Seneste nyheder

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, siger natten til lørdag, at truslen fra Kina er virkelig og potentielt nært forestående og opfordrer allierede i Indo-Stillehavet til at bruge flere penge på forsvaret.

Det sker under sikkerhedskonferencen Shangri-La Dialogue i Singapore.

– Det giver ikke mening, at lande i Europa gør det (opruster, red.), mens vigtige allierede i Asien bruger færre penge på forsvar og samtidig står over for en endnu mere frygtindgydende trussel, siger Hegseth på mødet i Singapore.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det nogle af de stærkeste kommentarer, som Hegseth har fremsat om Kina, siden han tiltrådte som forsvarsminister i januar.

– Der er ingen grund til at pakke det ind: Den trussel, som Kina udgør, er reel, og den kan være overhængende, siger Hegseth på konferencen, som han deltager i for første gang.

– Det må stå klart for alle, at Kina forbereder sig på potentielt at bruge militær magt til at ændre magtbalancen i Indo-Stillehavet, siger han.

Hegseth og USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere været efter USA’s europæiske allierede, fordi de ikke bruger flere penge på eget forsvar. Det ses især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, der ligger i Europa.

– Vi presser vores allierede i Europa til at eje mere af deres egen sikkerhed – til at investere i deres eget forsvar. Takket være præsident Trump træder de i karakter, siger Hegseth.

Han siger videre, at ethvert forsøg fra Kina på at erobre Taiwan “vil have ødelæggende konsekvenser for Indo-Stillehavet og hele verden”.

Donald Trump har tidligere sagt, at Kina ikke kommer til at invadere Taiwan, mens han er amerikansk præsident. Den pointe gentager Hegseth under sikkerhedskonferencen.

Kina betragter Taiwan som del af sit territorium og har lovet at “blive genforenet” med den demokratiske ø – om nødvendigt med magt.

Taiwans regering afviser Kinas krav om suverænitet og siger, at øens befolkning på 23,5 millioner mennesker selv vil bestemme, hvad der skal ske i fremtiden.

Reuters

Den forsvarende mester Carlos Alcaraz kæmpede sig sent fredag videre fra tredje runde ved French Open.

Den 22-årige spanier slog upåagtede Damir Dzumhur fra Bosnien-Hercegovina med 6-1, 6-3, 4-6 og 6-4.

Alcaraz lagde stærkt ud i første sæt mod verdensranglistens nummer 69, og spanieren formåede at holde rytmen i andet sæt, men herfra gik det markant ned ad bakke.

Den spanske baghånd op langs linjen gav for mange fejl, og han var generelt helt ved siden af sig selv. I fjerde sæt fik han alligevel hævet niveauet og lukket kampen.

Alcaraz erkendte efter sejren, at hans niveau var for svingende, men han var usikker på, hvad der gik galt.

– Det var under kontrol i de første to sæt, men så ved jeg ikke, hvad der skete, siger Carlos Alcaraz.

Spanieren blev rådvild, da Damir Dzumhur pludselig fik overtaget.

– Han begyndte at spille, men jeg lod ham også komme ind i kampen og ind i en rytme. Jeg lod ham spille sit spil, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, siger Alcaraz ifølge Reuters.

Spanierens humør var heller ikke det bedste undervejs i kampen.

– Hvis jeg skal være ærlig, så nød jeg det ikke i dag. Jeg led meget.

– Det er derfor, at det er så svært at lave et godt i resultat i en grand slam-turnering, for man skal spille på et rigtig højt niveau i tre til fire timer, siger Carlos Alcaraz ifølge AFP.

I næste kamp skal spanieren, der er nummer to på verdensranglisten, op imod amerikanske Ben Shelton, der er nummer 13 i verden.

Alcaraz er placeret i samme turneringshalvdel som danske Holger Rune. Hvis de to spillere vinder deres to næste kampe, så kan de potentielt stå over for hinanden i semifinalen.

Holger Rune skal i sin næste kamp op mod italienske Lorenzo Musetti, der er nummer syv på verdensranglisten. Rune er i øjeblikket nummer ti på ranglisten.

En 37-årig mand fra Sisimiut i Grønland er blevet idømt forvaring for blandt andet seksuelle overgreb mod mindreårige drenge.

Det skriver Grønlands anklagemyndighed på det sociale medie X.

Dommen er faldet ved Qeqqa Kredsret.

Overgrebene er ifølge retten fundet sted fra 2021 til 2024. Blandt de forurettede er flere drenge i alderen 13 til 17 år.

Manden skal desuden have været i besiddelse af en stor mængde overgrebsmateriale af børn.

Det grønlandske medie Sermitsiaq har tidligere beskrevet sagen.

I anklageskriftet, som Sermitsiaq havde fået aktindsigt i, lød det, at manden var tiltalt for i alt 66 forhold, herunder blufærdighedskrænkelse og fredskrænkelse.

Han var også tiltalt for voldtægt samt at have et seksuelt forhold til en person under 18 år mod betaling, skriver mediet.

Ifølge tiltalen er der 11 forurettede drenge i sagen.

Der var en stor mængde teknisk materiale at analysere i sagen. I efterforskningen har politiet analyseret korrespondancer mellem den dømte og de forurettede på sociale medier, skriver Sermitsiaq.

