Seneste nyheder

Iris Stalzer, en nyvalgt borgmester i den vesttyske by Herdecke, har været udsat for et knivangreb og er i kritisk tilstand.

Det skriver flere tyske medier – herunder Spiegel.

En sikkerhedskilde oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at borgmesteren blev fundet såret i sit hjem med flere knivstik, og at hendes liv er i fare.

57-årige Iris Stalzer blev valgt som borgmester for mindre end to uger siden for socialdemokratiske SPD.

Ifølge Spiegels oplysninger kontaktede Iris Stalzers to adoptivbørn alarmcentralen og fortalte, at de havde fundet deres mor såret af knivstik.

Efterfølgende blev det ene af Stalzers adoptivbørn ført væk af politiet – tilsyneladende iført håndjern, erfarer både Spiegel og avisen Bild.

– Efterforskerne har sagt, at det udelukkende skete for at beskytte bevismateriale, skriver Bild.

Tysk politi har ikke oplyst, at nogen er anholdt i sagen, og har ikke udtalt sig officielt om, hvorvidt et adoptivbarn skulle spille en rolle i sagen.

Børnene er en søn og en datter på henholdsvis 15 og 17 år. Det var sønnen, der ifølge de tyske medier blev ført væk af politiet.

I et opslag på X skriver Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at han har modtaget besked om en “uhyrlig handling” i Herdecke.

– Den skal opklares hurtigt, skriver han om sagen.

– Vi frygter for den nyvalgte borgmester Iris Stalzers liv og håber på fuldstændig bedring. Mine tanker går til hendes familie og hendes pårørende, skriver Friedrich Merz videre.

Herdecke har 20.000 indbyggere og ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Iris Stalzer har ifølge Reuters arbejdet som advokat og har været aktiv i lokalpolitik gennem mange år.

Der er foreløbigt ingen meldinger fra politiet om, at gerningsmanden er pågrebet, og det er dermed uvist, hvad motivet har været for angrebet.

Sagen vækker mindelser om et angreb, som i 2019 kostede den konservative politiker Walter Lübcke livet. Lübcke var præsident for distriktsregeringen i Kassel og var valgt for partiet CDU.

Han blev dræbt af skud, da han røg en cigaret på sin terrasse.

På fredag går landets skoleelever på efterårsferie, og det giver en masse rejsetrafik på både veje og færger.

Den første ferietrafik falder fredag eftermiddag, hvor forventningen er, at der vil være øget biltrafik på udfaldsvejene fra de store byer, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I tidsrummet fra klokken 14 til 18 vil der være risiko for kødannelser, og Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man kører uden for dette tidsrum.

Den øgede biltrafik fortsætter lørdag mellem klokken 11 til 14, lyder det.

Når efterårsferien i uge 42 lakker mod enden, forventer man ligeledes tæt trafik på de danske veje. Særligt lørdag 18. oktober mellem klokken 11 og 14 forventer Vejdirektoratet mange biler på vejene, og de opfordrer til, at man kører hjem fra ferien uden for dette tidsrum.

Også på flere danske færgeoverfarter byder efterårsferien på travlhed.

Det siger Jesper Maack, der er pressechef hos Molslinjen, der driver flere færgeforbindelser i Danmark.

– Der kommer som vanligt til at være travlt og selvfølgelig særligt omkring weekenden før efterårsferien.

Der er særligt travlt på færgeafgangene til danske øer – det gælder blandt andet Bornholm, Samsø og Fanø, siger Jesper Maack.

Ifølge Qatars udenrigsministerium burde Israel allerede have indstillet kampene, hvis de vil overholde den amerikanske præsident Donald Trumps forslag til fred i Gaza, som Israel har udtrykt støtte til.

Det siger Majed al-Ansari, der er talsperson for ministeriet, til nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, krævede fredag aften, at Israel skulle stoppe sine bombardementer i Gaza, for at gidslerne kan komme sikkert ud.

Det skrev han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, efter at Hamas var gået med på at diskutere løsladelsen af de resterende gidsler i Gaza efter Trumps fredsplan.

Meldingen fra Qatars udenrigsministerium kommer, mens Hamas og Israel i denne uge er i gang med indirekte forhandlinger i Egypten om netop Trumps fredsforslag og en eventuel tid efter krigen.

Fawzi Barhoum, der er talsperson for Hamas, siger tirsdag ifølge Reuters, at gruppens delegation under forhandlingerne “forsøger at overvinde alle forhindringer for at nå frem til en løsning”.

