Seneste nyheder

Amerikanske og kinesiske embedsmænd er nået til enighed om, hvordan rammerne for en handelsaftale mellem de to lande skal se ud.

Det siger USA’s handelsminister, Howard Lutnick, natten til onsdag.

De seneste to dage har repræsentanter for verdens to største økonomier mødtes i den engelske hovedstad, London, hvor de netop har forsøgt at nå frem til en handelsaftale.

USA og Kina har de seneste måneder udkæmpet en eskalerende toldkrig, der har rystet finansmarkederne og fået frygten for inflation og recession til at vokse i USA.

Ifølge Lutnick vil rammerne for handelsaftalen bygge videre på en aftale, som de to lande indgik i Genève i maj om at nedtrappe handelskrigen.

Aftalen fra Genève betød, at toldsatser – der ad flere omgange var blevet skruet i vejret – blev sænket markant. Aftalen gælder i 90 dage.

– Vi er nået frem til en aftale om at implementere Geneve-aftalen og (det, der blev talt om under, red.) en telefonsamtale mellem de to præsidenter, siger Lutnick.

Kinas præsident, Xi Jinping, og USA’s præsident, Donald Trump, talte i telefon med hinanden i sidste uge.

Den kinesiske vicehandelsminister, Li Chenggang, der også har været en del af forhandlingerne i London, bekræfter, at Kina og USA er blevet enige om rammerne for en handelsaftale.

– De to sider er i princippet nået frem til en ramme for implementeringen af den konsensus, som de to statsledere nåede frem til under telefonsamtalen den 5. juni og den aftale, der blev indgået på mødet i Genève, siger han.

Ifølge Lutnick er det en del af rammerne for handelsaftalen, at der vil blive fundet en løsning på de restriktioner, som Kina har indført på USA’s import af sjældne jordarter og magneter.

Rammer for en handelsaftale mellem USA og Kina er endnu ikke blevet endeligt godkendt af landenes præsidenter.

Reuters

I Los Angeles i den amerikanske delstat Californien indføres der i en del af midtbyen et udgangsforbud.

Det meddeler byens borgmester, Karen Bass, natten til onsdag dansk tid.

– Jeg har erklæret lokal krise og udstedt et udgangsforbud for centrum af Los Angeles for at stoppe vandalismen, for at stoppe plyndringerne, siger Bass til journalister ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udgangsforbuddet skal gælde fra klokken 20 til klokken 06 og vil træde i kraft tirsdag aften lokal tid, lyder det.

Det gælder et område med et areal på 2,6 kvadratkilometer i midtbyen.

Borgmesteren regner med, at udgangsforbuddet vil gælde “i flere dage”.

Udgangsforbuddet kommer, efter at byen i flere dage har været præget af demonstrationer mod immigrationsmyndigheden ICE’s anholdelser af indvandrere.

Det har blandt andet medført sammenstød mellem demonstranter og betjente.

Ifølge Reuters har urolighederne særligt udspillet sig i nattetimerne.

Ifølge CNN siger Bass, at hun i flere dage har overvejet at indføre et udgangsforbud.

– Men efter den vold, der fandt sted i går aftes – hvor 23 forretninger blev plyndret – og med det omfattende og udbredte hærværk, nåede vi til et vendepunkt, siger hun.

Ifølge mediet oplyser Jim McDonnell, som er chef for politiet i storbyen, at antallet af anholdelser i forbindelse med demonstrationer er steget i løbet af de seneste dage.

Lørdag blev 27 personer anholdt, søndag gjaldt det 40, og mandag blev 114 borgere anholdt, siger han.

Tirsdag har 197 personer været i politiets varetægt, siger han videre.

– Efter flere dages tiltagende uro i hele byen siden lørdag har vi set en bekymrende eskalering og ulovlig og farlig adfærd, siger politichefen.

Ifølge CNN er nogle grupper af borgere undtaget udgangsforbuddet. Det gælder blandt andet hjemløse indbyggere og godkendte medier.

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag brugt en tale, han holdt til ære for amerikanske soldater, til at forsvare hans beslutning om at sende militære styrker til storbyen Los Angeles.

– Generationer af helte fra hæren har ikke blødt på fjerne kyster blot for at se vores land blive ødelagt af invasion og lovløshed fra den tredje verden, lød det fra Trump til soldater på basen Fort Bragg i delstaten North Carolina.

Trumps besøg til Fort Bragg finder sted, efter at præsidenten har beordret 4000 soldater fra Nationalgarden til Los Angeles i Californien. Også 700 marineinfanterister skal sendes til storbyen.

Det sker som reaktion på en række protester i byen, hvor indbyggere udtrykker modstand mod Trumps immigrationspolitik.

– Det, vi er vidner til i Californien, er et fuldstændigt angreb på fred, på den offentlige orden og på den nationale suverænitet – udført af oprørere med fremmede flag.

Trumps administration vil “befri Los Angeles”, sagde han videre.

Ifølge præsidenten er indsættelsen af militær i byen nødvendigt for at beskytte statsejede bygninger og statsansatte borgere.

Californiens justitsminister og guvernør sagsøgte dog mandag Trump, og den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, fordi administrationen har indsat Nationalgarden uden tilladelse fra delstatens guvernør.

