Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at det var “en god beslutning” at sætte Nationalgarden ind i Los Angeles.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvis vi ikke havde gjort det, ville Los Angeles være blevet fuldstændig udslettet, skriver Trump.

– Vi vil altid gøre, hvad der er nødvendigt for at holde vores borgere i sikkerhed, tilføjer præsidenten.

Trump besluttede lørdag at sende soldater fra Nationalgarden til Los Angeles for at håndtere voksende demonstrationer. Søndag blev de første soldater indsat flere steder i storbyen på den amerikanske vestkyst.

Ifølge The New York Times er det første gang i omkring 60 år, at en præsident tager et sådant skridt, uden at delstatens guvernør har bedt om hjælp.

Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, og borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, mener, at Trump hælder benzin på bålet ved at indsætte Nationalgarden.

– Dette er præcis, hvad Donald Trump ønskede. Han fik brandene til at blusse op og handlede ulovligt. Vi sagsøger ham, sagde Gavin Newsom på sociale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Newsom har mandag gjort alvor af sine trusler og lagt sag an mod Trump og forsvarsminister Pete Hegseth.

Det virker dog til at prelle af på Trump. Han siger mandag, at han vil sende flere nationalgardister til Californien, hvis det bliver nødvendigt. Han har også udtrykt støtte til anholdelsen af Californiens guvernør.

Politiet i Los Angeles beordrede mandag morgen dansk tid alle til at forlade et område i den centrale del af byen. Det skyldes, at det er blevet gjort ulovligt at forsamle sig i området, skrev politiet på X.

Det sker efter flere dage med voldsomme protester mod immigrationsmyndighederne, der bunder i frustrationer over de mange anholdelser og deportationer, der er blevet foretaget i de seneste måneder.

Søndag har der været flere sammenstød mellem demonstranter og myndighederne centralt i Los Angeles. Billeder viser blandt andet ødelagte biler og køretøjer i brand.

En australsk tv-journalist blev ramt i benet af en gummikugle, da hun transmitterede live fra urolighederne, skriver CBS News.

Den amerikanske kystvagt og andre myndigheder leder mandag efter seks personer, som var om bord på et mindre fly, der er styrtet ned i Stillehavet ud for den amerikanske millionby San Diego.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flyet styrtede ned søndag omkring klokken 12.30 lokal tid ud for kysten ved Point Loma-halvøen, oplyser den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, ifølge Reuters.

Flyet var på vej til Phoenix, da det styrtede ned, skriver nyhedsbureauet AP.

Senere søndag blev der fundet vragdele omkring otte kilometer fra kysten. Vandet i eftersøgningsområdet er omkring 61 meter dybt, skriver AP.

Der er tale om et fly af typen Cessna 414 med to motorer.

Styrtet kommer, mindre end tre uger efter at et lille Cessna-fly styrtede ned i et område i San Diego i tåget vejr og dræbte seks personer.

En niårig dreng på løbehjul kolliderede mandag eftermiddag med en personbil og blev fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Det oplyser Østjyllands Politi mandag aften på platformen X, hvor politikredsen tilføjer, at drengen er i kritisk tilstand. Personbilen blev ført af en 18-årig mand.

Politiet modtog anmeldelsen om hændelsen på Rosenvang i Grenaa klokken 13.55.

Omkring klokken 17 oplyste politiet, at der var tale om et barn på seks-syv år, som blev påkørt af en personbil.

Her havde vagtchef Mikkel Møldrup ikke det fulde overblik over, hvad der var sket, da der stadig blev arbejdet på stedet.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at forsøge at fastslå ulykkens omstændigheder.

Hvis den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen giver tilsagn til det, kan Folketingets Administration søge i hans tidligere mails i en sag om overgreb.

Det oplyser Folketingets Administration til Ritzau i et skriftligt svar.

– Ifølge vores retningslinjer for it-beskyttelse udsøger vi kun medlemmers og tidligere medlemmers mails med deres eget udtrykkelige samtykke, eller hvis det sker på anmodning fra myndigheder, som har den nødvendige hjemmel, står der.

Henrik Sass Larsen er tiltalt for blandt andet at være i besiddelse af materiale med overgreb mod børn.

Det drejer sig om over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale.

Han er derudover tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Han nægter sig skyldig i tiltalen. Sagen med Henrik Sass Larsen skal for retten i august.

Henrik Sass Larsen siger, at han for nogle år siden selv modtog materiale, der viste filmsekvenser med overgreb mod ham selv, da han var få år gammel.

Han har i et interview med B.T., der fandt sted 2. juni og varede tre timer, erkendt, at det var en “stor fejl”, at han ikke kontaktede politiet og bad dem om at efterforske den påståede overgrebsvideo.

Den modtog Sass ifølge ham selv via appen Wickr i 2018. Linket i 2018 modtog Henrik Sass Larsen på sin daværende folketingsmail.

