Seneste nyheder

Techmilliardæren Elon Musk har tilsyneladende slettet et opslag på X, hvor han koblede USA’s præsident, Donald Trump, sammen med Jeffrey Epstein.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Musk hævdede torsdag på X, at Trump optræder i hemmelige filer, som har forbindelse til Epstein.

Men lørdag er opslaget væk.

Musk fremlagde torsdag ikke nogen beviser for sin påstand og præciserede heller ikke, hvilke Epstein-dokumenter han hentydede til.

Techmilliardæren, der har været en del af inderkredsen hos Donald Trump, kom med sin påstand midt i en bittert opgør på sociale medier mellem Musk og den amerikanske præsident.

Jeffrey Epstein begik ifølge retsmedicinere selvmord i sin fængselscelle. Han nåede derfor aldrig at komme for retten.

Trump-administrationen har erkendt, at den gennemgår titusindvis af dokumenter, videoer og efterforskningsmateriale, som ifølge nogle af Trumps støtter vil afsløre offentlige personer, der har været medskyldige i Epsteins forbrydelser.

Støtter fra den mere konspiratoriske del af Trumps “Make America Great Again”-bevægelse hævder, at Epsteins forbindelser fik deres roller i hans forbrydelser skjult af embedsmænd og andre.

De retter typisk anklager mod demokrater og Hollywood-stjerner – men ikke mod Trump selv. Der findes ingen officiel kilde, som har bekræftet, at præsidenten optræder i noget af materialet.

Trump kendte Epstein og socialiserede med ham, men Trump har nægtet at have været på den private ø, hvor Epstein ifølge anklagerne handlede med mindreårige piger til sex.

I februar offentliggjorde USA’s justitsminister en række dokumenter, som har forbindelse til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein. Flere af dokumenterne er tidligere blevet lækket.

Blandt de offentliggjorte dokumenter er en liste over sagens bevismaterialer, logbøger fra fly og en kontaktbog, der lader til at have været en del af retssagen mod Ghislaine Maxwell.

Hun var i en årrække kæreste med Epstein og blev i 2021 dømt skyldig i at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med Epstein.

AFP

Den danske filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen er lørdag morgen afgået ved døden. Han døde på det plejehjem, hvor han boede den sidste tid.

Det oplyser hans samlever, Bente Petersen, til Ekstra Bladet.

– Jeg var sammen med ham i går (fredag, red.), hvor han havde det godt, og vi talte om alt mellem himmel og jord, som vi plejer. Så han døde af et pludseligt hjertestop, siger hun til mediet.

Christian Braad Thomsen, der blev 84 år, stod blandt andet bag “Koks i kulissen” fra 1983 og “Den blå munk” fra 1998.

Han debuterede med “Kære Irene” fra 1971. To år forinden blev han uddannet som instruktør på Den Danske Filmskole.

Han har tidligere været gift med billedkunstneren og instruktøren Jytte Rex, som han fik datteren Rosemaria Rex sammen med.

Christian Braad har været producent for en række af Jytte Rex’ film, ligesom han var en del af “Smagsdommerne” på DR.

Tilbage i 1992 modtog han Statens Kunstfonds hædersydelse, som gælder resten af livet.

Ifølge Det Danske Filminstitut etablerede den nu afdøde filminstruktør sig som en skarp kulturkritiker og en lidenskabelig forsvarer af kulturfilm.

Christian Braads interesse for freudianske koncepter kommer til udtryk i mange af hans film, lyder det videre.

Freudiansk er karakteristisk for freudianismen og Sigmund Freud, der blev kendt som psykoanalysens skaber.

I 2015 stod Christian Braad bag dokumentarfilmen “Fassbinder – at elske uden at kræve”. Den havde premiere på Berlinalen samme år.

Filmen var baseret på filmoptagelser, som han lavede sammen med den tyske instruktør Rainer Werner Fassbinder op gennem 1970’erne.

Christian Braad stod også bag flere bøger, herunder “Drømmefilm” og “Musik uden grænser”.

En 16-årig dreng fra Malmö tiltales i Sverige for at have rekrutteret teenagedrenge til bandedrab i Sverige og Danmark.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Drabene skal være blevet bestilt fra drengens hjem i Alicante i Spanien. Han blev i november sidste år anholdt i netop Alicante sammen med sin far og stedmor.

Anholdelsen skete i et samarbejde mellem Europol og svensk, dansk og spansk politi.

I løbet af ugen er han blevet tiltalt for to drabsforsøg, forsøg på afpresning og to tilfælde af groft brud på våbenlovgivning.

Drengen er også tiltalt for forberedelse af et drab, inden han var fyldt 15 år.

Den del omhandler en hændelse i København, hvor en dreng fra Luleå i Sverige fik til opgave at dræbe en eller flere personer fra rockerklubben Comanches. Han blev dog anholdt, inden der blev affyret skud.

Faren og stedmoren er tiltalt for blandt andet brud på narkotikalovgivning, men ikke for voldsforbrydelser.

Drengen nægter sig skyldig.