Her lød det, at der med indsættelsen af styrker er tale om magtmisbrug og unødvendig provokation.

Gadeprotesterne i Los Angeles har været i gang siden fredag. Ifølge myndigheder i byen har uroligheder været begrænset til at gælde nogle få gader, og flertallet af deltagerne har demonstreret fredeligt.

Tirsdag har advokater på vegne af delstaten Californien anmodet en domstol om at udstede en ordre, som skal forbyde de indsatte soldater at udføre såkaldt retshåndhævende arbejde.

Eksempelvis skal styrkerne ikke kunne bidrage til håndhævelsen af immigrationslovgivning i staten, lyder det.

Reuters

To personer har natten til onsdag mistet livet under russiske angreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det skriver byens borgmester, Ihor Terekhov, på beskedtjenesten Telegram.

– Der er blevet udført 17 angreb med fjendtlige droner i to områder af byen i nat, skriver han.

Der er udbrudt brand i 15 lejligheder i en boligblok på fem etager i bydelen Slobidskyj, og flere huse er blevet ramt af angrebet i bydelen Osnovjanskyj.

– Der er direkte angreb på etageejendomme, legepladser, virksomheder og offentlig transport, skriver Terekhov og tilføjer:

– Lejligheder brænder, tage er ødelagte, biler er brændte og vinduer er knuste.

Foruden de to dræbte er 54 personer desuden blevet såret i angrebet – otte af de sårede er børn. Det oplyser den ukrainske beredskabstjeneste.

Regionens guvernør, Oleh Synjehubov, skriver på Telegram, at ni af de sårede er blevet indlagt på hospitalet.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine og havde før Ruslands invasion i 2022 en befolkning på knap halvanden million.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange udført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Rusland har på det seneste optrappet landets angreb.

Natten til tirsdag blev Ukraines hovedstad, Kyiv, udsat for en af de hidtil største russiske angreb i løbet af krigen.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, brugte Rusland i alt 315 droner i angrebet. Blandt dem var 250 Shahed-droner, der er udviklet af Iran.

Zelenskyj oplyste desuden, at der også blev affyret syv missiler mod Ukraine, hvoraf to var ballistiske missiler produceret i Nordkorea.

Det omfattende angreb mod Kyiv kom, blot et døgn efter at Rusland foretog det hidtil mest omfattende droneangreb mod Ukraine siden krigens begyndelse i februar 2022.

479 droner og 20 missiler blev sendt mod Ukraine i et massivt angreb natten til mandag.

460 af dronerne og 19 af missilerne blev skudt ned, inden de nåede deres mål, meddelte det ukrainske luftvåben ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag opfordrede Zelenskyj den øvrige verden til at reagere kraftigt på de russiske angreb.

Ukraine og flere vestlige lande har presset på for at få Rusland til at gå med til en øjeblikkelig våbenhvile, der skal vare i 30 dage.

Det forslag har Rusland gentagne gange afvist.

AFP

Den svenske aktivist Greta Thunberg er sent tirsdag ankommet til Sverige.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 22-årige Thunberg blev i Arlanda-lufthavnen i Stockholm modtaget af omkring 30 personer, som jublede og viftede med palæstinensiske flag.

Hun landede omkring klokken 22.30, melder en journalist fra AFP.

Thunberg er rejst fra Israel, hvor hun har været tilbageholdt efter et forsøg på at nå til Gazastriben med skibet “Madleen”.

Sammen med 11 andre aktivister blev hun natten til mandag stoppet af israelsk militær, da de om bord på “Madleen” forsøgte at sejle med nødhjælp til det krigsramte område.

Ved sin ankomst i sit hjemland blev Thunberg spurgt til, hvorvidt hun var bange, da israelske sikkerhedsstyrker gik om bord på skibet.

– Det, jeg er bange for, er, at folk er tavse under et igangværende folkemord, lød hendes svar.

– Det, jeg mærker mest, er bekymring over de fortsatte krænkelser af folkeretten og de krigsforbrydelser, som Israel er skyldig i, lød det videre fra svenskeren.

Hun sagde samtidig, at Israel udfører et “systematisk folkedrab” og “systematisk udsultning af to millioner mennesker” i Gazastriben.

Flere menneskerettighedsgrupper har beskyldt Israel for at begå folkedrab mod palæstinenserne i Gaza. Israel har flere gange afvist.

Aktivisten blev i lufthavnen også spurgt til, hvordan det føltes at rejse med fly.

– Hvorfor spørger I om det?, sagde Thunberg og fremstod ifølge AFP forvirret.

Thunberg blev internationalt kendt som klimaaktivist, da hun som folkeskoleelev begyndte at holde fri fra skole hver fredag for at kræve øget handling på klimaområdet.

Hun ønsker normalt ikke at rejse med fly. I 2019 sejlede hun eksempelvis over Atlanten for at deltage i klimamødet COP25.

Myndigheder i Israel meddelte vedrørende deportationen af svenskeren, at Thunberg blev sat på et fly til Frankrig, hvorfra hun skulle videre til Sverige.

Da hun nåede Frankrig, sagde hun i lufthavnen, at Israel havde bortført hende.

Ifølge en rettighedsgruppe, der repræsenterer aktivisterne, har de alle fået forbud mod at rejse ind i Israel i de næste 100 år.

