Seneste nyheder

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, siger nu undskyld til “alle dem, der har været berørt” af de landsdækkende protester i landet.

Det sker ved en ceremoni i anledningen af årsdagen for den iranske revolution, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er umiddelbart nye toner fra Pezeshkian, der tidligere har hævdet, at det iranske folk ikke skal tillade, at “urostiftere” forstyrrer det iranske samfund.

Den seneste tid har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran ramt landet. Ifølge menneskerettighedsorganisationer har de kostet tusindvis af mennesker livet.

Nu siger Pezeshkian ifølge AP, at han genkender den “store sorg”, som folk har følt under protesterne og nedkæmpelsen af dem.

Han anerkender dog ikke direkte den rolle, som iranske sikkerhedsstyrker har haft under demonstrationerne, skriver nyhedsbureauet.

– Vi skammer os over for folket, og vi er forpligtede til at hjælpe alle dem, der blev skadet i disse hændelser, siger præsidenten og tilføjer:

– Vi søger ikke konfrontation med folket.

Demonstrationer mod stigende leveomkostninger brød ud i Iran i slutningen af december og eskalerede til en landsdækkende bølge af protester, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Demonstrationerne begyndte i hovedstaden Teherans basar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, som er ekstremt høj i landet.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

Undskyldningen fra præsidenten kommer, samme dag som Iran markerer 47-årsdagen for den islamiske revolution i 1979.

Med den islamiske revolution overgik Iran fra shahstyre til præstestyre med først ayatollah Ruhollah Khomeini og siden ayatollah Ali Khamenei ved magten.

Udover at håndtere efterspillet af de store demonstrationer er Iran i øjeblikket midt i forhandlinger med USA om landets atomprogram.

Det er fortsat uklart, om en atomaftale vil blive indgået.

Finansminister Nicolai Wammen (S) inviterer til et kort pressemøde onsdag klokken 10.30 om nyt overenskomstforlig på det statslige område.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Soldaternes løn, fritvalgsordning, barnets tredje sygedag og en højere lønramme har været de store temaer under forhandlingerne, som er landet midt i vinterferien, som de første i år.

Der skal også senere forhandles om de kommunalt og regionalt ansatte.

Finansministeren har forhandlet på vegne af de statsligt ansatte.

Ved et indledende møde for forhandlingerne kaldte han det for et “meget, meget vigtigt krav” for regeringen, at soldater får et løft i lønnen.

Han varslede desuden, at der for soldater ikke ville blive tale om et ekstraordinært lønløft, hvor regeringen finder ekstra penge. Det var tilfældet for en række udvalgte grupper som sygeplejersker i slutningen af 2023.

Lønløftet til soldaterne skulle ifølge Wammen findes inden for den eksisterende ramme i forhandlingerne. Dermed skulle andre grupper af statsligt ansatte give sig.

Gordon Ørskov Madsen er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Til daglig er han formand for Danmarks Lærerforening.

En fritvalgsordning fungerer som en opsparing, hvor arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentsats af den ferieberettigede løn.

Den enkelte medarbejder kan selv bestemme, hvordan pengene skal bruges. Det kan være ekstra løn, feriefridage, senior- eller omsorgsdage eller en indbetaling som ekstra pension.

Ordningen findes allerede i det private arbejdsmarked og har været et centralt krav i forhandlingerne.

Lønmodtagerne gik til forhandlingerne med krav om en mærkbar reallønsfremgang og ret til barnets tredje sygedag.

Færøske og grønlandske elever på erhvervsuddannelser får nu mulighed for at bo på deres skolehjem i ferier og helligdage. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Elever med langt til deres erhvervsuddannelse har allerede i dag mulighed for at bo på et skolehjem, hvor langt de fleste også giver mulighed for overnatning i weekenden.

Nu kommer det så til at gælde alle ferier og helligdage, på nær sommerferien. Hensigten med initiativet er at give mere fleksibilitet for eleverne fra resten af rigsfællesskabet.

– Elever fra Færøerne og Grønland skal ikke bruge tid og penge på at rejse hjem eller finde andre steder at bo i ferier og på helligdage. Jeg håber, initiativet betyder, at vi i fremtiden uddanner flere faglærte fra Færøerne og Grønland, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Skolehjem med elever fra Færøerne og Grønland får mulighed for at få et tilskud for at holde åbent i de dage. Det er en betingelse, at de holder åbent på ferier og helligdage for at modtage tilskuddet.

