Seneste nyheder

I forbindelse med Folkemødet i Allinge advarer Bornholms Politi parkerende bilister om, at deres bil bliver fjernet for ejerens regning, hvis den holder ulovligt parkeret i byen.

Da redningskøretøjer skal have mulighed for at komme frem i byen, som i de kommende dage huser det årlige Folkemøde, er det forbudt at parkere på offentlig vej inden for byskiltene.

Sidste havde Folkemødet ifølge oplysninger på Folkemødets egen hjemmeside 110.000 besøgende.

I en pressemeddelelse udsendt torsdag morgen skriver politiet, at det kan blive bekosteligt, hvis man har sin bil holdende ulovligt.

– Borgere må gerne parkere på deres egen grund, men ikke på offentlig vej. Fjerner man ikke selv sit køretøj, så risikerer man, at politiet i dag fjerner det for ejerens regning og udsteder en bøde på 1000 kroner oveni for ulovlig parkering, lyder det i pressemeddelelsen.

Bornholms Politi oplyser torsdag morgen til Ritzau, at der endnu ikke er blevet slæbt biler væk fra byen.

I 2024 blev der på i løbet af fredagen på Folkemødet udskrevet 160 bøder for ulovlig parkering, oplyste Bornholms Politi dengang.

Folkemødet i Allinge har fundet sted i juni hvert år siden 2011, bortset fra coronaåret 2020. Folkemødet 2025 begynder 12. juni og slutter 14. juni.

Hvis man er på jagt efter sit næste hjem, er der kommet lidt flere boliger at vælge imellem.

Det viser tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

På landsplan var i alt 45.974 boliger til salg i maj, hvilket var 1,4 procent flere end i april.

Stigningen var ventet, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Det er normalt, at der kommer flere valgmuligheder på boligmarkedet på denne tid af året for boligjagtende danskere, lyder det.

Det er ifølge privatøkonomen tredje måned i træk, at udbuddet vokser.

I den periode er udbuddet af huse vokset med 8,8 procent, mens 6,9 procent flere lejligheder har et til salg-skilt i vinduet.

Trods stigende udbud må boligkøberne grave dybere i lommerne for at få råd til en af boligerne, lyder det fra Brian Friis Helmer.

– For huse ligger (udbudspriserne, red.) mere end fem procent højere end for et år siden, mens lejligheder er udbudt otte procent højere, skriver han i en kommentar.

– Det ser vi som et udtryk for, at der er godt gang i boligmarkedet, hvor handlerne ligger ganske højt.

Den månedlige stigning i udbuddet gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse.

Isoleret set er der dog forskel på, hvordan boligmarkedet har udviklet sig i de forskellige egne af landet.

I København, på Bornholm og på Østsjælland er der eksempelvis kommet færre huse til salg, mens det omvendte gør sig gældende i hele Jylland.

Nogenlunde samme billede viser sig på ejerlejlighedsmarkedet.

Hos Arbejdernes Landsbank regner man med, at den pæne handelsaktivitet kommer til at fortsætte den kommende tid.

Og så skal priserne yderligere op, lyder vurderingen.

Antallet af el- og hybridbiler på de danske veje er støt stigende. Samtidig er antallet af udrykninger til brande i den type biler også steget en smule.

Men samlet set har el- og hybridbiler en markant lavere brandfrekvens end andre biltyper.

Det viser en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen.

Her fremgår det, at der i 2024 var 1,2 brande per 10.000 registrerede el- og hybridbiler. Det betyder, at der i alt var 50 brande.

For øvrige biltyper var der 3,8 brande per 10.000 registrerede køretøjer.

Beredskabsstyrelsen lavede opgørelsen for første gang i 2018, fordi fremkomsten af el- og hybridbiler skabte bekymring for brandfare hos dele af befolkningen.

Det fortæller Frederik Prytz-Grønfeldt, som er chef for Viden og Analyse i Beredskabsstyrelsen.

– Det er vigtigt at holde øje med, så vi ikke overser noget. Men jeg synes, at vi med god ro i maven kan sige, at man ikke skal være mere bekymret for brand end ved en normal bil. Tværtimod, siger han.

Hvert år siden 2018 har brandfrekvensen for el- og hybridbiler ligget under frekvensen for øvrige biler.

Opgørelsen kigger ikke på brandårsager, og det kan derfor være svært at sige, hvorfor øvrige biltyper brænder hyppigere end el- og hybridbiler.

