Seneste nyheder

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har onsdag aften haft en “ærlig og robust samtale” med sin israelske udenrigsministerkollega, Gideon Sa’ar.

Det oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt citat.

De to ministres samtale foregik via telefon.

– Den foregik i en konstruktiv tone, men det er tydeligt, at der er flere ting, vi ikke ser ens på.

– Israel har ret til at forsvare sig selv. Men jeg sagde også direkte til ham, at Israels fremfærd i Gaza er uacceptabel, lyder det blandt andet fra Løkke.

Den danske udenrigsminister siger videre, at Israel bliver nødt til at samarbejde med verdenssamfundet og give uhindret adgang til nødhjælp til de civile i Gaza.

– Regeringen har gennem længere tid opfordret Israel til at lægge kursen om, det var også tilfældet her til aften, og det vil vi fortsætte med fremover, udtaler Løkke.

At Israel bør ændre kurs sagde udenrigsministeren også så sent som tirsdag.

Her lød det i et skriftligt svar, at Løkke er er åben over for mulige sanktioner rettet mod Israel fra EU’s side.

Meldingen kom, efter at Norge, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand har indført sanktioner mod to israelske ministre.

Der er stigende pres på Israel for at tillade mere nødhjælp ind i Gaza.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gaza, efter at en skrøbelig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

De seneste uger er Israel flere gange blevet beskyldt for at have dræbt palæstinensere ved nødhjælpscentre, der er drevet af den amerikansk- og israelskstøttede organisation GHF.

GHF har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza.

GHF har også fået kritik for ikke at være tilstrækkelig forberedt til opgaven i Gaza.

Den tidligere filmproducent Harvey Weinstein er blevet dømt skyldig i seksuelt overgreb.

Det skriver Reuters.

Samtidig er han af en jury i retssagen i New York blevet frikendt for et andet seksuelt overgreb, som han også var under anklage for at have begået.

I en tredje anklage om voldtægt er der endnu ikke blevet truffet en afgørelse.

Det er anden gang, at to af sagerne bliver behandlet i retten. Allerede i februar 2020 blev Weinstein nemlig dømt for voldtægt og seksuelt overgreb og fik 23 års fængsel.

Dengang blev Weinstein dømt for at have tvunget en tidligere produktionsassistent til oralsex i 2006 og for at have voldtaget en ung skuespiller i 2013.

Sagen blev af mediet The Guardian beskrevet som “en af de største sejre i #MeToo-æraen”.

Dommen blev dog omstødt i april sidste år, fordi der under retssagen blev indkaldt vidner, som ifølge appeldomstolen ikke havde været udsat for det, som Weinstein var tiltalt for i sagen.

Den genoptagne sag omfatter foruden de to sager endnu en anklage om, at Weinstein skulle have tvunget en anden kvinde til oralsex i 2006 på et hotel på Manhattan.

På trods af omstødelsen af dommen er Weinstein forblevet fængslet, fordi han er dømt i en anden voldtægtssag i Californien.

I den sag fik han 16 års fængsel.

Juryen i New York har onsdag dømt ham skyldig i det seksuelle overgreb på den tidligere produktionsassistent, mens de har fundet ham ikke skyldig i overgrebet på den unge skuespiller.

Mere end 100 kvinder har beskyldt Weinstein for krænkende opførsel, skriver Reuters.

Herunder flere berømte skuespillerinder som Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow og Salma Hayek.

Weinstein, der har produceret filmsucceser som “Pulp Fiction” og “Shakespeare in Love”, har nægtet sig skyldig.

Kong Frederik og dronning Mary ankom tidligere onsdag til Tórshavn på Færøerne iført de nationaldragter, som de har fået skænket af Færøernes landsstyre og lagting.

Det viser billeder fra kongeparrets ankomst med kongeskibet “Dannebrog”.

Kongeparret ankom allerede tirsdag til Færøerne, selv om det officielle program for besøget først er begyndt onsdag.

Tirsdag besøgte kongen og dronningen den færøske ø Koltur sammen med prinsesse Josephine.

Kongen og dronningen besøgte senest Færøerne i 2018, da de var kronprinsepar. Også her bar parret den færøske nationaldragt.

På Kongehusets hjemmeside fremgår det, at den færøske nationaldragt bruges til forskellige højtidelige og festlige begivenheder. Det kan være ved lejligheder som bryllup, konfirmationer, barnedåb og studenterfester.

Kong Frederik har fået sin dragt skænket af Færøernes landsstyre og Lagting. Det samme har dronningen, da hun besøgte Færøerne for første gang i 2005 som kronprinsesse.

Lagtinget er den lovgivende forsamling på Færøerne, mens landsstyret er regeringen.

Efter ankomsten til Tórshavn onsdag besøgte kongeparret regeringsbygningerne i den gamle bydel Tinganes.

Desuden har de mødt både spillere fra lokale håndboldklubber og landsholdsspillere under et besøg i multihallen við Tjarnir.

Senere besøgte dronning Mary elever fra 2.-3. klasse på skolen Glyvra Skúli i Glyvrar. Skolen er involveret i Mary Fondens program “Fri for mobberi”.

“Fri for mobberi” er et forebyggende antimobbeprogram til børn op til ni år, fagfolk og forældre. Det er Mary Fonden og Red Barnet, som står bag programmet.