Initiativet er en del af en aftale mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget fra maj 2025. Der er afsat 2,5 millioner kroner årligt til ordningen fra 2026 og frem.

Ud over det finansielle tilskud på 2,5 millioner kroner er muligheden for at blive optaget på landets skolehjem også lempet.

Elever med tre kvarters transporttid kan nu blive optaget, hvor man førhen skulle have mindst fem kvarters transporttid til uddannelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer derudover generelt til, at de danske skolehjem giver elever med lang transporttid mulighed for at overnatte i weekenderne.

Opfordringen gælder alle skolehjemmenes elever og ikke kun elever fra Færøerne og Grønland.

Nøjagtigt som det er tilfældet hos Carlsberg, har også konkurrenten Heineken måttet erkende, at forbrugernes appetit på øl er faldende.

Det tager den hollandske bryggerikoncern konsekvensen af og varsler onsdag fyringer af mellem 5000 og 6000 ansatte over de kommende to år.

Det sker som et led i en ny strategi, fortæller Dolf van den Brink, der er administrerende direktør for Heineken i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 2025.

– Vores førsteprioritet er at accelerere væksten, finansieret af øget produktivitet og ændringer i driftsmodellen, som vil indebære en betydelig omkostningsindsats over de næste to år, siger han i en pressemeddelelse.

Heineken – der er verdens næststørste bryggerikoncern – solgte sidste år 281,6 millioner hektoliter øl. Det er 1,2 procent mindre end i 2024.

Omsætningen faldt også fra 29,8 milliarder euro til 28,8 milliarder euro, hvilket svarer til 3,6 procent.

Omsætningsfaldet skete dog hovedsageligt på grund af modvind fra den stærke uro og tilsvarende lave valutakurser på eksportmarkederne.

Salget i både USA og Europa faldt, mens der var fremgang i Afrika og Mellemøsten samt Asien og Stillehavsområdet.

Driftsresultatet steg 4,4 procent til 4,4 milliarder euro, og resultatet efter skat voksede med knap fem procent til 2,7 milliarder euro.

Foruden Heineken-brandet ejer bryggerikoncernen også rettighederne til mærker som Amstel, Moretti og Tiger.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har udpeget ny justitsminister i Tyrkiet.

Det bliver Akin Gürlek, der er tidligere chefanklager i storbyen Istanbul, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er han en kontroversiel figur i tyrkisk politik.

Gürlek står blandt andet bag den omfattende nedkæmpelse af landets største oppositionsparti, CHP, hvilket har ført til hård kritik fra flere fronter.

Siden sin udnævnelse som chefanklager i 2024 har Gürlek ført tilsyn med en række anholdelser og tiltaler rettet mod Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Blandt andet har en efterforskning og efterfølgende tiltale af den fængslede borgmester i Istanbul, Ekrem Imamoglu, tiltrukket sig stor opmærksomhed både i Tyrkiet og internationalt.

I november rejste anklagemyndigheden i Tyrkiet tiltale om svindel mod Imamoglu og 401 andre personer.

Ifølge anklageren dækker svindlen en periode på ti år og et beløb på 160 milliarder tyrkiske lira. Det svarer til 24 milliarder danske kroner.

For første gang har de danske myndigheder hen over et år overvåget, anråbt og registreret det, der formelt betegnes som EU-sanktionsdesignerede skibe.

Der blev registreret 292 skyggeflådesejladser i dansk farvand sidste år.

Det viser en opgørelse, som Søfartsstyrelsen har lavet for DR.

Lasten mistænkes for at være sanktioneret russisk olie.

Skyggeflådens primære formål er at holde gang i Ruslands olieeksport – og dermed finansiere krigen i Ukraine – og derfor forsøger EU at ramme eksporten med sanktioner, skriver DR.

Ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier er Rusland presset af sanktionerne, men ikke i knæ.

Han vurderer over for DR, at Rusland er villig til at tage større risici for at få olien ud, og at skyggeflåden derfor vil sejle videre.

Udenrigsministeriet skriver i et svar til DR, at myndighederne mener, at sanktionerne virker, og at det er blevet sværere for skyggeflåden at operere.

Sejladserne foregår ifølge DR ved højlys dag. Men når myndighederne beder om certifikater og papirer, får de ikke noget svar.

Ud over sanktioneret olie kan lasten ifølge DR også gemme på andre og potentielt mere problematiske kemikalier, våben eller mandskab, lyder det.

Ifølge Yevgeniy Golovchenko, der er adjunkt på Københavns Universitet og forsker i skyggeflåden, udgør skibene en potentiel trussel mod dansk nationalsikkerhed.

