Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Tysklands kansler, Friedrich Merz, fandt fælles fodslag under et positivt første møde mellem de to i Det Hvide Hus torsdag, hvor de blandt andet diskuterede Ukraine-krigen, handel og forsvar.

Trump beskrev Merz som en god repræsentant for Tyskland, men også “vanskelig”, hvilket han betegnede som et kompliment.

Præsidenten sagde videre, at de amerikanske styrker vil blive i Tyskland, og at han hilser Tysklands ambition om at øge landets forsvarsudgifter velkommen.

Mødet fandt sted i Det Ovale Værelse, som har været skueplads for konfrontationer mellem Trump og andre besøgende statsoverhoveder, heriblandt den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

Men sådan gik det ikke torsdag.

Trump og Merz, der begge er konservative, ser ifølge nyhedsbureauet Reuters ud til at have et varmt forhold fra start.

Merz, der blev indsat som kansler i starten af maj, begyndte mødet med at rose Trump og udtrykke taknemmelighed for USA’s befrielse af Tyskland fra nazismen i 1945.

Trump har opfordret Nato-landene til at øge forsvarsudgifterne, men han har antydet, at der måske er nogle grænser for, hvor langt Tyskland skal gå, når man tager landets fortid under Anden Verdenskrig i betragtning.

Efter mødet siger Merz, at han er “yderst tilfreds” med, hvordan det er gået.

– I den amerikanske præsident har jeg fundet en person, som jeg kan tale meget godt med på et personligt plan, siger han.

Han tilføjer, at Trump var synligt rørt over at have modtaget en gave i form af en kopi af sin bedstefar Friedrich Trumps tyske fødselsattest fra 1869.

Kansleren offentliggjorde senere et foto af de to ledere, der spillede golf i Det Ovale Værelse, og han sagde efterfølgende til journalister, at de kom godt ud af det med hinanden.

Men under overfladen ulmede spændingerne omkring den handelskrig, som Trump iværksatte efter sin indsættelse i januar.

USA og EU er i forhandlinger om en handelsaftale, som vil være afgørende for Tysklands eksportafhængige økonomi. Der er indført en pause i den amerikanske told på EU-varer frem til 9. juli.

Merz fortalte forud for mødet til journalister, at han ikke forventede et stort gennembrud vedrørende hverken told, Nato eller krigen i Ukraine.

Reuters

Golfspilleren Thorbjørn Olesen har fået en fremragende start på Canadian Open på den nordamerikanske PGA Tour.

Den 35-årige dansker indtager en delt førsteplads efter torsdagens første runde, efter at han brugte 61 slag – ni under par – på at færdiggøre de 18 huller uden for Toronto.

Den rutinerede dansker kunne skrive en eagle og otte birdies på sit scorekort, hvor kun én bogey trak ned i regnskabet.

Olesen deler førerpositionen med chilenske Cristobal Del Solar.

Landsmanden Rasmus Højgaard er også kommet godt i gang og er placeret på en delt femteplads efter førstedagen. Højgaard brugte tre slag mere end Olesen.

Højgaard spillede stabilt og leverede seks birdies på sin tur rundt på golfbanen.

Vinderen af Canadian Open kan ifølge PGA Tourens hjemmeside rejse hjem med godt 1,7 millioner dollar svarende til 11,5 millioner kroner.

Rumfartsvirksomheden SpaceX’s stifter, Elon Musk, vil øjeblikkeligt begynde at tage rumfartøjet af typen Dragon ud af drift.

Det skriver han på det sociale medie X.

– Set i lyset af præsidentens (Donald Trumps, red.) udtalelse om at annullere mine statslige kontrakter vil SpaceX begynde at afvikle Dragon-rumfartøjet med det samme.

Den danske astronaut Andreas Mogensen var ifølge Det Europæiske Rumagentur (ESA) den første europæer til at flyve rumfartøjet af typen “SpaceX Crew Dragon”.

Det fløj han frem og tilbage fra Den Internationale Rumstation (ISS).

Årsagen til, at Musk vælger at sætte det ud af drift, er, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere torsdag aften truede med at opsige Musks statslige tilskud og kontrakter.

Det gjorde Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Den nemmeste måde at spare penge i vores budget – milliarder og milliarder af dollar – er at opsige Elons statslige tilskud og kontrakter. Jeg har altid været overrasket over, at (Trumps forgænger, Joe, red.) Biden ikke gjorde det!, skrev Trump.

Rumfartøjet Dragon spiller ifølge nyhedsbureauet AFP en yderst vigtig rolle, når det handler om at sende Nasa-astronauter til ISS.