Her fik politiet støtte fra National Kriminalteknisk Center (NKC).

I anklageskriftet lød det, at den tiltalte havde brugt et skjult kamera til at optage flere af overgrebene. Det skulle være sket gennem et vækkeur med indbygget kamera.

Disse optagelser blev opbevaret på blandt andet en mobiltelefon, en computer, et USB-stik og en ekstern harddisk. Alle blev konfiskeret af politiet.

Det samlede videomateriale havde en samlet varighed på over 41 dage.

Den tiltalte erkendte besiddelsen af videomaterialet.

Grønlands Politi har oplyst til Sermitsiaq, at manden er kendt af politiet for at have begået lignende overtrædelser tidligere.

Manden har anket dommen, skriver anklagemyndigheden på X.

USA’s præsident, Donald Trump, varsler en forhøjelse af importtolden på stål fra 25 procent til 50 procent.

Det siger han i en tale foran stålarbejdere hos den amerikanske stålproducent U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

– Vi vil forhøje told på stål fra 25 procent til 50 procent, hvilket vil sikre stålindustrien yderligere, siger Trump.

På sit sociale medie Truth Social tilføjer præsidenten, at toldsatsen på aluminium ligeledes vil blive fordoblet til 50 procent.

De nye toldsatser træder i kraft fra onsdag den 4. juni, skriver Trump.

USA-chef hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, mener, at forhøjelsen vil påvirke allerede ramte danske virksomheder.

– Eskalationen fra Trump rammer danske virksomheder, som producerer komponenter og varer i metal til det amerikanske marked, hvoraf mange allerede er hårdt ramt.

– Indirekte er det med til at hælde yderligere kølervæske på den økonomiske optimisme i USA, skriver Søren Friis Hansen i en kommentar.

– Den seneste udvikling betyder dybest set yderligere usikkerhed og uvished om handelsvilkårene og de påbegyndte forhandlinger mellem USA og EU, skriver USA-chefen for Dansk Erhverv.

I sin tale på fabrikken i Pennsylvania kom Donald Trump også ind på en forestående sammenlægning af U.S. Steel og det japanske Nippon Steel.

Trumps forgænger Joe Biden blokerede i begyndelsen af januar for, at Nippon Steel kunne opkøbe U.S. Steel. Biden blokerede for et salg, da han ville sikre en national stålproduktion i USA.

I sidste uge gav Donald Trump grønt lys til et “partnerskab” mellem U.S. Steel og Nippon Steel.

– U.S. Steel vil fortsat være under USA’s kontrol, siger Trump i talen.

De nærmere detaljer omkring partnerskabet er fortsat uklare.

Det Hvide Hus skriver på det sociale medie X, at Nippon Steel vil investere 14 milliarder dollar svarende til 92 milliarder kroner i U.S. Steel.

– Med hjælp fra arbejdere, der er her i dag, vil Pittsburgh igen blive kendt overalt i verden som stålbyen (The Steel City, red.), siger Donald Trump.

Præsidenten har tidligere nævnt, at U.S. Steel fortsat vil have sit hovedsæde i Pittsburgh, og at aftalen med Nippon Steel vil skabe mindst 70.000 job.

Stålarbejdernes fagforening, United Steelworkers, der repræsenterer tusindvis af timelønnede arbejdere, sagde onsdag i en udtalelse, at “partnerskabet fortsat rejser flere spørgsmål end svar”.

AFP

En 19-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri fredag aften lige nord for Aalborg, hvor motorvej E45 og E39 fletter sammen.

Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

– Der har i løbet af natten været iværksat en større efterforskningsmæssig indsats for at klarlægge et hændelsesforløb.

– Der blev i umiddelbar nærhed af gerningsstedet foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som sættes i forbindelse med knivstikkeriet, skriver politiet.

En 29-årig mand er alvorligt tilskadekommen, skriver politiet.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen oplyste tidligere på natten, at politiet oprindeligt blev kaldt ud til stedet i forbindelse med et færdselsuheld. Det skete klokken 21.41.

– Samtidig fik vi en ny anmeldelse om, at en person var stukket med kniv samme sted ved motorvejen. En 29-årig mand var blevet stukket og holdt i nødsporet. Han havde fået alvorlige knivstik, sagde Lau Larsen.

Det viste sig, at færdselsuheldet og knivstikket var en del af samme sag.

– Vores hypotese er, at to køretøjer kørte og pressede hinanden eller kørte ind i hinanden. Nogen anmeldte færdselsuheldet, og nogle andre anmeldte knivstikket, sagde Lau Larsen.

Lau Larsen kunne på daværende tidspunkt ikke svare på, om det var den 29-årige selv, der anmeldte knivstikket.

Det er ikke politiets indtryk, at der har været alkohol involveret, sagde han.

Politiet skriver på X kort efter klokken 06 lørdag morgen, at det søger vidner, der kan hjælpe med at klarlægge, hvad der er sket.

Det drejer sig om personer, der har bemærket to eller flere køretøjer, som holdt ved sammenfletningen mellem de to motorveje mellem klokken 21.30 og 21.40.

Vidner kan henvende sig til politiet på 114.