Torsdag skal parret blandt andet besøge tangvirksomheden Tari, et ældrehjem, et produktionsværksted, en kirke, en børnehave og en plantage, hvor der skal plantes et træ.

På sidstedagen, fredag, drager de kongelige til bygden Eið, hvor de skal besøge en billedkunstners atelier, omkring byrådet i bygden og til frokost, inden besøget rundes af.

Kongeparrets besøg til Færøerne skulle oprindeligt have været gennemført sidste år. Men på grund af en omfattende strejke på Færøerne blev turen aflyst, hvorfor kongeparret kun kom omkring Grønland på togtet i 2024.

Besøget til Færøerne er kongeparrets tredje officielle besøg til øgruppen, som de foruden besøget i 2018 også besøgte i 2005 sammen med dronning Margrethe og prins Henrik.

Musiker og medstifter af det californiske popband The Beach Boys Brian Wilson er død i en alder af 82 år.

Det oplyser familien i en udtalelse på Wilsons hjemmeside.

– Det knuser vores hjerter at meddele, at vores elskede far, Brian Wilson, er gået bort. Vi mangler ord.

– Vi ved, at vi deler vores sorg med resten af verden, lyder det fra familien.

Udtalelsen slutter med ordene “Love & Mercy”, som også er titlen på Wilsons første soloalbum og titlen på en film om hans liv fra 2014.

Brian Wilson var kun 19 år, da han var med til at danne The Beach Boys.

Det var nærmest et familieforetagende, da bandet blev dannet. Foruden Brian Wilson var det hans to brødre, Carl og Dennis.

Fætteren Mike Love og skolekammeraten Al Jardine var også med.

The Beach Boys har i årenes løb udgivet op imod 30 album og lavet en stribe koncertfilm siden gennembruddet i 1961.

Bandets album “Pet Sounds” fra 1966 er næsten udelukkende skrevet og produceret af Wilson.

Ifølge The Guardian betragtes det ikke kun som gruppens mesterværk, men også af mange som det bedste album nogensinde.

Mens The Guardian kalder Wilson “den visionære kreative sjæl” bag The Beach Boys, kalder NBC News ham “indflydelsesrig pop-pionér”.

Men som 1960’erne gik, begyndte bandmedlemmerne at tage for mange stoffer og drikke for meget alkohol, og de gamle dages succes fortog sig.

Et af gruppens store hits “California Girls” skrev Wilson under påvirkning af LSD.

Wilson har sagt, at syre gav ham mulighed for at “forstå, hvad man er, hvad man kan og ikke kan”, skriver The Guardian.

Men brugen af stoffer kombineret med en intens arbejdsbyrde forstærkede mentale problemer, som Wilson havde haft siden sine unge år.

Uenighederne i bandet voksede, og ifølge underholdningsmediet Variety blev Wilson fyret af sine bandmedlemmer i 1982.

Det lykkedes dog Wilson at komme ovenpå, og han fik hul på en solokarriere.

I 2004 udgav han albummet “Smile”, som havde været mange år undervejs.

Da var han ovenpå igen efter misbruget, godt hjulpet på vej af sin kone, Melinda, som han mødte i 1990’erne.

I 2024 afgjorde en amerikansk dommer, at Brian Wilson skulle sættes under værgemål som følge af svækkede mentale evner.

Det var Wilsons familie, som havde bedt en domstol i Los Angeles om at sætte ham under værgemål. Det skete efter Wilsons hustrus død.

I en lægeerklæring fra februar samme år lød det, at Wilson led af en “større neurokognitiv lidelse”. Han fik også medicin for demens.

I 2023 anmeldte Politiken dokumentaren “Brian Wilson: Geniet bag The Beach Boys”.

Her skrev avisens anmelder Henrik Palle, at Wilson betalte for musikken med sit mentale helbred.

– Derfor er der kun en ting at gøre. Lyt til hans sange, der – ifølge alle indkaldte vidner i filmen og undertegnede – hører til blandt det ypperste, der er skabt i sin genre.

– Af og til er det så vanvittigt smukt, at man næsten holder op med at trække vejret af ængstelse for at forstyrre, skrev Henrik Palle.

Brian Wilson optrådte ifølge nyhedsbureauet sidste gang i 2022. Han var senest i Danmark i 2017.

Han fik to børn med sin første hustru, Marilyn, og fem børn med sin anden hustru, Melinda.

Danmark er et forbillede for Tyskland, når det kommer til migrationspolitikken.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, onsdag på et pressemøde i Berlin, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S) er til stede.

– Danmark er for os et forbillede på migrationspolitikken, siger Merz og tilføjer:

– Vi skal løse dette problem.

Merz henviser til, at antallet ifølge forbundskansleren betyder noget.

Mette Frederiksen er enig i, at der skal gøres mere for at få styr på tilstrømningen.

– Vi har brug for nye løsninger, der reducerer tilstrømningen til Europa. Vi kan ikke tage imod alle, som gerne vil til Europa.

Merz tilføjer i forhold til emnet, at Tysklands situation – sammenlignet med Danmark – “er mere kompliceret”, da flere lande grænser op til Tyskland.

