Seneste nyheder

Sundhedsstyrelsen følger situationen på Skive Festival, hvor to unge fik en overdosis, tæt.

Det skriver styrelsen til Ritzau.

– Vi har gennem dagen løbende været i kontakt med hospitalet, giftlinjen, retskemisk institut og politiet, skriver styrelsen.

To unge deltagere på festivalen måtte torsdag lægges i kunstig koma efter at have indtaget stoffet fentanyl.

Muligvis fik de uforvarende stoffet i en drik, oplyste politiet tidligere fredag.

De to, en pige fra Nordjylland og en sjællandsk dreng, som begge er 16 år, blev med ambulance torsdag aften kørt på sygehuset.

Fredag er de unge taget ud af kunstig koma og er ikke i livsfare, har TV Midtvest oplyst på baggrund af oplysninger fra lokalpolitiet.

Fentanyl er et kraftigt syntetisk opioid, som minder om det smertestillende middel morfin, men er mange gange stærkere.

– Det bekymrer os meget, at helt unge mennesker skal indlægges – og endda på intensivafdeling, lyder det fra sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Maja Bæksgaard Jensen i en skriftlig kommentar.

Hun tilføjer, at styrelsen ikke har yderligere kommentarer om den aktuelle sag.

– Vi kan dog oplyse, at der er taget prøver fra til retskemisk analyse. Vi ved endnu ikke, i hvilken form stofferne er kommet i, men vi følger området tæt og vil melde ud, hvis der er nye oplysninger, tilføjer hun.

Sagen har fået politiet til fredag eftermiddag at udsende en generel advarsel om, at fentanyl er i omløb ved Skive Festival.

Sundhedsstyrelsen skriver videre fredag, at “ingen unge skal tage stoffer, og opioider, ved vi, er noget af det farligste man kan komme i nærheden af”.

Det er endnu uklart, hvordan de to 16-årige blev forgiftet, men den indledende efterforskning peger på, at det kan være puttet i noget, de har drukket, har det lydt fra politiet.

Men fentanyl kan også optræde i puff bars eller i andre narkotiske stoffer.

– Vi har tidligere advaret mod stærke syntetiske stoffer i piller og puff bars. Med hændelsen her gør vi igen opmærksom på faren. I næste uge kommer vi med en massiv videns- og kampagneindsats over for opioider, siger Maja Bæksgaard Jensen.

Styrelsen henviser til dens advarsler om farlige stoffer på sin hjemmeside fra 28. maj.

Mindst 38 palæstinensere er fredag blevet dræbt i Gazastriben, oplyser civilforsvaret i området.

De blev dræbt i forskellige angreb på tværs af det palæstinensiske selvstyreområde. 11 meldes dræbt i et enkelt angreb i Jabalia i den nordlige del af Gazastriben, oplyser civilforsvaret.

Det israelske militær havde tidligere fredag udstedt en evakueringsordre til beboere i dele af Gaza By forud for et angreb.

Samme dag har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagt, at fire israelske soldater er blevet dræbt i Gazastriben.

Ifølge det israelske militær blev de fire soldater dræbt i den sydlige del af Gazastriben. Israelske medier rapporterer, at de befandt sig i et hus i byen Khan Younis, da det eksploderede.

Israel har for nylig intensiveret sin offensiv i Gazastriben for at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse.

Israels offensiv i Gazastriben blev igangsat efter Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, og der blev taget omkring 250 gidsler.

Fredag lyder det fra Israels militær, at det mangler over 10.000 soldater, herunder omkring 6000 til kampenheder.

Ifølge sundhedsministeriet i det Hamas-styrede Gaza er over 54.000 mennesker blevet dræbt i Gazastriben siden oktober 2023.

Det samlede antal dræbte israelske soldater er fredag nået op på 429, siden krigen begyndte.

Israel og Hamas har forgæves forsøgt at blive enige om en længerevarende våbenhvile.

De seneste uger er det internationale pres vokset for at få stoppet krigen.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød efter en 11 uger lang israelsk blokade.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gazastriben, efter at en skrøbelig og kortvarig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

GHF har været under kraftig kritik fra humanitære organisationer. Flere er døde under skudepisoder nær nødhjælpsuddelingerne.

AFP

At skaffe Tottenham det første trofæ i 17 år var ikke nok til at redde sit job for cheftræner Ange Postecoglou.

På London-klubbens hjemmeside er det bekræftet, at den australske cheftræner er blevet præsenteret for en fyreseddel.