I forbindelse med hændelsen var motorvejen kortvarigt spærret. Der blev blandt andet søgt med hundepatruljer på motorvejen.

Motorvejen blev natten til lørdag klokken 00.30 åben igen, og køretøjerne er fjernet.

Den amerikanske præsident Donald Trumps demokratiske forgænger, Joe Biden, fortryder ikke, at han stillede op til en anden præsidentperiode, selv om han trak sig fire måneder før valget.

Det siger han fredag til journalister til et arrangement i delstaten Delaware.

Demokratiske kritikere kunne have udfordret ham, understreger han, men de valgte at lade være, “fordi jeg ville have slået dem”, lyder det fra Biden.

Det er første gang, at Biden udtaler sig, siden hans kontor offentliggjorde, at han har en aggressiv form for prostatakræft – og siden bogen “Original Sin” efterfølgende udkom.

Bag bogen står de to fremtrædende amerikanske journalister Jake Tapper og Alex Thompson. Den hævder, at Bidens stab i Det Hvide Hus dækkede over hans kognitive tilbagegang, mens han var præsident.

Da 82-årige Biden bliver spurgt til bogen, svarer han sarkastisk ved at sige, at “jeg er mentalt inkompetent og kan ikke gå”.

Den tidligere præsident er “optimistisk” omkring behandlingen, siger han.

– Jamen, prognosen er god. Vi arbejder på alt. Det skrider fremad. Så jeg har det godt.

Biden er den ældste person til nogensinde at have været USA’s præsident, og hans mentale og fysiske helbred var et dominerende emne under valget sidste år.

Efter en debat mod Trump besluttede Biden at trække sig fra valgkampen og overlade posten til sin vicepræsident, Kamala Harris.

Da Bidens kontor oplyste om hans diagnose tidligere i maj, lød det, at kræften havde spredt sig til hans knogler.

Fredag lyder det dog fra ekspræsidenten, at han har besluttet sig for en behandlingsplan, og at “forventningen er, at vi kan nedkæmpe det”.

– Den sidder ikke i noget organ, mine knogler er stærke, det har ikke spredt sig. Så jeg har det godt.

– Vi er alle optimistiske med hensyn til diagnosen. Faktisk arbejder en af verdens førende kirurger sammen med mig, siger han videre.

AFP

Loretta Swit, som i over et årti spillede militærsygeplejersken “Hot Lips” – også kendt som major Margaret Houlihan – i den populære amerikanske tv-serie “M*A*S*H”, er fredag død i en alder af 87 år.

Swit døde i sit hjem i New York City.

Hun formodes at være død af naturlige årsager, oplyser hendes presseagent, Harlan Boll.

Loretta Swit var en af hovedkræfterne i komedieserien om de amerikanske soldater i Korea-krigen, som blev en af de mest succesfulde og roste serier i amerikansk tv-historie.

Den rullede over skærmen fra 1972 til 1983.

Swit modtog to Emmy-priser for bedste kvindelige birolle og ti nomineringer for sin rolle som “Hot Lips” – en passioneret og hårdfør men også sårbar og patriotisk sygeplejerske med en karriere i hæren.

Hun medvirkede i næsten alle seriens mere end 250 afsnit, herunder også det sidste afsnit, der ved seriens afslutning i 1983 blev det mest sete afsnit i tv-historien.

Serien var baseret på virkelige oplevelser fra en hærkirurg, som skrev bogen “MASH: A Novel About Three Army Doctors” i 1968, samt Robert Altmans sorte komediefilm fra 1970 med samme navn.

Foruden Loretta Swit spillede skuespillere som Alan Alda og Mike Farrell nogle af seriens hovedkarakterer.

– Allerede mens vi optog, vidste vi, at det var noget helt særligt, sagde Swit i et interview med Fox News i 2017.

– Symbiosen, kammeratskabet, kærligheden og respekten vi havde for hinanden.

Ud over at være skuespiller var Loretta Swit også kendt som vegetar og dyreværnsaktivist.

Hun etablerede sin egen organisation, der arbejdede for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, takker milliardæren Elon Musk for “de kolossale forandringer”, han har medvirket til i USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det viser direkte tv-billeder fra Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

– Det er ikke enden på Doge, men reelt begyndelsen, lyder det fra Trump.

Musk har officielt sidste arbejdsdag fredag.

Men Tesla-stifteren vil stadig “ind og ud” af Det Hvide Hus, siger Trump.

– Elon stopper ikke rigtigt, siger Trump.

Selv siger Musk, at han fortsat vil være at finde i Det Hvide Hus.

– Jeg vil stadig komme på besøg her og være en ven og rådgiver for præsidenten, siger han.

Doge har ifølge Trump i de seneste måneder gennemført store føderale besparelser.

Musk har tidligere lovet, at Doge vil finde besparelser i de statslige budgetter for to billioner dollar. Det er 2000 milliarder dollar.

Der hersker en del uklarhed om, hvor store beløb, der reelt er sparet på de offentlige budgetter.

En uafhængig hjemmeside ved navn Doge Tracker har talt sig frem til besparelser for 12 milliarder dollar indtil videre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Magasinet The Atlantic har regnet sig frem til et lavere beløb, nemlig to milliarder dollar.

