Seneste nyheder

Fredag er det præcis et år siden, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede renten for første gang efter en længere periode med tårnhøj inflation.

Siden er det blevet til yderligere syv rentesænkninger, og den seneste af slagsen er kommet torsdag. Det oplyser ECB i en pressemeddelelse.

ECB’s indlånsrente er torsdag blevet skåret med 0,25 procentpoint, så den nu ligger på to procent.

Centralbanken begrunder blandt andet sin beslutning om at sænke renten med, at inflationen har nået et niveau omkring to procent.

Det er også en udvikling, som Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri, har noteret sig.

– Aftagende inflation og bekymrende lav vækst har givet ECB et stort manøvrerum til at skrue renten ned, siger Allan Sørensen.

– Selv om det er fars dag, så er rentesænkningen en gave til alle de danske boligejere.

Centralbankens indlånsrente toppede i efteråret 2023, hvor den lå på fire procent.

Lavere oliepriser og forventninger til efterspørgsel står til at føre til et fald i boring og produktion af olie i 2025.

Det skriver Det Internationale Energiagentur (IEA) i en analyse, som er blevet offentliggjort torsdag.

Konkret forventer agenturet, at investeringerne vil falde med seks procent i 2025.

Det er første gang siden coronakrisen i 2020, at investeringer i boring og produktion af olie vil falde. Det er samtidig det største fald siden 2016.

Umiddelbart havde IEA baseret på selskabers udmeldinger forventet, at investeringer i jagt efter og produktion af olie og gas i 2025 ville være på niveau med 2024.

Men siden er olieprisen kommet under pres, lyder det.

IEA forventer, at udgifter til gasfelter vil være på samme niveau som i 2024, mens udgifter til olieproduktion ventes at falde.

Det betyder, at IEA forventer, at der samlet set vil blive brugt 570 milliarder dollar på boring og produktion af olie og gas. Det svarer til over 3700 milliarder kroner og er et fald på omkring fire procent.

I rapporten er det også vurderingen, at investeringerne i udbygningen af elnettet får svært ved at følge med den stigende efterspørgsel.

Hvert år bruges der 400 milliarder dollar svarende til godt 2600 milliarder kroner på elnettet. Til sammenligning bruges der over dobbelt så mange penge på produktionen af el.

Hvis man skal følge med den stigende efterspørgsel, vil det ifølge IEA kræve et stort løft af udgifterne hertil.

Man er dog hæmmet af lange tilladelsesprocedurer samt forsyningskæder for transformere og kabler, der ikke kan følge med.

Derudover er økonomien i mange forsyningsselskaber dårlig. Det gælder særligt i udviklingsøkonomier, lyder vurderingen.

Byggeriet af Aros’ tilbygning og storsatsning kuplen “The Dome” forsinkes og bliver 6,7 millioner kroner dyrere.

Det oplyser Aarhus Kommune, der er bygherre på kunstmuseets projekt, i en pressemeddelelse torsdag, skriver TV2 Østjylland.

Det sker, efter at leverandøren af låget til den store kuppel gik konkurs tidligere på året.

Det fremgår ikke, hvornår låget ventes at være færdigbygget, men det bliver ikke i år, som ellers først planlagt.

“The Dome” er hovedværket i Aros-udvidelsen “The Next Level”, der er et nyt underjordisk udstillingsgalleri på 1000 kvadratmeter.

Det underjordiske udstillingsgalleri suppleres med værket “The Dome” med en diameter på 40 meter og en loftshøjde på 15 meter af den amerikanske kunstner James Turrell.

Kommunen oplyser i pressemeddelelsen, at en ny leverandør skulle findes til låget, efter at den første gik konkurs.

– Kommunen har gennemført to udbud og er nu klar til at få byggeriet afsluttet. Men desværre med det resultat, at den samlede pris ender på et højere niveau, end kommunes rådgivere forventede, lyder det fra kommunen ifølge TV2 Østjylland.

De yderligere 6,7 millioner kroner skal ifølge TV2 Østjylland findes via kommunens finansiering af Aros, ved at museets driftstilskud reduceres med 200.000 kroner årligt.

Den samlede pris på udbygningsprojektet var i første omgang vurderet til knap 200 millioner kroner.

Den største bidragyder til udvidelsen af det aarhusianske kunstmuseum er Salling Fondene, der har doneret 80 millioner kroner.

Derudover har Ny Carlsbergfondet givet 40 millioner kroner.

Endelig er der givet en anonym donation på 10 millioner kroner. Resten finansieres af Aros selv og Aarhus Kommune.

Forventningen var først, at projektet skulle stå klart i løbet af 2023.

