Seneste nyheder

Flere boliger i den russiske region Kursk er søndag aften blevet ramt af vragrester fra nedskudte ukrainske droner.

Det melder regionens fungerende guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De nedfaldne vragrester har ifølge guvernøren antændt flere brande på boliger i regionen, der grænser op til Ukraine.

Det russiske militær har søndag aften meldt om flere droner over russiske områder. 34 droner skal være blevet observeret over Kursk over en periode på to timer søndag aften.

Der er tidligt natten til mandag ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med det ukrainske droneangreb.

Meldingerne om de ukrainske droner over flere russiske områder i Rusland søndag aften kommer, efter at Ukraine tidligere på dagen udførte et omfattende luftangreb på russiske militærfly i Sibirien.

Ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU ramte dronerne søndag eftermiddag russiske militærfly til en samlet værdi af syv milliarder dollar eller omkring 46 milliarder kroner.

Meldingen om de ukrainske angreb i Rusland kommer, dagen inden at repræsentanter fra Rusland og Ukraine skal mødes i den tyrkiske storby Istanbul for at forhandle om en våbenhvile.

Rusland foreslog mødet i sidste uge. Repræsentanter fra de to lande mødtes tidligere i maj i Tyrkiet for at forhandle.

Den ukrainske delegation i forhandlingerne ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov. Fra russisk side er det Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ønsker Ukraine en ubetinget våbenhvile, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine.

Rusland har på forhånd afvist at dele sit oplæg til en eventuel aftale med Ukraine, skriver AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har dog afvist et tyrkisk forslag om, at mødet skulle foregå mellem de to landes ledere.

Ottendedelsfinalen blev sent søndag aften endestation for Holger Rune i French Open.

På Court Philippe-Chatrier i Paris tabte danskeren til den ottendeseedede italiener, Lorenzo Musetti, med cifrene 5-7, 6-3, 3-6, 2-6.

Den tiendeseedede dansker spillede faktisk en rigtig god kamp. Det var bare ikke nok mod grusspecialisten Musetti, der har vist blændende form i Paris og i grusturneringerne op til.

Han nåede finalen i Monte Carlo og fulgte op med semifinaler i Madrid og Rom.

Nu står Musetti også med gode kort på hånden for at nå semifinalen i French Open. I hvert fald er han favorit i kvartfinalen mod amerikaneren Frances Tiafoe.

Rune levede trods alt op til sin seedning og kan tage fra turneringen med oprejst pande før sommerens korte græssæson.

Ikke mindst på grund af kampen mod Musetti, der blev spillet på et meget højt niveau.

Otte personer er kommet til skade i et angreb søndag i byen Boulder i den amerikanske delstat Colorado.

Under angrebet blev der kastet hjemmelavede brandbomber – kendt som molotovcocktails – og den mistænkte råbte “Befri Palæstina”, oplyser det amerikanske forbundspoliti, FBI, natten til mandag.

Desuden blev der brugt en hjemmelavet flammekaster.

Angrebet var “tydeligt en målrettet handling”, lyder det videre. Det efterforskes som en terrorhandling.

Det lød tidligere fra politiet, at der var seks sårede, men det tal er altså blevet opjusteret.

Politichefen i Boulder, Stephen Redfearn, sagde desuden tidligere, at de tilskadekomne havde forbrændinger. Nogle er kommet alvorligt til skade, sagde han.

Politichefen sagde også, at myndighederne var ved at undersøge, om angrebet havde været rettet mod en gruppe, der deltog i et proisraelsk optog, der skulle vise støtte til de israelske gidsler i Gaza.

Det var for tidligt at sige, om det var tilfældet, slog politichefen fast. Men få timer senere lyder det altså fra FBI, at målet for angrebet var gruppen.

Den jødiske aktivistgruppe Anti-Defamation League har ifølge AFP sagt, at den havde arrangeret begivenheden, hvor deltagere kunne gå eller løbe for at vise støtte til gidslerne.

De otte ofre for angrebet er mellem 52 og 88 år gamle, siger specialagent Mark Michalek fra FBI. De er blevet bragt til hospitalet.

Kort tid efter angrebet, som skete søndag eftermiddag lokal tid, blev en mand anholdt.

Han er nogle timer senere blevet identificeret som 45-årige Mohamed Soliman.

Han er ligeledes indlagt på hospitalet.

Også FBI-chef Kash Patel har omtalt hændelsen som et terrorangreb, mens Colorados justitsminister, Phil Weiser, siger, at der tilsyneladende er tale om en hadforbrydelse.

Efter angrebet blev et område i det centrale Boulder spærret af. I området ligger blandt andet indkøbscenteret Pearl Street Mall, som angrebet skete ved.

Da politichef Stephen Redfearn kort tid efter angrebet oplyste, at der var foretaget en anholdelse, sagde han, at politiet ikke mener, at andre har medvirket.

