Seneste nyheder

Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansk statsborger, der har været tilbageholdt af israelske myndigheder, er løsladt og udrejst af Israel.

Det skriver ministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

– Udenrigsministeriet har ydet konsulær bistand i sagen. Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere, lyder det.

Meldingen kommer, dagen efter at Israels udenrigsministerium oplyste, at 171 aktivister var blevet deporteret – herunder mindst én dansker.

Aktivisterne var ifølge opslaget på X en del af en nødhjælpsflotille med kurs mod Gaza, som Israel stoppede i sidste uge.

Gruppen er blevet deporteret til henholdsvis Grækenland og Slovakiet.

Talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer bekræftede tirsdag over for Ritzau, at en dansk kvinde har været tilbageholdt i Israel efter at have været om bord på et skib i flotillen.

Han fortalte, at forventningen har været, at hun skulle deporteres.

– Det glæder mig meget, at det formentlig er hende, der er på vej hjem. For det har været hårdt at være fængslet dernede, sagde han samme dag, som meldingen fra det israelske udenrigsministerium kom.

Aktivisterne, som er blevet deporteret, kommer fra en lang række lande.

Der er foruden Danmark tale om Grækenland, Italien, Frankrig, Irland, Sverige, Polen, Tyskland, Bulgarien, Litauen, Østrig, Luxembourg, Finland, Slovakiet, Schweiz, Norge, Storbritannien, Serbien og USA.

Blandt dem er den svenske aktivist Greta Thunberg, der kan ses på flere billeder, som Israels udenrigsministerium har offentliggjort på X.

Flotillen blev arrangeret af initiativet Global Sumud Flotille.

Tirsdag oplyser Jordans udenrigsministerium ifølge det jordanske nyhedsbureau Petra, at yderligere 131 personer fra Flotillen er ankommet til Jordan – alle statsborgere fra lande uden for EU – herunder Storbritannien, Japan og Tunesien.

En anden flotille, som den danske folketingspolitiker Victoria Velasquez (EL) er en del af, er stadig på vej til Gaza med nødhjælp.

Med en vel overstået kapitalrejsning på 60 milliarder kroner kan de trække vejret lidt lettere på ledelsesgangen i Ørsted i dag.

Men selv om pengetanken er blevet fyldt op igen, betyder det ikke, at virksomheden er ude af krisen.

Derfor må de omkring 8000 ansatte i energikoncernen også forberede sig på, at de skal være færre fremover.

Det siger koncernchef Rasmus Errboe på en telekonference med danske journalister tirsdag morgen.

– Som en konsekvens af den virkelighed, vi befinder os i, og af vores opdaterede strategi er det nødvendigt, at vi tilpasser vores organisation.

– Det er en kommunikation, som vi forventer at komme ud med i løbet af fjerde kvartal i år, men det er en dialog, jeg gerne vil have med mine medarbejdere først, lød det fra Rasmus Errboe.

Han afviser dermed at sætte tal på omfanget af de fyringer, der venter.

Berlingske fortalte fredag på baggrund af unavngivne kilder, at omkring hver femte Ørsted-stilling nedlægges fremover – svarende til omkring 1600 arbejdspladser.

Når der ikke bliver brug for lige så mange medarbejdere fremover, hænger det sammen med, at Ørsted i forbindelse med tilpasningen af forretningen har droppet en række projekter, der skulle være påbegyndt de kommende år.

Selv om man har rigeligt travlt med at opføre en række havvindparker lige nu, så svinder det ud i antallet af nye projekter fra 2028 og frem.

Rasmus Errboes forgænger som administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper, varslede allerede for halvandet år siden, at omkostningerne skulle skæres betragteligt.

Ørsted vil fremover satse på at opføre havvind i Europa, og forretningsmodellen vil være den samme som nu, hvor man frasælger dele af de opførte havvindparker for at skaffe kapital til de næste projekter.

231 havørneunger er i år kommet på vingerne, og det er ifølge landets ornitologer ny rekord for en ynglesæson.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Bag årets 231 unger står 181 ynglepar.

Det er DOF’s frivillige redekoordinatorer, der gennem initiativet Projekt Ørn holder øje med alle de lokationer, hvor etablerede havørnepar bor.

Projekt Ørn overvåger udviklingen og gør hvert år status over ørnebestanden.

Særligt Fyn og den sydøstlige del af Danmark er havørnene glade for. På Fyn finder man ifølge DOF 37 ynglepar.

Omvendt er de regionale ynglebestande i Nordjylland, Nordvestjylland, Sydvestjylland og på Bornholm beskedne.

Havørnen er Nordeuropas største ørn. Den forsvandt fra Danmark for omkring 100 år siden på grund af jagt og udlagte gifte.

Efterfølgende gjorde man forskellige forsøg på genindvandring. Men det slog fejl på grund af blandt andet menneskelige forstyrrelser og miljøgifte.