For nylig førte han Tottenham til det første trofæ i 17 år, da man vandt en uskøn Europa League-finale over Manchester United med 1-0.

Det var dog en enlig succeshistorie i en sæson, som på hjemlig grund var historisk dårlig for den hvidblusede klub.

Holdet samlede kun 38 point i 38 kampe og sluttede på en skuffende 17.-plads lige over nedrykningsstregen.

Alligevel skal klubben i næste sæson spille Champions League, som var en af belønningerne for at vinde Europa League i denne sæson.

Det bliver dog så med en ny træner til at styre tropperne.

Udfordringerne hober sig efterhånden op hos den amerikanske elbilproducent Tesla, der den seneste tid har måttet se salget dykke på det europæiske marked.

I det danske datterselskab, Tesla Motors Denmark ApS, gør det sig ligeledes gældende.

Omsætningen i det danske selskab faldt sidste år til 5,3 milliarder kroner, hvilket er 2,8 milliarder kroner mindre end året forinden, hvor omsætningen lød på 8,1 milliarder kroner.

Det viser selskabets årsregnskab for 2024 ifølge Børsen.

På nuværende tidspunkt spår selskabet ikke at vende udviklingen i år. Tesla forventer selv, at det vil levere mellem 10 og 15 procent færre biler til Danmark i 2025, fremgår det af regnskabet.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark har i løbet af 2025 heller ikke fulgt samme niveau som tidligere år. Det viser opgørelser fra Mobility Danmark baseret på tal fra Bilstatistik.dk.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark blev mere end halveret i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024.

I årets første tre måneder blev der indregistreret 1549 nye Tesla-biler her i landet mod 3556 af slagsen sidste år.

I maj sneg Teslas Model Y sig igen ind i top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Her blev der indregistreret i alt knap 18.000 nye personbiler i Danmark, hvoraf 674 af dem var Teslas Model Y.

I april var Tesla ellers presset ud af top ti og var med 180 indregistrerede biler blot det 19. mest solgte bilmærke i Danmark.

Men selv om Tesla igen er at finde i bilkøbernes top ti, er der et stykke til den dominerende position Tesla tidligere har haft på bilmarkedet.

I 2024 var Teslas Model Y den klart mest solgte bil i Danmark. Hertil kom, at selskabets Model 3 var den fjerdemest solgte bil.

I maj i år blev der indregistreret flest biler af typen Skoda Elroq. Det samme gjorde sig gældende i april.

I løbet af 2025 har der været stort fokus på Teslas topchef, Elon Musk. Han bragede ind på den politiske scene i USA og fik en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

Så sent som torsdag var der igen fokus på både Teslas Musk og Trump, efter at de to begyndte en ordkrig med kritik af hinanden.

Herefter faldt Tesla-aktien med knap 14,3 procent torsdag efter børslukning.

Det udgjorde et fald i Teslas markedsværdi på 150 milliarder dollar – 977 milliarder kroner.

Den spanske tennisspiller Carlos Alcaraz er klar til finalen i French Open efter en sejr over italieneren Lorenzo Musetti. Spanieren er forsvarende mester på gruset i Paris.

Semifinalen blev dog ikke spillet til ende, da Musetti tidligt i fjerde sæt trak sig på grund af en skade. Alcaraz var foran 2-1 i sæt og havde netop brudt til 2-0 i fjerde sæt, da Musetti gik op til nettet for at sige tak for kampen.

Det skete efter et tredje sæt, hvor han havde tabt 0-6 og havde modtaget behandling, som dog ikke afhjalp de fysiske problemer.

Alcaraz vandt finalen sidste år efter en femsætskamp mod tyske Alexander Zverec.

Spanieren kan vinde sin femte grand slam-titel i karrieren, hvis han går hele vejen i år. Han som sagt French Open sidste år, US Open vandt han i 2022, mens han de seneste to år også har triumferet i Wimbledon.

Lorenzo Musetti, som i fjerde runde sendte Holger Rune ud, har aldrig tidligere været i en grand slam-finale. Ved Wimbledon sidste år blev semifinalen også endestationen for ham.

Den 23-årige italiener kom ellers godt i gang fredag. I et jævnbyrdigt første sæt afværgede han breakbolde to gange undervejs, inden han foran 5-4 selv slog til, da han fik sin første breakmulighed.

I andet sæt var Musetti nede med break to gange, blandt andet ved 5-6, men hver gang løftede han sit niveau og kæmpede sig tilbage på omgangshøjde.

Sættet skulle afgøres i tiebreak, og det viste sig at blive begyndelsen til enden for Musetti.