Majed al-Ansari udtaler sig over for AFP i forsigtige vendinger om forhåbningerne til forhandlingerne.

– Jeg er ikke i tvivl om, at denne forhandlingsrunde er en proces, hvor alle parter er stærkt engagerede i at nå til enighed, men der er mange detaljer at tage højde for, siger han.

Pave Leo besøger Tyrkiet og Libanon på sin første udlandsrejse som katolsk overhoved.

Det oplyser Vatikanet i en pressemeddelelse.

Hans besøg i Tyrkiet varer fra 27. til 30. november, mens han derefter rejser til Libanon fra 30. november til 2. december.

Pave Leo blev i maj valgt som efterfølger for pave Frans, der døde i april.

Rejsen til Tyrkiet vil “omfatte en pilgrimsvandring til Iznik”, lyder det i pressemeddelelsen.

Det sker i anledning af 1700-års jubilæet for Første Koncil i byen Nikæa. Det var et stort kirkemøde, som fandt sted i år 325, og hvor flere hundrede biskopper mødtes for at fastlægge hovedlinjerne i den sande kristne tro.

Det var ved dette kirkemøde, at den nikænske trosbekendelse blev udfærdiget.

Nikæa hedder i dag Iznik og ligger i det nordlige Tyrkiet.

I juli lød det fra paven, at han netop håbede at besøge Iznik i anledning af jubilæet.

Rejseplanen for turen til Libanon offentliggøres senere.

At rejse til udlandet er ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet en central del af det moderne paveembede. Det er pavens mulighed for at møde lokale katolikker og føre internationalt diplomati.

En ny paves første rejser bliver ofte set som en indikation på de emner, som han ønsker at lægge vægt på, skriver Reuters.

Det har længe været ventet, at pave Leo ville rejse til Tyrkiet på sit første besøg.

Men et besøg i Libanon er ifølge Reuters først kommet frem gennem drøftelser de seneste uger.

Besøget i Libanon ventes ifølge nyhedsbureauet AFP at sætte fokus på fred i landet, der er politisk splittet over spørgsmålet om afvæbningen af bevægelsen Hizbollah.

Den seneste pave, der besøgte Libanon, var Benedikt XVI i 2012, skriver AFP.

Det seneste pavebesøg i Tyrkiet fandt sted i 2014, da pave Frans rejste til Ankara og Istanbul og mødtes med præsident Recep Tayyip Erdogan.

Regeringen ønsker at forbyde “flere sociale medier” til børn og unge under 15 år.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag.

Der skal dog være mulighed for, at forældre kan give lov til børnene, fra de er 13 år, lyder det i talen.

– Mobiltelefonerne og de sociale medier stjæler vores børns barndom, siger statsministeren.

Hun uddyber ikke i sin tale, hvilke sociale medier hun taler om, hvornår en aldersgrænse skal gælde fra, og hvordan det skal fungere i praksis.

De fleste sociale medier har i dag en aldersgrænse på 13 år.

Alligevel viser tal fra Børns Vilkår ifølge statsministeren, at 94 procent af danske børn i 7. klasse har haft en profil på et socialt medie, inden de blev 13 år.

I juli gjorde nye retningslinjer fra EU-Kommissionen det muligt for Danmark at fastsætte en national aldersgrænse for brug af sociale medier.

Det kaldte digitaliseringsminister Caroline Stage (M) for et “nybrud”, og hun foreslog personligt, at aldersgrænsen i Danmark skulle være 15 år.

Håbet var dengang, at en aldersgrænse kunne være vedtaget i Folketinget i løbet af 2026.

– Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Vi har været for naive. Vi har overladt børns digitale liv til platforme, der aldrig har haft deres trivsel for øje. Vi skal bevæge os fra digitalt fangenskab til fællesskab, siger Caroline Stage i en pressemeddelelse tirsdag.

Et lovforslag om en aldersgrænse fremgår dog ikke af regeringens lovprogram for det kommende folketingsår, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Skal det først vedtages i næste folketingsår, kan det nemt karambolere med næste folketingsvalg, der skal afholdes inden 1. november 2026.

Det er ikke første gang, at Mette Frederiksen har talt for en aldersgrænse på 15 år for sociale medier.

I forbindelse med europaparlamentsvalget i 2024 skrev hun sammen med partikollegaen Christel Schaldemose en kronik i Politiken, hvor de blandt andet foreslog at hæve aldersgrænsen for at lave en profil på de sociale medier fra 13 år til 15 år.

