Seneste nyheder

Ukraine sender en delegation til Istanbul i Tyrkiet mandag til nye forhandlinger med Rusland.

Det skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag på tjenesten Telegram ifølge Reuters.

Den ukrainske delegation skal ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov. Fra russisk side er det Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver.

Ifølge Zelenskyj ønsker Ukraine en ubetinget våbenhvile, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine.

Rusland foreslog mødet tidligere på ugen.

Landet har på forhånd afvist at dele sit oplæg til en eventuel aftale med Ukraine, skriver AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har dog afvist et tyrkisk forslag om, at mødet skulle foregå mellem de to landes ledere.

Zelenskyj skriver søndag, at Ukraine også gerne vil forberede sig på et møde imellem de to landes ledere.

Rusland og Ukraine mødtes tidligere i maj i Tyrkiet.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved det møde, var udveksling af krigsfanger.

Det resulterede i den forgangne weekend i den hidtil største udveksling af krigsfanger mellem de to lande.

Efter at Donald Trump igen er blevet præsident i USA, har han presset på for en afslutning på krigen, som begyndte med Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Mødet i Tyrkiet kommer dagen efter, at Ukraine angiveligt har gennemført et droneangreb på mere end 40 russiske militærfly i Sibirien.

En unavngiven efterretningskilde fra Ukraine hævder ifølge Reuters, at det er Ukraine, som har ramt flyene.

Optagelser fra luftbasen i Sibirien, som angiveligt viser de ramte fly, er ikke blevet verificeret.

Ukraine har søndag eftermiddag udført et omfattende luftangreb på russiske militærfly i Sibirien.

Ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU har droner ramt russiske militærfly til en samlet værdi af syv milliarder dollar eller omkring 46 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en meddelelse på det sociale medie X søndag aften betegner Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, resultatet af angrebet som “absolut strålende”.

– Det er ukrainske handlinger, der uden tvivl vil stå i historiebøgerne, skriver han.

– Ukraine forsvarer sig selv, og med rette – vi gør alt for at få Rusland til at føle trang til at afslutte denne krig. Rusland startede denne krig, Rusland skal afslutte den.

Det russiske forsvarsministerium beskylder Ukraine for at have foretaget “terrorangreb” med droner mod luftbaser. Ministeriet bekræfter, at “adskillige” fly brød i brand efter angrebene, men nævner ikke et præcist antal.

Dronerne har ramt mål i fem regioner: Murmansk, Ivanovo og Rjasan i det vestlige Rusland samt Irkutsk i det sydlige Rusland og Amur, der ligger i det sydøstlige Rusland.

Russisk luftforsvar afværgede angrebene i regionerne undtagen i Murmansk og Irkutsk, meddeler ministeriet ifølge Reuters.

Russiske myndigheder har anholdt et antal formodede gerningsmænd, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Interfax ifølge Reuters.

Men ifølge Zelenskyj er de involverede i angrebet for længst ude af Rusland igen.

Ingen mennesker er kommet noget til ved angrebene, lyder det videre fra russisk side.

Tidligere søndag havde en unavngiven ukrainsk efterretningskilde fortalt, at den ukrainske efterretningstjeneste SBU har gennemført et droneangreb på 41 russiske militærfly.

Ifølge det ukrainske medie Kyiv Independents oplysninger skal bombeflyene være ramt på fire forskellige luftbaser.

Luftbaserne ligger angiveligt forskellige steder i Rusland, fortæller en efterretningskilde til mediet.

Hvad angår angrebet i Sibirien, skal der være tale om det første ukrainske angreb i Rusland så langt fra den ukrainsk-russiske grænse.

Stedet, hvor det skal være sket, ligger mere end 4300 kilometer fra frontlinjen i Ukraine.

Videoer og billeder, som er delt på sociale medier, viser russiske bombefly, der er brudt i brand på Belaya-luftbasen, der ligger nord for Irkutsk.

Optagelserne og billederne er ikke blevet verificeret, og det er derfor uvist, om de er ægte.

Kilden i det ukrainske efterretningsvæsen siger, at angrebet blandt andet ramte Tu-95- og Tu-22-bombefly. Dem har Rusland brugt til at affyre langtrækkende missiler mod Ukraine.

Efterretningskilden fortæller til Kyiv Independent, at planlægningen af operationen har varet halvandet år.

Dronerne, der blev anvendt til angrebene, blev ifølge kilden transporteret ind i Rusland af SBU inden operationen og blev skjult under taget på lastvognene.

Taget blev angiveligt løftet til side ved hjælp af en fjernbetjent anordning, inden dronerne blev aktiveret.

Søndag aften skriver Zelenskyj, at der vil komme flere oplysninger ud om den omfattende operation.

– Jeg har bedt Ukraines sikkerhedstjeneste om at informere offentligheden om de detaljer og resultater af operationen, der kan afsløres, skriver han på X.

Meldingen om angrebene i Rusland kommer, dagen inden at repræsentanter fra Rusland og Ukraine skal mødes i den tyrkiske storby Istanbul for at forhandle om en våbenhvile.

Flere end 1100 illegale migranter krydsede lørdag Den Engelske Kanal i små både og ankom til England.

Det viser data fra den britiske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Helt præcist ankom 1194 migranter til England. De var fordelt på 18 både.

Derudover reddede den franske kystvagt næsten 200 migranter, der kom i havsnød på havet mellem Frankrig og Storbritannien.

Antallet af migranter, der lørdag sejlede over Den Engelske Kanal, er det foreløbigt højeste antal migranter, der har krydset farvandet på én dag i 2025.