Netop den type rumfartøj og raketten “Falcon 9” blev i marts sendt til ISS, hvor de strandede astronauter Butch Wilmore og Suni Williams befandt sig. De havde været strandet i rummet siden juni sidste år.

Senere i marts landede rumkapslen “Dragon” med Wilmore, Williams og yderligere to astronauter om bord på Jorden i havet ud for Tallahassee i Florida i USA.

Det fremgår ikke, hvad en afvikling af Dragon-fartøjet vil betyde.

Musk og Trump, der tidligere har været hinandens støtter, har torsdag sendt heftig kritik mod hinanden på sociale medier.

Det begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Elbilselskabet Tesla er torsdag ved børsluk faldet med knap 14,3 procent.

Det udgør et fald i Teslas markedsværdi på 150 milliarder dollar – 977 milliarder kroner , skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at medejer Elon Musk har været i ordkrig med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Torsdagens ordkrig begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Senere truede Trump med at stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

Det førte til, at Musk skrev på det sociale medie X, at han øjeblikkeligt vil begynde at tage rumfartøjet af typen Dragon ud af drift.

– Set i lyset af præsidentens (Donald Trumps, red.) udtalelse om at annullere mine statslige kontrakter vil SpaceX begynde at afvikle Dragon-rumfartøjet med det samme.

Det fremgår ikke, hvad en afvikling betyder i praksis.

Ifølge Reuters kan en åben strid med Trump sætte forhindringer op for Tesla og resten af Musks forretningsimperium.

Det amerikanske transportministerium regulerer standarder for køretøjsdesign og vil have indflydelse på, om Tesla kan masseproducere “robotaxis”. Det er taxaer, der er styret af en robot, og som hverken har rat eller pedaler.

Analytiker i finansvirksomheden Morningstar Seth Golstein siger til Reuters, at de føderale myndigheder muligvis vil udforme love, der kan skade Tesla.

– Med præsident Trump følger der altid en risiko for personlig hævn, hvis man kommer på kant med ham, siger han.

Tesla-aktien har ifølge Reuters været på en rutsjebanetur, siden Musk i midten af juli sidste år erklærede, at han støttede Trump i Trumps forsøg på at blive genvalgt.

Aktien steg med 169 procent fra juli til december, men faldt efterfølgende med 54 procent frem til april.

Musk stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge), og det afskrækkede nogle bilejere, lyder det. Salget faldt i Europa, Kina og vigtige amerikanske markeder som Californien.

I april var Tesla presset ud af top ti og var med 180 indregistrerede biler blot det 19. mest solgte bilmærke i Danmark. Men i maj sneg Teslas Model Y sig igen ind i top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Techmilliardæren Elon Musk retter nu en opsigtsvækkende anklage mod den amerikanske præsident, Donald Trump.

I et opslag på X hævder Musk, at Trump fremgår i dokumenter, der omhandler Jeffrey Epstein. Det sker efter en ordkrig med Trump på sociale medier.

– Tid til at smide den helt store bombe, skriver Elon Musk i opslaget.

– Donald Trump står i Epstein-dokumenterne. Det er den egentlige grund til, at de ikke er blevet offentliggjort. Ha’ en god dag, DJT!, tilføjer han.

Musk fremlægger ikke nogen beviser for sin påstand.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige. Samme år begik han ifølge retsmedicinere selvmord i sin fængselscelle. Han nåede derfor aldrig at komme for retten.

I februar offentliggjorde USA’s justitsminister en række dokumenter, som har forbindelse til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Dokumenterne indeholder ifølge AFP ikke umiddelbart nye oplysninger i sagen. Flere af dokumenterne er tidligere blevet lækket.

Blandt de offentliggjorte dokumenter er en liste over sagens bevismaterialer, logbøger fra fly og en kontaktbog, der lader til at have været en del af retssagen mod Ghislaine Maxwell.

Hun var i en årrække kæreste med Epstein og blev i 2021 dømt skyldig i at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med Epstein.

Elon Musk og Donald Trump, der tidligere har været hinandens støtter, har torsdag sendt heftig kritik mod hinanden på sociale medier.

Det begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Senere truede Trump med at stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

– Den nemmeste måde at spare penge på i vores budget, milliarder og atter af milliarder af dollars, er at opsige Elons statslige tilskud og kontrakter.

– Jeg har altid været overrasket over, at Biden (USA’s tidligere præsident, Joe Biden, red.) ikke gjorde det, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Det fik Elon Musk til tasterne.

Elon Musk stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Israels militær har torsdag aften udført et luftangreb i de sydlige forstæder af Libanons hovedstad, Beirut.