I 2021 modtog Sass ifølge ham selv igen en video. Denne gang modtog Sass angiveligt en video på Snapchat.

I videoen står den treårige Sass angiveligt ved siden af en sofa, mens en lille pige bliver udsat for et overgreb.

Videoen blev startskuddet til, at Sass selv downloadede filmsekvenser og overgrebsmateriale med børn.

Materialet downloadede Sass for “at finde de skyldige”, siger han.

Henrik Sass Larsen har ikke fremvist dokumentation for, at nogen af videoerne med ham selv i centrum eksisterer.

Han var i mange år et fremtrædende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Han var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015, og han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

Der bliver ikke lempet på loven om tildeling af statsborgerskab i Italien.

Det står klart, efter at en folkeafstemning om forslaget er mislykkedes, oplyser analyseinstituttet YouTrend ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Officielle data fra omkring halvdelen af valgstederne viser, at lidt under 30 procent af de stemmeberettigede har sat deres kryds ved afslutningen af den to dage lange afstemning.

Er stemmeprocenten under 50, bliver afstemningen ugyldig.

Resultatet er et nederlag for koalitionen af centrum-venstre oppositionspartier, civilsamfundsgrupper og fagforbund, som stod bag forslaget – og en sejr for Italiens højreorienterede premierminister, Giorgia Meloni.

Hun havde opfordret folk til ikke at møde op i stemmeboksene og i stedet boykotte afstemningen. Hun besøgte selv et valgsted i Rom, men afgav ikke sin stemme.

– Oppositionen ville gøre folkeafstemningen til en afstemning om Melonis regering. Svaret er meget klart: Regeringen står styrket, og oppositionen står svækket, siger Giovanbattista Fazzolari, ministersekretær og rådgiver for Meloni, ifølge Reuters.

I alt fem spørgsmål var til folkeafstemning. Fire af dem handlede om arbejdsmarkedet, men statsborgerskabsafstemningen om at halvere kravet for ophold i Italien har fået international opmærksomhed.

Aktuelt skal voksne ikke-EU-borgere, der hverken er gift italiensk eller har familiemæssige bånd til Italien, bo ti år i landet, før de kan ansøge om statsborgerskab. Den proces kan så tage flere år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Til afstemning var derfor, om kravet i stedet skulle være fem år.

I Italien kan 500.000 med en underskriftsindsamling få et spørgsmål til folkeafstemning.

Netop spørgsmålet om indvandring er et stort tema i Italien, hvortil et stort antal flygtninge og migranter årligt ankommer via Middelhavet.

Aktivisterne på båden “Madleen” skal se en video af den militante Hamas-bevægelses angreb på Israel fra 7. oktober 2023, når de ankommer til Israel.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge The Guardian.

Israelske flådestyrker gik natten til mandag om bord på båden, da den havde kurs mod Gazastriben. Nu sejler båden i stedet mod havnen i den israelske by Ashdod.

Forsvarsministeren har beordret den israelske hær til at vise aktivisterne “videoen af rædslerne fra massakren 7. oktober”.

Det er organisationen Freedom Flotilla Coalition, som står bag nødhjælpsbåden.

Formålet med turen til Gazastriben er at gøre opmærksom på den humanitære krise i området. Med sig om bord har aktivisterne en mængde nødhjælp, herunder ris og modermælkserstatning, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg samt et fransk medlem af Europa-Parlamentet er blandt aktivisterne om bord.

Israels forsvarsminister ønsker, at Greta Thunberg samt de øvrige aktivister på båden skal “se præcis, hvem den Hamas-terrororganisation, de kom for at støtte og arbejder for, er”, skriver The Guardian.

Han ønsker også, at de skal se, “hvilke grusomheder, de (Hamas, red.) har begået mod kvinder, ældre og børn, og hvem det er, Israel kæmper imod for at forsvare sig selv”.

Det svenske udenrigsministerium siger ifølge Reuters, at man er i kontakt med de israelske myndigheder i forhold til at hjælpe Greta Thunberg, hvis der bliver behov for det.

Det franske præsidentkontor oplyser ifølge Reuters, at Emmanuel Macron har anmodet de israelske myndigheder om at løslade de franske statsborgere om bord hurtigst muligt.

Omkring 1200 mennesker blev dræbt under Hamas-angrebet på Israel 7. oktober 2023 på Israel. 251 blev taget som gidsler. Flere af gidslerne er fortsat fanget i Gazastriben.

Israel indledte efterfølgende en offensiv i Gazastriben, der ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder har kostet over 54.000 palæstinensere livet. Størstedelen er civile.

Efter en længere gåtur gennem Viborg med forskellige aktiviteter undervejs har kronprins Christian gennemført en fem kilometers rute ved Royal Run.

Billeder viser kronprinsen løbe afsted iført neonpink løbesko.

