Seneste nyheder

Søndag ser ud til at blive en ganske våd fornøjelse. Og ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der risiko for, at den bliver så våd, at der bliver tale om lokale skybrud.

Det vil i så fald være det første skybrud til at ramme Danmark i 2025.

Det skriver vagtchef ved DMI Anja Bodholdt på instituttets hjemmeside.

Her fremgår det, at der ifølge DMI er risiko for kraftig regn og lokale skybrud fra søndag morgen klokken 05.00 frem til klokken 17.00.

Varslet gælder hele landet med undtagelse af Bornholm.

Ifølge Anja Bodholdt er risikoen for skybrud størst i den centrale, østlige og nordlige del af Jylland. Men det kan samtidig ikke udelukkes, at der kan opleves lokale skybrud i resten af landet.

– Det er sikkert, at der vil komme kraftige byger, men det er usikkert, om bygerne bevæger sig for hurtigt til, at de når at få kastet så meget vand af sig, at det bliver til mere end 15 millimeter på 30 minutter, skriver hun.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn er defineret ved mindst 24 millimeter regn på seks timer.

Sommermånederne er typisk der, hvor der er flest skybrud i Danmark. Men det samlede antal skybrud varierer meget fra år til år.

I 2024 var der 33 skybrud, hvilket er tæt på de 34, som gjorde 2019 til året med flest skybrud i Danmark. Der er også år, hvor der har været færre end 20 skybrud i Danmark.

Skybrud opstår ifølge DMI i en ustabil atmosfære, hvor der er varmt forneden og koldt foroven. I Danmark varer skybrudssæsonen typisk fra maj til september.

Med skybrud hører ofte også hagl, lyn og torden.

Og det kan også blive tilfældet, når bygerne trækker ind over Danmark søndag, skriver DMI.

Ifølge instituttets 7-døgnsudsigt bliver også den kommende uge præget af ustadigt vejr og en blanding af både regn, sol og perioder med blæsende vejr.

Årets første sommerdag på søndag ventes at blive særdeles regnfuld. Derfor opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand Group sine kunder til at tage deres forholdsregler.

Alm. Brand Group har sendt sms’er ud til kunderne med forebyggende råd til at beskytte bolig og ejendele. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at TV 2 Vejret har varslet risiko for skybrud, tordenbyger og vindstød af stormende kuling søndag.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, skriver lørdag middag, at det ikke kan udelukkes, at regn- og tordenbyger kan være så kraftige, at det kan ende med lokale skybrud søndag.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter.

Der vil ifølge DMI både være risiko for hagl og torden.

Direktør for bygning og bolig i Alm. Brand Group Jan Graversgaard opfordrer kunderne til at gå en ekstra runde om deres bolig.

– Sørg for at tagrender og nedløbsrør bliver renset, og løft særligt uvurderlige ejendele op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude, siger han i meddelelsen.

Han påpeger, at tørkeindekset i Østjylland er omkring otte, hvilket indikerer, at der mangler 80 millimeter regn i det øverste vandlag.

– Når jorden er meget tør, vil det megen vand ikke sive ned. Det kan føre til, at vandet samler sig på overfladen og finder vej ind i boliger og kældre, siger han.

Derudover opfordrer Alm. Brand Group til at fastgøre trampoliner og sætte grill, havemøbler og haveplanter ind.

Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt, lyder det fra forsikringsselskabet.

OB ansætter Alexander Zorniger som ny cheftræner efter oprykningen til Superligaen.

Han afløser Søren Krogh, der i denne sæson har ført OB op i den bedste række.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

57-årige Zorniger huskes af danske fodboldfans som træner for Brøndby, som under tyskerens ledelse var tæt på at vinde det danske mesterskab.

Det blev desuden til en pokaltitel med holdet fra den københavnske vestegn.

Zorniger har skrevet under på en treårig aftale. I OB bliver han genforenet med sportsdirektør Troels Bech, som også var Zornigers chef i Brøndby.

– Med oprykningen til Superligaen står OB over for en stor udfordring og markant stærkere modstandere, siger Bech til klubbens hjemmeside.

– Derfor har vi brug for et gearskift, og vi kigger på forstærkninger på alle positioner – også cheftrænerposten – og her er det vores vurdering, at Alexander Zorniger og OB er et fantastisk match, som kan fortsætte vores udvikling og på den korte bane sikre, at OB også er et superligahold, når den kommende sæson slutter næste sommer.

Ifølge sportsdirektøren har OB peget på Zorniger på grund af det meget tydelige spillemæssige udtryk, der altid kendetegner hans hold.

I samme ombæring har klubben fyret Søren Krogh, som har haft ansvaret for førsteholdet i lidt over halvandet år.

Det begyndte skidt for Krogh, der rykkede ned med OB i 2024, men fynboernes oprykning året efter var aldrig i fare.