Alcaraz styrede det hele, spillede sig på 6-1 og vandt tiebreaken 7-3. Og derfra var italieneren færdig. I hvert fald fysisk.

Han blev tydeligt mindre bevægelig, og det straffede den forsvarende mester uden tøven. Musetti blev kørt over i tredje sæt, som endte med et såkaldt æg, før han modtog behandling.

4-6, 7-6, 6-0 lød cifrene forud for fjerde sæt, hvor Alcaraz straks gik i front med 2-0, før Musetti gik op til nettet for at sige tak for kampen.

I finalen søndag skal Carlos Alcaraz møde enten verdensetter Jannik Sinner eller den levende legende Novak Djokovic.

Flere end 700 personer er blevet evakueret fra deres hjem i lokalsamfund, der ligger tæt på Fuego-vulkanen i Guatemala.

Det oplyser landets katastrofeberedskab.

Vulkanen er gået i udbrud og har sendt en askesky på op til 4,8 kilometer i vejret og skabt en strøm af lava omkring krateret.

– Dette ophobes fortsat på en ustabil måde omkring krateret og i de høje dele af kløfterne, som kan kollapse og forårsage flere pyroklastiske strømme, lyder det i en rapport fra Guatemalas seismologiske institut Insivumeh.

Myndighederne oplyser, at de fortsat overvåger situationen.

Fuego-vulkanen ligger omkring 18 kilometer fra byen Antigua Guatemala – en af Guatemalas mest berømte byer og et turistmål.

Guatemala har 37 vulkaner, men mange betragtes som inaktive eller udslukte.

Fuego er en af de mest aktive vulkaner i Mellemamerika.

For lidt over to år siden måtte flere end 1000 mennesker flygte fra deres hjem for foden af vulkanen, da den begyndte at sprutte.

I juni 2018 mistede over 200 mennesker livet, da vulkanen gik i udbrud. Det var Fuego-vulkanens mest voldsomme udbrud i flere årtier. Dengang blev landsbyen San Miguel los Lotes blev noget nær tilintetgjort.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og rigmanden Elon Musk kommer ikke til at tale sammen i “et stykke tid”.

Det siger Trump fredag til det amerikanske medie CNN.

– Jeg end ikke tænker på Elon. Han har et problem. Den stakkels fyr har et problem, siger Trump.

Tidligere lød det ellers fra en anonym embedsmand, at de to magtfulde mænd, der tørnede voldsomt sammen torsdag, ville tale sammen fredag.

Men senere sagde en kilde til Reuters, at de to alligevel ikke ville tale sammen fredag.

ABC-journalisten Jonathan Karl skriver på det sociale medie X, at han har fået samme melding i et telefonopkald med Trump. Her skal Trump også have sagt, at Musk er “manden, der er gået fra forstanden”.

Donald Trump og Elon Musk sendte torsdag heftig kritik mod hinanden.

Elon Musk støttede ellers Trump under den amerikanske valgkamp sidste år, og han stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations afdeling for regeringseffektivitet (Doge).

Striden tog imidlertid fart, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke fra Trump.

Efterfølgende udtalte de sig ad flere omgange kritisk mod hinanden på de sociale medier X og Truth Social.

Trump sagde blandt andet, at han ville stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

Elon Musk anklagede så Trump for at fremgå i dokumenter i den såkaldte Epstein-sag – dog uden at fremlægge nogen beviser.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Aktier i elbilselskabet Tesla, hvor Elon Musk er administrerende direktør, lukkede torsdag med et fald på 14 procent.

Der blev i maj skabt 139.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA.

Det viser tal fra den amerikanske regering – det såkaldte kongetal – som er offentliggjort fredag.

De 139.000 nye arbejdspladser ligger lidt over det, som analytikerne havde forventet, men udgør et fald fra de 147.000 nye arbejdspladser, som blev skabt i april.

Samtidig står arbejdsløsheden uforandret på 4,2 procent.

Analytikere ser generelt tegn på en smule opbremsning i det amerikanske arbejdsmarked og henviser til den usikkerhed, som præsident Donald Trumps handelskonflikt med en lange række lande har skabt.

– Kongetallet viser afmatning på det amerikanske arbejdsmarked. Præsidenten fører en politik, der svækker kongen af nøgletal, vurderer cheføkonom hos Dansk Industri Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Årets første fire måneder har budt på en jobvækst på 127.000 om måneden, oplyser Allan Sørensen. Det er et lavt niveau, vurderer han.