Nyhedsbureauet Reuters har foretaget en gennemgang af den føderale regerings agenturer, som viser, at Doge indtil videre har formået at skære 12 procent fra den samlede føderale arbejdsstyrke.

Det svarer til 260.000 stillinger ud af 2,3 millioner.

Dog er nogle af Doges nedskæringer blevet omgjort af USA’s domstole. Flere andre sager er under behandling og kan blive omgjort.

Det har hele tiden været meningen, at Musk kun midlertidigt skulle arbejde for Trump.

Rigmandens mandat som såkaldt specialansat i den amerikanske regering løber i 130 dage. Det betyder, at hans særlige ansættelse udløber med udgangen af maj.

Det er ventet, at Doge vil fortsætte arbejdet med at skære ned på de offentlige udgifter, også efter Musks officielle afgang.

Rigmanden antyder selv, at det kan være, at præsidenten vil forlænge Doges levetid. Indtil videre er det meningen, at Doge skal operere frem til juli 2026.

Israels forsvarsminister advarer den palæstinensiske gruppe Hamas om, at den vil blive “udslettet”, hvis den ikke accepterer et amerikansk forslag om våbenhvile i Gazastriben.

– Morderne i Hamas vil nu blive tvunget til at vælge: accepter betingelserne i “Witkoff-aftalen” om at frigive gidslerne – eller bliv udslettet, siger forsvarsminister Israel Katz i en meddelelse.

En højt placeret Hamas-leder siger imidlertid til den britiske tv-station BBC, at den militante gruppe vil afvise det seneste forslag.

Forslaget, der er fremlagt af USA’s udsending Steve Witkoff, lægger op til, at Hamas skal frigive ti israelske gidsler, der er i live, og udlevere ligene af 18 døde gidsler.

Ifølge Hamas er gruppens krav dog ikke opfyldt i Witkoffs forslag, herunder et stop for krigen.

Præsident Donald Trump siger fredag i en udtalelse fra Det Hvide Hus, at han mener, at Israel og Hamas er tæt på en aftale, og at den kan ventes offentliggjort snart.

– De er meget tæt på en aftale om Gaza, siger Trump på et pressemøde.

– I får besked om det i løbet af i dag eller måske i morgen. Vi har en chance for det, lyder det fra præsidenten.

Amerikanske embedsmænd har ventet på et formelt svar fra Hamas, om gruppen godtager aftalen.

En unavngiven kilde oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at det forslag, der nu er fremlagt, indebærer 60 dages våbenhvile i Gazastriben.

Torsdag skrev israelske medier, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at Israel har godkendt forslaget.

Hamas menes at have 58 israelske gidsler i Gazastriben. Af dem menes 20 at være i live.

AFP

Popstjernen Taylor Swift har købt rettighederne til sine seks første album tilbage.

Det skriver hun i et brev på sin hjemmeside.

– Al den musik, jeg nogensinde har skabt, tilhører nu mig, skriver hun.

Sagen går tilbage til 2019, hvor musikagenten Scooter Braun købte Swifts tidligere pladeselskab og med det også alle sangene fra “Taylor Swift”, “Fearless”, “Speak Now”, “Red”, “1989” og “Reputation”.

Den, der ejer en masteroptagelse, bestemmer, hvordan den distribueres og bruges.

Kunstneren tjener stadig royalties, men at kontrollere masteroptagelsen gør det muligt at beskytte brugen af værket i fremtiden.

Ifølge BBC har Swift hele tiden beholdt sine rettigheder til udgivelse, fordi hun står som enten forfatter eller med-forfatter på musikken.

Det betyder ifølge BBC, at hun har været i stand til at sige nej til forsøg på at give andre selskaber tilladelse til at bruge sangene.

Swift har som et modsvar haft en ambition om at genindspille musikken for på den måde at reducere værdien af de originale optagelser.

Indtil videre har hun udgivet fire genindspillede album under titlen “Taylor’s Versions”.

– Mine fans ved, hvor vigtigt det her har været for mig. Så vigtigt, at jeg omhyggeligt har genindspillet og genudgivet fire af mine albums, skriver Swift i sit åbne brev.

Kun albummet “Reputation” og Swifts selvbetitlede debutalbum “Taylor Swift” mangler at blive genindspillet.

I fredagens besked bekræfter Swift, at hun har genindspillet de to album. De kan stadig “dukke op igen, når tiden er rigtig”, skriver hun.

– Men hvis det sker, vil det ikke udspringe af sorg og længsel efter noget, jeg ville ønske, jeg havde. Nu vil det kun være en fejring, lyder det fra Swift.

Fordi Swift stadig har haft ret til at genindspille materialet og blokere brug af de originale optagelser, kunne man i sidste uge høre en ny version af sangen “Look What You Made Me Do” i den nye sæson af serien “The Handmaid’s Tale”.

Sangen er fra den endnu ikke udgivne genindspilning af “Reputation”-albummet.

Det fremgår ikke, hvad Taylor Swift har betalt for rettighederne til sin første album. Ifølge BBC blev musikkataloget solgt for 300 millioner dollar til den private kapitalfond Shamrock Capital i 2020.