Danmark skal sammen med 15 andre nationer træne og operere sammen til søs, til lands og i luften torsdag, når den årlige Nato-øvelse i Østersøen med navnet “Baltorps” går i gang.

Her deltager Danmark med fregatten “Absalon”, som har en Seahawk-helikopter om bord, en stab fra søværnet, stabsofficerer fra den danske minerydningsstyrke og to minerydningsdroner.

Det skriver Forsvarsministeriet i en nyhed på sin hjemmeside.

9000 soldater og besætningsmedlemmer, 50 krigsskibe, 25 fly fra 16 nationer skal træne sammen i øvelsen, som af Rusland betragtes som forberedelser på en potentiel militær konflikt med landet.

Sådan lød det onsdag fra viceudenrigsminister i Rusland Aleksandr Grusjko til det russiske nyhedsbureau Tass i en udtalelse.

Ifølge Forsvaret har øvelsen til formål at “træne og øve Nato-enheders evne til at udføre integrerede sømilitære operationer sammen”, lyder det på hjemmesiden.

EU-Kommissionen vil undersøge muligheden for at tillade mere statsstøtte til billige boliger.

Det siger den ledende næstformand i kommissionen, Teresa Ribera, i en pressemeddelelse.

– I hele Europa er der for mange familier og unge mennesker, som ikke kan få en ordentlig bolig. Det er ikke bare et boligproblem, det er en social nødsituation, siger Teresa Ribera.

Hun understreger dermed, at adgangen til boliger til en overkommelig pris ikke kun er begrænset til lavindkomstgrupper.

Det påvirker nu også et bredere udsnit af samfundet. Det skyldes ifølge EU-Kommissionen en lang række faktorer. Heriblandt stigende efterspørgsel i byområder.

Det fører ifølge kommissionen til mangel på boliger og stigende boligomkostninger.

Også stigende turisme og deraf følgende korttidsudlejning presser ifølge EU-Kommissionen boligmarkedet.

EU-landene har i dag mulighed for at bruge statsstøtte til at bygge særlige boliger. Men de er ifølge EU-Kommissionen rettet mod “de dårligst stillede personer”.

Ved at lempe statsstøttereglerne ønsker kommissionen at give EU-landene adgang til at handle “hurtigere og smartere” i forhold til billige boliger generelt.

Altså ikke kun i forhold til socialt boligbyggeri.

– Frem for alt vil vi have reglerne til at virke i den virkelige verden, siger Teresa Ribera.

Den danske EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, har nedsat en taskforce for boliger til overkommelige priser.

EU-Kommissionen forventer på den baggrund at fremlægge en europæisk plan for billige boliger i 2026.

Den er tænkt som et supplement til EU-landenes egne boligplaner.

En cyklist er torsdag formiddag blevet påkørt af en bil på Rute 16 mellem Viborg og Ørum.

Det oplyser politiet til TV Midtvest.

Som følge af ulykken er landevejen spærret for trafik i begge retninger.

Angiveligt er cyklisten kommet alvorligt til skade, og en lægehelikopter er fløjet ud til stedet.

Stålværket Duferco Danish Steel i Frederiksværk stopper sin produktion og ventes at fyre 124 ud af 130 medarbejdere.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Stålværkets topchef, Giuliano Bo, bekræfter over for mediet, at produktionen lukkes.

– Med stor beklagelse kan jeg på vegne af Duferco Group bekræfte, at Duferco Danish Steel A/S lukker stålproduktionen og tilhørende aktiviteter, skriver han.

Stålværkets medarbejdere blev 29. april informeret om, at værkets fremtid var til overvejelse. Herefter startede forhandlinger med fagforeninger.

Beslutningen om at opsige medarbejdere blev ifølge Sjællandske Nyheder truffet 28. maj.

I perioden mellem 29. maj og 11. juni forventes det ifølge mediet, at 124 af værkets medarbejdere vil modtage en opsigelse.

De kommende måneder vil der fortsat blive færdiggjort ordrer, tømt lagre og sendt materialer til kunder. Et mindre antal medarbejdere vil blive på værket for at sikre en ansvarlig afvikling af aktiviteterne.

Duferco Danish Steel har produceret stangstål på en del af værket fra Det Danske Stålvalseværk, som ifølge Danmarks Nationalleksikon, Lex, gik konkurs i 2002.

Efter konkursen overtog stålvirksomheden DanSteel rammerne i Frederikshavn og førte produktionen videre.

Ifølge Sjællandske Nyheder blev en del af værket overtaget af Duferco Group i 2006. Her har selskabet de seneste 19 år produceret stangstål, som er blevet brugt i byggeri-, anlægs- og maskinindustrien.

NLMK DanSteel producerer fortsat stålplader på det gamle stålvalseværk i Frederiksværk.