Israel har tirsdag annulleret en dispensation, der hidtil har gjort det muligt for israelske banker at samarbejde med palæstinensiske banker.

Det oplyser Israels finansminister, Bezalel Smotrich, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I udtalelsen begrunder Smotrich beslutningen med “Det Palæstinensiske Selvstyres delegitimeringskampagne mod staten Israel på internationalt plan”.

Dispensationen har gjort det muligt for israelske banker at gennemføre betalinger i shekel for tjenester og lønninger, der er knyttet til Det Palæstinensiske selvstyre, uden at risikere at blive anklaget for hvidvask eller finansiering af ekstremisme.

På Vestbredden sker langt de fleste transaktioner i shekel, der er den israelske valuta. Det Palæstinensiske Selvstyre har ikke sin egen valuta.

Uden dispensationen vil de palæstinensiske banker ifølge Reuters blive afskåret fra det israelske finanssystem.

Beslutningen om at sløjfe dispensationen sker på et tidspunkt, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre står over for et stigende økonomisk pres.

Der er blevet blandt andet blevet skruet ned for nødhjælpen til området, ligesom indbyggerne er blevet udelukket fra det israelske arbejdsmarked på grund i krigen i Gaza, skriver Reuters.

Smotrich truede i maj 2024 ifølge AFP med at droppe dispensationen som reaktion på, at flere lande i Europa havde skiftet kurs og var begyndt at anerkende Palæstina som en stat.

I juli sidste år opfordrede G7-landene Israel til at “foretage de nødvendige tiltag” for at sikre opretholdelsen af de palæstinensiske finanssystemer.

Opfordringen kom, efter af den daværende amerikanske finansminister Janet Yellen havde advaret om, at “det ville skabe en humanitær krise, hvis man afskar de palæstinensiske banker fra deres israelske modparter”.

Storbritannien og en række andre lande indførte tirsdag sanktioner mod Smotrich og den israelske sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir. Det gjorde landene grundet de to ministres udtalelser om krigen i Gazastriben.

Det betyder, at ministrene får indefrosset deres eventuelle værdier og får indrejseforbud i de lande, der har indført sanktionerne.

Smotrich har for nylig udtalt, at han ønsker Gaza “fuldstændig jævnet”.

Uroligheder er for anden aften i træk blusset op i byen Ballymena i Nordirland, hvor hundredvis af demonstranter – mange af dem maskerede – er gået på gaden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en journalist fra AFP har demonstranter blandt andet kastet med benzinbomber og mursten, ligesom der skal være blevet sat ild til en bil og til flere afspærringer.

Politiet har været massivt til stede og har brugt vandkanoner og skudt med plastikkugler for at bryde demonstranterne op.

Ballymena ligger omkring 48 kilometer fra hovedstaden Belfast.

Urolighederne brød ud sent mandag, efter en demonstration i byen. Demonstrationen fandt sted i forbindelse med en sag, der skal have fundet sted i byen, og som drejer sig om et seksuelt overgreb.

To teenagedrenge er her blevet sigtet for voldtægtsforsøg mod en teenagepige.

De var mandag for retten, hvor de bad om en rumænsk oversætter, skriver lokale medier.

Ifølge irsk politi er de efterfølgende uroligheder i byen “racemotiverede”.

– Den her vold var tydeligvis racemotiveret og rettet mod vores etniske minoritetssamfund og mod politiet, siger vicepolitichef Ryan Henderson.

Byen har en stor andel af indbyggere, som er migranter.

Borgere i byen beretter til AFP, at byen tirsdag har været præget af spændinger, og at de scener, der har udspillet sig i løbet af aftenen, er “frygtelige”.

De siger videre, at den voldelige adfærd har været målrettet “udlændinge”.

En 29-årig mand er blevet anholdt og anklaget for “oprørsk adfærd”, at forstyrre den offentlige orden, forsøg på hærværk og at modsætte sig politiets ordrer.

Fem huse er blevet beskadiget i forbindelse med brand, og flere huse og forretninger har ødelagte vinduer og døre efter urolighederne.

Den 52-årige indbygger Cornelia Albu, som er migrant fra Rumænien og bor over for et hus, som er blevet beskadiget, siger at hendes familie er “meget bange”.

Hun har to børn.

– Aftenen i går (mandag, red.) var vanvittig, fordi mange mennesker kom hertil og forsøgte at sætte ild til huset, siger hun.

Hun siger, at hun er nødt til at flytte, men at hun er bekymret for, at hun ikke kan finde et nyt sted at bo, fordi hun er rumæner.

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er åben over for mulige sanktioner rettet mod Israel fra EU’s side.

Det siger han i et skriftligt svar til Ritzau.

Meldingen kommer, efter at Norge, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand har indført sanktioner mod to israelske ministre.

Baggrunden for sanktionerne er ifølge en pressemeddelelse fra det norske udenrigsministerium de israelske myndigheders “vedvarende og stadigt mere alvorlige krænkelser af folkeretten i Palæstina”.

Lars Løkke Rasmussen mener, at udmeldingerne fra landene “sender et stærkt signal”.

– Der er behov for, at Israel ændrer kurs, siger han.

Udenrigsministeren understreger, at Danmark fører sanktionspolitik gennem EU, og at lignende sanktioner derfor skal drøftes med de øvrige EU-lande.