Det siger militæret ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ifølge militæret er angrebet rettet mod Hizbollah-mål i hovedstaden.

Det israelske militær hævder, at man har lokaliseret underjordiske anlæg, der tilhører Hizbollah, hvor der produceres droner, skriver Reuters.

Kort inden angrebet havde det israelske militær meddelt, at indbyggere i fire kvarterer i det sydlige Beirut skulle lade sig evakuere.

– Af hensyn til jeres sikkerhed og jeres familiers sikkerhed skal I straks evakuere disse bygninger og bevæge jer væk fra dem i en afstand af mindst 300 meter, skrev en talsperson for Israels militær på X ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det fik et stort antal mennesker til at flygte fra de sydlige forstæder i Beirut, skriver AFP. Ifølge Reuters er tusindvis flygtet.

Gaderne i Beiruts sydlige forstæder er torsdag lammet af tunge trafikpropper, da beboere forsøger at komme væk, skriver AFP.

Hizbollah har ikke kommenteret angrebet.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede sidste år, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

I slutningen af november indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde bombet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel.

Beirut blev også bombet.

Våbenhvilen har de seneste måneder været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde betingelserne i våbenhvilen.

I slutningen af marts angreb Israel en bygning i de sydlige forstæder af Beirut. Det var det første angreb mod hovedstaden, siden Israel og Hizbollah indgik våbenhvilen sidste år.

I begyndelsen af april blev tre personer dræbt under et nyt israelsk angreb i Beirut.

På grundlovsdag har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sendt en hilsen til Danmark.

Ud over at lykønske Danmark med dagen siger han, at de to lande “deler en lang historie som stiftende Nato-allierede, bundet af vores engagement i fred og global sikkerhed”.

– Vores varige forhold er et vidnesbyrd om vores fælles historie og fælles strategiske interesser, siger Rubio i en erklæring på ministeriets hjemmeside.

– Sammen er vi forpligtet til at øge Natos forsvarsudgifter og byrdefordeling, sikre en sikker, stabil og velstående arktisk region og fremme handel og investeringer mellem vores nationer, lyder det videre.

På den sociale platform X har den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), reageret på Rubios hilsen:

– Stærke udtalelser fra Washington i dag, siger Løkke.

Udenrigsministeren er samtidig “taknemmelig” for både ordene fra sin ministerkollega og en resolution fra to amerikanske senatorer.

Resolutionen er fremsat i Senatet af demokraten Peter Welch og republikaneren Lisa Murkowski på grundlovsdag.

Den “anerkender vigtigheden af partnerskabet mellem USA og Danmark”. Det fremgår af en pressemeddelelse på Welchs hjemmeside.

Her lyder det videre, at de to lande har haft “fredelige, gensidigt fordelagtige forbindelser siden etableringen af diplomatiske forbindelser i 1801”.

Resolutionen og hilsenen fra Rubio kommer i en tid, hvor Danmarks forhold til USA blandt andet har været præget af præsident Donald Trumps store interesse i at overtage Grønland.

Trump vil have verdens største ø for både national og international sikkerhed, har han udtalt. Han har endda ikke afvist, at det kan ske med militær magt.

Grønland er sammen med Danmark og Færøerne en del af Rigsfællesskabet.

Torsdag siger Rubio, at han “ser frem til at fortsætte med at bygge videre på dette stærke fundament med befolkningen i Danmark, Grønland og Færøerne”.

– Tillykke, Danmark, afslutter han.

Hen over sommeren vil Forsvaret øge sin tilstedeværelse i Grønland og Arktis.

Det sker for at øve sig i operationer i det høje nord.

Det skriver Naalakkersuisut, den grønlandske regering, på sin hjemmeside.

Her skal blandt andet specialoperationsstyrkerne øve deres vintertræning.

– Den sikkerhedspolitiske situation kræver, at Forsvaret træner evnen til at operere i og omkring Grønland. Det har været en prioritet for Naalakkersuisut at sikre den lokale inddragelse, siger Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt i en pressemeddelelse.

Ud over træningsøvelser vil der også ske en styrkelse af beredskabet.

Der vil blive indsat F-16-kampfly på lufthavnen i Kangerlussuaq, der blandt andet skal patruljere på vestkysten af Grønland.

Også to helikoptere, der skal yde støtte til operative opgaver, vil blive indsat.

Dertil kommer, at en fregat sejler nordpå for at hjælpe til med de maritime opgaver i det arktiske.

Også elever fra Arktis Basisuddannelse vil blive sat i gang med en styrket landbevogtning af kritisk infrastruktur.

