Seneste nyheder

Advokatselskabet Accura frifindes i en erstatningssag, som erhvervsmanden René Sindlev har anlagt. Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Accura og to jurister kan ikke gøres ansvarlige for, at erhvervsmanden blev beskattet af rådigheden over luksusyachten “Parsifal III”.

Skattemyndighederne har fastslået, at René Sindlev skulle betale 88 millioner kroner for rådigheden, har mediet Insidebusiness tidligere rapporteret.

Men Sindlev mente, at rådgiverne, der udarbejdede et skattenotat om de mulige skattemæssige konsekvenser, skulle erstatte det tab, som han led ved beskatningen.

Påstanden afvises imidlertid i mandagens dom. Her har tre dommere i byretten afgjort sagen. Normalt medvirker blot en enkelt dommer i byretten.

René Sindlev er blandt andet kendt for at have tjent 2,8 milliarder kroner på at opbygge smykkekoncernen Pandoras amerikanske forretning.

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriet, fordi Forsvarets bygninger ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt.

Det skriver Statsrevisorerne mandag i en bemærkning.

– Forsvarsministeriet har ikke overblik over tilstanden af mange af deres bygninger, ministeriet har ikke en langsigtet plan for vedligeholdelse og har ikke anvendt alle de midler, som de har til rådighed til vedligeholdelse, lyder det i kritikken.

De forhold har fået Statsrevisorerne til at udtale skarp kritik af Forsvarsministeriet.

Flere kaserner har været misligholdt, og indkvarteringsforhold i Forsvaret, heriblandt på værnepligtsområdet, har været i ringe stand.

Blandt andet er der konstateret skimmelsvamp i opholdsarealer og dårligt fungerende kloak-, toilet- og badefaciliteter.

På tre år har Arbejdstilsynet givet Forsvarsministeriet over 100 påbud, hvoraf en tredjedel er strakspåbud, fremgår det.

Forsvarsministeriet er en af statens største bygningsejere med 5000 bygninger på omkring 230 lokationer.

Men omkring otte ud af ti af Forsvarsministeriets bygninger er ikke blevet synet rettidigt, viser Rigsrevisionens beretning.

I øjeblikket afsættes der gang på gang nye og store milliardbeløb til Forsvaret.

Men hidtil har man ikke engang brugt alle de penge, man har fået tildelt, finder revisionen.

Fra 2018-2023 var der afsat 2,6 milliarder kroner til vedligeholdelse af Forsvarsministeriets bygninger. Men man har kun brugt 1,8 milliarder kroner.

– Det faktiske forbrug var dermed næsten 800 millioner kroner lavere end det, der var afsat på finansloven, skriver revisionen.

Statsrevisorerne hæfter sig desuden ved, at Forsvarsministeriet kun har udarbejdet planer for vedligeholdelse af bygninger for et enkelt år ad gangen.

I de sidste 13 år har det dog været målet at have en plan, der løber over ti år, lyder det i bemærkningen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) anerkender kritikken, og der er et “tydeligt efterslæb”.

– Som det er tilfældet på en række andre områder i Forsvarsministeriet har vedligeholdelsen af bygninger i en årrække desværre også været utilstrækkelig, siger han i en pressemeddelelse.

For at rette op er der blevet igangsat indsatser, så bygningssyn kan gennemføres i tide, og så planlægning af renovationer bliver flerårig.

Både sidste år og i år er der ligeledes tilført midler og akutpakker til at håndtere de mest kritiske problemer og forbedringer på Forsvarets lokationer.

– Det er min klare opfattelse, at Forsvaret nu har mulighed for at kunne planlægge bygningsvedligeholdelsen mere grundigt, holdbart og langsigtet fremover, siger Troels Lund Poulsen.

På Christiansborg er der opbakning til statsministerens ønske om højere Nato-bidrag.

Men flere kalder på, at Mette Frederiksen (S) efterhånden skal levere en klarere finansiering af den forstærkede oprustning.

– Spørgsmålet er nu, hvilken finansiering regeringen vil sætte ind for at finde pengene til de øgede forsvarsudgifter. Det har vi stadig til gode at få at vide, siger Carsten Bach, forsvarsordfører hos Liberal Alliance.

Mandag erklærede statsminister Mette Frederiksen sig klar til at støtte et Nato-mål om, at hvert land skal bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

Det sagde hun ved ankomsten til et topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

Her mødes stats- og regeringslederne fra de nordiske lande med lederne fra de østlige lande i Nato-alliancen. Det sker forud for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

– Jeg håber, at vi på Nato-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed, sagde Mette Frederiksen.

Flere partier uden for regeringen er helt enige i den melding.

– Vi skal bygge forsvaret op igen i løbet af fem til ti år, og det kommer til at koste, siger Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

I Liberal Alliance har man fremlagt planer for at finansiere en sådan stigning i forsvarsudgifterne med penge fra råderummet, en reform af DR og en reducering af dagpengeperioden.