– Det næste år vil også byde på lav jobvækst i USA. De mange toldstigninger, udvisning af migranter og besparelser i den offentlige sektor vil trække tempo ud af amerikansk økonomi og svække jobskabelsen, siger Allan Sørensen.

Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank mener, at vi går en usikker fremtid i møde, efter at Donald Trump annoncerede ekstra told på en række lande verden over.

– Der hænger en dyne af risiko over amerikansk økonomi efter udmeldingen af toldsatser. Det er imidlertid et spil, som hele tiden skifter karakter. Og dermed også de økonomiske konsekvenser, som det kan medføre, skriver han.

– Det er bestemt ikke usandsynligt, at jobskabelsen kan blive markant lavere med risiko for højere ledighed, og at inflationen kan tage et par trin i vejret.

– Meget afhænger dog af den videre udvikling i toldkrigen, vurderer cheføkonomen.

Den tidligere fodboldspiller og landsholdsanfører David Beckham står til at blive slået til ridder.

Det erfarer det britiske medie BBC og avisen The Sun. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

50-årige Beckham var som aktiv udøver en kendt frisparksspecialist.

Men han har også markeret sig som modeikon, klubejer og halvdelen af et af verdens mest berømte ægtepar.

Ifølge BBC vil han blive slået til ridder ikke blot for sine bedrifter på fodboldbanen, men som følge af et bredere bidrag til det britiske samfund.

Beckham er blandt andet mangeårig ambassadør for FN’s Børnefond, Unicef.

Han vil ifølge det britiske medie fremgå af kong Charles’ liste over fødselsdagsudmærkelser, som ventes offentliggjort næste uge.

Kong Charles blev egentlig født 14. november i 1948, men den britiske monarks officielle fødselsdag markeres med Trooping the Colour-paraden 14. juni 2025.

Beckham har været nævnt mange gange som en mulig kandidat til at blive slået til ridder. Han fik i 2003 ordenen OBE – The Order of the British Empire.

Hverken talspersoner for den britiske regering eller David Beckham har ønsket at udtale sig til BBC.

– Vi udtaler os ikke om spekulationer vedrørende hædersbevisninger, siger en talsperson for den britiske regering.

Beckham spillede også en fremtrædende rolle i at få OL til London i 2012.

Han nåede blandt andet at spille for Manchester United, Real Madrid og LA Galaxy, inden han i maj 2013 stoppede sin fodboldkarriere efter nogle måneder hos det franske storhold Paris Saint-Germain.

Hvis politiet får lov til at bruge genetisk slægtsforskning som et efterforskningsredskab, vil det føre til flere opklaringer af alvorlige sager om eksempelvis drab.

Det vurderer lektor Mikkel Meyer Andersen, der forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser ved Aalborg Universitet.

– Ud fra et statistisk synspunkt bør det føre til flere opklaringer i kriminalsager, siger han.

I næste uge skal Folketinget stemme om at give politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning – et DNA-redskab – i efterforskningen.

Her er der lagt op til, at det kun må bruges i forbindelse med alvorlige forbrydelser, der tæller drab, grov vold og voldtægt. Det må altså ikke bruges til at opklare et indbrud.

Politiet må i dag kun benytte sig af familiesøgning – eller såkaldt slægtskabssøgning – når de skal forsøge at finde frem til en mulig gerningsmand.

Med familiesøgning kan man typisk kun finde helt nære slægtskaber.

– Men med genetisk slægtsforskning kan man nå meget længere ud – helt ud til personer, der deler tip-tip-oldeforældre, siger Mikkel Meyer Andersen.

DNA-redskaberne er fredag blevet aktualiseret, efter at der er rejst tiltale mod en 57-årig mand, som mistænkes for at have voldtaget og forsøgt at dræbe en 11-årig pige.

Overfaldet på pigen fandt sted på Bøtø Strand den 4. august 1999.

Familiesøgning sporede politiet ind på den 57-årige, der har været varetægtsfængslet siden december.

Slægtskabssøgning har også været nøglen i par andre efterforskninger af ældre alvorlige sager.

Mikkel Meyer Andersen bakkes op af Marie-Louise Kampmann, der er retsgenetiker på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet.

Selv om der ikke findes så mange drabssager i Danmark, som fortsat er uopklaret, tror hun også på, at redskabet kan blive en gevinst for dansk politi.

Mediet Videnskab.dk har tidligere skrevet, at der i det danske lovforslag om genetisk slægtsforskning er lagt op til, at politiet skal kunne søge i de private databaser GEDmatch Pro og FamilyTreeDNA.