– Forsvarets øgede tilstedeværelse skal ske med blik for lokale forhold og de specifikke sikkerhedspolitiske udfordringer i Grønland, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i samme meddelelse.

En tre dage lang eftersøgning efter den forsvundne britiske pige Madeleine McCann er torsdag afsluttet i Portugal.

Det oplyser portugisisk politi.

Politiet oplyser ikke yderligere detaljer om resultaterne af eftersøgningen.

Madeleine McCann var blot tre år, da hun forsvandt sporløst fra sin families lejlighed i den portugisiske ferieby Praia da Luz 3. maj 2007.

Madeleine McCann forsvandt, mens hendes forældre var ude at spise med nogle venner på en nærliggende tapasbar.

En omfattende international eftersøgning blev sat i værk, og sagen fik massiv mediedækning verden over.

Efterforskere har i denne uge gennemsøgt områder nær det sydlige strandresort i Portugal, hvor Madeleine McCann forsvandt under familieferien for 18 år siden.

25 tyske politibetjente har hjulpet de portugisiske myndigheder i eftersøgningen nær feriebyen Praia da Luz.

Ifølge AFP-journalister på stedet brugte efterforskerne skovle, river og buskryddere til at gennemsøge et tilgroet skovområde omgivet af forfaldne, forladte huse mellem Praia da Luz og den nærliggende by Lagos.

De anvendte også en gravemaskine til at undersøge et andet område omkring landsbyen Atalaia, rapporterer portugisiske medier.

Den seneste eftersøgning efter Madeleine McCann var i maj 2023, da politiet gennemsøgte et område i Algarve med blandt andet hunde og dykkere – dog uden resultat.

De tyske myndigheder sagde i 2020, at de var overbeviste om, at tyske Christian Brückner var involveret i Madeleine McCanns forsvinden. Han er dog aldrig blevet sigtet for nogen forbrydelse i sagen.

Brückner boede i området på det tidspunkt, hvor Madeleine McCann forsvandt i 2007. En mobiltelefon registreret i hans navn blev sporet i nærheden af familiens lejlighed den skæbnesvangre aften.

Den 48-årige tysker afsoner i øjeblikket en syv år lang fængselsstraf for voldtægt af en 72-årig amerikansk kvinde i Praia da Luz.

AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er “meget skuffet” over techmilliardæren Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Det siger Trump torsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus, som afholdes i forbindelse med, at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, er på besøg hos præsidenten.

– Hør, Elon og jeg havde et fantastisk forhold. Jeg ved ikke, om vi vil have det længere. Jeg var overrasket, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Techmilliardæren Elon Musk stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det var fra begyndelsen meningen, at Elon Musk kun midlertidigt skulle være en del af Doge.

Få dage efter hans exit lød det, at amerikanerne med lovpakken vil stå over for et uholdbart stort budgetunderskud.

– Jeg beklager, men jeg kan bare ikke holde det ud længere, skrev Musk tirsdag på det sociale medie X med henvisning til lovpakken.

Han skrev videre, at lovpakken, som Trump selv kalder en “stor, smuk lov”, er “skandaløs” og “en afskyelig vederstyggelighed”.

Lovpakken blev for nylig stemt igennem i Repræsentanternes Hus og mangler fortsat at blive godkendt i Senatet. Den forlænger blandt andet skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode.

Torsdag siger præsidenten, at Elon Musk har været bekendt med lovpakken.

– Jeg er meget skuffet, for Elon kendte de indre mekanismer i loven bedre end næsten alle her.

– Pludselig havde han et problem, siger Donald Trump.

På X, som Musk ejer, har milliardæren i flere opslag taget til genmæle:

– Usandt, denne lov blev aldrig vist til mig en eneste gang og blev vedtaget midt om natten så hurtigt, at næsten ingen i Kongressen overhovedet kunne læse det!, skriver han blandt andet.

Derudover mener Elon Musk, at Trump uden ham ville have tabt præsidentvalget sidste år til Demokraterne. Det skriver han i en kommentar til et andet opslag.

Musk donerede næsten 300 millioner dollar til Trumps valgkampagne op til præsidentvalget i november sidste år.

Inden han involverede sig i amerikansk politik, var han kendt for sit opkøb af X – det daværende Twitter, for sin rolle som administrerende direktør for Tesla og for at have grundlagt rumfartsvirksomheden SpaceX.

Investorerne i Tesla ser ud til at have reageret på mundhuggeriet mellem de to. Selskabets aktie falder i hvert fald knap ni procent på den amerikanske børs torsdag aften dansk tid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, forsikrede torsdag Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, om, at de to lande vil have stærke bånd.