– Det er aldrig en god dag, når man skal stoppe samarbejdet med en træner – og vi har meget at takke Søren Krogh for. Han har knoklet det sidste år og har leveret en stærk indsats, som han kronede med en sikker tilbagevenden til Superligaen.

– Han er også respekteret i spillertruppen og har været med til at skabe en kultur i omklædningsrummet, som er markant bedre end for et år siden, siger Troels Bech.

Zorniger var senest ansat i den tyske klub Greuther Fürth, hvor han fik to år før fyringen i oktober sidste år.

Den erfarne træner tager Tamás Bódog og Jurek Rohrberg med som assistenter i den nye trænerstab. Sammen har de første arbejdsdag i OB, når holdet møder ind efter sommerferien 14. juni.

De første boligejere har nu modtaget den information, der skal danne grundlag for den endelige 2022-vurdering af deres bolig.

Det skriver Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

De endelige 2022-vurderinger skal erstatte de foreløbige 2022-vurderinger, som boligejerne har betalt boligskat af i 2024.

Når de endelige 2022-vurderinger er sendt ud, genberegner og efterregulerer Vurderingsstyrelsen boligskatter og skatterabatter for 2024.

Det kan betyde, at nogle boligejere skal betale mere eller have penge tilbage.

Når en boligejer har modtaget den såkaldte deklaration til 2022-vurderingen, har vedkommende mulighed for at se informationerne igennem for fejl eller mangler.

Boligejerne har fire uger til at sende en indsigelse, hvorefter Vurderingsstyrelsen laver den endelige vurdering.

I første omgang har styrelsen sendt deklarationer ud til en “mindre gruppe boligejere”, lyder det. Frem mod sommerferien vil informationerne blive sendt bredt ud.

– Vi begynder med at sende deklarationer til en mindre gruppe for at sikre os, at det hele fungerer som forventet, hvorefter vi forventer at begynde på masseudsendelserne, siger Anne-Sofie Jensen, som er direktør i Vurderingsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

En deklaration er en oversigt over de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen har tænkt sig at bruge til at lave den endelige vurdering.

Som udgangspunkt får boligejerne den endelige 2022-vurdering inden for ti uger fra datoen for deklarationen. Det skriver Vurderingsstyrelsen på sin hjemmeside.

Men afhængigt af om boligejeren har indsendt en indsigelse, kan der gå længere tid, lyder det.

Hvis en boligejer er uenig i den endelige vurdering, kan man klage inden for 90 dage.

I 2025 betaler boligejerne boligskat af en foreløbig 2024-vurdering.

Når de endelige 2022-vurderinger er blevet udsendt, vil boligejerne modtage en endelig 2024-vurdering, som er en fremskrivning af 2022-vurderingen. Herefter vil boligskatten for 2025 blive efterreguleret.

Sverige skærper fra 1. juli kontrollen af skibe fra den såkaldte russiske skyggeflåde, som sejler gennem svensk farvand og Sveriges eksklusive økonomiske zone, og som lægger til i svenske havne.

Konkret er det skibenes forsikringsoplysninger, der bliver gennemgået.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Til Sveriges Radio siger justitsminister Gunnar Strömmer, at kontrollen kan danne grundlag for sanktioner mod flere fartøjer i den russiske skyggeflåde, end dem som allerede er ramt af sanktioner.

– Vi tænker, at det både skal have en præventiv, afskrækkende effekt mod fartøjer, som indgår i den russiske skyggeflåde, og også give grundlag for at vedtage andre tiltag som eksempelvis at sanktionere flere fartøjer, siger han.

I en pressemeddelelse gentager Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, at kontrollen kan give grundlag for sanktioner mod flere skibe.

– Dette understreger Sveriges tydelige tilstedeværelse i Østersøen, hvilket i sig selv har en afskrækkende effekt. Det giver også Sverige og vores allierede vigtig information om fartøjer, som kan danne grundlag for sanktionering af flere fartøjer i skyggeflåden, siger Ulf Kristersson ifølge TT.

Meldingen om Sveriges skærpede kontrol af skibe i skyggeflåden kommer få uger efter et møde i Joint Expeditionary Force (JEF), hvor truslen fra den russiske skyggeflåde blev diskuteret.

På mødet deltog regeringslederne fra blandt andet de nordiske lande – herunder Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S).

– Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder også, når det kommer til den russiske skyggeflåde, der finansierer Ruslands krig mod Ukraine, sagde Mette Frederiksen i forbindelse med mødet.

Allerede i december sidste år kom det frem, at Sverige sammen med de øvrige nordiske lande, Polen, Storbritannien og de baltiske lande havde indgået en aftale om kontrol af skibe fra den russiske skyggeflåde.