Siden nytår har de britiske myndigheder registreret i alt cirka 14.800 migranter, der er sejlet over kanalen og er ankommet til England.

Tilbage i september 2022 sejlede 1300 migranter til England over Den Engelske Kanal på én dag. Det er det højeste antal, der nogensinde er registreret.

De mange migranter, der ikke har tilladelse til at rejse ind i Storbritannien, er en hovedpine for den britiske premierminister, Keir Starmer.

Han er under pres fra højrefløjen for at minimere strømmen af migranter og fremlagde i maj en stramning af immigrationsreglerne.

Blandt andet skal prøver for at opnå forskellige visa strammes. Derudover er planen, at migranter skal vente ti år, inden de kan søge om permanent opholdstilladelse i Storbritannien. Aktuelt er tidsrammen fem år.

– Når folk kommer til vores land, skal de forpligte sig til at blive integreret og at lære vores sprog, sagde Starmer da han fremlagde tiltagene.

– Hvert område af immigrationssystemet, heriblandt job, familie og studie, skal strammes op, så vi får mere kontrol, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Starmer forventer, at de nye regler fører til et markant fald i antallet af illegale migranter, der rejser til Storbritannien.

Det kan blive decimaler, der adskiller kandidaterne i anden runde af det polske præsidentvalg, som afholdes søndag.

Derfor bliver det afgørende, hvor mange – og hvilke – vælgere, der møder op på valgstederne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meningsmålinger peger på en snæver sejr til 53-årige Rafal Trzaskowski, som har den midtersøgende regerings opbakning.

Han står over for 42-årige Karol Nawrocki, som er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

Trzaskowkis politik appellerer især til yngre, liberale vælgere, der bor i de større byer, mens Nawrockis nationalkonservative værdier har størst opbakning blandt vælgere på landet og i mindre byer.

Valgstederne åbnede søndag morgen klokken 07 og lukker klokken 21.

Herefter offentliggøres de første valgstedsmålinger.

Første runde af præsidentvalget blev afholdt 18. maj. Her fik Trzaskowski 31,36 procent af stemmerne, mens Karol Nawrocki endte med 29,54 procent.

Badesæsonen er officielt skudt i gang søndag på årets første sommerdag, hvor over 200 strande og havne enten har blå eller hvide flag vajende i vinden.

Flagene, der betyder sikre badeforhold, rent badevand og livreddende udstyr, kan hejses fra søndag og frem til 15. september.

I år er 143 strande og 17 havne blevet godkendt til at få et blåt flag, der betyder, at badegæster kan forvente rent badevand og forskellige faciliteter.

Derudover er 73 badesteder blevet godkendt til at kunne vise det hvide Badepunkt-flag.

Blå Flag er en global miljømærkningsordning fra 1987, der garanterer, at stranden arbejder for at sikre natur og miljø.

Badepunkt er en nordisk mærkningsordning for badesteder, der har eksisteret siden 2018.

På strande, hvor det er tilladt at hejse det blå flag, bliver der taget mindst ti badevandsprøver i badesæsonen.

Derudover vil alle Blå Flag-strande få kontrolbesøg af en Blå Flag-konsulent, som kontrollerer, at alt er i overensstemmelse med kriterierne.

Det er organisationen Friluftsrådet, der administrerer Blå Flag i Danmark.

Danmark vil fra medio 2025 sende et militært bidrag til EU’s træning og kapacitetsopbygning i Afrika, nærmere bestemt i Somalia.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Helt konkret vil bidraget bestå af to personer. Forsvarsministeriet kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke oplyse yderligere om de to udsendtes nærmere funktioner.

Bidraget skal forbedre Somalias evne til at bekæmpe den militante bevægelse al-Shabaab samt begrænse pirateri og modvirke grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark sender med bidraget “et vigtigt signal” om, at Danmark deltager aktivt i EU’s militære indsatser for fred og sikkerhed i Afrika, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– En indsats, som har stor betydning for afrikansk, dansk og europæisk sikkerhed, siger Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Ifølge Forsvarsministeriet udgør Afrikas Horn udgør en vigtig strategisk placering i Europas og Danmarks interesseområde. Det er derfor, at det første danske bidrag til træningsmissionen går til Somalia.

Det danske bidrag skal være med til at styrke opbygningen af Somalias sikkerhed. Det skal i sidste ende løfte de somaliske sikkerhedsstyrkers evne til at håndtere nationale sikkerhedsudfordringer.

– Den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU, også i form af dansk deltagelse i – og bidrag til – EU’s militære indsatser. Vi skal stå vagt om vores grundlæggende værdier om international fred og sikkerhed – både i Europa og i resten af verden. Her spiller EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde en vigtig rolle, siger Lund Poulsen.

To personer er døde efter en kaotisk nat i Frankrig, hvor fodboldfans flere steder har fejret Paris Saint-Germains første triumf i Champions League.

Det oplyser Frankrigs indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

PSG smadrede i finalen Inter med 5-0, og det skabte eufori i den franske hovedstad og flere andre byer. Men flere steder udviklede begivenhederne sig voldsomt.

En 17-årig blev stukket ihjel, i forbindelse med at en gruppe mennesker fejrede triumfen i byen Dax syd for Bordeaux.

Ifølge anklagemyndigheden skete det under fejringen, men det vides endnu ikke, om det er direkte relateret til fodboldkampen. Gerningsmanden her er endnu ikke pågrebet.

