Seneste nyheder

Selskabet bag Flying Tiger Copenhagen får 1,4 milliarder kroner i ny kapital i forbindelse med en ny ejerstruktur.

Det skriver Flying Tiger Copenhagen i en pressemeddelelse.

Det er selskabet Zebra A/S, som ejer butikskæden Flying Tiger Copenhagen.

Den nye ejerstruktur indebærer ifølge meddelelsen, at topchef Martin Jermiin og finansdirektør Christian Kofoed Hertz Jakobsen bliver majoritetsejere – understøttet af selskabets bankforbindelser, Nordea og Danske Bank.

Samtidig træder investeringsselskabet Treville & Co. ud af ejerkredsen. Selskabet har været hovedaktionær siden 2021.

Den nye kapital skal bruges til at afvikle en gæld, der i en periode har udfordret virksomhedens manøvrerum.

– Den nye kapital- og ejerstruktur skaber bedre vilkår for både kerneforretningen og væksten på nye markeder, siger John Dueholm, som er bestyrelsesformand i Zebra A/S, i pressemeddelelsen.

– Vi etablerer et stabilt fundament, hvor gælden ikke længere står i vejen for udvikling – så selskabet kan realisere sit fulde potentiale, lyder det videre.

Der er desuden blevet offentliggjort regnskab for 2024 for Flying Tiger Copenhagen fredag.

Her fremgår det, at selskabets omsætning er vokset med omkring fem procent til 5,2 milliarder kroner. Samtidig er indtjeningen efter skat faldet fra cirka 24 millioner kroner til knap 6 millioner kroner.

I 2024 åbnede Flying Tiger Copenhagen butik nummer 1000, kæden slog dørene op til en butik i et shoppingcenter i Sydney i Australien.

En del af kædens butikker er ejet og drevet af Zebra, mens andre er drevet ud fra en franchisemodel. Der er også udvalgte markeder, hvor Zebra ejer butikkerne sammen med en lokal partner.

Franchise er en forretningsform, hvor andre får lov til at drive forretning under et eksisterende varemærke.

Flying Tiger Copenhagen har planer om at fortsætte med at ekspandere. I anden halvdel af 2025 har kæden planer om at åbne butikker i Malaysia, Singapore, Canada og Thailand.

Lennart Lajboschitz åbnede den første Tiger-butik på Gothersgade i København i 1995.

Ti år senere rykkede kæden for første gang til udlandet og åbnede butikker i Storbritannien.

Den svenske kapitalfond EQT købte sig ind i Flying Tiger i 2013, og i 2021 overtog investeringsselskabet Treville & Co. det fulde ejerskab af kæden.

I februar overtog Nordea og Danske Bank så kontrollen over kædens bestyrelse for at nedbringe gælden og styrke selskabets finansiering. Det beskrev flere medier herunder Finans.

Svensk politi efterforsker sabotage mod 30 telemaster, der primært befinder sig på landets østkyst.

Det skriver mediet SVT.

– Vi tager dette alvorligt, og derfor har vi valgt at gribe ind, siger kriminalkommissær Håkan Wessung til mediet.

Gerningsmændene har ikke stjålet noget i forbindelse med sabotagen, men har klippet kabler over og ødelagt sikringer.

Den svenske post- og telestyrelse (PTS) siger, at den har modtaget meldinger om sabotagen fra et geografisk område, som relaterer sig til E22-motorvejen på østkysten.

Sabotagen skal være begyndt i påskeweekenden.

I nogle tilfælde har mobilnettet været sat ud af spil, men det har ifølge PTS ikke ført til større forstyrrelser.

Styrelsen har undervejs i sagen haft et beredskab klar til at håndtere situationen.

– Dette skiller sig ud og er mere end normalt, siger Roger Gustafsson, der er sikkerhedschef hos PTS, om sabotagens omfang.

Politiet arbejder ifølge mediet SVT ud fra en teori om, at det er den samme aktør, som står bag de fleste angreb.

Den teori er man kommet frem til, fordi det i næsten alle tilfælde har en relation til E22-motorvejen, der strækker sig fra Norrköping sydvest for Stockholm til Malmø.

Men det er noget, som efterforskningen skal være med til at kortlægge, lyder det fra politiet.

Hverken politiet eller den svenske anklagemyndigheder ønsker på nuværende tidspunkt at sige noget om et muligt motiv.

– Vi udelukker ikke noget, siger Håkon Wessung.

Derudover holder det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, sig orienteret om udviklingen i sagen.

SVT skriver, at sabotagen mod telemasterne skriver sig ind i en større tendens, hvor antallet af forbrydelser rettet mod kritisk infrastruktur har været stigende.