Frederiksen har længe talt for at sikre EU’s ydre grænser endnu mere og skabe et mere “effektivt asylsystem”. Merz er enig. Der skal være et strammere asylsystem i EU-regi, siger han.

– Vi er i Tyskland et indvandringsland, men der er en grænse, siger Merz.

På mødet har Frederiksen og Merz talt om en række emner. Foruden migration talte duoen også om Europas oprustning, støtten til Ukraine, konkurrenceevne og grøn omstilling.

Onsdagens møde finder sted under tre uger før et Nato-topmøde i Madrid. Den danske regering har tidligere på måneden meldt ud, at den støtter, at hvert land i forsvarsalliancen fremover skal bruge 3,5 procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvarsudgifter samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

Merz konstaterer, at “Rusland er en trussel for hele Nato-alliancen”, efter at Rusland for over tre år siden begyndte en fuldtonet invasion af Ukraine. Derfor er det godt at øge forsvarsudgifterne, siger han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har også længere efterspurgt, at Nato-landene – eksempelvis en række europæiske – øger forsvarsudgifterne. Men Merz slår fast, at de øgede forsvarsudgifter ikke kommer på grund af pres fra USA.

– Vi gør det, fordi vi vil det, og fordi vi skal, siger Merz med henvisning til Ruslands ageren i Ukraine.

Frederiksen frygter, at krigen kan vokse sig større. Altså at Rusland ikke kun har kig på Ukraine. Dialog med russerne lader ikke til at virke, konstaterer hun.

– Vi skal kunne forsvare os selv, og vi skal være villige til at gøre det, siger Frederiksen.

Statsministeren bliver af en journalist også spurgt ind til sagen om Grønland, som Trump har vist store interesse for at overtage og gøre en del af USA.

Hun siger, at staters selvstændighed og territoriale integritet ikke skal krænkes, og Merz tilføjer, at Tyskland står ved Danmarks side i sagen.

Et nationalt forbud mod tasker ved større begivenheder i Sverige er onsdag blevet ophævet.

Det skriver svensk politi i en meddelelse på politiets hjemmeside.

Forbuddet blev indført i november 2023, efter at trusselsniveauet i landet var blevet hævet til trin fire på en skala, der går til fem.

Men i slutningen af maj sænkede svensk efterretningstjeneste niveauet til tre.

Det har fået politiet til at lempe det nationale taskeforbud, som dog stadig kan gælde nogle steder i en overgangsperiode, lyder det.

– Berørte arrangører kan kontakte politiet, og så vil vi forsøge at gøre, hvad vi kan for at gøre overgangsperioden så smidig som muligt, siger Johan Olsson, der er chef for den nationale operative afdeling, i meddelelsen.

For begivenheder, som er tilladt under betingelse af taskeforbud, gælder forbuddet stadig. Det er for eksempel sommerens festivaler.

Som arrangør skal man derfor kontakte politiet og meddele, at man ønsker betingelserne ændret.

Politiet skal nemlig stadig sikre, at arrangørerne har en plan for håndtering af tasker.

Det er ifølge politiet “stadig nødvendigt for arrangøren at implementere relevante sikkerhedsforanstaltninger, da Sverige stadig har en forhøjet trussel og en alvorlig sikkerhedssituation”, lyder det.

Niveau fire på den svenske trusselsskala betegnes som et “højt niveau”, hvor der er en konkret trussel. Niveau tre blot betegnes som et “forhøjet niveau”.

I maj, da niveauet blev sænket, lød begrundelsen fra chef for det svenske sikkerhedspoliti Charlotte von Essen:

– Den overordnede vurdering er, at attentattruslen fra den voldelige ekstremisme ikke er lige så høj, som den har været tidligere.

– Den propaganda mod Sverige, som har været med til at drive truslen, hvor Sverige er blevet udpeget som et islamfjendtligt land, er aftaget over en periode.

Von Essen understregede dog, at forandringerne sker hurtigt. Skulle der være anledning til at ændre trusselsniveauet igen i fremtiden, vil hun “ikke tøve”, lød det.

Et af de arrangementer, som fortsat er underlagt restriktioner, er den svenske musiker Håkan Hellströms koncert fredag på Ullevi Stadion.

– Tilladelsen til vores koncerter på Ullevi er allerede udstedt og besluttet. Taskeforbuddet gælder, skriver Joel Borg fra arrangøren Rush Ent i en sms til nyhedsbureauet TT.

Hos forlystelsesparken Gröna Lund er en koncert med rockbandet Graveyard onsdag aften undtaget taskeforbuddet.

Men hvad der gælder, når den svenske sanger Veronica Maggio skal spille fredag, er uklart. Parkens informationschef, Annika Troselius, oplyser til TT, at man er i dialog med politiet.

EU og Storbritannien er enige om en politisk aftale om fremtiden for Gibraltar.

Det oplyser EU-kommissær for handel, Maros Sefcovic, på et pressemøde i Bruxelles.

– Aftalen er til gavn for alle, og den vil bringe klarhed over regler og muligheder, siger Maros Sefcovic.

Gibraltar er et britisk oversøisk territorium, som består af en 2,6 kvadratkilometer stor landtange syd for Spanien.

Storbritannien har haft suverænitet over Gibraltar siden 1713. Men områdets status har været et centralt stridspunkt siden Brexit.