– Vi vil have et godt forhold til dit land, siger Trump til Merz på et pressemøde, kort efter at Merz er ankommet til Det Hvide Hus.

Det er Merz’ første besøg i USA, efter at han i begyndelsen af maj indtog kanslerposten.

Torsdag skal der efter planen være et møde bag lukkede døre mellem de to ledere i Det Hvide Hus, hvor en række emner er på dagsordenen, og efterfulgt af en fælles frokost

Trump siger, at han blandt andet vil diskutere handel med Merz og håber på at lande en handelsaftale med Tyskland.

– Vi får en stor handelsaftale. Jeg tror, at det meste vil blive bestemt af EU, men I er en meget stor del af det, siger Trump til Merz på pressemødet ifølge Reuters.

– Vi ender forhåbentlig med en handelsaftale, eller også gør vi noget, du ved, vi indfører told, tilføjer han.

Krigen i Ukraine vil også være på dagsordenen torsdag, lyder det fra både Merz og Trump på pressemødet.

– USA er i en meget stærk position til at gøre noget ved denne krig og afslutte den, siger Friedrich Merz på pressemødet og opfordrer Trump til at lægge mere pres på Rusland.

Trump siger, at han også vil tale med Merz om de tusindvis af amerikanske tropper i Tyskland, skriver Reuters.

Friedrich Merz har anlagt en kritisk tone over for Trump-administrationen, siden hans konservative parti vandt valget til Forbundsdagen i februar.

På valgnatten advarede han om, at Europa er nødt til at blive uafhængigt af USA på grund af de tiltag, som Trump har indført, siden han indtog præsidentembedet i januar.

Merz har også været kritisk over for de toldsatser, som Trump har indført. Trump har blandt andet indført ekstra told på varer fra landene i EU.

Selv om det er første gang, at Merz og Trump mødes, har de talt sammen i telefon tidligere. Det skete kort efter, at Merz var blevet kansler.

Masser af soldater, mere luftforsvar og langtrækkende missiler.

Det er nogle af de vigtigste prioriteter i den massive oprustning, som Nato-landenes forsvarsministre torsdag sagde ja til.

På et møde i Bruxelles blev forsvarsministre torsdag enige om de såkaldte styrkemål for Nato.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Vi har et historisk ansvar for, at vi kan give det Europa, vi kender, sikkert videre til de næste generationer.

– Det kræver, at vi træffer vidtgående beslutninger og investerer mere i vores kollektive sikkerhed, siger Troels Lund Poulsen.

Kravene i styrkemålene afspejler ifølge Troels Lund Poulsen den alvorlige sikkerhedspolitiske situation i lyset af blandt andet krigen i Ukraine.

For Danmarks vedkommende bliver der tale ifølge den danske minister tale om en væsentlig forøgelse.

Herunder et større fokus på “Kongeriget Danmarks” rolle i Arktis.

– Jeg er tilfreds med, at der i de opdaterede styrkemål er et større fokus på Natos ansvar i Arktis. Det er vigtigt for Kongeriget.

– Med de nye styrkemål vil Europa desuden tage et større ansvar for europæisk sikkerhed. Det er godt for Europa og for det transatlantiske sammenhold, siger han.

Styrkemålene for Danmark og de øvrige Nato-lande er klassificerede. Men der er ifølge forsvarsministeren tale om en “væsentlig forøgelse af kravene til alle medlemslandene”.

Selvom de konkrete styrkemål er hemmelige, så løftede Natos generalsekretær, Mark Rutte, sløret for de overordnede linjer på vejen ind til dagens møde.

– Vi har brug for investeringer i luftforsvar, langtrækkende missiler, kontrolsystemer og store landformationer af soldater for at kunne forsvare os.

– Det vil kræve store investeringer, sagde Mark Rutte på vej ind til mødet.

Anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at Nato ønsker en femdobling af Europas jordbaserede luftforsvar.

Det sker blandt andet i lyset af krigen i Ukraine. Her har Rusland forårsaget omfattende ødelæggelser med droner og langtrækkende missiler.

Ikke bare af militære mål, men også af civile bygninger og energiinfrastruktur.

Den danske regering vil også bidrage til optrapningen af luftforsvaret.

Regeringen vil i næste uge træffe beslutning om at købe de første systemer til et jordbaseret luftforsvar, som vil kunne være operativt i 2026, fastslog Troels Lund Poulsen torsdag.

Samtidig er der brug for tusindvis af ekstra soldater i kampklare brigader. De skal indsættes på Natos østlige flanke for at afskrække Rusland fra angreb.