En af årsagerne kan ifølge Frederik Prytz-Grønfeldt være, at el- og hybridbiler ofte er relativt nye.

Men selv om el- og hybridbiler brænder mindre hyppigt end andre biler, kan brandforløbet være mere kompliceret.

Hvis der går ild i batteriet, er der nemlig risiko for, at det antænder igen selv efter at være blevet slukket.

Data peger dog ifølge Frederik Prytz-Grønfeldt på, at det kun er i omkring 20 procent af brandene, at der går ild i batteriet.

– Den gode nyhed er, at det ikke sker så tit. Men når det gør, er det et andet brandforløb, fordi man ikke kan slukke det igen. I begyndelsen skulle vi lære det nye forløb at kende. Men det er der styr på nu, siger han.

I dag har de lokale beredskaber containere med vand, som kan bruges, hvis det konstateres, at der er ild i et batteri i en elbil. I de tilfælde kan mandskabet sænke hele bilen eller batteriet ned i vand for at sikre varig slukning.

Problemer med slør i rattet og hjulophæng viser sig ved nyere modeller fra elbilproducenten Tesla.

Det skriver bilisternes interesseorganisation, FDM, i en pressemeddelelse, hvor organisationen opfordrer Tesla-ejere til at få elbilen tjekket af en uvildig, mens garantien stadig gælder.

Konkret er der tale om Tesla-modellerne 3 og Y.

Tidligere på året lød det fra FDM, at knap hver fjerde af de Tesla Model 3 årgang 2020, som sidste år var til syn, dumpede blandt andet på grund af slør i vigtige dele.

– Slør i hjulophæng og styretøj er noget, vi normalt først ser på ældre biler, som har kørt mange kilometer. Men med de to Tesla-modeller er der tale om nyere biler, siger Lone Otto, der er områdechef i FDM’s tekniske rådgivning.

Hun tilføjer, at det er for tidligt, at der allerede opstår væsentligt slør.

– Når der er grund til bekymring, skyldes det, at det er komponenter, der har betydning for sikkerheden, og derfor dumper vi dem til syn, lyder det videre fra hende i pressemeddelelsen.

FDM oplyser i meddelelsen, at Tesla ikke anerkender, at sløret skulle være et problem eller have betydning for bilens sikkerhed.

Hvis Tesla vurderer, at sløret ligger inden for deres tilladte tolerance i forhold til deres manuel, er det ikke omfattet af garantien og dermed ikke dækket.

FDM har været i dialog med Færdselsstyrelsen i forhold til, hvordan reglerne for væsentligt slør skal tolkes.

Styrelsen har ifølge FDM bekræftet organisationen i, at biler med væsentligt slør i rat og hjulophæng ikke kan bestå periodisk bilsyn.

– Vi mener heller ikke, det skal være op til Tesla eller andre bilproducenter selv at vurdere, hvordan de vil tolke reglerne for, hvornår der er tale om væsentligt slør i netop deres biler. Det bliver hurtigt elastik i metermål, lyder det videre fra Lone Otto.

Ritzau har kontaktet Tesla for at få en kommentar.

Forsvarsadvokaten Erbil Kaya vil have en sag om gældssletning genåbnet, efter at der i dokumentaren “Den sorte svane” er fremkommet nye oplysninger.

Det siger advokaten til TV 2, som også står bag dokumentaren.

Han mener, at der er blevet manipuleret med beviser.

Sagen handler om en 33-årig skattemedarbejder, der er blevet idømt tre års fængsel for et svindelnummer, der handlede om at slette kriminelles skattegæld for betaling.

I sagen blev hovedpersonen i TV 2’s dokumentar, Amira Smajic, afhørt.

I to nye afsnit af dokumentaren berettes der om, at hun forinden var blevet instrueret til at sige, at hun ikke kunne huske noget på grund af et pillemisbrug.

Instruksen fik hun ifølge TV 2 fra kildeførere i politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som hun var meddeler for.

Den falske forklaring til politiet skulle angiveligt ske for at beskytte hendes rolle som meddeler.

Det er kritisabelt, mener Erbil Kaya, som repræsenterede den 33-årige under retssagen.

– Det er rystende at se, at dem, der er sat i verden for at varetage lov og ret, gøre det stik modsatte. De opfordrer decideret hende til at lyve. Det er helt grotesk, for at sige det ligeud, siger han til TV 2.

Han vil nu anmode Den Særlige Klageret om at genåbne sagen.