Maros Sefcovic kalder på den baggrund aftalen for endnu en understregning af forbedringen i forholdet mellem EU og Storbritannien.

Det er blevet stadig tætter, efter at premierminister, Keir Starmer, har overtaget ledelsen i Storbritannien.

Aftalen om Gibraltar kommer få uger efter, at de to parter blev enige om en forsvarsaftale.

Den skal give Storbritannien bedre adgang til at deltage i oprustningen i EU.

Med onsdagens aftale bliver Gibraltar tilknyttet Schengen-området.

Samtidig får de spanske myndigheder ifølge Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, mulighed for at stå for kontrollen ved grænsen.

– Det spanske politi vil garantere for enheden i Schengen-området, siger José Manuel Albares.

Han understreger, at aftalen samtidig vil gøre livet lettere for personer i regionen.

Det anslås, at 15.000 mennesker krydser grænsen mellem Gibraltar og Spanien hver dag. Det sker blandt andet i forbindelse med arbejde i den anden region.

I øjeblikket kan indbyggere i Gibraltar krydse grænsen ved hjælp af opholdskort uden at skulle have deres pas stemplet.

Spanske statsborgere kan krydse grænsen med et offentligt ID-kort.

Med afsæt i Schengen-reglerne vil indrejse og udrejse bliver lettere, når den politiske aftale formelt er blevet ratificeret.

Og det vil ske, siger den spanske udenrigsminister:

– Det er en definitiv aftale mellem Spanien, EU-Kommissionen og Storbritannien.

– Aftalen skaber et før og et efter. Nu kan vi bygge velstand i hele regionen, siger José Manuel Albares.

Polens regering har onsdag vundet en tillidsafstemning i det polske underhus i parlamentet.

Det skriver Reuters.

Her stemte 243 stemmer for regeringen og 210 imod.

Tillidsafstemningen kommer, efter at regeringen ved præsidentvalget i starten af måneden støttede den midtsøgende Rafal Trzaskowski, som tabte valget knebent til Karol Nawrocki.

Nawrocki er nationalist. Han støttes af det store oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

I Polen er præsidenten ganske magtfuld og kan blandt andet nedlægge veto mod love, der vedtages i parlamentet.

Nederlaget ved præsidentvalget fik premierminister Donald Tusk til at afholde dagens tillidsafstemning om regeringen for at vise, at regeringen stadig har flertal.

Premierministeren leder en koalitionsregering med det liberale parti Borgerplatform i spidsen.

Koalitionen har ifølge Reuters 242 sæder ud af i alt 460 i underhuset, hvorfor det også var forventningen, at regeringen ville overleve afstemningen.

Tusk-regeringen kom til magten i slutningen af 2023 og har kæmpet politisk med den afgående præsident, Andrzej Duda.

Karol Nawrocki ventes da også at fortsætte samme kurs som sin forgænger med at lægge hindringer i vejen for Donald Tusk.

Nawrocki har nemlig lovet Polens regering kamp til stregen efter den 6. august, når han har afløst Duda som præsident.

Det understregede Nawrocki i sit første tv-interview, efter at han vandt præsidentvalget.

Her sagde Nawrocki ifølge nyhedsbureauet dpa, at premierminister Donald Tusk bør forberede sig på “kraftig modstand fra præsidentpaladset”.

Den kommende præsident kaldte desuden Tusk for “Polens værste premierminister siden 1989”.

Det betyder siden Østblokkens sammenbrud.

Det var et øjebliks frustration, der i oktober i fjor fik en i dag 43-årig mand fra Aabenraa til at fare i det digitale blækhus og på Facebook at udtrykke sympati for et terrorangreb.

Det forklarede manden onsdag i Retten i Sønderborg, hvor han blev idømt 60 dages fængsel, som imidlertid ikke skal afsones under betingelse af, at han udfører samfundstjeneste, fortæller sagens anklager Holger Refslund.

Den strafbare bemærkning lød “Ja, den dag skal fejres hvert år”. Den omtalte dag var 7. oktober 2023. Den dag angreb den militante gruppe Hamas ind i Israel, og adskillige civile blev såret, dræbt og bortført.

Bemærkningen faldt som en kommentar til et opslag fra partiet Nye Borgerlige til støtte for ofrene for angrebet.

Straffeloven forbyder offentlige ytringer, der billiger handlinger såsom terrorangreb og lignende. Og sådan en handling var 7. oktober-angrebet.

En række personer er blevet dømt efter samme strafbestemmelse om netop det angreb, og Retten i Sønderborg så da heller ikke anderledes på den del af sagen.

Ifølge Holger Refslund vurderede retten endda, at 7. oktober-angrebet var så alvorligt, at det talte i skærpende retning i forbindelse med strafudmålingen.

Alligevel var rettens afgørelse et godt stykke fra den påstand, som anklageren havde fremsat. Den lød på fire måneders ubetinget fængsel.

Ifølge Refslund lagde retten vægt på den 43-åriges forklaring om, at han havde skrevet kommentaren i frustration over konflikten i Gaza, og på, at der var tale om en enkeltstående ytring.

Sammen med oplysningerne om mandens personlige forhold talte det i formildende retning, og straffen blev derfor ikke, som anklagemyndigheden havde lagt op til.