Ifølge den svenske anklager har drengen rekrutteret og instrueret andre teenagere i Sverige i at dræbe personer i Sverige og Danmark i løbet af foråret og sommeren 2024.

Det skal han have gjort på sociale medier under dæknavne som “Frankling_Saintt” og “The_Recruiterrr”.

– Der er meget digitalt, som er blevet gemt i de apps, der er blevet brugt: Instagram, Snapchat, Telegram, Signal. Det er der, han har kommunikeret, siger anklager Anna Arnell.

Der er angiveligt beviser i form af chatbeskeder og lydfiler, hvor man kan høre ham tale.

Ved det ene drabsforsøg, som drengen er tiltalt for, blev der affyret skud mod en dør i Stockholm, mens en mand blev skudt i benet ved det andet.

TT

Det russiske militærselskab Wagner-gruppen forlader Mali. Men Rusland fastholder en tilstedeværelse i landet gennem Afrikakorpset.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Wagner-gruppen har befundet sig i Mali, siden landets hær sendte franske styrker og FN-soldater ud. Wagner har igennem tre og et halvt år bekæmpet islamistiske oprørere i landet.

Afrikakorpset – som er en paramilitær styrke oprettet med støtte fra det russiske forsvarsministerium – ventes dog på mange måder at indtage en lignende rolle.

Det kan dog være, at fokus ændrer sig. Sådan lyder det fra Ulf Laessing, som er leder af Sahel-programmet hos Konrad Adenauer-stiftelsen.

– Afrikakorpsets overtagelse betyder, at det russiske militære engagement i Mali fortsætter. Men fokus vil måske skifte mere til træning og at levere udstyr og mindre på kampe mod jihadister, siger Laessing.

Afrikakorpset blev oprettet, efter at den nu afdøde Wagner-leder Jevgenij Prigozjin havde stået i spidsen for et oprør mod den russiske militærledelse.

Prigozjin og andre lejesoldater måtte efterfølgende slå sig ned i Belarus. Præcis to måneder efter oprøret mistede han livet i et flystyrt. Det skete 23. august 2023.

Omkring 70-80 procent af Afrikakorpset udgøres af tidligere Wagner-lejesoldater. Det fremgår af adskillige chatbeskeder på tjenesten Telegram, som nyhedsbureauet Reuters har set.

På sociale medier skriver Wagner-gruppen, at den har fuldført sin mission i landet med succes. Alle regionale knudepunkter er under militærjuntaens kontrol, og islamistiske styrker og deres militærledere er blevet tvunget ud, lyder det fra Wagner.

Gruppen meddeler ikke, hvad dens lejesoldater vil foretage sig, når de vender tilbage til Rusland.

Meldingen om, at Wagner trækker sig, kommer, efter at russiske soldater og soldater fra Mali skal have lidt store tab på det seneste. Det er sket under angreb fra en gruppe med tilknytning til al-Qaeda.

Der bor over 22 millioner mennesker i vestafrikanske Mali, som siden 2012 har været præget af vold og uro som følge af jihadistiske grupper.

Militæret tog magten i landet efter kup i 2020 og 2021.

Reuters

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøger Grønland 15. juni.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltager også.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse. Det samme gør den grønlandske regering.

De tre regeringsledere vil “blandt andet have fokus på sikkerheden i Nordatlanten og Arktis”. Men de skal også drøfte økonomisk udvikling, klimaforandringer og energi, lyder det.

– Det har været opløftende at opleve den store internationale opbakning til Grønland og kongeriget i den vanskelige udenrigspolitiske situation de seneste måneder.

– Præsident Macrons kommende besøg i Grønland er endnu et konkret vidnesbyrd om det europæiske sammenhold, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Tidligere på ugen erfarede det grønlandske medie Sermitsiaq, at et besøg fra Macron var på vej.

I maj besøgte den grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, Frankrig og afleverede i den forbindelse en invitation til at komme på besøg i Grønland.

Besøget finder sted, samme dag som stats- og regeringscheferne fra G7 indleder deres årlige topmøde. Det varer fra 15. til 17. juni i Kananaskis i Canada.

G7-samarbejdet omfatter syv af verdens største økonomier: Canada, USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og EU.

Den “vanskelige udenrigspolitiske situation”, som statsministeren taler om, handler om den amerikanske præsident Donald Trumps ageren i forhold til Grønland.

Det er et emne, som har fyldt en del, efter at Trump igen er blevet præsident.

Han har udtalt adskillige gange, at han vil have Grønland for både national og international sikkerhed.

Det er blevet afvist fra både dansk og grønlandsk side.

Frankrig har løbende vist støtte ved blandt andet at udtrykke, at landet var klar til at sende soldater til Grønland, hvis Danmark bad om det for at modstå presset fra USA.

Én ting er, at franskmændene kan have sympati med Danmark og Grønland.

Men Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), ser også Macrons besøg som en fortsættelse af en fransk strategi om at ville indtage en mere ledende rolle i et Europa.

– Det inkluderer, at når små europæiske lande kommer i problemer, skal Frankrig være der.

– Så det passer Macron godt at tage til Grønland og vise, at Frankrig tager ansvar for europæisk sikkerhed, og at Frankrig er en partner, man kan regne med i Europa.