Indtil 2022 var NLMK DanSteel ejet af den russiske rigmand Vladimir Lisin. Men i 2022 købte det belgiske selskab NBH godt halvdelen af NLMK DanSteel. Det skrev Finans.

Duferco Group blev etableret i 1979 for at drage fordel af nye markeder inden for stålproduktion. I dag har koncernen over 3000 medarbejdere og opererer i 22 lande. Koncernens hovedsæde er i Luxemburg.

En 35-årig mand blev onsdag aften fløjet til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand efter en færdselsulykke ved byen Snejbjerg nær Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden kørte gennem et kryds på sin knallert, hvor han blev påkørt af en 20-årig mandlig bilist, der ikke kom til skade i ulykken.

Ifølge vagtchef Simon Stage havde knallertkøreren overset sin ubetingede vigepligt.

– Han blev ramt direkte fra siden af bilisten, som ikke kunne nå at bremse, fordi knallerten pludselig kom ind i krydset fra venstre. Kollisionen skete derfor med cirka 80 kilometer i timen, siger han.

Ulykken skete klokken 22.51 onsdag aften, og manden blev torsdag morgen fortsat meldt i kritisk tilstand.

Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at bilisten lavede en kørselsfejl.

Politiet kan ikke oplyse yderligere om den 35-åriges tilstand, men kan bekræfte, at han havde hjelm på, da han blev ramt.

Hver femte danske bolig har en brændeovn. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der baserer sig på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen, der er foretaget i 2023, baserer sig på 19.000 repræsentative besvarelser og viser, at der på landsplan er omkring 675.000 brændeovne, pejse eller lignende – heraf 538.000 i helårsboliger og 137.000 i ubeboede fritidshuse.

Antallet af brændeovne er dog faldet fra 775.000 til 675.000 siden forrige opgørelse i 2021.

Og tilbage i 2015 fandt en tilsvarende undersøgelse frem til, at der var hele 888.000 brændeovne.

– Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller.

– Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper, siger Henrik Huusom, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser, at det kun i 13 procent af de boliger, som er forsynet med brændeovn, er den primære varmekilde.

Den viser også, at der er stor variation fra kommune til kommune, når det gælder andelen af boliger med brændeovn.

I august 2021 blev det påkrævet i forbindelse med boligkøb at sløjfe eller udskifte en eksisterende brændeovn, hvis den var fra før 2003.

Siden er der også indført regler, der gør det muligt for kommuner helt at forbyde brændeovne, der er ældre end 2008, i områder, hvor man kan få fjernvarme eller gas.

Reglerne er indført for netop at mindske den partikelforurening, som brændeovnene er skyld i – både indendørs og udendørs.

Brændefyring er ifølge Miljøministeriet den største kilde til partikelforurening i Danmark.

I 2008 blev der af samme årsag indført krav om, hvor mange partikler en ny brændeovn må udlede.

Byggeriet af supersygehuset Nyt Hospital Nordsjælland forventes endnu en gang at blive dyrere.

Helt konkret ventes budgettet at blive overskredet med yderligere en milliard kroner.

Desuden er indflytningen på hospitalet blevet skubbet yderligere et halvt år frem.

Det bliver Forretningsudvalget i Region Hovedstaden orienteret om tirsdag i næste uge, skriver regionen i en pressemeddelelse torsdag.

Det er ikke første gang, regionen har afsat yderligere penge til budgettet, der nærmer sig ni milliarder kroner.

Det nybyggede hospital i Hillerød skulle oprindelig have stået klar i 2020, men er blevet udskudt flere gange.

Regionsrådsformand i Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) er frustreret over, at byggeriet endnu en gang bliver dyrere end forventet.

– Måske endnu mere frustrerende er det, at vi også må skyde indflytningen. Selv om det kun er lidt over et halvt år, betyder det jo, at patienter og medarbejdere skal vente endnu længere på at tage det nye hospital i brug, siger han i meddelelsen og kalder det “enormt ærgerligt”.

Region Hovedstaden skriver torsdag i pressemeddelelsen, at fordyrelsen af byggeriet skyldes prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger.

Det er blandt andet store milliardbyggerier af Novo Nordisk og Fujifilm i samme område, der ifølge regionen er grunden til, at lønningerne bliver presset op.

I 2020 blev byggeriet sat under skærpet tilsyn af Sundheds- og Ældreministeriet.

Byggeriet af hospitalet modtog også kritik fra Statsrevisorerne i november 2023.

Det blev også konstateret, at regionen flere gange havde udvidet budgettet, der havde en økonomisk ramme på 5,3 milliarder.

Hospitalet bliver et af i alt 16 nye supersygehuse.