Ifølge Holger Refslund fortalte den 43-årige under onsdagens retsmøde, at han i dag fortryder sin ytring. Manden valgte da også at acceptere rettens afgørelse og vil ikke anke.

Anklagemyndigheden har to uger til at beslutte om sagen skal ankes med påstand om skærpelse af straffen.

Trafikken på Øresundsbroen bliver søndag påvirket af Broløbet 2025, som afholdes som fejring af broens 25-års fødselsdag.

Det skriver Øresundsbron, selskabet der administrerer broen, i en pressemeddelelse.

Løbet afholdes søndag den 15. juni fra klokken 6 til 17.

Broen vil være åbent under løbet, men vil operere med en reduceret hastighed og generelt forlænget rejsetid.

– Man skal helt klart forvente en længere rejsetid over Øresundsbroen den 15. juni, siger John Alexander Sahlin, pressemedarbejder hos Øresundsbron.

Fra kl. 09.30 til 13.30 vil trafikken være ensrettet i broens tunnel, og retningen vil blive ændret cirka hvert 15. minut.

Fra kl. 06.00 til 09.30 og kl. 13.30 til 17.00 vil én kørebane være åben for biler i begge retninger.

Togtrafikken vil også være påvirket af trafikbegrænsninger på broen.

Øresundsbron anbefaler, at trafikanter rejser uden for løbets varighed eller helt undgå at benytte broen den 15 juni.

– Hvis man kan undgå at rejse mellem klokken 6 og 17, så anbefaler vi klart det.

– Har man eksempelvis planlagt en lille ferietur til Sverige den dag, så anbefaler vi, at man finder en anden dag.

Selv om det kan skabe trafikproblemer at afholde Broløbet på selve broen, er broens 25-års jubilæum en god anledning til delvist at inddrage broen, siger John Alexander Sahlin.

– I år har vi 25-års jubilæum, og så synes vi det var passende at fejre forbindelsen mellem Danmark og Sverige.

– Så selv om det vil skabe noget trafik, så synes vi, at det var en passende lejlighed til at fejre dagen.

40.000 danskere og svenskere forventes at deltage i løbet.

Trafiksituationen påvirkes også i start- og målområdet, langs ruten og på knudepunkter for transporter i forbindelse med løbet.

Det drejer sig om området nær Øresundsparken i Tårnby, Sibbarpsområdet i Malmø og togstationerne Hyllie og Københavns Lufthavn.

Tidligt onsdag morgen landede to nye afsnit af TV 2-dokumentarserien “Den sorte svane”, og siden er der rejst kritik af politiet.

Blandt andet fortæller dokumentaren, at politiet instruerede en kilde i at lyve.

Men Lasse Boje, der er politidirektør i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som kritikken rettes mod, kan ikke genkende billedet i udsendelsen.

Det udtaler han i et skriftligt svar onsdag eftermiddag, hvor han takker nej til at give interview.

I svaret afviser han at be- eller afkræfte, om TV 2’s muldvarp jurist Amira Smajic fra “Den sorte svane” har været meddeler for NSK.

– Jeg kan således heller ikke forholde mig til de konkrete påstande og antagelser, som indgår i TV 2’s program.

– Helt overordnet kan jeg dog sige, at jeg ikke genkender det billede, som TV 2 samlet set fremstiller af politiets måde at arbejde på, hvor politiet bliver beskrevet som både norm- og grænseløse, siger Lasse Boje.

De nye afsnit af TV 2-serien beretter blandt andet om en skjult optagelse, hvori politibetjente instruerer muldvarpen Amira Smajic i at lyve under en afhøring i en sag om bedrageri.

Den falske forklaring til politiet skulle angiveligt ske for at beskytte hendes rolle som meddeler.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har onsdag indledt en efterforskning af politiet. Det drejer sig om “politiets mulige strafbare forhold vedrørende en række af de episoder, der fremgår af de to afsnit”.

Lasse Boje oplyser, at brugen af kilder er et vigtigt værktøj for politiet, og der er klare spillerregler, som politiet naturligvis skal overholde. Det gør også, at der et helt særligt kontrolsetup på kildeområdet, lyder det.

– Herudover har vi selvfølgelig de generelle kontrolforanstaltninger, som skal sikre tilliden til politiet. Det gælder blandt andet Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som nu starter en undersøgelse, lyder det.

I dokumentaren beskriver TV 2, at beskeder også viser, at Amira Smajic stjal indholdet af en harddisk tilhørende en journalist fra TV 2 og efterfølgende aftalte at mødes med NSK til “harddiskgennemgang”.

Ifølge TV 2 fotograferede hun og sendte også et billede af indholdet af en journalists notesbog til sine kildeførere – altså sine kontaktpersoner i politiet.

USA’s præsident, Donald Trump, bekræfter onsdag, at en handelsaftale mellem Kina og USA er forhandlet på plads.

Handelsaftalen mangler dog at blive endeligt godkendt af Trump og Kinas præsident, Xi Jinping.

Det skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

Ifølge Trump indebærer aftalen, at kinesiske varer skal pålægges 55 procent told, når de eksporteres til USA.

Amerikanske varer pålægges ti procent told i Kina.

Derudover vil Kina forsyne USA med magneter og sjældne jordarter.

