvor nordligt lavtrykket vil bevæge sig op over landet, og det har stor betydning for, hvor de største snemængder vil falde, og om den kan gå over i tøsne eller slud.

Tidligere tirsdag sendte DMI et forvarsel ud omkring snestorm. Det dækkede også Nordjylland.

Tirsdag aften står Nordjylland dog til at gå fri for snestorm. Der er i hvert fald hverken sendt risiko eller varsel ud for området fra DMI.

Den norske sikkerhedstjeneste (PST) vil lave sine egne undersøgelser i kølvandet på nyhederne om flere norske personers relationer til Jeffrey Epstein.

Det oplyser PST-chef Beate Gangås på et pressemøde tirsdag ifølge det norske medie NRK.

Hun siger, at det skal undersøges, om der kommer informationer frem, som ligger inden for PST’s ansvarsområde, men understreger, at ingen personer er mistænkt, og at ingen efterforskning er startet.

– Dette vil for eksempel kunne dreje sig om ulovlig deling af information eller håndtering af klassificeret information i strid med sikkerhedslovens bestemmelser, siger Gangås ifølge NRK.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB fortæller PST-chefen, at tjenesten vil indlede en efterforskning, hvis man finder oplysninger, der giver grund til det.

Målet med pressemødet var ifølge PST at orientere offentligheden om tjenestens livvagtsopgaver for den norske kongefamilie og norske embedsfolk.

Pressemødet kommer efter spørgsmål om, hvorvidt den norske kronprinsesse Mette-Marits forhold til Jeffrey Epstein har udgjort en sikkerhedstrussel mod det norske kongehus.

Adspurgt om, hvorvidt kongefamilien har taget sikkerheden alvorligt både på rejser og hjemme, siger Gangås ifølge NRK, at hun “ikke har nogen anden opfattelse af det, end at de er bevidste om sikkerheden”.

På pressemødet understreges desuden, at PST ikke er personlige rådgivere for de personer, som de står for sikkerheden for.

– Det er ikke sådan, at vi hverken overvåger myndighedspersonerne eller bestemmer, hvem de skal omgås. Vores perspektiv er sikkerhed, tæt beskyttelse og tryghed, siger Gangås ifølge NTB.

Den norske politienhed Økokrim har som følge af afsløringen af de norske Epstein-relationer indledt en efterforskning af den norske diplomat og hendes mand, Terje Rød-Larsen, der ligeledes er diplomat.

Begge optræder i Epstein-filerne.

Samtidig efterforsker Økokrim den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.

Det sker ligeledes på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne.

Det sidste kapitel i kampen om at få fingre i produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery er tilsyneladende ikke blevet skrevet endnu.

Tirsdag har Paramount forbedret sit købstilbud på selskabet, der på papiret allerede har en aftale med Netflix.

Det skriver førstnævnte i en selskabsmeddelelse.

I december lød Paramounts bud på 30 dollar per aktie, mens Netflix forinden havde budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde Paramounts oprindelige bud en samlet værdi af op imod 108,4 milliarder dollar – eller knap 680 milliarder kroner.

Nu vil Paramount derudover betale en såkaldt “ticking fee” på 0,25 dollar per aktie, der skal betales til aktionærerne, for hvert kvartal fra starten af 2027 og frem hvor handlen ikke er blevet lukket.

Reuters skriver, at den del potentielt vil koste Paramount 650 millioner dollar per kvartal.

Og så vil selskabet desuden betale en regning på 2,8 milliarder dollar, som det vil koste Warner Bros. Discovery at komme ud af aftalen med Netflix. Det beløb skal i så fald betales direkte til Netflix.

Warner Bros. Discovery, der blandt andet har streamingtjenesten HBO Max og tv-kanalen CNN under sig, satte formelt sig selv til salg i oktober sidste år.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

Ét selskab, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og ét med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Bestyrelsen i selskabet opfordrede i december aktionærerne til at afvise Paramounts oprindelige bud, med en begrundelse om at buddet var dårligere end aftalen med Netflix.