Den 33-årige beskyldte i retten Amira Smajic, der agerer muldvarp for TV 2 i “Den sorte svane”, for reelt at være bagmanden i sagen.

Lasse Boje, der er politidirektør i NSK, kan ikke genkende billedet i udsendelsen.

Det udtalte han i et skriftligt svar onsdag.

Her afviste han at be- eller afkræfte, at Amira Smajic har været meddeler for NSK.

– Jeg kan således heller ikke forholde mig til de konkrete påstande og antagelser, som indgår i TV 2’s program.

– Helt overordnet kan jeg dog sige, at jeg ikke genkender det billede, som TV 2 samlet set fremstiller af politiets måde at arbejde på, hvor politiet bliver beskrevet som både norm- og grænseløse, sagde Lasse Boje.

Antallet af unge, der både er uden et job og en uddannelse, er steget med 1800 på et år.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallet er opgjort i september sidste år.

De unge i opgørelsen er mellem 15 og 24 år, lyder det i en pressemeddelelse fra AE.

Ifølge analysen var der på tidspunktet for opgørelsen 44.600 unge, der var uden job og uddannelse.

Det svarer ifølge AE til, at 6,6 procent af unge mellem 15 og 24 år hverken har gennemført en ungdomsuddannelse, er i gang med en form for videregående uddannelse eller er i beskæftigelse.

Analysen viser videre, at 46 procent af de unge er i gang med en uddannelse som for eksempel 10. klasse, en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Godt 43 procent har gennemført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.

Knap 4 procent er i beskæftigelse i mere end 18 timer om ugen, viser analysen.

Analysen viser desuden, at antallet af unge, der har grundskolen som højest gennemførte uddannelse, og som samtidig har et job, er steget en lille smule på et år.

Det er et problem, at færre unge begynder på en uddannelse, siger Troels Lund Jensen, der er chefanalytiker i AE, i pressemeddelelsen.

– Lige nu har vi højkonjunktur, hvor virksomhederne har brug for meget arbejdskraft. Derfor er der også bud efter de helt unge uden uddannelse.

– Det kan være fint at få noget praktisk erfaring i et ufaglært arbejde, men hvis det ikke følges op med en uddannelse, risikerer man en fremtid på arbejdsmarkedet med lavere indkomst og jobsikkerhed – især når vi rammer en lavkonjunktur igen, siger han.

Troels Lund Jensen opfordrer regeringen til at sætte alle sejl ind på at få uddannet flere unge.

– Vi må konstatere, at det går den forkerte vej. Ikke mindst under den nuværende regering bliver der talt meget om gruppen. Der er blevet søsat nye tiltag, men der er brug for mere, hvis de unge ikke skal efterlades på perronen, siger han.

Mens priserne på både huse og lejligheder forsætter med at stige, er der samtidig mindre at hente i prisnedslag for boligkøberne.

Faktisk skal man mere end tre år tilbage for at finde et niveau for prisnedslag for de to boligtyper, der svarer til det nuværende.

Boligsidens opgørelse for maj viser, at det lykkedes boligkøberne at forhandle prisen ned med 574 kroner per kvadratmeter for huse og med 694 kroner for lejligheder.

– Både for huse og lejligheder har det gennemsnitlige nedslag i pris været faldende igennem en længere periode, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og direktør hos Boligsiden.

– Det er udtryk for, at efterspørgslen er stigende, hvilket igen hænger sammen med et generelt udbud, der godt nok vokser, men ikke i stor stil. Derfor kan sælgerne bedre afvise købers bud, hvis det er lavere end udbudsprisen.

Den stærke efterspørgsel på boliger har været med til at drive priserne længere op i maj. Det gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse i nærmest samtlige egne af landet, viser tallene.

Den eneste undtagelse var, at lejlighedspriserne i Region Syddanmark gik 0,7 procent tilbage i årets femte måned.

De overordnede salgspriser på huse steg derimod 0,9 procent fra april til maj, mens stigningen lød på 1,3 procent for ejerlejligheder.

Dermed betaler huskøberne i gennemsnit nu 18.212 kroner per kvadratmeter, imens lejlighedskøberne betaler 38.937 kroner per kvadratmeter.

– For en måned siden så vi, at salgspriserne for alle tre boligtyper satte ny rekord, og det er et meget entydigt billede, der fortsat tegner sig for prisudviklingen netop nu, siger Birgit Daetz.

– Generelt stiger priserne, som vi normalt ser på denne tid af året, og det gælder i størstedelen af landet.

