Efter en melding om knivstikkeri er myndighederne rykket ud til et område nord for Slagelse.
Det oplyser politiet på det sociale medie X fredag eftermiddag. Der er afspærringer ved Nykøbing Landevej, fremgår det.
Ifølge TV2 Øst kom også en lægehelikopter og ambulance til stede, og et øjenvidne har ifølge tv-stationen oplyst, at tre personer er i politiets varetægt.
En kvinde trådte til og gav som det første af flere vidner livreddende førstehjælp til et knivoffer, som torsdag blev stukket ned ved Hovedbanegården i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi fredag i sin døgnrapport, der blandt andet beskriver episoden i detaljer.
Det var klokken 16.42 torsdag, at politiet modtog en anmeldelse om knivstikkeri på M.P. Bruuns Gade i Aarhus. Fra gaden er der nedgange til de perroner, som hører til Aarhus Hovedbanegård.
Da politiet ankom til stedet blev politifolkene af vidner på stedet peget i retning af den formodede gerningsmand, som havde sat sig ind i et tog.
Offeret – en 23-årig mand – fik på gerningsstedet livreddende førstehjælp efter at være blevet stukket i halsen. Ifølge politiet var et kvindeligt vidne den første til at komme knivofferet til undsætning, men andre vidner bidrog også.
Siden ankom redningsmandskab til stedet og overtog behandlingen af manden, som blev bragt i ambulance til hospitalet.
Ifølge Østjyllands Politi var hans tilstand i første omgang at betegne som alvorlig, og fredag formiddag blev hans tilstand betegnet som kritisk, omend offeret var stabiliseret og umiddelbart uden for livsfare.
Den formodede gerningsmand, en 41-årig mand, blev anholdt klokken 16.51 og var ifølge politiet i besiddelse af en kniv.
Manden er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her har han ifølge Østjyllands Politi nægtet sig skyldig i den rejste sigtelse, som er en sigtelse for forsøg på manddrab.
Dommeren besluttede efter fredagens retsmøde, at den 41-årige skal varetægtsfængsles i foreløbig fire uger, mens politiet efterforsker sagen.
Ifølge Østjyllands Politi har manden umiddelbart accepteret den afgørelse og vil efter alt at dømme ikke kære den til Vestre Landsret.
Oversvømmelser i det centrale Nigeria har kostet mindst 117 mennesker livet.
Det oplyser en talsperson for katastrofemyndigheden i den nordlige delstat Niger ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.
En anden talsmand fra Nigerias statslige krisemyndighed Sema sagde tidligere fredag, at dødstallet er “stigende”.
Der er blevet meldt om voldsomme oversvømmelser i blandt andet byen Mokwa, som ligger i delstaten Niger.
Her er over 50 huse blevet ført med af vandmasserne.
Det er endnu sparsomt med oplysninger fra det berørte område.
Årets regntid i Nigeria er blot ved at begynde. Den varer normalt omkring seks måneder. Forskere advarer om, at klimaforandringer allerede nu medfører mere ekstreme vejrmønstre.
Oversvømmelser skaber hyppigt store problemer i Nigeria, hvor mange hvert år mister livet på grund af voldsomme regnskyl og dårlig infrastruktur.
Problemerne består blandt andet i utilstrækkelig afledning af regnvand, hjem tæt på vandveje og affald, der bliver dumpet i kanaler og afløb.
2024 var et af de værste oversvømmelsesår i årtier i Nigeria.
Over 1200 mistede livet, og 1,2 millioner mennesker blev fordrevet. Store dele af landet blev påvirket.
AFP
Politiet har anholdt og sigtet en 36-årig mand for flere forhold om vold og voldtægt.
Manden blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg og er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til Ritzau, at manden er sigtet for i alt syv forhold, der er begået i perioden fra 2022 til i år.
Det er forhold, der er begået på adresser i både Haderslev og Aabenraa, og der er to forurettede i sagen. Det er kvinder, der begge har en relation til den sigtede.
To af forholdene drejer sig om voldtægt. Yderligere to drejer sig om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Manden er også sigtet for forhold, der drejer sig om henholdsvis vold, psykisk vold og grov vold.
Anklagemyndigheden anmodede ved grundlovsforhøret retten om at holde retsmødet holdt for såkaldt lukkede døre.