I samme ombæring lød det i et brev fra bestyrelsen, at man anså aftalen med Netflix for at være bindende.

Uanset om det ender med at være Netflix eller Paramount, der køber Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

En kvinde i 30’erne er tiltalt for at have smuglet en GPS-tracker med mikrofon ind under et fængselsbesøg hos drabsdømte Philip Westh.

Det viser et anklageskrift, som Se og Hør har fået aktindsigt i.

Da der er begæret navneforbud i sagen, oplyser mediet ikke nærmere om kvinden eller fængselsbesøget.

Mediet har været i kontakt med kvindens forsvarsadvokat, som ikke har nogen kommentarer, hvorfor det ikke vides, hvordan kvinden stiller sig over for anklagerne.

Kvinden er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 124 stk. 4, hvor strafferammen går op til tre måneders fængsel.

Ifølge mediet fremgår det af anklageskriftet, at anklagemyndigheden går efter fængselsstraf.

Det fremgår ikke, hvornår kvinden skal for retten og i hvilken byret.

Philip Patrick Westh blev i juni 2024 idømt livstid af Retten i Næstved. I første omgang ankede han, men han har siden droppet sin anke.

Han blev blandt andet dømt for at have dræbt den 17-årige Emilie Meng i 2016.

Emilie Meng forsvandt, da hun natten til 10. juli var på vej hjem fra Korsør Station efter at have været i byen med venner.

Juleaftensdag samme år blev hendes lig fundet i Regnemarks Bakker – næsten 60 kilometer fra Korsør Station.

Philip Patrick Westh var også tiltalt for voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af Emilie Meng, men retten fandt det kun bevist, at der var tale om forsøg herpå.

Han blev desuden dømt for en 27 timer lang frihedsberøvelse samt voldtægt af en 13-årig pige. Han blev også fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe pigen.

Pigen havde været ude med aviser og cyklede ved Kirkerup nær Slagelse, da hun bevidst blev påkørt af Philip Patrick Westh.

Efter 27 timer brød politiet ind i hans hus i Svenstrup ved Korsør.

Frihedsberøvelsen skete i april 2023 og var det, der førte til anholdelsen af gerningsmanden.

Under sagen erkendte han bortførelsen af og overgreb på pigen, men han nægtede sig skyldig i voldtægt og drabsforsøg.

Han blev også dømt for forsøg på langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig pige i 2022. Han overfaldt pigen, mens hun gik en tur ved sin efterskole i Sorø og talte i telefon med sin mor.

Pigen skreg op, og det lykkedes hende at undslippe ham.

NemKonto-systemet er ude af drift på grund af et strømnedbrud.

Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside digitaliser.dk, hvor man kan se driftsstatussen på forskellige offentlige it-løsninger.

– Det betyder, at myndigheder og private virksomheder ikke kan foretage betalinger eller lave kontoopslag i NemKonto-systemet, lyder det på hjemmesiden klokken 15.55.

Det fremgår ikke, hvor mange mennesker det berører.

Men det gælder alle borgere og virksomheder, der skal modtage betalinger fra offentlige myndigheder og private virksomheder gennem NemKonto.

Fejlen skyldes et strømnedbrud på et datacenter hos leverandøren.

Tirsdag eftermiddag arbejdes der på en løsning – der fremgår dog ikke en tidshorisont.

NemKonto er den konto, offentlige udbetalere bruger, når de overfører penge til en.

En 50-årig bilist strejfede en bygning og påkørte et springvand i Aalborg tirsdag eftermiddag efter et formodet ildebefindende.

Det skriver Nordjyllands Politi i en nyhed, hvor det fremgår, at politiet fik en anmeldelse om et færdselsuheld på Bispensgade i Aalborg klokken 14.56.

Bilen kom kørende med retning fra Vesterbro, hvorefter den stoppede efter påkørslen af et springvand i krydset ved Vesterå.

Ingen personer på gaden er kommet fysisk til skade i forbindelse med uheldet.