Politikere og deres pårørende bliver i for høj grad udsat for chikane.

Derfor vil regeringen indføre en særlig beskyttelse af pårørende til folkevalgte eller andre, som udfører offentlig tjeneste eller hverv.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale til Folketingets åbning.

– Det er problematisk nok i sig selv at blive truet, fordi man siger sin mening. Men det hører ingen steder hjemme, når truslerne rettes mod ens børn eller familie.

I sin åbningstale beretter Mette Frederiksen om en række eksempler på chikane, vold og trusler, som folkevalgte politikere og deres familier er blevet udsat for.

De personlige omkostninger ved at gå ind i politik kan blive for store, selv om det ikke burde være sådan, lyder det.

Mette Frederiksen frygter, at det vil erodere demokratiet, fordi folk, som de er flest, ikke tør stille sig til rådighed.

Derfor vil regeringen indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan man kan imødegå chikane af folkevalgte – og beskytte deres familier bedre.

Statsministeren lufter, at udviklingen kan have rod i de sociale mediers ankomst.

– Det er, som om grænserne for, hvad vi kan tillade os at sige om – og til – hinanden, er blevet udviskede. Vi vænner os til, at det er sådan, det er.

Mette Frederiksen nævner i sin tale flere eksempler, hvor folkevalgte og familier er blevet chikaneret.

Det drejer sig om en, der er blevet slået i hovedet under en landskamp.

Om en politiker, der har måttet flygte med sin familie fra sit hjem lillejuleaften.

Om en politiker, der er blevet vækket af politiet i sit hjem, fordi en mand med kniv sneg sig rundt.

Statsministeren taler direkte til de folkevalgtes familier:

– Et liv i politik var ikke jeres valg. Måske synes I, det er en god idé. Måske lever I bare med det. Måske glæder I jer til, at det slutter en dag.

– Uanset hvad – tak, fordi I bakker op.

Først tog han til Spanien og siden Dubai, men tirsdag faldt dommen over bagmanden i en omfattende sag om hash.

28-årige Sakaria Abdulkadir Haji Jama Farah tilstod i Retten i Odense og er blevet idømt ti års fængsel. Det fremgår af en pressemeddelelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet.

Foruden en lang fængselsstraf konfiskerer retten 8,2 millioner kroner, som han menes at have tjent på hashsmuglingen.

Ifølge politiet har den 28-årige bagmand undgået retsforfølgelse i sagen ved at opholde sig i Spanien og Dubai. Men i juli blev han udleveret fra Dubai til Danmark og har siden siddet varetægtsfængslet på dansk jord.

Tirsdag sad han så over for en dommer i Retten i Odense. Her tilstod han, at han i en periode fra oktober 2022 til juni 2023 som bagmand var ansvarlig for, at 3230 kilo hash blev indsmuglet til Danmark fra udlandet.

Han tilstod også forsøg på indsmugling af 80 kilo hash, at have købt et kilo over en krypteret kommunikationstjeneste, og at han planlagde at indsmugle fire kilo kokain og 26 kilo hash, hvoraf et kilo kokain ikke blev leveret.

Imens Sakaria Abdulkadir Haji Jama Farah har opholdt sig i udlandet er adskillige andre blevet dømt i sagen.

Hidtil er 12 personer blevet dømt, og med dagens dom er der ifølge NSK samlet uddelt straffe på 63 år og 6 måneders fængsel.

Sakaria Abdulkadir Haji Jama Farah overvejer, om han vil anke dommen.

Årets Nobelpris i fysik går til den britiske fysiker John Clarke, amerikanske John Martinis og den franske fysiker Michel Devoret for deres opdagelser inden for kvantemekanik.

Det oplyser Kungliga Vetenskapsakademien ved et pressemøde tirsdag.

De tre forskere lavede i 1984 og 1985 en række eksperimenter, der viste, at man kan observere kvantemekaniske fænomener på en stor skala – i et system, der er stort nok til, at man kan holde det i sin hånd, skriver komitéen i sin motivering.

De tre fysikeres opdagelser har lagt fundamentet for senere tids opdagelser inden for kvantefysikken, lyder det.

– Årets Nobelpris i fysik har givet muligheder for at udvikle den næste generation af kvanteteknologi, herunder kvantekryptografi, kvantecomputere og kvantesensorer.

Ifølge kvantemekanikken kan alle objekter opføre sig både som partikler og bølger.

Teoriens principper anvendes inden for en lang række teknologier – blandt andet kvantecomputere, som er lavet til at foretage store og krævende beregninger.

