Seneste nyheder

Jens Berthel Askou nåede kun et halvt år som assistenttræner i FC København.

Den 42-årige træner stopper i mesterskabsklubben, da han fremover skal være cheftræner i skotske Motherwell FC.

Det skriver FCK på superligaklubbens hjemmeside.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen roser den afgående assistent, som “har suppleret trænerteamet perfekt og leveret på et højt niveau”.

– Vi har dog også været klar over fra starten af, at dette scenarie kunne opstå, fordi vi netop har med en dygtig træner at gøre, som også har stiftet bekendtskab med cheftrænerrollen før.

– Derfor har vi også hele vejen igennem været opmærksom på, hvordan trænerteamet skal suppleres i fremtiden, og dette forventes at falde på plads i nærmeste fremtid, siger FCK-sportsdirektøren.

Jens Berthel Askou kom i vinterpausen til hovedstadsklubben, hvor han erstattede Nickolai Lund, der blev afskediget som assistenttræner.

Han var i efteråret assistent for danske Lars Friis i tjekkiske Sparta Prag, men her blev samarbejdet ophævet efter en skuffende halvsæson.

– Det har været en kæmpe fornøjelse at have været en del af og samtidig bidraget til et fantastisk miljø i FCK det seneste halve år, siger Jens Berthel Askou.

– Jeg er overbevist om, at dette hold vil finde et endnu højere niveau i den kommende sæson. Det vil jeg følge med glæde udefra, da jeg har fået en spændende mulighed for at genoptage min cheftrænerkarriere.

Cheftrænerrollen er ikke fremmed for Askou, der inden assistentjobbet i Sparta Prag stod i spidsen for IFK Göteborg. Derudover har han tidligere også været cheftræner i AC Horsens og i færøske HB Thorshavn.

Motherwell endte i seneste sæson på en ottendeplads i den skotske liga.

En personbil og en lastvogn kolliderede sidst på formiddagen nær Gammel Hampen på rute 13 nord for Nørre Snede.

Føreren af personbilen er fløjet til behandling på sygehuset i Skejby. Hans tilstand er alvorlig, lyder det fra politiet ifølge TV Midtvest.

Politiet siger til Ritzau, at der var tale om et frontalt sammenstød, men de nærmere omstændigheder ved ulykken, som skete cirka klokken 11.30, kendes ikke.

Tilsyneladende kom personbilen over i den forkerte vejbane, oplyser vagtchefen i Midt- og Vestjyllands Politi.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at foretage opmålinger og andre undersøgelser på ulykkesstedet.

Kong Frederik, dronning Mary og prinsesse Josephine ziplinede over en kløft på den sydlige ø Suðuroy på Færøerne.

Det skete under et besøg i naturområdet Vágseiði, som parret besøger torsdag i forbindelse med det officielle besøg til øgruppen.

En zipline er en svævebane, hvor man er hægtet fast til en line i seletøj.

Turen over kløften, hvor der var 50 meter ned fra ziplinens højeste punkt, gjorde indtryk på det danske kongepar.

– Når man lige er kommet af den zipline, så ligger den relativt højt, lød det fra dronning Mary til den fremmødte presse, da hun blev spurgt til, hvad der har gjort størst indtryk på besøget.

– Men vi har haft mange store oplevelser, lyder det fra dronningen.

Hun bemærker særligt den “hjertelige og glade modtagelse”, parret har mødt alle vegne.

– Det rører os dybt.

Kong Frederik siger til pressen, at det er fantastisk at være på Færøerne som kongepar. Det er parrets første besøg til øgruppen som konge og dronning.

– Det lå faktisk øverst på vores besøgsliste i Kongeriget sidste år. Men nu er vi her, og det er vi ekstremt glade for, lyder det fra kongen.

Kongeparrets besøg til Færøerne skulle oprindeligt have været gennemført sidste år. Men på grund af en omfattende strejke på Færøerne blev turen aflyst, hvorfor kongeparret kun kom omkring Grønland på togtet i 2024.

– Færøerne er under en rivende udvikling. Det ser vi både i form af bygninger, der skyder op, og velstand, der øges, siger kongen.

Derudover tilføjer han mødet med “entreprenante færinger”, der har stor glæde ved “at udvikle sig”.

Turen til Færøerne strækker sig over tre dage, og blev skudt i gang onsdag. Torsdag er det særligt den færøske natur, der er i fokus.

Og det kunne dronningen mærke, da hun svævede over kløften.

– Det er så smukt. Naturen på Færøerne er bjergtagende. Det er smukt, barskt, voldsomt, og det mærker man deroppe. Alle de kræfter, som færinger lever i pagt med, siger dronning Mary.