Det statsejede selskab Teracom, som ejer telemaster i hele Sverige, siger, at man har set en mangedobling i antallet af sager i løbet af det seneste år.

Den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) siger fredag, at alle centre for uddeling af nødhjælp igen er blevet lukket.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En dato for genåbning vil blive meddelt senere.

Borgere i Gaza opfordres til at blive væk for deres egen sikkerheds skyld, lyder det.

Arbejdet i centrene er blevet stoppet som reaktion på flere dødelige skudepisoder tæt på nødhjælpsuddelingen. Også onsdag blev centrene lukket, inden der torsdag blev genåbnet – men altså blot kortvarigt.

Ifølge Reuters blev “dusinvis” af palæstinensere skudt nær uddelingsstedet i Rafah i det sydlige Gaza over tre på hinanden følgende dage.

Det israelske militær sagde søndag og mandag, at dets soldater havde affyret varselsskud. Tirsdag meddelte militæret, at det første havde affyret varselsskud, inden der blev skudt mod palæstinensere, som bevægede sig i retning mod soldaterne.

GHF har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød efter en 11 uger lang israelsk blokade.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gaza, efter at en skrøbelig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation GHF at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

Reuters

En sag om en formodet voldtægt af en kvinde i Køge midt i maj har taget en ny drejning. En fjerde mistænkt er anholdt, oplyser politiet fredag formiddag.

I løbet af fredagen skal en dommer afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden, der blev anholdt torsdag.

Der er tale om en 32-årig mand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i den officielle døgnrapport, men umiddelbart er der ingen oplysninger om, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

I forvejen er to andre mænd varetægtsfængslet i sagen, mens en tredje sigtet er på fri fod.

Det var tidligt på morgenen 13. maj, at kvinden anmeldte, at hun i sin lejlighed på Gymnasievej i den østlige ende af byen var blevet voldtaget af flere mænd.

Politiet rykkede ud og indledte flere undersøgelser. Blandt andet søgte patruljer med hunde efter spor i området. Siden fulgte flere anholdelser.

Den danske eksport af varer og tjenester til USA steg markant i april.

Her blev der eksporteret varer og tjenester til USA for 36,7 milliarder kroner, hvilket er 21 procent mere end måneden før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Faktisk var den samlede danske eksport til USA i april på det næsthøjeste niveau nogensinde kun overgået af december sidste år. Her blev der eksporteret tjenester og varer for knap 42 milliarder kroner.

Set i lyset af, at den amerikanske præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april annoncerede øgede toldsatser for en lang række lande, er udviklingen “særdeles overraskende”.

Det mener Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

– Vi havde på ingen måde ventet, at eksporten til USA ville stige så kraftigt, skriver han i en kommentar.

Men når man ser nærmere på tallene, kan man se, at det primært er eksporten af varer, som ikke krydser den danske grænse, som trækker eksporten til USA op i april.

Omvendt faldt eksporten af både tjenester og varer, som krydser den danske grænse. Eksporterede tjenester kan eksempelvis være søtransport.

Dansk eksport til USA, som ikke krydser den danske grænse, kan eksempelvis komme fra danske virksomheder, som producerer deres varer i USA eller andre lande.

Varer, som er produceret i USA og sælges i USA, bliver ikke ramt af den amerikanske told på ti procent, som gælder de fleste lande i øjeblikket.

Ifølge Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, viser tallene, at den amerikanske told indtil videre ikke har haft den store effekt på dansk eksport.

Men det kan hurtigt ændre sig, mener han.

– Det er klart, at der er stor risiko for, at det bliver noget helt andet i fremtiden, for selv om amerikanerne lige nu mest har trukket i land, så er truslen om meget højere told altså ikke taget af bordet, skriver han i en kommentar.

Donald Trump annoncerede 2. april en liste over varierende toldsatser – såkaldt gensidig told – rettet mod varer fra udlandet.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause i 90 dage, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

I maj sagde han så, at forhandlinger med EU om en handelsaftale var gået i hårdknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Få dage efter meddelte den amerikanske præsident så, at han var gået med til at forlænge en pause gældende for de høje toldsatser mod EU frem til 9. juli, så parterne kunne forhandle om en løsning sammen.

Et stigende antal børn har sammen med en forælder været på et krisecenter i perioden fra 2017 til 2024.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2017 var 1724 børn forbi et krisecenter, mens det tal var steget til 2632 i 2024.

Det svarer til en stigning på knap 53 procent.

Stigningen følger den generelle udvikling, hvor flere voksne – særligt kvinder – tager ophold på et krisecenter.

I 2024 var 3106 kvinder på krisecenter, hvilket var 83 procent flere end i 2017.

Det er forskelligt fra barn til barn, hvor langt opholdet har været, men størstedelen af dem boede på et krisecenter i maksimalt fire måneder.