Der kan ifølge seniorforskeren være mange overvejelser bag, hvornår et sådant besøg vil være til gavn.

– Jeg tror, at en forklaring på “hvorfor nu?” kan være, at man fra dansk side åbenbart gerne ser en så markant tilkendegivelse om støtte fra fransk side nu.

Hvordan blev to 16-årige unge på Skive Festival forgiftet med stoffet fentanyl, så de torsdag endte i kunstig koma på hospitalet?

Det spørgsmål står fortsat ubesvaret lørdag formiddag.

– Indtil videre er vi ikke kommet ret meget længere i vores efterforskning, siger vicepolitiinspektør Henrik Glintborg, der leder lokalpolitiet i Skive.

Det er fortsat tesen, at fentanylen er blevet puttet i noget, som de to unge har drukket.

– Ud fra deres forklaringer er det overvejende sandsynligt, at det var noget, som var blandet i noget drikkelse, siger vicepolitiinspektøren.

Han fortæller, at de fortsat efterforsker sagen og forsøger at opklare, hvem der kan have puttet fentanyl i det, som de unge har drukket.

Politiet har fået enkelte henvendelser fra andre, som har observeret noget, men vicepolitiinspektøren hører gerne, hvis flere har oplysninger til sagen.

De to 16-årige – en pige fra Nordjylland og en sjællandsk dreng – blev med ambulance torsdag aften kørt på sygehuset. Her blev de lagt i kunstig koma.

Fredag blev de udskrevet igen.

De unge havde indtaget fentanyl, som er et kraftigt syntetisk opioid, som minder om det smertestillende middel morfin, men er mange gange stærkere.

Politiet har ikke fået oplysninger om, at andre skulle have fået overdosis af fentanyl på festivalen.

Det vil koste statskassen “langt mindre” at hæve prisen på en pakke cigaretter til 100 kroner end hidtil antaget.

Sådan lyder vurderingen i en rapport fra Kraka Economics, der anfægter tidligere beregninger fra Skatteministeriet.

Via en alternativ beregningsmodel kommer Kraka Economics frem til et årligt tab på 650 millioner kroner.

Omvendt har ministeriet regnet sig frem til, at det vil koste statskassen fem milliarder kroner på grund af øget grænsehandel og mindre salg i Danmark.

Ifølge Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics, giver ministeriets metode et skævt billede af de økonomiske konsekvenser.

– Vi har især hæftet os ved, at Skatteministeriets metode efter vores bedste overbevisning overvurderer, hvor mange der vil tage ned over grænsen efter billigere cigaretter, siger han i en pressemeddelelse.

Det mest centrale er ifølge cheføkonomen, at Kraka bruger elasticitet i beregningen af effekten ved grænsehandel.

Det står i modsætning til ministeriets lineære model, som antager den samme mængde ekstra grænsehandel for hver ekstra krone i afgift, lyder det.

Det er samtidig utroværdigt, når Skatteministeriet fortæller, at salget af cigaretter i Danmark vil stoppe helt, hvis en pakke cigaretter koster 115 kroner, siger Mikael Bjørk Andersen til DR.

Rapporten er udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Ifølge Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, har den politiske debat om prisstigninger i årevis været bremset af beregninger, “som må betegnes som mangelfulde”.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) understreger imidlertid, at der ikke umiddelbart bliver rørt ved ministeriets beregninger.

– Skatteministeriet har regnet på det og argumenteret for, hvordan man har regnet, siger han til DR.

To højtstående konsulenter i Boston Consulting Group er blevet fyret for deres arbejde med den kritiserede nødhjælpsgruppe Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Det skriver Washington Post.

Avisen er kommet i besiddelse af en e-mail fra det store konsulentfirmas administrerende direktør, Christoph Schweizer.

Direktøren erkender “procesfejl” i at have hjulpet med at oprette og drive israelskstøttede GHF.

– Jeg beklager dybt, at vi i denne situation var utilstrækkelige, står der i e-mailen.

Palæstinensere er flere gange blevet skudt og dræbt under kaotiske omstændigheder nær GHF’s nødhjælpsuddeling.

Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt ikke at være tilstrækkelig forberedt.

Den har flere gange lukket ned for uddelingen efter at være begyndt forrige uge.

Washington Post skriver, at Boston Consulting Group bekræfter fyringen af to konsulenter for at have udført “uautoriseret arbejde”, der har forbindelse til GHF.

De to ansatte arbejdede med forsvars- og sikkerhedsområdet hos konsulentvirksomheden.

I e-mailen skriver direktør Christoph Schweizer, at medarbejderne ikke havde oplyst fyldestgørende om deres arbejde. De havde angiveligt fået Boston Consulting Group til at tro, at deres arbejde med GHF havde bred støtte fra flere lande og ngo’er.

Washington Post bringer ikke udtalelser fra de fyrede medarbejdere.

Både den amerikanske og israelske regering har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at de ikke finansierer GHF. Men begge opfordrer internationale nødhjælpsgrupper til at arbejde sammen med gruppen.