– De bliver blandt andet mistænkt for at overvåge eller være med til at begå sabotage mod kritisk infrastruktur, siger han til DR og fortsætter:

– Og det er jo et kerneelement i hybridkrigsførelse at forsøge at skade modparten – i det her tilfælde os – samtidig med at man holder den her konflikt under tærsklen til formel krig.

Den danske svinebestand tog et pænt dyk for nogle år siden, men er stille og roligt på vej op igen.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort antallet af svin i Danmark ved årsskiftet til 12,3 millioner.

Det er den største bestand af svin herhjemme i fire år og svarer til en vækst på seks procent sammenlignet med året forinden.

Smågrise under 50 kilo udgjorde næsten halvdelen af svinebestanden, men den største vækst blev registreret i kategorien slagtesvin, som steg med knap 11 procent.

Kun 132.000 af de 12,3 millioner svin var økologiske, hvilket svarer til én procent.

Slagteriselskabet Danish Crown meddelte i august sidste år, at dets andelshavere havde opjusteret deres forventninger til antallet af slagtesvin med mere end én million i forhold til den hidtidige prognose.

Det skete, efter at selskabet tidligere på året løftede sin afregningspris til landmændene i et forsøg på at tilskynde dem til at sende flere svin til slagtning i Danmark i stedet for at sende dem til udlandet.

Danish Crown har alene kapacitet til at slagte 9,4 millioner grise om året.

Foruden Danish Crown står blandt andre Tican Fresh Meat og Danepork for slagtning af grise i Danmark.

Danmarks Statistik har også opgjort kvægbestanden herhjemme. Den lyder på 1,4 millioner styk, hvilket er en tilbagegang på én procent hen over det seneste år.

Økologiske kvæg udgør 10,2 procent af bestanden, svarende til 142.800 styk.

Sidste år blev der slagtet omkring 400.000 køer, mens der blev eksporteret lidt mere end 100.000 af slagsen.

En kommende snestorm ventes at hvirvle ind over især den sydlige del af Danmark torsdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har onsdag opdateret varslet for den kommende snestorm.

Den ventes at ramme torsdag den 12. februar klokken 01 og at vare frem til fredag den 13. februar klokken 12.

Tirsdag lød varslet, at stormen ville vare fra natten til torsdag klokken 01 og frem til klokken 22 torsdag aften.

I de sydlige egne ventes der at falde mellem 5 og 15 centimeter sne – lokalt op til 20 centimeter. På Bornholm ventes der at falde op til 25 centimeter.

Samtidig bliver vinden østlig til nordøstlig op til frisk, stedvis hård, hvilket medfører risiko for snefygning.

Varslet er i kategori to – farligt vejr.

Lavtrykket bevæger sig syd om Danmark og ikke ind over landet, som tidligere prognoser har vist.

– Vi får sne i det meste af landet, men i de sydlige egne en decideret snestorm, lyder meldingen fra vagthavende meteorolog Jonas Paludan onsdag middag.

To kriterier skal være opfyldt, før der er tale om en snestorm: Der skal falde mere end ti centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over ti meter i sekundet.

– Det er måske kun Nordjylland, der går fri. Med det sagt kan der godt komme sne op til området ved Limfjorden, men ikke noget, der giver problemer, siger Jonas Paludan og tilføjer:

– Prognoserne er stadig usikre, så der kommer nok en opdatering senere i dag eller i hvert fald i morgen tidlig.

Mens det har været tøvejr de seneste dage, får temperaturen en nøk ned de kommende.

– Når man har et lavtryk på den nordlige halvkugle som det, der kører syd om os over til Polen, drejer det mod uret. Det betyder, at når det trækker østpå, så bliver der hevet kold vind ned over Skandinavien, forklarer meteorologen.

Især i weekenden bliver det iskoldt.

– Der begynder det virkelig at bide, siger Jonas Paludan og afviser ikke tocifrede frostgrader.

– Allerede natten til fredag kan man nogle steder i Jylland få ned til seks-syv graders kulde.

Det betyder, at sneen bliver liggende.

– I kombination med vind kan det give snefygning, som gør vejene sværere at komme frem på. Men det bliver godt kælkevejr til gengæld, lyder status fra DMI’s vagthavende meteorolog.

Vejdirektoratet gør også opmærksom på vejret de kommende dage.

– Skal du ud at køre de næste dage, så vær opmærksom på DMI’s varsel om snestorm i flere dele af landet torsdag og fredag, skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Den danske landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg skal have ny cheftræner i Marseille.