De tre forskere identificerede med deres eksperimenter effekten af kvantemekanikker på en større skala og har altså lagt grunden for anvendelsen inden for teknologi, lyder det fra komitéen.

– Det er vidunderligt at kunne fejre den måde, hvorpå den århundreder gamle kvantemekanik konstant byder på nye overraskelser. Det er også enormt nyttigt, da kvantemekanik er fundamentet for al digital teknologi, udtaler Olle Eriksson, der er formand for Nobelkomitéen for fysik, i en pressemeddelelse.

De tre forskere lavede de omtalte eksperimenter på University of California, Berkeley.

Med prisen følger en samlet præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner.

Forskerne deler pengene ligeligt, fremgår det af Nobelprisens hjemmeside.

Prisen bliver overrakt den 10. december, som er årsdagen for Alfred Nobels død, i Stockholm.

Tre danskere har modtaget Nobelprisen i fysik. Niels Bohr blev tildelt prisen i 1922. I 1975 fik hans søn Aage Bohr prisen sammen med dansk-amerikanske Ben R. Mottelson.

Nobelpriserne er blevet uddelt siden 1901.

Tirsdag morgen slog politiet til og anholdt fem personer i en sag om hvidvask af mere end 70 millioner kroner.

Anholdelsesaktionen blev udført af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Københavns Vestegns Politi, skriver NSK i en pressemeddelelse.

Det er den første anholdelsesaktion, der udspringer af det nationale “Al Capone”-samarbejde, der som led i en bandepakke blev vedtaget af Folketinget i 2024.

Samarbejdet går ud på at bekæmpe bandemiljøets organiserede økonomiske kriminalitet og foregår på tværs af styrelser og politiets NSK.

I sagen om de 70 millioner kroner er politiets efterforskning sket i tæt samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Foruden anholdelserne har politiet i tirsdagens aktion ransaget flere steder i Storkøbenhavn og Nordjylland.

De anholdte er blandt andet sigtet for hvidvask eller medvirken til hvidvask af et samlet beløb på over 70 millioner kroner.

– Det udvidede samarbejde mellem myndighederne har nu ført til anholdelser af en række mistænkte med forskellige roller i et hvidvasknetværk.

– Vi har med dagens aktion ramt hele kæden i netværket, det gælder både kunder og hvidvaskere med relation til bandemiljøet, siger politikommissær i NSK Lasse Brogaard.

Underdirektør i Skattestyrelsen Søren Have Enevoldsen kalder samarbejdet “afgørende” for, at myndighederne effektivt kan sætte ind mod økonomisk kriminalitet i bandeverdenen.

To af de anholdte blev fremstillet tirsdag med henblik på varetægtsfængsling. De øvrige anholdte ville blive løsladt efter afhøring, lød det tidligere tirsdag fra politiet.

Ved grundlovsforhøret kom en dommer frem til, at en 43-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger, skriver NSK i en opdatering på X.

En 49-årig mand blev fængslet in absentia – altså uden at være til stede – da han ikke er anholdt. Det skridt kan betyde, at politiet efterlyser ham internationalt.

NSK tilføjer, at en 53-årig mand blev løsladt, og at en 35-årig mand fremstilles i samme sag onsdag morgen ved Retten i Glostrup.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har “ikke nogen kommentar” til, at oppositionen ønsker at indkalde regeringen til en hasteforespørgsel efter nye oplysninger i den såkaldte sms-sag.

Det siger hun til TV 2 på vej til gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag.

– Det har vi allesammen udtalt os meget om gennem tiden, siger Mette Frederiksen kort til TV 2.

Sms-beskeder fyldte meget under Minksagen for fire år siden, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden forud for beslutningen i november 2020 om, at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til.

Mandag kunne Berlingske og B.T. beskrive på baggrund af en aktindsigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i Minksagen.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

En lang række oppositionspartier forsøger nu at få regeringen i en hasteforespørgselsdebat om de nye oplysninger.

Ritzau forsøger tirsdag at få svar fra Folketinget på, om Folketingets formand, Søren Gade (V), og partiernes gruppeformænd vil sætte hasteforespørgslen på dagsordenen.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

– Justitsministeriet og Statsministeriet tog under inddragelse af ministeriernes it-ansvarlige alle skridt, der blev vurderet relevante, for at identificere enheder og genskabe sms’erne, herunder blev det vurderet, at de pågældende telefoner med videre ikke havde været tilsluttet en pc eller en Mac på en sådan måde, at der kunne være lagret beskeder herpå, skriver ministeriet til de to medier.

Forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen går glip af Folketingets åbning tirsdag.

Det skriver han på X.

Troels Lund Poulsen var mandag i Ukraine. Det var erhvervsminister Morten Bødskov (S) også.

– Mit nattog ud af Ukraine var desværre forsinket – og jeg når derfor ikke at være til stede ved Folketingets åbning i dag, skriver han.

Han tilføjer, at han ønsker “alle en god dag og en god politisk sæson”.

Troels Lund Poulsen har haft travlt i den seneste tid. Droneflyvninger i dansk luftrum over blandt andet lufthavne og militære områder har fyldt en del. Og i weekenden var han i vælten i forbindelse med Venstres landsmøde i Odense.

Her havde han en række politiske udspil med til sine medlemmer. Altså Venstre-udspil, ikke regeringsudspil.

Blandt andet skal selskabsskatten sænkes fra 22 til 20 procent, og momsen på fødevarer skal også sænkes med den rigtige model.

Og så adresserede han også den pensionsdebat, der i over et år har ulmet blandt de tre regeringspartier, og hvor Venstre hidtil har været mest stille.

– Selv om vi det seneste års tid har talt en del om pensionsalderen, er det ikke min forventning, at vi i regeringen bliver enige om en ny aftale om danskernes pensionsalder inden folketingsvalget, sagde Troels Lund Poulsen blandt andet i sin formandstale lørdag.

Til gengæld er SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, mødt ind på Christiansborg til Folketingets åbning, efter at hun styrtede på en ridetur i sidste måned. I forbindelse med styrtet brækkede hun blandt andet venstre ribben. Hun siger til TV 2 News, at hun aldrig har misset Folketingets åbning.

I august havde Lars Fruergaard Jørgensen sidste arbejdsdag som administrerende direktør for Novo Nordisk, og nu har han fundet ud af, hvad han skal lave fremover.

Medicinaldirektøren er blevet udpeget som forperson for Health Care Denmark – en organisation, der arbejder for at markedsføre den danske life science-industri internationalt.

Dermed skal Fruergaard bidrage til, at den danske medicinalbranches eksporteventyr fortsætter og styrkes.

– Med Lars Fruergaard Jørgensen i spidsen får Healthcare Denmark en stærk og internationalt anerkendt forperson for bordenden, som kan drive indsatsen fremad.

– Han kan med sin store erfaring være med til at sikre, at danske sundhedsløsninger bliver eksporteret til hele verden. Det vil styrke både dansk og europæisk konkurrenceevne, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

Selv glæder Lars Fruergaard Jørgensen sig til arbejdet i den offentlig-private organisation.

– Kompleksiteten i vores udfordringer kræver modige offentlig-private partnerskaber, og Healthcare Denmark skal være den samlende platform, der løfter dansk life science i fællesskab – en opgave, jeg ser frem til med stort engagement, siger han.

Lars Fruergaard Jørgensen sidder også i Nationalbankens repræsentantskab.

Det var mere end bare småpenge, som tre mænd havde i håndbagagen, da de mandag blev kontrolleret i Københavns Lufthavn.

I deres håndbagage fandt toldere 66.855 euro – svarende til 499.019 kroner – i kontanter.

Mændene, der er 24 til 27 år og statsløse, er blevet sigtet for hvidvask og bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.

Ifølge anklagemyndigheden var de tre mænd på vej ud af Danmark, da de blev taget i stikprøvekontrollen.

Ved grundlovsforhøret ventes anklageren at anmode om at få mændene varetægtsfængslet.

Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansk statsborger, der har været tilbageholdt af israelske myndigheder, er løsladt og udrejst af Israel.

Det skriver ministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

– Udenrigsministeriet har ydet konsulær bistand i sagen. Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere, lyder det.

Meldingen kommer, dagen efter at Israels udenrigsministerium oplyste, at 171 aktivister var blevet deporteret – herunder mindst én dansker.

Aktivisterne var ifølge opslaget på X en del af en nødhjælpsflotille med kurs mod Gaza, som Israel stoppede i sidste uge.

Gruppen er blevet deporteret til henholdsvis Grækenland og Slovakiet.

Talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer bekræftede tirsdag over for Ritzau, at en dansk kvinde har været tilbageholdt i Israel efter at have været om bord på et skib i flotillen.

Han fortalte, at forventningen har været, at hun skulle deporteres.