Swift skriver i sit brev, at hun vil være Shamrock “evigt taknemmelig”.

– Det her var en forretning for dem, men jeg føler virkelig, at de så, hvad det var for mig: mine minder, mit hårde arbejde, min håndskrift og mine årtiers drømme.

– Jeg er uendeligt taknemmelig. Min første tatovering skal måske være en stor trekløver midt i panden, skriver hun med henvisning til Shamrock, som på dansk betyder trekløver.

Der står rigeligt med penge på Swifts bankbog.

Hendes turné “Eras Tour”, som efter næsten to år og 149 lande sluttede i december sidste år, indbragte over to milliarder dollar.

USA’s højesteret tillader, at præsident Donald Trumps administration tilbagekalder den midlertidige opholdstilladelse for mere end en halv million migranter fra fire lande – Venezuela, Cuba, Haiti og Nicaragua.

Det skriver flere medier, herunder New York Times og Reuters.

Dermed har USA’s højeste domstol sat en midlertidig stopper for en afgørelse fra en føderal dommer, som har forhindret administrationens forsøg på at sløjfe ordningen, der gælder for 532.000 migranter.

De risikerer nu at blive udvist, mens deres sager stadig er under behandling ved lavere domstole.

Det er Trumps umiddelbare forgænger på præsidentposten, demokraten Joe Biden, der havde indført den midlertidige beskyttelse af migranterne.

Det var en del af Bidens strategi for at dæmme op for den ulovlige indvandring over grænsen til Mexico.

Det var et krav, at de migranter fra Venezuela, der i første omgang var omfattet af ordningen, bestod et sikkerhedstjek og havde en sponsor i USA.

I 2023 udvidede Biden ordningen til også at omfatte cubanere, haitianere og nicaraguanere.

Det skete ud fra en vurdering af den alvorlige humanitære situation i deres respektive hjemlande, skriver New York Times.

I og med, at den amerikanske højesterets afgørelse er en hasteafgørelse, er der ikke fulgt nogen begrundelse med.

Men to af de tre dommere, der betegnes som liberale, udtrykker offentligt uenighed i afgørelsen.

Sonia Sotomayor og Ketanji Brown Jackson siger ifølge New York Times, at flertallet af de ni dommere ved højesteretten ikke har lagt tilstrækkeligt med vægt på de “ødelæggende konsekvenser”, afgørelsen kan få for omkring en halv million mennesker.

Fredagens afgørelse er en af flere, hvor Trump-administrationen er gået til USA’s domstole for at få omgjort Bidens beslutninger på indvandrerområdet.

Tidligere i maj afgjorde højesteretten, at regeringen kan fratage knap 350.000 venezuelanere en midlertidig ret til at bo og arbejde i USA.

Allerede 20. januar, samme dag som Trump blev taget i ed som præsident, underskrev han et dekret om at afskaffe Bidens humanitære ordninger på området.

I marts fulgte ministeriet for indlandssikkerhed op og begyndte at afskaffe dem.

Administrationen sagde, at afskaffelsen ville gøre det lettere at overføre migranter til en hurtig udvisningsproces.

– Jeg kan ikke understrege nok, hvor ødelæggende dette er: Højesteret har givet Trump-administrationen grønt lys til at skabe kaos, ikke kun for vores klienter, men også for deres familier, deres arbejdspladser og deres lokalsamfund, siger Karen Tumlin, direktør for Justice Action Center, som repræsenterer nogle af sagsøgerne, ifølge Reuters.

Israel “vil opbygge en jødisk israelsk stat på Vestbredden”, siger den israelske forsvarsminister, Israel Katz, i en video, der fredag er offentliggjort af hans kontor.

Han siger, at dette skridt er et “klart budskab” til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som Israels udenrigsministerium anklager for at føre et “korstog mod den jødiske stat.”

– Dette er et beslutsomt svar til de terrororganisationer, der forsøger at skade og svække vores greb om dette land, siger Katz i videoen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det fremgår ikke, hvor stor en del af Vestbredden, Katz taler om.

Meldingen kommer, dagen efter at Israels regering meddelte, at der vil blive bygget 22 nye bosættelser i det palæstinensiske område.

– Det er også et klart budskab til Macron og hans allierede: De vil anerkende en palæstinensisk stat på papiret – men vi vil bygge den jødiske israelske stat her i virkeligheden, tilføjer Katz.

Under et besøg i Singapore udtalte Macron tidligere fredag, at det er en “moralsk pligt” at anerkende en palæstinensisk stat – med visse betingelser. Det er også blevet en “politisk nødvendighed”, mener den franske præsident.

Han sagde også, at europæiske lande burde “skærpe den fælles holdning” over for Israel, hvis landet ikke reagerer passende på den humanitære situation i Gazastriben.

De 22 nye bosættelser, som Israel har godkendt på Vestbredden, er blevet mødt af kraftig international kritik.

Tiltaget kan øge splittelsen yderligere med nogle af Israels allierede, der har truet med sanktioner på grund af den fortsatte udvidelse, skriver Reuters.

Omkring 700.000 israelske bosættere bor blandt 2,7 millioner palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza er ulovlige.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring på den sønderbombede vej mod fred mellem israelere og palæstinensere.