USA og Israel siger, at den nødhjælp, som FN-netværket har uddelt, er faldet i den militante palæstinensiske gruppe Hamas’ hænder. Det er noget, som Hamas afviser.

Internationale organisationer advarer om risiko for hungersnød blandt størstedelen af Gazas omkring 2,3 millioner indbyggere efter en 11 uger lang israelsk blokade, som blev ophævet 19. maj.

Debatten om ulve i Danmark vækker stærke følelser, hvad end man er for eller imod.

Det fik folketingsmedlem Anders Kronborg (S) at mærke, da han i april modtog en dødstrussel, efter at han havde blandet sig i debatten.

Beskeden til ham via beskedtjenesten Messenger lød: “Skyder du et fredet dyr, skyder jeg dig”.

Manden bag fik en straksdom på 50 dages fængsel, men Anders Kronborg måtte søge psykologhjælp og trække stikket i en periode.

Han siger i et interview med JydskeVestkysten, at han aldrig har oplevet en så polariseret debat som den om ulve.

– Når man forsøger at være kritisk og nuanceret, bliver man mødt af troldehære. Og når nogen skriver, at de vil skyde dig, så… ja, så er det nået et sted hen, hvor det ikke skal, siger han til avisen.

Debatten om ulve ramte endnu en gang mediernes overskrifter, da der i januar blev set en flok ulve i et villakvarter i Oksbøl nær Varde.

Flere beboere berettede i lokale medier om, at det havde skabt utryghed.

Anders Kronborg luftede efterfølgende tanken om at sende ulve fra Jylland til Fyn og Sjælland.

Det skabte voldsom debat og meget voldsommere, end Kronborg havde forberedt sig på, siger han til JydskeVestkysten.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) lancerede for nylig en ulvehandlingsplan, der udvider definitionen af begrebet problemulv.

Fremover vil ulve, der færdes i byområder, og ulve, der angriber husdyr bag et såkaldt ulvesikret hegn, blive betragtet som problemulve.

Det betyder, at der kan gives tilladelse til, at disse ulve skydes.

Anders Kronborg siger til JydskeVestkysten, at den ophedede debat bør give anledning til en række tiltag.

Sociale medier bør reguleres politisk, mens tempoet i samfundet, hos politikere og hos medierne skal sænkes.

Samtidig bør den etablerede presse styrkes, fordi den er “et værn – særligt i disse brydningstider”, siger Kronborg til JydskeVeskysten.

I slutningen af maj meddelte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at to dødfundne hunde formodes dræbt af ulve.

Styrelsen vurderer, at det er første gang herhjemme, at hunde er blevet dræbt af ulve, siden ulven genindvandrede til landet i 2012.

Der har natten til lørdag været meldinger om et omfattende russisk luftangreb rettet mod Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Byens borgmester, Ihor Terekhov, skriver på beskedtjenesten Telegram, at tre personer har mistet livet i angrebet, mens 17 personer er blevet såret.

– Kharkiv er udsat for det største angreb siden begyndelsen af krigen, skriver han.

Ifølge borgmesteren er der både blevet brugt missiler, droner og bomber i angrebet.

– Indtil videre er der i løbet af halvanden time blevet hørt mindst 40 eksplosioner i byen, skriver han lidt før klokken 05.00 lokal tid.

Han tilføjer, at der stadig er lyde fra droner i luften.

– Truslen er her fortsat, skriver han.

Blandt de sårede er en kvinde, som blev reddet ud af ruinerne af en etageejendom, lyder det videre.

Regionens guvernør, Oleh Synjehubov, siger, at der er to børn blandt de sårede.

I Kherson i det sydlige Ukraine har to personer – et par – mistet livet, oplyser guvernør Oleksandr Prokudin.

Ruslands angreb i Ukraine er taget til i de seneste uger, mens det ikke er lykkedes forhandlere at nå en aftale om en våbenhvile og en ende på krigen.

Sidste uge lykkedes det på opsigtsvækkende vis Ukraine at angribe flybaser i Rusland og ramme flere fly. Ifølge Ukraine blev flere avancerede bombefly og overvågningsfly ødelagt.

Rusland har afvist, at det skulle være tilfældet, og har sagt, at flyene blot blev beskadiget og kan repareres.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, lovede hævn, og siden har der været store angreb i Ukraine.

Torsdag blev mindst 18 personer – herunder fire børn – såret i et angreb i Kharkiv, hvor en etageejendom gik op i flammer.

Ukraine og flere vestlige lande har presset på for at få Rusland til at gå med til en øjeblikkelig våbenhvile, der skal vare i 30 dage.

Det forslag har Rusland gentagne gange afvist.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine og havde før Ruslands invasion i 2022 en befolkning på knap halvanden million.

AFP

Kilmar Abrego Garcia, som ved en fejl blev deporteret fra USA til El Salvador, er kommet tilbage til USA.

Det oplyser den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, fredag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved sin ankomst blev Garcia anholdt, sigtet for at have smuglet migranter ind i USA, siger justitsministeren.

Kilmar Abrego Garcia, som har salvadoransk statsborgerskab, boede i delstaten Maryland indtil deportationen i marts.