Men i midten af 1990’erne lykkedes det.

I sommeren 1996 så to havørneunger af dansk avl dagens lys, skriver DOF på sin hjemmeside. Det var to havørnepar i Sønderjylland, der hver fik en unge på vingerne.

I 1997 blev det til tre par og to unger og i 1998 hele fire par med fem unger.

I perioden fra 2004 til 2021 voksede antallet af par fra 13 til 151.

I 2023 og 2024 gik den danske bestand af havørne dog i stå på 149 registrerede ynglepar, blandt andet på grund af en epidemi med fugleinfluenza.

Men fordi havørne kan leve i mange år, kan arten godt tåle, at nogle ynglesæsoner går dårligere end andre. Det forklarer Kim Skelmose, der er leder af DOF’s Projekt Ørn, i pressemeddelelsen.

– Bestanden af havørne i Danmark er i løbet af tre årtier blevet så stor, at der flere steder er opstået en vis konkurrence om de bedste ynglepladser. Det kan føre til uro og ringere ynglesucces enkelte steder.

– Men i år har havørnen haft medvind, siger Kim Skelmose.

I Projekt Ørn vurderer man, at en stabil dansk bestand på 200-250 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier.

Søgningen efter overlevende er tirsdag blevet afsluttet, efter at en kostskole i sidste uge kollapsede i Indonesien.

Dødstallet er samtidig blevet opjusteret til 67 personer.

Det oplyser Yudhi Bramantyo, der er operationsdirektør i den nationale eftersøgnings- og redningstjeneste, på et pressemøde.

– Det samlede antal evakuerede er 171, hvoraf 67 er døde og 104 personer overlevede, siger Yudhi Bramantyo.

Bygningen, der lå i byen Sidoarjo, husede en islamisk kostskole.

Kostskolens 170 elever deltog mandag i sidste uge i en fælles eftermiddagsbøn, da dele af bygningen, der var flere etager høj, pludseligt begyndte at styrte sammen.

Mere end 300 redningsarbejdere har hjulpet til med at finde overlevende under murbrokkerne.

Redningsarbejdet blev i begyndelsen besværliggjort, da redderne bevægede sig rundt på ustabile betonplader og tunge bygningsdele.

Gennem smalle sprækker lykkedes det at få ilt, vand og mad ind til nogle af de overlevende, der sad fastklemt og ikke kunne bevæge sig.

Tirsdag oplyser Yudhi Bramantyo, at redningsarbejderne har fået fjernet alle murbrokker, og det er ikke længere sandsynligt at finde flere overlevende.

Samme melding kommer fra Budi Irawan, der er vicechef for Den Nationale Katastrofemyndighed.

Politiet har ifølge AFP blot været i stand til at identificere 17 af de i alt 67 døde.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget bygningskollapset.

Det har tidligere været fremme, at bygningen var ved at gennemgå en udvidelse. Nyhedsbureauet AP skrev i sidste uge, at udvidelsen ikke var godkendt.

En talsmand fra Den Nationale Katastrofemyndighed sagde dengang til AFP, at bygningen gav efter, da fundamentet ikke kunne bære en ny tilbygning på fjerde sal.

Byen Sidoarjo ligger i provinsen Østjava på øen Java.

AFP

Mindst tre personer har pådraget sig kritiske skader, efter at en redningshelikopter mandag aften kort efter klokken 19 lokal tid er styrtet ned i den amerikanske delstat Californien.

Det meddeler brandvæsnet i delstatshovedstaden Sacramento ifølge medierne CBS News og ABC 10.

Helikopteren styrtede ifølge brandvæsnet ned på en en befærdet motorvej ved Sacramento.

Justin Sylvia, leder for brandvæsnet i Sacramento, fortæller til CBS News, at de tre kritisk tilskadekomne var om bord på redningshelikopteren, og at de er fragtet til lokale hospitaler.

Den ene lå ifølge Justin Sylvia fanget under helikopteren, mens de to andre tilskadekomne lå på motorvejen, da redningsfolkene nåede frem.

Med hjælp fra folk i nærheden lykkes det en brandmand at få løftet helikopteren væk fra den person, der lå fanget.

Tv-billeder viser, at helikopteren ligger på hovedet på motorvejen, så de ødelagte rotorblade vender ned mod asfalten.

Redningshelikopteren havde ifølge CBS News ingen patienter med om bord.

Ifølge meldinger fra CBS News og ABC 10 er ingen andre – end de tre personer på helikopteren – kommet til skade.

Årsagen til helikopterens styrt er ukendt og bliver efterforsket.

Borgmester i Sacramento, Kevin McCarty, takker på det sociale medie X alle, der har deltaget i redningsarbejdet.

– Der har været et rystende helikopterstyr på motorvej 50 i østlig retning ved 59th street, skriver Kevin McCarty.