Han skød løbet i gang omkring klokken 13.00 med en sølvfarvet startpistol. Derefter snørede han skoene og løb afsted selv.

Efter løbeturen, som han gennemførte på lidt over 21 minutter, sagde han til den fremmødte presse, at det var “en kæmpe oplevelse og en meget, meget smuk rute”.

Han blev spurgt, hvilket minde der vil stå stærkest fra besøget.

– Det er opbakningen omkring det hele og at se, hvor meget Viborg har gjort ud af det.

– Det er jeg rørt over og beæret over, sagde han efter at være kommet i mål.

Inden løbets begyndelse bragte turen gennem Viborg ham forbi flyvevåbnet, der havde sat en flysimulator op.

Her instruerede repræsentanter for flyvevåbnet kronprinsen i at lette og lande et F-35-fly.

I slutningen af maj blev kronprins Christian færdig med en fire måneder lang værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Til august begynder han på løjtnantsuddannelsen.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne.

Tidligere mandag sagde kong Frederik, at hans ældste søn må være i sit livs bedste form efter de fire måneders værnepligt.

Det giver kronprinsen sin far ret i, sagde han til den fremmødte presse efter turen på fem kilometer.

– Jeg vil også mene, at jeg er i gevaldigt bedre form efter at have været i værnepligten. Så det tror jeg, at han har ret i, sagde kronprisen.

Opskriften på den gode løbeform er “at løbe hist og her, når man har tid, og at sørge for en varieret kost”, lød det desuden.

På spørgsmålet om, hvorvidt han løber hurtigere end sin far, kom svaret hurtigt:

– Det regner jeg stærkt med.

Kong Frederik indledte Royal Run med at løbe one mile – omkring 1,6 kilometer – i Ribe mandag formiddag.

Senere mandag eftermiddag skal han ud på en fem kilometer-rute i Horsens, og så slutter han med ti kilometer i København og på Frederiksberg.

Kronprins Christian blev taget imod af borgmester Ulrik Wilbek (V) ved ankomsten til Viborg.

Han mødte også inden løbets begyndelse repræsentanter fra The Animation Workshop. Det er Danmarks center for animation, visualisering og digital fortælling.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, ønsker at se en femdobling i Nato-landenes luft- og missilforsvar.

Det vil han sige i en tale, han efter planen skal holde i tænketanken Chatham House i London senere mandag.

– Vi ser i Ukraine, hvordan Rusland leverer terror fra oven, så vi vil styrke det skjold, der beskytter vores luftrum, lyder det i en meddelelse, der citerer Ruttes tale.

For at kunne både afskrække og forsvare sig har Nato brug for “en stigning på 400 procent i luft- og missilforsvaret”.

– Faktum er, at vi har brug for et kvantespring i vores kollektive forsvar, ventes Rutte at sige i talen.

Nato-chefens udtalelser kommer forud for et Nato-topmøde i Holland i denne måned.

Men hans ord er hurtigt blevet fordømt af Rusland.

Nato “viser sig at være et redskab for aggression og konfrontation”, siger Kremls talsmand, Dmitry Peskov, til journalister i Moskva.

Rutte skal mandag mødes med den britiske premierminister, Keir Starmer, inden han skal tale i Chatham House.

Det bliver deres andet møde i Downing Street, siden Labour-lederen kom til magten i juli 2024.

USA’s præsident, Donald Trump, har lagt pres på Natos medlemslande for at øge deres militærbudgetter til fem procent af deres bruttonationalprodukt (BNP). Det er en markant stigning fra det nuværende mål på to procent.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde i sidste uge i Bruxelles, at Nato-landene er tæt på enighed om femprocentmålet. Det kan falde på plads på topmødet i Haag den 24.-25. juni.

– Vi tror, at denne alliance i løbet af få uger vil forpligte sig til fem procent – 3,5 procent i egentlig militær og 1,5 procent i infrastruktur og forsvarsrelaterede aktiviteter, sagde Hegseth torsdag.

AFP

Kong Frederik og dronning Marys tre yngste børn, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent, har mandag formiddag sat Royal Run i gang i København.

Det viser billeder fra målområdet ved Kongens Nytorv i København.

De tre løb distancen one mile, hvilket svarer til 1,609 kilometer.

De blev ledsaget rundt på distancen af politibetjente på cykler, viser en livesending fra TV 2.

Billederne viser, at prins Vincent løb med et knæbind på det ene ben. Han kom først i mål af de tre, og derefter fulgte prinsesse Josephine og så prinsesse Isabella.

Ifølge TV 2 kom prins Vincent i mål på fem minutter og 56 sekunder.

Prinsesse Josephine tilbagelagde distancen på omkring ni minutter, mens prinsesse Isabella løb den på ti minutter.