Her blev han sendt til et berygtet fængsel i El Salvador.

Siden har USA’s højesteret beordret den amerikanske regering til at få ham tilbage.

Pam Bondi fastholder dog fredag, at hans tilbagekomst skyldes sigtelser mod ham i USA.

Den amerikanske regering har sendt en arrestordre til El Salvador og bedt om at få Kilmar Abrego Garcia udleveret, siger hun.

Hun takker landets præsident, Nayib Bukele, for samarbejdet.

– Vi takker præsident Bukele for at gå med til at sende ham tilbage til vores land, hvor han står over for alvorlige anklager, siger Pam Bondi.

Også fra Abigail Jackson, vicetalsperson for Det Hvide Hus, lyder det, at Garcias tilbagevenden intet har at gøre med hans oprindelige deportation.

– Der var ikke nogen fejl. Han kommer tilbage, fordi en ny efterforskning har afsløret så forfærdelige forbrydelser – begået i USA – at kun det amerikanske retssystem kan stille ham til ansvar, skriver hun på X.

29-årige Kilmar Abrego Garcia var en del af en gruppe på over 200 personer, der blev sendt til El Salvador som led i USA’s præsident Donald Trumps indsats over for migranter.

Ifølge Trump var personerne medlem af en kriminel bande.

Advokater fra USA’s justitsministerium indrømmede dog efterfølgende, at Garcia blev deporteret ved en fejl.

Han er gift med en amerikansk statsborger og havde opholdt sig lovligt i USA siden 2019.

Fredag lyder det fra justitsminister Pam Bondi, at han har spillet en afgørende rolle i en smuglerring. Her skal han have smuglet kvinder og børn såvel som medlemmer af den salvadoranske bande MS-13.

Desuden har han ved flere lejligheder transporteret våben og narkotika, siger Pam Bondi.

Efter en eventuel fængselsstraf i USA vil han blive sendt tilbage til El Salvador, tilføjer hun.

AFP

Rigmanden Elon Musk siger natten til lørdag dansk tid, at der er brug for et nyt parti i USA.

– Folket har talt. Der er brug for et nyt politisk parti i USA til at repræsentere de 80 procent i midten. Og præcis 80 procent er enige i det. Det er skæbnen, skriver Elon Musk på X.

Han henviser i sit opslag til en meningsmåling på samme platform, som han oprettede den 5. juni. Her spurgte han sine følgere, om der bør oprettes et nyt parti.

– Er det tid til at danne et nyt politisk parti i USA, som faktisk repræsenterer de 80 procent i midten, skrev han.

Omkring 5,5 millioner brugere har svaret på meningsmålingen, hvoraf 80,4 procent har trykket på ja.

Tankerne om et nyt parti har Elon Musk luftet, efter at han og USA’s præsident, Donald Trump, er røget i totterne på hinanden.

Musk støttede Trumps kandidatur og fik efter præsidentens indsættelse en indflydelsesrig post i Trump-administrationen.

Elon Musk forlod posten ved udgangen af maj og har siden kritiseret Trumps politik.

Rigmanden skriver ikke, at han selv har tænkt sig at danne et nyt parti i USA, som i dag er domineret af to store partier, Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti.

Få minutter efter sit oprindelige opslag natten til lørdag om et nyt parti har Elon Musk skrevet et nyt opslag, hvor han tilsyneladende kommer med en idé til navnet.

– Det Amerikanske Parti (The America Party, red.), skriver Musk.

Elon Musk står blandt andet bag bilfirmaet Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX, mens han også ejer platformen X.

Hans parløb med Donald Trump begyndte op til præsidentvalget i 2024, hvor Musk donerede mange penge til Trumps valgkampagne. Begge talte under valgkampen om behovet for at skære i offentlige udgifter og sætte ind over for ulovlig migration.

Efterfølgende blev Elon Musk sat i spidsen for det nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som skulle finde steder, hvor der kunne fjernes bureaukrati.

De to har dog siden vist sig at være uenige om, hvilken økonomisk politik der bør føres i USA. Musk har blandt andet kritiseret Trumps toldpolitik og skattepolitik.

USA’s højesteret har fredag givet Departement for Regeringseffektivitet (Doge) adgang til følsomme personoplysninger fra Social Security Administration (SSA), mens en retssag verserer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

SSA forvalter en række velfærds- og forsikringsprogrammer i USA og har derfor adgang til persondata om næsten alle amerikanske statsborgere.

Beslutningen fra den amerikanske højesteret sker, efter at en distriktsdommer i delstaten Maryland i marts blokerede for Doges adgang til personoplysninger i for eksempel lægejournaler og økonomiske optegnelser.

Det er den afgørelse, som højesteretten fredag har sat i bero, mens retssagen fortsætter på føderalt niveau.

Højesteretten har et konservativt flertal på 6-3. Domstolens tre liberale dommere var uenige i beslutningen. Retten er ikke kommet med en begrundelse for at give Doge adgang til de følsomme personoplysninger.

Den liberale højesteretsdommer Ketanji Brown Jackson har efter afgørelsen kritiseret beslutningen, som hun mener giver Doge uhindret dataadgang på trods af, at administrationen “ikke har vist noget behov eller nogen interesse i at overholde de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger for privatlivets fred”.