Allerede natten til onsdag oplyste USA’s handelsminister, Howard Lutnick, at rammerne for aftalen var fastlagt.

Ifølge Lutnick bygger rammerne for handelsaftalen videre på en aftale, som de to lande indgik i Genève i maj om at nedtrappe handelskrigen.

– Vi er nået frem til en aftale om at implementere Geneve-aftalen og (det, der blev talt om under, red.) en telefonsamtale mellem de to præsidenter, sagde Lutnick ifølge Reuters.

Aftalen fra Genève betød, at toldsatser – der ad flere omgange er blevet skruet i vejret – blev sænket markant.

Udmeldingen fra Lutnick kom efter to dages forhandlinger mellem repræsentanter fra landene i Storbritanniens hovedstad, London.

Den kinesiske vicehandelsminister, Li Chenggang, der også var en del af møderne i London, bekræftede ligeledes natten til onsdag, at Kina og USA er blevet enige om rammerne for en handelsaftale.

– De to sider er i princippet nået frem til en ramme for implementeringen af den konsensus, som de to statsledere nåede frem til under telefonsamtalen den 5. juni og den aftale, der blev indgået på mødet i Genève, sagde han.

Kina har endnu ikke kommenteret udmeldingerne fra Trump om aftalen.

En sort Toyota Aygo med registreringsnummer DT 25 661.

Den bil vil Nordjyllands Politi meget gerne have fingre i til efterforskningen af et alvorligt knivstikkeri, som fandt sted 30. maj på Nordjyske Motorvej ved Nørresundby.

Da politiet ikke selv er stødt på bilen, offentliggør politikredsen nu billeder i håbet om at få hjælp fra vidner.

Ifølge politiet blev den Toyota Aygo brugt af gerningspersonerne i forbindelse med sagen, der betragtes som drabsforsøg.

Angiveligt påkørte Toyotaen offerets bil, og den vil derfor have nogle ret synlige skader. Men politiet kan stadig ikke med sikkerhed sige, præcist hvor på Toyotaen, at disse skader måtte befinde sig.

– Men den er et vigtigt element for vores efterforskningsarbejde – og det er derfor, at vi igen går ud i offentligheden med en ny efterlysning af bilen – nu med billeddokumentation.

– Det gør vi i håbet om, at der er nogle borgere, der ved, hvor den kunne være placeret lige nu, siger efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Frank Olsen i en pressemeddelelse.

Han pointerer, at man – i tilfældet af, at man ligger inde med denne viden – straks skal ringe til politiet på telefon 114.

Ved hændelsen på motorvejen blev en 29-årig mand alvorligt såret af knivstik. Ifølge Nordjyske fremgår det af sigtelsen i sagen, at offeret blev stukket med kniv 17 gange, og at han fik hjertestop. Han er siden meldt uden for livsfare.

Efter episoden blev to personer med tilknytning til det lokale bandemiljø blevet varetægtsfængslet i sagen.

Det skal undersøges, om politiet har begået strafbare forhold i en række episoder, som kan ses i TV 2’s nye afsnit af dokumentarserien “Den sorte svane”.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) oplyser onsdag middag, at den starter en efterforskning på baggrund af de nye afsnit.

Efterforskningen omhandler “politiets mulige strafbare forhold vedrørende en række af de episoder, der fremgår af de to afsnit”, lyder det.

Det fremgår ikke, hvilke konkrete episoder DUP har kig på, og Politiklagemyndigheden afviser at give yderligere oplysninger for nu på grund af efterforskningen.

Men de nye afsnit af TV 2-serien beretter blandt andet om en skjult optagelse, hvori politibetjente instruerer muldvarpen Amira Smajic i at lyve under en afhøring.

Amira Smajic er nemlig ikke bare TV 2’s muldvarp i serien, hvor kriminelle afsløres. Hun er også meddeler for National enhed for Særlig Kriminalitet.

Den falske forklaring til politiet skulle angiveligt ske for at beskytte hendes rolle som meddeler.

Sagen handlede om en person tiltalt for bedrageri, der hævdede, at Amira Smajic var medskyldig.

Beskeder viser ifølge TV 2 også, at Amira Smajic stjal indholdet af en harddisk tilhørende en journalist fra TV 2 og efterfølgende aftalte at mødes med NSK til “harddiskgennemgang”.

Hun fotograferede og sendte også et billede af indholdet af en journalists notesbog til sine kildeførere – altså sine kontaktpersoner i politiet.

De nye afsnit af tv-serien har også fået politikere på Christiansborg til at røre på sig.

Klokken 12.30 er Folketingets retsordførere indkaldt til møde i Justitsministeriet om sagen.

NSK’s politidirektør, Lasse Boje, ønsker hverken at be- eller afkræfte et kildeforhold, skriver TV 2. Han vil heller ikke forholde sig til TV 2’s “antagelser og påstande”.

Han kan ikke genkende det billede, som TV 2 tegner af politiets måde at arbejde med kilder på.

Antallet af væbnede statsbaserede konflikter var sidste år det højeste siden 1946. På tværs af 36 lande var der 61 konflikter.

Det fremgår af en rapport fra Oslos Fredsforskningsinstitut (Prio).

Omkring 129.000 personer mistede livet i forbindelse med krige og konflikter i 2024. Det er cirka samme antal som i 2023.