En pusher er torsdag blevet dømt i en sag om uagtsomt manddrab i forhold til to unge kvinder, som døde, efter at han have givet dem narkotika.

Retten i Aarhus har idømt den 26-årige mand fængsel i to år og seks måneder.

De to kvinder døde efter at have indtaget en dødelig mængde piller – for den ene kvindes tilfælde i kombination med kokain.

De boede begge i den 26-åriges Mo Nourys lejlighed i Brabrand i de sidste dage af deres liv.

Manden har tidligere erkendt, at han solgte piller til pigerne og til alle andre, der var interesseret.

Han fortalte om vilde fester, hvor han og de unge kvinder holdt sig vågne i flere døgn ved hjælp af piller og stoffer.

Men han afviste at have presset kvinderne til at indtage for store mængder piller og stoffer.

– Jeg har ikke lagt noget i nogens mund. Pigerne har selv valgt at tage det, lød det i retten.

Sagen kaldes af specialanklager Jesper Rubow for dybt ulykkelig, da to unge mistede livet.

– Fagligt og juridisk er jeg meget tilfreds med, at Retten i Aarhus var enig med anklagemyndighedens vurdering af sagen, siger han i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Kvinderne blev 18 og 23 år. Deres efterladte er blevet tilkendt erstatning på henholdsvis cirka 113.000 kroner og 123.000 kroner, skriver det regionale medie stiften.dk.

Dødsfaldene skete i juli og i september 2023.

I første omgang besluttede politiet at sigte manden for drab, men da sagen efter lang tids efterforskning og efterfølgende juridisk behandling blev indbragt for retten, handlede tiltalen om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og om med vilje at have udsat kvinderne for fare.

Under sagen har Mo Noury nægtet sig skyldig.

Han vil anke dommen i den usædvanlige sag til Vestre Landsret, oplyser hans forsvarer, Niels Lyhne.

Det amerikanske aktiemarked reagerede torsdag på det indiske flystyrt, der tidligere på dagen havde kostet mere end 200 mennesker livet.

Det styrtede fly var en Boeing Dreamliner, og kursen på Boeings aktier faldt derfor omgående med fem procent.

I det såkaldte formarked var aktien på et tidspunkt nede med syv procent.

Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

Det styrtede fly, et Air India-fly, forulykkede i det vestlige Indien, da det var på vej til London.

Der er tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner, som kort efter afgang styrtede ned i et beboelsesområde i byen Ahmedabad.

Tidligere torsdag oplyste selskabet, at det er bekendt med de første meldinger om flystyrtet i Indien, og at det arbejder på at indsamle yderligere informationer.

Samtlige ombordværende blev torsdag eftermiddag erklæret døde. De fordelte sig på 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Sidenhen er der dog kommet meldinger om, at en enkelt passager skal have overlevet styrtet.

Det står ikke klart, hvad årsagen til ulykken er.

Boeings fly har tidligere været involveret i dødelige ulykker.

Eksempelvis var dets fly af typen 737 Max involveret i to forskellige styrt, som fandt sted i Indonesien og Etiopien i henholdsvis 2018 og 2019.

Ulykkerne kostede sammenlagt 346 mennesker livet, og de førte efterfølgende til forlig i milliardklassen.

Boeing gik blandt andet med til at betale cirka 1,5 milliarder kroner i forlig for at have misledt investorer om flyenes sikkerhed.

Det endte med, at flytypen fik startforbud i en lang række lande. Først 20 måneder senere blev forbuddet hævet igen.

Så sent som sidste år blev selskabet desuden kastet ud i en ny sikkerhedskrise, der sendte dets aktie på en deroute.

Flytypen 737 Max 9 var kort efter nytår i 2023 involveret i en episode, hvor et vinduespanel kort efter afgang blæste ud og efterlod et stort hul i siden af flyet.

Det førte til et flyveforbud for 171 Boeing-fly i USA, som skulle undersøges for mulige tekniske fejl.

En 30-årig mand er torsdag ved Retten i Aarhus idømt fem års fængsel for blandt andet uagtsomt manddrab i en sag, hvor han påkørte en 24-årig kvindelig cyklist, skriver TV 2 Østjylland.

Påkørslen skete i krydset mellem Hasle Ringvej og Paludan-Müllers Vej natten til 8. december i fjor.

Sammen med sin kæreste kom den 24-årige ingeniørstuderende Astrid Vigen Pedersen cyklende i krydset, da en bil kørte over for rødt lys. Bilen ramte begge de unge mennesker og kolliderede derefter med et lyssignal et stykke derfra.

Den unge kvinde kom slemt til skade og blev indlagt på sygehuset i Skejby. Her afgik hun ved døden om aftenen den 8. december.