AFP

Tennisspilleren Holger Rune havde store problemer undervejs og var tydeligt frustreret, men danskeren viste styrken og fandt sig selv i Paris fredag eftermiddag.

Rune leverede mod slutningen en overlegen præstation og vandt i fem sæt med cifrene 4-6, 6-2, 5-7, 7-5, 6-2 over franske Quentin Halys i tredje runde i French Open.

Første sæt var en hurtig affære, hvor både Rune og Halys havde styr på egen serv, og duelspillet var meget begrænset.

Det holdt stik frem til 5-4 til franskmanden. Rune begyndte pludselig at lave et par fejl og blev siden snydt af en stopbold, og derfor gik første sæt til Halys.

Første sprække i franskmandens serv kom ved 1-1 i andet sæt, da Rune prompte straffede et par dårlige stopbolde og brød til 2-1 takket være en dobbeltfejl.

Rune holdt selv kadencen i egen serv, og da han foran 4-2 hentede en nærmest umulig bold og returnerede den uden om netstolpen, brød han til 5-2 og servede efterfølgende sættet i hus.

Servefesten fortsatte i tredje sæt, hvor det hurtigt stod 4-4, efter at Rune havde afværget en breakbold.

Halys mistede fart og præcision, og det udnyttede Rune kynisk til at bringe sig på 5-4 og i position til at serve sættet hjem.

Men danskeren mistede fordelen med det samme, og nedturen fik en frustreret Rune til at diskutere med en tilskuer, som han uden held krævede fjernet.

Tvisten kostede dyrebar koncentration i en skidt dansk afslutning på tredje sæt.

Rune fik en god start på fjerde sæt og brød rent til 2-1.

Franskmanden brød imidlertid tilbage med det samme, og Rune så helt modløs ud, da Halys uden problemer bragte sig foran 3-2.

Rune virkede efterfølgende opgivende, mens franskmanden fortsatte med at kæmpe hårdt i alle dueller.

Bagud 4-5 skulle Rune holde serven for at undgå nederlaget, og selv om danskeren momentvis var i vildrede, slog han sig ud af problemerne.

Rune havde efterfølgende netkanten med sig og var offensiv i sin stil, da han brød til 6-5.

Med to breakbolde til Halys i det efterfølgende parti var Rune presset, men danskeren fandt styrken og vandt fjerde sæt på trods af flere dårlige stopbolde.

En storspillende Rune brød franskmanden til 2-1 i femte sæt, og danskeren kom sikkert på 3-1, inden Halys reducerede rent.

Danskeren fortsatte med at være gode venner med netkanten og bragte sig køligt foran 4-2, inden franskmanden igen blev brudt, og Rune kunne serve kampen hjem.

Rune gjorde til sidst alt rigtigt og afgjorde kampen med stort overskud.

Regeringsrådgiver Vladimir Medinskij skal igen lede Ruslands delegation ved anden runde forhandlinger med Ukraine i den tyrkiske storby Istanbul.

Det meddeler Ruslands udenrigsministerium fredag ifølge det statslige nyhedsbureau Ria.

Rusland har foreslået, at det næste møde kan finde sted mandag 2. juni.

Ukraine har endnu ikke svaret på det russiske forslag.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver på det sociale medie X, at han fredag har drøftet den diplomatiske indsats med Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, der er på besøg i Kyiv.

– Rusland ignorerer fortsat alle opfordringer fra verden om at stoppe beskydningen og fortsætter sine drab, skriver Zelenskyj.

Den ukrainske regering har meddelt, at den først ønsker at se et meget omtalt notat, som Rusland har lovet at fremlægge.

Notatet ventes blandt andet at indeholde Ruslands bud på en kommende aftale om våbenhvile.

– I over en uge har russerne ikke kunnet fremlægge deres såkaldte “notat”, som de havde lovet at forberede, skriver Zelenskyj videre.

– Hvis et møde skal være meningsfyldt, må der være en klar dagsorden, og forhandlingerne skal være ordentligt forberedt. Desværre gør Rusland alt, hvad landet kan, for at sikre, at det næste potentielle møde ikke giver noget resultat.

Fredag har Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia, meddelt Sikkerhedsrådet, at det i Ruslands øjne ikke er nok bare at indgå en våbenhvile med Ukraine.

– For at få en bæredygtig og varig løsning på Ukraine-krisen, må vi tage os af de grundlæggende årsager, siger Nebenzia.

– For at opnå våbenhvile, har vi som minimum brug for, at de vestlige lande holder op med at sende våben til Ukraine, og at Ukraine stopper sin mobilisering, siger den russiske FN-ambassadør.

Det første møde mellem delegationer fra Rusland og Ukraine blev holdt i Istanbul 16. maj.

Her kritiserede Zelenskyj, at Rusland havde sendt en delegation med diplomater på lavt niveau, som ikke havde mandat til at tage beslutninger.

Zelenskyj havde forud for det første møde sagt, at han var klar til at møde sin russiske modpart, Vladimir Putin, og var rejst til Tyrkiet.

I og med, at Putin blev hjemme i Rusland, deltog Zelenskyj ikke selv i det første møde i Istanbul. I stedet holdt han møder med den tyrkiske regering i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Reuters

To unge personer skal være blevet anholdt under mistanke for at planlægge drab på den svenske rapper Yasin, der fredag aften skulle have spillet sin første koncert i ni år.