– Tak til de modige førstehjælpere fra brandvæsnet og omkring 15 tilstedeværende, der hjalp brandvæsnet, indtil flere enheder ankom til stedet. De overlevende behandles på lokale hospitaler.

Sacramento, der er delstatshovedstad i Californien, har godt en halv million indbyggere. Det gør den til Californiens sjettestørste by.

Ni ansatte i FN er for nylig blevet tilbageholdt af houthibevægelsen i Yemen.

Det oplyser Stéphane Dujarric, som er talsperson for FN’s generalsekretær, António Guterres, mandag i en udtalelse ifølge Reuters.

– For nylig tilbageholdt houthierne yderligere ni FN-ansatte, hvilket bringer det samlede antal vilkårligt tilbageholdte FN-ansatte (i Yemen, red.) op på 53 siden 2021, skriver han.

Houthibevægelsen skal ifølge FN også have beslaglagt flere af organisationens aktiver og faciliteter i områder, der er under houthibevægelsens kontrol.

Houthierne har siden 2014 kontrolleret store dele af Yemen.

Guterres fordømmer ifølge talspersonen tilbageholdelserne.

– Disse handlinger svækker FN’s evne til at fungere i Yemen og levere kritisk bistand, lyder det videre.

Det fremgår af ikke udtalelsen, hvilken dag de seneste tilbageholdelser er sket, eller hvad de nærmere omstændighederne for dem er.

FN flyttede i september sin øverste humanitære koordinator fra hovedstaden Sanaa, der er under kontrol af houthibevægelsen, til byen Aden, skriver AFP.

Yemens internationalt anerkendte regering etablerede sit hovedkvarter i Aden, efter at oprørere i 2014 tvang regeringen ud af Sanaa.

Flytningen af den humanitære koordinator skete, efter FN i august oplyste, at houthibevægelsen havde ransaget flere af FN’s kontorer i Sanaa og Hodeida. I den forbindelse tilbageholdt bevægelsen 11 FN-ansatte.

Tilbageholdelserne i august skete, få dage efter at et israelsk luftangreb dræbte houthiernes premierminister.

– FN vil fortsætte med at arbejde utrætteligt og gennem alle tilgængelige kanaler for at sikre en sikker og øjeblikkelig frigivelse af alt vilkårligt tilbageholdt personale, samt tilbagevenden til kontorer og andre aktiver, skriver Dujarric i erklæringen mandag.

Houthierne har ved andre tilbageholdelser tidligere oplyst, at bevægelsen mistænker tilbageholdte FN-ansatte for at samarbejde med Israel eller spionere for ærkefjenden.

Det er en påstand, der er blevet kategorisk afvist af FN.

Anholdelser fik sidste år fik FN til at suspendere aktiviteter i dele Yemen, der er det fattigste land på Den Arabiske Halvø.

Den syriske hær har indgået en våbenhvile i byen Aleppo med Syriens Demokratiske Styrker (SDF), en kurdiskdomineret milits.

Det meddeler Syriens statslige nyhedsbureau, Sana.

Våbenhvilen kommer, efter at den syriske hær på ny sendte soldater til det nordøstlige Syrien som følge af stigende spændinger mellem hæren og SDF.

Der har været flere sammenstød, og mandag blev en soldat fra sikkerhedsstyrkerne og en civil person dræbt i luftangreb i Aleppo, har syrisk stats-tv rapporteret ifølge AFP.

Men nu er der så kommet en aftale om en våbenhvile i to af Aleppos distrikter.

Tilbage i marts blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien. Den gik ud på, at SDF skulle integreres i de statslige institutioner.

Men de nylige sammenstød har kastet skygger over den historiske aftale, der skulle binde Syrien sammen efter 14 år med krig.

Vidner har sagt, at den syriske hær tidligere har afskåret adgangen til to nabolag i Aleppo. I begge tilfælde er der tale om områder under SDF-militsens kontrol.

Da adgangen blev lukket, førte det til demonstrationer fra indbyggerne.

Det syriske forsvarsministerium sagde mandag, at man ikke havde indsat soldater for at kunne gennemføre militære operationer. Formålet var derimod at undgå gentagne angreb fra SDF, som ifølge ministeriet forsøger at få kontrol over nye områder.

SDF siger omvendt, at hæren har belejret de to nabolag i Aleppo.

Den kurdiskdominerede milits, som får støtte fra USA, har i den seneste tid skruet op for razziaer i byer, som militsen kontrollerer.

Razziaerne har ifølge SDF selv til formål at gøre op med grupper af mennesker, der har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Nogle etniske grupper anklager dog SDF for at være diskriminerende. En anklage, som militsen afviser.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil med glæde samarbejde med Demokraterne om emner som sundhedspolitik, men først skal de gå med til at genåbne statsapparatet.