Som regel er det de helt små børn, som kommer med på et krisecenter. Det siger Silas Turner, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.

– Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med.

I hele perioden udgjorde børnene næsten halvdelen af de beboere, som var forbi et krisecenter.

Et krisecenter er i udgangspunkt et tilbud til voksne, der søger tilflugt fra vold i hjemmet.

Tallene viser, at de voksnes ophold typisk bliver længere, når børn er med.

56 procent af opholdende med børn var på mere end en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 procent af de voksne uden børn.

– Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre, siger Silas Turner.

Når børn er med på krisecenter, vil de – ligesom deres forældre – blive tilbudt hjælp. Det kan være psykologhjælp.

Danmarks Statistik offentliggjorde en lignende opgørelse tirsdag, hvor der primært var fokus på henholdsvis mænd og kvinders ophold på et krisecenter.

Tallene viste blandt andet, at 129 mænd var på et krisecenter i 2024.

Opgørelsen kom efter en lovændring i juli 2024, hvor mænd fik ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Det skete som en udvidelse af paragraf 109 i serviceloven.

Det betød, at voldsudsatte mænd fik ret til den samme type krisecentertilbud som kvinder.

Andelen af piger, som ikke består dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse er steget.

Det indebærer, at der nu er flere piger end drenge, som dumper de to fag.

Det viser tal, som Dansk Arbejdsgiverforening har trukket for Politiken.

I 2019 var det 6,1 procent af pigerne, som ikke bestod enten dansk eller matematik.

I 2024 var andelen steget til 11,5 procent skriver Politiken.

For drengene er andelen i samme periode steget fra 7,7 procent til 9,7 procent, viser tallene.

Over for Politiken giver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtryk for, at udviklingen bekymrer ham.

– Vi har i mange år talt om skolens udfordringer med at få drengene til at lykkes, men de her tal viser, at der er et eller andet, vi bør interessere os for med pigerne, siger han.

Ministeren vil nu undersøge, hvad der lægger bag udviklingen for den gruppe af piger, hvor det går i den forkerte retning.

Han vil blandt andet se på, om udviklingen sker på tværs af elevernes socioøkonomiske baggrunde, og om vores nabolande ser samme tendenser, skriver Politiken.

Samlet set forlader pigerne fortsat grundskolen med et højere karaktergennemsnit end drengene.

I maj viste en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at stadig flere folkeskoleelever ikke består enten dansk eller matematik.

I skoleåret 2023/2024 gjaldt det næsten 12 procent. Det var et procentpoint mere end skoleåret forinden og på det højeste niveau siden 2011/2012.

I analysen fra AE indgår kun elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Dermed er elever på eksempelvis efterskoler, privatskoler og specialskoler udeladt.

I tallene fra Dansk Arbejdsgiverforening indgår alle skoletyper.

Ifølge Politiken inkluderer analysen fra AE også de elever, der ikke gik op til prøverne. Tæller man kun dem, der gik op til prøverne, dumpede 10,6 procent enten dansk eller matematik, skriver mediet.

Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE, sagde i forbindelse med analysen, at der er stor forskel på, hvordan børn fra forskellige sociale klasser klarer sig i folkeskolen.

– Det er særligt børn af arbejdere og børn af forældre uden arbejde, der klarer sig dårligt. Omvendt er der næsten ingen af elitens børn, der ikke består, sagde hun i en pressemeddelelse.

Regeringen og dens ministre får en “stor og tidskrævende opgave”, når Danmarks EU-formandskab starter 1. juli og varer et halvt år frem.

Derfor har statsminister Mette Frederiksen (S) i et brev til Folketingets formand, Søren Gade (V), bedt Folketinget “overveje et antal midlertidige omlægninger” i folketingsarbejdet. Det skriver TV 2.

Statsministeren ønsker blandt andet, at “spørgsmål til ministrene i videst muligt omfang stilles til skriftlig besvarelse”, hvilket vil indebære færre samråd, samt at “hasteforespørgsler så vidt muligt undgås”.

Der bedes i brevet, der blev lagt på Folketingets hjemmeside i maj, også om “forståelse for behovet for fleksibilitet i kalenderplanlægningen”, hvilket inkluderer behandlingen af lov- og beslutningsforslag.

Mette Frederiksen henviser til, at det i en europapolitisk aftale fra 2023 blev besluttet, at aftalepartierne vil “indgå i et konstruktivt samarbejde om forberedelserne og afviklingen af Danmarks EU-formandskab, herunder i relation til tilrettelæggelsen af Folketingets arbejde”.

Den aftale blev indgået mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Alternativet.

Brevet fra statsministeren møder dog kritik fra partier uden for den aftalekreds samt fra Alternativet.