Også her vil Danmark bidrage, fastslog Troels Lund Poulsen (V) i torsdagens grundlovstale.

– Realiteten er, at vi skal strenge os an for at forsvare vores fædreland, som grundloven siger, at vi skal.

– Vi skal simpelthen få flere våbenføre mænd og kvinder, siger han.

Det er en del af forsvarsaftalen, at værnepligten udvides fra fire til 11 måneder.

Det er desuden besluttet at udvide værnepligten, så den fra 2026 også gælder kvinder.

Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Regeringen vil samtidig fremrykke den forlængede værnepligt.

I stedet for at begynde i august 2026 skal den nu indføres i februar 2026.

Onsdag blev der taget hul på byggeriet af en ny kirke i den københavnske bydel Ørestad.

Det skriver byudviklingsselskabet By & Havn på sin hjemmeside torsdag.

Der kommer ifølge selskabet til at være tale om den første nybyggede kirke i København i løbet af de seneste 30 år.

Anne Skovbro, der er administrerende direktør i selskabet, kalder det en stor dag for Ørestad.

– At et nyt bykvarter får sin egen kirke, siger noget om, hvor langt det er kommet med at skabe sin egen identitet på lige fod med andre bydele i København, siger hun.

– Kirken skaber – uanset om vi er os det bevidst eller ej – et kulturelt fundament i vores liv og kultur og udfører en vigtig rolle i et lokalsamfund.

Byggeriet ventes færdigt i slutningen af 2026.

Det har siden den første lokalplan fra 2006 været planen, at en kirke skulle rejses i Ørestad.

Den plan blev slået fast for fire år siden, da By & Havn solgte et byggefelt, hvor den skal stå, til Ørestad Sogn.

Når kirken er blevet bygget, er det planen, at den skal bruges til meget andet end vielser og dåbsceremonier.

Der er også lagt op til, at der skal være plads til små koncerter, yoga, dans og foredrag.

Andreas Klein Eriksen, der er menighedsrådsformand i Ørestad Sogn, siger til By & Havns hjemmeside, at man ønsker sig en kirke, der er en aktiv del af bydelen.

– Og vi kommer til at fortsætte Kirken i Ørestads fine traditioner for mange forskellige slags gudstjenester og kulturelle arrangementer med musik, kreativitet og stort engagement i bydelen og alle dens beboere.

– Vi håber og tror, den bliver en berigelse for hele København både åndeligt, kulturelt og arkitektonisk.

Det er Henning Larsen Architects, der har stået for at tegne kirken.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag talt i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Samtalen handlede næsten udelukkende om handel og var ifølge Trump “meget god”. Der blev ifølge Trump ikke talt om krigen i Ukraine eller Iran.

– Samtalen varede cirka halvanden time og endte med en meget positiv konklusion for begge lande, skriver Donald Trump.

USA og Kina – verdens to største økonomier – har de seneste måneder krydset klinger i en omfattende toldkrig.

Trump fortæller, at repræsentanter for Kina og USA inden længe vil mødes. Tid og sted vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. USA’s handelsminister og finansminister vil blandt andre deltage i mødet, siger Trump.

Xi Jinping inviterede også Donald Trump og USA’s førstedame, Melania Trump, til at besøge Kina, siger Trump.

Ifølge den kinesiske ambassade i USA kom telefonsamtalen i stand efter anmodning fra Trump, skriver Reuters.

Den kinesiske præsident har ifølge nyhedsbureauet Xinhua sagt til Trump over telefonen, at USA og Kina skal “korrigere kursen” i de bilaterale relationer.

I maj blev USA og Kina enige om en nedtrapning i den handelskrig, der havde ført til tårnhøje toldsatser.

Under toldaftalen blev USA’s told på kinesiske varer sænket fra 145 procent til 30 procent. Kina sænkede told på amerikanske varer fra 125 til 10 procent.

Aftalen gælder i 90 dage.

Men fredag hævdede Trump, at Kina havde brudt aftalen. Han uddybede ikke umiddelbart beskyldningen.

Ifølge CNN har Trump forsøgt at få den kinesiske præsident i røret i ugevis.

Kinesiske embedsmænd har ifølge mediet udskudt samtalen på grund af Trumps uforudsigelighed og historik med at bringe udenlandske ledere i pinlige og akavede situationer.

Det gælder for eksempel Trumps overraskelsesangreb på Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Ovale Værelse i februar.

Tidligere amerikanske embedsmænd beskriver møder og opkald med Xi Jinping som nøje iscenesatte, skriver CNN.