Det var netop skibenes forsikringspapirer, der skulle tjekkes.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger lørdag til TV 2, at han har indkaldt sine kolleger fra landene omkring Østersøen til et møde, hvor de skal undersøge mulighederne for at beslaglægge skibe fra skyggeflåden.

Mødet finder sted på onsdag.

– Vi har allerede strammet grebet om de her skibe betydeligt. Nu er vi nødt til at overveje at stramme det yderligere for at sikre den nødvendige effekt, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Skibene i den russiske skyggeflåde er typisk gamle og slidte og har ofte ukendt forsikring og ejerskab. De bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi skibene ikke kan sættes direkte i forbindelse med Rusland.

Kontrol af skibenes forsikringer skal være med til at fastslå, om skibene har styr på deres sikkerhed, og om selskaberne bag har midler til at rydde op efter et eventuelt olieudslip, hvis der skulle ske et uheld.

AGF har stoppet samarbejdet med cheftræner Uwe Rösler efter en sæson, der sluttede med syv nederlag i træk i mesterskabsspillet.

Det oplyser superligaklubben i en pressemeddelelse.

Ifølge AGF er beslutningen truffet efter en evaluering, som både bestyrelse, direktion og Rösler selv var en del af.

– Vi har sammen med Uwe evalueret udviklingen i sin helhed, og vi er nået frem til, at energien er opbrugt, og der er brug for fornyelse, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

– Det har ikke isoleret set noget at gøre med resultaterne i mesterskabsspillet, men med en samlet vurdering af, at det har været intenst og krævende for alle i organisationen at flytte AGF så markant, som Uwe har gjort det i sin tid i klubben.

Rösler kom til AGF i sommeren 2022 og opnåede sit bedste resultat med klubben året efter, hvor aarhusianerne tog bronze.

I alle tre sæsoner kvalificerede holdet sig til mesterskabsspillet og sluttede dermed blandt de seks bedste hold.

Sidste år spillede AGF sig desuden til en plads i pokalfinalen, som Silkeborg vandt 1-0. Kampen kunne have skaffet AGF den første titel siden 1996.

– Man kan ikke overvurdere Uwes betydning for AGF og den udvikling, som vi har været igennem i hans tid. Han vil altid stå som en cheftræner, der flyttede AGF betydeligt i positiv retning, siger fodbolddirektøren.

Rösler er stolt af det, han har opnået på de tre år, han har været i klubben. Men han erkender, at de seneste måneder har været udfordrende.

– Det har været en ære at repræsentere klubben og byen, og jeg ønsker alle i AGF alt det bedste i fremtiden, mens jeg nu selv genoplader og forbereder mig på det næste kapitel i min karriere, siger Uwe Rösler.

AGF går nu i gang med den proces, der skal munde ud i en aftale med en ny cheftræner.

Selv om Iran fastholder sin ret til at berige uran på landets atomkraftværker, fastslår den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, at atomvåben er “uacceptable”.

Det er kommet frem i en tv-tale ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvis spørgsmålet er atomvåben, ja, så anser vi også den type våben for at være uacceptable, siger udenrigsministeren i tv-talen.

Iran forhandler for tiden med USA om en atomaftale. Indtil videre har der været fem forhandlingsrunder.

Målet er at erstatte atomaftalen fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af under sin første præsidentperiode i 2018.

USA og Israel har gentagne gange anklaget Iran for at forsøge at udvikle atomvåben, men det har Iran afvist.

Iran mener, at landet har ret til at berige uran. Den amerikanske administration mener, at uranberigelsen skal stoppe, og spørgsmålet om uranberigelse er en stor knast i forhandlingerne mellem de to lande.

Ikke desto mindre sagde Trump onsdag, at USA “har nogle rigtig gode forhandlinger med Iran”.

Samtidig sagde Trump, at han har advaret Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mod at angribe Irans atomkraftværker, fordi det ikke vil være “passende lige nu”.

Det amerikanske medie CNN rapporterede 20. maj om, at amerikanske efterretninger pegede på, at Israel var i gang med at planlægge angreb på iranske atomkraftfaciliteter.

Efterretningskilder understregede dog, at det ikke stod klart, om Israel havde truffet en endelig beslutning om at føre et angreb ud i livet.

Israel er tidligere blevet anklaget for at stå bag angreb rettet mod Irans atomkraftfaciliteter og for drab på iranske atomforskere, men Israel har ikke direkte erkendt at stå bag angreb og sabotage.

Atomaftalen fra 2015 blev indgået mellem Iran, USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Ifølge aftalen skulle Iran stoppe udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af aftalepartnernes sanktioner mod landet.

Da Trump trak USA ud af aftalen i 2018, genindførte han amerikanske sanktioner mod Iran.

Han mente blandt andet, at atomaftalen, som blev indgået under præsident Barack Obama, var utilstrækkelig, fordi den kun adresserede Irans atomprogram og ikke eksempelvis landets missilprogram.