– Fra dansk side er vi åbne over for nye sanktioner, men der skal som bekendt være enstemmighed, før det kan blive til noget, siger Løkke.

Landenes sanktioner gælder sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir og finansminister Bezalel Smotrich. De to ministre tilhører højrefløjen i Israels højrenationale regering.

Smotrich har for nylig udtalt, at han ønsker Gaza “fuldstændig jævnet”. Ben-Gvir har været imod at genoptage leverancerne af nødhjælp til Gazastriben.

I pressemeddelelsen fra det norske udenrigsministerium fremgår det, at de to ministre får indrejseforbud.

Storbritannien har foruden et indrejseforbud ligeledes indefrosset ministrenes eventuelle værdier.

Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, har tirsdag sagt til mediet SVT, at Sverige ønsker fælles EU-sanktioner mod ministre i den israelske regering.

Den svenske regering har derfor sendt et brev til EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, med opfordringen.

Maria Malmer Stenergard vil over for SVT ikke uddybe, hvilke ministre hun mener, at sanktionerne skal gælde.

– Der er en række ministre, som har udtalt sig på en ekstrem måde, men jeg vil ikke komme det arbejde i forkøbet, som skal gøres nu, siger hun til mediet.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har fordømt sanktionerne på de to israelske ministre.

– Disse sanktioner fremmer ikke de amerikanskledede forsøg på at opnå en våbenhvile, bringe alle gidsler hjem og afslutte krigen, skriver han i et opslag på X.

Rubio understreger, at USA står “skulder ved skulder” med Israel og opfordrer landene til at omgøre sanktionerne.

Advokater, som repræsenterer den amerikanske delstat Californien, har tirsdag opfordret en føderal dommer til at udstede en ordre, der midlertidigt forbyder, at soldater indsat i Los Angeles kan udføre retshåndhævende arbejde.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Eksempelvis skal styrkerne ikke kunne hjælpe med håndhævelsen af immigrationslovgivning, lyder det.

Anmodningen kommer, efter at landets præsident, Donald Trump, har beordret militære styrker til byen, som har været præget af store protester.

Trump har beordret 4000 soldater fra Nationalgarden i føderal tjeneste i Los Angeles i mindst 60 dage. 700 marineinfanterister skal desuden sendes til storbyen.

Et midlertidigt forbud vil ifølge advokaterne forhindre, at Nationalgarden og marineinfanteristerne “tjener retshåndhævelsesformål på gaderne i en civil by”.

Ifølge deres anmodning må styrkerne dog gerne “beskytte sikkerheden omkring statsejede bygninger”, lyder det.

Ifølge CNN ligger sagen nu hos distriktsdommer Charles R. Breyer i San Francisco. Han har afvist at udstede ordren øjeblikkeligt – hvilket advokaterne ellers anmodede om.

I stedet har han indkaldt til et retsmøde i sagen, som skal finde sted torsdag klokken 13.30 lokal tid. Han har i den forbindelse bedt begge sider om at aflevere skriftlige argumenter.

Nyhedsbureauet AFP skrev tirsdag aften dansk tid, at den føderale dommer allerede havde udstedt ordren. Det var dog ikke korrekt, og historien blev kort tid senere trukket tilbage af AFP.

Immigranter og Trump-administrationens ønske om at udvise dem i massevis er den bagvedliggende årsag til uroen, der er taget til.

Protesterne brød i første omgang ud, efter at immigrationsmyndigheden ICE anholdt omkring 100 indvandrere ved ransagninger i Los Angeles i weekenden.

Det vakte vrede hos både borgere og politikere.

Californiens justitsminister og guvernør sagsøgte mandag Trump, og den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth.

Det søgsmål udspringer af, at administrationen har indsat Nationalgarden uden tilladelse fra delstatens guvernør.

Sverige vil have indført fælles EU-sanktioner mod ministre i Israels regering.

Det siger Maria Malmer Stenergard, Sveriges udenrigsminister, til det svenske medie SVT.

Regeringen i Sverige har derfor sendt et brev til EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, med opfordringen.

– Vi gør dette for at sætte yderligere pres på den israelske regering. Vi er en af verdens største donorer af humanitær bistand, men vi er utroligt frustrerede over, at støtten ikke kommer ind, siger udenrigsministeren til mediet.

Hvilke ministre sanktionerne ifølge Stenergard skal gælde mod, vil hun over for SVT ikke uddybe.

– Der er en række ministre, som har udtalt sig på en ekstrem måde, men jeg vil ikke komme det arbejde i forkøbet, som skal gøres nu, siger hun til mediet.

Udmeldingen fra Sverige kommer, samme dag som Norge sammen med Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand har indført sanktioner mod to israelske ministre.

Det er sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir og finansminister Bezalel Smotrich, som sanktionerne ifølge landene gælder.

Baggrunden for sanktionerne mod de to ministre er ifølge en pressemeddelelse fra det norske udenrigsministerium de israelske myndigheders “vedvarende og stadigt mere alvorlige krænkelser af folkeretten i Palæstina”.

– Finansminister Smotric og sikkerhedsminister Ben-Gvir er over lang tid kommet med udtalelser, som opfordrer til vold mod og fordrivelse af palæstinenserne, siger Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, om beslutningen i pressemeddelelsen.