Det er databaser, hvor brugerne – modsat ved andre databaser – skal give samtykke til, at deres DNA gerne må bruges af politiet i efterforskninger.

– Men der vil fortsat være et etisk dilemma i, at samtykket så også kan komme til at gælde for vedkommendes familiemedlemmer, der deler noget af den pågældendes DNA-profil, siger Mikkel Meyer Andersen.

Dilemmaet har ramt Marie-Louise Kampmann, som har flere familiemedlemmer, der har uploadet deres DNA-profil til en kommerciel database.

– Så jeg ved, at jeg er repræsenteret. Så man tager en beslutning på rigtig mange menneskers vegne, påpeger hun.

I lovforslaget påpeges det, at man vil afgrænse brugen til alvorlige sager, da den skal opveje “det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for den enkelte”.

Mere end 25 år efter et brutalt overfald på en pige ved Bøtø Strand på Falster er der rejst tiltale mod en 57-årig mand.

Det oplyser anklagemyndigheden fredag.

Tiltalen drejer sig om en forbrydelse, som blev begået 4. august 1999.

En dengang 11-årig pige blev voldtaget, og anklagemyndigheden mener, at den tiltalte desuden forsøgte at slå pigen ihjel.

Det er DNA-spor og nye muligheder for såkaldt slægtskabssøgning, som er årsag til, at sagen kommer for retten efter så mange år.

Det var i december sidste år, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne oplyse om gennembruddet i efterforskningen ved hjælp af den særlige metode.

En mand fra lokalområdet blev anholdt, og han har siden siddet varetægtsfængslet, fordi retten har fundet, at mistanken var begrundet. Den 57-årige har nægtet sig skyldig.

Det bliver et nævningeting i Retten i Nykøbing Falster, som skal behandle sagen.

I en pressemeddelelse understreger specialanklager Susanne Bluhm netop, at det er op til retten at træffe afgørelse.

– Når vi rejser tiltale, er det fordi, vi vurderer, at vi samlet set har tilstrækkelige beviser for, at det er tiltalte, der er gerningsmanden til de grove forbrydelser mod den 11-årige pige, udtaler hun.

Slægtskabssøgning har også været nøglen i par andre efterforskninger af ældre alvorlige sager.

At efterforskerne blev ledt på sporet af den lokale mand skyldes, at hans barn stod i politiets dna-register, har folketidende.dk tidligere rapporteret.

I retsmødet efter anholdelsen i vinter gik den gråskæggede mand med stok. Men den augustdag i 1999 skal han have truet barnet med en pistollignende genstand og trukket hende op mod en skov.

Desuden skal manden – ifølge myndighedernes påstand – have klemt så hårdt om pigens hals, at hun mistede bevidstheden.

Dengang i 1999 var der i medierne stor omtale af den usædvanlige sag, hvor politiet blandt andet fik fremstillet en såkaldt fantomtegning.

Den daværende leder af efterforskningen, Bent Jørgensen, sad på tilhørerrækkerne i retslokalet, da den anholdte blev fremstillet for en dommer.

– Jeg blev overrasket over, at den var så vellignende, sagde han i vinter til Ritzau om den gamle tegning.

Og netop den store lighed var en af årsagerne til, at dommeren besluttede at varetægtsfængsle manden med stokken.

Men der var også andre argumenter: Gamle fotografier samt ikke mindst DNA-spor i materiale fundet på offeret.

Hvornår sagen behandles ved retten, er endnu ikke fastlagt.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har bekræftet, at Israel har givet støtte til en væbnet gruppe i Gaza, der er i konflikt med Hamas.

Det gør han i en video delt på sociale medier.

– Hvad er der galt med det?, spørger han i den korte video.

– Det redder blot israelske soldaters liv.

Israelske medier har med henvisning til kilder på forsvarsområdet skrevet, at Netanyahu har godkendt våbenstøtte til gruppen, som er del af en lokal beduinstamme under ledelse af Yasser Abu Shabab.

Den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) beskriver Abu Shabab som leder af en “kriminel bande, der opererer i Rafah-området og vidt og bredt beskyldes for at plyndre nødhjælpslastbiler”.

Gruppen skal have modtaget Kalasjnikov-geværer. Det omfatter ifølge forsvarskilder også nogle, der er blevet beslaglagt af Hamas, skriver BBC.

Gruppen, som kalder sig selv “Antiterrortjenesten”, mistænkes for omfattende kriminelle aktiviteter. Den har positioneret sig som modstander af den militante palæstinensiske gruppe Hamas, der sidder på magten i Gaza.