I Dansk Folkeparti fremhæver man det statslige bureaukrati som en finansieringskilde.

– I Danmark skal vi skære ned på det vildtvoksende bureaukrati, der er sket under Mette Frederiksen. I årtier valgte vi at bruge penge på velfærd i stedet for forsvar. Det hæfter vi for nu, siger Alex Ahrendtsen.

Svensk politi lægger efterforskningen af et masseskyderi på Campus Risbergska i Örebro ned.

Det skyldes, at den mistænkte gerningsmand er død, lyder det mandag i en udtalelse fra politiet ifølge nyhedsbureauet TT.

Ti mennesker blev dræbt, og seks blev såret, før gerningsmanden tog sit eget liv.

Skyderiet, som er en af de værste voldshændelser i moderne tid i Sverige, fandt sted 4. februar.

– Beslutningen om at lægge efterforskningen ned er en del af retsprocessen og sker, da den mistænkte gerningsmand er død, og sagen derfor ikke kommer til at føre til en tiltale, siger efterforskningsleder Henrik Dahlström i en pressemeddelelse ifølge TT.

I maj præsenterede politiet sine konklusioner fra efterforskningen.

Her kom det frem, at gerningsmanden, Rickard Andersson, havde et ønske om at tage sit eget liv og ville lade sine aggressioner gå ud over andre med skyderiet.

Politiet har desuden konstateret, at han var påvirket af amfetamin, da han døde.

I maj lød det, at der manglede en del oplysninger for at få et fuldstændigt billede af skyderiet.

Svensk politi har tidligere bekræftet, at Andersson, der var 35 år, havde været elev på uddannelsesstedet Campus Risbergska.

Siden pressemødet 16. maj har politiet føjet visse elementer til efterforskningen. Blandt andet kan politiet se, at Andersson foretog 23 transaktioner på en hjemmeside, der sælger narkotika.

Det skete med kryptovaluta.

Efter 2021 foretog han sine indkøb via en såkaldt veksler, oplyser politiet.

Politiet har tidligere sagt, at der ikke er noget, der tyder på, at han handlede ud fra et politisk eller racistisk motiv. Politiet har også sagt, at han menes at have handlet alene.

Den danske regering er klar til at øge Natos målsætning for direkte forbrug på forsvar til 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) ved ankomsten til et topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

Her mødes stats- og regeringslederne fra de nordiske lande med lederne fra de østlige lande i Nato-alliancen. Det sker forud for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

– Jeg håber, at vi på Nato-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed, siger Mette Frederiksen.

Det er Natos generalsekretær, Mark Rutte, der har fremlagt forslaget for Nato-landene forud for Nato-topmødet i slutningen af juni.

Det er sket i et forsøg på at indfri Donald Trumps krav om, at Nato-landene fremover skal bruge fem procent af bnp på forsvar.

Det tal er dog reelt uspiseligt for en række europæiske lande – og formentlig også for USA selv, fordi Trump både ønsker at give skattelettelser og bringe den nationale gæld ned.

Derfor er Ruttes kompromisforslag, at der bruges 3,5 procent direkte på forsvar.

Det er i sig selv en stor stigning fra den nuværende Nato-målsætning på to procent af bnp.

De sidste 1,5 procent bruger mange Nato-lande formentlig allerede på en lang række andre sikkerhedsudfordringer relateret til forsvar.

Det kan ifølge Rutte være investeringer i veje og anden infrastruktur, der kan transportere tropper og tonstunge kampvogne.

Medregnes kan formentlig også investeringer i cybersikkerhed og anden bekæmpelse af hybride angreb.

Det vil sige, at det reelle tal, som landene sigter mod, er de 3,5 procent.

– Da jeg kom til som statsminister, brugte vi 1,3 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

– Nu bruger vi mere end tre procent. Men det er ikke nok. Vi skal øge forsvarsudgifterne i de kommende år, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har med den såkaldte Accelerationsfond forsøgt at sætte turbo på forsvarsinvesteringerne.

Fonden er på i alt 50 milliarder kroner i 2025-2026.

Hvis det lykkes at bruge alle pengene på indkøb og investeringer i militære kapaciteter, ventes Danmark at nå op på at bruge 3,2 procent af bnp på forsvar.

Det vil sige, at Danmark allerede nærmer sig de 3,5 procent.

Problemet for de danske politikere bliver at finde pengene til kontinuerligt at levere 3,5 procent hvert år, når pengene i Accelerationsfonden løber ud.

Det er allerede besluttet, at en del af pengene fra fonden skal gå til fremrykkede investeringer i 1. Brigade.

Den skal ifølge Forsvarsministeriet bygges op til at indeholde kamp-, kampstøtte- og støtteenheder, der samlet gør brigaden i stand til at operere som en selvstændig troppeenhed inden for Nato.

Oprettelsen af operationsdygtige og kampklare brigader anses for afgørende for, at Nato fremover kan forsvare den østlige flanke over for Rusland.