Byggerierne er både udvidelser af eksisterende bygninger og kæmpestore nybyggerier. I folkemunde bliver de alle kaldt supersygehuse.

Af de helt nye sygehuse er tre endnu ikke færdige. Det gælder foruden hospitalet i Hillerød også hospitalet i Køge og Odense.

Oprindeligt lød budgettet for de 16 byggerier samlet på 41 milliarder, da det blev vedtaget i 2009. Det er sidenhen skredet med milliarder ad flere omgange.

Nato skal have tusinder af ekstra aktive soldater som følge af alliancens nye styrkemål.

Det betyder blandt andet, at Tyskland skal have 50.000 til 60.000 soldater i sin hær.

Det forventer Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, ifølge Reuters.

Dermed bliver der nu sat ord på nogle af de konkrete mål, som Nato-landenes forsvarsministre torsdag ventes at opstille på et møde i Bruxelles.

På vej ind til mødet meddelte Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, ifølge det svenske nyhedsbureau TT, at Sverige også støtter målet om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent af bruttonationalproduktet med ekstra 1,5 procent til sikkerhed mere bredt.

Styrkemålene skal på plads forud for det afgørende Nato-topmøde i Haag i slutningen af juni.

Her vil USA’s præsident, Donald Trump, statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige ledere fra de 32 Nato-lande samles for at lægge linjer for en oprustning af alliancen.

Det ventes at ske med et skærpet fokus på forsvar af eget territorium.

Også Danmark vil skrue op for antallet af kampklare soldater.

Det fastslog forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i torsdagens grundlovstale.

– Realiteten er, at vi skal strenge os an for at forsvare vores fædreland, som grundloven siger, at vi skal.

– Vi skal simpelthen få flere våbenføre mænd og kvinder, siger han.

Det er en del af forsvarsaftalen, at værnepligten udvides fra 4 måneder til 11 måneder.

Det er desuden besluttet at udvide værnepligten, så den fra 2026 også gælder kvinder.

Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Regeringen vil nu fremrykke den forlængede værnepligt. I stedet for at begynde i august 2026 skal den nu indføres i februar 2026.

Også når det gælder luftforsvar, skal Nato øge sin kapacitet markant, fastslog Natos generalsekretær, Mark Rutte, ved ankomsten til torsdagens møde.

– Vi har brug for investeringer i luftforsvar, langtrækkende missiler, kontrolsystemer og store landformationer af soldater for at kunne forsvare os.

– Det vil kræve store investeringer, sagde Mark Rutte på vej ind til mødet.

De konkrete styrkemål er belagt med fortrolighed. Anonyme kilder siger dog til nyhedsbureauet Bloomberg, at Nato ønsker en femdobling af Europas jordbaserede luftforsvar.

Det sker blandt andet i lyset af krigen i Ukraine. Her har Rusland forårsaget omfattende ødelæggelser med droner og langtrækkende missiler.

Ikke bare af militære mål, men også af civile bygninger og energiinfrastruktur.

Også når det gælder luftforsvar, vil Danmark bidrage, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen vil i næste uge vil træffe beslutning om at købe de første systemer til et jordbaseret luftforsvar, som vil kunne være operativt i 2026, siger han.

Natos styrkemål anses for en grundsten i forhold til at indføre en ny målsætning for landenes forbrug på forsvar. Den ventes at blive opstillet på Nato-topmødet i Haag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i denne uge “ja” til Mark Ruttes kompromisforslag om, at landene skal bruge 3,5 procent direkte på forsvar samt 1,5 procent på sikkerhedsudfordringer mere bredt.

Ferielejre for udsatte børn, sommercamps for veteraner og rådgivning til voldsramte kvinder er en række af 16 projekter, som kongeparret har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har parret via Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond uddelt 1,6 millioner kroner til projekterne.

Fonden, som har kongen som bestyrelsesformand og dronningen som medlem, har blandt andet uddelt en kvart million til afholdelse af ferielejre for udsatte børn og unge ved Ungdommens Røde Kors.

Derudover modtager Danmarks Idrætsforbund 100.000 kroner til forbundets soldaterprojekt, hvor der bliver afholdt sommercamps for veteraner.

50.000 kroner er blevet bevilget til Det Grønlandske Selskab til udgivelse af Tidsskriftet Grønland.

Derudover er der blandt andet blevet bevilget støtte til Fonden Morgencafé for Hjemløse, Børns Vilkår, Alzheimerforeningen, Foreningen Cancerramte børn og Frelsens Hær.

Fonden støtter humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige, idrætslige, uddannelsesmæssige, almennyttige og almenvelgørende formål.

Fonden administreres af fondsdirektør Morten Roland Hansen.