– Men har man oplevet noget, der var voldsomt, kan man kontakte Offerrådgivningen, skriver politiet.

Politiet arbejder tirsdag eftermiddag på at klarlægge de nærmere omstændigheder, men “det tyder på, at personen har fået et ildebefindende”.

Når undersøgelserne er tilendebragt, ventes politiet at melde mere ud.

En af de forurettede kvinder i sagen mod den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby vidnede tirsdag i retten i Oslo.

Her gjorde hun det klart, at hun sad i retssalen, selv om hun ikke havde lyst.

– I de seneste måneder har jeg taget meget afstand fra denne sag. Jeg har så lidt lyst til at være her, sagde hun ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Kvinden, der i medierne beskrives som Lofoten-kvinden, fortalte desuden, at den store medieopmærksomhed omkring sagen er svær.

– Man kan næsten ikke forlade huset uden at blive mindet om, hvad jeg går igennem. Og så er der frygten for, at mit navn bliver afsløret, sagde hun.

Høiby er anklaget for at have voldtaget Lofoten-kvinden, mens hun sov i oktober 2023.

Under retssagen fortalte kvinden, at de havde haft sex tre gange forinden, hvor der havde været samtykke, men at hun den fjerde gang var faldet i søvn og vågnet op til, at Høiby havde samleje med hende.

Hun beskrev, at hun “forsvandt fra sig selv”.

– Det er ikke noget, man ønsker at opleve. Det (at blive voldtaget, red.) har jo været mit største mareridt hele livet. Så jeg tror, at jeg lukkede øjnene for på en måde at undgå at være vidne til mit eget overgreb, sagde kvinden.

Hun fortalte desuden, at hun kun havde fortalt om hændelsen til få personer og forsøgt at fortrænge det.

Marius Borg Høiby svarede tirsdag i retten, at han ikke kunne huske situationen, men at han ikke kunne se noget problematisk i, hvad der blev beskrevet.

– Jeg er selv blevet vækket mange gange ved at blive taget på i lignende situationer, og jeg har aldrig syntes, at det har været andet end fryd og gammen.

– Jeg tænker ikke, at der er noget voldsomt galt i det, når man minutter forinden har haft sex, lød det fra Høiby.

Høiby er også tiltalt for at filme den forurettede uden hendes samtykke. Han nægter sig skyldig i både anklagen om voldtægt og at have filmet hende uden samtykke.

Han er tiltalt for i alt 38 lovovertrædelser i retssagen – deriblandt fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Sagen begyndte, da han i august 2024 blev anholdt og sigtet for vold mod en ung kvinde. Siden er anklagerne mod ham blevet flere og har sat det norske kongehus under pres.

NTB

Myndighederne fra den tyske by Göttingen ransagede torsdag i sidste uge 11 ejendomme i Tyskland og Schweiz for højreekstremistiske samleobjekter prydet med hagekors og billeder af nazilederen Adolf Hitler.

Det skriver de tyske medier dpa, DW og NDR tirsdag.

Samleobjekterne mistænkes for at være en del af et større netværk for salg af højreekstremistisk memorabilia.

Ransagningerne er en del af en koordineret opgave iværksat af de offentlige anklagere i Göttingen.

Senioranklager Andreas Buick har oplyst til det tyske medie DW, at der i sagen er seks mistænkte, heriblandt en 43-årig hovedmistænkt fra Göttingen.

Den 43-årige mand blev i første omgang tilbageholdt, men han er siden blevet løsladt fra varetægtsfængsling. Efter løsladelsen er han forpligtet til at forblive i Göttingen-distriktet, og myndighederne har konfiskeret hans pas.

Mediet oplyser ikke, hvornår den 43-årige mand blev løsladt.

De tyske myndigheder har konfiskeret cd’er og plader med højreorienteret musik samt souvenirs som tøj og klistermærker med blandt andet hagekors og billeder af Adolf Hitler.

Udover samleobjekter med nazistiske og generelt højreekstremistiske motiver har de tyske myndigheder også beslaglagt knojern og sprængstof, der ellers ville kræve særlig tilladelse at have.