Desuden døde en mand på en scooter, der blev ramt af en bil i det sydvestlige Paris, og en politibetjent er lagt i kunstig koma på grund af fyrværkeriskader.

Myndighederne berettede tidligere søndag om op mod 300 anholdelser. De fleste af dem som følge af gadeuorden og besiddelse af fyrværkeri.

Søndag formiddag er tallet fra politiet opjusteret til 559 på tværs af Frankrig, heraf 491 i Paris.

Forventningen var da også, at det ville gå heftigt for sig, såfremt PSG skulle ende med det mest eftertragtede klubtrofæ.

5400 politibetjente og gendarmer var på plads i hovedstadsområdet for at håndtere opgaven. Det blev allerede meddelt inden finalen.

Ifølge den franske tv-station TF1 var mellem 2000 og 3000 samlet på den berømte boulevard Champs-Élysées efter kampen.

Her måtte myndighederne sætte ind med vandkanoner for at få styr på de mange mennesker.

Billeder fra søndag formiddag viser ødelagte butiksvinduer på boulevarden.

På ringvejen Peripherique rundt om Paris stoppede store mængder af PSG-fans trafikken, viste fotos fra AFP. Hundredvis af fans kunne ses på vejen, og bilerne holdt stille.

Uden for hovedstaden er den store sejr også blevet fejret. I Grenoble i Sydfrankrig kørte en bil ind i en gruppe PSG-fans, hvor fire kom til skade – to af dem alvorligt. De tilskadekomne var alle fra den samme familie.

PSG skal efter planen hyldes på Champs-Élysées med en parade søndag.

Der er søndag morgen registreret skybrud over Midtjylland med lidt mere end 15 millimeter regn på en halv time.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på det sociale medie X.

– De kraftige regn- og tordenbyger, som i øjeblikket ligger på linje mellem Herning og Aarhus, bevæger sig videre mod nordøst, lyder det på X klokken 08.40.

Skybruddet er det første i år. Sæsonen for skybrud begynder ifølge DMI typisk i maj og slutter i september.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter.

Der følger ofte hagl, lyn og torden med, når et skybrud rammer.

DMI har udsendt en varsling om risiko for kraftig regn og lokale skybrud, der gælder frem til søndag klokken 19.

Kraftig regn defineres af DMI som mere end 24 millimeter regn på seks timer.

Varslingen gælder hele landet undtagen Bornholm. Og risikoen er størst i den centrale, østlige og nordlige del af Jylland.

– Dette kan medføre oversvømmede kældre, vejbaner og viadukter. Ligesom store mængder vand påvirker trafikken, skriver vagtchef ved DMI Marie Timm på instituttets hjemmeside.

Flere forsikringsselskaber har opfordret deres kunder til at tage deres forholdsregler.

Trine Bechmann Henningsen, skadechef i LB Forsikring, råder til, at man forbereder sig på, at der kan komme massive mængder regn.

– Vi ved af erfaring, at det virkelig kan være en ubehagelig oplevelse at få kælderen eller boligen oversvømmet af vand. Derfor er det en god idé at forhindre så mange skader som muligt og forebygge i det omfang, man kan, siger hun i en pressemeddelelse.

Man bør blandt andet lukke alle vinduer, fjerne ting fra kældergulvet og rense tagrender og nedløbsrør, skriver LB Forsikring.

Topdanmark opfordrer ligeledes deres kunder til at forberede sig på regnvejret i en pressemeddelelse.

– Vi ved desværre, at en del danskere først reagerer, når skaden er sket. Men det kan være en trist start på sommeren at få vand i for eksempel kælderen og miste uerstattelige minder – noget der oftest kan undgås med enkle tiltag, siger boligchef i Topdanmark Helene Ibsen.

Man bør blandt andet tjekke taget for utætheder og være hjemme eller få nogen til at holde øje med sit hus, mens regnen står på, skriver forsikringsselskabet i pressemeddelelsen.

To brokollapser i Rusland inden for 12 timer skyldes eksplosioner, lyder det fra en russisk undersøgelseskomité ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det siger talsperson for komitéen Svetlana Petrenko søndag formiddag, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Den første bro styrtede ned over et jernbanespor i den russiske Brjansk-region klokken 22.44 lørdag aften lokal tid.

Søndag morgen kollapsede endnu en bro i Rusland. Det skete i Kursk-regionen.

Det fremgår ikke, om brokollapserne har forbindelse til krigen med Ukraine. Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret kollapset.

Derudover fremgår der ikke yderligere oplysninger om eksplosionerne eller broerne.

Guvernøren i Brjansk-regionen, Aleksandr Bogomaz, sagde søndag morgen til det russiske nyhedsbureau Interfax, at broen var blevet sprængt i luften.

– Broen blev sprængt i luften, mens Klimovo-Moskva-toget kørte igennem med 388 passagerer om bord, sagde han.

Der var ingen oplysninger om, hvem eller hvad der skulle have sprængt broen. Derudover fremgik det heller ikke, hvorfra Bogomaz har informationen om, at broen skulle være blevet sprængt i luften.

Guvernøren har tidligere meddelt på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at mindst syv personer har mistet livet, og 69 personer er såret, hvoraf 44 er blevet bragt til hospitalet.

Toget var på vej fra byen Klimovo til Moskva, har Russian Railways oplyst. Det kolliderede med den sammenstyrtede bro i området ved en føderal motorvej i Vygonitjskij-distriktet i Brjansk-regionen, har Bogomaz oplyst.