Derudover er der blandt andet afsat 4,6 milliarder kroner fra fonden til investeringer i flåden.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, understreger ved ankomsten, at Nato-landene bliver nødt til at bruge “meget, meget mere” på forsvar.

Han ønsker dog ikke at foregribe resultatet af Nato-topmødet i Ruttes egen hjemby Haag.

– Jeg vil ikke nævne konkrete tal nu. Men jeg kan forsikre om, at den nuværende målsætning på to procent ikke er i nærheden af at være nok.

– Vi kan forsvare os mod Rusland nu, men det kan vi ikke om tre til fem år, medmindre vi investerer mere, siger Mark Rutte.

Udtalelsen bygger blandt andet på oplysninger fra Nato-landes efterretningstjenester.

De har tidligere vurderet, at Ruslands nuværende produktion og udvikling af det russiske militær vil gøre Rusland i stand til at angribe andre lande end Ukraine om få år.

Den danske sportstøjproducent Hummel har døjet med at få overskud på bundlinjen de seneste par år, men nu er koden tilsyneladende knækket.

Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man opnåede et overskud før skat på 12 millioner kroner sidste år.

Det er 109 millioner kroner bedre end i 2023, hvor millionunderskuddet var tæt på at være trecifret.

En af forklaringerne på fremgangen er, at det er lykkedes hæve omsætningen med mere end 200 millioner kroner til 2,43 milliarder kroner.

Det er blandt andet sket ved at øge salget af sportstøj til amatørklubber i Europa med 20 procent.

Og så bidrog den nye danske landsholdstrøje, der blev lanceret op til sommerens EM i fodbold, også til væksten.

– Team sport og fodbold er centrale hjørnesten i vores vækststrategi, og 2024 har bekræftet, at vi kan løfte forretningen på tværs af nøglemarkeder inden for disse kategorier, siger administrerende direktør Lars Stentebjerg.

Han forventer at kunne matche sidste års resultater i år, hvor man vil investere i fremtidig vækst.

Hummel er ejet af erhvervsmanden Christian Stadil og hans familie igennem Thornico-koncernen og et investeringsselskab.

Selskabet blev grundlagt tilbage i 1923 i Tyskland, men kom på danske hænder i 1984, da Jørgen Vodsgaard og Max Nielsen overtog det med en række kendte fodboldspillere som medejere.

I 1999 købte familien Stadil den skrantende virksomhed og pustede med Christian Stadil nyt liv i brandet med en satsning på mere modeorienterede kollektioner.

Der er stadig 1000-kronesedler til en værdi af cirka 1,4 milliarder kroner i omløb i samfundet, efter at seddeltypen er blevet ugyldig.

Det oplyser Nationalbanken i en opgørelse mandag.

Lørdag var sidste dag, hvor 1000-kronesedler og pengesedler fra ældre seddelserier var gyldige som betalingsmiddel.

Nationalbanken begyndte at kalde sedlerne tilbage i november 2023.

Det drejede sig om sedler fra serierne 1944, 1952, 1972 og 1997 samt 1000-kronesedlen fra den nuværende 2009-serie.

Ved indkaldelsens begyndelse var der 1000-kronesedler fra 2009-serien i omløb for omkring 21,1 milliard kroner.

Frem til 31. maj 2025 er der indløbet 1000-kronesedler for omkring 19,7 milliarder kroner.

Dermed er der stadig 1000-kronesedler til en værdi af 1,4 milliarder kroner i omløb.

I alt var der lørdag indleveret pengesedler til en værdi af 20,5 milliarder kroner.

Har man ikke nået at indlevere de nu ugyldige pengesedler, kan det stadig nås til og med 31. maj 2026.

Borgere, virksomheder og udlændinge kan indløse de ugyldige pengesedler ved fysisk fremmøde på Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København.

De tre steder drives sammen med betalingsinstituttet Forex.

I tre af Forex’ danske butikker er der dermed oprettet en særskilt kasse, hvor man kan indløse de sedler, der er blevet ugyldige som betalingsmiddel, fremgår det af Nationalbankens hjemmeside.

De sidste dage op til fristen har banker og butikker ikke kunnet indlevere kontanter til Nationalbanken. Det skyldes, at torsdag og fredag samt lørdag var banklukkedage på grund af Kristi himmelfartsdag og weekend.

Men butikker og erhvervsdrivende har fået mulighed for at indlevere sedlerne i egen bank til og med 13. juni.

Derfor vil Nationalbanken i løbet af sommeren udarbejde en endelig opgørelse.

I februar meddelte Nationalbanken, at man forventer at gå glip af sedler for cirka tre milliarder kroner inden 31. maj 2026.

Mens ikke-indleverede 1000-kronesedler ventes at udgøre én milliard, vil sedler fra ældre serier forventeligt udgøre over to milliarder.

De forventninger holder Nationalbanken stadig fast i, lyder det mandag.