De tyske myndigheder mistænker ifølge DW, at den 43-årige hovedmistænkte både har bestilt flere af objekterne udefra og produceret noget af det selv, inden det senere blev sat til salg.

Myndighederne har også beslaglagt flere genstande med logoet fra de forbudte højreekstremistiske og nynazistiske grupper Blood & Honour og Combat 18.

Den tyske regering forbød Blood & Honour i 2000 og kategoriserede den som en kriminel organisation. Combat 18 blev forbudt i januar 2020.

De seks mistænkte er også mistænkt for at overtræde våbenloven og for at handle med ulovlige dopingmidler og receptpligtig medicin, som de tyske efterforskere nu undersøger.

TV 2 vil stramme mediets retningslinjer for såkaldte erfarer-historier – nyheder bygget på unavngivne kilder.

Det siger Mads Bisgaard, der er ledende redaktionschef for politik og business på TV 2, til fagbladet Journalisten.

Det sker, i kølvandet på at mediet tidligere tirsdag gik i gult og breakede en nyhed om, at en overenskomst for omkring 200.000 statslige ansatte var på plads.

Det har mediet senere måttet rette – blandt andet efter at en af topforhandlerne har oplyst, at det ikke passer.

Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening og formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som forhandler på vegne af lønmodtagerne, oplyste tirsdag til Ritzau, at der ikke var en færdig aftale.

– Der er ikke en aftale, før vi er færdige, og vi forhandler stadig, sagde han omkring middag tirsdag.

Mads Bisgaard siger til Journalisten, at TV 2 i forvejen har retningslinjer for, hvordan erfarer-historier skal kvalitetssikres.

– De er ikke blevet overholdt i det her tilfælde. Nu strammer vi op på de i forvejen stramme retningslinjer. Vi kan ikke garantere, at det aldrig sker igen. Men jeg kan love, at vi tager det meget, meget seriøst, siger han til fagbladet.

TV 2 har præciseret på sin hjemmeside, hvor der nu står, at det tidligere er oplyst, at “aftalen var på plads, men dette er ikke korrekt. Det, vi kender til, er en række hovedelementer, der er på bordet”.

Hvis man får notifikationer – også kaldet push-beskeder – på sin telefon fra TV 2 på nyheder, har man formentlig fået én omkring nyheden i første omgang, da TV 2 erfarede det.

Men der kom ikke en ny notifikation, da TV 2 rettede historien, efter at det viste sig, at den ikke holdt vand.

Mads Bisgaard siger til Journalisten, at der er blevet foretaget en konkret vurdering af det vagthavende nyhedshold om, “at det ikke var nødvendigt”.

– Men retrospektivt set og ifølge mig er der gode argumenter for, at vi skulle have sendt en opfølgende push-besked ud, siger han.

Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke dommen til en 28-årig kvinde, som i januar blev dømt for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat (IS).

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Den 28-årige blev idømt fem års fængsel og fik en advarsel om udvisning af Retten i Aarhus i slutningen af januar.

Anklageren havde krævet, at kvinden fik seks års fængsel og skulle udvises for bestandig.

Det er også straffen, som anklagemyndigheden gerne vil have Vestre Landsret til at vurdere.

– Kvinden blev dømt efter anklageskriftet i sagen, og vi er naturligvis tilfredse med, at Retten i Aarhus har vurderet beviserne på samme måde, som vi har, men vi vil gerne have landsretten til at kigge på spørgsmålet om udmålingen af straffen og på spørgsmålet om udvisning, siger vicestatsadvokat Sine Cully i pressemeddelelsen.

28-årige Zahra Halane er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Hun rejste til Syrien i 2014 sammen med sin tvillingsøster.

Under retssagen i byretten argumenterede anklageren for, at hun var en slags “PR-agent” for den militante bevægelse.

Hun modtog også våbentræning fra IS, imens hun opholdt sig i Syrien.

Zahra Halane og hendes søn blev evakueret til Danmark fra al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien i oktober 2024.