Det ønske efterkom dommeren, og derfor kan offentligheden ikke få oplysninger om sagens detaljer, ud over hvad den anklagede er sigtet for-
Clara Tauson er færdig ved French Open.
Fredag tabte danskeren i to sæt til Amanda Anisimova i tredje runde, mens solen bragede ned over bane 14 på Roland Garros-anlægget.
7-6, 6-4 vandt den 23-årige amerikaner efter en afvekslende dyst på omkring to timer.
Med sin exit i tredje runde matchede Tauson ikke helt sidste års resultat i French Open, hvor hun nåede fjerde runde, hvilket fortsat er hendes bedste resultat i en grand slam-turnering.
På papiret var dysten mod Anisimova på forhånd vurderet meget lige. Amerikaneren er nummer 16 på verdensranglisten, Tauson er nummer 22, og begge har vundet tre turneringer.
Amerikaneren var dog smal favorit, og det var også små forskelle, der blev afgørende. Statistisk var Anisimova således lidt bedre end Tauson på stort set alle parametre.
Det begyndte ellers ganske fremragende for danskeren, der straffede flere amerikanske fejl og brød til 1-0 på sit første forsøg.
I et tæt og intenst første sæt brød Anisimova tilbage til 3-3 og overlevede herefter adskillige breakbolde i det følgende parti, hvorfor kampen syntes at være tippet over til amerikansk fordel.
Men da en sætbold røg i nettet ved 5-4, kom Tauson tilbage og fremtvang via sin stærke serv en tiebreak. Her blev det dog hurtigt 5-0 til Anisimova, og det blev for stort et forspring at indhente, selv om Tauson svarede godt igen.
Anisimova tog momentum med til andet sæt, hvor Tauson blev presset hårdt i sin serv, og da der blev brudt til 2-1, lignede det en amerikansk sejr.
Igen tippede kampen dog. Anisimova fik behandling af sin hånd og virkede hæmmet, hvorfor Tauson udlignede og fik fornyet håb.
Som flere gange tidligere manglede det sidste dog for danskeren, der igen mistede sit tag i kampen, da tingene skulle afgøres. Anisimova brød til 5-4 og servede herefter sikkert kampen hjem.
I fjerde runde skal amerikaneren op mod verdensetteren Aryna Sabalenka, som fredag gjorde kort proces mod serbiske Olga Danilovic. 6-3, 6-2 vandt belaruseren.
Frankrig vil forbyde rygning på strande, i parker, uden for skoler og andre steder fra juli.
Det oplyser regeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.
– Når der er børn, så skal tobakken forsvinde, siger sundheds- og familieminister Catherine Vautrin i et interview med avisen Ouest-France sent torsdag.
– Fra 1. juli bliver strande, offentlige parker og haver, skoleområder, busskure og sportsanlæg røgfri over hele Frankrig.
– Rygning vil derfor blive forbudt der – for at beskytte vores børn, siger hun.
Borde uden for caféerne bliver undtaget. Forbuddet vil heller ikke gælde for e-cigaretter.
Vautrin siger, at rygning dræber omkring 200 personer dagligt i Frankrig.
Reuters
Den britiske skuespiller og komiker Russell Brand har ved en domstol i London fredag erklæret sig ikke skyldig i anklager om voldtægt og seksuelle overgreb mod flere kvinder.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Brand står tiltalt for to tilfælde af voldtægt samt flere seksuelle overgreb.
Anklagerne omhandler overgreb mod fire kvinder i perioden 1999 til 2005.
Sagen mod Brand ventes at begynde i juni 2026.
Fredag i retten talte han kun for at bekræfte sit navn og nægte sig skyldig i de fem tiltalepunkter, skriver Reuters.
Han har løbende nægtet sig skyldig i anklagerne og afvist, at der skulle være tale om sex uden samtykke.
Brand er skuespiller, komiker og har generelt været en fremtrædende personlighed inden for særligt britisk tv og radio.
Han har også været med i flere Hollywood-film – blandt andet “Forgetting Sarah Marshall” og “Get Him to the Greek”.
Brand er gået fra at være en mainstreamberømthed til på sociale medier hyppigt at dele videoer om konspirationsteoretiske emner med sine millioner af følgere.
De anklager, som han fredag nægtede sig skyldig i, udspringer af en politiefterforskning af beskyldninger, der blev rettet mod ham i en dokumentar på den britiske Channel 4.
