Seneste nyheder

Både danske og amerikanske aktier indhenter en del af det tabte tirsdag.

Således ligger det amerikanske aktieindeks S&P 500 tirsdag eftermiddag dansk tid til en stigning på over tre procent.

Det sker, efter at indekset faldt markant torsdag og fredag i sidste uge.

Mandag endte S&P 500 med et mindre fald på 0,2 procent efter store udsving i begge retninger i løbet af dagen.

S&P 500 består af 500 store amerikanske selskaber – herunder techgiganterne Apple, Microsoft, Alphabet og Amazon. Også chipproducenten Nvidia er en del af indekset.

Både det teknologitunge Nasdaq-indeks og industriindekset Dow Jones ligger tirsdag eftermiddag dansk tid også til en stigning på over tre procent.

Også det danske C25-indeks ender i plus tirsdag, hvor det er steget 2,4 procent. Mandag faldt C25-indekset 2 procent, mens det faldt 6,2 procent fredag.

Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, peger på, at stigningerne afspejler et håb blandt investorerne om, at nogle af de amerikanske toldsatser kan blive forhandlet ned.

Samtidig viser kursstigningerne, at investorerne leder efter gode opkøbsmuligheder i et marked, der er faldet.

– Investorerne finkæmmer i øjeblikket aktierne for at se, hvilke selskaber som er faldet uretmæssigt på den usikkerhed, der har været de seneste dage. Og de aktier, som er faldet uretmæssigt meget, er man klar til at købe, siger Jacob Pedersen.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede onsdag i sidste uge told på import af varer fra en række lande verden over.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told fra 9. april.

Tirsdag har en talsperson fra EU-Kommissionen meddelt, at kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge.

En talsperson har desuden sagt, at EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas fra USA.

Trump har tidligere afslået et tilbud fra EU-Kommissionen om „nul-til-nul“-told på biler og industrivarer.

I stedet har Trump sagt, at EU skal forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af de nye toldsatser.

Den danske forfatter Solvej Balle er nomineret til The International Booker Prize for bogen „Om udregning af rumfang I“.

Det skriver The Booker Prizes på X.

Sammen med fem andre forfattere skal hun nu kæmpe om en af de mest prestigefyldte internationale litteraturpriser i verden.

Solvej Balle var allerede med på en udvidet liste af nominerede – en såkaldt longlist. Listen blev tirsdag skåret ned fra 13 forfattere til et endeligt felt på seks nominerede.

De øvrige nominerede er to bøger oversat fra fransk, en oversat fra italiensk, en fra japansk og en fra kannada – et sprog i det sydlige Indien.

The International Booker Prize bliver uddelt hvert år. Den bliver givet til et fiktionsværk, der er oversat fra et andet sprog til engelsk. Prisen har til formål at opmuntre til udgivelse og læsning af flere oversatte værker på engelsk.

Prisen og præmiepuljen på 50.000 britiske pund – cirka 435.000 kroner – deles ligeligt mellem forfatter og oversætter.

Solvej Balle er sammen med oversætteren Barbara J. Haveland nomineret til den internationale hæder for romanen ”Om udregning af rumfang I”.

Bogen er den første i en planlagt serie på syv bøger om hovedpersonen Tara Selter, hvoraf de første fem er udkommet.

I 2022 blev Solvej Balle hædret med Nordisk Råds Litteraturpris for de første tre bind i serien, som af juryen blev kaldt ”et mesterværk til tiden”.

Solvej Balle er født i 1962, og hun debuterede med værket „Lyrefugl“ i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er „Ifølge Loven“, som udkom i 1993.

”Om udregning af rumfang” bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Den endelige modtager af The International Booker Prize bliver offentliggjort den 20. maj ved en ceremoni på kunstmuseet Tate Modern i London.

The International Booker Prize

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at landets militær har tilfangetaget to kinesiske soldater, som kæmpede sammen med russiske styrker i det østlige Ukraine.

– Vores militær fangede to kinesiske statsborgere, som kæmpede i den russiske hær. Det skete på ukrainsk territorium – i Donetsk-regionen.

– Vi har disse fangers dokumenter, bankkort og personlige data, siger Volodymyr Zelenskyj i et opslag på sociale medier, der indeholdt billeder af fangerne.

Zelenskyj siger, at han har bedt ukrainske embedsmænd om at få en forklaring fra Kina på, hvorfor kinesiske soldater befinder sig i Ukraine og tilsyneladende har sluttet sig til Ruslands krig mod Ukraine.

Han siger også, at han forventer, at USA reagerer på den kinesiske tilstedeværelse i Ukraine.

Zelenskyj hævder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Ukraines militær har kæmpet mod seks kinesiske soldater i det østlige Ukraine.