Det var oprindeligt kun drengen, der er dansk statsborger, der blev tilbudt evakuering.

Zahra Halane var nemlig frataget sit danske statsborgerskab, mens hun sad i lejren.

Højesteret kom dog frem til, at det ville være uforeneligt med menneskerettighederne at tilbyde drengen evakuering uden sin mor.

Det vides endnu ikke, hvornår Vestre Landsret skal behandle sagen mod kvinden.

Zahra Halane er den femte af de såkaldte syrienmødre, der er dømt af de danske domstole.

Fire af kvinderne er blevet idømt fire års fængsel for at have fremmet den militante bevægelse ved at virke som husmødre, som tog sig af mand og børn og på den måde bidrog til at opretholde kalifatet.

En sjette kvinde blev frifundet af Retten på Frederiksberg for at have fremmet Islamisk Stat under to ophold i Syrien. Den dom er også blevet anket af anklagemyndigheden.

En tiårig pige med lyserødt hår og uden sko var tirsdag omkring klokken 13 gået fra Rosenkildevej i Slagelse og var ikke til at finde.

Men godt en time efter – klokken 14.16 – er pigen fundet i god behold i samme område.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet havde sendt patruljer og hundepatruljer ud til området, så hun kunne komme hjem i god behold, oplyste vagtchef Jesper Skotte, kort tid inden hun blev fundet.

Han oplyste, at pigen ikke har noget sprog og ikke er kognitivt alderssvarende.

EU-Parlamentet har tirsdag givet endeligt grønt lys til et ambitiøst mål om at reducere EU’s udledning af drivhusgasser inden 2040.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Ifølge AFP er det en vigtig milepæl i retning af EU’s mål om at blive CO2-neutral inden 2050.

Afstemningen i Bruxelles endte med 413 stemmer for og 226 stemmer imod.

Aftalen rummer en fleksibilitet, så der kan købes CO2-kreditter uden for EU’s 27 medlemslande for at hjælpe med at nå målet.

Der kræves nu endelig godkendelse fra EU’s medlemsstater, før aftalen er helt på plads, lyder det.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

Det er indført som kompromis i aftalen for at imødekomme bekymringer fra flere lande, herunder Italien.

Aktivistgrupper har beskyldt EU for blot at sende regningen til udlandet.

Den danske EU-parlamentariker Rasmus Nordqvist (SF) er efter aftalen tilfreds med, at der medfølger stramme kvalitetskrav og klare værn mod, at EU-landene “bare kan købe sig fri for ansvar”. Det skriver han i en mail til Ritzau.

– Det er afgørende, at klimakreditter ikke bliver en smutvej uden reelle reduktioner, lyder det.

Rasmus Nordqvist tilføjer, at det ikke er det mål, som han og de grønne partier i parlamentet kæmpede for, men at det er “det mindst dårlige resultat i den politiske virkelighed, vi står i”.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU’s langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

AFP

Fra anklagebænken i København fortæller en svensk teenager, at han aldrig nogensinde har taget del i planlægningen af et drab.

Den 16-årige dreng afviser også, at han kender til dæknavnene “The Godfather” og “Mr. Killer” på krypterede tjenester.

Aliasserne er centrale i sagen mod svenskeren, som tirsdag er indledt i Københavns Byret.

Her sidder drengen tiltalt for at spille en central rolle i forbindelse med tre drabsforsøg i løbet af få uger i sommeren 2024.

Han nægter sig skyldig.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at svenskeren har indtaget en rolle i et kriminelt netværk, som med våben og granater står bag attentatforsøgene.

Drengen skulle ifølge anklageskriftet have hyret unge lejemordere under de føromtalte dæknavne.

Den tiltalte har imidlertid aldrig været medlem af et kriminelt netværk, lyder drengens forklaring, der oversættes til dansk via en tolk.

– Jeg har aldrig prøvet at få mennesker til at begå et mord. Jeg har ikke været involveret i noget skyderi eller nogen sprængning i Danmark, siger drengen foran nævningetinget.