I flere dagligvarebutikker er man begyndt at sætte tyverialarmer på varer.

Det bekræfter Christoffer Roslyng Green, der er pressekonsulent i dagligvarekoncernen Salling Group, over for B.T.

Salling Group ejer blandt andet Netto, Bilka og Føtex.

Der er eksempelvis sat tyverialarmer på chokolader fra Marabou i en Føtex i København, skriver B.T.

Det er op til hver butik, hvilke varer man vil sætte tyverialarmer på, siger Christoffer Roslyng Green til Ritzau.

– Den enkelte butik har noget at sige i forhold til, hvilke varer der er mest udsatte hos dem. Og det kan godt skifte fra landsdel til landsdel, siger han.

Men dyre kødudskæringer og vin er ofte gemt væk eller har alarmer på sig ifølge pressekonsulenten.

Beslutningen om at bruge tyverialarmer hænger sammen med, at der bliver stjålet mere fra butikkerne.

– Tyveri er et stigende problem, og vi ser en stigning af tyveri blandt typer af mennesker, vi normalt ikke vil mistænke for at stjæle. Derfor er vi desværre nødt til at sætte alarmer på de mest udsatte varer, siger Christoffer Roslyng Green.

Tidligere oplevede Salling Group, at butikstyverier især blev begået af “større kriminelle grupperinger”. Men nu er det blevet et udbredt problem.

– Nu er det også den unge vennegruppe og ældre mennesker, der er ude og handle alene, siger Christoffer Roslyng Green.

Siden 2021 er antallet af anmeldte butikstyverier steget med 77 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år var der 27.996 anmeldelser om butikstyveri. 70 procent af dem blev anmeldt af dagligvarebutikker.

Tendensen fremgår også i en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer. Her har otte ud af ti virksomheder oplevet en stigning i butikstyverier de senere år.

Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at langt de fleste sager om butikstyveri ender med en dom.

I 2024 blev 97 procent af sagerne afsluttet med en fældende afgørelse, hvor personen blev fundet skyldig.

Omkring ni ud af ti afgørelser blev straffet med en bøde.

En mand og en 9-årig pige har natten til lørdag mistet livet efter russiske angreb mod det sydlige Ukraine.

Det oplyser guvernør Ivan Fedorov i den ukrainske Zaporizjzja-region på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Derudover blev en 16-årig dreng også såret i angrebet ifølge guvernøren.

Rusland har ramt et beboelsesområde i regionen, hvor et hus er blevet helt ødelagt og yderligere et ukendt antal huse er blevet beskadiget.

I et andet angreb i regionen Kherson har en 66-årig mand “pådraget sig fatale skader” ifølge guvernør Oleksandr Prokudin.

Ukrainske droneangreb har samme nat såret ti personer i Kursk-regionen, oplyser guvernør Alexander Khinstein.

Diplomatiske bestræbelser på at nå til enighed om en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland har taget til den seneste tid.

Tidligere i maj mødtes delegationer fra begge sider til første direkte forhandlinger i over tre år.

Her kritiserede Ukraines Volodymyr Zelenskyj, at Rusland havde sendt en delegation med diplomater på lavt niveau, som ikke havde mandat til at tage beslutninger.

Zelenskyj havde forud for det første møde sagt, at han var klar til at møde sin russiske modpart, Vladimir Putin, og var rejst til Tyrkiet.

I og med at Putin blev hjemme i Rusland, deltog Zelenskyj ikke selv i det første møde i Istanbul. I stedet holdt han møder med den tyrkiske regering i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Rusland har foreslået, at det næste møde kan finde sted mandag 2. juni.

Ukraine har endnu ikke svaret på det russiske forslag.

Zelenskyj skrev fredag på det sociale medie X, at han havde drøftet den diplomatiske indsats med Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan der er på besøg i Kyiv.

– Rusland ignorerer fortsat alle opfordringer fra verden om at stoppe beskydningen og fortsætter sine drab, skrev Zelenskyj.

Den ukrainske regering har meddelt, at den først ønsker at se et meget omtalt notat, som Rusland har lovet at fremlægge.

Notatet ventes blandt andet at indeholde Ruslands bud på en kommende aftale om våbenhvile.

Produktionen i Kina faldt i maj for anden måned i træk trods en opblødning i toldkrigen med USA.

Det viser tal fra det statslige statistikbureau, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Indekset for produktionsaktivitet lå i maj på 49,5, mens det i april var på 49,0.

I både april og maj har produktionsaktiviteten dermed været under 50, som er skillepunktet for aftagende eller stigende aktivitet på indekset.

Selv om produktionsaktiviteten er faldende, så var der i maj fremgang i Kinas overordnede økonomi, oplyser det statslige statistikbureau. Det skyldtes øget aktivitet, når det gælder tjenesteydelser.