Da indkaldelsen blev sat i gang for halvandet år siden, regnede man med, at der var ældre sedler i omløb for 3,4 milliarder kroer.

Lørdag var der indleveret sedler fra de ældre serier for 875 millioner kroner. Det svarer til omkring 26 procent.

Hovedkasserer i Nationalbanken Niels Kaas udtaler i opgørelsen, at det ikke var forventningen af få mange af de gamle sedler tilbage.

– Der er tale om ældre sedler, som i flere årtier ikke har været i almindelig cirkulation i butikker og banker.

– Samtidig er der tale om et fysisk produkt, som for nogle sedlers vedkommende går helt tilbage til tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig. De kan være gået til, eller de kan blive opbevaret som samleobjekter, lyder det.

Internationale adoptioner til Sverige bør stoppes helt.

Sådan lyder det fra lederen af den svenske Adoptionskommission, der mandag har afleveret sine resultater, efter at den blev nedsat i efteråret 2021.

– Der har været uregelmæssigheder i de internationale adoptioner til Sverige, siger regeringens undersøger, Anna Singer, ifølge SVT.

Området bør afvikles gradvist, og kontrollen over landegrænser skal styrkes, lyder anbefalingen. Regeringen vil nu se på konklusionerne i samarbejde med interesseorganisationer og myndigheder.

Ligesom i Danmark har der i Sverige været stor debat om adoptionsområdet.

En undersøgelse fra Dagens Nyheter fandt i 2021 eksempler på stjålne børn i Chile og Colombia.

Tusindvis af børn blev adopteret med forfalsket baggrundsinformation, skrev det svenske medie.

Mandag har Anna Singer overleveret resultaterne af en undersøgelse til den svenske minister for socialtjenester, Camilla Waltersson (M).

Singer, der er professor i civilret på Uppsala Universitet, siger ifølge nyhedsbureauet TT, at der er forekommet alt fra handel med børn til udokumenteret samtykke fra børnenes værger.

– Det er med lidt blandede følelser, jeg står her i dag, siger Singer.

– Udredningens konklusioner berør mange. Både dem, som tager godt imod resultaterne, og dem, som ikke gør det. Debatten om internationale adoptioner er polariseret, siger hun.

Antallet af børn, som er blevet adopteret til Sverige er mindsket kraftigt.

Ifølge TT stod Adoptionscentrum – den største svenske formidler – for 36 adoptioner til Sverige i 2024. Rekordåret var 1985, hvor tallet var over 900.

Men adoptioner er ikke længere en holdbar løsning for “børn som en gruppe”, mener Singer.

– For det enkelte barn, som adopteres, kan adoption være til barnets bedste, men på gruppeniveau er det ikke en løsning, siger hun.

Hun ser ikke, at Sverige kan garantere, at der ikke er uregelmæssigheder hos de lande, som man samarbejder med.

Samtidig siger hun, at den svenske stat bør anerkende, at der er sket krænkelser af menneskerettigheder. Hun mener, at den bør komme med en undskyldning til alle adopterede.

I Danmark er alle nye internationale adoptioner sat på pause.

Københavns Politi efterforsker et skyderi natten til mandag i Sydhavnen bredt, men en af hovedteserne er, at der er tale om et opgør i rocker- og bandemiljøet.

Det oplyser politikredsen til Ritzau mandag formiddag.

Skyderiet blev anmeldt til politiet klokken 01.33 og fandt sted på Teglholmsgade. To personer blev ramt.

Det oplyste Martin Kajberg, vagtchef i Københavns Politi, natten til mandag.

Mandag formiddag lyder det, at de to ofre er en 39-årig mand og en 20-årig kvinde. Ingen af de to er i livsfare.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det mandlige offer et prominent medlem af rockerklubben Hells Angels.

Billeder fra stedet viste mandag blandt andet et vindue med en række skudhuller.

Politiet har ikke anholdt nogen i sagen, lød det mandag formiddag.

Københavns Politi skriver mandag på det sociale medie X, at en mobil politistation vil være til stede i området mellem klokken 15 og 19 mandag.

Her kan man tale med politiet, hvis man har behov for det.

Uanset om man elsker eller hader Kombardo-sangen, er det næsten umuligt ikke at nynne med, når den spiller på Molslinjens færger.

Men nu er det slut. Molslinjen siger farvel til ørehængeren, som spiller, når en af Molslinjens færger ankommer til havnen i Aarhus eller på Odden.

Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.

Kombardo-sangen, som har været afspillet siden 2015, er en omskrivning af Jørgen Wedeges hit “Jamaica”.

Men Molslinjen vil have en sang, de selv står bag.

– Vi får brug for en sang, som vi selv har lavet og selv har alle rettigheder til, så vi kan bruge den bredt og samle vores rederi på tværs af alle vores ruter, udtaler Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, i meddelelsen.

