Seneste nyheder

En otteårig dansk dreng har mandag aften mistet livet i en bilulykke nær byen Stopfenreuth i Østrig.

Det oplyser talsperson for Røde Kors i Niederösterreich Andreas Zenker til Ritzau.

Tre danske statsborgere sad ifølge Zenker i bilen.

– Drengen sad bag i bilen og havde ingen sikkerhedssele på, så han fløj ud af bilen og pådrog sig et fatalt hovedtraume. Redningspersonale påbegyndte hjertelungeredning på stedet, men måtte desværre opgive, siger han.

En 14-årig dansk pige, som også sad i bilen, er alvorligt tilskadekommen. Hun er blevet fløjet til et hospital i den østrigske hovedstad, Wien.

Ligesom drengen havde pigen ikke sikkerhedssele på.

– Hun har alvorlige skader, men er uden for livsfare, siger Zenker.

Føreren af bilen var de to børns danske mor. Hun er kommet lettere til skade, siger Zenker, som ikke kender kvindens alder.

To biler var involveret i ulykken, der skete i den østlige del af Østrig nær grænsen til Slovakiet. En af bilerne havde dansk nummerplade, mens den anden bil havde østrigsk nummerplade.

Ulykken skete omkring klokken 22.00 på en bro, der går over floden Donau, siger Zenker.

– Den danske bil var på broen og ville dreje til venstre, da den østrigske bil ramte den fra siden, lyder det.

Føreren af den østrigske bil var en kvinde, hvis alder Zenker ikke har information om. Hun er blevet fragtet på hospitalet med ambulance, siger han. Der var ingen andre i bilen.

Bag den forulykkede danske bil var der også en dansk bil, som var familie eller nære venner til familien i den danske bil.

– Det er selvfølgelig en stor tragedie, og vi har indsat krisehjælp til de involverede, siger Zenker.

Han siger videre, at Røde Kors i Niederösterreich måske har flere informationer tirsdag morgen.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for en kommentar.

En føderal dommer har mandag afvist en anmodning fra den amerikanske præsident Donald Trumps administration om at frigive udskrifter fra retssagen mod Ghislaine Maxwell.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsstraf på 20 år for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

Dommer Paul Engelmayers begrundelse for mandagens beslutning lyder ifølge Reuters, at udskrifterne ikke vil besvare de tilbageværende spørgsmål i sagen.

– Hele den præmis, at anklagejuryen i Maxwell-sagen vil bringe nye, betydningsfulde oplysninger om Epsteins og Maxwells forbrydelser frem i lyset – eller regeringens efterforskning af dem – er åbenlyst falsk, skriver dommeren.

Afgørelsen fra Engelmayer kommer, efter at Trump i sidste måned bad den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, søge domstolenes godkendelse til at offentliggøre alle relevante vidneudsagn i sagerne mod både Epstein og Maxwell.

Det gjorde Trump, efter at han i flere dage var blevet beskyldt for, at hans administration dækkede over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

– En borger, der er klar over, at materialet fra anklagejuryen i Maxwell-sagen ikke bidrager med noget til den offentlige viden, kunne konkludere, at administrationens anmodning om frigivelsen ikke havde til formål at skabe gennemsigtighed, men at aflede opmærksomheden.

– Ikke for at skabe fuld åbenhed, men for at skabe en illusion om det, skriver Engelmayer ifølge Reuters.

Maxwells advokater havde forud for afgørelsen også modsat sig offentliggørelsen af udskrifterne.

Det amerikanske justitsministerium har ligeledes anmodet om, at hemmeligholdte dokumenter fra sagen mod Epstein bliver frigivet. Anmodningen bliver behandlet af en anden dommer.

I juli mødtes USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, flere gange med Maxwell. Det er ikke kommet oplysninger om, hvad der er blevet talt om på de møder.

Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 2000’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Kun to kandidater har erklæret sig som statsministerkandidater under en tv-debat mandag aften i forbindelse med valget til Stortinget i Norge.

Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet og Erna Solberg fra Høyre gav sig begge til kende som kandidater til statsministerposten, da Norges partiledere blev spurgt, hvem der kandiderer til posten som regeringsleder.

Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet undlod til gengæld at erklære sig som statsministerkandidat, skriver NRK og avisen VG.

Fremskrittspartiet har ifølge VG ellers gennem længere tid stået til at blive det største parti på den norske højrefløj.

Konkret blev partilederne bedt om at trykke på en “ja-knap”, hvis de er kandidater til statsministerposten.

Da Sylvi Listhaug afholdt sig fra at trykke på knappen, blev hun spurgt, hvorfor hun hverken har sagt ja eller nej til at gå efter posten.

– Vi har sagt i halvandet år, at det største parti bør få statsministerposten. Men jeg tror, at vælgerne nu er ret trætte af denne diskussion om positioner, lød det fra Listhaug ifølge NRK.

Hun har været leder for Fremskrittspartiet siden 2021 og overtog posten fra Siv Jensen.

NRK er vært for debatten mellem partilederne. Debatten finder sted under den såkaldte Arendalsuka, der er den norske udgave af Folkemødet.

Valget til Stortinget afholdes 8. september, og debatten mandag aften er den første partilederdebat forud for valget.

Ifølge NRK har der op til debatten været næsten dødt løb i meningsmålingerne mellem den borgerlige fløj og den rød-grønne fløj.

Foruden Høyre og Fremskrittspartiet består den borgerlige blok af Venstre og Kristeligt Folkeparti. Den rød-grønne blok består foruden Arbeiderpartiet af Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Jonas Gahr Støre er Norges nuværende statsminister. Han har stået i spidsen for regeringen siden oktober 2021.

Regeringen bestod oprindeligt af Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Senterpartiet forlod dog regeringen tidligere i år, og dermed er Arbeiderpartiet i dag alene i regering.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der forlænger en toldpause mellem USA og Kina med yderligere 90 dage.

Det oplyser Trump natten til tirsdag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social, efter at en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus mandag aften kom med samme oplysning.

Kinas udenrigsministerium bekræfter i en udtalelse natten til tirsdag, at toldpausen mellem de to lande forlænges med 90 dage.

Toldpausen skulle efter planen udløbe tirsdag.

Den blev indført i maj som en midlertidig ordning, der skulle gælde, indtil en ny handelsaftale mellem de to lande var forhandlet på plads.

Selv om det beskrives som en “toldpause”, har USA og Kina ikke været forskånet for told i perioden.

Toldsatserne på importvarer har blot været væsentligt lavere end de satser, som landene spillede ud med tidligere på foråret.

USA har lagt 30 procent told på kinesiske varer, mens Kina har lagt 10 procent told på amerikanske varer. Toldsatserne forbliver under forlængelsen af den såkaldte toldpause på dette niveau.

Trump sendte rystelser gennem de finansielle markeder, da han i april meddelte, at han ville indføre forhøjet told på varer fra en lang række lande.

Han endte med at lægge i alt 145 procent told på importvarer fra Kina, som var det land, der blev ramt af de højeste amerikanske toldsatser.

Kina svarede igen med toldsatser på 125 procent på amerikanske varer.

7. august trådte nye amerikanske toldsatser i kraft for flere end 60 lande og territorier. De berører eksempelvis Indien, Schweiz og Taiwan.

De amerikanske toldsatser for de mere end 60 lande og områder ligger mellem 10 og 41 procent.

De berørte lande har ligesom Kina været omfattet af en toldpause, der udskød markante forhøjelser af de gældende toldsatser.

Formålet med toldpauserne har ifølge Trump været at give landene tid til at forhandle handelsaftaler med USA.

For nogle lande og områder er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede toldforhøjelser i april, mens lande som Indien og Schweiz rammes af højere toldsatser end først varslet.

I slutningen af juli indgik EU og USA en handelsaftale, der betyder, at eksportvarer fra EU som udgangspunkt pålægges 15 procent told i USA.

Betingelserne for, at den danske stat kan få aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne, er nu opfyldt.

Det oplyser pensionsselskabet ATP mandag til Københavns Lufthavne, lyder det i en pressemeddelelse.

Selskabet Københavns Lufthavne driver primært Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn.