Nordkorea ser ud til at have slukket for de højttalere, som landet har stående langs grænsen til Sydkorea.

Det oplyser det sydkoreanske militær natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Højttalerne blev sat op sidste år og har siden afspillet propaganda ind over grænsen.

Meldingen fra det sydkoreanske militær kommer, efter at Sydkorea onsdag slukkede sine højttalere på den sydlige side af grænsen mellem de to lande.

Da Sydkorea – som det første af de to lande – genoptog den gamle lydkrig sidste år, skete det efter en periode, hvor begge lande havde sendt balloner ind over hinandens grænser.

Mens Nordkorea sendte balloner med affald ind over Sydkorea, sendte Sydkorea i den anden retning balloner med antinordkoreanske flyveblade, USB-drev med sydkoreanske popsange og tv-programmer samt tusindvis af endollar-sedler.

Da Lee Jae-myung i begyndelsen af juni tiltrådte som Sydkoreas præsident, var det med et løfte om at genoptage dialogen med Nordkorea.

– Uanset hvor dyrt det bliver, er fred bedre end krig, sagde han.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Nordkorea og Sydkorea har i flere årtier provokeret hinanden ved at sende propagandaudsendelser ind over grænseområdet.

Men lydkrigen er med års mellemrum blevet lagt i graven.

Det skete seneste i 2018, efter at den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, og den daværende sydkoreanske præsident Moon Jae-in havde mødtes til et topmøde i grænselandet.

Befolkningen, der bor i nærheden af det stærkt bevogtede grænseområde, har modsat sig højttalerpropagandaen, som de beskylder for at give alvorlige støjgener, skriver Reuters.

Israels parlament, Knesset, har natten til torsdag afvist et lovforslag om at opløse sig selv.

Det oplyser Knesset i en udtalelse.

Afstemningen, som kunne have været et første skridt mod et tidligt valg, blev afvist med 61 imod og 53 for.

Ifølge de seneste meningsmålinger vil et valg på nuværende tidspunkt blive regeringens endeligt.

Der er 120 pladser i Knesset, og der var dermed behov for 61 stemmer for, hvis lovforslaget skulle stemmes igennem.

Det giver premierminister Benjamin Netanyahu og hans regering mere tid til at løse dens værste politiske krise til dato og undgå et valg, som i så fald vil være Israels første, siden krigen i Gaza brød ud i oktober 2023.

Da der ikke var flertal for forslaget, må oppositionen vente et halvt år, før et nyt lovforslag om at opløse parlamentet kan fremsættes, skriver det israelske medie Times of Israel.

Forud for afstemningen havde de ultraortodokse partier Shas og Forenede Tora-Jødedom truet med at støtte forslaget midt i en strid om den obligatoriske militærtjeneste.

Netanyahus regering, som er en af de mest højreorienterede i Israels historie, har presset på for at få ophævet den mangeårige undtagelse fra værnepligten for ultraortodokse jøder.

Undtagelsen har mødt voksende kritik, mens Israel fører krig mod den militante Hamas-bevægelse i Gazastriben.

Times of Israel skriver, at Netanyahus regering forsøgte at købe sig tid ved at fremsætte adskillige lovforslag til afstemning i parlamentet onsdag.

Det var forventningen, at det ville udsætte afstemningen, som altså fandt sted langt ud på natten.

Reuters

700 marineinfanterister og 4000 soldater i Los Angeles i den amerikanske delstat Californien har tilladelse til kortvarigt at tilbageholde personer, indtil politiet kan anholde dem.

Det siger Scott Sherman, der er generalmajor i den amerikanske hær.

– De foretager ingen anholdelser. De er der udelukkende for at tilbageholde og vente på, at politiet kommer og tager sig af demonstranterne, siger Sherman.

Robert Luna, der er sherif i Los Angeles, siger på et pressemøde, at han har bedt militæret om en afklaring af sagen.

– Som jeg forstår det lige nu, har de ikke beføjelser til hverken at anholde eller tilbageholde, siger han.

Onsdag er sjette dag med demonstrationer i Los Angeles. De har ifølge Reuters mest været fredelige, men har også indimellem været præget af vold.

Demonstrationerne har spredt sig til andre amerikanske byer, og lørdag er der planlagt hundredvis af demonstrationer på tværs af landet. De demonstrerer mod den amerikanske præsident Donald Trumps immigrationspolitik.