Kina præsenterer sig selv som en neutral part i konflikten og har tidligere sagt, at man ikke støtter nogen af de krigsførende parter – i modsætning til USA og andre vestlige nationer.

Men Kina er en tæt politisk og økonomisk allieret med Rusland, og Nato-lande har stemplet Kina som „afgørende“ for Ruslands invasion af Ukraine, som Kina aldrig har fordømt.

Der har tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea har kæmpet side om side med russerne i krigen. Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd.

USA vurderer, at der befinder sig over 12.000 nordkoreanske soldater i Rusland.

Nordkoreas hjælp til Rusland i krigen i Ukraine er af Vesten blevet betegnet som en markant optrapning af konflikten.

USA’s præsident Donald Trumps administration presser på for en hurtig afslutning på krigen mellem Ukraine og Rusland, der har varet i mere end tre år. Der føres forhandlinger med både Rusland og Ukraine.

Rusland har tidligere afvist et fælles amerikansk-ukrainsk forslag om en ubetinget og fuld våbenhvile, mens Ukraine har anklaget Rusland for at trække forhandlingerne i langdrag uden intentioner om at standse offensiven.

AFP

Den kriseramte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) får nu også opbakning fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hans partiformand, Lars Løkke Rasmussen, erklærede sin støtte tidligere tirsdag.

– Jeg har fuld tillid til klimaministeren, siger statsministeren på et kort pressemøde efter spørgetime i Folketingssalen.

– Der er en diskussion i Folketinget, der er indkaldt til samråd i morgen (onsdag, red.), og der er lavet en redegørelse, og så har jeg ikke yderligere at sige til det.

Det stopper dog ikke pressen, der bliver ved med at spørge ind til sagen, hvor en samlet opposition er stærkt utilfreds med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om et forsinket elnet forud for politiske forhandlinger om det emne.

Mette Frederiksen bliver spurgt, om det er vigtigt for hende, at Lars Aagaard fortsætter som klimaminister.

– Selvfølgelig er det vigtigt for mig, at regeringen ikke alene får lov at fortsætte sit arbejde, men også at ministrene gør, siger hun.

Den amerikanske præsident Donald Trumps tiltræden har vendt op og ned på store dele af verden.

Det har medført, at verden i de seneste tre måneder har stået i en meget „uvirkelig situation“ ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), som tirsdag i Folketingssalen begræder, at USA har iværksat en toldkrig.

– I EU står vi over for en uønsket, uforståelig og urimelig handelskrig, siger hun under spørgetimen.

Verden er kastet ud i et økonomisk morads, hvor der er skabt stor økonomisk usikkerhed, efter at USA har udmeldt planer om at indføre told på varer fra en stor del af verden.

Statsminister Mette Frederiksen vil overbevise USA om, at det er den forkerte vej at gå.

– Der er ikke noget godt at sige om toldkrige og handelskrige, og om det, vi desværre hører fra amerikanerne lige nu.

– Her og nu må alle lægge kræfter i at få overbevist amerikanerne om, at det her er en forkert vej. Ikke kun for os, som handelskrigen indledes imod, men også for amerikanerne. Der er mennesker, som kommer til at miste deres arbejde, siger hun.

EU-Kommissionen ventes at komme med et modsvar på USA’s kommende toldsatser i begyndelsen af næste uge.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede i sidste uge told på import af varer fra en række lande verden over.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told, og toldafgiften vil efter planen træde i kraft 9. april.

Igen og igen trillede lastbiler ind over grænsen til Danmark med hash om bord. I alt kørte en i dag 70-årig mand et ton hash til Danmark fra Holland.

Det har han tirsdag tilstået i Retten i Aarhus, der har kvitteret med en dom på tre et halvt års fængsel.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politienheden National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

De 1006 kilo hash blev kørt til Danmark ad seks omgange – en gang i 2021 og de resterende fem i 2024.

Hashen blev kørt til adresser i Skanderborg og Them nær Silkeborg samt til et ukendt sted i Østjylland, hvorefter narkotikummet blev videreoverdraget til flere medgerningsmænd.

– Den dømte har spillet en væsentlig rolle ved at agere bindeled mellem de udenlandske hashleverandører og de ansvarlige bagmænd i Danmark, siger specialanklager i NSK Jacob Gents i pressemeddelelsen.

Den 70-årige Peter Fenger Tendal Nielsen udnyttede et på papiret legalt transportformål til at vanskeliggøre myndighedernes arbejde med at afsløre illegal import. Hashen blev videresolgt til kriminelle miljøer i Danmark.

I december 2024 klappede fælden for den aldrende mand, der blev standset ved den dansk-tyske grænse og anholdt.