Vygonitjskij ligger omkring 100 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Det andet kollaps skete i Kursk, oplyste regionens fungerende guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Broen styrtede sammen, idet et godstog var på vej over den. En lokomotivfører er såret, lød det fra Khinsjtejn.

Det fremgår ikke, om der er nogen døde, eller om der er flere sårede. Det fremgår heller ikke, hvorfor broen styrtede sammen.

Både Brjansk og Kursk grænser op til Ukraine.

Hverken Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller den ukrainske pendant, Volodymyr Zelenskyj, har kommenteret meldingerne.

Mindst 31 personer er søndag blevet meldt dræbt efter israelsk beskydning nær et nødhjælpscenter ved den sydlige grænseby Rafah i Gaza.

Det oplyser de Hamas-kontrollerede myndigheder i området ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af dræbte er ikke uafhængigt bekræftet, og Israel har ikke kommenteret meldingen.

Oplysninger om antallet af døde og sårede varierer.

Tidligere søndag sagde en talsperson for Gazas civilforsvar til nyhedsbureauet AFP, at ti palæstinensere var blevet dræbt, og at flere end 100 andre var blevet såret i forbindelse med beskydningen.

Angrebet skal være sket tæt på et sted, hvor den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) udleverer nødhjælp til civile.

Den lokale afdeling af Røde Halvmåne oplyser, at dens læger har modtaget 23 lig og har behandlet 23 sårede i Rafah.

Derudover er 14 palæstinensere blevet såret i det centrale Gaza, hvor GHF også driver et nødhjælpscenter.

Det fremgår dog ikke, om de sårede palæstinensere opholdt sig ved dette center, da de kom til skade, og om de er blevet ramt af skud.

GHF, der den seneste tid er blevet mødt af international kritik, afviser meldingerne om beskydninger, dræbte og sårede tæt på organisationens nødhjælpscenter i Rafah, skriver Reuters.

Fra GHF lyder det, at uddelingen af nødhjælp er foregået uden problemer.

Organisationen anklager den militante bevægelse Hamas for at fabrikere falske oplysninger om hændelserne.

Det er ikke første gang, at der er meldinger om skud ved GHF’s distribution af nødhjælp i det krigshærgede Gaza.

Tirsdag blev 47 mennesker såret af skud, da der blev uddelt nødhjælp til palæstinensere ved et distributionscenter i Gaza. Det har FN’s kontor for menneskerettigheder oplyst ifølge Reuters.

Skuddene blev affyret af israelsk militær, lød det fra FN. Israelsk militær har dog afvist, at der blev skudt mod civile.

GHF er begyndt at uddele nødhjælp som led i et nyt system.

Israel håber, at det vil forhindre, at nødhjælp når frem til den militante palæstinensiske gruppe Hamas, mens FN kritiserer GHF for at gå uden om de normale systemer i Gaza.

Israel er blevet mødt af en voksende international kritik af den humanitære situation i Gaza de seneste dage.

Igennem knap tre måneder gjorde en israelsk blokade af nødhjælp ifølge FN den i forvejen kritiske humanitære situation i Gaza endnu værre.

Blokaden er blevet lempet, efter at nødhjælpsorganisationer længe har advaret om truende hungersnød.

GHF er støttet af USA’s administration og Israel og har fået kritik for at politisere uddelingen af nødhjælp i Gaza.

Kritikken går blandt andet på, at palæstinenserne ikke er blevet inddraget i beslutninger om organisationens arbejde i Gaza.

Derudover kritiseres GHF for kun at uddele nødhjælp enkelte steder i Gaza, hvilket betyder, at nogle palæstinensere skal bevæge sig langt for at få fat i mad og andre fornødenheder.

Tre ældre mænd har søndag mistet livet i en brand på et hospital i den nordtyske by Hamburg.

Det oplyser tyske myndigheder søndag ifølge nyhedsbureauet dpa og avisen Hamburger Abendblatt.

De omkomne var henholdsvis 84, 85 og 87 år.

55 personer er kommet til skade, og af dem er tre i kritisk tilstand, meddeler politiet i Hamburg.

Flere af de indlagte blev af brandfolk hjulpet ud gennem hospitalets vinduer.

Branden brød ud på den geriatriske afdeling – afdelingen for ældresygdomme – i stueetagen på Marien Hospital natten til søndag. Derefter spredte branden sig til førstesalen.

Røgen fra branden bredte sig til de resterende etager i bygningen.

Patienter fra den berørte bygning og fra nærliggende hospitalsbygninger er blevet undersøgt for røgforgiftning.

Omkring 160 brandfolk har været involveret i slukningen af branden, oplyser en talsperson for brandvæsnet.

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede branden, og hvor stort omfanget af skaderne er. Men en reporter fra dpa fortæller, at én afdeling i hvert fald er brændt helt ned.

Marien Hospital betegner sig selv som det største kirkehospital i Nordtyskland med over 600 sengepladser og omkring 93.000 årlige patienter. Hvert år behandler hospitalet 2800 patienter for hjernetumorer.

Hospitalet arbejder ud fra et princip om “omsorg med hjerte og sind”. Marien Hospital skriver på sin hjemmeside, at hospitalet værner om den særlige opmærksomhed til sine patienter.

Endnu en bro er søndag morgen kollapset i Rusland.

Denne gang er kollapset sket i Kursk, melder regionens fungerende guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Broen styrtede sammen, idet et godstog var på vej over den. En lokomotivfører er såret, lyder det fra Khinsjtejn.