De to israelske ministre tilhører højrefløjen i Israels højrenationale regering.

Smotrich har for nylig udtalt, at han ønsker Gaza “fuldstændig jævnet”. Ben-Gvir har været imod at genoptage leverancerne af nødhjælp til Gazastriben.

I pressemeddelelsen fremgår det, at Norges sanktioner betyder et indrejseforbud for de to ministre.

Storbritannien har foruden et indrejseforbud ligeledes indefrosset ministrenes eventuelle værdier.

USA kalder tirsdag aften beslutningen om sanktioner for “ekstremt ubehjælpsomt”.

– Det vil intet gøre for at bringe os tættere på en våbenhvile i Gaza, siger Tammy Bruce, der er talsperson for det amerikanske udenrigsministerium.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det danske udenrigsministerium for at høre, hvordan Danmark stiller sig i forhold til mulige sanktioner mod israelske ministre.

Det danske fodboldlandshold kan gå på sommerferie med en magelig sejr i bagagen.

Tirsdag aften var der klasseforskel i mødet med Litauen, og uden at spille sig ud vandt Danmark testkampen 5-0.

Storsejren blev grundlagt med tre danske scoringer mellem det 12. og 23. minut. Mika Biereth, Christian Eriksen og Kasper Dolberg tegnede sig for de tidlige mål, mens Rasmus Nissen Kristensen og Anders Dreyer scorede i anden halvleg.

Selv om landstræner Brian Riemer kom ud i tæt på alle afkroge af sin trup og forkælede publikum i Odense med en målfest, må landstrænerens udbytte i det store billede siges at være yderst begrænset.

Den i forvejen ulige testkamp mistede nemlig al sportslig værdi, da Danmark efter de tre første scoringer også kom i overtal efter en litauisk nødbremse på Mika Biereth.

Det gav lidt træning i at nedbryde en svag og lavtstående modstander, men kan næppe overføres til de formodet noget vanskeligere opgaver, der venter i VM-kvalifikationen i efteråret.

For første gang i årevis valgte Danmark at starte opgøret med to centrale angribere, og det gav pote ved kampens første scoring.

Her holdt Kasper Dolberg forsvarsspillerne tilbage, så Mika Biereth ugeneret kunne stige op og heade Pierre-Emile Højbergs indlæg i mål. Det var Biereths første landsholdsscoring.

Allerede på det tidspunkt havde de 13.087 tilskuere på det regnvåde stadion i Odense tydeliggjort, at Christian Eriksen er deres lokale favorit.

Derfor fik jubelvolumen også et ekstra nøk op ved 2-0-scoringen, da fynboen hakkede bolden utageligt i målhjørnet fra nært hold efter oplæg fra Mika Biereth. Det var Eriksens første kamp i Odense i 11 år.

Ved den tredje danske scoring på kort tid sled Kasper Dolberg sig igennem efter tvivlsomt forsvarsspil, og selv om silkeborgenseren var tæt på at miste både bold og balance, kunne han til sidst gøre det til 3-0.

Under ti minutter senere var Mika Biereth tæt på at komme fri igennem, men på kanten af feltet blev han stoppet ulovligt at Edgaras Utkus.

På sidelinjen forsøgte Brian Riemer at få kampens dommer til at forbarme sig og nøjes med et gult kort, så Danmark kunne få hårdere modstand, men der var intet at gøre.

Undertallet fik litauerne til at pakke sig endnu mere, og det var blot et spørgsmål om sejrens størrelse og om at få tiden til at gå uden at drage på sommerferie med skavanker.

Rasmus Nissen Kristensen åbnede en ensidig anden halvleg med en tidlig scoring.

I skolegården var der blevet dømt feje hold, men de danske spillere viste ingen nåde og jagtede konstant det næste mål, selv om kampens nerve var forsvundet.

Efter lidt over en times spil åbnede Anders Dreyer sin målkonto på landsholdet med det venstreben, der tidligere har hjemsøgt mange forsvar i Superligaen.

Siden var stolpen, målmanden og det glatte underlag i vejen for Dolberg, Eriksen og Rasmus Højlund i jagten på tenniscifre.

Som følge af en lang række udskiftninger endte det danske landshold til sidst med at bestå af 11 spillere, der næppe er på banen samtidig, når der spilles om point.

Anton Gaaei og Carlo Holse fik eksempelvis landsholdsdebut, mens superligaspillerne Lucas Høgsberg og Victor Froholdt begge fik deres anden optræden.

Der tegner sig en solrig åbning på skolernes sommerferie, der begynder efter sidste skoledag fredag 27. juni.

Af Danmarks Meteorologiske Instituts seneste månedsprognose fremgår det, at der i uge 26 – fra 23. juni til 29. juni – vil være gode chancer for sol.

Der kan imidlertid også komme byger, der kan være kraftige og måske give torden og hagl.

Temperaturen om dagen forventes at nå op mellem 17 og 25 grader, hvilket er omkring det normale for årstiden.

I uge 27 – fra 30. juni til 6. juli – finder blandt andet Roskilde Festival sted.

Prognosen for ugen udviser ikke en klar tendens, men det kan blive meget sommerligt med temperaturer over normalen.

Således kan temperaturen om dagen nå op mellem 17 og 27 grader, mens temperaturen om natten kan lande mellem 8 og 18 grader.