Den israelske politiker Avigdor Lieberman, som er tidligere forsvarsminister, har til mediet Kan, sagt, at Netanyahu “giver våben til en gruppe kriminelle”.

AFP

To unge deltagere på Skive Festival måtte torsdag lægges i kunstig koma efter at have indtaget stoffet fentanyl. Muligvis fik de uforvarende stoffet i en drik, oplyser politiet fredag.

De to, en pige fra Nordjylland og en sjællandsk dreng, som begge er 16 år, blev med ambulance torsdag aften kørt på sygehuset.

Fredag er de unge taget ud af kunstig koma og er ikke i livsfare, har TV Midtvest oplyst på baggrund af oplysninger fra lokalpolitiet.

Sagen har fået politiet til fredag eftermiddag at udsende en generel advarsel om, at fentanyl er i omløb ved Skive Festival.

Fentanyl er et kraftigt syntetisk opioid, som minder om det smertestillende middel morfin, men er mange gange stærkere.

Betjente forsøger nu at opklare, hvordan de to 16-årige blev forgiftet.

– Den indledende efterforskning peger i retning af, at det kan have været puttet i noget, de har drukket, siger vicepolitiinspektør Henrik Glintborg i en pressemeddelelse.

– Men fentanyl kan blandt andet også optræde i puff bars eller i andre narkotiske stoffer, tilføjer han.

Ordensmagten efterlyser i øvrigt hjælp fra borgere, der ved noget om sagen, eller som har set noget mistænkeligt på festivalen, der har sidste dag lørdag.

De to 16-årige er i øvrigt atter udskrevet.

Når en ny Orange Scene bliver indviet på næste års Roskilde Festival, bliver det ikke med en permanent scene, som hidtil har været planlagt.

Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

I stedet bliver det en midlertidig teltkonstruktion lige som den Orange Scene fra 2001, som den nye scene skal afløse.

Signe Lopdrup, som er administrerende direktør for Roskilde Festival, siger, at festivalen har brugt flere år på at finde den rigtige løsning.

– Den endelige løsning med en midlertidig scene er langt mindre kompleks end den permanente konstruktion, langt mere fleksibel og ligger i naturlig forlængelse af den midlertidige måde, som vi i mange år har bygget scener og skabt festival på, siger hun i pressemeddelelsen.

Ifølge den oprindelige plan, som Sjællandske Nyheder beskrev i december 2023, skulle den nye scene bestå af en permanent og en midlertidig del.

Den permanente del skulle bygges for at skabe en mere stabil konstruktion. Den skulle bestå af en halvcylindrisk stålkonstruktion på over 24 meter, som uden for festivalperioden skulle overdækkes.

Den oprindelige plan lød egentlig også, at den nye Orange Scene skulle have været taget i brug under dette års festival.

Men i januar meddelte Roskilde Festival, at man var stødt ind i “uforudsete byggetekniske forhold”. Det betød, at man havde besluttet at udskyde opførelsen.

Scenen skal skiftes, fordi den er slidt og ikke længere kan indfri nogle af de største kunstneres behov.

Scenerummet under den nye teltdug bliver ifølge Roskilde Festival omkring 30 procent højere end på den nuværende scene. Det giver bedre plads til scenografi, lyd, lys og andet teknisk, lyder det.

Designet med den orange teltdug og de karakteristiske buer bliver bevaret.

Orange Scene er den største scene på Roskilde Festival med plads til omkring 60.000 tilskuere. Scenens form og farve er desuden blevet et vartegn for den danske festival.

Den nuværende scenen blev første gang sat op i 2001 og erstattede den oprindelige scene fra 1978. Den nuværende scene ligner den oprindelige scene i form og farve, men er omkring en tredjedel større.

Årets Roskilde Festival løber af stablen mellem 28. juni og 5. juli.

En mand er blevet tiltalt for i fem tilfælde at have rekrutteret unge svenskere, der skulle begå drab i Danmark. Det bekræfter Københavns Politi.

Den anklagede er 22 år og har været varetægtsfængslet i flere måneder. Nu har anklagemyndigheden altså besluttet at rejse en sag mod ham ved retten.

I alle fem tilfælde beskyldes han for at have skaffet unge svenskere til de farlige opgaver. De blev lovet store pengebeløb.

Drabene skulle ifølge anklagemyndigheden finde sted nær Herning, ved rockerklubben Comanches’ klubhus i Brøndby samt på Amager.