Forholdet mellem USA og Kina har været anstrengt, siden Donald Trump 2. april annoncerede importtold på varer fra det meste af verden.

Kina svarede hurtigt igen med told på amerikanske varer, og de to lande øgede gentagne gange toldsatserne over for hinanden, inden de mødtes ved forhandlingsbordet.

USA og Kina indgik 12. maj en pause på 90 dage i den verserende handelskrig mellem de to lande.

Aftalen betyder, at USA midlertidigt har sænket tolden på kinesiske varer fra 145 procent til 30 procent, mens Kina har reduceret importtolden af amerikanske varer fra 125 procent til 10 procent.

Selv om landene har nærmet sig hinanden, så beskyldte Trump fredag Kina for at have brudt toldaftalen med USA.

– De dårlige nyheder er, at Kina – måske ikke så overraskende for nogle – totalt har brudt den aftale med os. Så meget for at være Mr. Nice Guy!, skrev Trump på Truth Social uden at uddybe.

Senere fredag fortalte USA’s finansminister, Scott Bessent, at der ikke længere var fremdrift i de fortsatte forhandlinger med Kina.

– Jeg vil nok sige, at de er gået lidt i stå, sagde Scott Bessent til Fox News.

– Jeg regner med, at vi kommer til at have flere samtaler med dem i de næste par uger, og jeg tror, at vi på et tidspunkt får et opkald mellem præsidenten og partiformand Xi (Jinping, Kinas præsident, red.), sagde han.

En appeldomstol i San Francisco i den amerikanske delstat Californien afviste fredag at tillade præsident Donald Trumps administration at massefyre føderalt ansatte og rekonstruere en række agenturer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed kan Trump-administrationen ikke gå videre med planerne om at nedlægge titusinder af føderale job samt lukke omkring 20 offentlige kontorer og programmer.

Med afgørelsen giver appeldomstolen en lavere retsinstans medhold i afgørelsen fra 22. maj. Her blokerede den amerikanske distriktsdommer Susan Illston for fyringerne.

Hun gav en gruppe fagforeninger, nonprofitorganisationer og kommuner medhold i, at præsidenten kun må omstrukturere agenturer, når Kongressen har givet tilladelse til det.

Trump-administrationen havde bedt domstolen i San Francisco om at sætte Illstons beslutning på pause, mens man venter på, at sagen kommer for retten igen. Afgørelsen er nemlig blevet appelleret.

Nu vil administrationen sandsynligvis bede USA’s højesteret om at sætte afgørelsen på pause, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters

Golfspilleren Nanna Koerstz Madsen nærmer sig et tidligt exit ved majorturneringen U.S. Women’s Open.

Den 30-årige dansker indtager en 62.-plads efter fredagens runde, der ikke blev færdigspillet på grund af mørkets frembrud.

12 spillere mangler endnu at færdiggøre anden runde på golfbanen i Wisconsin.

Koerstz Madsen skal håbe på, at hun rykker minimum to placeringer frem i stillingen, så hun befinder sig i top-60, når alle spillere har færdiggjort anden runde.

Danskeren gik selv fredagens runde i 73 slag – et slag over banens par. Det var en gentagelse af torsdagens åbningsrunde. Scorekortet viste fire bogeys og tre birdies.

Japanske Mao Saigo har lagt sig i spidsen for U.S. Women’s Open med et forspring på tre slag til de nærmeste forfølgere.

Japaneren har brugt ti slag færre end Nanna Koerstz Madsen.

Koerstz Madsen er den eneste dansker, der deltager i majorturneringen.

Præmiepuljen ved U.S. Women’s Open er på 12 millioner dollar svarende til 79 millioner kroner.

Vinderen får 2,4 millioner dollar – 15,8 millioner kroner.

Det danske kvindelandshold i fodbold kan på tirsdag sikre sig en adgang til semifinalerne i Nations League.

Det kræver en udesejr over Sverige, hvis Danmark skal avancere til det afsluttende Final 4-stævne.

Anfører Pernille Harder, der fredag blev matchvinder i en 1-0-sejr over Wales, tror på, at danskerne kan hente den påkrævede sejr.

– Sverige er et godt hold, men alt kan ske, og vi tror på den. Vi glæder os, siger Harder til DR Sporten.

Angriberen scorede sejrsmålet i begyndelsen af en anden halvleg, hvor Wales ydede god modstand og var tæt på at chokere de danske værter.

Fredagens sejr i Odense betyder, at Danmark og Sverige ligger side om side på førstepladsen før tirsdagens duel i Stockholm.

Begge hold har ni point efter fem gruppekampe, men Sverige er bedst indbyrdes. På tredjepladsen har Italien syv point.

Fredagens sejr over waliserne betyder, at danskerne nu selv kan afgøre den videre skæbne i Nations League mod Sverige – uden at skulle skele til Italien på tredjepladsen.