Molslinjen har samarbejdet med et musikstudie om den nye sang, som modsat den gamle kendingsmelodi kommer i forskellige versioner.

Grundsangen er den samme, men for eksempel har udgaven til Øresundslinjen to vers på henholdsvis dansk og svensk.

Der arbejdes også på en særlig udgave til Bornholm, oplyser Molslinjen.

Den nye sang har premiere mandag morgen, mens Kombardo-sangen blev afspillet for sidste gang søndag aften.

– Hvis der pludselig skulle være et folkekrav om at få den gamle sang tilbage, så ville vi selvfølgelig lytte – men jeg tror og håber, at den nye sang vil blive lige så langvarig en succes som den gamle, lyder det fra Kristian Durhuus.

I et interview med mediet Markedsføring siger Molslinjens marketingdirektør, Birgitte Kold Ingwersen, at hun er “superspændt” på reaktionerne på den nye sang.

– Det er jo klart, at når man piller ved noget, der har været her i så mange år, og som næsten alle har et forhold til – om de elsker det eller elsker at hade det – så er man da spændt.

Hun vil til mediet ikke oplyse, hvad budgettet på den nye sang og den nye kampagne “Den smarte vej” er.

Hun vil heller ikke sige, hvilke musikere der har hjulpet med at lave sangen. Man har bevidst valgt “unge upcoming artister, fordi det skal være Molslinjens sang og fortælling, det handler om”, siger hun til Markedsføring.

I april i år blev Kombardo-sangen kaldt “en fortættet maggiterning af dum danskhed” i Politikens sektion Listen.

– Man har lyst til at tage et langt bad for at vaske så meget toksisk folkelighed af sig, lød det.

Molslinjen har ti sejlruter og driver sammen med Herning Turist også busruten Kombardo Expressen. Molslinjen har en flåde på 18 skibe.

Både Ruslands og Ukraines forhandlingsdelegation er mandag ved middagstid ankommet til Ciragan-paladset i Istanbul.

Det oplyser et vidne fra stedet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ved mødet i det tidligere osmannerpalads, som i dag er et hotel, ventes Rusland at præsentere et dokument med de russiske betingelser for fred.

Parterne vurderes forud for mødet at være langt fra hinanden.

Samtalerne finder sted lige i kølvandet på et af krigens mest opsigtsvækkende ukrainske angreb.

Søndag angreb Ukraine strategiske bombefly på russiske luftbaser ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

En ukrainsk sikkerhedskilde har sagt til Reuters, at 41 fly blev ramt. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Samtidig har der inden mødet været strid om et russisk memorandum – en slags notat – med betingelser for fred.

Ukraine har ønsket det udleveret inden mødet. Men det har Rusland afvist.

I stedet siger Rusland, at notatet vil blive præsenteret ved mødet. Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver og russisk chefforhandler, udtalte sig søndag til russisk tv.

– Vi kommer til at fortælle i detaljer om alt i morgen, sagde han til kanalen Rossija-1.

Han har ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass også sagt, at Rusland har modtaget det ukrainske memorandum.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kom søndag på det sociale medie X med en række betingelser.

– Vi foreslår fortsat en fuld ubetinget våbenhvile, skrev Zelenskyj blandt andet.

Han ønsker også, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine, har han sagt.

Reuters har set en kopi af det ukrainske dokument. Det svarer i vidt omfang til tidligere krav. Der foreslås en 30 dages våbenhvile og et møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Derudover ønsker Ukraine ingen begrænsninger på sin militære styrke, efter at en aftale er indgået. Ukraine vil også have, at der ikke må komme international anerkendelse af de dele af Ukraine, som Rusland har taget med magt. Ukraine ønsker også erstatning fra Rusland.

Den ukrainske delegation i forhandlingerne ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov.

Rusland og Ukraine mødtes også i maj i Tyrkiet.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved det møde, var udveksling af krigsfanger.

Det resulterede i den hidtil største udveksling af krigsfanger mellem de to lande.

For første gang nogensinde har et land gennemført et valg til domstolene.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mexicos vælgere gik søndag til valgurnerne, hvor der ved en folkeafstemning skulle vælges dommere på alle niveauer, heriblandt de mindste lokale domstole og højesteret.

BBC har tidligere skrevet, at 7500 juridiske stillinger skal besættes. Blandt dem skal findes 880 føderalt ansatte dommere.

Blot 13 procent af i alt 100 millioner vælgerne brugte deres stemme ved valget, oplyser Guadelupe Taddei, der er leder af det nationale valginstitut i Mexico.

Regeringspartiet Morena mener, at folkeafstemningen vil bringe retsvæsenet tættere på borgerne og gøre op med udbredt korruption. Målet er at rydde op i et “råddent” retssystem, der går den politiske og økonomiske elites ærinde.

Det har dog også mødt kritik, da kandidater, der er mindre kvalificerede, også kan stille op til valget. Samtidig giver det kriminelle bander mulighed for at påvirke domstolene via trusler og bestikkelse.