Man kan søge om støtte fra fonden, men uddeling kan også ske uden en ansøgning.

Også sidste år uddelte fonden penge til en række projekter. Her blev der givet 1,3 millioner kroner ud til 12 projekter.

Fonden har tidligere været ramt af kritik for at have investeret i klimasyndere.

I januar skrev kongehuset selv, at der var blevet justeret i rammerne for kongehusets investeringer med skærpet fokus på bæredygtighed.

Alle de kongelige fondes aktier ligger i dag i investeringsfonden Global Sustainable Future hos Danske Invest.

Det skete blandt andet, efter at mediet Danwatch i december 2024 skrev, at kongehuset havde fordelt i alt 163 millioner kroner på en lang række værdipapirer gennem Danske Bank.

Her kunne man blandt andet finde nogle af verdens største olieselskaber som BP, Shell og Equinor, skrev Danwatch.

Politiken skrev ligeledes i maj 2024, at en gennemgang af kongehusets fonde viste, at fondene indirekte ejede aktier eller obligationer i mindst 52 selskaber, der beskæftiger sig med kul, olie eller fossil gas.

Ifølge Danwatch var det kongehusets to almennyttige fonde Dronning Magrethe og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, der havde investeret i olieselskaber.

Med blot tre uger til Nato-topmødet i Haag er der ingen kompromisvilje at spore hos Trump-administrationen.

Kravet er det samme, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremført i flere måneder: Nato-landene skal hver især bruge fem procent af deres bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Det siger USA’ forsvarsminister, Pete Hegseth, i sine indledende bemærkninger ved Nato-forsvarsministermødet i Bruxelles torsdag.

– Det kan ikke kun være USA’s forsvarskapaciteter. Det skal ikke være afhængighed af USA i en verden med mange trusler også i Indo-Pacific-regionen.

– Vi har brug for, at vores allierede bidrager mere, siger Pete Hegseth.

De europæiske Nato-lande har i de seneste måneder været bekymrede for USA’s fortsatte engagement i Nato under Trump.

Det skyldes ikke mindst Trumps udtalelser om, at USA ikke vil forsvare Nato-lande, der ikke lever op til Natos målsætninger for forsvar. Kan man så overhovedet stole på USA under Trump?, har korridorsnakken været i Europa.

Pete Hegseth kom dog med et helt andet verdensbillede, da han talte forud for torsdagens forsvarsministermøde i Bruxelles.

– Ingen har gjort mere for at styrke Nato end USA’s præsident, Donald Trump, siger Pete Hegseth.

Han har tidligere understreget, at USA ikke er på vej ud af Nato under Trump. Tværtimod er Trumps mål ifølge Hegseth at gøre alliancen stærkere:

– I Trumps første periode som præsident sagde han til de øvrige Nato-lande, at de ikke kan snylte (på USA’s forsvar, red.). I bliver nødt til at bruge penge på forsvar.

– De europæiske lande trådte til. Og det ser vi nu endnu mere med endnu højere mål for forbrug på forsvar, siger Pete Hegseth.

Den nuværende Nato-målsætning er på to procent af bruttonationalproduktet (bnp). Men flere lande melder sig før Nato-topmødet i Haag klar til at sige ja til Nato-generalsekretær Mark Ruttes kompromisforslag.

Det lyder på, at landene fremover skal bruge 3,5 procent af bnp direkte på forsvar og 1,5 procent på sikkerhedsudfordringer mere bredt. Dermed opfylder man indirekte Trumps mål om at bruge fem procent.

Og det vil være nok til at tilfredsstille USA på topmødet, lader Pete Hegseth forstå:

– 3,5 procent i direkte militære investeringer og 1,5 procent i infrastruktur er en reel forpligtelse, siger Pete Hegseth.

Den model har statsminister Mette Frederiksen (S) i denne uge sagt ja til. Også Tyskland og Sverige har meldt sig klar.

Dermed er der tegn på, at Trump måske vil lykkes med at presse Nato-landenes investeringer i forsvar markant i vejret.

– Grunden til, at jeg er her, er for at sikre, at alle Nato-lande forstår, at alle lande skal bidrage med fem procent.

– Det kan ikke handle om de flag, vi elsker. Det skal handle om de troppeformationer, vi har. Om den hårde magt, vi råder over.

– Vi skal levere fred igennem styrke, siger Pete Hegseth.

Mindst ti personer er blevet dræbt i israelske angreb forskellige steder i Gazastriben.

Det meddeler talsmand for Gazas civilforsvar Mahmud Bassal torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Talsmanden oplyser, at angrebene er foregået ved daggry omkring byerne Khan Younis, Deir el-Balah og Gaza By.