Forsvarsspilleren Stine Ballisager er lettet over, at det lykkedes at slå Wales, der pressede hårdt på i anden halvleg.

– Det er så vigtigt. Vi vil jo gøre alt for at få en førsteplads, så det er megafedt, at det stadig er i spil, så det bliver spændende på tirsdag, siger Stine Ballisager til TV 2 Sport.

250 millioner bier er fredag blevet sluppet løs i den amerikanske delstat Washington, efter at en lastbil er kørt galt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sheriffen i Whatcom County advarer beboere om at holde sig på afstand, da de risikerer at blive mødt af store bisværme eller bier på flugt.

– 250 millioner bier er løs.

– Undgå området på grund af flygtende bier eller sværme, skriver sheriffen på det sociale medie Facebook.

Lastbilen fragtede et læs med bistader, da anhængeren væltede, hvilket betød, at de mange bier kunne flygte.

AFP skriver, at flere landmænd i området lejer bistader af biavlere for at få bestøvet deres afgrøder.

Flere veje i området, der ligger i det nordvestlige USA små 50 kilometer fra grænsen til Canada, er blevet lukket, mens eksperter er tilkaldt for at få styr på bierne.

I en senere opdatering på Facebook skriver sheriffens kontor i Whatcom County, at omkring 20 biavlere er mødt op for at redde de mange millioner bier.

Det er lykkedes at få rettet anhængeren op, og bistaderne er blevet repareret, så de kan tages i brug igen, lyder det videre.

– I morgen tidlig (lørdag morgen, red.) bør de fleste bier være tilbage i bistaderne.

– Indtil redningsarbejdet er overstået, hvilket tidligst sker lørdag, forbliver Weidkamp Road lukket, skriver sherifkontoret i Whatcom County.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, siger natten til lørdag, at truslen fra Kina er virkelig og potentielt nært forestående og opfordrer allierede i Indo-Stillehavet til at bruge flere penge på forsvaret.

Det sker under sikkerhedskonferencen Shangri-La Dialogue i Singapore.

– Det giver ikke mening, at lande i Europa gør det (opruster, red.), mens vigtige allierede i Asien bruger færre penge på forsvar og samtidig står over for en endnu mere frygtindgydende trussel, siger Hegseth på mødet i Singapore.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det nogle af de stærkeste kommentarer, som Hegseth har fremsat om Kina, siden han tiltrådte som forsvarsminister i januar.

– Der er ingen grund til at pakke det ind: Den trussel, som Kina udgør, er reel, og den kan være overhængende, siger Hegseth på konferencen, som han deltager i for første gang.

– Det må stå klart for alle, at Kina forbereder sig på potentielt at bruge militær magt til at ændre magtbalancen i Indo-Stillehavet, siger han.

Hegseth og USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere været efter USA’s europæiske allierede, fordi de ikke bruger flere penge på eget forsvar. Det ses især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, der ligger i Europa.

– Vi presser vores allierede i Europa til at eje mere af deres egen sikkerhed – til at investere i deres eget forsvar. Takket være præsident Trump træder de i karakter, siger Hegseth.

Han siger videre, at ethvert forsøg fra Kina på at erobre Taiwan “vil have ødelæggende konsekvenser for Indo-Stillehavet og hele verden”.

Donald Trump har tidligere sagt, at Kina ikke kommer til at invadere Taiwan, mens han er amerikansk præsident. Den pointe gentager Hegseth under sikkerhedskonferencen.

Kina betragter Taiwan som del af sit territorium og har lovet at “blive genforenet” med den demokratiske ø – om nødvendigt med magt.

Taiwans regering afviser Kinas krav om suverænitet og siger, at øens befolkning på 23,5 millioner mennesker selv vil bestemme, hvad der skal ske i fremtiden.

Reuters

Den forsvarende mester Carlos Alcaraz kæmpede sig sent fredag videre fra tredje runde ved French Open.

Den 22-årige spanier slog upåagtede Damir Dzumhur fra Bosnien-Hercegovina med 6-1, 6-3, 4-6 og 6-4.

Alcaraz lagde stærkt ud i første sæt mod verdensranglistens nummer 69, og spanieren formåede at holde rytmen i andet sæt, men herfra gik det markant ned ad bakke.

Den spanske baghånd op langs linjen gav for mange fejl, og han var generelt helt ved siden af sig selv. I fjerde sæt fik han alligevel hævet niveauet og lukket kampen.

Alcaraz erkendte efter sejren, at hans niveau var for svingende, men han var usikker på, hvad der gik galt.

– Det var under kontrol i de første to sæt, men så ved jeg ikke, hvad der skete, siger Carlos Alcaraz.

Spanieren blev rådvild, da Damir Dzumhur pludselig fik overtaget.