På sin hjemmeside skriver den franske fodboldklub, at man efter en gensidig aftale har besluttet at afbryde samarbejdet med cheftræner Roberto De Zerbi.

Skilsmissen kommer efter, at Marseille i weekenden tabte 0-5 på udebane til Paris Saint-Germain.

– Det er en kollektiv beslutning, der er taget efter grundige overvejelser og ud fra de bedste interesser for klubben for at løse de sportslige udfordringer i resten af sæsonen, skriver Marseille.

Den sydfranske klub ligger på en fjerdeplads i ligaen, mens det i Champions League blev til en plads lige uden for videre avancement som nummer 25.

46-årige De Zerbi kom til som cheftræner i 2024 og førte i sin første sæson Marseille til en andenplads i ligaen.

I hele perioden under De Zerbi har danske Højbjerg haft en nøglerolle som styrmand på midtbanen.

Klubben oplyser ikke, hvem der overtager cheftrænerposten.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, stiller som krav til en ny regering at få store bededag genindført, hvis den skal have opbakning fra partiet.

Det siger hun i et valgår i et interview med Weekendavisen onsdag.

– Mange danskere føler, at store bededag blev taget fra dem som af en tyv om natten. Vi skal genoprette folks tillid ved simpelthen at skrotte loven, siger hun til avisen.

Med kravet ventes emnet at komme højt på dagsorden forud for folketingsvalget, som skal afholdes inden udgangen af oktober.

Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) led et stort nederlag ved kommunalvalget i november 2025 og har siden justeret kursen og bejlet mere til SF og dets vælgere.

Statsministeren kom ind på den nye kurs i sin nytårstale, og siden har et politisk flertal udsendt en fødevarecheck til mange vælgere og aftalt at sænke momsen. Det skyldes prisstigningerne i samfundet den seneste håndfuld år.

Senest har Socialdemokratiet lanceret et skoleudspil, som forvandler 0. til 3. klasse til en slags lilleskole og styrker muligheden for at bevare lukningstruede skoler i den tyndt befolkede provins.

Pia Olsen Dyhr siger som ofte før, at hun ikke stiller ultimative krav, og at hun derfor er åben for forhandling, hvis Socialdemokratiet siger nej.

– Så må vi jo forhandle. Socialdemokratiet har ikke fortalt, hvilken regering de ønsker. Hvis man gerne vil have en rød regering og vil have store bededag tilbage, så er SF garanten for det.

Store bededag har medført flere penge til statskassen, hvilket Pia Olsen Dyhr “selvfølgelig” er klar til at finde et andet sted uden at uddybe hvor. Hun tror dog ikke, der kom så mange penge ud af det, som regeringen vurderede.

Hendes argument er desuden, at statskassen ikke mangler penge, hvilket har været sandt i en håndfuld år, og at afskaffelsen af store bededag i højere grad handler om tillid.

Ifølge Pia Olsen Dyhr blev afskaffelsen selve symbolet på, hvad hun finder forkert ved SVM-regeringen.

Et var, at Socialdemokratiet gik i regering med Venstre, men det blotlagde også et mere grundlæggende problem med regeringen. Samme dybere problem har flere oppositionspartier anført.

Alt bliver handlet af internt og gennemført uden hensyn til resten af Folketinget. Pia Olsen Dyhr kalder det i strid med dansk politik, hvor man i mange årtier har søgt kompromisset, og hun vil tilbage til blokpolitik.

Hun uddyber, at hun fortsat afviser at gå i en regering med Venstre eller De Konservative.

Alternativet, Enhedslisten og de fire blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have helligdagen tilbage, hvis de kan skaffe flertal for det.

Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen afskaffede dagen som helligdag og fridag, da den tiltrådte i 2022, for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig.

Store bededag blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger for at dedikere en hel dag til bøn og faste.

Politiet i den amerikanske delstat Arizona har taget en person med til afhøring i sagen om den forsvundne 84-årige Nancy Guthrie.

Det bekræfter det lokale sherifkontor i amtet Pima sent tirsdag lokal tid i et opslag på det sociale medie X.

Sherifkontoret oplyser, at personen blev stoppet ved et lyskryds i det sydlige Tucson.

– Vedkommende er i øjeblikket i gang med at blive afhørt i forbindelse med Nancy Guthrie-efterforskningen, skriver sherif Chris Nanos i opslaget.

Han tilføjer, at yderligere information vil blive meldt ud, så snart det er muligt.