Det skriver Aftonbladet med henvisning til mediets oplysninger. Det fremgår ikke, hvor mediet har oplysningerne fra.

Ifølge det svenske medie skal drabsplanerne være planlagt i forbindelse med fredagens koncert.

Koncerten, som var en del af festivalen Brännbollsyran, er efter Aftonbladets artikel blevet aflyst. Det oplyser arrangøren på Instagram.

Beslutningen er truffet i samarbejde med politiet, lyder det.

– Baggrunden er de besøgende og de ansattes bekymring i forbindelse med de seneste mediehistorier, hvilket har gjort det umuligt at gennemføre koncerten.

– Sikkerheden for besøgende og personale kommer altid først. Brännbollsyran fortsætter ellers som planlagt, lyder det.

Aftonbladet skriver, at politiet fik kendskab til drabsplanerne, fordi de fik adgang til en konfiskeret telefon. Af den fremgår det ifølge Aftonbladets oplysninger, at der var planlagt en grov forbrydelse mod Yasin.

Politiet i Umeå, hvor Yasin skulle have spillet, kan ikke give flere detaljer om trusselssituationen, lyder det i en meddelelse på politiets hjemmeside.

Politiet har haft dialog med arrangøren løbende og “meddelt dem vores syn på sikkerhedssituationen”, lyder det fra lokalpolitichef i Umeå Fredrik Jeppson.

På spørgsmålet om, hvorvidt bookingen af Yasin udgør en sikkerhedsrisiko, sagde Fredrik Jeppson tidligere til Aftonbladet:

– Yasin er en profil, og han har tidligere været involveret i kriminalitet. Så det er noget, vi tager med i vores vurdering, absolut.

Fredrik Jeppson ville ikke gå i detaljer med, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man tager omkring Yasin.

Yasins koncert har skabt debat, fordi han tidligere er dømt og har bandekriminelle forbindelser.

I 2021 blev Yasin idømt fængsel for delagtighed i planer om at kidnappe en rivaliserende kunstner samt grove våbenforbrydelser.

Yasin selv har siden udtalt, at han i dag lever et andet liv. For en måned siden skrev han på Instagram, at han har oprettet Amaya Initiative – et stipendium for kreative unge, som for eksempel mangler vejledning eller udstyr.

I en mail til mediet SVT har Homerun Festivals, som står bag Brännbollsyran, forsvaret fredagens booking af rapperen.

– Vi vil nærmere vende spørgsmålet om og pege på, at Yasin viser en vej ud af bandekriminalitet og til et bedre liv, har arrangøren skrevet.

Sidste år blev en koncert med Yasin også bremset. Han skulle have spillet på det daværende Tele2 Arena, i dag 3Arena, i Stockholm.

Men arrangementet blev aflyst i sidste øjeblik. Det skyldtes, at politiet frarådede at afholde koncerten af sikkerhedshensyn, skriver Aftonbladet.

På Instagram bekræfter Yasin selv fredag aften aflysningen og skriver, at “det her ikke er min beslutning, og jeg deler jeres skuffelse”.

Han kommenterer ikke meldingerne om drabsplanerne mod ham.

To udenlandske mænd kommer ikke foreløbigt på fri fod i forbindelse med sagen om et voldsomt kup mod en urforretning i Aarhus og efterfølgende hæleri af ure.

Vestre Landsret har fredag stadfæstet byrettens kendelse torsdag om varetægtsfængsling. Det oplyser anklager Casper Nørgaard Petersen ved Østjyllands Politi.

I alt er fire mænd er frihedsberøvet i sagen, efter at de blev pågrebet onsdag aften ved anholdelsesaktioner i Sønderjylland.

To af mændene, der begge er fra Montenegro, sigtes for at have udført selve røveriet, der fandt sted om formiddagen 23. maj mod Kejser Aarhus på Rosensgade.

To andre mænd sigtes dels for have været i besiddelse af den pistol, der blev brugt. Og dels for hæleri af 25 af de i alt 62 ure af mærkerne Omega og Rolex, som gerningsmændene slap væk med.

Disse to – henholdsvis en 62-årig mand fra Serbien og en mand på 36 fra Holland – kærede byrettens afgørelse om varetægtsfængsling til landsretten, men har altså ikke fået medhold.

Fængslingen begrundes med risikoen for, at de vil stikke af fra en eventuelt kommende sag i retten, og at de vil kunne påvirke politiets efterforskning, oplyser anklageren.

Ved røveriet fik indehaveren af forretningen presset en pistol mod sin hals. Både han og en ansat blev fikseret med strips og placeret i baglokalet.

Gerningsmændene stak af med ure til en værdi af cirka fem millioner kroner, kom det frem ved torsdagens retsmøde i Retten i Aarhus.

I tidligere sager om brutale kup mod urforretninger har gerningsmændene blandt andet vist sig at være tilrejsende mænd fra Balkan.

Sidste år fortalte en 36-årig serbisk mand i Københavns Byret, at et kup i København var blevet planlagt i byen Nis i Serbien. Manden er dømt for urrøverier både i Østrig og i Danmark. Han blev blandt andet fældet af dna-spor på et cigaretskod.