– Regeringen beder nu Folketinget om at pakke sig og blande sig uden om. Det er ren magtarrogance og klæder ingen, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, i en skriftlig kommentar.

Også Danmarksdemokraterne og Enhedslisten er utilfredse.

– Vi kan jo ikke nedlægge Folketingets arbejde, fordi Danmark har EU-formandskabet, siger gruppeformand Peter Skaarup (DD) til TV 2.

Peder Hvelplund (EL) siger, at Folketinget “selvfølgelig” vil “vise hensyn” til regeringens varetagelse af EU-formandskabet.

– Men det er helt uacceptabelt, at regeringen forlods vil belære Folketinget om, hvilke parlamentariske redskaber vi kan bruge for at både sikre kvalitet i lovarbejdet og udøve den parlamentariske kontrol med regeringen, siger han i en skriftlig kommentar.

I brevet henviser Mette Frederiksen til, at der i 2002, da Danmark ligeledes havde EU-formandskabet, blev “opnået enighed” om midlertidige omlægninger.

Folketingets Udvalget for Forretningsordenen, som brevet er sendt til, skal drøfte regeringens ønsker på et møde 11. juni.

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen hævder, at partiet bad ham om at melde sig ud, efter at en tiltale mod ham for besiddelse af overgrebsmateriale med børn blev offentliggjort.

Det fortæller Henrik Sass Larsen i et interview med B.T.

– Socialdemokratiet henvender sig og beder mig om at melde mig ud af Socialdemokratiet, siger han til avisens hjemmeside.

Henvendelsen fra Socialdemokratiet er sket gennem hans advokat, fortæller Sass Larsen. Så vidt den tidligere minister har forstået på advokaten, kom opkaldet fra partisekretæren.

Socialdemokratiets partisekretær Lasse Ryberg ønsker over for B.T. hverken at be- eller afkræfte opkaldet.

Ryberg forklarer dog, at partiet må gøre sig sine “overvejelser”, når der foreligger en “så alvorlig tiltale, som der gør”.

Henrik Sass Larsen ønsker ikke at spekulere i, om henvendelsen var initieret af partitoppen. Han oplyser desuden, at han har fastholdt sit medlemskab af partiet.

Den tidligere minister fortæller til B.T., at han “elsker” Socialdemokratiet, og han håber, at hans forklaringer de seneste dage til avisens podcast “Q&CO” vil give folk i partiet en forståelse for hans handlinger.

I sagen er Sass Larsen tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Den tidligere toppolitiker fortæller, at han i 2018 fik tilsendt et link i en mail, og da han trykkede på linket, kunne han se et videoklip med et seksuelt overgreb mod sig selv, da han var tre år gammel i 1969.

B.T. har ikke set den video, som han henviser til i interviewet.

Sass Larsen hævder, at han efter at have fået mailen, satte gang i sin egen efterforskning for at finde og konfrontere personerne på videoen.

Sass Larsen er i sagen også tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Den tidligere minister nægter sig skyldig i anklagerne, men indrømmer, at han har downloadet filmsekvenser og overgrebsmateriale med børn.

Sagen begynder ved Københavns Byret 21. august.

Skal man på ferie i pinsen, er det en god idé at pakke lidt af hvert til kufferten.

Det bliver nemlig “hveranden-dags-vejr”, siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut Klaus Larsen.

– Pinsevejret bliver meget forskelligt fra dag til dag. Hveranden dag bliver pæn, og hveranden byder på regn og byger, siger Klaus Larsen.

Fredag bliver én af sidstnævnte type dage, lyder det.

– Det bliver skyet med efterhånden udbredt regn fra sydvest til hele landet. Regnen kan godt være med torden nogle steder.

Ud på formiddagen begynder det langsomt at klare op fra sydvest.

– Der vil fortsat være spredte byger ud på eftermiddagen, og de kan stadig være med torden. Men så kommer der lidt eller nogen sol, siger han.

Temperaturerne ligger mellem 12 og 17 grader, og vinden vil tiltage og blive op til hård fra sydvest.

Der kan godt falde en del regn i løbet af fredag.

– Vi forventer, at dér, hvor der falder mest, vil der falde omkring 20 millimeter. Det bliver nok i den nordlige del af Jylland, siger Klaus Larsen.

Anden dag i pinsen, nemlig lørdag, bliver ganske pæn, siger meteorologen.

– Dagen starter med solskin med lidt eller nogen sol og kun en enkelt byge hist og pist. Og så bliver det et my varmere med op til 18 grader, siger Klaus Larsen.

Ud på eftermiddagen kommer der flere byger, som kan være med torden, og det trækker ind i aftenen og natten.

– Det er starten på søndagens vejr, der kommer til at ligne fredagen. Det bliver en dag med regn og byger en stor del af dagen, som faktisk også kan blive med hagl og torden.