Det skriver præsidenten natten til tirsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg vil med glæde samarbejde med Demokraterne om deres fejlslagne sundhedspolitik eller noget andet, men først må de tillade, at statsapparatet genåbner. Faktisk bør de genåbne det i aften, skriver Trump.

1. oktober begyndte dele af det føderale statsapparat i USA at lukke ned. Det skete, efter at et forslag til en budgetlov stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt af Demokraterne.

Forslaget ville have sikret finansiering af de statslige instanser indtil den 21. november.

I centrum af konflikten står et krav fra Demokraterne om forlængelse af et sundhedstilskud, der står til snart at udløbe, hvilket ventes at øge omkostningerne for millioner af amerikanere med lav indkomst.

Demokraterne vil desuden have tilbagerullet nedskæringer i sundhedsvæsnet, som tidligere på året blev gennemført i den budgetlovpakke, som Trump har kaldt “Big, Beautiful Bill”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Demokrater og Republikanere var mandag for femte gang samlet i Senatet for at stemme om et midlertidigt forslag til en ny budgetlov, som har fået grønt lys i det republikansk-kontrollerede Repræsentanternes Hus. Der blev også stemt om et alternativ fra Demokraterne.

Ingen af forslagene fik i Senatet de 60 stemmer, som skal til, hvis et forslag skal kunne sendes videre til godkendelse, og nedlukningen skal stoppes.

Indtil videre har der ikke været tegn på, at partierne er kommet nærmere en genåbning af statsapparatet.

Mandag var den amerikanske præsident og Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, ikke engang enige om, hvorvidt de to partier er gået i gang med forhandlinger eller ej, skriver Reuters.

Mens Trump sagde, at forhandlinger var begyndt, sagde Schumer det modsatte.

Syriens valgkommission har mandag offentliggjort et foreløbigt resultat for det første parlamentsvalg i Syrien, siden præsident Bashar al-Assad blev væltet i december sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

119 personer er indtil videre blevet valgt til parlamentet.

Seks af dem er kvinder, mens ti af de netop indvalgte politikere er en del af landets religiøse og etniske mindretal.

En valgobservatør beskriver ifølge Reuters sammensætningen af det nye parlament som overvejende sunnimuslimsk og mandligt.

Processen for udpegelse af parlamentsmedlemmer er omstridt, og den er blevet kritiseret for at være udemokratisk.

Det skyldes, at der er tale om et såkaldt indirekte valg. En tredjedel af parlamentsmedlemmerne udpeges uden valg, men i stedet direkte af præsident Ahmed al-Sharaa.

Han skal således udpege medlemmer til 70 af de 210 sæder i det syriske parlament.

De to øvrige tredjedele vil blive udpeget af lokale komitéer.

Også komitéerne er udpeget af Ahmed al-Sharaa.

Nawar Najma, der er talsperson for Syriens valgkommission, blev på et pressemøde mandag spurgt til repræsentationen af kvinder og minoriteter.

– Blandt de mest markante mangler ved valgprocessen var de utilfredsstillende resultater for repræsentationen for syriske kvinder og det faktum, at repræsentationen af kristne er begrænset til to pladser.

– Det er en svag repræsentation i forhold til antallet af kristne i Syrien, siger han ifølge Reuters.

Kommissionen har tidligere oplyst, at kvinder udgjorde 14 procent af de mere end 1500 kandidater til valget.

Najma siger på pressemødet, at han tror, at al-Sharaa vil forsøge at rette op på eventuelle skævheder i repræsentationen, når præsidenten udpeger de resterende 70 medlemmer til parlamentet.

Ifølge nyhedsbureauet dpa havde den syriske regering forud for valget en målsætning om, at 20 procent af sæderne i det syriske parlament skal udgøres af kvinder.

21 politikere mangler fortsat at blive valgt af de lokale komitéer i den drusisk-dominerede provins Sweida og de kurdiskkontrollerede provinser i det nordlige Syrien.

Her har den syriske regering udskudt valget på grund af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i områderne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, indkalder 300 medlemmer af Nationalgarden til tjeneste i delstaten Illinois.

Det skriver Trump i et dekret.

Nationalgarden skal beskytte medarbejdere i immigrationsmyndighederne og andre statsligt ansatte, lyder det.

Beslutningen skyldes, at grupper ifølge Trump forsøger at sabotere myndighedernes arbejde med at deportere udlændinge uden opholdstilladelse

Særligt i Chicago – den største by i Illinois – er der problemer, mener Trump.

Her foregår der voldelige demonstrationer, intimidering og sabotage mod udførslen af statslige opgaver, skriver han.

– De voldelige aktiviteter ser ud til at tage til, og situationen i Illinois – særligt i og omkring byen Chicago – kan ikke fortsætte, skriver Donald Trump i dekretet.

Chicago er den seneste af flere storbyer, hvor Trump har taget Nationalgarden i brug. Ifølge ham fordi mængden af kriminalitet er ude af kontrol i byerne.