I en video på det sociale medie X sagde Brand i april, at han var “taknemmelig” for muligheden for at forsvare sig selv.
– Jeg var et fjols, før jeg levede i Herrens lys. Jeg var afhængig af stoffer, sex og en tåbe, men jeg var aldrig en voldtægtsmand. Jeg har aldrig taget del i aktiviteter uden samtykke, siger han i videoen.
25 mennesker skal for en undersøgelsesdommer i Frankrig fredag for forsøg på at bortføre en rig kryptoforretningsmands datter.
Det oplyser en domstol i Paris ifølge nyhedsbureauet Reuters efter en række forsøg på bortførelser af kryptovalutaforretningsfolk og deres familier.
De 25 personer mistænkes også for at være del af en kriminel sammensværgelse.
Tidligere på ugen kom det frem, at fransk politi havde anholdt over 20 mennesker i flere sager, hvor personer har forsøgt kryptokidnapninger i både Nantes og Paris.
På sociale medier er der blevet delt en video, der viser forsøget på en bortførelse i Paris.
Her kan man se maskerede personer klædt i sort, der forsøger at overmande to andre personer.
Imens venter en varevogn tæt på.
På et tidspunkt griber forbipasserende ind, og de maskerede personer opgiver kidnapningsforsøget.
Der var ifølge Reuters tale om det tredje angreb på folk i kryptomiljøet og deres familier i de seneste måneder.
Den mislykkede bortførelse i Paris var ifølge nyhedsbureauet AFP rettet mod familien til Pierre Noizat, som er medstifter af og direktør for den franske kryptoplatform Paymium.
Det var hans gravide datter og barnebarn, der blev forsøgt bortført.
I Nantes nåede politiet at gribe ind, inden angrebet blev udført, har politikilder oplyst til det britiske medie BBC.
De mange sager har ført til bekymring for sikkerheden for kryptoforretningsmændene, der ret hurtigt har fået opbygget store formuer.
Udviklingen fik tidligere på måneden den franske indenrigsminister, Bruno Retailleau, til at holde krisemøde med ledere inden for kryptobranchen.
Ministeriet har meddelt, at sikkerheden vil blive øget for forretningsmændene.
Skønt de fleste på denne årstid ikke længere tænker på tilisede forruder og frostkolde biler, så fik 12 bilister i denne uge en påmindelse om, at man som bilist i vinterperioden skal huske at holde udsynet klart.
De 12 blev tidligere i denne uge idømt hver en bøde på 2500 kroner, fordi de på forskellige dage i løbet af vinteren ikke havde sørget for at fjerne is fra forruden, inden de satte sig bag rattet og kørte af sted.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag på det sociale medie X.
Ud over bøden fik de 12 frakendt retten til at køre bil i tre år. Der var for de flestes vedkommende imidlertid tale om en betinget frakendelse, og det betyder, at de kan få lov til at fortsætte med at køre bil, hvis de består en ny køreprøve.
En 48-årig mand fra Hvidovre, som den 17. februar blev kontrolleret af politiet på Brostykkevej ud for Avedøre Skole, blev dog frakendt førerretten ubetinget, da han tidligere har været på kant med færdselsloven.
Ud over sagen mod den 48-årige blev en 47-årig kvinde også dømt for at have kørt ved Avedøre Skole uden tilstrækkeligt udsyn af forruden. De øvrige sager stammer fra kontroller i Ishøj, Ballerup, Taastrup, Vallensbæk, Albertslund og Rødovre.
– Det er farligt for andre medtrafikanter, hvis man kører rundt i trafikken med nedsat udsyn, og det udløser en mærkbar staf, siger anklagerfuldmægtig Freja Rasmussen fra Københavns Vestegns Politi på X.
Det står skidt til med bestanden af marsvin, der er den eneste hvalart, som yngler i danske farvande.
På ti år er bestanden af marsvin i de indre danske farvande mere end halveret.
Det viser et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – ved Aarhus Universitet ifølge centrets hjemmeside.
De seneste tal, der er fra 2022, viser, at bestanden af marsvin i Storebælt, Lillebælt, Kattegat og den vestlige del af Østersøen er mere end halveret fra 2012 til 2022.
Bestanden er dykket fra cirka 40.000 marsvin til cirka 14.400 individer ifølge optællingen, der er sket fra fly og skib.