I modsætning til andre valg er det ifølge mediet The Guardian ikke tilladt politiske partier at støtte specifikke kandidater, der heller ikke åbenlyst må bekende deres partipolitiske tilhørsforhold.

Det har samtidig ikke været tilladt at reklamere på tv og radio, hvilket betyder, at det har været svært for kandidater at trænge bredt ud med deres budskaber.

Markedsføringen har for mange kandidater været begrænset til sociale medier og uddeling af flyers.

Det var ventet, at valgdeltagelsen ville være lav. Det var ifølge The Guardian ventet, at under 20 procent ville stemme.

Flere mexicanere sagde inden søndag til mediet, at de ikke havde tænkt sig at stemme, når de ikke havde mere kendskab til de opstillede kandidater.

AFP

De danske vælgere har fortsat ikke den store fidus til Moderaterne, der har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som formand.

Kun 3,9 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved regeringspartiet, hvis der var folketingsvalg i morgen, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Dermed er der byttet om på cifrene i forhold til opbakningen på 9,3 procent til Moderaterne ved folketingsvalget i november 2022.

Dengang fik Moderaterne 16 mandater, mens partiet i målingen står til 7 mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,2 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Målingen er foretaget fra mandag 26. maj til og med søndag 2. juni blandt 1013 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Man skal tilbage til september sidste år for at finde en opbakning på mere end fem procent til partiet, hvis historik gennem hele valgperioden har været martret af intern ballade og udsmidning af folketingsmedlemmer.

Jon Stephensen, som Lars Løkke Rasmussen for små to år siden bad forlade Moderaterne med beskeden om, at Stephensen ingen fremtid havde i Moderaterne eller dansk politik, blev 15. maj lukket ind i Moderaternes gruppeværelse igen.

Dog ikke som medlem, men som deltager ved partiets gruppemøder. Netop gruppemøder er sædvanligvis omgærdet af fortrolighed, og det har derfor undret mange, hvorfor en løsgænger som Jon Stephensen skal sidde med ved møderne.

Den Internationale Luftfartssammenslutning, Iata, har mandag revideret forventningen til flytrafikken for 2025 grundet global økonomisk “modvind”.

Det siger Iatas generaldirektør, Willie Walsh, på foreningens årlige generalforsamling i New Delhi i Indien.

Således anslår Iata, at der i år vil blive foretaget færre end fem milliarder flyrejser sammenlignet med den tidligere forventning på 5,22 milliarder.

– Første halvdel af 2025 har medført betydelig usikkerhed på de globale markeder, siger Willie Walsh.

– I betragtningen af modvinden er det et stærkt resultat, der viser den modstandsdygtighed, som flyselskaberne har arbejdet hårdt for at styrke.

Flyselskabernes samlede overskud ventes at være 36 milliarder dollar, hvilket er 600 millioner dollar mindre end forventet.

Indtægterne fra kommerciel luftfart ventes at forblive under de 1000 milliarder dollar, som forventningen lød i de tidlige prognoser fra december. Forventningen er nu 979 milliarder dollar.

Walsh opfordrede i sin tale for Iata-repræsentanterne til, at luftfartssektoren skånes for toldsatser.

Han nævnte ikke den amerikanske præsident, Donald Trump, der indledte en handelskrig mod næsten alle verdens lande i begyndelsen af april.

Senest varslede han natten til lørdag en forhøjelse af importtolden på stål og aluminium fra 25 procent til 50 procent.

I forhold til luftfartsindustriens overskud understreger Walsh, at der er tale om en smal margin per passager.

– Det er stadig en tynd buffer, og enhver ny beskatning, stigning i lufthavns- eller navigationsafgifter, ændring i efterspørgsel eller kostbare reguleringer vil hurtigt sætte branchens modstandsdygtighed på prøve, siger han.

Han opfordrer “politiske beslutningstagere” til at huske netop dén pointe.

Videre siger Walsh, at luftfartsindustrien beskæftiger 86,5 millioner mennesker.

AFP

Årets første sommeruge byder på ustadigt vejr med både sol, skyer, byger og temperaturer, der næppe vil føles sommerlige.

Det fortæller Mette Zhang, som er vagthavende meteorolog ved DMI, tidligt mandag morgen.

– Temperaturerne kommer nok ikke op på det, som vi forbinder med det helt sommerlige. Men mellem 13 og 19 grader vil nok føles meget rart, hvis man kan finde en krog med lidt læ på de dage, hvor der er sol, lyder det fra meteorologen.

Mandag starter ud med en blanding af sol og skyer. I løbet af dagen vil byger efterhånden trække ind over landet fra vest.

– Jo længere østpå bygerne kommer, jo mere kan de også være kraftige med torden, siger meteorologen.

Det ser ikke umiddelbart ud til, at nogle af bygerne komme med skybrud, tilføjer hun.

Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 19 grader. Det bliver lunest i den sydøstlige del af landet.