Trumps beslutning om at sende soldater til Los Angeles på trods af indvendinger fra Californiens guvernør, Gavin Newsom, har udløst en national debat om brugen af militæret på amerikansk jord.

Newsoms administration har sagsøgt den amerikanske regering for at stoppe indsættelsen af soldater.

Natten til onsdag siger Trump under et arrangement i Kennedy Center i Washington D.C.:

– Hvis jeg ikke havde handlet hurtigt, ville Los Angeles være brændt ned til grunden nu.

Indsættelsen af soldater i Californien er kernen i sagen mod Trump-administrationen. Californien mener, at ingen af betingelserne, der kan retfærdiggøre en indsættelse af militæret, er til stede. Det kan for eksempel være oprør eller fare for oprør.

Der er planlagt et retsmøde i sagen torsdag ved en føderal domstol i San Francisco.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, er villig til at forlænge toldpause yderligere med en række lande for at kunne afslutte forhandlinger om handelsaftaler.

Det siger præsidenten natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters ved sin ankomst til en teaterforestilling i Kennedy Center i Washington D.C.

Trump tilføjer dog, at han ikke mener, at det bliver nødvendigt at forlænge den toldpause, der udløber 9. juli. Trump nævner ikke specifikke lande, men det er blandt andet EU og Storbritannien, der har fået en toldpause indtil denne dato.

Ifølge præsidenten vil en række lande i løbet af en til to uger modtage et brev med betingelserne for en kommende handelsaftale, som de enkelte lande enten kan vælge at acceptere eller afvise.

Præsidenten siger ikke, hvilke lande han er villig til at forlænge toldpausen for.

Gaza Humanitarian Foundation (GHF) beskylder natten til torsdag den militante bevægelse Hamas for at angribe en bus med palæstinensere, der arbejder for organisationen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge GHF, der er støttet af både USA og Israel, blev mindst fem personer dræbt i angrebet, og flere blev såret.

– Omkring klokken 22 onsdag aften blev en bus med mere end 20 medlemmer af GHF-holdet brutalt angrebet af Hamas.

– Vi er stadig i gang med at indsamle information, men det, vi ved, er forfærdeligt: Der er mindst fem dræbte, flere sårede, og vi frygter, at nogle af vores holdmedlemmer er blevet taget som gidsler, lyder det fra GHF ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hamas har ikke kommenteret beskyldningen.

GHF har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt til opgaven i Gaza.

FN nægter at samarbejde med organisationen.

De seneste uger er Israel flere gange blevet beskyldt for at have dræbt palæstinensere ved nødhjælpscentre, der er drevet af GHF.

Onsdag meldte hospitalerne Shifa og Al-Quds, at mindst 60 palæstinensere blev dræbt af israelsk militær i Gaza. De fleste af dem blev dræbt nær et nødhjælpscenter, som GHF driver i midten af Gaza.

Israels militær, IDF, der har været i krig med Hamas siden oktober 2023, siger, at dets soldater over natten affyrede varselsskud mod en gruppe mistænkte, som udgjorde en trussel mod IDF i den såkaldte Netzarim-korridor.

– Dette til trods for advarsler om, at området er en aktiv kampzone. IDF er bekendt med meldinger om sårede personer – detaljerne er under behandling, lyder det ifølge Reuters fra IDF.

Nødhjælpsorganisationen GHF sagde tidligere på dagen, at den ikke var bekendt med onsdagens episoder, hvor civile blev ramt.

– I sidste ende er løsningen mere nødhjælp, hvilket vil føre til mere vished og mindre akut behov i befolkningen, lød det i et svar til Reuters.

Det lød videre, at GHF arbejder tæt sammen med Israels myndigheder for at sørge for, at sikre passager opretholdes.

– Der er endnu ikke nok mad til at brødføde alle nødlidende i Gaza. Vores nuværende fokus er at forsyne så mange mennesker som muligt inden for de begrænsninger, som meget ustabile omgivelser giver, lød det fra GHF.

Disney og Universal har onsdag lagt sag an mod AI-firmaet Midjourney, som de to underholdningsgiganter mener, har krænket ophavsretten.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Midjourney er en såkaldt billedgenerator, der ved hjælp af kunstig intelligens gør det muligt at skabe billeder ud fra tekstbeskrivelser.

I søgsmålet, der er indgivet til en domstol i Los Angeles, anklages Midjourney for at have piratkopieret de to filmstudiers biblioteker og at have fremstillet utallige kopier af velkendte figurer som Darth Vader fra “Star Wars”, Elsa fra “Frost” og Minions fra “Grusomme mig”.