Det kræver ifølge DMI, at der bliver etableret et blokerende højtryk over Nordvesteuropa.

Men hensyn til regnvejr forventer DMI et niveau omkring eller lidt under normalen på mellem 5 og 15 millimeter regn.

Der vil ifølge prognosen være regn i starten og slutningen af næste uge – uge 25 – men også en længere periode med tørvejr.

Temperaturen om dagen vil være mellem 17 og 23 grader, mens det om natten vil være mellem 7 og 15 grader, lyder det.

Senere på sommeren vil der ifølge DMI også være gode chancer for sol og varme, men det kan blive ledsaget af torden og kraftig regn.

DMI’s “bedste bud” er, at temperaturen i uge 28 og 29 vil ende omkring eller over det normale for årstiden.

En ældre mand er tirsdag blevet fundet død i en røgfyldt og tilsodet lejlighed på Herman Triers Plads på Nørrebro i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til TV 2 Kosmopol.

Brandvæsenet fik ifølge vagtchefen en melding om røglugt i en lejlighed klokken 07.53 tirsdag morgen.

– Da de kommer frem, finder de en livløs beboer i lejligheden. Der er ikke ild i lejligheden, men den er fuld af røg og tilsodet, siger Henrik Stormer til TV 2 Kosmopol.

Der ligger ifølge vagtchefen ikke noget kriminelt bag.

TV 2 Kosmopol skriver, at den afdøde mand er født i 1948. Hans pårørende er blevet underrettet.

Billeder fra stedet viser, at der tidligere tirsdag har været brandteknikere til stede på Herman Triers Plads.

Producenter fra Tyskland, Frankrig og Norge skal levere kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer til Danmark.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde tirsdag.

Der købes luftforsvarssystemer hos tyske Diehl Defence og franske MBDA France, mens der skal leases hos Kongsberg fra Norge.

Jordbaserede luftforsvarssystemer er placeret på land og kan beskytte mod lufttrusler.

Det kommer til at koste mere end seks milliarder kroner, oplyser Forsvarsministeriet.

Finansieringen findes i den såkaldte “accelerationsfond”, som regeringen kalder den, og som har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026 med i alt 50 milliarder kroner.

– Systemerne vil gradvist blive operative fra slutningen af 2025 til starten af 2027, siger Troels Lund Poulsen.

Systemerne kan efter behov placeres i hele Danmark, lyder det fra ministeren. Luftforsvaret har til formål at “beskytte civilbefolkning og militærinstallationer”, tilføjer ministeren.

Danmark fik i alt ti bud fra leverandører til opgaven. Det var fra lande som Italien, Tyrkiet og Israel og altså fra Tyskland, Frankrig og Norge.

Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har gjort det aktuelt for Danmark igen at få et jordbaseret luftforsvar.

Det er 20 år siden, at Danmark nedlagde sit jordbaserede luftforsvar. Systemet “DEHAWK” blev afskaffet i 2005 – næsten 16 år efter Berlinmurens fald. Da Sovjetunionen faldt, forsvandt den trussel, som Danmark havde oprustet flyvevåbnet til at bekæmpe.

Partierne bag forsvarsforliget blev i 2024 enige om, at Danmark skulle anskaffe et jordbaseret luftforsvar som en permanent løsning.

I aftalen indgik indkøb af ét langtrækkende luftforsvarssystem og to kortrækkende luftforsvarssystemer.

Feltet i kampen om at levere et langtrækkende jordbaseret luftforsvar består af en amerikansk og en europæisk leverandør.

Det drejer sig om amerikanske Patriot og SAMP/T NG, som er et fransk-italiensk samarbejde. Det oplyste Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i marts.

Danmark skal have både et midlertidigt og et permanent luftforsvar. Det er forventningen, at der senere på året kan træffes en beslutning om, hvilke systemer der skal undgå i den permanente løsning, oplyser Forsvarsministeriet.

Den danske astronaut Andreas Mogensen har overtaget posten som chef for det europæiske astronautkorps og Det Europæiske Rumagenturs (ESA) Human Exploration Group.

Det skriver Mogensen i et opslag på det sociale medie Facebook.

Astronauten får dermed ansvaret for rumagenturets tværgående aktiviteter inden for bemandet rumfart – uanset destination – på Det Europæiske Astronautcenter (EAC) i Köln.

Mogensen skriver i opslaget, at det er en “udfordrende tid med meget usikkerhed”.

– Men også en spændende tid, hvor vi forsøger at udvikle en kommerciel rumstation til at erstatte Den Internationale Rumstation, når den pensioneres om cirka fem år, skriver Mogensen i opslaget.

EAC er hjemsted for ESA’s astronautkorps og Europas center for ekspertise inden for udvælgelse, træning og støtte af astronauter.

USA’s ambassadør i Israel, Mike Huckabee, tvivler på, at en selvstændig palæstinensisk stat bliver en realitet.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg.

Adspurgt om, hvorvidt en palæstinensisk stat stadig er et mål i amerikansk udenrigspolitik, svarer Huckabee, at det “tror” han ikke.

– Medmindre der sker nogle væsentlige ting, som ændrer kulturen, er der ikke plads til det, siger Huckabee ifølge nyhedsbureauet.