Inden da havde deres far, kong Frederik, tidligere mandag formiddag løbet samme distance i Ribe. Her erklærede han sig “stolt over, at hele min familie deltager i dag”.

Det var ikke på forhånd meldt ud, at de tre yngste børn skulle deltage i motionsløbet.

De dukkede dog også op sidste år. Her slog den i dag 14-årige prins Vincent både sin storebror, kronprins Christian, og sin far.

Faktisk blev prins Vincent den første kongelige til at krydse målstregen efter ruten på ti kilometer i København og på Frederiksberg.

Han brugte ifølge B.T. omkring 47 minutter på at tilbagelægge strækningen.

Kronprins Christian skal også løbe mandag. Det sker i Viborg omkring klokken 12.30.

Efter besøget i Ribe sætter kong Frederik kurs mod Horsens, hvor han skal løbe fem kilometer. Han slutter med ti kilometer i København og på Frederiksberg mandag aften.

Også dronning Mary skal i aktion. Hun skal løbe fem kilometer i Korsør mandag eftermiddag.

Motionsløbet Royal Run fandt sted første gang i 2018.

Mandag formiddag ankom kong Frederik til Danmarks ældste by, Ribe, i en lille vikingebåd.

Billeder viser kongen komme sejlende i en båd op ad Ribe Å.

Sejlturen sluttede ved Stormflodssøjlen, som er en egetræsstolpe opsat i byen, der viser forskellige vandstande ved stormfloder gennem tiden.

Efter at være kommet i land kaldte kongen sejlturen “en fantastisk oplevelse”.

Derudover er det “skønt” at være i Ribe, lød det.

– Jeg synes, at det er spændende at komme til byer, jeg ikke oplever så ofte. Den her del af landet er så smuk, så smuk, og det er en fantastisk kulisse, sagde han til den fremmødte presse.

I vikingetiden og middelalderen var Ribe en stor handelsby. I dag præges byen af huse fra 1500- og 1600-tallet.

Efter ankomsten gik kongen gennem byen og endte ved Ribe Domkirke, hvor han hilste på biskop Elof Westergaard.

Derefter blev han ført til startområdet, hvor han skulle åbne løbet.

Omkring klokken 11.10 slog kong Frederik på et vikingeskjold med et stort sværd for at markere løbets begyndelse.

Fra Ribe skal kong Frederik skyde motionsløbet Royal Run i gang. Det er første gang, at byen lægger asfalt til løbet.

Der bliver også løbet i fire andre byer: Viborg, Horsens, Korsør og København.

Efter Ribe skal kong Frederik til Horsens, hvorefter han slutter i København.

I løbet af mandagens Royal Run får kongen en del kilometer i benene.

Han lægger blødt ud med distancen one mile, som svarer til 1,609 kilometer, i Ribe.

I Horsens skal kongen løbe fem kilometer, mens han afslutter dagen med ti kilometer i København og på Frederiksberg.

Efter at have tilbagelagt de lidt over 1,6 kilometer i Ribe på omkring otte minutter kalder kongen det “noget af det smukkeste gadelandskab, jeg nogensinde har løbet i”.

Adspurgt om, hvorvidt man kan kalde kongen Europas hurtigste monark, svarede han:

– Det må være for egen regning. Det er ikke første gang, jeg løber, jeg har tusind kilometer i benene.

Også resten af den kongelige familie er i gang rundt om i landet mandag.

Kronprins Christian skal løbe fem kilometer i Viborg, hvortil han ankommer omkring klokken 12.30.

Senere på dagen skal dronning Mary løbe samme distance i Korsør. Det sker omkring klokken 16.45.

Rusland har foretaget det hidtil mest omfattende droneangreb mod Ukraine siden krigens begyndelse for over tre år siden.

479 droner og 20 missiler blev sendt mod Ukraine i et massivt angreb natten til mandag.

Det meddeler det ukrainske luftvåben ifølge nyhedsbureauet Reuters.

460 af dronerne og 19 af missilerne blev skudt ned, inden de nåede deres mål, lyder det videre.

Ifølge Ukraines luftforsvar er ti steder blevet ramt, mens vragdele fra de nedskudte missiler og droner er faldet ned 17 steder.

Det russiske angreb har forårsaget skade flere steder. Men der er ikke umiddelbart meldinger om dræbte eller sårede, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fire af de missiler, Rusland affyrede, var af typen Kinzjal. De er supersoniske, kan flyve med ekstraordinær høj hastighed og er derfor vanskelige at skyde ned.

En af militærets flyvebaser i det vestlige Ukraine var mål for det massive angreb. siger en talsmand for Ukraines luftvåben.

– Hovedangrebet var rettet mod en af de operationelle luftbaser. Der er nogle træfninger, siger talsmanden, Jurij Ignat, til ukrainsk tv. Han uddyber ikke oplysningen.