Til mediet CNN oplyser sherifkontoret lidt senere, at det er i gang med at foretage en ransagning af en bopæl i byen Rio Rico i Arizona. Det sker i samarbejde med det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Ransagningen ventes at stå på i flere timer, lyder det.

Det lokale sherifkontor får assistance af FBI i sagen, der har fået stor opmærksomhed, da Nancy Guhtrie er mor til den kendte tv-vært Savannah Guthrie.

Tirsdag offentliggjorde FBI billeder af en maskeret og bevæbnet person, som tilsyneladende piller ved et overvågningskamera ved den forsvundne Nancy Guthries hjem.

Det er uvist, om personen, der er taget med til afhøring, er den samme som den maskerede person på de offentliggjorte overvågningsbilleder.

Nancy Guthrie forsvandt for over en uge siden i delstaten Arizona.

Datteren Savannah Guthrie er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Sammen med sin storesøster og storebror har Savannah Guthrie de seneste dage lavet flere opslag på det sociale medie Instagram henvendt til morens potentielle bortførere.

Tv-værten har blandt andet sagt, at familien er parat til at betale en løsesum for at få moren tilbage.

Ti personer er døde, efter at et skyderi tirsdag har fundet sted i Tumbler Ridge i den canadiske provins British Columbia.

Det oplyser polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP), skriver det canadiske medie CBC.

Seks af personerne er blevet fundet døde på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School, mens en person mistede livet på vej til hospitalet.

Samtidig er to personer blevet fundet døde på en adresse, som ifølge politiet har en forbindelse til skyderiet.

En mistænkt gerningsperson er også blandt de døde. Vedkommende blev fundet død på gymnasiet og har ifølge politiet mistet livet som følge af det, der omtales som selvpåført skade.

To personer er desuden blevet fløjet på hospitalet med alvorlige skader, mens yderligere 25 bliver undersøgt for skader på en lokal klinik, siger politiet.

Det præcise forløb står ikke klart.

Tidligere opfordrede politiet alle i det omkringliggende område til at blive indenfor og låse deres døre. De blev også bedt om at holde sig fra gymnasiet.

Politiet har dog efterfølgende ophævet den ordre.

Ifølge CBC fremgik det tidligere af en udtalelse fra RCMP, at politiet blev kaldt ud til gymnasiet tirsdag eftermiddag klokken 13.20 lokal tid.

Indbyggere i lokalområder modtog på deres telefoner efterfølgende akutvarsler om en aktiv gerningsperson.

Ifølge CBC blev der i varslet omtalt en person beskrevet som en kvinde med brunt hår iført kjole.

Chefpolitiinspektør Ken Floyd siger ifølge CBC på et pressemøde, at den formodede gerningsmand, der blev fundet død på skolen, er den samme person, der blev beskrevet i varslet.

Han afviser at svare på, om den formodede gerningsperson er voksen eller et barn. Det ønsker han ikke at svare på af hensyn til ofrene, siger han.

Tal fra 2021 viser, at der bor omkring 2400 personer i Tumbler Ridge, som ligger cirka 660 kilometer nordøst for den større by Vancouver.

Ifølge CBC går der 160 elever på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School.

En colombiansk senator blev tirsdag kidnappet og holdt som gidsel i flere timer.

Samtidig melder Colombias præsident om et attentatforsøg mod ham.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker forud for et valg i landet, som observatører har advaret om kan blive præget af vold.

Senator Aida Quilcue, som repræsenterer landets oprindelige befolkning og er aktivist og menneskerettighedsprismodtager, blev omkring frokosttid lokal tid bortført af ukendte personer i provinsen Cauca, hvor hun bor.

Cauca, som ligger sydligt i landet, er et konfliktfyldt område med et stort omfang af kokaproduktion, og det er i vid udstrækning kontrolleret af oprørsgrupper bestående af tidligere Farc-soldater.

Den 53-årige Quilcue blev kidnappet, mens hun befandt sig i en bil med to bodyguards, siger datteren Alejandra Legarda.

En gruppe vagter, som også repræsenterer den oprindelige befolkning, fandt senere bilen, men uden nogen personer i, har forsvarsminister Pedro Sanchez ifølge AFP oplyst.

Landets præsident, Gustavo Petro, advarede efterfølgende de ansvarlige om, at de skulle løslade Aida Quilcue, hvis ikke de ville risikere at krydse det, han kaldte en rød linje.

Kort tid derefter sagde forsvarsminister Sanchez, at senatoren og hendes bodyguards var blevet befriet og var i sikkerhed.