Ud på eftermiddagen pinsedag begynder det dog så småt at klare op med en del sol og kun enkelte byger. Temperaturen bliver mellem 13 og 17 grader.

2. pinsedag bliver pæn ligesom lørdag med nogen eller en del sol og blot enkelte byger.

– Der kan i den sydlige del af landet være mere skyet med spredte byger, og det bliver en anelse køligere med mellem 13 og 16 grader, siger Klaus Larsen.

Alligevel behøver man ikke at tage sit varmeste tøj med på pinsetur, lyder rådet.

– Men regnfrakker og gummistøvler skal man have med, hvis man vil udenfor. Især barnlige sjæle vil elske at hoppe rundt i vandpytterne. Og så skal man nok også have en frakke med, siger Klaus Larsen.

Det har aldrig gået bedre.

Sådan lyder det fra USA’s præsident, Donald Trump, i et kort telefonopkald med Politico, skriver mediet tidligt fredag morgen dansk tid.

Mediet har spurgt Trump til den strid, der sent torsdag på sociale medier udspillede sig mellem præsidenten og techmilliardæren Elon Musk.

– Åh, det er okay. Det går meget godt, det har aldrig gået bedre, siger præsidenten.

Trump siger herefter, at han har de bedste meningsmålinger, han nogensinde har haft, inden han afslutter opkaldet.

– Jeg er nødt til at gå, slutter han.

Donald Trump og Elon Musk sendte torsdag heftig kritik mod hinanden.

Ifølge Politico har rådgivere i Det Hvide Hus aftalt et opkald med Elon Musk, som skal finde sted fredag.

Det skal ske i et forsøg på at “mægle fred”.

Det står ikke klart, præcis hvornår opkaldet vil finde sted. Og heller ikke, hvorvidt Musk skal tale med Trump eller med en repræsentant for Trump-lejren.

Elon Musk støttede ellers Trump under den amerikanske valgkamp sidste år, og han stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations afdeling for regeringseffektivitet (Doge).

Striden begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke fra Trump.

Efterfølgende udtalte de sig ad flere omgange kritisk mod hinanden på de sociale medier X og Truth Social.

Trump sagde blandt andet, at han ville stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

Elon Musk anklagede så Trump for at fremgå i dokumenter i den såkaldte Epstein-sagen – dog uden at fremlægge nogen beviser.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Musk har på X desuden delt et opslag fra en bruger, der opfordrer til en rigsretssag mod Trump og skrevet, at Trump ville have tabt sidste års præsidentvalg, hvis det ikke var for Musks støtte.

Han har desuden oprettet en afstemning på X, hvor han spurgte, om det er tid til, at der bliver oprettet et nyt politisk part i USA, “som faktisk repræsenterer de 80 procent i midten”.

NFL-holdet Pittsburgh Steelers har indgået en etårig aftale med den rutinerede quarterback Aaron Rodgers.

Det oplyser Pittsburgh Steelers natten til fredag ifølge Reuters.

Den 41-årige quarterback har gået ledig, efter at han i februar fik at vide, at han ikke havde nogen fremtid i New York Jets.

Der har hersket tvivl om, hvorvidt Aaron Rodgers gik med tanker om at indstille karrieren.

Den aldrende quarterback, der fire gange er kåret til den mest værdifulde spiller i NFL, ventes fredag at ankomme til Pittsburgh og deltage i træningen tirsdag.

Før han skiftede til New York Jets i 2023 var quarterbacken tilknyttet Green Bay Packers i 18 sæsoner.

I 2011 var Rodgers med til at sikre Green Bay Packers NFL-titlen med en sejr over sin kommende arbejdsgiver, Pittsburgh Steelers, i Super Bowl.

I New York Jets opnåede Rodgers aldrig den store succes. I sin første officielle kamp i Jets-trøjen gik det galt, da Rodgers rev sin venstre akillessene over og sad ude i resten af sæsonen.

I 2024 formåede den 41-årige californier at gennemføre alle 17 kampe i grundspillet, men sæsonen var en fiasko for Jets, der ikke var i nærheden af at kvalificere sig til slutspillet.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, afviser at kommentere techmilliardæren Elon Musks anklager om, at USA’s præsident, Donald Trump, skal fremgå i dokumenter, der omhandler Jeffrey Epstein.

Det fremgår af et skriftligt svar til mediet BBC.

– FBI har ingen kommentarer til sagen, lyder det fra FBI.

Det er FBI, der har håndteret oplysninger og dokumenter i sagen om Epstein, som i 2019 blev anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

I et opslag på X torsdag hævdede Musk, at Trump fremgår i dokumenter om Epstein. Det skete i en strid mellem Musk og Trump, som fandt sted på de sociale medier X og Truth Social.