– Det glæder mig meget, at det formentlig er hende, der er på vej hjem. For det har været hårdt at være fængslet dernede, sagde han samme dag, som meldingen fra det israelske udenrigsministerium kom.

Aktivisterne, som er blevet deporteret, kommer fra en lang række lande.

Der er foruden Danmark tale om Grækenland, Italien, Frankrig, Irland, Sverige, Polen, Tyskland, Bulgarien, Litauen, Østrig, Luxembourg, Finland, Slovakiet, Schweiz, Norge, Storbritannien, Serbien og USA.

Blandt dem er den svenske aktivist Greta Thunberg, der kan ses på flere billeder, som Israels udenrigsministerium har offentliggjort på X.

Flotillen blev arrangeret af initiativet Global Sumud Flotille.

Tirsdag oplyser Jordans udenrigsministerium ifølge det jordanske nyhedsbureau Petra, at yderligere 131 personer fra Flotillen er ankommet til Jordan – alle statsborgere fra lande uden for EU – herunder Storbritannien, Japan og Tunesien.

En anden flotille, som den danske folketingspolitiker Victoria Velasquez (EL) er en del af, er stadig på vej til Gaza med nødhjælp.

Med en vel overstået kapitalrejsning på 60 milliarder kroner kan de trække vejret lidt lettere på ledelsesgangen i Ørsted i dag.

Men selv om pengetanken er blevet fyldt op igen, betyder det ikke, at virksomheden er ude af krisen.

Derfor må de omkring 8000 ansatte i energikoncernen også forberede sig på, at de skal være færre fremover.

Det siger koncernchef Rasmus Errboe på en telekonference med danske journalister tirsdag morgen.

– Som en konsekvens af den virkelighed, vi befinder os i, og af vores opdaterede strategi er det nødvendigt, at vi tilpasser vores organisation.

– Det er en kommunikation, som vi forventer at komme ud med i løbet af fjerde kvartal i år, men det er en dialog, jeg gerne vil have med mine medarbejdere først, lød det fra Rasmus Errboe.

Han afviser dermed at sætte tal på omfanget af de fyringer, der venter.

Berlingske fortalte fredag på baggrund af unavngivne kilder, at omkring hver femte Ørsted-stilling nedlægges fremover – svarende til omkring 1600 arbejdspladser.

Når der ikke bliver brug for lige så mange medarbejdere fremover, hænger det sammen med, at Ørsted i forbindelse med tilpasningen af forretningen har droppet en række projekter, der skulle være påbegyndt de kommende år.

Selv om man har rigeligt travlt med at opføre en række havvindparker lige nu, så svinder det ud i antallet af nye projekter fra 2028 og frem.

Rasmus Errboes forgænger som administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper, varslede allerede for halvandet år siden, at omkostningerne skulle skæres betragteligt.

Ørsted vil fremover satse på at opføre havvind i Europa, og forretningsmodellen vil være den samme som nu, hvor man frasælger dele af de opførte havvindparker for at skaffe kapital til de næste projekter.

231 havørneunger er i år kommet på vingerne, og det er ifølge landets ornitologer ny rekord for en ynglesæson.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Bag årets 231 unger står 181 ynglepar.

Det er DOF’s frivillige redekoordinatorer, der gennem initiativet Projekt Ørn holder øje med alle de lokationer, hvor etablerede havørnepar bor.

Projekt Ørn overvåger udviklingen og gør hvert år status over ørnebestanden.

Særligt Fyn og den sydøstlige del af Danmark er havørnene glade for. På Fyn finder man ifølge DOF 37 ynglepar.

Omvendt er de regionale ynglebestande i Nordjylland, Nordvestjylland, Sydvestjylland og på Bornholm beskedne.

Havørnen er Nordeuropas største ørn. Den forsvandt fra Danmark for omkring 100 år siden på grund af jagt og udlagte gifte.

Efterfølgende gjorde man forskellige forsøg på genindvandring. Men det slog fejl på grund af blandt andet menneskelige forstyrrelser og miljøgifte.

Men i midten af 1990’erne lykkedes det.

I sommeren 1996 så to havørneunger af dansk avl dagens lys, skriver DOF på sin hjemmeside. Det var to havørnepar i Sønderjylland, der hver fik en unge på vingerne.

I 1997 blev det til tre par og to unger og i 1998 hele fire par med fem unger.

I perioden fra 2004 til 2021 voksede antallet af par fra 13 til 151.

I 2023 og 2024 gik den danske bestand af havørne dog i stå på 149 registrerede ynglepar, blandt andet på grund af en epidemi med fugleinfluenza.