Petro hævder samtidig, at han har været mål for et attentatforsøg. Han har i flere måneder advaret om et angiveligt plot mod ham fra narkotikasmuglere.

Mandag aften kunne hans helikopter ikke lande på en destination ved den caribiske kyst på grund af frygt for, at personer ville skyde mod den, siger præsidenten uden at uddybe, hvilke personer der er tale om.

– Vi måtte flyve ud over åbent hav i fire timer, og jeg landede et sted, det ikke var meningen vi skulle til, for at undslippe drab, siger Petro.

Colombia skal afholde parlamentsvalg den 8. marts og præsidentvalg den 31. maj med en eventuel anden valgrunde i juni.

Som led i oprustningen i Arktis fordobler Storbritannien antallet af britiske soldater i det nordlige Norge fra 1000 til 2000 over tre år.

Det oplyser den britiske forsvarsminister, John Healey, i en pressemeddelelse.

– Kravene til forsvaret stiger, og Rusland udgør den største trussel mod sikkerheden i Arktis og det høje nord siden Den Kolde Krig, siger han.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, genetablerer sin militære tilstedeværelse i området og genåbner gamle baser fra Den Kolde Krig, siger forsvarsministeren.

Healey siger desuden, at man vil opskalere fælles øvelser med Nato-allierede. Han nævner øvelserne “Cold Response” og “Lion Protector”, der er fælles militærøvelser, som finder sted i henholdsvis marts og september.

Førstnævnte er en Nato-øvelse, mens sidstnævnte er ledet af Joint Expeditionary Force (JEF), der er en britiskledet koalition. Den består af ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark.

“Cold Response” finder sted på tværs af Norge, Finland og Sverige og skal styrke de deltagende landes evne til at forsvare strategisk vigtige steder på tværs af fjorde og bjerge, lyder det i pressemeddelelsen.

– Under “Cold Response” og “Lion Protector” vil vi i år se tusindvis af soldater udsendt på tværs af Arktis og Nordatlanten – med Storbritannien i spidsen. Vi træner sammen, vi afskrækker sammen, og om nødvendigt vil vi kæmpe sammen, siger John Healey.

Under “Cold Response” vil 1500 soldater fra den britiske flåde deltage, lyder det i pressemeddelelsen.

Storbritannien og Norge indgik i december en forsvarspagt til at beskytte kritisk infrastruktur i Nordatlanten.

Aftalen hedder “Lunna House” og har til formål at beskytte kritisk infrastruktur som undersøiske kabler og rørledninger med en flåde bestående af 13 fregatter.

Som led i aftalen skal der desuden forudplaceres britisk militærudstyr i Norge, hvilket skal forberede området på fremtidige kriser, skriver det britiske forsvarsministerium.

Norge afgav i september en bestilling på mindst fem britiskproducerede fregatter.

Fire personer, heriblandt tre børn, er blevet dræbt i et russisk angreb på en landsby vest for Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det melder regionen Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, på den krypterede beskedtjeneste Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De dræbte var tre børn under tre år og en 34-årig mand, der boede i samme hus i landsbyen Bohodukhiv. En 74-årig kvinde blev desuden såret i angrebet, lyder det fra guvernøren.

Reuters har ikke kunnet uafhængigt verificere episoden.

Samtidig er der en melding om, at Ruslands luftforsvar har afværget et ukrainsk droneangreb på Volgograd-regionen i det sydlige Rusland.

Meldingen kommer fra Andrej Botjarov, der er guvernør i Volgograd, skriver Reuters.

Han beskriver angrebet som massivt og fortæller, at det har beskadiget en lejlighed i byen nordøst for regionens hovedstad af samme navn.

Dronefragmenter landede i nærheden af en børnehave i byen, og en brand brød ud på en fabrik, men ingen kom til skade, siger Botjarov ifølge Reuters.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag samlede toppen af det ukrainske militær.

De skulle diskutere mangler i luftforsvaret og andre tiltag til at beskytte civile i den næsten fire år lange krig med Rusland, skriver Reuters.

Zelenskyj holdt sin daglige aftentale til nationen, hvori han fremhævede, at de lokale myndigheder i ukrainske byer kæmper med eftervirkningerne af russiske angreb.

Især arbejdet med at sikre strøm til højhuse har trukket tænder ud, efter at Rusland på det seneste har intensiveret angrebene på Ukraines energiinfrastruktur.

I Ukraine er temperaturen i vintermånederne ofte langt under frysepunktet.

Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, gav ifølge Reuters tirsdag en status på energiproblemet på Telegram.

Her lød det, at man arbejder døgnet rundt for at genoprette varmetilførslen i Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor temperaturerne natten til onsdag ventes at nå ned på minus 19 grader.

Efter et møde med landets ledere lød det videre fra Zelenskyj, at regionerne Kharkiv og Poltava i det centrale og nordøstlige Ukraine også har problemer med strøm. Det samme har Odesa-regionen ved Sortehavet.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at Iran ønsker at indgå en aftale med USA om landets atom- og missilprogram – og det vil være tåbeligt, hvis Iran ikke gør det.

Det siger præsidenten i et interview i Fox Business-programmet “Kudlow”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også til den israelske Channel 12 har Trump udtalt sig om en atomaftale med Iran.

I et interview, der er blevet offentliggjort tirsdag, siger han, at USA vil blive nødt til at gøre noget “meget hårdt”, hvis der ikke lander en aftale.

– Enten indgår vi en aftale, eller også bliver vi nødt til at gøre noget meget hårdt.

Han uddyber ikke, hvad det vil indebære.

Til Channel 12 og mediet Axios siger Trump, at han desuden overvejer at sende endnu et hangarskib til Mellemøsten. I slutningen af januar ankom det amerikanske hangarskib USS “Abraham Lincoln” til regionen.

Unavngivne embedsmænd har sagt til Reuters, at USS “George Washington”, som befinder sig i Asien, og USS “George H.W. Bush”, som er ved USA’s østkyst, vil være de mest sandsynlige bud på skibe, der kan blive sendt dertil.

Det vil dog tage mindst en uge for dem at komme til Mellemøsten.

Det sker, mens USA og Iran gør sig klar til at genoptage forhandlingerne om en aftale.

Oman var i sidste uge mægler for drøftelser mellem Iran og USA, hvor der ifølge en talsperson for Irans udenrigsministerium var nok enighed til, at diplomatiet kan fortsætte.

Der er dog ikke blevet meddelt en dato eller et mødested for den næste runde af forhandlinger.

USA deltog sidste år i israelske bombardementer af iranske atomfaciliteter.

Trump truede i sidste måned med militær indgriben i Iran.

Det skete under et blodigt indgreb fra den iranske regering mod landsdækkende demonstrationer i landet. USA endte dog med ikke at gribe ind militært.

Amerikanske myndigheder har tirsdag offentliggjort billeder af en maskeret og bevæbnet person, som tilsyneladende piller ved et overvågningskamera ved den forsvundne Nancy Guthries hjem.

Den 84-årige Nancy Guthrie blev bortført for over en uge siden i delstaten Arizona. Hun er mor til Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Billederne er blevet offentliggjort af det amerikanske forbundspoliti, FBI, og sherifkontoret i amtet Pima i Arizona.

Her ses en person med tildækket ansigt, handsker, rygsæk og det, der ser ud til at være et pistolhylster.

En embedsmand fra politiet oplyser, at billederne stammer fra optagelser fra et overvågningskamera klokken tre om natten den 1. februar. Det var, dagen efter at familien sidst så Nancy Guthrie.

Overvågningskameraet sad ved den 84-åriges hoveddør.

Personen på billederne ser først ud til at forsøge at blokere for kameraets linse med nogle blade, og efterfølgende ser vedkommende ud til at forsøge at ødelægge det.

Ifølge politiet stoppede kameraet så med at virke i løbet af de tidlige morgentimer den 1. februar.

Forbindelsen til Guthries pacemaker fra hendes telefon blev samtidig afbrudt.

Nancy Guthrie forsvandt, få timer efter at familiemedlemmer havde sat hende af ved hendes hjem den 31. januar efter en middag. Hun blev meldt savnet af familien dagen efter, da hun ikke mødte op til gudstjeneste om søndagen.

Myndighederne har oplyst, at de endnu ikke har nogen mistænkte i sagen.

– Myndighederne har fundet de her nye billeder, som viser en bevæbnet person, der tilsyneladende har rodet med kameraet ved Nancy Guthries hoveddør den morgen, hvor hun forsvandt, skriver FBI-direktør Kash Patel i et opslag på det sociale medie X, hvor han også deler billederne.

Mindst to breve, der nævner en løsesum i bytte for løsladelsen af Nancy Guthrie, er blevet afleveret til amerikanske nyhedsmedier.

Savannah Guthrie og hendes søskende har på sociale medier delt flere videoer, hvor de beder offentligheden om hjælp i sagen, mens de opfordrer de ansvarlige til at løslade deres mor og kommunikere direkte med familien.