– Vi er ret sikre på, at vi har den eneste mistænkte i vores varetægt, sagde han på et pressemøde.

Angrebet er sket ikke længe efter et skyderi i Washington D.C. i maj, hvor to ansatte på Israels ambassade i USA blev dræbt.

Israels udenrigsminister, Gideon Saar, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han er chokeret over det “forfærdelige antisemitiske terrorangreb” og kalder det for “ren antisemitisme”.

Reuters

Ukraines hemmelige tjenester kunne angribe strategiske bombefly på russiske luftbaser søndag ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

Det siger en ukrainsk sikkerhedskilde.

Billeder, der er delt på nettet, viser droner lette fra taget af træskure, der er læsset på lastbiler.

Lastbilerne blev kørt inden for rækkevidde af russiske militærbaser. Derpå åbnede tagpanelerne på skurene via en fjernbetjent mekanisme, så dronerne kunne flyve ud og angribe, forklarer kilden til Reuters.

Ukraines nationale sikkerhedstjeneste, SBU, bekræfter, at den stod bag operationen, der havde kodenavnet “Edderkoppens Net”.

Ifølge SBU har den storstilede operation forårsaget skader for omkring syv milliarder dollar. Det svarer til 46 milliarder kroner.

SBU skriver på beskedtjenesten Telegram, at en tredjedel af de russiske fly, der kan medbringe krydsermissiler, blev ramt i det ukrainske droneangreb.

Sikkerhedskilden, der udtaler sig anonymt, oplyser, at der søndag blev gennemført angreb på fire luftbaser, hvor 41 russiske krigsfly blev ramt.

Det er ikke bekræftet fra russisk side.

Men det russiske forsvarsministerium har oplyst, at dronerne ramte mål i fem regioner: Murmansk, Ivanovo og Rjasan i det vestlige Rusland samt Irkutsk i det sydlige Rusland og Amur, der ligger i det sydøstlige Rusland.

Russisk luftforsvar afværgede angrebene i regionerne undtagen i Murmansk og Irkutsk, lyder det fra ministeriet, der erkender, at “adskillige fly” blev ramt.

Russiske myndigheder har anholdt et antal formodede gerningsmænd, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Interfax.

Men ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev de involverede i angrebet trukket ud af Rusland lørdag.

I en besked på Telegram skriver Zelenskyj, at han er begejstret for det “fuldstændig strålende resultat”.

– Og et resultat, som Ukraine har opnået på egen hånd, skriver han.

Han tilføjer, at Ukraine har forberedt operationen i over halvandet år.

– Dette er vores længstrækkende operation, siger Zelenskyj om angrebet, der nåede mål i Sibirien over 4000 kilometer fra den ukrainske grænse.

I sin daglige videotale oplyser præsidenten, at 117 droner blev anvendt mod de russiske baser.

Han tilføjer, at de russiske styrker har lidt “meget håndgribelige tab – og med rette”.

På nettet er flere videoer blevet delt, der viser rækker af brændende fly på russiske militærbaser. Det er dog ikke muligt at bekræfte, om disse videoer er ægte.

Flere russiske militærbloggere skriver om “en sort dag” for Ruslands luftvåben.

Reuters

Fire borgerlige partier vil skærpe folkeskoleledernes mulighed for egenrådigt at smide elever ud af skolen på grund af eksempelvis voldelig adfærd.

– Vi er kommet dertil, hvor vi skal tage drastiske midler i brug, siger Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne til Berlingske.

Partilederen står sammen med De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bag det fælles udspil.

Det handler om at gøre op med vold, når skolelederne ifølge partierne skal have ret til at udskrive elever, der bryder skolernes regler.

Herefter skal eleverne være kommunens ansvar og ikke skolens, lyder det.

Ifølge udspillet står folkeskolen i “problemer til halsen”. Det lyder blandt andet, at antallet af elever, der slet ikke kommer i skole, er rekordhøjt.

Med egne ord vil de fire partier skifte hensynet, så der tages hensyn til de elever, volden går ud over.

Dermed skal der ikke først og fremmest tages højde for de elever, “der måske har det svært, men udøver volden”.

Midlertidige hjemsendelser er ikke en hård nok sanktion i de tilfælde, hvor en elev gentagne gange bryder reglerne, mener partierne.

Partiformand Mona Juul (K) vil havde fjernet de “voldelige elever”, så der kan blive skabt ro og respekt i klassen, lyder det.

Ifølge Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skal det være skoleledernes opgave at beslutte, hvor snittet skal ligge.

Politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen (LA) pointerer, at der stadig vil være tilbud til de elever, der udskrives.

Det kan være en klasse for “særligt voldelige elever”, fortæller ordføreren, der ikke er i tvivl om, at der igen skal oprettes specialklasser.