– Han begyndte at spille, men jeg lod ham også komme ind i kampen og ind i en rytme. Jeg lod ham spille sit spil, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, siger Alcaraz ifølge Reuters.

Spanierens humør var heller ikke det bedste undervejs i kampen.

– Hvis jeg skal være ærlig, så nød jeg det ikke i dag. Jeg led meget.

– Det er derfor, at det er så svært at lave et godt i resultat i en grand slam-turnering, for man skal spille på et rigtig højt niveau i tre til fire timer, siger Carlos Alcaraz ifølge AFP.

I næste kamp skal spanieren, der er nummer to på verdensranglisten, op imod amerikanske Ben Shelton, der er nummer 13 i verden.

Alcaraz er placeret i samme turneringshalvdel som danske Holger Rune. Hvis de to spillere vinder deres to næste kampe, så kan de potentielt stå over for hinanden i semifinalen.

Holger Rune skal i sin næste kamp op mod italienske Lorenzo Musetti, der er nummer syv på verdensranglisten. Rune er i øjeblikket nummer ti på ranglisten.

En 37-årig mand fra Sisimiut i Grønland er blevet idømt forvaring for blandt andet seksuelle overgreb mod mindreårige drenge.

Det skriver Grønlands anklagemyndighed på det sociale medie X.

Dommen er faldet ved Qeqqa Kredsret.

Overgrebene er ifølge retten fundet sted fra 2021 til 2024. Blandt de forurettede er flere drenge i alderen 13 til 17 år.

Manden skal desuden have været i besiddelse af en stor mængde overgrebsmateriale af børn.

Det grønlandske medie Sermitsiaq har tidligere beskrevet sagen.

I anklageskriftet, som Sermitsiaq havde fået aktindsigt i, lød det, at manden var tiltalt for i alt 66 forhold, herunder blufærdighedskrænkelse og fredskrænkelse.

Han var også tiltalt for voldtægt samt at have et seksuelt forhold til en person under 18 år mod betaling, skriver mediet.

Ifølge tiltalen er der 11 forurettede drenge i sagen.

Der var en stor mængde teknisk materiale at analysere i sagen. I efterforskningen har politiet analyseret korrespondancer mellem den dømte og de forurettede på sociale medier, skriver Sermitsiaq.

Her fik politiet støtte fra National Kriminalteknisk Center (NKC).

I anklageskriftet lød det, at den tiltalte havde brugt et skjult kamera til at optage flere af overgrebene. Det skulle være sket gennem et vækkeur med indbygget kamera.

Disse optagelser blev opbevaret på blandt andet en mobiltelefon, en computer, et USB-stik og en ekstern harddisk. Alle blev konfiskeret af politiet.

Det samlede videomateriale havde en samlet varighed på over 41 dage.

Den tiltalte erkendte besiddelsen af videomaterialet.

Grønlands Politi har oplyst til Sermitsiaq, at manden er kendt af politiet for at have begået lignende overtrædelser tidligere.

Manden har anket dommen, skriver anklagemyndigheden på X.

USA’s præsident, Donald Trump, varsler en forhøjelse af importtolden på stål fra 25 procent til 50 procent.

Det siger han i en tale foran stålarbejdere hos den amerikanske stålproducent U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

– Vi vil forhøje told på stål fra 25 procent til 50 procent, hvilket vil sikre stålindustrien yderligere, siger Trump.

På sit sociale medie Truth Social tilføjer præsidenten, at toldsatsen på aluminium ligeledes vil blive fordoblet til 50 procent.

De nye toldsatser træder i kraft fra onsdag den 4. juni, skriver Trump.

USA-chef hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, mener, at forhøjelsen vil påvirke allerede ramte danske virksomheder.

– Eskalationen fra Trump rammer danske virksomheder, som producerer komponenter og varer i metal til det amerikanske marked, hvoraf mange allerede er hårdt ramt.

– Indirekte er det med til at hælde yderligere kølervæske på den økonomiske optimisme i USA, skriver Søren Friis Hansen i en kommentar.

– Den seneste udvikling betyder dybest set yderligere usikkerhed og uvished om handelsvilkårene og de påbegyndte forhandlinger mellem USA og EU, skriver USA-chefen for Dansk Erhverv.

I sin tale på fabrikken i Pennsylvania kom Donald Trump også ind på en forestående sammenlægning af U.S. Steel og det japanske Nippon Steel.

Trumps forgænger Joe Biden blokerede i begyndelsen af januar for, at Nippon Steel kunne opkøbe U.S. Steel. Biden blokerede for et salg, da han ville sikre en national stålproduktion i USA.

I sidste uge gav Donald Trump grønt lys til et “partnerskab” mellem U.S. Steel og Nippon Steel.

– U.S. Steel vil fortsat være under USA’s kontrol, siger Trump i talen.

De nærmere detaljer omkring partnerskabet er fortsat uklare.