Bag rattet i bilen, som kørte frem for rødt, sad den i dag 30-årige Mohammaed El-Khatib. Han var påvirket af både alkohol og hash.

Han er dømt efter påstandene i sagens anklageskrift, som også rummer en anklage om at køre fra ulykkesstedet.

Han har ifølge TV 2 Østjylland valgt at acceptere rettens dom på de fem års fængsel.

Det er anklagen om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, som er den alvorligste del af sagen.

Det er den bestemmelse, som anvendes, når bilister påvirket af eksempelvis alkohol eller stoffer, er skyld i et dødsfald.

Efter et skyderi mod en lejlighed på Teglholmen i København efterlyser politiet hjælp fra eventuelle vidner.

Det er budskabet i en pressemeddelelse torsdag fra Københavns Politi.

En mand på 39 år og en kvinde på 20 blev begge såret ved skyderiet, som fandt sted natten til mandag 2. juni. Han er medlem af Hells Angels, har eb.dk oplyst.

Cirka klokken 01.30 blev der affyret flere skud mod en lejlighed på Teglholmsgade, og siden da har efterforskere forsøgt at fastlægge gerningsmandens færden.

Manden stak af ved at løbe gennem passagen mellem Teglholmsgade 12 E og 16 i retning mod vandet, oplyser politikommissær Andreas Madsen i pressemeddelelsen.

Hvis borgere har været i området fra klokken 22 og frem til klokken 02 og har set noget, har politiet brug for at tale med dem.

Også videooptagelser eller optagelser fra dashcam i biler er efterforskerne interesseret i, fremgår det.

Manden, der skød, var iført mørkt tøj.

Bornholm har igen en permanent militær tilstedeværelse efter flere årtier, da den nyindsatte regimentschef, oberst Lars Nygaard, har overtaget kommandoen torsdag morgen.

Det er 25 år siden, Bornholms Værn blev nedlagt ved forsvarsforliget i 2000 og overført til Hjemmeværnet. Dengang overgik rollen som garnisonskommandant til Hjemmeværnet, som har passet opgaven i den mellemliggende periode.

Bornholm har en unik placering, som er værd at værne om, lyder det.

– Bornholm har en vigtig strategisk placering, når det kommer til Danmarks, Nordens og Europas samlede sikkerhed.

– Set i lyset af den sikkerhedspolitiske situation er det vigtigt, at der er en kontinuerlig militær tilstedeværelse på Bornholm, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en nyhed på Forsvarets hjemmeside.

Det betyder, at opklaringsbataljonen fra Gardehusarregimentet ikke længere skal være fast på øen.

Bataljonen har været meget udsendt. Den bestod af soldater, som ikke permanent har boet på Bornholm, og som ikke har haft forsvaret af Bornholm som opgave.

Dermed er forskellen, at Bornholm igen får et regiment, hvis militære opgave primært er at forsvare klippeøen.

– Det er ikke på plads i morgen, men i slutmålet vil såvel soldater som alle bornholmere kunne nyde godt af et regiment med fastansatte og dermed formentlig betydeligt flere fastboende soldater af alle grader, siger generalmajor Peter Boysen, der er chef for Hærkommandoen.

Bornholms Regiment kommer til at indeholde stabsmedarbejdere og en mekaniseret infanteribataljon. Ritzau har spurgt Forsvaret til, hvor mange der er tale om.

Antallet af værnepligtige soldater på Bornholm vil også stige betragteligt.

Regimentet skal fremover uddanne to værnepligtskompagnier, og uddannelsen kommer til at vare 11 måneder.

Omkring 50 personer har formentlig været udsat for ulovlig aflytning, da de som indsatte i lukkede fængsler talte i telefon med advokater eller advokatfuldmægtige.

Så mange personer har Kriminalforsorgen nu kontaktet efter en principiel dom, som Højesteret afsagde i august sidste år. Det oplyser Kriminalforsorgen i en aktindsigt til Ritzau.

I dommen blev en indsat tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner, fordi hans samtale med en advokatfuldmægtig uberettiget var blevet aflyttet og optaget.

Storstrøms Fængsel optog flere telefonsamtaler, som han havde med en advokatfuldmægtig. Samtalerne drejede sig om, at han ville klage over de forhold, han afsonede under.

Men optagelserne var i strid med loven, der gælder for straffuldbyrdelse, slog Højesteret fast. Det skete blandt andet efter at have studeret praksis ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Kriminalforsorgen havde ment, at kun snak med en advokat var beskyttet af fortrolighed – ikke samtaler med en advokatfuldmægtig.

Den opfattelse var altså forkert.