På nuværende tidspunkt har ATP den største ejerandel med 59,4 procent af aktierne i selskabet.

Men tilbage i december indgik Finansministeriet en betinget aftale med ATP om at overtage kontrollen af Københavns Lufthavne.

I forvejen ejer staten 39,2 procent af aktierne. Med købet vil den danske stat dermed have en ejerandel på 98,6 procent.

ATP forventer, at staten vil fremsætte et obligatorisk tilbud til de øvrige aktionærer i løbet af oktober i år. I den forbindelse vil tilbudsprisen også blive offentliggjort.

– Selskabet (Københavns Lufthavne, red.) vil efter fremsættelsen af tilbuddet afgive en udtalelse om tilbuddet i overensstemmelse med gældende regler, lyder det i pressemeddelelsen.

Samtidig fremgår det, at Københavns Lufthavne vil offentliggøre øvrige oplysninger, når selskabet modtager en meddelelse fra enten ATP eller den danske stat.

I december oplyste finansminister Nicolai Wammen (S), at den samlede købspris for ATP’s ejerandel ventes at blive omkring 32 milliarder kroner.

Den politiske aftale om aktiemajoriteten blev indgået af regeringen, SF, De Konservative og De Radikale.

Aftalen indebærer desuden, at den danske stat over tid skal arbejde for at nedbringe statens ejerandel i Københavns Lufthavne til 50,1 procent gennem et eller flere frasalg.

– Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn.

– Jeg er også meget glad for, at staten med købsaftalen med ATP igen får mulighed for at opnå en endnu større rolle i ejerskabet af Københavns Lufthavn end i dag, sagde Nicolai Wammen om aftalen tilbage i december.

Københavns Lufthavn er en af Danmarks største arbejdspladser med omkring 18.000 medarbejdere.

En mands død i Varde fik politiet til at indlede en nærmere undersøgelse, og teknikere blev tilkaldt.

Efter endt undersøgelse kan det mandag aften fortsat ikke afklares, om der var tale om et naturligt dødsfald eller.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på X.

Der skal derfor onsdag foretages en obduktion af den afdøde mand, lyder det.

Meldingen om dødsfaldet kom lidt før klokken ti mandag formiddag, men da dødsårsagen ikke umiddelbart kunne fastslås af en tilkaldt politipatrulje, blev en større undersøgelse sat i gang.

Dødsfaldet, som indtil videre fortsat betegnes som mistænkeligt, er sket på Lundagervej i landsbyen Horne udenfor Varde.

EU’s udenrigsministre har mandag udtrykt opbakning til amerikanske tiltag, der vil føre til en retfærdig fred i Ukraine.

Det skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X efter et møde med udenrigsministrene i Bruxelles – herunder danske Lars Løkke Rasmussen (M).

Det er uklart, om Kallas taler om konkrete tiltag, eller om udenrigsministrene støtter alt, hvad USA måtte gøre, som fører til en varig afslutning på krigen mellem Ukraine og Rusland.

– Transatlantisk sammenhold, støtte til Ukraine og pres på Rusland er måden, hvorpå vi afslutter denne krig og forebygger fremtidig russisk aggression i Europa, skriver Kaja Kallas.

EU arbejder på at indføre flere sanktioner mod Rusland og yde mere militær støtte til Ukraine, fortæller hun.

Der bliver tale om EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland.

Desuden vil EU hjælpe Ukraine med landets “budgetmæssige behov” og med processen hen imod en eventuel optagelse i EU.

I en opfølgende udtalelse advarer Kaja Kallas mandag aften imod at give indrømmelser til Rusland i en fredsaftale.

– Så længe Rusland ikke har indvilget i en fuld og ubetinget våbenhvile, bør vi ikke diskutere nogen indrømmelser.

– Rækkefølgen af skridtene er vigtig: først en ubetinget våbenhvile med et stærkt overvågningssystem og ufravigelige sikkerhedsgarantier, siger Kaja Kallas i udtalelsen ifølge Reuters.

Mødet mellem EU’s udenrigsministre har fundet sted, efter at det fredag blev bekræftet, at USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes i Alaska for at diskutere krigen i Ukraine.