Men fordi havørne kan leve i mange år, kan arten godt tåle, at nogle ynglesæsoner går dårligere end andre. Det forklarer Kim Skelmose, der er leder af DOF’s Projekt Ørn, i pressemeddelelsen.

– Bestanden af havørne i Danmark er i løbet af tre årtier blevet så stor, at der flere steder er opstået en vis konkurrence om de bedste ynglepladser. Det kan føre til uro og ringere ynglesucces enkelte steder.

– Men i år har havørnen haft medvind, siger Kim Skelmose.

I Projekt Ørn vurderer man, at en stabil dansk bestand på 200-250 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier.

Søgningen efter overlevende er tirsdag blevet afsluttet, efter at en kostskole i sidste uge kollapsede i Indonesien.

Dødstallet er samtidig blevet opjusteret til 67 personer.

Det oplyser Yudhi Bramantyo, der er operationsdirektør i den nationale eftersøgnings- og redningstjeneste, på et pressemøde.

– Det samlede antal evakuerede er 171, hvoraf 67 er døde og 104 personer overlevede, siger Yudhi Bramantyo.

Bygningen, der lå i byen Sidoarjo, husede en islamisk kostskole.

Kostskolens 170 elever deltog mandag i sidste uge i en fælles eftermiddagsbøn, da dele af bygningen, der var flere etager høj, pludseligt begyndte at styrte sammen.

Mere end 300 redningsarbejdere har hjulpet til med at finde overlevende under murbrokkerne.

Redningsarbejdet blev i begyndelsen besværliggjort, da redderne bevægede sig rundt på ustabile betonplader og tunge bygningsdele.

Gennem smalle sprækker lykkedes det at få ilt, vand og mad ind til nogle af de overlevende, der sad fastklemt og ikke kunne bevæge sig.

Tirsdag oplyser Yudhi Bramantyo, at redningsarbejderne har fået fjernet alle murbrokker, og det er ikke længere sandsynligt at finde flere overlevende.

Samme melding kommer fra Budi Irawan, der er vicechef for Den Nationale Katastrofemyndighed.

Politiet har ifølge AFP blot været i stand til at identificere 17 af de i alt 67 døde.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget bygningskollapset.

Det har tidligere været fremme, at bygningen var ved at gennemgå en udvidelse. Nyhedsbureauet AP skrev i sidste uge, at udvidelsen ikke var godkendt.

En talsmand fra Den Nationale Katastrofemyndighed sagde dengang til AFP, at bygningen gav efter, da fundamentet ikke kunne bære en ny tilbygning på fjerde sal.

Byen Sidoarjo ligger i provinsen Østjava på øen Java.

AFP

Mindst tre personer har pådraget sig kritiske skader, efter at en redningshelikopter mandag aften kort efter klokken 19 lokal tid er styrtet ned i den amerikanske delstat Californien.

Det meddeler brandvæsnet i delstatshovedstaden Sacramento ifølge medierne CBS News og ABC 10.

Helikopteren styrtede ifølge brandvæsnet ned på en en befærdet motorvej ved Sacramento.

Justin Sylvia, leder for brandvæsnet i Sacramento, fortæller til CBS News, at de tre kritisk tilskadekomne var om bord på redningshelikopteren, og at de er fragtet til lokale hospitaler.

Den ene lå ifølge Justin Sylvia fanget under helikopteren, mens de to andre tilskadekomne lå på motorvejen, da redningsfolkene nåede frem.

Med hjælp fra folk i nærheden lykkes det en brandmand at få løftet helikopteren væk fra den person, der lå fanget.

Tv-billeder viser, at helikopteren ligger på hovedet på motorvejen, så de ødelagte rotorblade vender ned mod asfalten.

Redningshelikopteren havde ifølge CBS News ingen patienter med om bord.

Ifølge meldinger fra CBS News og ABC 10 er ingen andre – end de tre personer på helikopteren – kommet til skade.

Årsagen til helikopterens styrt er ukendt og bliver efterforsket.

Borgmester i Sacramento, Kevin McCarty, takker på det sociale medie X alle, der har deltaget i redningsarbejdet.

– Der har været et rystende helikopterstyr på motorvej 50 i østlig retning ved 59th street, skriver Kevin McCarty.

– Tak til de modige førstehjælpere fra brandvæsnet og omkring 15 tilstedeværende, der hjalp brandvæsnet, indtil flere enheder ankom til stedet. De overlevende behandles på lokale hospitaler.