Fænomenet med unge svenskere, der hyres til at begå alvorlige forbrydelser, kaldes af myndighederne for “crime as a service” – altså kriminalitet på bestilling.

Siden april sidste år har politiet registreret flere end 20 tilfælde i alt, er det tidligere kommet frem.

Selskabet bag Flying Tiger Copenhagen får 1,4 milliarder kroner i ny kapital i forbindelse med en ny ejerstruktur.

Det skriver Flying Tiger Copenhagen i en pressemeddelelse.

Det er selskabet Zebra A/S, som ejer butikskæden Flying Tiger Copenhagen.

Den nye ejerstruktur indebærer ifølge meddelelsen, at topchef Martin Jermiin og finansdirektør Christian Kofoed Hertz Jakobsen bliver majoritetsejere – understøttet af selskabets bankforbindelser, Nordea og Danske Bank.

Samtidig træder investeringsselskabet Treville & Co. ud af ejerkredsen. Selskabet har været hovedaktionær siden 2021.

Den nye kapital skal bruges til at afvikle en gæld, der i en periode har udfordret virksomhedens manøvrerum.

– Den nye kapital- og ejerstruktur skaber bedre vilkår for både kerneforretningen og væksten på nye markeder, siger John Dueholm, som er bestyrelsesformand i Zebra A/S, i pressemeddelelsen.

– Vi etablerer et stabilt fundament, hvor gælden ikke længere står i vejen for udvikling – så selskabet kan realisere sit fulde potentiale, lyder det videre.

Der er desuden blevet offentliggjort regnskab for 2024 for Flying Tiger Copenhagen fredag.

Her fremgår det, at selskabets omsætning er vokset med omkring fem procent til 5,2 milliarder kroner. Samtidig er indtjeningen efter skat faldet fra cirka 24 millioner kroner til knap 6 millioner kroner.

I 2024 åbnede Flying Tiger Copenhagen butik nummer 1000, kæden slog dørene op til en butik i et shoppingcenter i Sydney i Australien.

En del af kædens butikker er ejet og drevet af Zebra, mens andre er drevet ud fra en franchisemodel. Der er også udvalgte markeder, hvor Zebra ejer butikkerne sammen med en lokal partner.

Franchise er en forretningsform, hvor andre får lov til at drive forretning under et eksisterende varemærke.

Flying Tiger Copenhagen har planer om at fortsætte med at ekspandere. I anden halvdel af 2025 har kæden planer om at åbne butikker i Malaysia, Singapore, Canada og Thailand.

Lennart Lajboschitz åbnede den første Tiger-butik på Gothersgade i København i 1995.

Ti år senere rykkede kæden for første gang til udlandet og åbnede butikker i Storbritannien.

Den svenske kapitalfond EQT købte sig ind i Flying Tiger i 2013, og i 2021 overtog investeringsselskabet Treville & Co. det fulde ejerskab af kæden.

I februar overtog Nordea og Danske Bank så kontrollen over kædens bestyrelse for at nedbringe gælden og styrke selskabets finansiering. Det beskrev flere medier herunder Finans.

Svensk politi efterforsker sabotage mod 30 telemaster, der primært befinder sig på landets østkyst.

Det skriver mediet SVT.

– Vi tager dette alvorligt, og derfor har vi valgt at gribe ind, siger kriminalkommissær Håkan Wessung til mediet.

Gerningsmændene har ikke stjålet noget i forbindelse med sabotagen, men har klippet kabler over og ødelagt sikringer.

Den svenske post- og telestyrelse (PTS) siger, at den har modtaget meldinger om sabotagen fra et geografisk område, som relaterer sig til E22-motorvejen på østkysten.

Sabotagen skal være begyndt i påskeweekenden.

I nogle tilfælde har mobilnettet været sat ud af spil, men det har ifølge PTS ikke ført til større forstyrrelser.

Styrelsen har undervejs i sagen haft et beredskab klar til at håndtere situationen.

– Dette skiller sig ud og er mere end normalt, siger Roger Gustafsson, der er sikkerhedschef hos PTS, om sabotagens omfang.

Politiet arbejder ifølge mediet SVT ud fra en teori om, at det er den samme aktør, som står bag de fleste angreb.

Den teori er man kommet frem til, fordi det i næsten alle tilfælde har en relation til E22-motorvejen, der strækker sig fra Norrköping sydvest for Stockholm til Malmø.

Men det er noget, som efterforskningen skal være med til at kortlægge, lyder det fra politiet.

Hverken politiet eller den svenske anklagemyndigheder ønsker på nuværende tidspunkt at sige noget om et muligt motiv.