– Tid til at smide den helt store bombe, lød det blandt andet fra Musk i opslaget.

Musk har dog ikke fremlagt nogen beviser for sin påstand. Han har heller ikke udtalt sig om, hvordan han skal have fået adgang til dokumenter, der ikke er offentliggjort, ligesom han ikke har uddybet, i hvilken sammenhæng Trump skal fremgå.

Trump har ikke selv kommenteret anklagerne mod ham vedrørende Epstein-sagen.

Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus, sagde dog natten til torsdag til nyhedsbureauet AFP, at Musks opslag på X var en “beklagelig episode fra Elon Musk”.

– Det her er en beklagelig episode fra Elon (Musk, red.), som er utilfreds med “One Big Beautiful Bill (Trumps store lovpakke, red.)”, fordi den ikke indeholder den politik, han gerne ville have, lød det fra pressesekretæren.

Ifølge AFP puster Musk med sine påstande om Epstein-sagen til en konspirationsteori, som har tilhængere på den amerikanske højrefløj.

Tilhængerne mener, at embedsmænd i den amerikanske regering hjalp med at dække over forbrydelser begået af folk omkring Epstein.

Ifølge AFP har der blandt dem dog aldrig været forlydender om, at Trump skulle være del af sagen. Der er heller aldrig nogen officielle kilder, som har sagt, at præsidenten skulle optræde i noget af sagens materiale.

Trump har tidligere afvist at have besøgt øen Little Saint James, som Epstein ejede, og hvor der angiveligt foregik menneskehandel med mindreårige piger.

Trump sagde sidste år – inden han blev valgt til sin anden embedsperiode som præsident – at han “intet problem” ville have med at offentliggøre dokumenter med forbindelse til Epstein.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, takker USA’s præsident, Donald Trump, og udenrigsminister Marco Rubio for at sanktionere “politiserede” dommere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det fremgår af et opslag på X.

– Tak, præsident Trump og udenrigsminister Rubio, for at indføre sanktioner mod de politiserede dommere fra ICC. I har på retfærdig vis forsvaret USA’s og alle demokratiers ret til at forsvare sig selv mod brutal terror, lyder det.

Torsdag aften blev det meddelt, at Trumps administration indfører sanktioner mod fire dommere i ICC. Det fremgik af en udtalelse fra Marco Rubio, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om dommerne Solomy Balungi Bossa fra Uganda, Luz del Carmen Ibanez Carranza fra Peru, Reine Adelaide Sophie Alapini-Gansou fra Benin og Beti Hohler fra Slovenien.

– Som ICC-dommere har disse fire individer aktivt deltaget i ICC’s illegitime og grundløse sager rettet mod USA og vores tætte allierede Israel, lød det i udtalelsen fra Rubio.

Ifølge nyhedsbureauet AFP deltog to af de omtalte dommere – Beti Hohler og Reine Alapini-Gansou – i den retlige proces, der i november sidste år resulterede i, at ICC udstedte en arrestordre på Netanyahu.

De to andre dommere – Solomy Balungi Bossa og Luz del Carmen Ibanez Carranza – var del af den proces, der førte til, at det blev godkendt, at der skulle foretages en undersøgelse af påstande om, at amerikanske styrker begik krigsforbrydelser under krigen i Afghanistan.

Ifølge AFP vil de fire kvindelige dommere som følge af sanktionerne blandt andet få indrejseforbud i USA.

ICC har i en udtalelse reageret på de amerikanske sanktioner.

– Disse foranstaltninger er et klart forsøg på at underminere uafhængigheden af en international retsinstitution, der opererer under mandat fra 125 stater fra alle verdenshjørner, lyder det.

Det japanske rumfartsselskab Ispace er natten til fredag mislykkedes med et forsøg på at lande et ubemandet fartøj på Månen.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Forsøget på at lande rumfartøjet med navnet “Resilience” gik galt på den sidste nedstigning, da selskabet mistede kontakt til fartøjet mindre end to minutter før den planlagte månelanding.

“Resilience” begyndte at falde for hurtigt, og fra kontrolcentret tændte man fartøjets motorer for at bremse det.

– Vi fik bekræftet, at månelanderens position var tæt på at være lodret, men efter det planlagte landingstidspunkt var vi ikke i stand til at modtage data, der kan bekræfte landingen, siger Ispace-direktør Takeshi Hakamada.

Direktøren fortæller, at det er usandsynligt at få genskabt kontakten til månelanderen, og derfor er missionen blevet afblæst.

Ispace oplyser, at “Resilience” formentlig er stødt sammen med Månens overflade.

Rumfartøjet skulle efter planen være landet i området Mare Frigoris på Månens nordligste del og blevet ødelagt.