Tirsdag starter med sol og tørvejr i de fleste egne.

– Senere ser det ud til, at en front trækker ind over landet fra vest. Med sig vil den have noget regn, siger Mette Zhang.

Temperaturerne vil ligge mellem 13 og 20 grader. Vinden vil være op til frisk de fleste steder i landet.

Onsdag bliver temperaturerne nogle steder en smule lunere med mellem 13 og 22 grader. Det bliver varmest i den østlige del af landet.

– Dagen starter ud med en del skyer og stedvis en smule regn, der vil fortsætte en stor del af dagen. Om eftermiddagen vil det begynde at klare op med nogen sol her og der, siger meteorologen.

Torsdag starter ud med sol og skyer over hele landet, inden en del byger vil bevæge sig ind over landet i løbet af dagen.

– Hvor kraftige de bliver, er stadig lidt svært at sige noget om, men de kunne godt se ud til at blive lidt kraftige, vurderer Mette Zhang.

Temperaturerne vil ligge mellem 13 og 18 grader, men vinden bliver op til frisk fra sydvestlig retning.

Fredag ser lidt anderledes ud end de andre dage. Dagen starter med overskyet og udbredt regn i den største del af landet.

– I dagens løb ser det dog ud til, at det klarer op med nogen eller måske en del sol og kun enkelte byger, lyder det fra meteorologen.

Temperaturerne bliver mellem 12 og 17 grader. Vinden bliver hård fra en sydlig retning, der i løbet af dagen drejer over mod vest.

Den nationalistiske oppositionskandidat Karol Nawrocki har vundet søndagens præsidentvalg i Polen med knap 51 procent af stemmerne.

Det skriver den polske valgkomité mandag morgen på sin hjemmeside.

Nawrocki har fået 50,89 procent af stemmerne, mens hans modkandidat – den midtersøgende Warszawa-borgmester, Rafal Trzaskowski – har fået resten.

Allerede tidligt mandag morgen skrev polske medier, at Karol Nawrocki havde vundet.

Begge politikere erklærede sig søndag aften som vindere af valget.

42-årige Karol Nawrocki er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS). Partiet sad på regeringsmagten i otte år frem til 2023.

Det var ventet, at præsidentvalget ville blive enormt tæt. Det var også billedet gennem hele valgaftenen og -natten, hvor valgstedsmålinger i første omgang viste en smal føring til den moderate Rafal Trzaskowski, men siden svingede til Karol Nawrockis side.

Sejren til Nawrocki er dårligt nyt for den polske regering, som støttede den midtersøgende Trzaskowski.

Med Nawrocki i præsidentembedet vil det politiske dødvande i landet blive forlænget. Han ventes nemlig at føre samme politik som den afgående Andrzej Duda, der ligeledes er støttet af PiS.

Duda har stået i vejen for flere af premierminister Donald Tusks ambitioner. Herunder at tillade abort og at reformere det juridiske system, hvis nuværende regler er blevet kritiseret af EU.

De to fløje er også uenige, når det kommer til udenrigspolitik.

Den midtersøgende Trzaskowski har sagt, at Ukraine skal være medlem af Nato, mens Nawrocki mener det modsatte. Samtidig sætter den nationalistiske politiker forholdet til USA og præsident Donald Trump meget højt, mens Trzaskowski har lagt vægt på, at forholdet til EU er lige så vigtigt.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, regner – på trods af at den mere EU-skeptiske kandidat vandt – med fortsat gode relationer til Polen. Det skriver hun på det sociale medie X.

– Tillykke til Karol Nawrocki. Jeg er overbevist om, at EU vil fortsætte sit meget gode samarbejde med Polen, står der i et opslag fra von der Leyen.

I Polen vælges præsidenten for en periode på fem år og er ganske magtfuld, da vedkommende blandt andet kan nedlægge veto mod love vedtaget i Sejmen, det polske underhus. Et veto kan forkastes med tre femtedele flertal.

Den polske regering dannes på baggrund af et flertal i Sejmen.

Ruslands efterretningstjeneste FSB har afværget et forsøg på brandstiftelse mod russisk jernbanetransport i den fjernøstlige russiske region Primorskij kraj natten til mandag.

Det melder FSB til det russiske nyhedsbureau RIA natten til mandag.

– Det blev fastslået, at to 19-årige beboere i Primorskij kraj på ordre fra ukrainske specialtjenester og med forventning om at modtage en økonomisk belønning udførte handlinger med det formål at sætte ild til elskabe langs jernbanesporene, har FSB udtalt.

Det oplyses ikke, om de to formodede gerningspersoner er mænd eller kvinder, eller om de er sigtet for forsøg på brandstiftelse.

Ukraine har endnu ikke kommenteret meldingen.

Det er den seneste udmelding fra Rusland om angreb, der skal have forbindelse til Ukraine.