Krigene i Ukraine og Gaza kostede henholdsvis 76.000 og 26.000 mennesker livet i løbet af 2024, anslår Prio.

De to krige dominerede billedet sidste år – både målt på antallet af ofre og omtale i medierne.

Forskningschef Siri Aas Rustad fra fredsforskningsinstituttet vurderer, at der ikke er tale om en pludselig stigning i antallet af konflikter, men i stedet om en mere grundlæggende udvikling.

– Dette er ikke bare en stigning – det er et strukturelt skifte. Verden er i dag langt mere voldelig og langt mere fragmenteret, end den var for et årti siden, siger hun i en pressemeddelelse.

Fredsforskningsinstituttet påpeger, at der foruden de store krige var en bekymrende spredning af konflikter inden for landegrænser i 2024.

I mere end halvdelen af alle konfliktramte stater var der sidste år to eller flere statsbaserede konflikter på én gang.

At konflikterne var statsbaserede betyder, at de enkelte landes regeringer var involveret. De andre parter var blandt andet transnationale militante og oprørsgrupper.

– Konflikter er ikke længere isolerede. De er lagdelte, transnationale og i stigende grad svære at afslutte, siger Siri Aas Rustad.

Den mest krigsramte region var sidste år Afrika, hvor der blev registreret 28 statsbaserede konflikter. Derefter fulgte Asien med 17 konflikter, Mellemøsten med 10, Europa med 3 og Syd- og Nordamerika med 2.

En massør idømmes otte måneders fængsel, efter at han onsdag tilstod at have voldtaget den samme kvinde to gange ved andet seksuelt forhold end samleje i sin klinik i Lyngby.

Det er blevet afgjort onsdag i Retten i Lyngby.

I retten siger den 49-årige mand, at han har fortrudt, hvad han gjorde, og at han ikke havde “læst rummet”, da han befølte hende på massagebriksen.

På trods af overgrebene bliver han ikke frataget retten til at behandle kvinder og piger i sin klinik.

Overgrebene fandt sted i oktober og november sidste år, da kvinden havde booket en ny type behandling i mandens klinik.

– Hun havde været inde hos mig cirka en uge forinden til sin første session. Her fik hun en god behandling, som hun var meget tilfreds med, siger han i retten.

Han fortæller, at hun bestilte en tid hos ham igen en uge senere, og at det denne gang var en ny type behandling, som han ikke havde udført før.

– Jeg gjorde hende opmærksom på, at det var en anderledes type behandling end den første gang, så hun ville være klar over det på forhånd.

– Det var en behandlingstype, jeg kaldte ”super slow senses-behandling”, og hun var den første kunde, der bestilte den, siger han.

Han tilstår, at han udførte flere seksuelle handlinger.

I øvrigt betegner han det som normal praksis, at man låser døren ind til lokalet, når der er andre massører til stede i klinikken.

Han siger, at der var en underlig energi i rummet, men erkender, at han fejlvurderede situationen.

Sagens dommer har ved dommen lagt vægt på sagens alvor som årsag til, at der ikke kan blive tale om en rabat i straffen på grund af tilståelsen.

Udover de otte måneders fængsel skal han betale 20.000 kroner i erstatning til den forurettede kvinde.

Han er dog ikke blevet frataget retten til at behandle kvinder og piger fremover. Retten vurderer, at han ikke kunne finde på at gøre tilsvarende igen.

Manden har modtaget dommen.

Politiet har rejst tiltale mod en bilist, efter at en 17-årig pige i januar blev påkørt i Roskilde og afgik ved døden.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 47-årige mand er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab og efter færdselslovens bestemmelser om ikke at vise tilstrækkeligt hensyn til færdselssikkerheden.

Ulykken skete om morgenen 6. januar, hvor der var dårligt vejr.

Forbipasserende fandt pigen, der lå livløs på Blågårdsstræde ud for Bondetinget, og politiet blev alarmeret om sagen klokken 08.18.

Den 17-årige blev hastet til hospitalet, hvor hun efter nogle dage døde af sine kvæstelser.

Efter ulykken viste det sig, at pigen var blevet påkørt af den 47-åriges bil på Stændertorvet i Roskilde og trukket efter bilen ned ad Bondetinget, hvor hun til sidst faldt af efter cirka 500 meter.

Bilisten opdagede ikke, at han ramte pigen i det dårlige vejr, eller at hun blev trukket med bilen.

Men efter mediedækning af sagen meldte bilisten sig selv til politiet om eftermiddagen samme dag. Han blev afhørt og derefter løsladt.

Det er på baggrund af politiets efterforskning, at anklagemyndigheden nu har vurderet, at der er grundlag for at rejse en straffesag mod bilisten.

Retssagen bliver behandlet af Retten i Roskilde med start 18. august, oplyser politiet.

En minkavler vidste godt, at pengene ikke var helt rene, da han i 2021 fik lidt over 1,5 millioner kroner i kontanter som betaling for minkskind.

Onsdag formiddag tilstod den 60-årige mand over for en dommer i Retten i Kolding, at han har begået grov hvidvask. Det oplyser specialanklager Jhin Lee fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Straffen lyder på ti måneders fængsel. Det er dog kun to måneder, der er gjort ubetingede og skal afsones. Straffe af den længde kan ofte afsones med fodlænke.