Det fremgår ikke, om der er nogen døde, eller om der er flere sårede. Det fremgår heller ikke, hvorfor broen styrtede sammen.

Lørdag aften kollapsede en anden bro i Brjansk-regionen, hvor syv personer døde, og 69 blev såret.

Det fremgår ikke, om de to sammenstyrtninger har relation til Ruslands krig med Ukraine. Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret kollapserne.

Både Brjansk og Kursk grænser op til Ukraine.

Broen i Brjansk brast sammen klokken 22.44 lørdag aften lokal tid. Her var broen styrtet sammen over nogle jernbaner, da et tog var på vej fra byen Klimovo til den russiske hovedstad, Moskva.

Det kolliderede med den sammenstyrtede bro i Vygonitjskij-distriktet.

Af de 69 sårede er 44 personer på hospitalet. Der er tre børn blandt de indlagte. Lokomotivføreren var blandt de døde.

Her er det også uklart, hvad der førte til kollapset, og om det har forbindelse til krigen med Ukraine.

Russian Railways meldte tidligere på natten på Telegram, at flere af togets vogne røg af sporet “på grund af kollapset af en brokonstruktion som følge af ulovlig indblanding i transporten”. Opslaget er efterfølgende blevet ændret, så “ulovlig indblanding i transporten” ikke længere indgår.

Andrei Klishas, der er et højtstående medlem i det russiske overhus, Føderationsrådet, skriver i et opslag på Telegram, at ulykken i Brjansk viser, at “Ukraine længe har mistet karakteristikaene for en stat og er blevet en terrorenklave”.

Hverken Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller den ukrainske pendant, Volodymyr Zelenskyj, har kommenteret meldingerne.

Ukraine indledte i august sidste år en landoffensiv i Kursk-regionen. Her trængte ukrainske styrker under stor international bevågenhed ind i Kursk og tog kontrol over en række områder.

Det var det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Tusindvis af soldater blev sat ind – også fra Nordkorea – for at slå ukrainerne tilbage, og i april hævdede Rusland efter næsten ni måneder igen at have fuld kontrol over Kursk.

Reuters

Kina er utilfreds med Pete Hegseths “nedsættende udtalelser” og beskylder USA for bevidst at skabe splid.

Det sker, efter at Hegseth, der er USA’s forsvarsminister, talte under sikkerhedskonferencen Shangri-La Dialogue i Singapore lørdag.

Her deltog forsvarsledere, militære embedsmænd og diplomater fra Asien.

I en tale pressede Hegseth USA’s asiatiske allierede til at opruste og kaldte Kina for en “frygtindgydende trussel”.

– Der er ingen grund til at pakke det ind: Den trussel, som Kina udgør, er reel, og den kan være overhængende, sagde Hegseth.

Kinas udenrigsministerium beskriver Hegseths udtalelser som “beklagelige” og “egnede til at så splid” i Indo-Stillehavet.

– Hegseth ignorerede bevidst en opfordring til fred og udvikling fra landene i regionen og fremhævede i stedet Den Kolde Krigs mentalitet med blokkonfrontation, svinede Kina til med æreskrænkende beskyldninger og kaldte fejlagtigt Kina for en “trussel”.

Kina henviser til USA’s tilstedeværelse i området.

– USA har indsat offensive våben i Det Sydkinesiske Hav og er fortsat med at puste til ilden og skabe spændinger i Asien og Stillehavsområdet, hvilket er ved at gøre regionen til en krudttønde, lyder det.

Som led i USA’s langvarige forsvarsforbindelser til Filippinerne har USA’s militær i år indsat Typhon-affyringsramper i Filippinerne. Ramperne kan affyre missiler mod mål i både Kina og Rusland.

Kina og Filippinerne strides om nogle øer i Det Sydkinesiske Hav, og der er stadig flere sammenstød mellem landenes respektive kystvagter, som kæmper om at patruljere farvandet.

Kinas udenrigsministerium advarer USA mod at “lege med ilden” angående Taiwan, som betragter sig selv som uafhængig af Kina. Kina anerkender ikke øen som selvstændig.

I sin tale på sikkerhedskonferencen sagde Hegseth, at ethvert forsøg fra Kinas side på at erobre Taiwan “vil få ødelæggende konsekvenser”.

Kina betragter Taiwan som del af sit territorium og har lovet at “blive genforenet” med den demokratiske ø – om nødvendigt med magt.

Reuters

USA har sendt et forslag til en atomaftale af sted til Iran.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge mediet BBC og nyhedsbureauet Reuters natten til søndag dansk tid.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger, at han har modtaget “dele af en amerikansk aftale” fra sit omanske modstykke, Badr Albusaidi, under et kort besøg i Irans hovedstad, Teheran.

Oman har mæglet under aftalerne mellem Iran og USA.

Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, har lørdag sagt, at det er Irans “bedste interesse at acceptere” aftalen og tilføjer, at “præsident Donald Trump har gjort det klart, at Iran aldrig må komme i besiddelse af en atombombe”.

Leavitt siger, at et “detaljeret og acceptabelt” forslag er blevet sendt til Iran af Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.

Forslaget fra USA “vil få et passende svar, der er på linje med folket i Irans principper, nationale interesser og rettigheder, skrev Araghchi lørdag på det sociale medie X.

Aftalens præcise ordlyd og detaljer er uklare.

Lørdag aften viste en rapport fra FN’s atomenergiagentur, IAEA, at Iran per 17. maj havde 408,6 kilo uran, som er beriget op til 60 procent. Det er en stigning på 133,8 kilo, siden IAEA kom med sin forrige rapport i februar.