Borgmesteren i byen Rivne, der ligger i det vestlige Ukraine, siger ifølge AFP, at der er tale om det “største angreb” mod den region, siden krigen begyndte for over tre år siden.

Rusland har i de seneste uger optrappet angrebene mod Ukraine yderligere.

Det har lagt alvorligt pres på det ukrainske luftforsvar.

Ifølge den ukrainske regering understreger de omfattende angreb, at Rusland ikke har til hensigt at stoppe krigen, og at russerne reelt ikke ønsker fred.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har lovet at svare igen på et omfattende ukrainske droneangreb, der forrige søndag ramte adskillige russiske krigsfly så langt væk som i Sibirien.

Det omfattende ukrainske angreb, der havde været under forberedelse i halvandet år, har ifølge Ukraine ødelagt eller beskadiget 41 af Ruslands 120 militærfly, der kan affyre krydsermissiler.

Ukraine har natten til mandag også sendt droner mod mål i Rusland.

Ukraines militær meddeler på beskedtjenesten Telegram, at to militærfly er ramt på luftbasen Savaslejka øst for den russiske hovedstad, Moskva.

Der er “formodentlig” tale om et MiG-31-fly og et Su-30/34-fly, meddeler Ukraines militær ifølge Reuters.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Ukraines militær har ifølge udtalelser på militærets egen Telegram-kanal ramt forskellige mål med droner i Rusland natten til mandag.

Det ene sted er den russiske luftbase Savasleyka øst for den russiske hovedstad, Moskva. Her hævder det ukrainske militær at have ramt to fly, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er “formodentlig” tale om et MiG-31-fly og et Su-30/34-fly, lyder det fra Ukraines militær ifølge Reuters.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Ukraines militær oplyser også på Telegram at have ramt elværket VNIIR i den russiske region Chuvashia. Regionen ligger omkring 600 kilometer øst for Moskva.

Angrebet skal være sket med “mindst to droner”, skriver militæret.

Driften var kortvarigt afbrudt på grund af dronerne, skriver regionens guvernør, Oleg Nikolajev, på Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fra russisk side lyder det, at dele fra dronerne, som blev skudt ned, faldt på området ved anlægget. Ukraine hævder omvendt at have udført et direkte angreb, skriver AFP.

Der skal ifølge det ukrainske militær også være brudt en brand ud. Det har ikke været muligt for Reuters at bekræfte det.

Oleg Nikolajev tilføjer ifølge AFP, at der ikke er tilskadekomne. Men det er uklart, om der er sket skade på bygninger eller anden form for ødelæggelser.

Ukraine beskriver anlægget som en fabrik, hvor der fremstilles antenner til Shahed-droner.

De iranskdesignede Shahed-droner bruges ifølge AFP i stor stil af Rusland til angreb på ukrainske byer.

Det russiske forsvarsministerium oplyser ifølge AFP, at 49 ukrainske droner er blevet skudt ned over natten.

I Ukraine lyder det, at “dusinvis” af russiske droner er blevet skudt ned over den vestlige region Rivne. Den ligger omkring 300 kilometer vest for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det ukrainske luftvåben oplyser ifølge AFP, at Rusland har sendt 479 droner mod Ukraine i løbet af natten.

Polen måtte natten til mandag sende fly på vingerne efter meldinger om russiske angreb i det vestlige Ukraine. Det oplyste den operative kommando i det polske militær på den sociale platform X.

Formålet var at beskytte Polens luftrum efter angreb i Ukraine tæt på grænsen, lyder det.

90.000 svækkede ældre oplever mangel på hjælp i deres liv.

Det skriver Ældre Sagen i en pressemeddelelse baseret på en ny rapport fra RUC.

Forskere har undersøgt omsorgsfattigdom og fundet frem til, at hver anden svækket ældre over 70 oplever at mangle hjælp, og det påvirker livskvaliteten.

Tine Rostgaard er en ud af de tre professorer bag rapporten fra RUC. Hun fortæller, at partnerens betydning er et gennemgående og markant resultat i undersøgelsen.

– Flere ældre nævner manglen på pårørende og især partner som årsag til, at de ikke modtager hjælp, siger Tine Rostgaard i en pressemeddelelse.

Begrebet omsorgsfattigdom dækker ifølge rapporten over personlige, samfundsmæssige og kulturelle forhold, der er afgørende for, om ældre oplever at mangle nødvendig hjælp i hverdagen.

Undersøgelsen peger på, at det særligt er ældre kvinder uden pårørende eller økonomiske ressourcer, der er i høj risiko for at opleve omsorgsfattigdom.

Det er især mangelfuld rengøring, der fylder hos de svækkede ældre.

– Én ting er ikke at modtage hjælp. En anden er, om man oplever at mangle denne hjælp i hverdagen. Det gør hver anden svækket ældre over 70, og de mangler især hjælp til rengøring, siger Tine Rostgaard.

Direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, mener, at der skal mere økonomisk støtte til for at mindske omsorgsfattigdommen.

– Vores forslag er, at kommunerne lægger penge tilbage hos de allersvageste ældre. Man har pustet al luften ud af hjemmeplejen gennem de sidste 15 år, siger Bjarne Hastrup og supplerer:

– Vi har regnet ud, at der ikke skal ret meget til for at genoprette det. På årsplan drejer det sig om mellem 9.000 og 10.000 kroner per person. Det vil give halvanden time mere om måneden til den enkelte borger.

Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Anders Winnerskjold, fortæller, at de hos KL anerkender behovet for at investere i ældreområdet, men at pengene ikke er den eneste udfordring.

– Sandheden er, at der mangler kolleger på det her område, og det er den store udfordring for os, siger han.

Den 1. juli træder ældreloven i kraft. Med loven indføres helhedspleje, som betyder, at hjælpen tilbydes som et sammenhængende forløb med udgangspunkt i den enkelte persons behov.

Anders Winnerskjold håber, at den nye lov kan gøre en “mærkbar” forskel.

– Målet er mere selvbestemmelse i forhold til, hvad der er vigtigt i den enkeltes dagligdag som for eksempel rengøring, siger Anders Winnerskjold og tilføjer:

– Vi arbejder med, at teknologien kan blive implementeret i de ældres hjem til dem, der har mod på det. Det kan være, at robotstøvsugeren kan gøre folk mere selvstændige.

Rapporten, der er finansieret af Ældre Sagen, bygger på spørgeskemadata indhentet blandt ældre i 25 kommuner samt interviewdata indhentet blandt ældre i fem kommuner.

Politiet i den amerikanske storby Los Angeles har mandag morgen dansk tid beordret alle til at forlade området Downtown.

Det skriver politiet på det sociale medie X.

Det skyldes, at det er blevet gjort ulovligt at forsamle sig i området, skriver politiet.

Det sker efter flere dage med voldsomme protester mod immigrationsmyndighederne, der bunder i frustrationer over de mange anholdelser og deportationer, der er blevet foretaget i de seneste måneder.

Downtown ligger centralt i Los Angeles og omfatter blandt andet kvartererne Chinatown, Little Tokyo og Arts District.

Søndag har der været flere sammenstød mellem demonstranter og myndighederne centralt i Los Angeles. Det drejer sig blandt andet om Nationalgarden, som er blevet aktiveret efter ordre fra landets præsident, Donald Trump.

Billeder viser blandt andet ødelagte biler og køretøjer i brand.

På et billede, der er blevet delt flittigt på sociale medier, ses en mand på taget af en bil med et stort mexicansk flag i hænderne. I forgrunden af billedet er der flammer.

Donald Trump og flere fremtrædende ministre har kritiseret demonstrationerne, som de kalder voldelige optøjer. Det er nødvendigt at slå hårdt ned på dem, mener de.

Guvernøren i Californien, demokratiske Gavin Newsom, mener omvendt, at Trump eskalerer situationen.

Den amerikanske præsident har gjort det til en central del af sin politik at mindske indvandringen til USA.

Han har samtidig lovet at deportere millioner af migranter, der opholder sig ulovligt i landet.

I Los Angeles har en stor del af borgerne rødder i Latinamerika, og der er mange migranter fra blandt andet Mexico, der har slået sig ned i byen.

Myndighederne fastholder, at det er bandemedlemmer og illegale migranter, der bliver anholdt og sendt ud af landet. De udgør ifølge Trump en trussel mod den nationale sikkerhed i USA.

Flere dommere har dog betegnet mange af deportationerne som ulovlige, og der har været kritik af immigrationsmyndighedernes ageren i forbindelse med anholdelserne.

Statsborgere fra lande som Somalia, Congo og Iran kan ikke længere rejse ind i USA.

Mandag morgen klokken 06.01 er en bekendtgørelse, som sidste uge blev underskrevet af den amerikanske præsident, Donald Trump, nemlig trådt i kraft.

De 12 lande, der er berørt er indrejseforbuddet, er Afghanistan, Congo, Eritrea, Haiti, Iran, Libyen, Myanmar, Somalia, Sudan, Tchad, Yemen og Ækvatorialguinea.

For yderligere syv lande er indrejserestriktionerne mandag morgen blevet skærpet.

Det er statsborgere fra Burundi, Cuba, Laos, Sierra Leone, Togo, Turkmenistan og Venezuela, der fra mandag morgen har fået sværere ved at få tilladelse til at rejse ind i USA.

Donald Trump har blandt andet begrundet indrejseforbuddet med, at det vil øge sikkerheden i USA.

Han har også sagt, at de lande, der er underlagt de strengeste indrejserestriktioner har en stor tilstedeværelse af terrorister, ikke er i stand til at verificere de rejsende identitet og har en høj andel af overskridelser af visa.