Der er tale om byer og delstater, der er politisk ledet af Demokraterne.

De anklager Trump for opstille et falsk billede af udbredelsen af kriminalitet.

Lederne i delstaterne – blandt andet Los Angeles og Oregon – mener også, at Trumps indsættelse af soldater fra Nationalgarden er ulovlig.

Derfor er der flere retssager i gang, hvor delstaterne vil have retssystemets ord for, at Trump ikke har mandat til bruge Nationalgarden på den måde.

Trump-administrationens planer for Chicago indebærer at indsætte 300 soldater, der hører til Illinois’ Nationalgarde.

Yderligere 400 soldater fra Texas skal også sendes til byen, skriver Reuters.

Guvernøren i Illinois, demokraten J.B. Pritzker, anklager Trump for unødigt at eskalere den nuværende situation i Chicago, hvor der er demonstrationer mod immigrationsmyndigheden ICE.

Pritzker siger, at betjente fra ICE har brugt tåregas og gummikugler mod det, der ifølge ham er fredelige demonstranter.

Der bliver gjort store fremskridt i forhandlingerne mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse, som er gået med til nogle vigtige ting.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, mens der foregår drøftelser i Egypten om en aftale om fred i Gazastriben.

Han bliver af journalister i Det Hvide Hus spurgt, om han har nogen betingelser for en aftale. Herunder om Hamas skal gå med til at overdrage sine våben.

– Jeg har nogle ufravigelige krav (red lines, red.). Hvis nogle bestemte ting ikke bliver imødekommet, kommer vi ikke til at gøre det.

– Men jeg synes, at det går rigtigt godt, og jeg synes, at Hamas er gået med til nogle ting, der er meget vigtige, siger Trump.

Forhandlingerne finder sted i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh.

Foruden en israelsk delegation og repræsentanter for Hamas deltager også amerikanske udsendinge.

Lidt efter midnat natten til tirsdag rapporterer Al-Qahera News, at drøftelserne mandag er færdige.

Der var en positiv stemning, beretter mediet, som har forbindelser til Egyptens efterretningsvæsen.

Forhandlingerne vil fortsætte tirsdag.

I Det Hvide Hus siger Trump, at han ser optimistisk på chancerne for at opnå en fredsaftale.

– Jeg tror, at vi får en aftale på plads. Det er svært for mig at sige det, når de i årevis har forsøgt at nå til en aftale.

– Vi får en aftale om Gaza, er jeg ret sikker på.

Forhandlingerne i Egypten sker på baggrund af en plan med 20 punkter, som Donald Trump har fremlagt.

I den første fase af planen ønsker Trump, at de tilbageværende israelske gidsler i Gaza bliver løsladt. Det samme skal ske med fængslede palæstinensere i Israel.

Netop fangeudvekslinger er noget af det første, som forhandlerne i Sharm el-Sheikh har drøftet mandag.

Det sagde Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, tidligere på dagen.

Hamas-bevægelsen, som sidder på magten i Gaza, meddelte fredag, at den er klar til at løslade alle gidslerne som led i Trumps plan.

Lidt senere samme dag lød det fra Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, at Israel er klar til at gennemføre fredsplanens første del.

AFP

Statsminister Mette Frederiksen (S) har mandag holdt møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Det oplyser Statsministeriet på X.

– I lyset af den sikkerhedspolitiske situation, herunder den hybride trussel, bliver vi nødt til at styrke vores afskrækkelse og forsvar, udtaler Mette Frederiksen i et opslag på X.

– Sætter stor pris på Nato og allieredes hurtige og vigtige støtte til Danmark i sidste uge. Godt at mødes med (Mark Rutte, red.) i dag for at drøfte støtte til Ukraine og styrkelse af Alliancen, lyder det videre.

Mødet blev holdt i København, hvor Rutte er rejst til.

Før mødet sagde Frederiksen, at de skulle tale om, hvordan Nato “styrker sin afskrækkelse og sit forsvar og sikrer fortsat støtte til Ukraine”.

Mark Rutte var også i Danmark i sidste uge. Her besøgte han Bella Center i København i forbindelse med et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC).

Det var et ud af to europæiske topmøder, der i sidste uge fandt sted i København.

Kort forinden skabte droner betydelige forstyrrelser i dansk luftrum. De danske myndigheder betegner hændelserne som hybride angreb.

Flere lande bistod med antidronesystemer, eksperter og personel. Nato leverede kapaciteter til bekæmpelse af droner.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland i øjeblikket fører en hybridkrig mod Nato og Vesten.

Nato-lande har generelt været udsat for en del hændelser i den seneste tid.

I FE’s vurdering er blandt andet hensynsløs sejlads, simulerede angreb mod Nato-landes enheder og jamming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og gps-signaler nævnt som eksempler.

Hertil kommer gentagne russiske krænkelser af Nato-landes luftrum.