Efter dommen har Kriminalforsorgen forsøgt at finde frem til andre, der har været i samme situation. Og det samlede antal er altså cirka 50 fra forskellige lukkede fængsler både i vest og i øst, oplyser man.

Efter Højesterets afgørelse konstaterede advokat Claus Bonnéz, der førte sagen, at fængsler i årevis har haft en krænkende praksis.

– Jeg kan forestille mig, at der kommer et hav af sager nu, hvor indsatte kan gå ind og hente mindst 10.000 kroner, sagde han til det regionale medie folketidende.dk.

De uberettigede aflytninger og optagelser i sket i forbindelse med indsattes brug af den såkaldte korttelefonordning.

Hvis andre end de 50, der har fået direkte besked, mener sig udsat for indgrebet, skal de henvende sig til Kriminalforsorgen senest 12. juli, oplyste myndigheden i maj.

Men nogle sager kan være forældet, har Kriminalforsorgen advaret om.

Tågen er tæt torsdag morgen i bygden Vágur på den sydlige ø Suðuroy på Færøerne, hvor kongeskibet “Dannebrog” har lagt til kaj.

Det har dog ikke afholdt lokale fra at møde op og tage imod kongeparret på andendagen af kong Frederik og dronning Marys første officielle besøg på Færøerne som kongepar.

Det tre dage lange officielle besøg blev indledt onsdag, hvor parret ankom til den færøske hovedstad, Tórshavn.

Kong Frederik, dronning Mary og parrets yngste datter, prinsesse Josephine, kom onsdag iført nationaldragter, som de har fået skænket af Færøernes landsstyre og lagting.

Torsdag er nationaldragterne lagt på hylden til fordel for en mere almindelig vindjakke for kongen, som i løbet af dagen skal ud at se flere dele af den færøske natur.

Det gælder blandt andet et besøg i naturområdet Vágseiði, hvor elever fra en idrætshøjskole i Vágur viser de aktiviteter, som de udfører i naturen.

Inden da besøger de et produktionsværksted, der hedder FabLab, som har til formål at give borgere adgang til teknologisk udstyr som 3D-printere.

Torsdagens program byder også på et besøg på et ældrehjem, en tangvirksomhed, en børnehave og en plantage, hvor der skal plantes et træ.

Det er syv år siden, at parret sidst var på officielt besøg på de nordatlantiske øer. Dengang var det som kronprinspar.

Kongen besøgte første gang Færøerne, da han var ti år gammel. Et besøg kongen husker. Det sagde han onsdag i en tale ved en festmiddag.

– Fanget ind fra første færd. For Færøerne sætter spor i én. Det samme gør færingerne. Det var i 1978. Mange indtryk og aftryk er kommet til siden, sagde kongen.

Her lagde han også særligt vægt på den barske og berigende natur.

– Naturen giver, og naturen tager. At leve på dens nåde giver en naturlig ydmyghed. Man føler sig let lille i så storslåede omgivelser, lød det fra kongen.

Han tilføjede, at han tror, det er sundt, at mærke sin egen begrænsning.

– At vide at vi beror på andet end os selv. Ingen er en ø. Det ved man om nogen, når man bor på en af 18 i Nordatlanten.

Kongeparret fik også indblik i den færøske kultur onsdag, da de begge dansede med i en traditionel færøsk kædedans under festmiddagen i Tórshavn.

Derudover mødte parret både spillere fra lokale håndboldklubber og landsholdsspillere under et besøg i multihallen við Tjarnir.

Kun én af de ombordværende 242 personer på et nedstyrtet fly i Indien har overlevet.

Det bekræfter flyselskabet Air India efter en ulykke i den vestindiske by Ahmedabad ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flyselskabet siger således, at der er 241 bekræftede døde, mens den ene overlevende er under behandling på et hospital, lyder det videre

Tidligere meldte politiet ud, at 294 mennesker havde mistet livet. Men flere ofre var ved en fejl blevet talt flere gange, oplyste Vidhi Chaudhary fra politiet ifølge Reuters.

Der er dog stadig uvished om det samlede dødstal i ulykken, da flyet styrtede ned i et beboelsesområde uden for lufthavnen i byen.

Det blev tidligere torsdag meddelt, at der kunne være dræbte både i flyet og på landjorden, og det samlede dødstal kan dermed stige.

Redningsarbejdet er torsdag aften dansk tid afsluttet, oplyser Indiens ministerium for civil luftfart ifølge Reuters.

Tidligere torsdag lød det fra en politichef, at alle ombordværende var formodet døde. Men senere sagde chefen ifølge det indiske nyhedsbureau ANI, at en person var fundet i live i flyet. Den overlevende har efterfølgende også udtalt sig til flere medier.