– Ved at benytte sig af sagsøgernes ophavretsligt beskyttede værker og derefter udbrede billeder, der åbenlyst integrerer og kopierer Disneys og Universals berømte figurer – uden at investere en krone i at skabe dem – er Midjourney indbegrebet af en ophavsretlig snylter og et bundløst hul af plagiat, hedder det i søgsmålet ifølge AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er det første gang, at større filmselskaber lægger sag an mod et AI-firma. Uafhængige kunstnere har dog tidligere lagt sag an mod både Midjourney og lignende billedgeneratorer.

Disney og Universal hævder, at de forud for søgsmålet havde henvendt sig til Midjourney i et forsøg på at få AI-firmaet til at gennemføre tiltag, der skulle forhindre krænkelser af ophavsretten.

Midjourney valgte dog ifølge filmstudierne at ignorere deres anmodning.

Underholdningsgiganterne har i søgsmålet vedlagt visuelt bevismateriale i form af billeder – der er fremstillet ved brug af kunstig intelligens – af blandt andet Yoda fra “Star Wars” og Bart Simpson fra “The Simpsons”.

Disney og Universal kræver i søgsmålet en økonomisk erstatning af en ukendt størrelse, og at Midjourney gives et forbud mod at kopiere filmstudiernes værker.

Midjourney er ikke vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om en kommentar.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er frustreret over rigmanden Elon Musk, men ønsker ikke en langvarig strid med ham.

Det siger vicepræsident J.D. Vance til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vance siger, at han har talt med både Musk og Trump for at sikre sig, at Musk støtter præsidenten.

Trump-administrationen er desuden taknemmelig for, hvad Musk gjorde tidligt i processen for at gøre regeringen mere effektiv, siger Vance.

Elon Musk stod indtil for nylig i spidsen for Trump-administrationens Departement for Regeringseffektivitet (Doge) og støttede Trump både økonomisk og strategisk i præsidentvalgkampen sidste efterår.

Musk sagde onsdag, at han fortrød flere af de kritiske opslag, som han i sidste uge lagde op på sociale medier om Donald Trump.

Det skrev han på det sociale medie X.

– Jeg fortryder nogle af mine opslag om præsident Donald Trump i sidste uge. De gik for langt, lød det fra Musk.

Efter at Musk forlod Doge, fremsatte han en række kritikpunkter og anklager rettet mod Trump på X.

Han påstod blandt andet, at Trump er en del af dokumenterne i sagen om Jeffrey Epstein, der i 2019 blev varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Musk fremlagde ingen beviser for sin påstand.

To dage efter at opslaget med den alvorlige anklage blev offentliggjort, var det blevet slettet på X.

Ud over at sætte Trump i forbindelse med Epstein-sagen har Musk kritiseret Trumps lovpakke “One Big Beautiful Bill Act”, der blev stemt igennem Repræsentanternes Hus i slutningen af maj.

Elon Musk har desuden skrevet, at Trump bør stilles for en rigsret, at han bør erstattes af vicepræsident J.D. Vance, og at Trumps toldpolitik fører til recession i USA.

Det fremgår ikke, hvilke opslag som ifølge Elon Musk var over stregen.

En føderal dommer i USA har onsdag afgjort, at regeringen ikke kan retfærdiggøre tilbageholdelsen af den propalæstinensiske aktivist Mahmoud Khalil med begrundelsen, at hans tilstedeværelse er i strid med amerikanske udenrigspolitiske interesser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommeren hedder Michael Farbiaz og afsagde kendelsen i Newark i New Jersey. Den træder først i kraft fredag.

Khalil blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han har været tilbageholdt i flere uger i Louisiana.

Ved anholdelsen blev en sjældent anvendt bestemmelse i den amerikanske udlændingelov taget i brug.

Bestemmelsen giver den amerikanske udenrigsminister beføjelse til at forsøge at udvise enhver ikke-statsborger, hvis tilstedeværelse i landet anses for at være i strid med USA’s udenrigspolitiske interesser.

Farbiaz skriver i kendelsen, at regeringen krænker Khalils ret til ytringsfrihed ved at tilbageholde og forsøge at udvise ham med henvisning til bestemmelsen.

– Ansøgerens karriere og omdømme bliver skadet, og hans ytringsfrihed bliver indskrænket. Dette udgør en uoprettelig skade, lyder det.