Det er som før nævnt også set i Danmark, selv om det fortsat er uvist, hvem der stod bag droneaktiviteterne.

Stort set alle Ørsteds nyudstedte aktier er blevet købt af nuværende aktionærer eller aktionærer, som har købt sig til fortegningsretter.

Helt præcist gælder det cirka 99,3 procent af de nye aktier.

Det skriver Ørsted i en selskabsmeddelelse mandag aften.

Aktierne er blevet udstedt som led i en kapitaludvidelse, som skal tilføre 60 milliarder kroner til selskabet.

Den danske stat, som ejer 50,1 procent af Ørsted, havde på forhånd sagt ja til at deltage i kapitaludvidelsen ved at købe nye aktier for omkring 30 milliarder kroner.

Ørsted skriver selv, at efterspørgslen på de resterende aktier har været “ekstraordinær stor”.

Også Ørsteds topchef, Rasmus Errboe, hæfter sig ved mængden af opbakning.

– Jeg er meget tilfreds med den store opbakning til vores kapitaltilførsel fra små og store investorer fra ind- og udland, herunder fra vores hovedaktionær, den danske stat, siger han i pressemeddelelsen.

Ørsted har brug for pengene, så selskabet har råd til at gennemføre planlagte projekter.

En række investeringsbanker havde givet en garanti for, at de ville aftage de aktier, der ikke blev solgt i forbindelse med aktieudvidelsen.

Men som følge af efterspørgslen på de resterende aktier bliver det ikke nødvendigt, skriver Ørsted.

Grupper af tekniske forhandlere har mandag taget hul på diskussionerne mellem Israel og Hamas om en mulig aftale om fred i Gaza.

Som noget af det første gennemgår forhandlerne lister over israelske gidsler og politiske fanger, som vil blive løsladt som led i en aftale.

Det siger Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, på et pressemøde mandag aften dansk tid ifølge The New York Times.

– De gennemgår listen over både de israelske gidsler og også politiske fanger, som vil blive løsladt, og de forhandlinger er i gang, og præsidenten (Donald Trump, red.) er oppe på mærkerne og bliver løbende orienteret om situationen, siger Karoline Leavitt.

Forhandlingerne finder sted i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh og er begyndt, dagen før toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, som udløste den israelske krig i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt en plan på 20 punkter, som skal føre til fred i Gaza.

Dens første fase handler om løsladelse af de tilbageværende gidsler i Gaza og løsladelse af fængslede palæstinensere i Israel.

– Alle sider i denne konflikt er enige om, at denne krig er nødt til at slutte og er enige om rammen med 20 punkter, som præsident Trump har foreslået.

– Administrationen arbejder meget hårdt for at drive processen fremad, så hurtigt som vi kan. Præsidenten vil have en våbenhvile. Han vil have gidslerne løsladt, siger Karoline Leavitt ifølge Times of Israel.

Fredag meddelte Hamas, at bevægelsen var klar til at frigive alle israelske gidsler i Gaza som led i den amerikanske fredsplan, og at bevægelsen ville forhandle nærmere om detaljerne.

Få timer efter sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han var klar til at implementere første del af fredsplanen.

Trump har sendt to udsendinge til Egypten for at deltage i forhandlingerne. Det drejer sig om hans svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Søndag ankom Khalil al-Hayya, som er chefforhandler for den militante bevægelse Hamas, til Egypten sammen med en delegation, mens Israels delegation først mandag er rejst til Sharm el-Sheikh.

På pressemødet bliver Karoline Leavitt spurgt, om der er en deadline for, hvornår en aftale mellem Israel og Hamas skal være indgået i Egypten.

Men her undgår hun at pege på en bestemt dato.

– Det er vigtigt, at vi får dette gjort hurtigt, så vi kan få noget momentum, få gidslerne ud og bevæge os videre til næste fase i dette, som er at sikre, at vi kan skabe en varig, holdbar fred i Gaza og sikre, at Gaza ikke længere er et sted, der truer Israels eller USA’s sikkerhed, siger Karoline Leavitt.

Der er 48 gidsler – både levende og døde – tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.

Greta Thunberg er mandag eftermiddag ankommet til den græske hovedstad, Athen, sammen med andre svenske aktivister.

De var blevet deporteret hertil efter at være blevet tilbageholdt af Israels flåde, mens de forsøgte at sejle nødhjælp til Gaza.

Det oplyser organisationen Global Movement to Gaza Sverige til det svenske nyhedsbureau TT.

Thunberg siger ifølge TT, at de blev “dårligt behandlet” i Israel, men hun ønsker at rette fokus mod Gaza.

– Lad mig være helt klar: Der foregår et folkemord for vores øjne. Et folkemord, der bliver sendt direkte. Ingen kan påstå, at de ikke ved, hvad der sker, siger hun i Athens lufthavn.