Trump og Putin mødes fredag 15. august.

USA’s præsident har flere gange sagt, at der kommer til at ske en udveksling af land mellem Ukraine og Rusland, hvis krigen skal afsluttes.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist at afgive land til Rusland. Rusland har krævet, at Krim-halvøen og de østukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja anerkendes som russiske.

Donald Trump vil bede Vladimir Putin om at afslutte i krigen i Ukraine, når han fredag møder Ruslands præsident i den amerikanske delstat Alaska.

Det siger den amerikanske præsident på et pressemøde i Washington D.C.

– Jeg skal tale med Putin, og jeg kommer til at fortælle ham, at “du er nødt til at afslutte den her krig”.

– Jeg vil gerne se en våbenhvile meget, meget hurtigt, siger Trump.

På pressemødet siger Trump samtidig, at han “vil forsøge at få noget land tilbage til Ukraine”, skriver Reuters.

Han beskriver mødet med Putin som et “afsøgningsmøde”.

Det er første gang siden 2019, at Trump og Putin mødes fysisk.

Foreløbig er der ingen meldinger om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager i mødet.

Umiddelbart efter mødet vil Trump til gengæld ringe til Zelenskyj. Han vil også ringe til andre europæiske ledere, siger han.

Trump siger på pressemødet, at det næste møde om krigen i Ukraine – efter mødet i Alaska – “bliver med Zelenskyj eller med Putin og Zelenskyj”.

– Jeg vil være der, hvis de har brug for det, siger USA’s præsident.

Fredag bekræftede både Trump og styret i Rusland, at Trump og Putin skal mødes 15. august.

Mandag er der ikke kommet yderligere detaljer om selve mødet. Det er altså uvist, hvor i Alaska og præcist hvornår på fredag mødet afholdes.

Trump har tidligere sagt, at der kommer til at ske “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland.

Hvad der ligger heri er dog uklart, og Zelenskyj har gentagne gange afvist at afgive ukrainsk territorium til Rusland.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det.

– Ukrainerne vil ikke give deres land til besætteren, skrev han blandt andet på det sociale medie X lørdag.

På pressemødet i Det Hvide Hus siger Trump, at det “generer ham lidt”, at Zelenskyj har sagt, at han skal have en forfatningsbaseret godkendelse af eventuelle territoriale indrømmelser.

– Jeg mener: Han har fået tilladelse til at gå i krig og dræbe alle. Men han skal også have tilladelse til at udveksle land?

– For der kommer til at ske en udveksling af land, siger Trump.

En kvinde på 44 år blev fundet død i Nuuk torsdag i sidste uge, og politiet mener, at hun blev udsat for en forbrydelse.

Sent mandag oplyser Grønlands Politi om sagen, at en 29-årig er blevet sigtet for at have dræbt kvinden.

I forbindelse med efterforskningen er kriminalteknikere og en retsmediciner rejst fra Danmark for at foretage undersøgelser i sagen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den mistænkte blev torsdag aften i sidste uge fremstillet for en dommer, der besluttede at tilbageholde ham i 28 dage.

I mandagens pressemeddelelse oplyser politiet ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Heller ikke relationen mellem kvinden og manden har politiet oplyst om.

USA’s præsident, Donald Trump, har besluttet at indsætte Nationalgarden i Washington D.C. for at bekæmpe kriminalitet i storbyen.

Det fortæller han på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Trump mener, at voldelige bander kontrollerer forbundshovedstaden, og at kriminaliteten er kommet ud af kontrol.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage.

– Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, siger præsidenten.

I alt indsættes 800 soldater fra Nationalgarden, som er en reservestyrke under det amerikanske militær.

Nationalgarden kan indsættes i en lang række situationer – herunder naturkatastrofer og militære operationer i og uden for USA.

På pressemødet har Trump selskab af forsvarsminister Pete Hegseth og justitsminister Pam Bondi.

Samtidig med indsættelsen af Nationalgarden sættes politiet i Washington D.C. under direkte føderal kontrol, fortæller præsidenten.

Borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er uenig med Trump i, at der er store problemer med kriminalitet i byen.