Han tilføjer, at det er steder, hvor fordrevne palæstinensere har søgt tilflugt.

Israel har hverken bekræftet eller udtalt sig om oplysningerne om angrebet.

Meldingen om angrebene kommer, dagen efter at USA nedlagde veto mod en resolution i FN’s Sikkerhedsråd om krigen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Med undtagelse af USA stemte sikkerhedsrådets øvrige 14 lande – heriblandt Danmark – for en opfordring til en våbenhvile og uhindret adgang til nødhjælp i Gaza.

Israel har de seneste måneder skruet op for sin offensiv i det krigshærgede område i et forsøg på at besejre Hamas.

Imens har en lang række lande og ngo’er kritiseret Israel kraftigt for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til civile.

Israels offensiv i Gaza blev igangsat efter Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, og der blev taget omkring 250 gidsler.

Ifølge sundhedsministeriet i det Hamas-styrede Gaza er mindst 4335 mennesker blev dræbt, siden Israel genoptog offensiven i Gaza 18. marts.

Dermed lyder dødstallet fra myndighederne i Gaza på 54.607, skriver nyhedsbureauet AFP.

Norge er gået sammen med fem andre lande om at købe infanterikampkøretøjer. Det vil give det norske forsvar omkring 80 nye køretøjer.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det er Norge, Estland, Finland, Litauen, Holland og Sverige, der er gået sammen om at købe køretøjerne af typen CV90, som produceres af svenske BAE Systems Hägglunds AB.

Kontrakten ventes underskrevet torsdag på et forsvarsministermøde i Bruxelles.

I december 2024 underskrev Danmark en kontrakt om at købe 115 af køretøjerne.

Det danske forsvar havde i forvejen 44 af dem, og Norge har i dag allerede 164 CV90-kampvogne.

CV90 er en blanding af en kampvogn og en pansret mandskabsvogn.

Den kan derfor både transportere soldater, give ildstøtte i kamp og udføre ambulanceopgaver.

Norges forsvarsminister, Tore Sandvik, siger, at det vil give Norge en øget “operativ formåen”.

– Ved at anskaffe den samme type vogne i fællesskab kan vi få indkøbsomkostningerne ned og få mere forsvar for pengene, siger han.

Det vil man blandt andet gøre ved at købe samme type kanon og ammunition, lyder det.

– Krigen i Ukraine har vist, hvor krævende det kan være at bruge og vedligeholde mange forskellige varianter af våbensystemer, ammunition og andet militært udstyr, siger Sandvik ifølge NTB.

De danske CV90-kampkøretøjer var indsat i Afghanistan fra 2010 til 2014 og har en vægt på 32 ton.

I december 2024 lød det fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), at køretøjerne til Danmark ventes leveret fra 2027 til 2030.

Den danske regering kæmper imod et EU-forslag om at sætte amerikanske mink på en liste over invasive arter.

Forslaget ville reelt betyde et forbud mod mink, og “regeringen støtter, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i Danmark”.

Det fremgår af et notat sendt fra Ministeriet for Grøn Trepart, hvor spørgsmål om mink hører under, til Folketingets Europaudvalg, som Zetland torsdag beskriver.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) vil ikke udtale sig til Zetland, før han har talt med Folketinget.

Ifølge Zetlands oplysninger vil regeringen forsøge at få Folketingets opbakning til at kæmpe imod EU-forslaget.

Forslaget om at sætte amerikanske mink på listen over invasive arter skal til afstemning i EU’s komité for invasive arter 20. juni.

Det er EU-Kommissionen, der står bag forslaget.

Og ifølge notatet sendt til Folketinget “forventes der at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne” i EU. Danmarks modstand mod forslaget kan dermed vise sig forgæves.

Der er otte lande tilbage i Europa, der fortsat har minkproduktion.

I Danmark blev alle mink slået ihjel i forbindelse med coronaepidemien i 2020.

Efterfølgende blev der indgået en aftale om erstatning til minkbranchen. Dengang i 2021 var forventningen, at den samlede regning ville blive mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner.

Den forventede regning lyder nu på 29,2 milliarder kroner, og erstatningen er fortsat ved at blive udbetalt.

Minkproduktion er dog blevet genstartet i Danmark.

Den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der er 12 minkvirksomheder fordelt på fem minkfarme. 25.000 af minkene er amerikanske mink, som EU altså vil forbyde.

Derfor vil et forbud få økonomiske konsekvenser for minkvirksomhederne på mindst tre millioner kroner, lyder det i notatet.

Medmindre Danmark ved et forbud kan få en særordning, så virksomheder fortsat kan holde amerikansk mink.

Et forbud kan dog også få den konsekvens, at der skal udbetales erstatning til de nuværende minkavlere, fordi det kan indebære ekspropriation.