Den amerikanske ambassadør tilføjer, at en selvstændig palæstinensisk stat ifølge ham sandsynligvis ikke vil ske “i vores levetid”.

Flere EU-lande – heriblandt Irland, Sverige, Spanien, Norge og Slovenien – anerkender staten Palæstina. Danmark gør ikke.

I sidste måned sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig måske allerede i juni vil anerkende en palæstinensisk stat.

Frankrig er sammen med Saudi-Arabien vært for en konference i slutningen af måneden, hvor planen ifølge mediet The Guardian oprindeligt var at få flere vestlige regeringer til at anerkende Palæstina som en stat.

Ifølge unavngivne diplomater er ambitionen dog blevet nedjusteret til blot at omhandle at “blive enige om skridt i retning af anerkendelse”, skriver The Guardian.

Den amerikanske ambassadør kaldte i slutningen af maj de franske bestræbelser for “utroligt upassende”.

Det sagde han i et interview med amerikanske Fox News.

– Hvis Frankrig virkelig er så fast besluttet på at se en palæstinensisk stat, har jeg et forslag til dem. De kan udhugge et stykke af den franske riviera og skabe en palæstinensisk stat, sagde ambassadøren til mediet.

Huckabee er tidligere guvernør i Arkansas og forsøgte – uden held – at blive Republikanernes præsidentkandidat i både 2008 og 2016. Han har desuden været vært på den konservative tv-station Fox News.

Reuters

Regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har et fælles mål om, at brugen af kunstig intelligens (AI) hos offentlige myndigheder frem mod 2035 vil frigøre mindst 50 millioner timer, hvilket svarer til mindst 30.000 årsværk.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er også målet, at en “væsentlig andel” af ambitionen skal være indfriet i 2030. Hvad det konkret betyder, oplyses ikke.

Ambitionen skal føre til, at medarbejdere i den offentlige sektor eksempelvis får mere tid til borgerne og bruger mindre tid på administrative opgaver.

En ekspertgruppe nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner, som hjælper regeringens AI-taskforce, er tirsdag udkommet med et såkaldt målbillede, som udstikker den overordnede vision på området.

Regeringens AI-taskforce skal sætte en retning for brugen af kunstig intelligens. Formålet er at frigøre arbejdskraft, at reducere administration og at øge kvaliteten i den offentlige sektor via kunstig intelligens.

Kunstig intelligens skal være med til at sikre fremtidens offentlige sektor, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

– Det kræver ambitiøse mål. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i fællesskab er blevet enige om, at vi frem mod 2035 skal frigøre ressourcer, så der kan blive mere tid til de vigtige og nære opgaver.

– Vi skal turde at gå forrest i et hastigt tempo, når det gælder om at implementere løsninger, der virker og øger effektiviteten, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Formanden for KL, Martin Damm (V), tilføjer, at “vi mangler arbejdskraft, og her kan kunstig intelligens netop sikre kvalitet for både borgere og ansatte”.

Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner, som primært har ansvaret for sundhedsområdet, siger, at kunstig intelligens blandt andet kan aflaste pressede medarbejdere.

– Vi har allerede gode erfaringer: AI bidrager for eksempel til hurtigere analyser af røntgenbilleder og præcis strålebehandling, siger han i pressemeddelelsen.

Dansk-rwandiske Wenceslas Twagirayezu skal 20 år i fængsel for at have medvirket til folkedrab i 1994 ved en række episoder, hvor tusindvis af etniske tutsier mistede livet i Rwanda.

Det afgør Retten i Hillerød tirsdag.

Afgørelsen blev mødt af tårer fra tilhørerrækkerne, hvor Wenceslas Twagirayezus familie var mødt op.

– Det havde vi ikke regnet med, lød det fra en kvinde fra stolerækkerne, kort efter at dommeren havde forladt lokalet.

Sagen i Hillerød handler om at omsætte en dom fra 2024 fra en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, til en dom efter dansk ret, så Twagirayezu kan afsone sin straf i Danmark.

I Rwanda blev han ligeledes idømt 20 års fængsel.

20 års fængsel er den strengest mulige straf efter dansk ret, hvis man ser bort fra en livstidsdom. Og det er man nødt til, eftersom de internationale regler på området siger, at omsætningsstraffen ikke må være hårdere.

Wenceslas Twagirayezu ender således også med 20 års fængsel i Danmark, selv om han selv og hans advokat, Eddie Khawaja, gik efter, at Retten i Hillerød helt afviste sagen, da de anså, at det juridiske grundlag for at føre sagen til ende ikke var i orden.

Wenceslas Twagirayezu blev udleveret fra Danmark til Rwanda i 2018 med det forbehold, at han i tilfælde af straf skulle afsone i Danmark.

Han er i dag dansk statsborger og hjemmehørende i Smørumnedre. I 2018 blev han udleveret til Rwanda, hvor han var mistænkt for at have deltaget i folkedrabet på de etniske tutsier.

Det centralafrikanske land blev kastet ud i et blodigt etnisk opgør i 1994, i kølvandet på at landets præsident, som tilhørte den etniske hutu-befolkning, blev dræbt, da hans fly blev skudt ned.

I 2001 kom Twagirayezu til Danmark og blev siden dansk statsborger. Men de rwandiske myndigheder rettede som årene gik søgelyset mod ham i forbindelse med det omfattende retsopgør efter folkedrabet.