91 procent af befolkningen modtog et testvarsel på mobiltelefonen under den årlige afprøvning af varslingssystemet onsdag 7. maj.

Det skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Baggrunden for konklusionen er en internetundersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har foretaget blandt 1027 danskere.

Målingen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år i perioden fra 7. maj til 12. maj.

Resultatet er en anelse højere end sidste år, da 89 procent svarede, at de modtog varslet.

Varslingssystemet med navnet “S!renen” blev indført i 2023, og dengang modtog 64 procent varslet.

Hos Beredskabsstyrelsen erklærer fungerende direktør Christine Engel Christensen sig “meget tilfreds” med resultatet.

– Vi har et stort fokus på at komme så bredt ud som muligt.

– Det gør vi blandt andet ved at have flere forskellige varslingskanaler, ikke mindst varslingssirenerne og beredskabsmeddelelser, siger hun i meddelelsen.

Myndighederne kan udsende varslet i bestemte geografiske områder i tilfælde af en ulykke eller en krise, hvor der er fare på færde.

Mobilvarslingen er et supplement til de cirka 1000 fysiske varslingssirener, der står på hustage og bygninger landet over, og som dækker 80 procent af befolkningen.

Antallet af modtagere af varslet svarer ifølge Beredskabsstyrelsen “til det billede, der ses i øvrige lande med tilsvarende systemer”.

Når antallet af modtagere er steget siden premieren på systemet i 2023, hænger det ifølge styrelsen sammen med, at nye styresystemer er udrullet på folks mobiltelefoner.

Efter en melding om knivstikkeri er myndighederne rykket ud til et område nord for Slagelse.

Det oplyser politiet på det sociale medie X fredag eftermiddag. Der er afspærringer ved Nykøbing Landevej, fremgår det.

Ifølge TV2 Øst kom også en lægehelikopter og ambulance til stede, og et øjenvidne har ifølge tv-stationen oplyst, at tre personer er i politiets varetægt.

En kvinde trådte til og gav som det første af flere vidner livreddende førstehjælp til et knivoffer, som torsdag blev stukket ned ved Hovedbanegården i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi fredag i sin døgnrapport, der blandt andet beskriver episoden i detaljer.

Det var klokken 16.42 torsdag, at politiet modtog en anmeldelse om knivstikkeri på M.P. Bruuns Gade i Aarhus. Fra gaden er der nedgange til de perroner, som hører til Aarhus Hovedbanegård.

Da politiet ankom til stedet blev politifolkene af vidner på stedet peget i retning af den formodede gerningsmand, som havde sat sig ind i et tog.

Offeret – en 23-årig mand – fik på gerningsstedet livreddende førstehjælp efter at være blevet stukket i halsen. Ifølge politiet var et kvindeligt vidne den første til at komme knivofferet til undsætning, men andre vidner bidrog også.

Siden ankom redningsmandskab til stedet og overtog behandlingen af manden, som blev bragt i ambulance til hospitalet.

Ifølge Østjyllands Politi var hans tilstand i første omgang at betegne som alvorlig, og fredag formiddag blev hans tilstand betegnet som kritisk, omend offeret var stabiliseret og umiddelbart uden for livsfare.

Den formodede gerningsmand, en 41-årig mand, blev anholdt klokken 16.51 og var ifølge politiet i besiddelse af en kniv.

Manden er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her har han ifølge Østjyllands Politi nægtet sig skyldig i den rejste sigtelse, som er en sigtelse for forsøg på manddrab.

Dommeren besluttede efter fredagens retsmøde, at den 41-årige skal varetægtsfængsles i foreløbig fire uger, mens politiet efterforsker sagen.

Ifølge Østjyllands Politi har manden umiddelbart accepteret den afgørelse og vil efter alt at dømme ikke kære den til Vestre Landsret.

Oversvømmelser i det centrale Nigeria har kostet mindst 117 mennesker livet.

Det oplyser en talsperson for katastrofemyndigheden i den nordlige delstat Niger ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

En anden talsmand fra Nigerias statslige krisemyndighed Sema sagde tidligere fredag, at dødstallet er “stigende”.

Der er blevet meldt om voldsomme oversvømmelser i blandt andet byen Mokwa, som ligger i delstaten Niger.

Her er over 50 huse blevet ført med af vandmasserne.

Det er endnu sparsomt med oplysninger fra det berørte område.

Årets regntid i Nigeria er blot ved at begynde. Den varer normalt omkring seks måneder. Forskere advarer om, at klimaforandringer allerede nu medfører mere ekstreme vejrmønstre.

Oversvømmelser skaber hyppigt store problemer i Nigeria, hvor mange hvert år mister livet på grund af voldsomme regnskyl og dårlig infrastruktur.

Problemerne består blandt andet i utilstrækkelig afledning af regnvand, hjem tæt på vandveje og affald, der bliver dumpet i kanaler og afløb.

2024 var et af de værste oversvømmelsesår i årtier i Nigeria.

Over 1200 mistede livet, og 1,2 millioner mennesker blev fordrevet. Store dele af landet blev påvirket.

AFP