Udgifterne til en fuld erstatning vil være på mindst 17 millioner kroner, lyder et skøn fra Ministeriet for Grøn Trepart. Det er dog “behæftet med usikkerhed og kan vise sig noget højere”.

Den forlængede værnepligt på 11 måneder vil blive fremrykket til februar 2026.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en videotale i forbindelse med grundlovsdag.

Tidligere lød planen, at den udvidede værnepligt skulle indføres i august 2026.

Den bliver dermed rykket seks måneder frem.

– Realiteten er, at vi skal strenge os an for at forsvare vores fædreland, som grundloven siger, at vi skal. Vi skal simpelthen få flere våbenføre mænd og kvinder, siger han.

Det er en del af forsvarsaftalen, at værnepligten udvides fra 4 måneder til 11 måneder. Det er desuden besluttet at udvide værnepligten, så den fra 2026 også gælder kvinder.

Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

I talen siger forsvarsministeren desuden, at regeringen i næste uge vil træffe beslutning om at købe de første systemer til et jordbaseret luftforsvar, som vil kunne være operativt i 2026.

Han siger også, at regeringen er i gang med lægge en plan for opretningen af en såkaldt mobiliseringsenhed. Enheden skal bestå af ”mange tusind tidligere værnepligtige”, som kan træde ind i Forsvaret i tilfælde af en krise eller krig.

Det haster ifølge Troels Lund Poulsen med både luftforsvar, en ny værnepligt og opbygning af mobiliseringsstyrken.

Det skyldes en forandret verdensorden med krig i Europa, en handelskrig og turbulens om rigsfællesskabet, lyder det.

– Alt det kræver, at vi genopbygger Danmarks forsvar hurtigt. Det kræver, at vi opruster i Danmark og i de øvrige europæiske Nato-lande med lige så stor hast. Vi kan ikke længere tage vores frihed for givet, siger forsvarsministeren.

Troels Lund Poulsen er torsdag i Bruxelles, hvor Nato-landenes forsvarsministre mødes.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, lover Rusland “ubetinget støtte” i krigen mod Ukraine.

Det siger lederen ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA torsdag.

Jong-un tilføjer, at han forventer, Rusland vil trække sig sejrrigt ud af krigen.

Nordkorea er blevet en af Ruslands præsident Vladimir Putins tætteste allierede i den mere end tre år lange krig i Ukraine.

Kim Jong-un har sendt soldater og våben til den russiske region Kursk for at hjælpe Rusland med at kæmpe mod ukrainske styrker. Det bekræftede Nordkorea i april.

Tilstedeværelsen af de nordkoreanske soldater er blevet kritiseret af vestlige lande, herunder USA, som har krævet, at udstationeringen ophører.

Onsdag havde Kim Jong-un besøg af Ruslands tidligere forsvarsminister, Sergej Sjojgu, der er chef for af Ruslands sikkerhedsråd.

På mødet udtrykte den nordkoreanske leder ifølge KCNA “fuld støtte til Rusland og landets udenrigspolitik i alle afgørende politiske spørgsmål herunder Ukraine.”

Kim Jong-un udtrykte desuden en forventning om, at “Rusland som altid vil vinde en overbevisende sejr i retfærdighedens navn.”

På mødet blev landene desuden enige om fortsat at styrke og udvide deres samarbejde.

I sommeren 2024 underskrev Vladimir Putin og Kim Jong-un en aftale om et strategisk partnerskab. De to lande lovede at yde hinanden “gensidig hjælp”, hvis et af landene bliver angrebet.

I slutningen af april takkede Putin i en udtalelse fra sit kontor den nordkoreanske leder for støtten i Kursk-regionen, efter at ukrainske soldater var blevet trængt tilbage.

– Vores koreanske venner handlede på en følelse af solidaritet, retfærdighed og oprigtigt kammeratskab.

– Vi sætter stor pris på dette og er oprigtigt personligt taknemmelige over for formanden for statslige anliggender, kammerat Kim Jong-un, hele ledelsen og befolkningen i DPRK, lød det fra Putin.

DPRK er en forkortelse for Nordkoreas officielle navn, Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

AFP

Regeringen er i gang med at “lægge en konkret plan for organisering af en ny mobiliseringsstyrke”.

– En styrke på mange tusind tidligere værnepligtige, som skal være klar til at træde ind i Forsvaret igen i tilfælde af krise eller krig.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en videotale i anledning af grundlovsdag. Talen er sendt til Ritzau.

Troels Lund Poulsen er torsdag i Bruxelles og kan derfor ikke holde grundlovstale i Danmark.