Hun har blandt andet fremhævet, at kriminaliteten i storbyen sidste år var på det laveste niveau i mere end tre årtier.

Trump er af kritikere blevet beskyldt for at opfinde en krise i Washington D.C. for at retfærdiggøre, at han blander sig i anliggender, der normalt varetages af de lokale myndigheder.

Det er en kritik, som Trump har afvist, skriver Reuters.

Tidligere på sommeren indsatte Trump også Nationalgarden i Los Angeles. Her blev 4000 soldater fra Nationalgarden samt 700 marineinfanterister sendt til den californiske storby.

Indsættelsen af soldaterne skete efter flere store demonstrationer i byen mod de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Både Los Angeles og Washington D.C. er overvejende demokratiske byer, der er ledet af borgmestre fra Det Demokratiske Parti.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, vil suspendere en regel om obligatorisk pensionsordning.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det betyder konkret, at myndighederne i 2026 og 2027 ikke via en forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort kan opkræve uopfyldte opsparingsforpligtelser.

Naalakkersuisut vil til efterårssamlingen fremlægge forslaget til en lovændring om obligatorisk pensionsordning, skriver Sermitsiaq.

– Lovforslaget vil betyde, at den nuværende ordning, hvor uopfyldte opsparingsforpligtelser kan opkræves via forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort, bliver suspenderet i 2026 og 2027, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Ordningen har siden indførelsen i 2018 været kritiseret flere gange.

Meldingen kommer, efter at regeringen i Grønland for nylig meddelte, at den nedsætter en ekspertgruppe, som skal komme med en plan for fremtidens pension, fordi der ventes færre unge og flere ældre, hvilket vil presse økonomien markant.

Regeringen udfordres af, at befolkningstallet står til at falde mere end hidtil antaget, og at arbejdsstyrken bliver mindre.

Ekspertgruppen forventes at præsentere anbefalinger til en pensionsreform senest i 2026.

Hvordan loven skal se ud efter 2027, afventer Naalakkersuisut ifølge Sermitsiaq ekspertgruppens anbefalinger om.

Naalakkersuisut har nedsat seks principper, som ekspertgruppen skal bruge som rettesnor for arbejdet. De indebærer blandt andet, at økonomisk fornuft ikke skal være det bærende.

– Det er for at undgå, at en ekspertgruppe foreslår en stor forringelse af alderspension, fordi det i teorien kunne være det økonomisk mest fornuftige at gøre.

– Et af principperne er således, at der ikke må være store forringelser af alderspensionen. Det kan vi ikke være bekendt over for vores alderspensionister, sagde minister for finanser Múte B. Egede, som er tidligere regeringschef, i en pressemeddelelse i sidste uge.

Ørsted-aktien lukkede mandag i den laveste kurs nogensinde på 217,10 kroner.

Det er første gang siden børsnoteringen i 2016, at aktien er under den daværende noteringskurs på 235 kroner.

Samtidig faldt aktien næsten 30 procent. Det er det største fald for Ørsted-aktien på en enkelt dag.

Mandagens nedtur kommer, efter at selskabet har annonceret en aktieudvidelse på 60 milliarder kroner.

Europæiske ledere skal onsdag mødes virtuelt med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det oplyser en talsperson for den tyske regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Møderne skal omhandle krigen i Ukraine.

En talsperson for EU-Kommissionen bekræfter også møderne, som skulle være organiseret af den tyske forbundskansler Friedrich Merz.

Foruden Merz, Zelenskyj og Trump vil også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, være blandt deltagerne i mødet, siger EU-talspersonen til Reuters.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil ligeledes tage plads på det virtuelle møde.

Dagsordenen lyder blandt andet, at der skal drøftes muligheder for at lægge pres på Rusland, mens der skal forberedes mulige fredsforhandlinger. Det oplyser Merz’ kontor ifølge AFP.

Først vil drøftelserne med de europæiske repræsentanter blive afholdt.

Efterfølgende vil et fælles møde med Donald Trump og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, finde sted, lyder det.

Møderne finder sted to dage før Trumps møde fredag med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Delstaten var russisk, indtil Rusland solgte den til USA i 1867.