Han sidder roligt i en stol i retslokalet med hænderne i skødet. Han er iført et grønt joggingsæt og har kort, mørkt hår.

Hans mor er kurder, mens faren er fra Serbien, forklarer den tiltalte og understreger, at han er født i Sverige.

Ifølge anklageskriftet har han lovet store pengebeløb til de personer, der skulle udføre drabene, og hjulpet dem med at komme til Danmark.

Et af sagens forhold handler om, at det var planen, at folk fra Loyal to Familia (LTF) skulle skydes ved Super Kiosken på Amager.

Senere var der ifølge anklagemyndigheden planlagt en likvidering af en mand med en LTF-tatovering på Nørrebro i København. Ingen blev dræbt.

Svenskeren er blevet udleveret til Danmark fra Sverige, hvor han tidligere er blevet dømt for medvirken til drabsforsøg.

I perioden for drabsforsøgene på dansk jord boede drengen i Alicante i Spanien sammen med sin far. Det var her, at han blev anholdt i november 2024.

Da anklageren spørger ham ind til, hvad han lavede i Spanien inden anholdelsen, svarer han, at han spillede en del PlayStation.

Han foretog sig således “ikke noget særligt”, mens han ventede på at få en plads på en skole. Teenageren arbejdede ikke “officielt”, lyder det videre.

Han kender til beskedtjenesten Telegram, hvor han har haft en konto.

Han har også oprettet forskellige konti på tjenesten Signal, men uden nogensinde at have brugt dem selv.

Forklaringen er, at han mod betaling har skaffet krypterede telefoner til folk, som gerne ville have en konto.

– Jeg har sikkert begået noget småkriminalitet, men ikke noget, jeg er tiltalt for, siger teenageren.

Retssagen ventes at blive afgjort i marts.

Ti mænd er blevet varetægtsfængslet i Portugal i en sag om smugling af kokain, som har forbindelse til Danmark.

Det fortæller specialanklager Trine Schjødt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det var Københavns Politi, som i sidste uge i en pressemeddelelse kunne fortælle om efterforskningen i sagen, hvor en kvinde også er varetægtsfængslet i Danmark.

Samlet drejer sagen sig ifølge myndighederne om indsmugling af 1,3 ton kokain.

De anholdte i Portugal blev alle anholdt på og omkring et skib, som havde lagt til kaj i det sydlige Portugal i byen Portimão.

– En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands Politi, førte os på sporet af kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa. Der er gennemført en stor, koordineret indsats på tværs af politi- og landegrænser, som vi er meget stolte af, udtalte politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i pressemeddelelsen.

Politiet har desuden foretaget ransagninger på 21 adresser i Danmark i forbindelse med sagen.

Mændene i Portugal har forskellige nationaliteter, men politiet har tidligere oplyst, at mindst en af dem menes at have relationer til en dansk rocker- eller bandegruppering.

Ifølge specialanklager Trine Schjødt er de blevet varetægtsfængslet i seks måneder.

Kvinden i Danmark er blevet varetægtsfængslet frem til 5. marts. Hun kærede sin fængsling til Vestre Landsret, som har stadfæstet afgørelsen.

Dansk politi har samarbejdet med både portugisisk og spansk politi i sagen.

Hos portugisisk politi har sagen fået tilnavnet “Operation Valhalla.”

Mads Helios fra Københavns Politi har tidligere fortalt til Politiken, at sagen i Danmark er forankret hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Men det skal på et senere tidspunkt afgøres, hvorvidt retssagen skal føres i Danmark eller Portugal.

Musikstreamingtjenesten Spotify har i løbet af 2025 øget antallet af betalende abonnenter og dermed også øget sin omsætning.

I årets fjerde kvartal omsatte Spotify for 4,5 milliarder euro, svarende til knap 34 milliarder kroner.

Det viser Spotifys regnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Omsætningen i fjerde kvartal er dermed vokset syv procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Antallet af betalende abonnenter er ifølge regnskabet vokset med ti procent på et år og lå i fjerde kvartal på 290 millioner.