Søndag angreb Ukraine strategiske bombefly på russiske luftbaser ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

Det russiske forsvarsministerium har oplyst, at dronerne ramte mål i fem regioner: Murmansk, Ivanovo og Rjasan i det vestlige Rusland samt Irkutsk i det sydlige Rusland og Amur, der ligger i det sydøstlige Rusland.

I weekenden meldte Rusland om to brokollapser i to forskellige russiske regioner, der begge støder op til Ukraine.

Den første bro styrtede ned over et jernbanespor i den russiske Brjansk-region klokken 22.44 lørdag aften lokal tid.

Her kom 69 personer til skade, og 7 personer døde, heriblandt lokomotivføreren.

Søndag morgen kollapsede endnu en bro i Kursk-regionen, hvor et godstog kolliderede med murbrokkerne. Her blev lokomotivføreren såret.

Senere søndag morgen meldte en talsperson for en russisk undersøgelseskomité, at de tro brokollapser skyldtes eksplosioner.

Der var ingen oplysninger om, hvem eller hvad der skulle have sprængt broen.

Det er ikke blevet oplyst, om de to brokollapser har forbindelse til krigen med Ukraine.

Hverken Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller den ukrainske pendant, Volodymyr Zelenskyj, har kommenteret meldingerne.

Reuters

To personer er natten til mandag blevet ramt af skud på Teglholmsgade i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg natten til mandag til Ritzau.

Politiet modtog klokken 01.33 flere anmeldelser om, at der var blevet affyret skud i området.

– Vi sendte patruljer frem og konstaterede, at der på en adresse på Teglholmsgade var to personer, der var blevet ramt af skud, fortæller Martin Kajberg.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt skuddene er blevet affyret på adressen eller udefra.

Begge personer er uden for livsfare og er blevet bragt til hospitalet, oplyser vagtchefen. Han ønsker ikke at oplyse hverken alder eller køn på de sårede.

Der er natten til mandag ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet, fortæller vagtchefen. Han har ingen kommentarer til, hvorvidt politiet mener, at der er tale om en eller flere gerningspersoner.

Vagtchefen afviser desuden at svare på, om politiet mener, at skyderiet er banderelateret.

Politiet har afspærret et område omkring gerningsstedet, hvor politiet natten til mandag arbejder på at få afdækket omstændighederne for, hvad der er sket.

Vagtchefen har ikke en tidshorisont for, hvor længe politiet fortsat vil være til stedet i området.

Flere boliger i den russiske region Kursk er søndag aften blevet ramt af vragrester fra nedskudte ukrainske droner.

Det melder regionens fungerende guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De nedfaldne vragrester har ifølge guvernøren antændt flere brande på boliger i regionen, der grænser op til Ukraine.

Det russiske militær har søndag aften meldt om flere droner over russiske områder. 34 droner skal være blevet observeret over Kursk over en periode på to timer søndag aften.

Der er tidligt natten til mandag ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med det ukrainske droneangreb.

Meldingerne om de ukrainske droner over flere russiske områder i Rusland søndag aften kommer, efter at Ukraine tidligere på dagen udførte et omfattende luftangreb på russiske militærfly i Sibirien.

Ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU ramte dronerne søndag eftermiddag russiske militærfly til en samlet værdi af syv milliarder dollar eller omkring 46 milliarder kroner.

Meldingen om de ukrainske angreb i Rusland kommer, dagen inden at repræsentanter fra Rusland og Ukraine skal mødes i den tyrkiske storby Istanbul for at forhandle om en våbenhvile.

Rusland foreslog mødet i sidste uge. Repræsentanter fra de to lande mødtes tidligere i maj i Tyrkiet for at forhandle.

Den ukrainske delegation i forhandlingerne ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov. Fra russisk side er det Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ønsker Ukraine en ubetinget våbenhvile, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine.

Rusland har på forhånd afvist at dele sit oplæg til en eventuel aftale med Ukraine, skriver AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har dog afvist et tyrkisk forslag om, at mødet skulle foregå mellem de to landes ledere.

Ottendedelsfinalen blev sent søndag aften endestation for Holger Rune i French Open.

På Court Philippe-Chatrier i Paris tabte danskeren til den ottendeseedede italiener, Lorenzo Musetti, med cifrene 5-7, 6-3, 3-6, 2-6.

Den tiendeseedede dansker spillede faktisk en rigtig god kamp. Det var bare ikke nok mod grusspecialisten Musetti, der har vist blændende form i Paris og i grusturneringerne op til.

Han nåede finalen i Monte Carlo og fulgte op med semifinaler i Madrid og Rom.

Nu står Musetti også med gode kort på hånden for at nå semifinalen i French Open. I hvert fald er han favorit i kvartfinalen mod amerikaneren Frances Tiafoe.

Rune levede trods alt op til sin seedning og kan tage fra turneringen med oprejst pande før sommerens korte græssæson.

Ikke mindst på grund af kampen mod Musetti, der blev spillet på et meget højt niveau.