Trump og Putin skal fredag tale om, hvordan krigen i Ukraine, som blev indledt af russerne for tre et halvt år siden, kan blive afsluttet. Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Enhver aftale mellem USA og Rusland om en afslutning på krigen i Ukraine skal dog involvere både Ukraine og EU.

Det fastslog EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i en skriftlig kommentar søndag ifølge Reuters.

– USA har magten til at tvinge Rusland til seriøse forhandlinger. Enhver aftale mellem USA og Rusland skal involvere Ukraine og EU, for det er et spørgsmål om Ukraines og hele Europas sikkerhed, sagde hun.

Trump har tidligere sagt, at en aftale kan indbefatte, at de to lande skal udveksle territorier.

Men ingen form for afgivelse af ukrainsk territorium kan komme på tale. Det har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, understreget i et opslag på X.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne gøre det.

En mandlig fodgænger har mistet livet, efter at han mandag eftermiddag blev påkørt af en cyklist i Pandrup.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup tirsdag morgen.

Meldingen om ulykken indløb lidt efter klokken 15.

Manden, der var 67 år, trådte ud på vejen og blev her ramt af en cyklist i 50’erne.

Fodgængeren blev herefter bragt til hospitalet. Her var meldingen, at han var i kritisk tilstand.

Også cyklisten kom til skade, men ikke i samme omfang.

Den 67-åriges pårørende er underrettet, oplyser Torben Arendrup.

Den statslige norske oliefond har de seneste dage solgt alle sine aktier i 11 udvalgte israelske selskaber.

Det oplyser Norges nationalbank i en pressemeddelelse, skriver det norske medie NRK og nyhedsbureauet NTB.

Baggrunden for salget er krigen i Gaza og situationen på Vestbredden.

– Disse tiltag tager vi i en helt speciel konfliktsituation. Situationen i Gazastriben er en alvorlig humanitær krise.

– Vi er investeret i selskaber, som opererer i et land, som er i krig, og forholdene på Vestbredden og i Gaza er blevet forværret den seneste tid, siger oliefondens direktør, Nicolai Tangen, i meddelelsen.

Salget finder sted, kort efter at avisen Aftenposten har beskrevet, at oliefonden i 2024 ejede aktier for 172 millioner norske kroner i et selskab, som vedligeholder israelske kampfly.

Dækningen fik Norges finansminister, Jens Stoltenberg, til at kræve en gennemgang af oliefondens investeringer, da der var opstået tvivl om, hvorvidt fonden med sine investeringer i israelske selskaber har brudt folkeretten.

På et pressemøde tidligere mandag sagde Stoltenberg, at oliefonden ikke skal have aktier i selskaber, der medvirker til “staters brud på folkeretten”, og at fonden derfor ikke skal investere i selskaber, der bidrager til Israels krig i Gaza.

Oliefonden har langtfra solgt alle sine israelske aktier.

Ved udgangen af juni havde fonden således investeringer i 61 israelske selskaber.

Norges oliefond er verdens største investeringsfond. Ved udgangen af 2024 var den 20 billioner – eller 20.000 milliarder – norske kroner værd.

I danske kroner svarer det til 12.560 milliarder.

Fonden ejer 1,5 procent af alle børsnoterede aktier på verdensplan.

Norge etablerede den statslige oliefond i 1996 for at have en form for opsparing til dårlige tider.

Siden da er værdien vokset til næsten fire gange Norges bnp.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) håber ikke, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, laver en aftale om krigen i Ukraine, uden at EU og Ukraine er involveret.

Det siger Løkke til TV 2 forud for et hasteindkaldt møde for EU-landenes udenrigsministre.

– Det ville være meget trist, hvis der lander en aftale over hovedet på Europa. Det er klart et problem, hvis man har en Putin og en Trump, der deler land. Vi har brug for en våbenhvile nu, siger Løkke til TV 2.

I weekenden meddelte Trump, at han skal mødes med Putin 15. august i Alaska.