Air India skriver på det sociale medie X, at flyet med nummer AI171 på vej fra Ahmedabad til Gatwick uden for London har været involveret i en hændelse.

Der er tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner.

London Gatwick Lufthavn bekræfter ifølge Reuters, at flyet AI171 var på vej til lufthavnen og skulle være landet klokken 18.25 lokal tid.

Det var kort efter afgang, at det styrtede ned i et beboelsesområde.

Blandt de 242 ombordværende var 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer.

Heriblandt var 169 indere, 53 briter, syv portugisere og en canadier, skriver Air India på X. Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de resterende 12 ombordværende har.

Flyet ramte en bygning, da det styrtede.

– Tragedien i Ahmedabad ryster os dybt og gør os meget kede af det. Det knuser vores hjerter, mere end ord kan beskrive, siger den indiske premierminister, Narendra Modi.

Flightradar24, der overvåger al civil luftfart, skriver på X, at signalet til Air India-flyet forsvandt klokken 13.38 lokal tid (klokken 10.08 dansk tid). Det var, ét minut efter at flyet lettede.

På daværende tidspunkt var flyet i 190 meters højde.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), siger i en udtalelse delt på X af Statsministeriet:

– Tragiske nyheder fra Ahmedabad. Vores tanker går til ofrene og deres pårørende samt førstehjælperne på stedet. På vegne af Danmark sørger vi med Indien og befolkningen i alle de lande, der er berørt af flystyrtet.

FC Midtjylland siger farvel til Peter Sand som fodbolddirektør, da man ønsker “dybere fodboldfaglig forankring”.

Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.

Ifølge FCM er Peter Sands fratrædelse sket “i gensidig forståelse”.

Afløseren er fundet internt, hvor valget er faldet på akademidirektør Jacob Larsen.

– Peter er en dygtig leder, der arbejder benhårdt og har bidraget med forretningsforståelse og struktur i en kompleks rolle. Vi hentede ham ind med ønsket om at supplere vores stærke fodboldmiljø med nye perspektiver og erfaringer – og det har givet os vigtig læring, siger bestyrelsesformand Claus Steinlein.

– Det står samtidig klart, at rollen som fodbolddirektør i FCM forudsætter en dybere fodboldfaglig forankring, end vi har kunnet bringe i spil i det nuværende setup, og det er baggrunden for, at vi nu justerer organisationen.

Den fodboldfaglighed skal Jacob Larsen så bidrage med. Han har siden sommeren 2024 været akademidirektør i klubben.

– Jacob har på kort tid sat et stærkt aftryk i klubben. Han arbejder med høj faglighed, eksekverer med tempo – og formår samtidig at skabe følgeskab og retning på tværs af mennesker og miljøer, siger Steinlein.

– Jacob bliver et centralt omdrejningspunkt for at sikre, at vi hænger sammen og udvikler os som klub – på tværs af afdelinger og ambitioner i et konkurrencepræget fodboldlandskab.

45-årige Jacob Larsen fortsætter samtidig som akademidirektør, indtil der er fundet en afløser. Transferaktiviteter er fortsat teknisk direktør Kristian Kjærs ansvar.

– Jeg oplever en klub med klar retning og stor drivkraft. Min rolle bliver – i tæt samspil med direktionen og den daglige sportslige ledelse – at styrke sammenhængen i klubbens sportslige struktur og sikre, at vi som organisation hele tiden løfter barren for kvalitet, faglighed og udvikling, siger Jacob Larsen.

I samme ombæring udnævnes Kristian Bach Bak til ny sportschef, hvor han skal have ansvaret for det daglige lederskab omkring superligaholdet.

– Jeg har altid brændt for at arbejde med mennesker og for at få grupper til at fungere – og som sportschef kommer jeg endnu tættere på trænerne og spillerne. Det er der, jeg trives og der, jeg føler, jeg kan gøre en forskel, siger den tidligere klubanfører.

AaB har solgt højreback Kasper Jørgensen til Lask Linz i Østrig.

Det skriver den nordjyske fodboldklub i en pressemeddelelse.

25-årige Jørgensen har været fast mand i flere sæsoner og spillet 80 kampe i den stribede AaB-trøje. Trods sin defensive position har backen i den anden ende leveret 11 scoringer og 9 oplæg.

– Kasper skal have ros for sit bidrag i sine to og et halvt år i AaB, men med et halvt år tilbage af kontrakten er der opstået en god mulighed for både klubben og for Kasper, siger AaB-direktør Michael Tuxen Boll.

Højrebacken kom til Nordjylland i januar 2023 fra Lyngby og har været med til to nedrykninger og en oprykning. Denne gang tager han ikke turen med ned i den næstbedste række.