I stedet har han optaget sin tale på en video, hvor han kommer med tre nyheder.

I næste uge vil regeringen træffe beslutning om indkøb af “de første systemer i forhold til jordbaseret luftforsvar”.

I 2026 vil de systemer være klar til brug, forventer Troels Lund Poulsen.

Derudover fremrykkes den nye 11 måneder lange værnepligt, så det første hold starter i februar 2026 og ikke i august 2026.

Og så meldingen om den nye mobiliseringsstyrke, som Troels Lund Poulsen dog ikke uddyber yderligere i videoen.

– Når det haster med luftforsvar, ny værnepligt og opbygning af en ny mobiliseringsstyrke, så er det fordi, at vi igen har krig i Europa, og fordi den verden, vi kender, ændrer sig med hastige skridt, siger han i talen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bliver efter sin grundlovstale torsdag spurgt ind til meldingen fra Troels Lund Poulsen af TV 2.

Hun kalder mobiliseringsstyrken en “understregning af,” hvor alvorlig situationen er”.

Statsministeren mener ikke, at risikoen for at blive sendt i krig vil afskrække unge fra at blive værnepligtige.

– Jeg vil tro, at det er omvendt. Når Rusland truer Europa, så vil flere i Danmark tænke, at tiden er til at stå op for sit land, folk og familie, siger hun til TV 2.

Planerne om en form for mobiliseringsstyrke kommer ikke helt ud af det blå.

Tilbage i anden delaftale under det store forsvarsforlig fra april 2024 omtales det, at “genindkaldelse af værnepligtige inden for fem år er et afgørende værktøj”.

Derfor var et analysearbejde sat i gang, der blandt andet skulle afdække “konkrete optioner for, at værnepligtige kan genindkaldes i enheder, hvor der vil være materiel og etablissement til rådighed og en klar organisering med henblik på at understøtte den operative parathed”.

Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Inden en mobiliseringsstyrke kan blive til praksis, skal Troels Lund Poulsen have opbakning fra sin forsvarsforligskreds.

Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, nævner, at det danske forsvar halter efter i forhold til at kunne bidrage til det europæiske territorialforsvar.

– Hvis den faglige vurdering er den, at sådan en mobiliseringsstyrke kan være med til at løse det, så er vi selvfølgelig ikke afvisende over for det, siger Vanopslagh under et grundlovsarrangement.

En australsk kvinde, som er anklaget for at dræbe tre personer ved at have puttet giftige svampe i deres frokost, afviser torsdag, at hun skal have afmålt svampene på en køkkenvægt for at ramme en dødelig dosis.

Det skriver AFP, efter at der torsdag australsk tid har været retsmøde i sagen.

Her har anklagerne fået mulighed for at udspørge den 50-årige Erin Patterson.

Hun er anklaget for drab på sin svigermor, svigerfar og sin mands tante. Hun er desuden anklaget for drabsforsøg på sin mands onkel, som overlevede det giftige måltid.

Efter at have fået serveret Pattersons beef Wellington blev de fire gæster syge.

Patterson fastholder dog selv, at måltidet blev forgiftet ved et uheld og nægter sig skyldig i sagen.

Under torsdagens retsmøde henviste anklagemyndigheden til en række billeder, der viser svampe placeret på køkkenvægte i Pattersons køkken.

– Anklagemyndigheden vurderer, at du afmålte de grønne fluesvampe, så du kunne udregne den vægt, der kræves til en dødelig dosis til en person. Enig eller uenig?, sagde advokat Nanette Rogers.

– Uenig, svarede Patterson.

Den dødbringende frokost fandt sted i juli 2023. Her havde Patterson bedt sin mand, Simon, om at invitere hans familie til en familiefrokost i hendes afsidesliggende hjem i den australske delstat Victoria.

De to var stadig gift på papiret, men de var reelt gået fra hinanden.

Simon valgte ikke at deltage i frokosten, da det gjorde ham “utilpas”, har det lydt under tidligere retsmøder.

Patterson indrømmede torsdag, at hun efter frokosten løj over for politiet og medarbejderne på hospitalet.

Hun blev dengang spurgt, om hun nogensinde samlede vilde svampe, og om hun ejede en såkaldt dehydrator, der kan bruges til at tørre svampe.

Hun svarede indledningsvis nej – men senere har hun sagt, at hun begyndte at samle svampe i naturen i 2020 under en coronanedlukning.

Politiet har desuden fundet en dehydrator med spor af de grønne fluesvampe.

Patterson hævder selv, at hun ville tilføje svampe til retten, fordi den smagte “lidt kedeligt”.

Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, men det er muligt, at de er blevet blandet med vildtindsamlede svampe, siger hun.

Sagen ventes afsluttet senere i juni.