Situationen er ifølge notatet så alvorlig, at den mellemstatslige organisation Helcom (Helsinki Kommissionen, red.), der arbejder for at beskytte Østersøens havmiljø, vil opgradere sin rødlistevurdering for marsvin fra “sårbar” til “truet” ved næste opdatering.
Baggrunden for marsvinenes tilbagegang er flere forskellige faktorer, forklarer sektionsleder ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet Signe Sveegaard.
– Det hænger jo sammen med det generelle billede, vi har set i de indre danske farvande med meget høje iltsvindsniveauer.
– Samtidig er der stort set ingen torsk og sild tilbage, som er hovedbestanddelen af voksne marsvins føde.
– Dertil kommer bifangst af marsvin, hvor vi ved, at op mod 1000 marsvin om året er gået i fiskeres net, siger hun til Ritzau.
Men forskeren vurderer, at udviklingen kan vendes, hvis der sættes ind med de rette værktøjer.
Det kan ske, ved at man forbedrer marsvinenes forhold i udvalgte områder ved Lillebælt og Flensborg Fjord, hvor der fortsat er føde at hente for havpattedyret.
Forbedringerne kan ifølge notatet ske ved at genskabe stenrev, der kan give nye levesteder for de byttedyr, som marsvin lever af – eksempelvis sild og torsk.
Det kan også ske, ved at man indfører regler om fartbegrænsning og mindre støj for skibstrafikken.
Støj og forstyrrelser fra skibsfart påvirker marsvinebestanden negativt, fremgår det af notatet.
Det anbefales derfor, at alle fartøjer i området ved Naturpark Lillebælt mellem Sydøstjylland og Fyn sænker farten til maksimalt fem knob.
– Jeg har arbejdet med marsvin i nu 20 år og har kun set bestanden gå tilbage.
– Det at få havmiljøet gjort sundt igen og få genetableret fiskebestandene er helt essentielt, siger Signe Sveegaard.
Den næste optælling af marsvin i de indre danske farvande vil finde sted i 2027 eller 2028.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) erklærer sig i en skriftlig kommentar “enig med eksperterne i, at vi alt for længe har drevet rovdrift på vores havmiljø og marsvinenes hjem”.
Det kan der stadig blive rettet op på, lyder det.
Heunicke henviser til en politisk aftale fra 2024 om en havnaturfond. Med den blev der afsat 500 millioner kroner til genopretning af den danske havnatur frem mod 2030.
Ministeren henviser også til, at regeringen har foreslået at forbyde bundtrawl i Lillebælt, hvor bestanden af marsvin er særlig tæt.
En 41-årig mand bliver sigtet for drabsforsøg efter et knivstikkeri på Aarhus Hovedbanegård torsdag. Manden fremstilles fredag i grundlovsforhør, oplyser Østjyllands Politi på X.
Den 41-årige blev anholdt torsdag, umiddelbart efter at en 23-årig mand blev stukket i halsen. Knivstikkeriet blev begået på en perron og anmeldt klokken 16.42.
Den 41-årige mand bliver fredag klokken 10 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor anklagemyndigheden vil gå efter at få ham varetægtsfængslet.
Sidst på eftermiddagen torsdag oplyste Østjyllands Politi, at togdriften på strækningen mellem Skanderborg og Langå var indstillet på grund af knivstikkeriet.
Politiet oplyste samtidig, at en person var kørt til behandling på skadestuen.
Østjyllands Politi har ikke oplyst, hvorledes den 41-årige mand stiller sig til sigtelsen for drabsforsøg.
Et voksende antal seniorer over 60 år startede i et nyt job i 2024 sammenlignet med året før.
Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ifølge interesseorganisationen Lederne.
49.549 personer i den aldersgruppe startede i et nyt job sidste år, hvilket svarer til en stigning på knap 3000.
Ifølge organisationen er det tal ikke set højere siden 2009, hvor man startede med at føre statistik på området.
Omvendt faldt antallet af personer i aldersgruppen 18-59 år, der startede et nyt job i samme periode.
– Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er de mest erfarne på arbejdsmarkedet, der oplever fremgang, mens andre aldersgrupper går tilbage, siger Kim Møller Laursen, der er beskæftigelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.
– Det understreger, at seniorer i stigende grad ses som en attraktiv arbejdskraft.