– Vi udelukker ikke noget, siger Håkon Wessung.

Derudover holder det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, sig orienteret om udviklingen i sagen.

SVT skriver, at sabotagen mod telemasterne skriver sig ind i en større tendens, hvor antallet af forbrydelser rettet mod kritisk infrastruktur har været stigende.

Det statsejede selskab Teracom, som ejer telemaster i hele Sverige, siger, at man har set en mangedobling i antallet af sager i løbet af det seneste år.

Den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) siger fredag, at alle centre for uddeling af nødhjælp igen er blevet lukket.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En dato for genåbning vil blive meddelt senere.

Borgere i Gaza opfordres til at blive væk for deres egen sikkerheds skyld, lyder det.

Arbejdet i centrene er blevet stoppet som reaktion på flere dødelige skudepisoder tæt på nødhjælpsuddelingen. Også onsdag blev centrene lukket, inden der torsdag blev genåbnet – men altså blot kortvarigt.

Ifølge Reuters blev “dusinvis” af palæstinensere skudt nær uddelingsstedet i Rafah i det sydlige Gaza over tre på hinanden følgende dage.

Det israelske militær sagde søndag og mandag, at dets soldater havde affyret varselsskud. Tirsdag meddelte militæret, at det første havde affyret varselsskud, inden der blev skudt mod palæstinensere, som bevægede sig i retning mod soldaterne.

GHF har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød efter en 11 uger lang israelsk blokade.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gaza, efter at en skrøbelig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation GHF at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

Reuters

En sag om en formodet voldtægt af en kvinde i Køge midt i maj har taget en ny drejning. En fjerde mistænkt er anholdt, oplyser politiet fredag formiddag.

I løbet af fredagen skal en dommer afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden, der blev anholdt torsdag.

Der er tale om en 32-årig mand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i den officielle døgnrapport, men umiddelbart er der ingen oplysninger om, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

I forvejen er to andre mænd varetægtsfængslet i sagen, mens en tredje sigtet er på fri fod.

Det var tidligt på morgenen 13. maj, at kvinden anmeldte, at hun i sin lejlighed på Gymnasievej i den østlige ende af byen var blevet voldtaget af flere mænd.

Politiet rykkede ud og indledte flere undersøgelser. Blandt andet søgte patruljer med hunde efter spor i området. Siden fulgte flere anholdelser.

Den danske eksport af varer og tjenester til USA steg markant i april.

Her blev der eksporteret varer og tjenester til USA for 36,7 milliarder kroner, hvilket er 21 procent mere end måneden før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Faktisk var den samlede danske eksport til USA i april på det næsthøjeste niveau nogensinde kun overgået af december sidste år. Her blev der eksporteret tjenester og varer for knap 42 milliarder kroner.

Set i lyset af, at den amerikanske præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april annoncerede øgede toldsatser for en lang række lande, er udviklingen “særdeles overraskende”.

Det mener Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

– Vi havde på ingen måde ventet, at eksporten til USA ville stige så kraftigt, skriver han i en kommentar.

Men når man ser nærmere på tallene, kan man se, at det primært er eksporten af varer, som ikke krydser den danske grænse, som trækker eksporten til USA op i april.

Omvendt faldt eksporten af både tjenester og varer, som krydser den danske grænse. Eksporterede tjenester kan eksempelvis være søtransport.

Dansk eksport til USA, som ikke krydser den danske grænse, kan eksempelvis komme fra danske virksomheder, som producerer deres varer i USA eller andre lande.

Varer, som er produceret i USA og sælges i USA, bliver ikke ramt af den amerikanske told på ti procent, som gælder de fleste lande i øjeblikket.

Ifølge Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, viser tallene, at den amerikanske told indtil videre ikke har haft den store effekt på dansk eksport.

Men det kan hurtigt ændre sig, mener han.

– Det er klart, at der er stor risiko for, at det bliver noget helt andet i fremtiden, for selv om amerikanerne lige nu mest har trukket i land, så er truslen om meget højere told altså ikke taget af bordet, skriver han i en kommentar.

Donald Trump annoncerede 2. april en liste over varierende toldsatser – såkaldt gensidig told – rettet mod varer fra udlandet.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause i 90 dage, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

I maj sagde han så, at forhandlinger med EU om en handelsaftale var gået i hårdknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Få dage efter meddelte den amerikanske præsident så, at han var gået med til at forlænge en pause gældende for de høje toldsatser mod EU frem til 9. juli, så parterne kunne forhandle om en løsning sammen.