Manden, der i Rwanda var skolelærer, har hele vejen igennem forløbet nægtet at have deltaget, og de vidner, som har medvirket i sagen, har haft så skiftende forklaringer, at han i januar blev frifundet af en førsteinstansdomstol i Rwanda.

Men sagen blev anket, og i juli sidste år vendte en appeldomstol i Rwanda sagen på hovedet. Wenceslas Twagirayezu blev fundet skyldig i folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden og blev idømt 20 års fængsel.

Derfor skulle Retten i Hillerød tirsdag tage stilling til, hvilken straf han kunne idømmes i Danmark.

Retten valgte at følge anklagemyndighedens påstand. Den danske anklagemyndighed var nemlig også af den opfattelse, at 20 års fængsel var en passende straf for Wenceslas Twagirayezu.

Hans advokat, Eddie Khawaja, fortæller, at de planlægger at anke sagen.

– Vi kæmper videre, nåede han at sige til sin klient, inden Wenceslas Twagirayezu blev eskorteret væk af politiet.

Festivalen Musik i Lejet har igen måttet sadle om og finde en ny lokation for årets festival.

Festivalleder Andreas Grauengaard fortæller til Ekstra Bladet, at festivalen skal afholdes på Tisvildeleje Camping.

Der vil ikke være andre gæster under festivalen, da Tisvildeleje Camping er i salgsproces, lyder det.

Andreas Grauengaard fortæller imidlertid, at der er en partshøring i Gribskov Kommune, da der er syv nærliggende naboer til campingpladsen.

– Så tilladelsen er ikke kommet endeligt endnu, men det forventer vi, siger Andreas Grauengaard til Ekstra Bladet.

I marts blev festivalen rykket til nogle boldbaner og et omkringliggende markområde ved Vejby, som ligger cirka fem kilometer fra Tisvilde.

Det skete, efter at Planklagenævnet vurderede, at godkendelsen af en lokalplan ikke var fyldestgørende og derfor skulle behandles igen.

Byrådsmedlemmerne i Gribskov Kommune kan imidlertid ikke nå at genbehandle lokalplanen inden festivalens begyndelse.

Derfor var Musik i Lejet, der finder sted fra 17. til 19. juli, nødt til at rykke væk fra stranden i Tisvildeleje, hvor festivalen har været afholdt siden 2009.

Ifølge Ekstra Bladet ligger campingpladsen fem kilometer i fugleflugtslinje fra Tisvilde.

Andreas Grauengaard fortæller, at der har været “en masse ting” vedrørende boldbanerne og markområdet ved Vejby.

Festivalen ville blandt andet få plejehjemsbeboere som naboer.

Campingpladsen er ifølge festivallederen en “meget bedre” lokation, og det er “meget mere skånsomt”.

Hvis den nødvendige tilladelse ikke falder på plads, vil Musik i Lejet gå tilbage til planen om at afholde festivalen på markområdet ved Vejby.

Syv kvindelige og tre mandlige personer er blevet dræbt i et skoleskyderi i byen Graz i Østrig.

Det skriver flere østrigske medier herunder Die Presse og Kronen Zeitung, efter at endnu en person er død af sine kvæstelser tirsdag aften.

Ifølge medierne er der tale om en kvinde, som blev såret under skyderiet og efterfølgende er afgået ved døden på et hospital.

Den formodede gerningsperson tog desuden sit eget liv på et toilet på skolen efter angrebet.

Dermed er i alt 11 personer døde i skyderiet.

Ofrenes aldre er endnu ukendt.

Under et pressemøde om eftermiddagen samme dag bekræftede landets myndigheder et dødstal på ti personer inklusive den formodede gerningsmand.

Under pressemødet lød det desuden, at 12 personer er sårede.

Tidligere var meldingen i lokale medier, at antallet af sårede lå omkring 30 personer.

Den formodede gerningsperson er ifølge myndighederne en 21-årig østrigsk mand, der er tidligere elev på skolen.

Gerhard Karner, landets indenrigsminister, oplyste desuden på pressemødet, at den formodede gerningsperson ikke færdiggjorde sin uddannelse på skolen.

Politiet bekræftede over for den fremmødte presse, at den formodede gerningsperson ikke var kendt af politiet før dagens angreb.

Han var bevæbnet med en pistol og et haglgevær under angrebet.

Ifølge politiet ejede den formodede gerningsperson begge våben på lovlig vis og havde desuden en våbentilladelse.

Som følge af angrebet har Østrigs myndigheder erklæret tre dages landesorg.

– I løbet af tre dages landesorg vil hele Østrig mindes ofrene, sagde Christian Stocker, der er kansler i landet, ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjede:

– Det er en mørk dag.

Politiindsatsen i forbindelse med angrebet gik i gang omkring klokken 10 om formiddagen efter de første meldinger om skyderi på skolen.

Både politi og specialenheder var talstærkt til stede.

Omkring klokken 11.30 skrev politiet i en opdatering på X, at situationen var under kontrol.

– Der antages ikke at være nogen yderligere fare, lød det.

I timerne efter angrebet steg dødstallet. Den første melding lød på fem dræbte, hvilket senere steg til ti dødsofre inklusive den formodede gerningsperson.

Reuters