Partierne skriver også i udspillet, at de vil have obligatorisk seksualundervisning og uddanne lærere i at opdage social kontrol.

De vil også skærpe tilsynet med muslimske friskoler, skabe et større råderum på den lokale skole og indføre obligatorisk pensum.

Ekstreme og vilde vejrhændelser mellem 2011 og 2023 har kostet det danske samfund et sted mellem 18 og 19 milliarder kroner.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af data, som mediet har indhentet.

Skybruddet i København i sommeren 2011 kostede godt seks milliarder kroner, mens tørken i 2018 kostede over otte milliarder.

Herudover løb skader fra stormfloder og andre vandskader i 2023 op i omtrent tre milliarder.

Jyllands-Posten har indhentet tal fra Naturskaderådet, forsikringsbranchen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), CIP Fonden og Danske Bank.

Det er sidstnævnte, der tidligere – på baggrund af data fra Danmarks Statistik – har vurderet, at tørken i 2018 gav et samlet tab på 8,1 milliard kroner.

Skybruddet i København kostede 6,2 milliarder som følge af blandt andet oversvømmede huse og ødelagte jernbaner, vurderer Forsikring & Pension.

DTU sætter tabet lidt lavere, lyder det.

Det er også Forsikring & Pension, der vurderer, at rekordtørken i 2018 kostede mindst tre milliarder.

Naturskaderådet vurderer, at 2023 er det dyreste i dets historie efter udbetaling af mere end en milliard kroner i erstatning.

Et “forsigtigt gæt” fra DTU lyder, at stormfloder og klimaforandringer i 2024 har kostet mellem 500 og 750 millioner kroner.

Kirsten Halsnæs, miljøøkonom ved DTU, fortæller, at udgifterne til stormfloder i fremtiden vil stige meget mere end udgifterne til skybrud.

– Derfor er vores vurdering, at vi i 2124 – om 100 år – årligt vil få udgifter til skybrud på syv milliarder kroner og udgifter til stormfloder på 20 milliarder kroner, hvis ikke vi indleder en kraftig klimatilpasning, siger hun til mediet.

Hvis ikke der bliver gjort noget, vil prisen om 100 år være mere end 400 milliarder omregnet til nutidsværdi, lyder det.

Ifølge Jyllands-Posten er der aldrig lavet en samlet opgørelse over, hvor meget de vilde vejrhændelser har kostet samfundet.

Der er lagt op til en natlig gyser i Polen, hvor stemmerne er ved at blive talt op efter søndagens præsidentvalg – og hvor begge de to kandidater har erklæret sejr.

I den nyeste måling, der er kommet lidt efter klokken 1 natten til mandag, har konservative Karol Nawrocki indtaget en snæver føring med 51 procent af stemmerne.

Efter at valgstederne lukkede klokken 21, viste de første valgstedsmålinger omvendt en føring til Warszawas midtersøgende borgmester, Rafal Trzaskowski, der stod til at få 50,3 procent af stemmerne.

Han har opbakning fra premierminister Donald Tusks midtersøgende regerings parti, Borgerplatformen.

– Vi vandt med et mulehår, sagde Trzaskowski i en tale, kort efter at målingerne blev offentliggjort.

Den 53-årige borgmester sagde samtidig, at han vil være “præsident for alle polakker”.

– Jeg vil række ud til alle dem, der ikke har stemt på mig, sagde han ifølge Reuters.

Men senere på aftenen er billedet vendt på hovedet, og det er nu Nawrocki, der har en smal føring.

– I aften vinder vi. Vi vinder og vi redder Polen, siger den 42-årige historiker i en tale til sine tilhængere ifølge AFP.

Valgstedsmålingerne er foretaget ved 500 valgsteder rundt om i Polen. De har en fejlmargen på omkring to procentpoint.

En sejr til Trzaskowski vil styrke Polens status i EU og give regeringens progressive dagsorden medvind, især når det gælder LGBTQ- og abortrettigheder.

En sejr til Nawrocki, som beundrer USA’s præsident, Donald Trump, kan gøre Polen til en mere besværlig partner i Europa og kan føre til nye parlamentsvalg.

Det er ventet, at det først mandag vil stå klart, hvem der skal efterfølge Polens nuværende præsident, Andrzej Duda.

Første runde af præsidentvalget blev holdt 18. maj.

Siden da har samtlige meningsmålinger vist meget tæt løb mellem Trzaskowski og Nawrocki.

I Polen vælges præsidenten for en periode på fem år.

Præsidenten har magt til blandt andet at udpege en premierminister og en regering. Desuden kan præsidenten repræsentere Polen udadtil og udstikke kursen i landets udenrigspolitik.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas melder klar til “omgående” at begynde indirekte forhandlinger om et amerikanske forslag til en våbenhvileaftale.

Det skriver gruppen i en meddelelse søndag ifølge Reuters.