Det er ifølge BBC langt over det niveau, der skal bruges til civile atomkraft- og forskningsformål.

Det er nok til omkring 10 atomvåben, hvis det raffineres yderligere, skriver BBC, og det gør dermed Iran til det eneste ikke-atombevæbnede land, der producerer uran på så højt et niveau.

Uran, der skal bruges til atomvåben, skal være beriget op til omkring 90 procent.

Irans samlede mængde beriget uran anslås til at være omkring 9,2 ton. Det er langt over den mængde, som blev godkendt i en atomaftale i 2015, der blev indgået med USA og en række andre vestlige lande.

Trump trak landet ud af aftalen under sin første præsidentperiode i 2018.

Iran har flere gange understreget, at atomprogrammet bruges til civile energiformål – ikke til at udvikle atomvåben – og at landet har ret til at berige uran.

Målet med forhandlingerne er at erstatte atomaftalen fra 2015.

Trump har ifølge Reuters flere gange truet med at bombe Irans atomanlæg, hvis de to parter ikke når frem til en aftale.

Næsten 300 personer er natten til søndag blevet anholdt i Frankrigs hovedstad, Paris, i forbindelse med fejringen af fodboldklubben Paris Saint-Germains Champions League-triumf.

Det oplyser politiet i Paris til nyhedsbureauet AFP.

De fleste anholdelser er sket som følge af gadeuorden og besiddelse af fyrværkeri, meddeler politiet.

Der har desuden været slagsmål på den store boulevard Champs-Élysées, hvor politiet har sat ind med vandkanoner for at hindre en gruppe i at nærme sig Triumfbuen.

– Ballademagere på Champs-Élysées har forsøgt at skabe optrin og har gentagne gange været i kontakt med politiet, efter at de har kastet med fyrværkeri og andre genstande, oplyser politiet.

Omkring PSG’s hjemmebane, Parc des Princes, melder politiet også om slagsmål.

På Parc des Princes i Paris var 48.000 PSG-fans samlet for at overvære finalesejren på 5-0 over Inter i München på storskærm.

På ringvejen Peripherique rundt om Paris har store mængder af PSG-fans stoppet trafikken, viser fotos fra AFP. Hundredvis af fans ses på vejen, og bilerne holder stille.

Uden for hovedstaden er den store sejr også blevet fejret. I Grenoble i Sydfrankrig kørte en bil ind i en gruppe PSG-fans, hvor fire kom til skade – to af dem alvorligt. De tilskadekomne var alle fra den samme familie.

Føreren af bilen meldte sig efterfølgende selv til politiet. En unavngiven kilde oplyser til AFP, at politiet ikke vurderer, at påkørslen var en bevidst handling.

Det er første gang, at PSG har vundet Champions League, efter at den franske klub gennem flere år har satset på at vinde turneringen.

Søndag vil der blive afholdt en parade på Champs-Élysées med PSG-spillerne for at fejre den historiske sejr.

Inter-træner Simone Inzaghi havde svært ved at genkende sit eget hold i Champions League-finalen i München.

Det fortæller han efter 0-5-øretæven lørdag aften mod Paris Saint-Germain.

– Det føles slet ikke som mit Inter-hold. Og det er spillerne selv klar over, siger Simone Inzaghi.

Træneren havde håbet på at runde sæsonen af med en titel, efter at Milano-klubben for en uge siden missede det italienske mesterskab efter et tæt kapløb mod Napoli.

– Der er stor skuffelse og bitterhed, for drengene har haft en god sæson, og det er hårdt, at det ender uden titler. Som træner er jeg stadig stolt.

– Vi er ikke tilfredse med aftenens kamp. Vi greb den dårligt an. Vi spillede ikke den bedste finale, men jeg takkede spillerne, siger Simone Inzaghi.

Det var anden gang, at cheftræneren så sit hold tabe finalen i Europas største klubturnering. I 2023 tabte Inter til engelske Manchester City i en tæt finale i Istanbul.

Lørdag aften var der til gengæld stor kvalitetsforskel på de to finalister.

Allerede efter 20 minutter havde de franske modstandere fra PSG bragt sig foran med 2-0, og det endte til sidst med et nederlag på fem mål. Det var dermed det største i både Mesterholdenes Europa Cup og Champions Leagues historie.

– PSG fortjente sejren, siger Simone Inzaghi.

– Vi var mere trætte end PSG, der vandt den franske turnering for flere uger siden, mens vi har kæmpet med om titlen i Serie A frem til sidste spillerunde.

– Teknisk var vi ikke gode, og de (PSG-spillerne, red.) var først… Vi vidste, at de ville være stærkere end os, og at vi skulle forbedre os, så nederlaget var på sin plads, siger Inter-træneren.

Næste opgave for det italienske hold er klub-VM, der begynder i midten af juni i USA. Det er dog for tidligt for Simone Inzaghi at forholde sig til turneringen på den anden side af Atlanten.

– Store nederlag efterlader ar, siger han.

Reuters

Politiet i Istanbul i Tyrkiet har lørdag anholdt mindst 87 personer i forbindelse med demonstrationer i byen.

Det skriver en sammenslutning af advokater på det sociale medie X.

Myndighederne har ikke kommenteret anholdelserne, og det statslige nyhedsbureau Anadolu har heller ikke nævnt dem.

Flere unge mennesker skriver på X, at “vi er blevet anholdt”.