Da Donald Trump i januar igen blev taget i ed som USA’s præsident, blev Elon Musk – verdens rigeste mand – tilknyttet administrationen som leder af Doge.

Doge har i de seneste måneder gennemført store føderale besparelser i USA.

Reuters foretog i maj en gennemgang af regeringens agenturer, som viste, at Trump med Doge indtil videre har formået at skære 12 procent fra den samlede føderale arbejdsstyrke. Det svarer til 260.000 stillinger ud af 2,3 millioner.

Elon Musk takkede 30. maj af som leder for Doge. Siden er techmilliardæren begyndte at kritisere Trump, der ikke har vendt den anden kind til.

USA’s præsident, Donald Trump, kan igen udelukke nyhedsbureauet Associated Press (AP) fra Det Hvide Hus.

Det har en amerikansk appeldomstol afgjort, skriver Reuters.

Helt konkret har appeldomstolen midlertidigt blokeret en ordre fra den amerikanske dommer Trevor McFadden fra april, som beordrede Det Hvide Hus til at ophæve adgangsbegrænsninger, som det havde pålagt AP.

Der er tale om adgang til Det Ovale Værelse, Air Force One og begivenheder afholdt i Det Hvide Hus.

AP’s adgang blev begrænset, fordi nyhedsbureauet henviser til en bugt mellem USA og Mexico som Den Mexicanske Golf.

Donald Trump underskrev i januar et dekret, der pålagde indenrigsministeriet at ændre navnet på den havbugt, der længe var kendt som Den Mexicanske Golf, til Den Amerikanske Golf.

AP har anlagt et søgsmål mod tre embedsmænd i Trump-administrationen. Nyhedsbureauet mener, at det er i strid med den amerikanske forfatning og ytringsfriheden at diktere det sprog, som bruges i medierne.

McFadden, som blev udpeget af Trump under hans første præsidentperiode, krævede i april, at adgangen til Det Hvide Hus for AP skulle være åben, mens AP’s retssag skrider frem.

– Retten fastslår simpelthen, at hvis regeringen åbner sine døre for nogle journalister – det være sig til Det Ovale Værelse, East Room eller andre steder – kan den ikke lukke disse døre for andre journalister på grund af deres synspunkter, lød det i afgørelsen.

Det er den ordre, der nu er blevet sat på pause af appeldomstolen i Washington D.C.

Der fremgår ikke umiddelbart en begrundelse for, at ordren er blevet sat på pause.

Begrænsningen af AP’s adgang er blevet kritiseret af flere pressefrihedsgrupper og en sammenslutning af korrespondenter i Det Hvide Hus.

Ved en høring 27. marts sagde AP’s cheffotograf i Washington D.C., Evan Vucci, at begrænsningen har svækket AP’s dækning af Trump.

– Vi er stort set sat ud af spillet, når det gælder store historier, sagde han.

Novo Nordisks 1.650.000 kvadratmeter store område i Hillerød er indtil videre åbent for offentligheden.

Men den danske medicinalvirksomhed vil lukke området af med et kilometer langt sikkerhedshegn omkring virksomhedens fabrikker.

Det skriver Novo Nordisk i en kommentar til Sjællandske Nyheder.

– Vi kan bekræfte, at vi planlægger at opsætte et hegn rundt om vores produktionsfaciliteter i Hillerød. Det skyldes blandt andet, at der fra EU er stigende krav til den fysiske sikkerhed i forbindelse med medicinproduktion, skriver Novo til mediet.

Ifølge et notat, som Novo Nordisk har sendt til Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget i Hillerød Kommune, vil stålhegnet have en højde af 2,4 meter.

Novo Nordisk argumenterer for nødvendigheden af hegnet med, at virksomheden er “forpligtet til at imødegå og sikre mod trusler, både indenlandske og udenlandske, rettet mod kritisk infrastruktur, ansatte og produkter”.

Derudover henviser den danske medicinalvirksomhed til udfordringer med tyveri af medicinprodukter, og at der globalt er et stigende antal sager om handel med Novo Nordisks “højrisikoprodukter på det sorte marked”.

Ved alle veje ind til området vil Novo etablere porte og bomanlæg, som medarbejdere kan passere.

I svaret til Sjællandske Nyheder understreger Novo, at det værdsætter naboskabet med byens borgere, hvor der vil være mulighed for, at man kan besøge naturområdet ved Favreholm sø fra nord.

Det betyder helt konkret, at det vil være muligt for udefrakommende at komme igennem den østlige del af området.

Her vil Novo etablere rotationslåger, som skal fungere som adgangskontrol for gående og cyklister.

Novos område i Hillerød omfatter blandt andet produktions- og påfyldningsfaciliteter og beskæftiger 4000 ansatte.

Derudover er virksomheden i gang med at bygge et stort laboratoriekompleks, der efter planen skal stå klar i 2027, i samme område.

Laboratorierne skal bruges til at kontrollere kvaliteten af de lægemidler, som Novo Nordisk producerer.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk mener ikke, at der er en sammenhæng mellem øjensygdommen Naion og brug af semaglutid.