Beskeden kommer, efter at Qatar og Egypten, som mægler i konflikten mellem Hamas og Israel, begge har sagt, at de vil øge indsatsen for at nå en aftale og få en ende på krigen i Gaza.

Det forslag til en aftale, der er fremlagt af den amerikanske udsending Steve Witkoff, lægger op til 60 dages våbenhvile.

Til gengæld skal et nyt hold israelske gidsler frigives fra Gaza.

Lørdag svarede Hamas formelt på USA’s forslag.

Her sagde den terrorstemplede gruppe, at den vil frigive 10 levende gidsler og 18 døde i bytte for et antal palæstinensiske fanger.

Hamas fremsatte samtidig nye krav, hvilket blev mødt af kritik fra amerikansk side. Blandt andet ville Hamas have åbnet grænseovergangen ved Rafah igen.

De kommende forhandlinger har fokus på at forsøge at nå til enighed om de knaster, der er i forslaget fra USA.

Odense Håndbold skrev søndag håndboldhistorie, men ikke den spillerne havde drømt om. I Champions League-finalen blev mastodonten Györ for stor en mundfuld.

De forsvarende mestre fra Ungarn tog klubbens syvende CL-titel siden 2013 med cifrene 29-27. Odense må nøjes med at glæde sig over klubbens første CL-medalje nogensinde. Og at have været det første danske kvindehold i en CL-finale siden 2010.

Fynboerne var med ved Final 4 for første gang, og ingen debutant er endnu lykkedes med at gå hele vejen, siden formatet blev indført i sæsonen 2013/14.

De orangeklædte danskere virkede febrilske fra kampens start. Oplevelsen af at stå i finalen i en tæt på fyldt MVM Dome med plads til 20.000 mennesker så ud til at hæmme spillernes beslutninger. Især offensivt.

På en perlerække af Odense-fejl tromlede ungarerne med størstedelen af hallen i ryggen i front med 5-1, før træner Ole Gjekstad kaldte til samling med et tryk på timeout-knappen.

Den store blødning blev stoppet, men Odenses normalt velsmurte angrebsmaskine hakkede gevaldigt. Ikke mindst fordi omdrejningspunktet Helena Elver slet ikke lykkedes med noget.

Efter et kvarter var fynboerne allerede bagud med 5-11, og forsvaret kunne slet ikke holde styr på Györs Kari Brattset Dale, der fra stregen havde leveret fire Györ-scoringer på det tidspunkt.

Elver fik en pause, Althea Reinhardt veg pladsen i målet for semifinaleheltinden Katrine Lunde, og Gjekstad fandt syv mod seks-spillet frem fra taktikbogen.

Det gav øjeblikkeligt resultat. Odense scorede fire mål på stribe og reducerede til 10-13. En del af forklaringen var også, at Györ i den periode hvilede Brattset Dale og Dione Housheer.

Györ tog timeout, satte A-kæden tilbage på banen og fik atter styr på egen offensiv. På trods af at erfarne Louise Burgaard var skudt varm i Odense-angrebet, var Györ stærkest og kunne gå til pause foran 20-15.

Det lykkedes Odense at bringe afstanden ned på tre mål tidligt i anden halvleg, selv om man gik bort fra syv mod seks. Men det var kun for at se Györ genoprette forspringet på fem mål.

Med det imponerende comeback fra semifinalen i baghovedet kæmpede odenseanerne ufortrødent videre og holdt sig længe inden for en afstand, hvor et nyt imponerende comeback ikke kun var matematisk muligt.

Med 14 minutter igen var afstanden igen kun på tre mål, og Helena Elver stemplede så småt ind i finalen.

Flere gange nåede Odense inden for tre måls afstand, men Györ har europæisk finaleerfaring i overflod. På intet tidspunkt slap ungarerne Odense tættere på, før der kun manglede et minuts tid, og comebacket var uden for rækkevidde.

Györ genvandt titlen til larmende jubel fra hjemmepublikum.

Israels militær afviser at have skudt mod civile ved et nødhjælpscenter ved den sydlige grænseby Rafah i Gazastriben.

Rapporterne om skud er “falske”, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP i en meddelelse fra militæret (IDF).

Palæstinensiske myndigheder i det Hamas-kontrollerede område oplyste tidligere søndag, at mindst 31 personer er blevet dræbt efter israelsk beskydning ved nødhjælpscentret.

Billeder viser palæstinensere, der transporterer lig på æselkærrer, mens andre bærer kasser fulde af nødhjælp med sig.

Men både Israel og den amerikanske organisation, der står bag uddelingen af nødhjælp, afviser, at der er blevet skudt.

– I de seneste timer er der blevet spredt falske rapporter, herunder alvorlige anklager mod IDF om beskydning af indbyggere i Gaza i området omkring et distributionssted for humanitær hjælp, skriver hæren i en erklæring.