– Resultatmæssigt var det selvfølgelig en ærgerlig måde at slutte på, men en stor tak skal lyde til staben, truppen, byen og fansene. Det har været fedt at spille for så stor en klub i Danmark, og jeg håber selvfølgelig, at AaB kommer tilbage, siger Kasper Jørgensen.

Lask har flere gange spillet europæisk fodbold i de senere år.

I seneste sæson spillede holdet Conference League, men Kasper Jørgensen kan ikke se frem til europæisk fodbold i den kommende sæson.

Lask endte i den netop overståede sæson i nedrykningsspillet i den østrigske liga, hvor holdet sluttede øverst og kvalificerede sig playoff om en europæisk plads.

Her blev det dog et nederlag i den afgørende kamp mod Rapid Wien fra mesterskabsspillet.

Den polske stjerneangriber Robert Lewandowski fik sin vilje.

Michael Probierz har sagt op som polsk landstræner.

Det skriver Polens Fodboldforbund (PZPN) på sin hjemmeside.

– Jeg er kommet til den konklusion, at i den nuværende situation vil det bedste for landsholdet være min afsked som landstræner, siger Probierz.

Tidligere på ugen udtrykte FC Barcelona-profilen, at han ikke ville spille på landsholdet så længe, at Probierz var landstræner.

Udmeldingen kom, efter landstræneren havde besluttet at tage anførerbindet fra Robert Lewandowski for i stedet at give det til midtbanespilleren Piotr Zielinski.

– Set i lyset af omstændighederne og mistet tiltro til træneren, har jeg besluttet at trække mig fra det polske landshold, så længe han er træner, skrev Lewandowski søndag aften i et opslag på X.

Mandag uddybede Lewandowski, at han føler sig forrådt og såret af landstræneren.

Angriberen fik et opkald, da han var ved at putte sine børn. Det var landstræneren, som gav beskeden om anførerskiftet over telefonen.

– Jeg har båret anførerbindet i 11 år, og jeg har spillet for landsholdet i 17. Jeg mener, at sådan en sag skulle være håndteret anderledes. Vi har en vigtig kamp foran os, og alt blev kommunikeret over telefonen.

Den 36-årige angriber, har spillet 158 kampe for Polen og scoret 85 mål.

Michal Probierz overtog det polske landshold i september 2021. Han nåede 21 kampe som landstræner.

I den netop overståede landsholdstermin vandt Polen 2-0 over Moldova og tabte 1-2 til Finland.

De kampe blev spillet uden Lewandowski, der ifølge det polske nyhedsbureau PAP selv havde bedt om hvile efter en sæson, hvor han har vundet det spanske mesterskab med Barcelona.

Hvem, der overtager for Michal Probierz, melder polske fodboldforbund ikke noget om.

Forhandlingerne om en atomaftale mellem USA og Iran fortsætter med den sjette forhandlingsrunde søndag i Omans hovedstad, Muscat.

Det oplyser Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, i et opslag på X.

– Det glæder mig at kunne bekræfte, at den sjette runde af forhandlinger mellem Iran og USA vil blive afholdt i Muscat denne søndag, skriver han.

Udmeldingen kommer, efter at præsident Donald Trump onsdag sagde, at han ikke har den store tiltro til, at Iran vil gå med til at stoppe sin berigelse af uran som led i en atomaftale med amerikanerne.

Adspurgt i podcasten “Pod Force One” om Trump forventer, han kan få Iran til at lukke sit atomprogram, svarede han:

– Jeg ved det ikke. Jeg troede det, og jeg bliver mindre og mindre sikker på det.

Senere kom det frem, at USA vil hente dele af sit personale hjem fra sine repræsentationer i Mellemøsten – herunder i Irak.

Der er ikke nogen officielle oplysninger om årsagen til hjemtagelsen, men forskellige medier – herunder Time Magazine – sættes evakueringen i forbindelse med øgede spændinger mellem Iran og USA.

Derudover sættes hjemtagelsen i forbindelse med mulige israelske planer om angreb på Iran.

Ifølge det amerikanske medie CBS har flere amerikanske embedsmænd fået oplyst, at Israel er parat til at iværksætte et angreb på Iran, og det skal være en del af årsagen til, at USA beder amerikanere forlade Mellemøsten.

Således forventer USA, at et israelsk angreb på Iran ville kunne få Iran til at angribe amerikanske mål i Mellemøsten som gengældelse.

Om tilbagekaldelsen af diplomatisk personale har USA’s præsident, Donald Trump, blot sagt, at personalet “bliver trukket ud, fordi det (Mellemøsten, red.) kan være et farligt sted”.