Det var i marts 2021, at minkavleren solgte omkring 6000 minkskind og fik cirka 1.586.000 kroner i kontanter for det.

– Det var en mulighed for at tjene nogle penge, efter at minkerhvervet blev lukket ned, siger anklageren om mandens forklaring.

Det store kontantbeløb skal dog få alarmklokkerne til at ringe. Også selv om han ikke vidste, præcist hvor de kom fra.

– Når han får et større kontantbeløb, så vidste han godt, at de var ikke kommet for noget lovligt, siger Jhin Lee.

Ifølge anklageren kunne manden ikke huske, hvordan aftalen om minkskindene kom i stand.

Ifølge anklageren var prisen på minkskindene lidt lavere, end hvad han formentlig kunne få på en auktion. Men ved at få pengene i kontanter kunne han snige sig uden om skat og moms og dermed få flere penge.

I sagen har retten også konfiskeret 337.000 kroner og 60.000 euro hos manden.

Han har modtaget dommen og vil altså ikke anke til landsretten.

Flere andre minkavlere er tidligere idømt fængselsstraffe i sagen, der kaldes “Operation Bianco”.

Kompleksets hovedperson er en 43-årig kinesisk mand fra Risskov.

I marts blev han idømt fem års fængsel for at have indsmuglet 792 kilo hash og for at have hvidvasket udbyttet fra salget af hash gennem handel med minkskind.

Der er flere tiltalte i sagen, som fortsat venter på at komme for retten.

Fra 2020 til 2024 har udbytteskat bidraget med 180 milliarder kroner til statskassen.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Alene sidste år lød beløbet på 39 milliarder kroner.

Udbytteskat betales af aktionærer, når de får del i et selskabs overskud. Der skal betales 27 procent i skat af beløbet.

Skattereglerne gælder også for udenlandske aktionærer, som investerer i danske selskaber.

Ofte skal de dog betale en lavere skat, hvis Danmark har indgået en såkaldt dobbeltbeskatningsoverenskomst med den udenlandske aktionærs hjemland.

I det tilfælde skal den pågældende aktionær anmode Skattestyrelsen om refusion af udbytteskatten, så de ikke betaler skat i to lande.

Det er de regler, der førte til danmarkshistoriens største svindelsag om udbytteskat. Sagen tog sin begyndelse i 2015 og voksede sig siden større.

Samlet er det formodet, at Danmark er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner.

I slutningen af 2024 kostede det erhvervsmanden Sanjay Shah en dom i byretten på 12 års fængsel at spille en markant rolle i foretagendet.

Sideløbende har der været hundredvis af lignende søgsmål mod andre personer og selskaber i forskellige lande.

Den danske stat har i en årrække arbejdet på at indhente de tabte milliarder. Den seneste opgørelse viser, at 3,8 milliarder kroner er blevet hentet tilbage.

Skattemyndighederne forventer, at det tal kan komme til at stige til op mod 9,5 milliarder kroner.

Jagten på skattekronerne er dog dyr. Udgifterne kan løbe op i 4,3 milliarder kroner.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) er kontrollen af udbytterefusionen blevet styrket ved at tilføre “betydelige ressourcer” til Skattestyrelsens kontrolarbejde.

Det fremgår ikke, hvor mange ressourcer styrelsen har fået til at kontrollere anmodningerne.

Man kan dog se i tallene, at styrelsen løbende har fået mere travlt. I 2020 afsluttede den 5000 sager, mens 40.000 blev afsluttet sidste år.

31 personer meldes onsdag dræbt af israelsk militær ved et nødhjælpscenter i Gaza. Derudover skal omkring 200 være såret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til oplysninger fra Gazas civilforsvar.

Talsmand for civilforsvaret Mahmud Bassal fortæller, at ofrene var på vej til at hente mad i et amerikansk drevet nødhjælpscenter, da de blev ramt af skud affyret af israelske kampvogne og droner.

– Israelske kampvogne affyrede skud adskillige gange, og omkring klokken 05.30 intensiveredes beskydningen samtidig med kraftig beskydning fra droner rettet mod civile, siger han til AFP.

Israels militær har ikke kommenteret anklagen.

Oplysningerne om antallet af dræbte og sårede er heller ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Ifølge Mahmud Bassal begyndte tusindvis af palæstinensere at stimle sammen uden for nødhjælpscentret klokken 02 lokal tid natten til onsdag.

De seneste uger er Israel flere gange blevet beskyldt for at have dræbt palæstinensere ved nødhjælpscentre, der er drevet af den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

GHF har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt til opgaven i Gaza.

Det arabiske medie Al Jazeera rapporterede tidligere på formiddagen om 25 dræbte og flere end 100 sårede ved et nødhjælpscenter i det centrale Gaza i den såkaldte Netzarim-korridor.

Mediet har talt med Al Hawjeri, en far til seks børn, som var på stedet for at hente nødhjælp, da der blev affyret skud.

– Vi så døden i øjnene for at få noget nødhjælp, men vi blev angrebet og efterladt uden mad.

– Der var ofre over det hele. Situationen er gået fra slem til værre. Vi har slet ikke noget håb, siger Al Hawjeri til Al Jazeera.