– En indledende undersøgelse tyder på, at IDF ikke skød mod civile, mens de befandt sig nær eller inden for området ved det humanitære hjælpedistributionssted, og at rapporterne om dette er falske.

Tidligere søndag beskrev den 58-årige palæstinensiske mand Abdullah Barbakh, at der herskede “kaos” på stedet.

– Hæren åbnede ild fra droner og kampvogne, fortalte han.

– Jeg forstår ikke, hvorfor de indkalder folk til hjælpecentrene og så åbner ild mod dem.

En anden fordreven palæstinenser, 33-årige Sameh Hamuda fra det nordlige Gaza, fortæller, at han var gået hele vejen fra Gaza By og overnattede hos familie nær Rafah, inden han klokken 5 søndag morgen gik til nødhjælpscentret.

– Pludselig åbnede droner ild mod folk, og kampvognene begyndte på tung beskydning. Flere mennesker blev dræbt for øjnene af mig, siger han.

AFP

Trafikken på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland er blevet genåbnet, efter at de østgående spor tidligere søndag var spærret som følge af et uheld.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på platformen X omkring klokken 18.30.

Den første melding om uheldet kom klokken 17.39. Den østgående trafik var lukket helt i omkring 20 minutter, inden et af sporene blev åbnet.

Begge spor i østgående retning er nu farbare, men der er stadig køretøjer i nødsporet, og derfor opfordrer politiet til, at man udviser forsigtighed.

Sund & Bælt skriver på X, at der advares mod kødannelse mod Sjælland.

Efter at Øresundsbroen søndag eftermiddag kortvarigt var lukket helt på grund af et færdselsuheld, er broen klokken 17.45 genåbnet helt.

Det skriver selskabet Øresundsbron på sin hjemmeside, som på kort tid kom med forskellige meldinger.

Allerførst skrev selskabet lidt efter klokken 16, at broen var lukket i retning mod Danmark på grund af et stillestående køretøj.

Senere var broen lukket helt, inden der igen kun var lukket i retning mod Danmark.

Omkring klokken 17 blev broen lukket helt igen, inden den altså omkring 45 minutter senere er genåbnet.

Forventningen lød ellers, at alle spor først ville være farbare klokken 18.15

En person er under mistanke for at have overtrådt søloven, efter at et 180 meter langt fragtskib gik på grund i Øresund lørdag.

Det siger Pernilla Johansson fra den svenske kystvagts kommunikationsafdeling til de svenske medier Sydsvenskan og SVT.

Personen er en del af besætningen, men Pernilla Johansson ønsker ikke at uddybe, hvilken rolle vedkommende har haft.

Alle besætningsmedlemmer er fortsat om bord på skibet, lyder det.

Kystvagten oplyser også på sin hjemmeside, at en person er under mistanke for uagtsomhed i søtrafikken. Sagen er nu overdraget til anklagemyndigheden, lyder det.

Lørdag var medarbejdere fra den svenske kystvagt om bord på skibet for at afhøre medlemmer af besætningen og teste, om nogen var påvirket af alkohol.

Der er ingen mistanke om, at nogen fra besætningen har været berusede, oplyser kystvagten.

Fragtskibet var på vej til den russiske by Vysotsk, da det stødte på grund i Øresund ud for den sydsvenske by Landskrona. Her ligger skibet fortsat søndag eftermiddag.

Ifølge kystvagten har skibet angiveligt cirka 938.000 liter olie i sine tanke. Der er indtil videre ingen meldinger om, at der skal være lækket olie i forbindelse med grundstødningen.

Sent lørdag aften blev der sendt dykkere i vandet, som skulle undersøge, om der var gået hul på skibet.

De kunne ifølge kystvagten ikke finde nogen lækager, og man kunne konstatere, at størstedelen af skibet hviler på havbunden, som mest består af sand.

Fragtskibet er omkring 180 meter langt og 31 meter bredt. Før det kan blive flyttet, skal rederiet lave en plan for bjærgning af skibet, som skal godkendes af kystvagten og den svenske transportstyrelse.

Det vides ifølge kystvagten endnu ikke, hvornår skibet kan blive bjærget.

Skibet, som hedder “Meshka”, sejler under panamansk flag. Ifølge SVT er der 24 personer i skibets besætning.

Skibet stødte på grund lørdag formiddag omkring klokken ti, efter at svenske myndigheder havde forsøgt at få skibet til at skifte kurs.

Det fortalte Marco Svantesson, som er chef for den svenske myndighed som står for overvågning af skibstrafik i Øresund, til Expressen lørdag.

– Operatøren advarede om, at det (skibet, red.) var på vej mod for lavt vand og opfordrede vedkommende til at dreje til styrbord. Og så sagde de om bord, at de var begyndt at dreje – men så kender vi resultatet, sagde han.