Fra Tokyo fulgte mere end 500 Ispace-ansatte, aktionærer, sponsorer og embedsmænd ifølge Reuters fra den japanske regering den mislykkede månelanding.

Ispace-aktionen kiggede tidligt fredag ind i et stort fald på børsen på grund af aktionærer, der ville afhænde deres aktier.

Hvis månemissionen var lykkedes Ispace, ville det være første gang, at et privat selskab uden for USA ville have landet på Månen.

Det er anden gang, at en landing er gået galt for Ispace.

I 2023 ramte selskabets rumfartøj Månen for hårdt under landingen på grund af unøjagtig registrering af dens højde.

Det amerikanske universitet Harvard University siger, at præsident Donald Trumps ønske om at afholde udenlandske studerende fra at komme ind i USA er ulovligt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Onsdag meddelte Det Hvide Hus i en udtalelse, at Trump har underskrevet en bekendtgørelse, som skal suspendere visa for nye studerende fra udlandet på Harvard University. Ordren skal gælde i seks måneder, medmindre den forlænges.

Internationale studerende, der allerede er startet på universitetet, risikerer desuden at få deres visa ophævet, lød det.

I en klage til en føderal domstol lyder det fra Harvard, at “dette ikke er administrationens første forsøg på at afskære Harvard fra dets internationale studerende”, skriver AFP.

Universitetet har således føjet bekendtgørelsen fra onsdag til klagen i den sag, som det allerede har lagt an mod administrationen.

Harvard har tidligere lagt sagt an mod Trump-administrationen, i forbindelse med at administrationen ville stoppe universitetets mulighed for at optage studerende fra udlandet.

Det har en føderal dommer dog midlertidigt blokeret for.

Mindst fire personer har mistet livet i Ukraines hovedstad, Kyiv, efter et intenst missil- og droneangreb fra Rusland natten til fredag.

Det melder ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, siger, at antallet af dræbte muligvis vil blive opjusteret, fordi akutberedskab fortsat leder efter indbyggere nær ødelagte bygninger.

20 personer er blevet såret, hvoraf 16 modtager behandling på hospitalet, lyder det videre fra borgmesteren.

Luftangrebet har også medført, at der i flere beboelsesejendomme er udbrudt brand. Det skal gælde i flere dele af hovedstaden, oplyser myndighederne.

Tidligere på natten, da angrebet gik i gang, fortalte øjenvidner til Reuters, at man kunne høre lyden af droner på himmelen og herefter eksplosioner, da Ukraine forsøgte at skyde dronerne ned.

Øjenvidnerne meldte desuden om en række eksplosioner, der fik vinduer til at ryste.

Mens nogle indbyggere søgte i sikkerhed ved metrostationer, rykkede andre ned i parkeringskældre.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militæradministration, sagde tidligere på natten, at dronerne kom i “flere bølger”, og at man forsøgte at skyde dem ned.

Tkatjenko meldte samtidig, at droner har ramt de øverste etager af et etagebyggeri med lejligheder i distriktet Darnytskyj, der ligger i det østlige Kyiv. Her skal der være udbrudt en brand.

Han meldte også om en brand i en beboelsesejendom i et distrikt i det vestlige Kyiv.

Ifølge mediet CNN oplyste Ukraines luftforsvar på Telegram, at Rusland både har sendt droner og ballistiske missiler mod Ukraine.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om et drone- og missilangreb mod Kyiv.

Meldingerne kommer blandt andet, efter at Ukraine søndag udførte et droneangreb på flere russiske luftbaser. Ifølge ukrainske oplysninger var der tale om 117 droner, der angreb fire luftbaser. Den ene ligger 4300 kilometer fra Ukraine.

Der har været forskellige oplysninger om omfanget af ødelæggelser. Mens Ukraine har talt om 41 ramte fly, har tallet fra USA lydt på 20 fly. Rusland har sagt, at alle fly kan repareres.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde efter et telefonopkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin, at Rusland planlagde at svare igen på angrebet mod luftbaserne.

En 45-årig mand, der er mistænkt for at have kastet hjemmelavede brandbomber mod en gruppe proisraelske demonstranter i den amerikanske delstat Colorado, er blevet tiltalt for blandt andet 28 drabsforsøg.

Det er sket ved en delstatsdomstol i Colorado.

Af anklageskriftet fremgår det, at han er tiltalt for i alt 118 forhold, herunder drabsforsøg, overfald og dyremishandling ved at have påført en hund skader.

Angrebet fandt sted søndag i byen Boulder. 15 mennesker kom til skade, oplyser anklagemyndigheden i Colorado.

En distriktsadvokat fra Boulder County siger, at tre af de forurettede fortsat er indlagt på hospitalet.