Det oplyser virksomheden i et skriftligt svar til DR.

– Baseret på alle tilgængelige datakilder har Novo Nordisk konkluderet, at dataene ikke viser en rimelig sandsynlighed for en årsagssammenhæng mellem behandling med semaglutid og udvikling af Naion, lyder det i svaret til DR.

Den europæiske bivirkningskomité Prac har ellers vurderet, at øjensygdommen er en meget sjælden bivirkning ved semaglutid.

Det skrev Lægemiddelstyrelsen tidligere fredag i en pressemeddelelse. Her fremgik det, at vurderingen var på baggrund af, at Prac havde gennemgået alle tilgængelige data om Naion i forbindelse med semaglutid.

Både diabetesmidlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy er baseret på semaglutid. Også diabetesmiddel Rybelsus indeholder semaglutid. Alle midler bliver produceret af Novo Nordisk.

Naion er en sjælden øjensygdom, som rammer øjets synsnerve, så man pludselig mister synet helt eller delvist på et eller sjældnere begge øjne.

At det er en “meget sjælden” bivirkning betyder, at bivirkningen forventes at ramme færre end en ud af 10.000 patienter.

Ifølge Prac bør risikoen fremgå af indlægssedlen i afsnittet om bivirkninger.

Ved symptomer på øjensygdommen bør behandling med semaglutid stoppes, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Nu skal lægemiddelkomitéen CHMP forholde sig til vurderingen fra Prac.

Hvis CHMP også anbefaler en opdatering af indlægssedlen, skal det indstilles som en anbefaling til EU-Kommissionen, som træffer den endelige beslutning. Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Både Prac og CHMP hører under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Bekymringen om den mulige bivirkning ved semaglutid blev blandt andet rejst i to danske studier fra Syddansk Universitet.

Studierne fik Lægemiddelstyrelsen til at bede Prac om at se på de mulige bivirkninger.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og svær overvægt nogle af de kendte risikofaktorer for Naion. Særligt i kombination med type 2-diabetes.

Derfor kan det være svært at afgøre, om tilfælde af Naion skyldes medicinen eller helbredsmæssige årsager.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den til og med maj 2025 har modtaget 28 indberetninger om Naion fra danske patienter, som har været i behandling med semaglutid.

Heraf har 15 patienter fået Wegovy, 13 har fået Ozempic. En af patienterne har både fået Ozempic og Rybelsus.

De første indberetninger om øjensygdommen fra danske patienter i behandling med semaglutid kom i sommeren 2024, lyder det.

Repræsentanter fra USA og Kina vil mandag mødes i London for at diskutere en handelsaftale.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Fra amerikansk side vil finansminister Scott Bessent, handelsminister Howard Lutnick og handelsrepræsentant Jamieson Greer deltage i mødet i Storbritanniens hovedstad, lyder det fra Trump.

– Dette møde burde gå rigtig godt, skriver den amerikanske præsident på Truth Social.

Torsdag talte Trump i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping. Samtalen handlede næsten udelukkende om handel og var ifølge Trump “meget god”.

Efter telefonsamtalen varslede Trump, at et snarligt møde var på vej mellem repræsentanter fra USA og Kina. Og nu er tid og sted fastlagt ifølge præsidenten.

Verdens to største økonomier har de seneste måneder udkæmpet en omfattende toldkrig, der har rystet finansmarkederne og fået frygten for inflation og recession til at stige i USA.

I maj blev USA og Kina enige om en nedtrapning i den handelskrig, der havde ført til tårnhøje toldsatser.

Under toldaftalen blev USA’s told på kinesiske varer sænket fra 145 procent til 30 procent. Kina sænkede told på amerikanske varer fra 125 til 10 procent.

Aftalen gælder i 90 dage.

Men i sidste uge hævdede Trump, at Kina havde brudt aftalen. Han uddybede ikke umiddelbart beskyldningen.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen er, at folk til gengæld køber billigere, hjemlige produkter og på den måde styrker landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Fem tidligere ledere af den højreekstreme gruppe Proud Boys kræver 100 millioner dollar i erstatning af den amerikanske regering.

Det fremgår af et føderalt søgsmål, som er blevet indgivet fredag, skriver The Washington Post.

Fire af de fem blev fundet skyldige i at forsøge at holde præsident Donald Trump ved magten den 6. januar 2021, da Kongressen i USA’s hovedstad blev stormet.

De fem Proud Boys-folk mener, at deres forfatningsmæssige rettigheder blev krænket, skriver avisen.

Søgsmålet hævder, at føderale myndigheder overtrådte forfatningen i et forsøg på “at straffe og undertrykke politiske allierede af præsident Donald Trump med alle tænkelige midler – lovlige eller ulovlige”, skriver The Washington Post.

En af de fem bag søgsmålet er ifølge avisen Enrique Tarrio, som blev idømt 22 års fængsel for sin ledende rolle i stormløbet på Kongressen. Det var den hårdeste straf, der blev givet i de sager, der omhandler episoden.