Team Esbjerg kommer ikke tomhændet hjem fra årets Final 4 i Champions League.

Efter etmålsnederlaget til Györ i semifinalen tog de danske mestre revanche i bronzekampen, hvor franske Metz blev slået med 30-27 i Budapest.

Det kan holdet ikke mindst takke verdens bedste håndboldspiller Henny Reistad for. Efter en rolig første tredjedel af kampen scorede den norske stjerne fem af holdets sidste syv mål. Hun blev også topscorer med otte mål

Det er andet år i træk, Esbjerg vinder CL-bronze.

Var man i tvivl om, hvorvidt de danske mestre var motiverede til den fjerde CL-bronzekamp på fire år, aflivede Line Haugsted den tvivl efter bare to minutter.

Hun sprintede ti meter frem for at kaste sig over en løs bold på gulvet.

Alligevel var det Metz, som åbnede bedst. Franskmændene spillede hurtigt og kom foran 4-1, før Esbjerg fik gang i angrebsspillet.

Efter små ti minutter kunne Michala Møller bryde igennem og udligne til 6-6, i en kamp hvor målvogterne indledningsvist ikke fik fat i så meget.

Midtvejs i halvlegen begyndte Anna Kristensen dog at tage fra i det danske mål og fik taget lidt revanche for den sløje indsats i semifinalen.

Både på straffekast og på fløjskuddene viste hun klasse flere gange, og det slog holdkammeraterne kapital af i den anden ende.

Fra 12-11 scorede vestjyderne fire mål på stribe og havde kurs mod en god pauseføring med små seks minutter tilbage af halvlegen.

En række store fejl, hvor især Live Rushfeldt Deila var en synder, og et par brændte chancer gav franskmændene muligheden for at lukke hullet og slippe til pause bagud 16-17.

Metz fik hurtigt kontakt i anden halvleg, og da Henny Reistad efter syv minutter ved 20-20 fik en vildfaren fransk arm i ansigtet og måtte en tur i omklædningsrummet, ramte det øjeblikkeligt Esbjergs angrebsspil.

De fire minutter, verdensklassespilleren var væk fra banen, vandt Metz 2-0, men med Reistad tilbage på banen, blev den danske offensiv genoplivet.

Tomas Axnér gik med god succes et par gange over til at spille syv mod seks, og med de ekstra screeninger boltrede Reistad sig med vigtige mål.

Nede 23-25 scorede nordmanden fire mål på stribe, så Esbjerg gik ind til de sidste syv minutter med en føring på 27-25, da forsvaret og Anna Kristensen samtidig havde fundet melodien.

Faktisk scorede hun fem af Esbjergs mål på stribe, og det var hende, som slog hullet, der sikrede sejren i sidste ende.

I april sneg Teslas Model Y sig igen ind i top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Her blev der indregistreret i alt knap 18.000 nye personbiler i Danmark, hvoraf 674 af dem var Teslas Model Y.

Det viser en opgørelse fra Mobility Danmark baseret på tal fra Bilstatistik.dk.

I april var Tesla ellers presset ud af top ti og var med 180 indregistrerede biler blot det 19. mest solgte bilmærke i Danmark.

Spørger man Ilyas Dogru, som er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, skyldes stigningen i maj, at en opdateret version af Teslas Model Y er kommet på gaden i Danmark.

Den nye Model Y blev lanceret i Danmark i marts, men de billigste varianter bliver først leveret i maj og juni. Derfor slår det igennem i salgstallene for maj, forklarer han.

Men selv om Tesla igen er et finde i bilkøbernes top ti, er der et stykke til den dominerende position Tesla tidligere har haft på bilmarkedet.

– For tre år siden tænkte vi på en Tesla, når vi tænkte på en elbil. Det gør vi ikke længere. Nu er de europæiske og til dels også de kinesiske kommet godt ind i kampen. Tesla har ikke længere markedet for sig selv, siger Ilyas Dogru.

I 2024 var Teslas Model Y den klart mest solgte bil i Danmark. Hertil kom, at selskabets Model 3 var den fjerdemest solgte bil.

I maj i år blev der indregistreret flest biler af typen Skoda Elroq. Det samme gjorde sig gældende i april.

I løbet af 2025 har der været stort fokus på Teslas topchef, Elon Musk. Han bragede ind på den politiske scene i USA og fik en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

Natten til torsdag meddelte han dog sin afgang fra Trumps administration.

Det er ikke kun i Danmark, at Teslas salg har været faldende den seneste tid.

I EU’s 27 medlemslande faldt salget næsten 53 procent i april sammenlignet med et år tidligere. Det skrev AFP tirsdag på baggrund af en opgørelse fra organisationen for europæiske bilproducenter, Acea.

Der har tidligere været spekuleret i, om en form for negativ Elon Musk-effekt kunne forklare en del af Teslas faldende salg i Europa.