Farbiaz forbyder desuden regeringen at udvise Khalil med henvisning til kendelsen.

USA støtter Israel i krigen mod den militante bevægelse Hamas i Gaza.

I et interview med CBS News dagen før sin anholdelse sagde Mahdawi, at han ikke kun har medfølelse for det palæstinensiske folk, men også for jøder og israelere i konflikten.

Khalil er den første kendte udenlandske studerende, der er blevet anholdt som led i den republikanske præsident Donald Trumps forsøg på at udvise udenlandske studerende, som har deltaget i propalæstinensiske demonstrationer.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har i et retsdokument tidligere givet udtryk for, at Khalil bør deporteres på grund af hans påståede rolle, i hvad han betegner som antisemitiske demonstrationer og forstyrrende aktiviteter, som skaber et fjendtligt miljø for jødiske studerende i USA.

Hverken det amerikanske udenrigsministerium eller justitsministerium, der repræsenterer regeringen i retten, har umiddelbart reageret på Reuters’ anmodninger om kommentarer efter Farbiaz’ kendelse.

USA er gået i gang med at forberede en delvis evakuering af ansatte ved landets ambassade i Irak på grund af øgede sikkerhedsrisici i området.

Det siger fire amerikanske og to irakiske kilder onsdag.

– Udenrigsministeriet vurderer regelmæssigt (forholdene for, red.) amerikansk personale i udlandet, og denne beslutning er blevet taget som et resultat af en nylig vurdering, siger Anna Kelly, der er talskvinde for Det Hvide Hus.

Præcis hvilke sikkerhedsrisici der har ført til beslutningen, oplyser kilderne ikke.

USA’s præsident, Donald Trump, bekræfter natten til torsdag meldingerne om, at nogle amerikanske medarbejdere vil blive trukket ud af Mellemøsten.

– De bliver trukket ud, fordi det kan være et farligt sted, siger Trump, da han bliver spurgt til meldingerne.

– Vi har givet besked om at flytte (personale, red.) ud, og så må vi se, hvad der sker, tilføjer Trump.

En unavngiven amerikansk embedsmænd siger, at udenrigsministeriet vil planlægge afrejsen ad kommercielle veje, men at det amerikanske militær står klar, hvis det anmodes om hjælp.

Udenrigsministeriet har ifølge en anden amerikansk embedsmand også givet amerikanske ansatte i Bahrain og Kuwait lov til at forlade landet.

Evakueringerne sker, på et tidspunkt hvor Iran og USA aktuelt forhandler om en atomaftale. Trump har flere gange advaret om militær handling, hvis diplomatiet mislykkes.

Onsdag sagde præsidenten, at han var blevet mindre sikker på, at Iran ville gå med til at stoppe berigelsen af uran, hvilket er et centralt amerikansk krav i forhandlingerne.

– De kan ikke få atomvåben. Det er meget enkelt. Det vil vi ikke tillade, siger præsidenten natten til torsdag ifølge AFP.

Irans forsvarsminister, Aziz Nasirzadeh, gjorde det onsdag klart, at angreb på Iran vil blive mødt med angreb på amerikanske baser i Mellemøsten.

USA har militært personale udstationeret i både Irak, Kuwait, Qatar, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har givet pårørende til militært personale i hele Mellemøsten mulighed for at rejse hjem, fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand.

Det er ifølge en anden embedsmand primært relevant for familiemedlemmer i Bahrain, hvor en stor del af dem holder til.

Reuters

Politiet er til stede med mange patruljer ved vejen Terrasserne i Tingbjerg i København efter anmeldelse om et knivstikkeri.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen.

En mand sidst i 40’erne er ført til hospitalet, hvor han behandles. Hans tilstand beskrives som “umiddelbart ikke kritisk”, siger vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke sige noget om motivet eller de nærmere omstændigheder. Efterforskningen er stadig på et tidligt stadie, lyder det.

Anmeldelsen kom klokken 22.00.

Der er ingen anholdte. Vidner har set en gerningsmand løbe fra stedet.

Der er ikke fare for beboere og andre i området, siger vagtchefen.

Nordjyllands Politi har med hjælp fra en borger fundet den sorte Toyota Aygo, som tidligere onsdag blev efterlyst i forbindelse med efterforskningen af et alvorligt knivstikkeri.

Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X onsdag aften.

– Efterlysning er aflyst. Takket være en årvågen borger er bilen blevet lokaliseret et sted syd for Aalborg. Politiet takker for offentlighedens hjælp i sagen, og efterforskningen af sagen fortsætter, hedder det i beskeden fra Nordjyllands Politi.