Demonstrationerne fandt sted på 12-årsdagen for en række demonstrationer mod regeringen i 2013. Demonstranterne var imod udryddelsen af et grønt område ved navn Gezi Park, hvor der i stedet skulle ligge et shoppingcenter.

Politiet havde lørdag spærret af, så demonstranter ikke kunne demonstrere på Taksim-pladsen, der ligger tæt på Gezi Park.

Derfor samledes demonstranter i stedet lørdag aften i Beyoglu-kvarteret, der ligger omkring 1,5 kilometer fra stedet. Her var der bannere med tekst som “Gezi forbliver” og “Modstand overalt”.

Som følge af Gezi Park-protesterne i 2013 udviklede demonstrationerne sig til landsdækkende protester mod den tyrkiske regering. Flere blev dræbt og tusinder såret.

Protesterne var den hidtil største udfordring mod det tyrkiske regeringsparti, AKP, som fik kritik for politiets hårdhændede håndtering af demonstranter.

De seneste måneder har der været omfattende demonstrationer i Tyrkiet.

Det sker, efter at oppositionspolitiker og Istanbuls daværende borgmester Ekrem Imamoglu blev anholdt den 19. marts. Imamoglu er den største politiske rival til landets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Meningsmålinger har tydet på, at Imamoglu har en god chance for at vinde over Erdogan ved præsidentvalget i 2028, hvor Erdogan ikke kan stille op efter 20 år på posten.

Det er de største protester, som Tyrkiet har set siden 2013.

Erdogan var premierminister i 2013, da Gezi Park-demonstrationerne stod på. Han blev præsident i 2014.

I forbindelse med demonstrationerne blev den tyrkiske systemkritiker og forretningsmand Osman Kavala idømt fængsel på livstid for forsøg på at vælte den tyrkiske regering. Flere andre blev idømt 18 års fængsel i samme sag.

Sagen har vakt stor opsigt i Vesten og ført til international kritik.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde i 2022, at Tyrkiet skulle løslade Kavala, fordi der ikke var noget grundlag for at holde ham fængslet. Tyrkiet har dog ignoreret domstolens afgørelse.

Kavala blev i 2023 tildelt Václav Havel Menneskerettighedsprisen fra Europarådet.

AFP

Mindst syv personer er døde, efter at en bro sent lørdag aften kollapsede ned over et jernbanespor i den russiske Brjansk-region, der grænser op til Ukraine.

Det melder regionens guvernør, Aleksandr Bogomaz, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

I alt 69 personer er såret, og heraf er 44 personer bragt på hospitalet.

Tre børn er blandt de indlagte, og en er i kritisk tilstand, lyder det fra Bogomaz. Desuden er lokomotivføreren blandt de dræbte, skriver de statslige nyhedsbureauer Tass og Ria og henviser til lægers udtalelser.

Flere af togets vogne røg af sporet “på grund af kollapset af en brokonstruktion som følge af ulovlig indblanding i transporten”, lød det tidligere på natten fra Russian Railways på Telegram.

Ruslands ministerium for nødberedskab skrev tidligere på natten på Telegram, at det arbejder på at finde og redde ofrene, og at man har indsat et mandskab på omkring 180 personer.

Den russiske Telegram-kanal Baza, der ofte rapporterer på baggrund af kilder i sikkerhedstjenesterne og politiet, meldte tidligere på natten, at broen ifølge foreløbige oplysninger er blevet sprængt i luften. Baza fremlægger ingen beviser for påstanden.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte oplysningen.

Broen brast sammen klokken 22.44 lørdag aften lokal tid.

Toget var på vej fra byen Klimovo til Moskva, har Russian Railways oplyst. Det kolliderede med den sammenstyrtede bro i området ved en føderal motorvej i Vygonitjskij-distriktet i Brjansk-regionen, har Bogomaz oplyst.

Vygonitjskij ligger omkring 100 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Det fremgår ikke, om brokollapset har forbindelse til krigen med Ukraine. Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret kollapset.

Natten til søndag forsøgte luftforsvaret i Ukraines hovedstad, Kyiv, at afværge et russisk angreb på hovedstaden. Det meldte Vitalij Klytjko, der er borgmester i byen, tidligere på natten på Telegram.

Det er ikke uafhængigt bekræftet, og Rusland har ikke kommenteret meldingen.

Lørdag aften evakuerede Ukraine 11 landsbyer i Sumy-regionen, der grænser op til Brjansk, hvor broen kollapsede.

Rusland hævder at have indtaget adskillige bebyggelser i den nordøstlige region i de seneste uger. Ifølge Ukraine har Rusland placeret over 50.000 soldater på den russiske side af grænsen.

Krigen begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Reuters

Den anmelderroste, moderne version af det gamle teaterstykke “Jeppe på Bjerget” af dramatikeren Christian Lollike modtager prisen for Årets Forestilling ved Årets Reumert lørdag.

Dermed løber Lollike og Aarhus Teater med prisen for Årets Forestilling for andet år i træk, da “Skolekomedie” modtog samme pris sidste år.

Lollikes version af Ludvig Holberg-klassikeren “Jeppe på Bjerget” bliver omtalt som “begavet og elegant instrueret af Christian Lollike” i en pressemeddelelse fra Årets Reumert.

– Hvorfor drikker Jeppe? Næppe er spørgsmålet nogensinde blevet besvaret så frontalt og uden omsvøb. På Aarhus Teater stod essensen soleklar, lyder begrundelsen for prisen i meddelelsen, hvor forestillingen også kaldes en “genial Holberg-opdatering”.