Derudover har USA’s udenrigsministerium meddelt, at Trump bekymrer sig om amerikaneres sikkerhed, at ministeriet hele tiden vurderer behovet for personale på sine ambassader, og at det på baggrund af en analyse har besluttet at skære ned på missionen i Irak.

Målet med atomforhandlingerne mellem Iran og USA er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første præsidentperiode.

Med den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens blandt andet USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

I en ulykke med en højresvingende lastvogn torsdag morgen har en kvindelig cyklist mistet livet i Hvidovre Kommune, oplyser politiet.

Lastvognen ramte cyklisten i et kryds mellem vejene Stamholmen og Avedøreholmen. Hun blev 18 år.

Umiddelbart oplyste politiet torsdag formiddag, at cyklistens tilstand var alvorlig, og senere på dagen kom så meddelelsen om, at hun var afgået ved døden.

Billeder fra stedet viser, at både redningsmandskab fra Hovedstadens Beredskab samt en ambulance og en akutlægebil fra Region Hovedstaden og politifolk fra Københavns Vestegns Politi arbejdede ved ulykkesstedet.

En lastbil på polske nummerplader holdt stille.

Området, som ligger i den sydlige del af Hvidovre Kommune, huser en række virksomheder, men ingen beboelse.

Der er i hverdagene megen lastbiltrafik i området, ligesom mange hver dag møder på arbejde på områdets virksomheder.

Torsdag eftermiddag melder politiet, at chaufføren fra lastvognen fortsat er anholdt.

De nærmere omstændigheder ved ulykken har politiet ikke givet oplysninger om.

Igennem flere år har myndigheder og organisationer haft fokus på at forhindre de farlige situationer, som kan opstå, når tung trafik svinger til højre.

Tidligere har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker analyseret 27 ulykker med cykler i kryds.

Det viste sig, at bilisterne i de fleste tilfælde havde overset cyklisterne. Nogle gange trillede de for hurtigt frem. Men flere forskellige forhold havde betydning for ulykkerne.

Endnu en amerikansk by har erklæret nødretstilstand.

Det er byen Spokane, der ligger i delstaten Washington, der onsdag har erklæret nødretstilstand samt udgangsforbud fra klokken 21:30 til 05:00 lokal tid. Det sker, efter at grupper af demonstranter samledes i byens gader for at protestere mod den amerikanske immigrationsmyndighed ICE.

Det skriver CNN.

Det er borgmesteren i Spokane, Lisa Brown, som har erklæret nødretstilstand.

Alle borgere i byen må følge udgangsforbuddet med få undtagelser for redningsmandskab, journalister samt folk, der skal til og fra arbejde.

Demonstrationerne foregik primært foran en bygning tilhørende immigrationsmyndigheden ICE.

Politiet blev sat ind for at bryde demonstrationen op, hvor der blev anvendt gas mod demonstranterne.

– Politiet i Spokane har erklæret, at forsamlingen er ulovlig på grund af den store menneskemængde, der har samlet sig. Der er givet gentagne ordrer om at sprede sig og advarsler til mængden, men uden resultat, oplyste politiet på Facebook.

Mere end 30 personer blev anholdt under og efter demonstrationerne.

Onsdag aften udtalte borgmesteren af Spokane Lisa Brown, at der i byen hersker frygt for immigrationsmyndighederne.

– Mine tanker går ud til de lokalsamfund, der bliver splittet eller er frygtsomme, mens de fortsætter deres liv i Spokane.

Demonstrationerne i Spokane skriver sig ind i en række af demonstrationer mod immigrationsmyndighederne, som i løbet af ugen er vokset frem rundt omkring i landet.

Den største af disse demonstrationer foregår i øjeblikket i byen Los Angeles i delstaten Californien, hvor det amerikanske hjemmeværn er blevet indsat for at håndtere demonstranterne.

Der er yderligere store demonstrationer i de amerikanske byer New York, Chicago, og San Francisco.

I forbindelse med Folkemødet i Allinge advarer Bornholms Politi parkerende bilister om, at deres bil bliver fjernet for ejerens regning, hvis den holder ulovligt parkeret i byen.

Da redningskøretøjer skal have mulighed for at komme frem i byen, som i de kommende dage huser det årlige Folkemøde, er det forbudt at parkere på offentlig vej inden for byskiltene.

Sidste havde Folkemødet ifølge oplysninger på Folkemødets egen hjemmeside 110.000 besøgende.

I en pressemeddelelse udsendt torsdag morgen skriver politiet, at det kan blive bekosteligt, hvis man har sin bil holdende ulovligt.