Sacramento, der er delstatshovedstad i Californien, har godt en halv million indbyggere. Det gør den til Californiens sjettestørste by.

Ni ansatte i FN er for nylig blevet tilbageholdt af houthibevægelsen i Yemen.

Det oplyser Stéphane Dujarric, som er talsperson for FN’s generalsekretær, António Guterres, mandag i en udtalelse ifølge Reuters.

– For nylig tilbageholdt houthierne yderligere ni FN-ansatte, hvilket bringer det samlede antal vilkårligt tilbageholdte FN-ansatte (i Yemen, red.) op på 53 siden 2021, skriver han.

Houthibevægelsen skal ifølge FN også have beslaglagt flere af organisationens aktiver og faciliteter i områder, der er under houthibevægelsens kontrol.

Houthierne har siden 2014 kontrolleret store dele af Yemen.

Guterres fordømmer ifølge talspersonen tilbageholdelserne.

– Disse handlinger svækker FN’s evne til at fungere i Yemen og levere kritisk bistand, lyder det videre.

Det fremgår af ikke udtalelsen, hvilken dag de seneste tilbageholdelser er sket, eller hvad de nærmere omstændighederne for dem er.

FN flyttede i september sin øverste humanitære koordinator fra hovedstaden Sanaa, der er under kontrol af houthibevægelsen, til byen Aden, skriver AFP.

Yemens internationalt anerkendte regering etablerede sit hovedkvarter i Aden, efter at oprørere i 2014 tvang regeringen ud af Sanaa.

Flytningen af den humanitære koordinator skete, efter FN i august oplyste, at houthibevægelsen havde ransaget flere af FN’s kontorer i Sanaa og Hodeida. I den forbindelse tilbageholdt bevægelsen 11 FN-ansatte.

Tilbageholdelserne i august skete, få dage efter at et israelsk luftangreb dræbte houthiernes premierminister.

– FN vil fortsætte med at arbejde utrætteligt og gennem alle tilgængelige kanaler for at sikre en sikker og øjeblikkelig frigivelse af alt vilkårligt tilbageholdt personale, samt tilbagevenden til kontorer og andre aktiver, skriver Dujarric i erklæringen mandag.

Houthierne har ved andre tilbageholdelser tidligere oplyst, at bevægelsen mistænker tilbageholdte FN-ansatte for at samarbejde med Israel eller spionere for ærkefjenden.

Det er en påstand, der er blevet kategorisk afvist af FN.

Anholdelser fik sidste år fik FN til at suspendere aktiviteter i dele Yemen, der er det fattigste land på Den Arabiske Halvø.

Den syriske hær har indgået en våbenhvile i byen Aleppo med Syriens Demokratiske Styrker (SDF), en kurdiskdomineret milits.

Det meddeler Syriens statslige nyhedsbureau, Sana.

Våbenhvilen kommer, efter at den syriske hær på ny sendte soldater til det nordøstlige Syrien som følge af stigende spændinger mellem hæren og SDF.

Der har været flere sammenstød, og mandag blev en soldat fra sikkerhedsstyrkerne og en civil person dræbt i luftangreb i Aleppo, har syrisk stats-tv rapporteret ifølge AFP.

Men nu er der så kommet en aftale om en våbenhvile i to af Aleppos distrikter.

Tilbage i marts blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien. Den gik ud på, at SDF skulle integreres i de statslige institutioner.

Men de nylige sammenstød har kastet skygger over den historiske aftale, der skulle binde Syrien sammen efter 14 år med krig.

Vidner har sagt, at den syriske hær tidligere har afskåret adgangen til to nabolag i Aleppo. I begge tilfælde er der tale om områder under SDF-militsens kontrol.

Da adgangen blev lukket, førte det til demonstrationer fra indbyggerne.

Det syriske forsvarsministerium sagde mandag, at man ikke havde indsat soldater for at kunne gennemføre militære operationer. Formålet var derimod at undgå gentagne angreb fra SDF, som ifølge ministeriet forsøger at få kontrol over nye områder.

SDF siger omvendt, at hæren har belejret de to nabolag i Aleppo.

Den kurdiskdominerede milits, som får støtte fra USA, har i den seneste tid skruet op for razziaer i byer, som militsen kontrollerer.

Razziaerne har ifølge SDF selv til formål at gøre op med grupper af mennesker, der har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Nogle etniske grupper anklager dog SDF for at være diskriminerende. En anklage, som militsen afviser.

Reuters