Greta Thunberg kritiserer verdens regeringer for, at de ifølge hende ikke gør nok for at presse Israel.

– Ifølge international ret har stater en juridisk forpligtelse til at handle for at forhindre og stoppe folkemord. Det betyder, at man skal stoppe samarbejdet, udøve reel pres og stoppe våbentransporter. Det ser vi ikke sker, siger hun.

Thunberg vil ikke gå i detaljer om, hvordan hun og de andre aktivister blev behandlet under fangenskab i Israel.

– Jeg kunne tale meget længe om, hvordan vi blev dårligt behandlet og udsat for overgreb under vores tid i fængsel, tro mig, men det er ikke det, det handler om, siger Thunberg ifølge TT.

Ifølge Israels udenrigsministerium blev 171 aktivister – heriblandt Thunberg – deporteret mandag. Én af dem var dansker.

Jurist Sena Eliküçük, der repræsenterer de svenske aktivister, har til TT fortalt, at Thunberg under tilbageholdelsen blev trukket i håret og tvunget til at kysse det israelske flag.

Israel har afvist anklagerne.

22-årige Greta Thunberg og de øvrige svenske aktivister var en del af en flotille på 42 civile skibe, der sejlede til Gaza med mad og medicin.

Skibene blev tidligere på ugen stoppet af Israels flåde, der tilbageholdt mere end 450 aktivister fra flere lande.

Aktivisterne har siddet i Ketziot-fængslet, som ifølge The Guardian primært bruges til at tilbageholde palæstinensiske fanger.

Ifølge det israelske udenrigsministerium er 138 stadig tilbageholdt, skriver AFP.

En anden nødhjælpsflotille, Thousand Madleens to Gaza, er mandag aften stadig på vej mod Gaza.

Flotillen har to danske både med, hvoraf flere danskere er om bord. Én af dem er folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL).

De forventer at ankomme til området, hvor der er risiko for at blive bordet af Israels flåde, onsdag eller torsdag.

TT

En person er omkommet, og flere hundrede vandrere er blevet reddet på den tibetanske side af Mount Everest.

Det oplyser lokale medier og vandrere ifølge nyhedsbureauet AFP.

I weekenden blev hundredvis af vandrere fanget i området, da en voldsom og uventet snestorm ramte.

Omkring 350 er bragt i sikkerhed, mens over 200 stadig befinder sig i højderne.

Det er status mandag eftermiddag dansk tid. Redningsarbejdet fortsætter.

En ung vandrer, der bliver kaldt FeiFei, blev evakueret mandag. Hun var sammen med tre venner og en lokal guide i 5000 meters højde ved foden af verdens højeste bjerg, da tæt sne begyndte at falde natten til søndag.

– Vi var nødt til hele tiden at fjerne sne fra teltene, men jeg kollapsede af udmattelse, siger den unge kvinde til AFP.

Hendes telt blev begravet i sne, men hun fandt til sidst ly i et andet telt.

Efter to dages vandring, hvor “brandfolk ryddede stien med hjælp fra yakokser og heste til at fjerne sneen”, vendte gruppen tilbage til et redningscenter ved stiens begyndelse.

I samme dal var 350 andre vandrere blevet reddet inden søndag aften lokal tid, oplyser den kinesiske tv-station CCTV ifølge AFP.

Over 200 personer befandt sig på det tidspunkt stadig i lejre i højderne.

FeiFei fortæller til AFP, at hun undervejs så adskillige andre vandrere.

Nogle var svækkede af sult eller højdesyge, men ingen af dem, hun så, var i kritisk tilstand.

Det vides ikke præcist, hvor mange der stadig har brug for at blive reddet.

Ifølge det kinesiske statsmedie Jimu News var næsten 1000 personer fanget i området søndag som følge af snestormen.

Chen Geshuang var en del af en vandregruppe, der nåede frem til redningsbyen Qudang.

– Det var så vådt og koldt i bjergene, og hypotermi (nedkøling, red.) var en reel risiko, fortæller Chen Geshuang til nyhedsbureauet Reuters.

Vandreren beskriver vejret, der ramte det bjergrige område i weekenden, som usædvanligt.

– Guiden sagde, at han aldrig havde oplevet sådan et vejr i oktober. Og det skete alt for pludseligt, siger vandreren.

Oktober er normalt højsæson for turisme ved Mount Everest. Ifølge Reuters plejer himlen at klare op på denne tid af året.

Det ekstreme vejr i starten af oktober i år har også ramt Nepal og Indien nær Mount Everest. Her er mindst 70 personer døde efter kraftige regnskyl.

På verdensplan er der nu over 100 millioner mennesker, der ryger e-cigaretter.

Det skriver Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en pressemeddelelse i forbindelse med en rapport om udbredelsen af tobaksprodukter.

Det er første gang, at WHO har estimeret det globale forbrug af e-cigaretter.