Hertil kommer de brugere, som ikke betaler for et abonnement. Det bringer det samlede antal aktive brugere op på 751 millioner om måneden i fjerde kvartal 2025.

Spotifys driftsindtjening endte i kvartalet på 701 millioner euro, hvilket er 47 procent mere end i fjerde kvartal 2024.

Alex Norström, som er den ene af Spotifys to topchefer, fremhæver i forbindelse med regnskabet, at året sluttede godt.

– Vi afsluttede det, som vi kaldte året for accelereret eksekvering med endnu et solidt kvartal og leverede en stærk afslutning på 2025, siger han i en pressemeddelelse.

– Det er utroligt at tænke på, at vi nu tjener over trekvart milliard mennesker verden over, lyder det videre.

Spotifys omsætning består af indtægter fra betalende abonnenter og reklamer.

Når man ikke betaler for et abonnement, er der reklamer på tjenesten.

Mens omsætningen fra de betalende abonnenter stiger, går det den anden vej med reklameindtægterne.

Her er omsætningen faldet med fire procent over et år til 518 millioner euro i fjerde kvartal.

Spotify udbetaler hvert år omkring to tredjedele af omsætningen til rettighedshavere til den musik eller andet, der bliver afspillet på tjenesten.

Rettighedshaverne kan både være selve kunstneren, men det kan også være et pladeselskab eller en distributør.

Rettighedshavere får hver måned udbetalt en andel af den samlede pulje, som svarer til deres andel af det samlede antal afspilninger.

I 2025 har Spotify udbetalt over 11 milliarder dollar til musikindustrien, har selskabet tidligere oplyst. Det svarer til knap 70 milliarder kroner.

Det er ikke kun musik, man kan lytte til på Spotify, men også andet lydindhold som podcasts og lydbøger.

Spotify blev grundlagt i Sverige i 2006 af Daniel Ek og Martin Lorentzon.

Daniel Ek trådte tilbage som administrerende direktør i efteråret 2025. I dag er han bestyrelsesformand for selskabet.

Fransk politi søger vidner i en sag, hvor en mand er tiltalt for voldtægt og andre seksuelle overgreb mod 89 mindreårige.

Det oplyser en fransk anklagemyndighed i byen Grenoble tirsdag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den 79-årige mand blev tiltalt tilbage i 2024, men anklageren offentliggør nu sagen for at appellere til, at vidner og andre potentielle ofre træder frem, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er manden tidligere underviser. Han har blandt andet virket som instruktør i udforskning af huler og som fransklærer.

Overgrebene er ifølge de franske myndigheder begået mellem 1967 og 2022.

I alt er 89 ofre blevet identificeret baseret på materiale, som manden har samlet på en USB-nøgle. Ofrene skal være børn og unge mellem 13 og 17 år, skriver avisen Le Monde.

Den 79-årige mand blev i 2024 anmeldt af hans nevø, der havde fundet USB-nøglen, rapporterer det franske medie BFMTV.

De formodede forbrydelser skulle være begået i Frankrig, Tyskland, Schweiz, Marokko, Niger, Algeriet, Filippinerne, Indien, Colombia og Ny Kaledonien, der er et fransk oversøisk territorium.

Under efterforskningen har den 79-årige tidligere underviser desuden tilstået at have kvalt sin uhelbredeligt syge mor med en pude i 1970’erne og derefter sin ældre tante i 1990’erne.

Det oplyser anklager i Grenoble Etienne Manteaux ifølge Le Monde.

Tanten var ifølge AFP 92 år på det givne tidspunkt.

I en form for memoirer har manden skrevet, at han har “dræbt to mennesker”, fortæller Manteaux.

Tirsdag har der været afholdt et pressemøde i den franske by, hvor politiet har opfordret vidner og andre eventuelle ofre til at vidne mod den tiltalte overgrebsmand, skriver avisen.

Manden, der er født i 1946, har siddet varetægtsfængslet siden 2024, skriver AFP.