Trump begrunder desuden listen med angrebet i Boulder, Colorado, forrige søndag, da en mand smed en benzinbombe mod pro-israelske demonstranter. 12 mennesker blev såret.

Gerningsmanden er en egypter, der opholder sig ulovligt i USA. Hans turistvisum er udløbet, og det er hans arbejdstilladelse også. Egypten er dog ikke blandt landene med indrejseforbud.

Indrejseforbuddet er en del af Trumps politik om at begrænse indvandringen til USA.

Embedsmænd fra flere af de lande, der er på listen, har udtrykt stor utilfredshed og overraskelse over bekendtgørelsen.

Det gælder blandt andet Tchads præsident, Mahamat Idriss Deby Itno. Han har bedt sin regering stoppe med at udstede visa til amerikanske statsborgere.

I løbet af sin første embedsperiode underskrev Trump også et forbud mod indrejse fra syv nationer, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer. Den politik var gennem retssystemet flere gange, før den blev stadfæstet af USA’s højesteret i 2018.

Trumps efterfølger, demokraten Joe Biden, afskaffede forbuddet, da han blev indsat som præsident i 2021.

Reuters

Polen har natten til mandag sendt fly på vingerne efter meldinger om russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Det oplyser den operative kommando i det polske militær på det sociale medie X.

Formålet er at beskytte Polens luftrum efter angreb i Ukraine tæt på grænsen, lyder det.

– Tiltagene skal opretholde sikkerheden i de regioner, der grænser op til risikoområderne, siger militæret.

Der har samtidig været meldinger fra Ukraines militær om luftangreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.

På beskedtjenesten Telegram oplyste det ukrainske militær lidt efter midnat dansk tid, at det arbejdede på at afvise angrebet.

Over alt i Ukraine har der været luftalarmer, efter at landets luftvåben har advaret om russiske angreb med missiler og droner.

Der er tidligt mandag morgen ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med nattens luftangreb i Ukraine.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange gennemført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

De nyeste angreb fra Rusland er sket, efter at det i forrige lykkedes Ukraine at ramme flere russiske flybaser i et storstilet angreb med droner.

Der har været forskellige oplysninger om omfanget af ødelæggelser. Mens Ukraine har talt om 41 ramte fly, har tallet fra USA lydt på 20 fly. Rusland har sagt, at alle fly kan repareres.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har svoret hævn. Den har man endnu ikke set i fuldt omfang, sagde unavngivne amerikanske embedsmænd søndag til Reuters.

De venter, at Rusland snart – måske allerede inden for få dage – vil sætte ind med et stort angreb med både missiler og droner.

Embedsmændene udtalte sig ikke om, hvor Ruslands ventes at angribe, eller hvor de havde deres efterretninger fra.

Reuters

Togbusser erstatter hele mandag regionaltog på strækningen mellem Odense og Fredericia.

Det skriver DSB natten til mandag på sin hjemmeside.

– På grund af fejl på en køreledning ved Ejby kan vi mandag kun køre i et spor på en stor del af strækningen mellem Odense og Fredericia, mens Banedanmark arbejder på at rette fejlen på køreledningen, skriver DSB.

Desuden vil InterCity-tog, der normalt kører mellem Københavns Hovedbanegård og Esbjerg, kun køre mellem København og Odense.

Rejsende mellem Odense og Esbjerg skal derfor skifte tog i Fredericia, skriver DSB.

Søndag eftermiddag blev togtrafikken indstillet mellem Odense og Fredericia.

Det skyldtes den nedrevne køreledning i Ejby, der ligger mellem Odense og Middelfart.

I løbet af eftermiddagen begyndte tog igen at køre i det ene spor, inden togene få timer efter igen blev meldt til at holde stille.

Siden søndag aften har tog igen kunnet køre på strækningen. Meldingen var her, at der kun var et spor at køre i, og at togene derfor kørte i timedrift, hvilket betyder, at der kun kører cirka et tog i timen i hver retning.

Der er søndag sammenstød mellem soldater fra Nationalgarden og demonstranter i den amerikanske storby Los Angeles.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sammenstødene sker, få timer efter at soldaterne er blevet sat ind i byen efter ordre fra USA’s præsident, Donald Trump.

Flere demonstranter havde søndag samlet sig foran en føderal bygning i storbyens centrum.

Her blev de mødt af soldater fra Nationalgarden og ansatte fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed, der i fællesskab skubbede demonstranterne væk fra bygningen. Det viser en video fra stedet ifølge Reuters.

Sammenstødene er efterfølgende fortsat ude på gaden nær bygningen.

Ifølge AFP er der desuden meldinger om, at politiet har taget peberspray og tåregas i brug mod en mindre gruppe af demonstranter i byen.