Intet overlades til tilfældighederne. Ved telefonsamtaler med amerikanske præsidenter læser Xi Jinping typisk op direkte fra forberedte talepunkter, som ofte er gentagelser af, hvad han har sagt i tidligere samtaler, skriver CNN.

Dette format gør det meget svært at komme ind på konkrete emner, som ikke er aftalt på forhånd.

Trump har ført en zigzagkurs på toldområdet med først stærkt forhøjede toldsatser på en lang række lande og siden en midlertidig retræte fra mange af de højeste toldsatser.

Tilbagerulningen skulle give mulighed for forhandlinger med enkeltlande og områder.

Østjyllands Politi beder om hjælp til at identificere flere ukendte gerningsmænd, der er mistænkt for et groft røveri mod to drenge på 15 og 16 år.

Det skriver politiet torsdag i en pressemeddelelse. Heri offentliggør politiet fotos af de formodede gerningsmænd.

Episoden fandt sted ved Ellevangsskolen i Risskov i det nordlige Aarhus for en måned siden.

Den 5. maj klokken 17.20 ankom tre drenge ankom til skolegården på hver sin scooter.

Kort efter blev de overrasket af fire mænd, der kom løbende mod dem.

Den ene af drengene nåede at køre fra stedet, men de to tilbageværende blev efterfølgende skubbet og sidenhen truet til at udlevere deres scootere til gerningsmændene.

Politikommissær Jens Rønberg, der er leder af efterforskningen, siger, at det er en sag, politiet tager meget alvorligt.

– Det er bekymrende adfærd, som vi ikke vil acceptere. Derfor er vi meget interesseret i at komme i kontakt med gerningsmændene, så de kan give deres forklaring på, hvad der skete.

– Vi har allerede foretaget en lang række skridt i efterforskningen, men mangler at få identificeret og kontaktet mændene bag røveriet, og derfor har vi brug for offentlighedens hjælp, siger han.

De to scootere er en rød Yamaha Jog og en elscooter af mærket Talaria.

Politiet anbefaler folk, der har kendskab til episoden eller gerningsmændene, til at henvende sig på telefonnummer 114.

Den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) har torsdag genoptaget uddelingen af madvarer i Gaza.

Det bekræfter organisationen over for nyhedsbureauet AFP.

– GHF kan bekræfte, at vi i dag havde åbent for uddeling, oplyser organisationen i en mail.

Meldingen kommer, efter at GHF tidligere oplyste, at man ville åbne to centre for nødhjælpsuddeling torsdag.

Gruppen, som har været under kraftig kritik fra humanitære organisationer, begyndte at uddele nødhjælp i sidste uge.

Onsdag og torsdag morgen lukkede GHF ned for centrene, efter at der havde været flere dødelige skudepisoder.

Den israelske hær havde inden da advaret om, at flere veje til nødhjælpscentre blev anset for at være kampzoner.

I forbindelse med lukningen sagde GHF, at organisationen ville forsøge at få det israelske militær til at øge sikkerheden omkring centrene.

Ønsket kom efter meldinger om, at palæstinensere flere dage i træk blev skudt og dræbt nær uddelingsstedet ved byen Rafah.

Planen var oprindeligt, at centrene skulle genåbne torsdag morgen, hvilket dog senere blev udskudt. Udskydelsen skulle give mulighed for reparations- og vedligeholdelsesarbejde, meddelte organisationen ifølge The Guardian.

De præcise omstændigheder omkring skudepisoderne er uklare. Det israelske militær siger, at det affyrede varselsskud.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød efter en 11 uger lang israelsk blokade.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gaza, efter at en skrøbelig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation GHF at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

Reuters

Fredag er det præcis et år siden, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede renten for første gang efter en længere periode med tårnhøj inflation.

Siden er det blevet til yderligere syv rentesænkninger, og den seneste af slagsen er kommet torsdag. Det oplyser ECB i en pressemeddelelse.

ECB’s indlånsrente er torsdag blevet skåret med 0,25 procentpoint, så den nu ligger på to procent.

Centralbanken begrunder blandt andet sin beslutning om at sænke renten med, at inflationen har nået et niveau omkring to procent.

Det er også en udvikling, som Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri, har noteret sig.

– Aftagende inflation og bekymrende lav vækst har givet ECB et stort manøvrerum til at skrue renten ned, siger Allan Sørensen.

– Selv om det er fars dag, så er rentesænkningen en gave til alle de danske boligejere.

Centralbankens indlånsrente toppede i efteråret 2023, hvor den lå på fire procent.

Lavere oliepriser og forventninger til efterspørgsel står til at føre til et fald i boring og produktion af olie i 2025.