Ifølge Ilyas Dogru er der en del af forbrugerne, som tager valg på baggrund af politiske holdninger.

– Vi oplever også i vores rådgivning, at folk siger, at det ikke skal være en Tesla eller en kinesisk bil. Men præcist hvor meget det fylder, det ved vi ikke, siger han.

Ser man på det samlede antal indregistrerede personbiler i Danmark er der tale om en stigning på 23,3 procent sammenlignet med maj i 2024. Elbiler udgjorde 61 procent af salget.

Og netop elbiler er også det, der har drevet det øgede bilsalg ifølge Ilyas Dogru.

Der er nemlig flere ventede modeller, som bliver leveret nu. Det gælder eksempelvis Skoda Elroq og Renault 5.

Ukraine sender en delegation til Istanbul i Tyrkiet mandag til nye forhandlinger med Rusland.

Det skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag på tjenesten Telegram ifølge Reuters.

Den ukrainske delegation skal ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov. Fra russisk side er det Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver.

Ifølge Zelenskyj ønsker Ukraine en ubetinget våbenhvile, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine.

Rusland foreslog mødet tidligere på ugen.

Landet har på forhånd afvist at dele sit oplæg til en eventuel aftale med Ukraine, skriver AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har dog afvist et tyrkisk forslag om, at mødet skulle foregå mellem de to landes ledere.

Zelenskyj skriver søndag, at Ukraine også gerne vil forberede sig på et møde imellem de to landes ledere.

Rusland og Ukraine mødtes tidligere i maj i Tyrkiet.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved det møde, var udveksling af krigsfanger.

Det resulterede i den forgangne weekend i den hidtil største udveksling af krigsfanger mellem de to lande.

Efter at Donald Trump igen er blevet præsident i USA, har han presset på for en afslutning på krigen, som begyndte med Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Mødet i Tyrkiet kommer dagen efter, at Ukraine angiveligt har gennemført et droneangreb på mere end 40 russiske militærfly i Sibirien.

En unavngiven efterretningskilde fra Ukraine hævder ifølge Reuters, at det er Ukraine, som har ramt flyene.

Optagelser fra luftbasen i Sibirien, som angiveligt viser de ramte fly, er ikke blevet verificeret.

Ukraine har søndag eftermiddag udført et omfattende luftangreb på russiske militærfly i Sibirien.

Ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU har droner ramt russiske militærfly til en samlet værdi af syv milliarder dollar eller omkring 46 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en meddelelse på det sociale medie X søndag aften betegner Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, resultatet af angrebet som “absolut strålende”.

– Det er ukrainske handlinger, der uden tvivl vil stå i historiebøgerne, skriver han.

– Ukraine forsvarer sig selv, og med rette – vi gør alt for at få Rusland til at føle trang til at afslutte denne krig. Rusland startede denne krig, Rusland skal afslutte den.

Det russiske forsvarsministerium beskylder Ukraine for at have foretaget “terrorangreb” med droner mod luftbaser. Ministeriet bekræfter, at “adskillige” fly brød i brand efter angrebene, men nævner ikke et præcist antal.

Dronerne har ramt mål i fem regioner: Murmansk, Ivanovo og Rjasan i det vestlige Rusland samt Irkutsk i det sydlige Rusland og Amur, der ligger i det sydøstlige Rusland.

Russisk luftforsvar afværgede angrebene i regionerne undtagen i Murmansk og Irkutsk, meddeler ministeriet ifølge Reuters.

Russiske myndigheder har anholdt et antal formodede gerningsmænd, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Interfax ifølge Reuters.

Men ifølge Zelenskyj er de involverede i angrebet for længst ude af Rusland igen.

Ingen mennesker er kommet noget til ved angrebene, lyder det videre fra russisk side.

Tidligere søndag havde en unavngiven ukrainsk efterretningskilde fortalt, at den ukrainske efterretningstjeneste SBU har gennemført et droneangreb på 41 russiske militærfly.

Ifølge det ukrainske medie Kyiv Independents oplysninger skal bombeflyene være ramt på fire forskellige luftbaser.

Luftbaserne ligger angiveligt forskellige steder i Rusland, fortæller en efterretningskilde til mediet.

Hvad angår angrebet i Sibirien, skal der være tale om det første ukrainske angreb i Rusland så langt fra den ukrainsk-russiske grænse.

Stedet, hvor det skal være sket, ligger mere end 4300 kilometer fra frontlinjen i Ukraine.

Videoer og billeder, som er delt på sociale medier, viser russiske bombefly, der er brudt i brand på Belaya-luftbasen, der ligger nord for Irkutsk.

Optagelserne og billederne er ikke blevet verificeret, og det er derfor uvist, om de er ægte.