Kongressen blev stormet af tilhængere af den dengang afgående præsident, Donald Trump, da hans modstander, Joe Bidens, sejr ved præsidentvalget skulle endeligt godkendes.

Dramaet udspillede sig 6. januar 2021, hvor blandt andet medlemmer af Proud Boys tiltvang sig adgang til Kongressen. Flere politibetjente blev såret, og i alt fem mennesker mistede livet – heriblandt en betjent.

USA’s præsident, Donald Trump, valgte som noget af det første i sin anden præsidentperiode at benåde stort set alle involveret i stormløbet på Kongressen.

De omkring 1500 personer var enten mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for at forsøge at omstøde præsidentvalget i 2020.

Ifølge Washington Post kan fredagens søgsmål tvinge Trump-administrationen til enten at forsvare retsforfølgelsen eller betale erstatning til Proud Boys – en højreekstrem gruppe med en voldelig fortid.

En sådan beslutning kan tolkes som blåstempling af politisk vold, skriver avisen.

Sundhedsstyrelsen følger situationen på Skive Festival, hvor to unge fik en overdosis, tæt.

Det skriver styrelsen til Ritzau.

– Vi har gennem dagen løbende været i kontakt med hospitalet, giftlinjen, retskemisk institut og politiet, skriver styrelsen.

To unge deltagere på festivalen måtte torsdag lægges i kunstig koma efter at have indtaget stoffet fentanyl.

Muligvis fik de uforvarende stoffet i en drik, oplyste politiet tidligere fredag.

De to, en pige fra Nordjylland og en sjællandsk dreng, som begge er 16 år, blev med ambulance torsdag aften kørt på sygehuset.

Fredag er de unge taget ud af kunstig koma og er ikke i livsfare, har TV Midtvest oplyst på baggrund af oplysninger fra lokalpolitiet.

Fentanyl er et kraftigt syntetisk opioid, som minder om det smertestillende middel morfin, men er mange gange stærkere.

– Det bekymrer os meget, at helt unge mennesker skal indlægges – og endda på intensivafdeling, lyder det fra sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Maja Bæksgaard Jensen i en skriftlig kommentar.

Hun tilføjer, at styrelsen ikke har yderligere kommentarer om den aktuelle sag.

– Vi kan dog oplyse, at der er taget prøver fra til retskemisk analyse. Vi ved endnu ikke, i hvilken form stofferne er kommet i, men vi følger området tæt og vil melde ud, hvis der er nye oplysninger, tilføjer hun.

Sagen har fået politiet til fredag eftermiddag at udsende en generel advarsel om, at fentanyl er i omløb ved Skive Festival.

Sundhedsstyrelsen skriver videre fredag, at “ingen unge skal tage stoffer, og opioider, ved vi, er noget af det farligste man kan komme i nærheden af”.

Det er endnu uklart, hvordan de to 16-årige blev forgiftet, men den indledende efterforskning peger på, at det kan være puttet i noget, de har drukket, har det lydt fra politiet.

Men fentanyl kan også optræde i puff bars eller i andre narkotiske stoffer.

– Vi har tidligere advaret mod stærke syntetiske stoffer i piller og puff bars. Med hændelsen her gør vi igen opmærksom på faren. I næste uge kommer vi med en massiv videns- og kampagneindsats over for opioider, siger Maja Bæksgaard Jensen.

Styrelsen henviser til dens advarsler om farlige stoffer på sin hjemmeside fra 28. maj.

Mindst 38 palæstinensere er fredag blevet dræbt i Gazastriben, oplyser civilforsvaret i området.

De blev dræbt i forskellige angreb på tværs af det palæstinensiske selvstyreområde. 11 meldes dræbt i et enkelt angreb i Jabalia i den nordlige del af Gazastriben, oplyser civilforsvaret.

Det israelske militær havde tidligere fredag udstedt en evakueringsordre til beboere i dele af Gaza By forud for et angreb.

Samme dag har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagt, at fire israelske soldater er blevet dræbt i Gazastriben.

Ifølge det israelske militær blev de fire soldater dræbt i den sydlige del af Gazastriben. Israelske medier rapporterer, at de befandt sig i et hus i byen Khan Younis, da det eksploderede.

Israel har for nylig intensiveret sin offensiv i Gazastriben for at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse.

Israels offensiv i Gazastriben blev igangsat efter Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, og der blev taget omkring 250 gidsler.

Fredag lyder det fra Israels militær, at det mangler over 10.000 soldater, herunder omkring 6000 til kampenheder.

Ifølge sundhedsministeriet i det Hamas-styrede Gaza er over 54.000 mennesker blevet dræbt i Gazastriben siden oktober 2023.

Det samlede antal dræbte israelske soldater er fredag nået op på 429, siden krigen begyndte.

Israel og Hamas har forgæves forsøgt at blive enige om en længerevarende våbenhvile.

De seneste uger er det internationale pres vokset for at få stoppet krigen.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød efter en 11 uger lang israelsk blokade.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gazastriben, efter at en skrøbelig og kortvarig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

GHF har været under kraftig kritik fra humanitære organisationer. Flere er døde under skudepisoder nær nødhjælpsuddelingerne.

AFP