Forestillingen med Thure Lindhardt i hovedrollen har høstet mange stjerner fra teateranmeldere.

Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad har alle tre kvitteret med seks ud af seks stjerner, mens Berlingske og Politiken har givet fem ud af seks stjerner.

Prisuddelingen Årets Reumert er den største scenekunstpris i Danmark, og hvert år findes der vindere i en række kategorier.

Priserne blev lørdag aften uddelt i Skuespilhusets foyer i København.

Her modtog skuespiller Bodil Jørgensen Årets Hæderspris. Den gives til en scenekunstner, der gennem mange år har spillet en stor rolle for dansk scenekunst.

Ena Spottag modtog prisen Årets Hovedrolle for sin skildring af særlingen Mattis i “Fuglene” på Republique/Revolver, der er en del af Østerbro Teater.

Derudover modtog Malene Melsen Årets Birolle for sin præstation i “Gengangere” på Husets Teater og Odense Teater.

Årets Særforestilling gik til Ruth Rebekka Hansens “Ripe Body”, der er en solodanseforestilling i en glasboks.

Alle aftenens prismodtagere på nær teateret Bora Bora, der modtog brancheprisen Årets Teater, er blevet udvalgt af en jury på ni medlemmer.

Jurymedlemmerne har en fagprofessionel baggrund og arbejder typisk inden for faget som kritikere, kulturjournalister, forskere eller undervisere.

Siden 2021 har CPH Stage i samarbejde med organisationen Dansk Teater været hovedarrangør bag Årets Reumert.

Årets prisuddelingen har modtaget støtte fra Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Danske Scenografer, Teknisk Landsforbund, Have Kommunikation og Teaterbilletter.dk.

Efter mange års desperat jagt kan franske Paris Saint-Germain kalde sig Champions League-vinder. Og titlen kom i hus på historisk vis.

Lørdag aften vandt den franske storklub pokalen med de store ører efter en knusende finalesejr på 5-0 over italienske Inter.

Det er den største finalesejr i både Mesterholdenes Europa Cup og Champions Leagues historie. Intet hold har siden den første finale i den bedste europæiske klubturnering i 1956 vundet en finale med fem mål.

Fra første fløjt satte franskmændene sig på finalen i den sydtyske by München. To tidlige scoringer i minut 12 og 20 banede vejen for sejren, der i anden halvleg udviklede sig til en ydmygelse af et paralyseret Inter-mandskab.

19-årige Desire Doue fuldendte en stor finale, da han med sin anden scoring øgede til 3-0.

20 minutter før tid kom også georgiske Khvicha Kvaratskhelia på tavlen, inden unge Senny Mayulu i de sidste minutter gjorde finalesejren historisk.

Dermed slutter mange års fransk jagt på den ultimative europæiske titel.

I 2011 overtog Qatar Sports Fund PSG med et altoverskyggende mål. Hovedstadsklubben skulle stryge til tops i Champions League.

Milliarder blev postet i klubben. Man forsøgte sig med drømmehold bestående af verdensstjerner som Neymar, Kylian Mbappé og Lionel Messi, men det var ikke opskriften.

I stedet blev et dynamisk kollektiv, hvor spillerne sprudler, vejen til den europæiske fodboldtrone.

Profiler som Vitinha og Ousmane Dembélé har i sæsonen spillet det bedste fodbold i karrieren, mens 19-årige Desire Doue er brudt igennem på seniorniveau. Alle tre var blandt de bedste på banen mod Inter.

Sejrsopskriften i finalen blev tydelig fra første sekund.

Vitinha servede opgiversparket ned i Inters ene målhjørne, så PSG fra kampens start kunne etablere et højt pres. Og det virkede.

I det 12. minut blev overtaget omsat til en føring. Den offensive back Achraf Hakimi satte sidste inderside på et angreb, der var som taget ud af en træningsskabelon.

Midtbanestyrmanden Vitinha fandt den unge koment Doue med en dybdebold. 19-årige Doue sendte en hård bold på tværs til Hakimi, der blot skulle sætte indersiden på læderet.

Føringsmålet fik ikke PSG til at trække vejret, og otte minutter senere blev føringen fordoblet.

Denne gang vekslede Doue rollen fra assistmager til målskytte. Dembélé servicerede ham, inden hans afslutning tog Federico Dimarco på vejen og strøg i netmaskerne.

Det var i forvejen et selvtillidsfyldt fransk mandskab efter en forrygende sæson, der også har budt på fransk mesterskab og pokaltitel, og efter de to tidlige scoringer virkede PSG-spillerne som nogen, der kunne gå på vandet.

Der blev spillet med en enorm ro og overskud. Inter fik ikke et ben til jorden og var tydeligt udmanøvreret taktisk i den første halve time.

Efter pausen kom italienerne længere frem på banen, men helt tæt på kom de ikke, og samtidig gav det plads til omstillinger i den anden ende.

En lille halv time før tid strålede netop Dembélé, Vitinha og Doue i en omstilling.

Dembélé sendte med et elegant fodrul Vitinha afsted. Portugiseren fandt Doue, der alene igennem med Yann Sommer udplacerede Inter-keeperen.

Ti minutter senere blev ydmygelsen så en kendsgerning.

Januartilgangen Khvicha Kvaratskhelia blev sendt afsted alene med Sommer, og ligesom Doue ti minutter tidligere var han sikkerheden selv i afslutningen.

Fem minutter før tid blev der skrevet historie, da den 19-årige indskifter Mayulu tordnede bolden ind ved nærmeste stolpe.