Under angrebet blev der kastet hjemmelavede brandbomber – kendt som molotovcocktails – og den mistænkte råbte “Befri Palæstina”, oplyste det amerikanske forbundspoliti, FBI, natten til mandag.

Den 45-årige, der hedder Mohamed Sabry Soliman, risikerer ifølge statsanklageren at få 600 års fængsel, hvis han bliver dømt.

Soliman, der er egyptisk statsborger, risikerer også at blive tiltalt for hadforbrydelser på føderalt niveau. Det kan medføre en livsvarig fængselsdom.

Han skal for en føderal domstol fredag.

Soliman bar en orange fængselsdragt under torsdagens høring i en retssal i Boulder County-fængslet. Han sad bag tykt glas, og hans hænder og fødder var lænket.

Boulders offentlige forsvarsmyndighed, der i retsdokumenterne er angivet som Solimans retslige repræsentant, har ikke svaret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Demonstrationen, som formodes at være mål for angrebet i Boulder, var arrangeret af organisationen Run for Their Lives, der har til formål at gøre opmærksom på de gidsler, som blev taget under Hamas-militsens angreb på Israel i 2023.

Volden mod jødiske amerikanere er ifølge Reuters blusset op som følge af Israels militære offensiv i Gaza.

I maj blev to medarbejdere fra den israelske ambassade i Washington D.C. skudt og dræbt. En 30-årig mand blev anholdt i forbindelse med skyderiet.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Tysklands kansler, Friedrich Merz, fandt fælles fodslag under et positivt første møde mellem de to i Det Hvide Hus torsdag, hvor de blandt andet diskuterede Ukraine-krigen, handel og forsvar.

Trump beskrev Merz som en god repræsentant for Tyskland, men også “vanskelig”, hvilket han betegnede som et kompliment.

Præsidenten sagde videre, at de amerikanske styrker vil blive i Tyskland, og at han hilser Tysklands ambition om at øge landets forsvarsudgifter velkommen.

Mødet fandt sted i Det Ovale Værelse, som har været skueplads for konfrontationer mellem Trump og andre besøgende statsoverhoveder, heriblandt den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

Men sådan gik det ikke torsdag.

Trump og Merz, der begge er konservative, ser ifølge nyhedsbureauet Reuters ud til at have et varmt forhold fra start.

Merz, der blev indsat som kansler i starten af maj, begyndte mødet med at rose Trump og udtrykke taknemmelighed for USA’s befrielse af Tyskland fra nazismen i 1945.

Trump har opfordret Nato-landene til at øge forsvarsudgifterne, men han har antydet, at der måske er nogle grænser for, hvor langt Tyskland skal gå, når man tager landets fortid under Anden Verdenskrig i betragtning.

Efter mødet siger Merz, at han er “yderst tilfreds” med, hvordan det er gået.

– I den amerikanske præsident har jeg fundet en person, som jeg kan tale meget godt med på et personligt plan, siger han.

Han tilføjer, at Trump var synligt rørt over at have modtaget en gave i form af en kopi af sin bedstefar Friedrich Trumps tyske fødselsattest fra 1869.

Kansleren offentliggjorde senere et foto af de to ledere, der spillede golf i Det Ovale Værelse, og han sagde efterfølgende til journalister, at de kom godt ud af det med hinanden.

Men under overfladen ulmede spændingerne omkring den handelskrig, som Trump iværksatte efter sin indsættelse i januar.

USA og EU er i forhandlinger om en handelsaftale, som vil være afgørende for Tysklands eksportafhængige økonomi. Der er indført en pause i den amerikanske told på EU-varer frem til 9. juli.

Merz fortalte forud for mødet til journalister, at han ikke forventede et stort gennembrud vedrørende hverken told, Nato eller krigen i Ukraine.

Reuters

Golfspilleren Thorbjørn Olesen har fået en fremragende start på Canadian Open på den nordamerikanske PGA Tour.

Den 35-årige dansker indtager en delt førsteplads efter torsdagens første runde, efter at han brugte 61 slag – ni under par – på at færdiggøre de 18 huller uden for Toronto.

Den rutinerede dansker kunne skrive en eagle og otte birdies på sit scorekort, hvor kun én bogey trak ned i regnskabet.

Olesen deler førerpositionen med chilenske Cristobal Del Solar.

Landsmanden Rasmus Højgaard er også kommet godt i gang og er placeret på en delt femteplads efter førstedagen. Højgaard brugte tre slag mere end Olesen.

Højgaard spillede stabilt og leverede seks birdies på sin tur rundt på golfbanen.

Vinderen af Canadian Open kan ifølge PGA Tourens hjemmeside rejse hjem med godt 1,7 millioner dollar svarende til 11,5 millioner kroner.