De to ledere skal på mødet tale om, hvordan krigen i Ukraine, som blev indledt af russerne for tre et halvt år siden, kan blive afsluttet. Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Det er EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, som har indkaldt EU-landenes udenrigsministre til hastemødet, som finder sted mandag og foregår virtuelt.

Hun udtalte i weekenden, at enhver aftale mellem USA og Rusland om en afslutning på krigen i Ukraine skal involvere både Ukraine og EU.

– USA har magten til at tvinge Rusland til seriøse forhandlinger. Enhver aftale mellem USA og Rusland skal involvere Ukraine og EU, for det er et spørgsmål om Ukraines og hele Europas sikkerhed, sagde hun til Reuters.

Trump har sagt, at en aftale kan indbefatte, at Rusland og Ukraine skal udveksle territorier. Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist enhver afgivelse af ukrainsk territorium.

I en fælles erklæring søndag fastslog Danmark sammen med de nordiske og baltiske lande, at landene står fast på deres “urokkelige støtte til Ukraines suverænitet”.

Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen var afsenderne bag budskabet.

Vesteuropas største atomkraftværk har indstillet driften, efter at en sværm af vandmænd har dannet en prop i værkets pumpesystemer.

Værket ligger ved Gravelines i det nordlige Frankrig.

Det oplyser energiselskabet EDF, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Denne nedlukning er resultatet af en massiv og uforudset tilstedeværelse af vandmænd i pumpestationernes filtertromler, skriver EDF på sin hjemmeside.

Pumperne bruges ved nedkølingen af atomkraftværkets reaktorer.

Nedlukningen er midlertidig, og driften blev indstillet automatisk, efter at vandmændene var kommet ind i systemerne.

Tre reaktorer blev automatisk lukket sent søndag aften, mens en fjerde blev lukket mandag morgen.

Nedlukningen har “ingen indvirkning på sikkerheden omkring faciliteterne, personalets sikkerhed eller miljøet”, skriver EDF.

Mandag eftermiddag arbejder personalet på atomkraftværket på at få værket tilbage i drift. Det er uklart, hvor lang tid der går, før pumperne er oppe at køre igen, og atomkraftværket kan producere strøm.

Atomkraftværket Gravelines har seks reaktorer.

De to reaktorer, som ikke er lukket på grund af vandmænd, var i forvejen taget ud af drift på grund af vedligeholdelse.

Værket skal ifølge AFP udvides frem mod 2040, hvor to nye reaktorer efter planen skal indvies.

Frankrig er den suverænt største producent af atomkraft inden for EU.

Mens atomkraftværket Gravelines er det største i Vesteuropa, er det på verdensplan det sjette største atomkraftværk.

Det største atomkraftværk i hele Europa ligger i Zaporizjzja i Ukraine. Zaporizjzja-værket har været besat af russiske styrker begyndelsen af krigen i Ukraine. Russiske styrker indtog værket i marts 2022.

Værket i Zaporizjzja er ikke i drift.

FN fordømmer Israel for drab på seks palæstinensiske journalister i Gaza.

Det skriver FN’s menneskerettighedskontor i et opslag på X mandag.

FN-kontoret kalder angrebet “en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret” og opfordrer samtidig til uhindret og sikker adgang til Gaza for alle journalister.

Fem af de dræbte journalister arbejdede for det arabiske medie Al Jazeera, heriblandt den profilerede journalist Anas al-Sharif.

Det oplyser mediet selv.

I et opslag på X bekræfter Israels hær at have dræbt journalisten og beskylder ham for at være “leder af en Hamas-terrorcelle”.

– Et pressekort er ikke et skjold for terrorister, skriver hæren i opslaget.

Al-Sharif befandt sig angiveligt i et telt, der var tiltænkt journalister, uden for hospitalets hovedindgang, da teltet blev ramt af et israelsk angreb.

FN står ikke alene om at kritisere angrebet.

En talsperson for det tyske udenrigsministerium kalder ligeledes drab på medieansatte for “fuldstændig uacceptabelt” under folkeretten, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Samtidig siger talspersonen, at hvis angrebet var rettet mod én bestemt person, så må landet forklare, hvorfor flere personer blev dræbt.