Tidligere opgørelser har vist, at flere har valgt at sætte pensionstilværelsen delvist på pause for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Det er blandt andet takket være dem, som har et job ved siden af pensionistlivet, at beskæftigelsen er blevet sendt op i et niveau, der ikke tidligere er set.
Hos pensionskassen PFA er der blevet talt om en decideret kulturændring på det danske arbejdsmarked de senere år.
Jesper Brask Fischer, der er PFA’s velfærds- og seniorchef, sagde tidligere på året, at ændringen ikke kun handler om indkomst.
– Det handler også om, at et arbejde giver os en identitet og noget struktur, lød det.
Ifølge Kim Møller Laursen fra Lederne er udviklingen for seniorerne med til at aflive en myte om, at arbejdslivet slutter, når man runder 60 år.
– Tværtimod er seniorerne blevet langt mere jobmobile, hvilket stemmer godt overens med et arbejdsmarked under konstant forandring, siger han.
Georgisk politi har anholdt den fremtrædende oppositionspolitiker Nika Melia – den anden anholdelse af sin slags på lidt mere end en uge.
Det oplyser politikerens parti, Koalitionen for Forandring, som er Georgiens største oppositionsgruppe.
Der er meldinger om, at han beskyldes for fornærmelser mod politibetjente.
Sidste uge blev Zurab Japaridze, som også er blandt lederne af Koalitionen for Forandring, varetægtsfængslet på ubestemt tid.
Japaridze havde nægtet at møde op til en parlamentarisk undersøgelse af påståede forbrydelser under den tidligere præsident Mikheil Saakasjvili. De skal være sket i perioden mellem 2004 og 2012.
Også Melia er indblandet i sagen om påståede forbrydelser under Saakasjvili, skriver nyhedsbureauet AFP. Han risikerer op til et års fængsel.
Hans advokat Giorgi Kondakhashvili siger, at han blev stoppet af en patrulje, hvorefter flere betjente “anholdt ham og tog ham med uden forklaring”.
Georgien blev tidligere regnet som en af de mest provestlige og demokratiske postsovjetiske stater.
Men regeringspartiet Georgisk Drøm beskyldes nu af kritikere for at trække landet i en mere autoritær og prorussisk retning.
Partiet har været ved magten siden 2012 og vandt også, da der i oktober 2024 blev afholdt parlamentsvalg i en meget polariseret atmosfære.
Oppositionen har efterfølgende beskyldt Georgiens Drøm for valgsvindel, og der udbrød store demonstrationer.
Den tilspidsede politiske situation skyldes også i høj grad EU-spørgsmålet.
I november sagde den georgiske regering, at den ønskede at suspendere tiltrædelsesprocessen om at blive et EU-medlemsland indtil slutningen af 2028.
Georgien søgte ellers om EU-medlemskab i marts 2022 og fik status som kandidatland i december 2023, men processen var allerede blevet sat på pause fra EU’s side, da Georgien selv suspenderede den.
Reuters
Flere end hver anden socialrådgiver på børne- og familieområdet oplever, at de ikke kan leve op til kravene i barnets lov.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening.
54 procent af socialrådgiverne vurderer, at deres arbejdsplads mangler ressourcer til at opfylde kravene i barnets lov, mens 16 procent mener, at de nuværende ressourcer er tilstrækkelige.
Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024. Formålet med loven er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de får den rette hjælp i tide.
– Med barnets lov har politikerne bygget en flot flyvemaskine, men de har både glemt at fylde brændstof på motoren og ansætte nok personale, siger Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, i en pressemeddelelse.
– Socialrådgiverne gør virkelig deres bedste, men det er svært at give loven den nødvendige luft under vingerne, når der mangler ressourcer. Derfor kommer vi nu med et nødråb til politikerne, tilføjer hun.
Det bekymrer eksperter, som DR har talt med, at socialrådgiverne mangler tid og ressourcer til at leve op til barnets lov.
– Det koster på barnets udvikling og trivsel. Det koster på familiens trivsel. Det koster for hele samfundet, siger Hanne Hartoft, forsker i socialret på Aalborg Universitet, til DR.
Tallene i undersøgelsen baserer sig på besvarelser fra godt 1100 socialrådgivere, som arbejder på børne- og familieområdet i en myndighedsrolle.