Familien har sagt, at den er villig til at betale en løsesum.

Reuters

De indsatte i en række danske fængsler har tirsdag aften gennemført en protestaktion, fordi de er utilfredse med en række forskellige vilkår.

Det skriver Ekstra Bladet og TV Syd.

En del af kritikken går på fængslernes håndtering af medicin. Ifølge Ekstra Bladet nævnes det blandt andet, at flere har fået frataget deres ADHD-medicin.

TV Syd skriver også, at de indsatte føler sig udfordret af langsomme svartider på urinprøver og mangelfuld sagsbehandling på tværs af fængslerne.

Protestaktionen tirsdag aften foregik ifølge Ekstra Bladet ved, at de indsatte i fængslerne Møgelkær, Renbæk, Kragskovhede, Sdr. Omme, Nyborg og Ringe nægtede at lade sig låse inde i deres celler, da det var tid klokken 21.

Det skal ifølge Henrik Christensen, der er en fælles talsmand for de indsatte i Kreds Vest, være foregået stille og roligt. De indsatte har krævet at tale med ledelsen, lyder det ifølge Ekstra Bladet.

I Møgelkær, hvor han selv sidder, er de indsatte i stedet blevet låst inde i et fællesrum. Her venter de på, at ledelsen dukker op.

Tirsdagens protest sker, i kølvandet på at der blev indsendt en klage til direktøren for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen.

Danmarks Fængsler er en statslig myndighed under Justitsministeriet, der står for driften af arresthuse samt åbne og lukkede fængsler.

I klagen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, er der beskrevet flere konkrete tilfælde, hvor en indsat med alvorlige symptomer på sygdom ifølge de indsatte ikke har modtaget den nødvendige hjælp.

Ekstra Bladet skriver, at mediet ikke har haft mulighed for at verificere de forskellige eksempler i klagen.

En skudepisode har tirsdag aften fundet sted i et boligområde i Jägersro, der er en bydel i Malmø.

Det oplyser svensk politi på sin hjemmeside.

Politiet fik en anmeldelse om nogle høje brag i området lidt før klokken 21 og har siden været massivt til stede.

Tre personer er ifølge mediet Aftonbladet kommet til skade i forbindelse med hændelsen. Det mangler endnu at blive bekræftet af politiet.

– Mindst én person er såret og er blevet kørt til hospitalet, men det er uklart, om flere personer er kommet til skade, siger en talsperson for politiet til mediet.

En formodet gerningsmand er ifølge både Aftonbladet og TV4 blevet anholdt i en taxa efter hændelsen.

Ifølge sidstnævnte er vedkommende en ung mand i 20’erne.

TV4 skriver videre, at det ifølge politiet stadig er for tidligt at sige, om skyderiet er banderelateret.

Efterforskningen af sagen skal være med til at klarlægge omstændighederne.

– Vi gennemgår potentielle kameraer, der kan have fanget noget, og så afhører vi eventuelle vidner, siger politiets talsperson.

Før europæiske ledere tager kontakt til Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal EU nå til enighed om målet.

Sådan lyder det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Lad os diskutere, hvad vi vil tale med russerne om, før vi taler om, hvem der skal være den, der taler med russerne, siger Kallas til AFP og tilføjer:

– Hvis de stiller maksimale krav, bør vi også stille maksimale krav.

Kallas siger desuden, at hun i de kommende dage vil sende en liste med idéer om krav til Rusland til EU-medlemslande.

Flere EU-ledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, har ifølge nyhedsbureauet på det seneste presset på for at genoptage kontakten med Putin.

Ifølge nyhedsbureauet sendte han i sidste uge en toprådgiver til Ruslands hovedstad, Moskva, for at deltage i et møde med den russiske side.

Mødet var det første af sin art, siden Rusland begyndte invasionen af Ukraine i 2022.

– Hvad fik jeg ud af det? En bekræftelse på at Rusland ikke vil have fred lige nu, sagde han efterfølgende i et interview med den tyske avis Süddeutsche Zeitung, skriver AFP.

– Men frem for alt har vi genopbygget disse diskussionskanaler på et teknisk niveau, sagde Macron.

Han tilføjede desuden i interviewet, at han ønskede at dele det med sine europæiske partnere og have “en velorganiseret europæisk tilgang”.

Den italienske udenrigsminister, Giorgia Meloni, har ligeledes sagt, at der kan udnævnes en særlig udsending til eventuelle forhandlinger.