– Fra vores perspektiv forventes det nu, at Israel forklarer sig på den mest gennemsigtige og forståelige måde muligt, siger den tyske talsperson ifølge nyhedsbureauet.

Folkeretten er et retssystem, der styrer forholdet mellem stater enten gennem indgåede aftaler eller gennem international praksis og tradition.

Også den britiske premierminister, Keir Starmer, er “dybt bekymret over de gentagne målrettede angreb mod journalister i Gaza”, siger premierministerens talsperson ifølge Reuters.

– Journalister, der dækker konflikter, er beskyttet under folkeretten, og de skal kunne rapportere uafhængigt og uden frygt, siger talspersonen til nyhedsbureauet.

Ngo’en Komitéen for Beskyttelse af Journalister (CPJ) kalder ligeledes mandag målrettede angreb på journalister for “en krigsforbrydelse”, skriver AFP.

Ngo’en advarede i juli om, at al-Sharifs liv var i fare på grund af hans reportager fra Gaza.

Irene Khan, der er FN’s særlige rapportør for ytrings- og meningsfrihed, kaldte i samme måned de israelske beskyldninger mod journalisten for ubegrundede, skriver Reuters.

Israel har beskyldt det Qatar-baserede medie Al Jazeera for at samarbejde med Hamas og være partisk i dækningen af krigen – mediet har afvist anklagerne.

– Det hul, han efterlader, er der ingen, der kan fylde ud.

Sådan lyder det fra DR’s sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling i kølvandet på nyheden om den 65-årige læge, tv- og radiovært Peter Lund Madsens død.

– Han havde en helt særlig plads i sundhedsformidling, ikke mindst når det handler om den mentale del af os mennesker, om psykiatrien, siger tv-læge og DR-kollega Peter Qvortrup Geisling til DR om Peter Lund Madsen.

Peter Qvortrup Geisling tilføjer, at Peter Lund Madsen var “dygtig, vidende og respekteret”.

Professor i psykologi og forfatter Svend Brinkmann kalder på Facebook afdøde Peter Lund Madsen for en “videnskabens gentleman”.

– Tak til Peter Lund Madsen for de mange bøger, radio- og tv-programmer! Han var en videnskabens gentleman, som jeg vil savne i min radio, skriver Svend Brinkmann på Facebook.

Brinkmann, der selv er vært i radioprogrammet “Brinkmanns briks”, beskriver Peter Lund Madsen som en “radiofonisk storebror”.

– Da jeg først selv skulle prøve rollen som radiovært, skelede jeg meget til hans succesrige “Hjernekassen” på P1, som var et fagligt-finurligt program båret af Peters viden og nærvær.

– På den måde var han en radiofonisk storebror, men jeg fandt dog hurtigt ud af, at det kun var Peter, der kunne lave radio lige på dén måde, skriver Svend Brinkmann.

DR har mandag meddelt, at tirsdagens episode af “Hjernekassen” på P1, hvor Peter Lund Madsen var vært, udgår, og at der ikke vil blive produceret nye episoder.

Psykiatrifonden har også modtaget nyheden om hans død med stor sorg. Fonden fremhæver blandt andet Peter Lund Madsens evne til at formidle viden om og forsøge at forstå psykisk sygdom.

– Hans betydning for den åbne, nysgerrige og nærværende samtale om sindets veje og afveje kan ikke overdrives, lyder det fra fonden i et skriftligt svar til Ritzau.

Ud over at være uddannet læge havde Peter Lund Madsen også en doktorgrad i psykiatri.

En anmeldelse om en mand med et våben fik mandag eftermiddag politiet til at rykke ud til Københavns Universitet Amager (KUA).

Efter at have undersøgt stedet oplyser Københavns Politi, at det har fundet en “vellignende attrap” på campus.

– Vi drosler derfor ned for vores indsats på stedet, men er til stede lidt endnu, skriver politiet på det sociale medie X.

KUA ligger på Njalsgade i den nordlige del af bydelen Ørestad.

Af Københavns Universitets hjemmeside fremgår det, at langt størstedelen af universitetets bacheloruddannelser først har studiestart i uge 35, som er i slutningen af august.