WHO skriver, at mindst 15 millioner børn i alderen 13 til 15 år bruger e-cigaretter.

Det samme gælder mindst 86 millioner voksne – særligt i lande med høje indkomster.

– E-cigaretter giver næring til en ny bølge af nikotinafhængighed, siger Etienne Krug, som er direktør i WHO’s afdeling for sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedsdeterminanter, i pressemeddelelsen.

– De bliver markedsført som skadereducerende, men i virkeligheden gør de børn afhængige af nikotin tidligere og risikerer at underminere årtiers fremskridt, lyder det videre.

I WHO’s rapport fremgår det også, at antallet af tobaksbrugere på verdensplan er faldet fra 1,38 milliarder i 2000 til 1,2 milliarder i 2024.

En mand, der var part i en civil retssag, har mandag skudt og dræbt en dommer i en retssal i Albaniens hovedstad, Tirana.

Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

To andre – en far og søn – blev såret af skud.

– Dommeren blev hastet til hospitalet, men døde af sine skader på vejen, siger politiet i en udtalelse.

Dommeren, Astrit Kalaja, blev skudt under et retsmøde ved en appeldomstol, hvor den formodede gerningsmands sag blev behandlet.

Ifølge lokale medier var manden, der affyrede skud, part i en civil retssag om en ejendomstvist.

De to, der blev såret af skud, var også parter i sagen.

Deres tilstand beskrives som stabil.

Den formodede gerningsmand blev anholdt på stedet.

Albaniens premierminister, Edi Rama, har efter skyderiet sagt, at der er brug for strengere straffe for våbenrelateret kriminalitet i landet.

Personer, der bruger skydevåben ulovligt, skal mødes med “det mest ekstreme retlige modsvar”, siger han ifølge AFP.

Den albanske præsident, Bajram Begaj, har fordømt angrebet, som han kalder “et frygteligt angreb på hele retssystemet”.

Ulovlig besiddelse af et skydevåben straffes i dag med op til tre års fængsel i Albanien, skriver AFP.

Det fremgår ikke, hvad strafferammen er for drab begået med skydevåben.

Det er uvist, om den formodede gerningsmand havde tilladelse til at bære det våben, som blev brugt ved skyderiet i retten i Tirana.

Det var aldrig meningen at voldtage Gisèle Pelicot.

Sådan lyder det mandag under en appelsag i den franske by Nimes, hvor 44-årige Husamettin Dogan forsøger at få omstødt den dom, som han modtog sidste år for grov voldtægt begået mod Pelicot.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt 51 mænd – herunder Pelicots eksmand – blev dømt i sagen.

– Det var aldrig min intention at gøre det, siger Husamettin Dogan, som sidste år blev idømt ni års fængsel for grov voldtægt.

– Jeg er her, fordi jeg aldrig ville voldtage denne kvinde, som jeg respekterer.

72-årige Gisèle Pelicot er mødt op i retten i Nimes sammen med sin søn Florian. Han er ét af tre børn, som hun har med sin eksmand.

På vej ind i retten gav hun hånd til flere fremmødte foran retsbygningen, men hun udtalte sig ikke til pressen, skriver AFP.

Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, blev idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru.

Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

Flere af de tiltalte hævdede, at de var blevet snydt af Dominique Pelicot, og at han havde sagt, at der var tale om en sexleg, som Gisèle Pelicot var med på.

Den forklaring købte retten dog ikke, da sagen blev behandlet første gang i slutningen af 2024.

Sagen fik stor opmærksomhed i Frankrig og udlandet, især fordi Gisèle Pelicot insisterede på, at offentligheden skulle have indblik i de detaljer om overgrebene, der blev fremlagt i retten.

De tiltalte blev idømt mellem tre års fængsel – herunder to betingede fængselsstraffe – og 20 års fængsel i december sidste år.

16 mænd ankede deres domme, men alle undtagen Husamettin Dogan har siden opgivet deres ankesager. Dermed er Dogan eneste af de dømte, der er endt med at tage sagen videre til en appeldomstol.

Der er afsat fire dage til ankesagen.

USA’s højesteret har afvist Ghislaine Maxwells anmodning om at anke en fængselsdom på 20 år, som hun har fået for at have rekrutteret og manipuleret mindreårige piger til at have sex med rigmanden Jeffrey Epstein.

Det oplyser højesteretten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Højesteretten giver ingen begrundelse for afvisningen af ankesagen.

Maxwells advokater har hævdet, at dommen i sagen mod Maxwell var ugyldig på grund af en aftale, som føderale anklagere i Florida indgik med Jeffrey Epstein i 2007.

Aftalen ville – ifølge advokaterne – beskytte Epsteins samarbejdspartnere – herunder Maxwell – mod retsforfølgelse.

Ghislaine Maxwell er den eneste tidligere samarbejdspartner, som er blevet dømt i relation til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i sagen om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.