Kilden i det ukrainske efterretningsvæsen siger, at angrebet blandt andet ramte Tu-95- og Tu-22-bombefly. Dem har Rusland brugt til at affyre langtrækkende missiler mod Ukraine.

Efterretningskilden fortæller til Kyiv Independent, at planlægningen af operationen har varet halvandet år.

Dronerne, der blev anvendt til angrebene, blev ifølge kilden transporteret ind i Rusland af SBU inden operationen og blev skjult under taget på lastvognene.

Taget blev angiveligt løftet til side ved hjælp af en fjernbetjent anordning, inden dronerne blev aktiveret.

Søndag aften skriver Zelenskyj, at der vil komme flere oplysninger ud om den omfattende operation.

– Jeg har bedt Ukraines sikkerhedstjeneste om at informere offentligheden om de detaljer og resultater af operationen, der kan afsløres, skriver han på X.

Meldingen om angrebene i Rusland kommer, dagen inden at repræsentanter fra Rusland og Ukraine skal mødes i den tyrkiske storby Istanbul for at forhandle om en våbenhvile.

Flere end 1100 illegale migranter krydsede lørdag Den Engelske Kanal i små både og ankom til England.

Det viser data fra den britiske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Helt præcist ankom 1194 migranter til England. De var fordelt på 18 både.

Derudover reddede den franske kystvagt næsten 200 migranter, der kom i havsnød på havet mellem Frankrig og Storbritannien.

Antallet af migranter, der lørdag sejlede over Den Engelske Kanal, er det foreløbigt højeste antal migranter, der har krydset farvandet på én dag i 2025.

Siden nytår har de britiske myndigheder registreret i alt cirka 14.800 migranter, der er sejlet over kanalen og er ankommet til England.

Tilbage i september 2022 sejlede 1300 migranter til England over Den Engelske Kanal på én dag. Det er det højeste antal, der nogensinde er registreret.

De mange migranter, der ikke har tilladelse til at rejse ind i Storbritannien, er en hovedpine for den britiske premierminister, Keir Starmer.

Han er under pres fra højrefløjen for at minimere strømmen af migranter og fremlagde i maj en stramning af immigrationsreglerne.

Blandt andet skal prøver for at opnå forskellige visa strammes. Derudover er planen, at migranter skal vente ti år, inden de kan søge om permanent opholdstilladelse i Storbritannien. Aktuelt er tidsrammen fem år.

– Når folk kommer til vores land, skal de forpligte sig til at blive integreret og at lære vores sprog, sagde Starmer da han fremlagde tiltagene.

– Hvert område af immigrationssystemet, heriblandt job, familie og studie, skal strammes op, så vi får mere kontrol, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Starmer forventer, at de nye regler fører til et markant fald i antallet af illegale migranter, der rejser til Storbritannien.

Det kan blive decimaler, der adskiller kandidaterne i anden runde af det polske præsidentvalg, som afholdes søndag.

Derfor bliver det afgørende, hvor mange – og hvilke – vælgere, der møder op på valgstederne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meningsmålinger peger på en snæver sejr til 53-årige Rafal Trzaskowski, som har den midtersøgende regerings opbakning.

Han står over for 42-årige Karol Nawrocki, som er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

Trzaskowkis politik appellerer især til yngre, liberale vælgere, der bor i de større byer, mens Nawrockis nationalkonservative værdier har størst opbakning blandt vælgere på landet og i mindre byer.

Valgstederne åbnede søndag morgen klokken 07 og lukker klokken 21.

Herefter offentliggøres de første valgstedsmålinger.

Første runde af præsidentvalget blev afholdt 18. maj. Her fik Trzaskowski 31,36 procent af stemmerne, mens Karol Nawrocki endte med 29,54 procent.

Badesæsonen er officielt skudt i gang søndag på årets første sommerdag, hvor over 200 strande og havne enten har blå eller hvide flag vajende i vinden.

Flagene, der betyder sikre badeforhold, rent badevand og livreddende udstyr, kan hejses fra søndag og frem til 15. september.

I år er 143 strande og 17 havne blevet godkendt til at få et blåt flag, der betyder, at badegæster kan forvente rent badevand og forskellige faciliteter.

Derudover er 73 badesteder blevet godkendt til at kunne vise det hvide Badepunkt-flag.

Blå Flag er en global miljømærkningsordning fra 1987, der garanterer, at stranden arbejder for at sikre natur og miljø.

Badepunkt er en nordisk mærkningsordning for badesteder, der har eksisteret siden 2018.

På strande, hvor det er tilladt at hejse det blå flag, bliver der taget mindst ti badevandsprøver i badesæsonen.

Derudover vil alle Blå Flag-strande få kontrolbesøg af en Blå Flag-konsulent, som kontrollerer, at alt er i overensstemmelse med kriterierne.

Det er organisationen Friluftsrådet, der administrerer Blå Flag i Danmark.