Det skriver Det Internationale Energiagentur (IEA) i en analyse, som er blevet offentliggjort torsdag.

Konkret forventer agenturet, at investeringerne vil falde med seks procent i 2025.

Det er første gang siden coronakrisen i 2020, at investeringer i boring og produktion af olie vil falde. Det er samtidig det største fald siden 2016.

Umiddelbart havde IEA baseret på selskabers udmeldinger forventet, at investeringer i jagt efter og produktion af olie og gas i 2025 ville være på niveau med 2024.

Men siden er olieprisen kommet under pres, lyder det.

IEA forventer, at udgifter til gasfelter vil være på samme niveau som i 2024, mens udgifter til olieproduktion ventes at falde.

Det betyder, at IEA forventer, at der samlet set vil blive brugt 570 milliarder dollar på boring og produktion af olie og gas. Det svarer til over 3700 milliarder kroner og er et fald på omkring fire procent.

I rapporten er det også vurderingen, at investeringerne i udbygningen af elnettet får svært ved at følge med den stigende efterspørgsel.

Hvert år bruges der 400 milliarder dollar svarende til godt 2600 milliarder kroner på elnettet. Til sammenligning bruges der over dobbelt så mange penge på produktionen af el.

Hvis man skal følge med den stigende efterspørgsel, vil det ifølge IEA kræve et stort løft af udgifterne hertil.

Man er dog hæmmet af lange tilladelsesprocedurer samt forsyningskæder for transformere og kabler, der ikke kan følge med.

Derudover er økonomien i mange forsyningsselskaber dårlig. Det gælder særligt i udviklingsøkonomier, lyder vurderingen.

Byggeriet af Aros’ tilbygning og storsatsning kuplen “The Dome” forsinkes og bliver 6,7 millioner kroner dyrere.

Det oplyser Aarhus Kommune, der er bygherre på kunstmuseets projekt, i en pressemeddelelse torsdag, skriver TV2 Østjylland.

Det sker, efter at leverandøren af låget til den store kuppel gik konkurs tidligere på året.

Det fremgår ikke, hvornår låget ventes at være færdigbygget, men det bliver ikke i år, som ellers først planlagt.

“The Dome” er hovedværket i Aros-udvidelsen “The Next Level”, der er et nyt underjordisk udstillingsgalleri på 1000 kvadratmeter.

Det underjordiske udstillingsgalleri suppleres med værket “The Dome” med en diameter på 40 meter og en loftshøjde på 15 meter af den amerikanske kunstner James Turrell.

Kommunen oplyser i pressemeddelelsen, at en ny leverandør skulle findes til låget, efter at den første gik konkurs.

– Kommunen har gennemført to udbud og er nu klar til at få byggeriet afsluttet. Men desværre med det resultat, at den samlede pris ender på et højere niveau, end kommunes rådgivere forventede, lyder det fra kommunen ifølge TV2 Østjylland.

De yderligere 6,7 millioner kroner skal ifølge TV2 Østjylland findes via kommunens finansiering af Aros, ved at museets driftstilskud reduceres med 200.000 kroner årligt.

Den samlede pris på udbygningsprojektet var i første omgang vurderet til knap 200 millioner kroner.

Den største bidragyder til udvidelsen af det aarhusianske kunstmuseum er Salling Fondene, der har doneret 80 millioner kroner.

Derudover har Ny Carlsbergfondet givet 40 millioner kroner.

Endelig er der givet en anonym donation på 10 millioner kroner. Resten finansieres af Aros selv og Aarhus Kommune.

Forventningen var først, at projektet skulle stå klart i løbet af 2023.

Danmark skal sammen med 15 andre nationer træne og operere sammen til søs, til lands og i luften torsdag, når den årlige Nato-øvelse i Østersøen med navnet “Baltorps” går i gang.

Her deltager Danmark med fregatten “Absalon”, som har en Seahawk-helikopter om bord, en stab fra søværnet, stabsofficerer fra den danske minerydningsstyrke og to minerydningsdroner.

Det skriver Forsvarsministeriet i en nyhed på sin hjemmeside.

9000 soldater og besætningsmedlemmer, 50 krigsskibe, 25 fly fra 16 nationer skal træne sammen i øvelsen, som af Rusland betragtes som forberedelser på en potentiel militær konflikt med landet.

Sådan lød det onsdag fra viceudenrigsminister i Rusland Aleksandr Grusjko til det russiske nyhedsbureau Tass i en udtalelse.

Ifølge Forsvaret har øvelsen til formål at “træne og øve Nato-enheders evne til at udføre integrerede sømilitære operationer sammen”, lyder det på hjemmesiden.