Ifølge politiet blev bilen brugt af gerningspersonerne i forbindelse med knivstikkeriet, der betragtes som drabsforsøg. Knivstikkeriet fandt sted den 30. maj ved Nordjyske Motorvej ved Nørresundby.

Angiveligt påkørte Toyotaen offerets bil. Den 29-årige mand blev alvorligt såret af knivstik. Ifølge Nordjyske fremgår det af sigtelsen i sagen, at offeret blev stukket med kniv 17 gange, og at han fik hjertestop. Han er siden meldt uden for livsfare.

Efter episoden har politiet ledt efter den lille sorte Toyota, men det var først, efter at bilen var efterlyst med et billede, at det onsdag lykkedes at lokalisere den.

Efter episoden blev to personer med tilknytning til det lokale bandemiljø varetægtsfængslet i sagen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har onsdag aften haft en “ærlig og robust samtale” med sin israelske udenrigsministerkollega, Gideon Sa’ar.

Det oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt citat.

De to ministres samtale foregik via telefon.

– Den foregik i en konstruktiv tone, men det er tydeligt, at der er flere ting, vi ikke ser ens på.

– Israel har ret til at forsvare sig selv. Men jeg sagde også direkte til ham, at Israels fremfærd i Gaza er uacceptabel, lyder det blandt andet fra Løkke.

Den danske udenrigsminister siger videre, at Israel bliver nødt til at samarbejde med verdenssamfundet og give uhindret adgang til nødhjælp til de civile i Gaza.

– Regeringen har gennem længere tid opfordret Israel til at lægge kursen om, det var også tilfældet her til aften, og det vil vi fortsætte med fremover, udtaler Løkke.

At Israel bør ændre kurs sagde udenrigsministeren også så sent som tirsdag.

Her lød det i et skriftligt svar, at Løkke er er åben over for mulige sanktioner rettet mod Israel fra EU’s side.

Meldingen kom, efter at Norge, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand har indført sanktioner mod to israelske ministre.

Der er stigende pres på Israel for at tillade mere nødhjælp ind i Gaza.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gaza, efter at en skrøbelig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

De seneste uger er Israel flere gange blevet beskyldt for at have dræbt palæstinensere ved nødhjælpscentre, der er drevet af den amerikansk- og israelskstøttede organisation GHF.

GHF har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza.

GHF har også fået kritik for ikke at være tilstrækkelig forberedt til opgaven i Gaza.

Den tidligere filmproducent Harvey Weinstein er blevet dømt skyldig i seksuelt overgreb.

Det skriver Reuters.

Samtidig er han af en jury i retssagen i New York blevet frikendt for et andet seksuelt overgreb, som han også var under anklage for at have begået.

I en tredje anklage om voldtægt er der endnu ikke blevet truffet en afgørelse.

Det er anden gang, at to af sagerne bliver behandlet i retten. Allerede i februar 2020 blev Weinstein nemlig dømt for voldtægt og seksuelt overgreb og fik 23 års fængsel.

Dengang blev Weinstein dømt for at have tvunget en tidligere produktionsassistent til oralsex i 2006 og for at have voldtaget en ung skuespiller i 2013.

Sagen blev af mediet The Guardian beskrevet som “en af de største sejre i #MeToo-æraen”.

Dommen blev dog omstødt i april sidste år, fordi der under retssagen blev indkaldt vidner, som ifølge appeldomstolen ikke havde været udsat for det, som Weinstein var tiltalt for i sagen.

Den genoptagne sag omfatter foruden de to sager endnu en anklage om, at Weinstein skulle have tvunget en anden kvinde til oralsex i 2006 på et hotel på Manhattan.

På trods af omstødelsen af dommen er Weinstein forblevet fængslet, fordi han er dømt i en anden voldtægtssag i Californien.

I den sag fik han 16 års fængsel.

Juryen i New York har onsdag dømt ham skyldig i det seksuelle overgreb på den tidligere produktionsassistent, mens de har fundet ham ikke skyldig i overgrebet på den unge skuespiller.

Mere end 100 kvinder har beskyldt Weinstein for krænkende opførsel, skriver Reuters.

Herunder flere berømte skuespillerinder som Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow og Salma Hayek.

Weinstein, der har produceret filmsucceser som “Pulp Fiction” og “Shakespeare in Love”, har nægtet sig skyldig.