Undersøgelsen viser også, at 70 procent af socialrådgiverne mener, at barnets lov har styrket inddragelsen af børn og unge. Det var ét af politikernes ønsker med den nye lov.
Ifølge Dansk Socialrådgiverforening bør kommunerne prioritere flere ressourcer til at implementere barnets lov.
Derudover skal kommunerne fastsætte en øvre grænse for antallet af børn og unge, som hver socialrådgiver kan have ansvaret for, mener fagforeningen.
Kommunernes Landsforening siger til DR, at man er opmærksomme på, at socialrådgiverne er pressede.
De europæiske lande bør “styrke den fælles position” mod Israel, hvis ikke Israel hurtigt reagerer på den humanitære situation i Gaza.
Sådan lyder det fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fredag morgen under et besøg i Singapore, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det internationale pres på Israel er den seneste tid vokset, da der fra flere sider meldes om et katastrofalt niveau af fødevareusikkerhed i Gazastriben.
Hvis ikke der “inden for de næste timer og dage” kommer en passende reaktion på den humanitære situation i området, bliver Europa nødt til at “styrke den fælles position”, siger Macron.
Det vil blandt andet betyde, at man må droppe antagelser om, at menneskerettighederne bliver respekteret, og at der anvendes sanktioner, lyder det.
Macron siger samtidig, at en betinget anerkendelse af en palæstinensisk stat “ikke kun er en moralsk pligt, men en politisk nødvendighed”.
Flere EU-lande – heriblandt Irland, Sverige, Spanien, Norge og Slovenien – anerkender staten Palæstina. Danmark gør ikke.
I sidste måned sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig måske allerede i juni vil anerkende en palæstinensisk stat.
Blandt andet FN har advaret om en humanitær katastrofe i Gaza.
Macron rejser i øjeblikket i Sydøstasien og har tidligere på ugen besøgt Vietnam og Indonesien.
Da han var i Jakarta, som er Indonesiens hovedstad, udsendte han sammen med den indonesiske præsident, Prabowo Subianto, en udtalelse om Gaza.
Her fordømte de to ledere Israels planer om at kontrollere hele Gaza, når landets militæroffensiv i området er slut. De fordømte desuden ethvert forsøg på “med tvang at flytte den palæstinensiske befolkning fra deres hjemland”.
Arkæologer har gravet sig frem til resterne af en næsten 3000 år gammel maya-by i det nordlige Guatemala.
Det oplyser landets kulturministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.
Blandt andet rester af pyramider og monumenter peger på, at der har været tale om et ceremonielt vigtigt sted, lyder det.
Byen har fået navnet Los Abuelos, som på dansk kan oversættes til “bedsteforældrene”.
I området er der nemlig blevet fundet to menneskeformede skulpturer, som menes at repræsentere et forfædrepar.
Resterne af byen er blevet fundet i Petén, som ligger i den nordlige del af landet.
Mayabefolkningen kan dateres tilbage til 2000 år før vores tidsregning.
Den havde sin største udbredelse mellem år 400 og 900 i områder, der i dag dækker både det sydlige Mexico og Guatemala og dele af Belize, El Salvador og Honduras.
Ifølge kulturministeriet har Los Abuelos ligget omkring 21 kilometer fra Uaxactun, der ligeledes var en maya-by, og som i dag er et område af stor arkæologisk betydning, skriver The Guardian.
Det menes, at byen har været “en af de ældste og vigtigste ceremonielle områder” for Mayabefolkningen i Petén.
“Området fremstår med en bemærkelsesværdig arkitektonisk planlægning” med pyramider og monumenter “formet med unik ikonografi fra området”, siger kulturministeriet.
Byen har dækket et område på omkring 16 kvadratkilometer, og bag opdagelsen står guatemalanske og slovakiske arkæologer.
Tidligere har området kun været lidt udforsket, skriver The Guardian.
I nærheden af resterne af byen har man også fundet en 33 meter høj pyramide med vægmalerier og “et unikt kanalsystem”, lyder det fra ministeriet.
Omkring 23 kilometer fra Uaxactun ligger Tikal, som er Guatemalas primære arkæologiske område og en af landets største turistattraktioner.
Finalen i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, bliver endnu en gang et opgør mellem Edmonton Oilers og Florida Panthers.
Finalen er en gentagelse af sidste års finale, hvor Florida Panthers endte som mester.