– Borgere må gerne parkere på deres egen grund, men ikke på offentlig vej. Fjerner man ikke selv sit køretøj, så risikerer man, at politiet i dag fjerner det for ejerens regning og udsteder en bøde på 1000 kroner oveni for ulovlig parkering, lyder det i pressemeddelelsen.

Bornholms Politi oplyser torsdag morgen til Ritzau, at der endnu ikke er blevet slæbt biler væk fra byen.

I 2024 blev der på i løbet af fredagen på Folkemødet udskrevet 160 bøder for ulovlig parkering, oplyste Bornholms Politi dengang.

Folkemødet i Allinge har fundet sted i juni hvert år siden 2011, bortset fra coronaåret 2020. Folkemødet 2025 begynder 12. juni og slutter 14. juni.

Hvis man er på jagt efter sit næste hjem, er der kommet lidt flere boliger at vælge imellem.

Det viser tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

På landsplan var i alt 45.974 boliger til salg i maj, hvilket var 1,4 procent flere end i april.

Stigningen var ventet, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Det er normalt, at der kommer flere valgmuligheder på boligmarkedet på denne tid af året for boligjagtende danskere, lyder det.

Det er ifølge privatøkonomen tredje måned i træk, at udbuddet vokser.

I den periode er udbuddet af huse vokset med 8,8 procent, mens 6,9 procent flere lejligheder har et til salg-skilt i vinduet.

Trods stigende udbud må boligkøberne grave dybere i lommerne for at få råd til en af boligerne, lyder det fra Brian Friis Helmer.

– For huse ligger (udbudspriserne, red.) mere end fem procent højere end for et år siden, mens lejligheder er udbudt otte procent højere, skriver han i en kommentar.

– Det ser vi som et udtryk for, at der er godt gang i boligmarkedet, hvor handlerne ligger ganske højt.

Den månedlige stigning i udbuddet gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse.

Isoleret set er der dog forskel på, hvordan boligmarkedet har udviklet sig i de forskellige egne af landet.

I København, på Bornholm og på Østsjælland er der eksempelvis kommet færre huse til salg, mens det omvendte gør sig gældende i hele Jylland.

Nogenlunde samme billede viser sig på ejerlejlighedsmarkedet.

Hos Arbejdernes Landsbank regner man med, at den pæne handelsaktivitet kommer til at fortsætte den kommende tid.

Og så skal priserne yderligere op, lyder vurderingen.

Antallet af el- og hybridbiler på de danske veje er støt stigende. Samtidig er antallet af udrykninger til brande i den type biler også steget en smule.

Men samlet set har el- og hybridbiler en markant lavere brandfrekvens end andre biltyper.

Det viser en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen.

Her fremgår det, at der i 2024 var 1,2 brande per 10.000 registrerede el- og hybridbiler. Det betyder, at der i alt var 50 brande.

For øvrige biltyper var der 3,8 brande per 10.000 registrerede køretøjer.

Beredskabsstyrelsen lavede opgørelsen for første gang i 2018, fordi fremkomsten af el- og hybridbiler skabte bekymring for brandfare hos dele af befolkningen.

Det fortæller Frederik Prytz-Grønfeldt, som er chef for Viden og Analyse i Beredskabsstyrelsen.

– Det er vigtigt at holde øje med, så vi ikke overser noget. Men jeg synes, at vi med god ro i maven kan sige, at man ikke skal være mere bekymret for brand end ved en normal bil. Tværtimod, siger han.

Hvert år siden 2018 har brandfrekvensen for el- og hybridbiler ligget under frekvensen for øvrige biler.

Opgørelsen kigger ikke på brandårsager, og det kan derfor være svært at sige, hvorfor øvrige biltyper brænder hyppigere end el- og hybridbiler.

En af årsagerne kan ifølge Frederik Prytz-Grønfeldt være, at el- og hybridbiler ofte er relativt nye.

Men selv om el- og hybridbiler brænder mindre hyppigt end andre biler, kan brandforløbet være mere kompliceret.

Hvis der går ild i batteriet, er der nemlig risiko for, at det antænder igen selv efter at være blevet slukket.

Data peger dog ifølge Frederik Prytz-Grønfeldt på, at det kun er i omkring 20 procent af brandene, at der går ild i batteriet.

– Den gode nyhed er, at det ikke sker så tit. Men når det gør, er det et andet brandforløb, fordi man ikke kan slukke det igen. I begyndelsen skulle vi lære det nye forløb at kende. Men det er der styr på nu, siger han.

I dag har de lokale beredskaber containere med vand, som kan bruges, hvis det konstateres, at der er ild i et batteri i en elbil. I de tilfælde kan mandskabet sænke hele bilen eller batteriet ned i vand for at sikre varig slukning.