Det Hvide Hus skriver på det sociale medie X, at Nippon Steel vil investere 14 milliarder dollar svarende til 92 milliarder kroner i U.S. Steel.

– Med hjælp fra arbejdere, der er her i dag, vil Pittsburgh igen blive kendt overalt i verden som stålbyen (The Steel City, red.), siger Donald Trump.

Præsidenten har tidligere nævnt, at U.S. Steel fortsat vil have sit hovedsæde i Pittsburgh, og at aftalen med Nippon Steel vil skabe mindst 70.000 job.

Stålarbejdernes fagforening, United Steelworkers, der repræsenterer tusindvis af timelønnede arbejdere, sagde onsdag i en udtalelse, at “partnerskabet fortsat rejser flere spørgsmål end svar”.

AFP

En 19-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri fredag aften lige nord for Aalborg, hvor motorvej E45 og E39 fletter sammen.

Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

– Der har i løbet af natten været iværksat en større efterforskningsmæssig indsats for at klarlægge et hændelsesforløb.

– Der blev i umiddelbar nærhed af gerningsstedet foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som sættes i forbindelse med knivstikkeriet, skriver politiet.

En 29-årig mand er alvorligt tilskadekommen, skriver politiet.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen oplyste tidligere på natten, at politiet oprindeligt blev kaldt ud til stedet i forbindelse med et færdselsuheld. Det skete klokken 21.41.

– Samtidig fik vi en ny anmeldelse om, at en person var stukket med kniv samme sted ved motorvejen. En 29-årig mand var blevet stukket og holdt i nødsporet. Han havde fået alvorlige knivstik, sagde Lau Larsen.

Det viste sig, at færdselsuheldet og knivstikket var en del af samme sag.

– Vores hypotese er, at to køretøjer kørte og pressede hinanden eller kørte ind i hinanden. Nogen anmeldte færdselsuheldet, og nogle andre anmeldte knivstikket, sagde Lau Larsen.

Lau Larsen kunne på daværende tidspunkt ikke svare på, om det var den 29-årige selv, der anmeldte knivstikket.

Det er ikke politiets indtryk, at der har været alkohol involveret, sagde han.

Politiet skriver på X kort efter klokken 06 lørdag morgen, at det søger vidner, der kan hjælpe med at klarlægge, hvad der er sket.

Det drejer sig om personer, der har bemærket to eller flere køretøjer, som holdt ved sammenfletningen mellem de to motorveje mellem klokken 21.30 og 21.40.

Vidner kan henvende sig til politiet på 114.

I forbindelse med hændelsen var motorvejen kortvarigt spærret. Der blev blandt andet søgt med hundepatruljer på motorvejen.

Motorvejen blev natten til lørdag klokken 00.30 åben igen, og køretøjerne er fjernet.

Den amerikanske præsident Donald Trumps demokratiske forgænger, Joe Biden, fortryder ikke, at han stillede op til en anden præsidentperiode, selv om han trak sig fire måneder før valget.

Det siger han fredag til journalister til et arrangement i delstaten Delaware.

Demokratiske kritikere kunne have udfordret ham, understreger han, men de valgte at lade være, “fordi jeg ville have slået dem”, lyder det fra Biden.

Det er første gang, at Biden udtaler sig, siden hans kontor offentliggjorde, at han har en aggressiv form for prostatakræft – og siden bogen “Original Sin” efterfølgende udkom.

Bag bogen står de to fremtrædende amerikanske journalister Jake Tapper og Alex Thompson. Den hævder, at Bidens stab i Det Hvide Hus dækkede over hans kognitive tilbagegang, mens han var præsident.

Da 82-årige Biden bliver spurgt til bogen, svarer han sarkastisk ved at sige, at “jeg er mentalt inkompetent og kan ikke gå”.

Den tidligere præsident er “optimistisk” omkring behandlingen, siger han.

– Jamen, prognosen er god. Vi arbejder på alt. Det skrider fremad. Så jeg har det godt.

Biden er den ældste person til nogensinde at have været USA’s præsident, og hans mentale og fysiske helbred var et dominerende emne under valget sidste år.

Efter en debat mod Trump besluttede Biden at trække sig fra valgkampen og overlade posten til sin vicepræsident, Kamala Harris.

Da Bidens kontor oplyste om hans diagnose tidligere i maj, lød det, at kræften havde spredt sig til hans knogler.

Fredag lyder det dog fra ekspræsidenten, at han har besluttet sig for en behandlingsplan, og at “forventningen er, at vi kan nedkæmpe det”.

– Den sidder ikke i noget organ, mine knogler er stærke, det har ikke spredt sig. Så jeg har det godt.

– Vi er alle optimistiske med hensyn til diagnosen. Faktisk arbejder en af verdens førende kirurger sammen med mig, siger han videre.

AFP