Vrede demonstranter er de seneste dage mødt op i Los Angeles-forstaden Paramount, hvor demonstrationer har udviklet sig til sammenstød mellem demonstranter og politibetjente.

Demonstrationerne sker, i kølvandet på at immigrationsmyndigheden ICE har anholdt 44 personer forskellige steder i byen og foretaget flere ransagninger. Anholdelserne skete ifølge ICE som følge af brud på immigrationslovgivningen.

Fartøjet “Madleen” med aktivister om bord har ændret kurs, siger det israelske udenrigsministerium natten til mandag.

“Madleen” havde kurs mod Gazastriben, men sejler nu i stedet til Israel, lyder det.

Meldingen kommer, efter at organisationen bag sejlturen – Freedom Flotilla Coalition – har sagt, at Israels militær er gået om bord på båden.

Udenrigsministeriet tilføjer, at aktivisterne om bord på båden – herunder svenske Greta Thunberg – ventes at rejse tilbage til deres hjemlande.

På Freedom Flotilla Coalitions hjemmeside kan man følge bådens færd gennem Middelhavet. Her er det endnu ikke muligt at se, om kursen har ændret sig.

Organisationen skriver på beskedtjenesten Telegram, at besætningen er blevet “bortført” af israelske soldater.

Opslaget er ledsaget af flere videoer, der er blevet optaget, inden israelske soldater gik om bord på båden.

– Hvis I ser denne video, er vi blevet pågrebet og bortført i internationalt farvand, siger Greta Thunberg i videoen.

Formålet med turen til Gaza er at gøre opmærksom på den humanitære situation i området. Natten til mandag befinder båden sig i farvandet ud for Egypten.

Tidligere på natten meldte aktivisterne i første omgang, at et fartøj havde nærmet sig deres båd, hvorefter det sejlede i cirkler om båden, inden det fortsatte videre. Der blev samtidig lyst med kraftige lyskilder, lød det.

Kort tid efter meldte aktivisterne, at en drone var fløjet over båden og havde sprøjtet med en hvid væske.

Den franske EU-politiker Rima Hassan, der også er med på båden, delte et billede på X, der viste bådens dæk med pletter af hvid væske.

Siden lød det så fra Freedom Flotilla Coalition, at det israelske militær var gået om bord på “Madleen”.

Israel meldte selv, at militæret havde bedt skibet om at ændre kurs.

Det var ventet, at Israel ville forsøge at forhindre aktivisterne i at nå til Gaza.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, sagde søndag, at han havde bedt militæret om at sørge for det.

Med sig om bord har aktivisterne en mængde nødhjælp, herunder ris og modermælkserstatning.

Foruden Greta Thunberg, der også er kendt som klimaaktivist, er også “Game of Thrones”-skuespilleren Liam Cunningham og den tyske menneskerettighedsaktivist Yasemin Acar med.

Aktivisternes sejltur kommer på et tidspunkt, hvor Israel er blevet mødt af en voksende international kritik af den humanitære situation i Gaza.

Igennem 11 uger gjorde en israelsk blokade af nødhjælp den i forvejen kritiske situation i Gaza endnu værre. Blokaden blev lempet 19. maj.

Reuters

Brian Priske har et godt navn i den tjekkiske fodboldklub Sparta Prag. Så godt, at klubben nu har ansat ham som træner for anden gang.

Søndag aften meddeler Sparta Prag, at Brian Priske er blevet hyret på en kontrakt, der gælder flere år frem.

Brian Priske var træner i Sparta Prag fra 2022 til 2024, hvor han skiftede til hollandske Feyenoord.

I sin første tid hos tjekkerne vandt han to mesterskaber og en pokaltitel.

I Sparta Prag erstatter han Lars Friis, som blev forfremmet fra rollen som assistenttræner, da Priske forlod klubben sidste sommer. Lars Friis blev fyret midt i maj.

– Vi havde en liste med mange trænere fra europæiske ligaer og har holdt møder med mange af dem på forskellige stadier af processen. I Brians tilfælde spillede hans kendskab til miljøet, klubbens struktur og hans tidligere succes en nøglerolle i den endelige beslutning, siger sportsdirektør Tomas Rosicky.

Brian Priske blev fyret i Feyenoord i februar og har været uden trænerjob siden da.

– Jeg er glad for at være tilbage på et sted, hvor jeg var en del af noget succesfuldt, siger Brian Priske til klubbens hjemmeside.

– Det var ikke let at sige farvel, men på det tidspunkt fik jeg en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til. Men jeg vidste, hvad jeg efterlod – en god klub, fremragende mennesker og et miljø, der lærte mig meget. Nu er jeg tilbage med mindst lige så stor sult – måske endnu mere, siger Brian Priske.

Den 48-årige dansker har tidligere været træner i FC Midtjylland og belgiske Royal Antwerp.