Edmonton Oilers sikrede sig en plads i dette års finale, da holdet natten til fredag på udebane slog Dallas Stars med 6-3.
Med udesejren vandt det canadiske hold semifinalen-duellen mod Dallas Stars efter fem indbyrdes møder. Det blev til fire sejre til Edmonton Oilers og en enkelt til Dallas Stars.
Natten til torsdag spillede de regerende mestre fra Florida Panthers sig i NHL-finalen efter en samlet sejr over Carolina Hurricanes med den danske keeper, Frederik Andersen, på holdet.
En ældre cyklist er død i en trafikulykke i Humlum nord for Struer.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
– En cyklist på 88 år vælger af uransagelige årsager at krydse kørebanen. Hun bliver ramt af en personbil, siger vagtchef Jan Nørrum fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden blev dræbt på stedet, oplyser politiet.
Ulykken skete allerede onsdag aften, da cyklisten forsøgte at krydse Remmerstrandvej.
Politi og redningsmandskab blev kaldt til ulykkesstedet klokken 20.37, oplyser vagtchefen.
De pårørende er underrettet.
En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet. Cyklen og bilen er fragtet til Aalborg for nærmere undersøgelser.
Kina har fredag underskrevet en konvention om etablering af et internationalt mæglingsorgan i Hongkong, som Kina håber vil være på niveau med Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.
Ceremonien, hvor konventionen blev underskrevet, blev ledet af Kinas udenrigsminister Wang Yi.
Her lød det, at de sager, som organet vil behandle, omfatter uoverensstemmelser mellem lande, mellem lande og statsborgere fra et andet land, og mellem private internationale organisationer.
Hongkongs politiske leder, John Lee, sagde tidligere på ugen, at mæglingsorganet har til formål at fastslå Hongkongs tilstedeværelse som et centrum for uoverensstemmelser mellem lande.
Her tilføjede han, at organet vil være på niveau med ICJ og Den Faste Voldgiftsret i Haag.
Indonesien, Pakistan, Laos, Cambodja og Serbien var blandt de lande, der deltog i den ceremoni, hvor konventionen blev underskrevet.
Inden ceremonien lød det fra tv-kanalen RTHK, at det var forventet, at repræsentanter fra 20 internationale organisationer, heriblandt FN, ville deltage i ceremonien.
Reuters
En ukendt person har den seneste tid udgivet sig for at være Det Hvide Hus’ stabschef, Susie Wiles.
Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal på baggrund af oplysninger fra unavngivne personer med kendskab til sagen.
Det er sket ved, at flere senatorer, guvernører og amerikanske topchefer har modtaget sms’er og opkald fra en person, der har hævdet at være stabschefen.
Wiles har ifølge unavngivne personer fortalt sine medarbejdere, at en person havde hacket sig adgang til kontaktoplysninger, der var gemt i hendes mobiltelefon.
Det har givet hackeren adgang til telefonnumre på flere af USA’s mest indflydelsesrige mennesker.
Den telefon, der var mål for hackerangrebet, var angiveligt Wiles’ private telefon og ikke hendes arbejdstelefon.
USA’s forbundspoliti, FBI, og Det Hvide Hus er ifølge mediet gået i gang med at undersøge, hvem der står bag, og hvad motivet er.
Embedsmænd fra FBI har ifølge unavngivne personer oplyst til Det Hvide Hus, at man ikke mener, at et fremmed land er involveret i sagen.
– Det Hvide Hus tager cybersikkerheden meget alvorligt for alle medarbejdere, og denne sag undersøges fortsat, siger en talsperson for Det Hvide Hus ifølge Wall Street Journal.
– FBI tager alle trusler mod præsidenten, hans ansatte og vores cybersikkerhed meget alvorligt, skriver Kash Patel, der er direktør for FBI, i en udtalelse.
– Det er vores topprioritet at beskytte vores embedsmænds evne til at kommunikere sikkert for at kunne udføre præsidentens agenda, tilføjer Patel.
Susie Wiles blev i januar den første kvinde til at udfylde den magtfulde rolle som Det Hvide Hus’ stabschef.
Den 68-årige Wiles har spillede desuden en central rolle under valgkampen, hvor hun stod i spidsen for Donald Trumps valgkampagne. Forunden var hun i mange år en del af den republikanske valgmaskine.