Samme dag gennemførte NSK i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi og kroatiske myndigheder en aktion, hvor den formodede bagmand og flere nøglepersoner blev anholdt i og omkring Østjylland.

Der blev i samme ombæring gennemført ransagninger flere steder i Jylland og i Kroatien.

Samlet blev en kvinde og fire mænd, herunder den 70-årige, anholdt.

En af dem, der blev anholdt, er et 41-årigt medlem af en rocker- eller bandegruppering. Han tilstod i grundlovsforhøret, at han havde været aftager af en del af hashen, og for det fik han en straksdom på halvandet års fængsel.

Den formodede bagmand i sagen er sigtet for indsmugling af omkring 2,5 ton hash og salg af over 40 kilo kokain. Der er alene tale om en sigtelse, og sagen mod ham er altså ikke afgjort.

Den 70-årige modtog dommen.

EU-Kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge.

Det siger en talsperson for EU-Kommissionen.

– I begyndelsen af næste uge vil vi præsentere vores grundlæggende plan, siger talsperson Olof Gill til journalister i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

– Vi vil forklare, hvad køreplanen er, og derefter rådføre os med medlemslandene og industrien, før vi kommer med de endelige foranstaltninger, som vi så vil præsentere for medlemslandene til afstemning, tilføjer talspersonen.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede i sidste uge told på import af varer fra en række lande verden over.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told fra 9. april.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde efterfølgende, at de nye toldsatser fra USA er „et stort slag mod verdensøkonomien“:

– Konsekvenserne bliver forfærdelige for millioner af mennesker i hele verden. Alle virksomheder vil komme til at lide.

Kina er et af de lande, der rammes hårdest.

Varer fra Kina pålægges således en told på 34 procent, hvilket har fået Kina til at svare igen med told på 34 procent på amerikanske varer.

Den eskalerende handelskrig har sendt rystelser gennem aktiemarkederne verden over den seneste uge.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Flere store investeringsbanker i USA har i løbet af den seneste uge hævet deres vurdering af, hvor stor risikoen er for en recession.

En recession defineres normalt som to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst.

Den store bank JP Morgan vurderer, at den ser 60 procent risiko for, at den globale økonomi går i recession ved slutningen af året. Tidligere lød vurderingen på en risiko på 40 procent.

Reuters

EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas, LNG, i USA. Det siger en talsmand for EU-Kommissionen.

– Vi er absolut klar til at diskutere og forhandle med USA om energi, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, mandag afslog EU-Kommissionens tilbud om „nul-til-nul“-told på biler og industrivarer.

I stedet sagde Trump, at EU bliver nødt til at forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af Trumps toldsatser.

Forslaget om at købe energi er EU-Kommissionen åben over for, uden at man dog kommentere på det høje tal.

– Vi ønsker at udfase russisk LNG-gas. Det kan vi samarbejde med USA om. Men vi samarbejder også med andre leverandører, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen kan dog ikke selv lave aftalerne, da det er op til medlemslandene at tilrettelægge deres eget energimix. Derfor er det heller EU-Kommissionen, der står for selve indkøbet af energi.

EU-Kommissionen kan dog hjælpe med at sikre, at eksempelvis infrastrukturen er på plads til at modtage amerikansk gas i Europa.

En teenager har meldt sig selv til politiet i forbindelse med et knivstikkeri i Taastrup. Sagen omhandler drabsforsøg på to personer, og flere andre sidder allerede varetægtsfængslet for episoden.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Den 19-årige mand er blevet anholdt, og sigtelsen mod ham lyder på drabsforsøg. Knivstikkeriet fandt sted torsdag aften i sidste uge på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to personer kom alvorligt til skade.

De blev fundet hårdt sårede på stedet og kørt til hospitalet. Umiddelbart blev de af politiet meldt i kritisk tilstand.

Fredag – dagen efter drabsforsøgene – blev fire unge i alderen 15-19 år anholdt. En dommer valgte at varetægtsfængsle tre af dem, mens mistankegrundlaget mod den fjerde tilsyneladende var mere spinkelt.

Her blev udfaldet af grundlovsforhøret, at han skulle have opretholdt fængslingen i tre dage.

Efter et grundlovsforhør bag lukkede døre ved Retten i Glostrup er teenageren blevet fængslet frem til 1. maj.

Han nægtede sig skyldig i sigtelsen om drabsforsøg.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.

Er en sag, som tre minkavlere har anlagt mod Fødevarestyrelsen, så principiel, at den skal begynde i landsretten i stedet for i byretten?

Nej, siger Højesteret i en kendelse, der er lagt på domstolens hjemmeside.

Dermed har minkavlerne tabt delslagsmålet, som nåede til landets højeste retsinstans.

I sagen har Bæredygtigt Landbrug stævnet styrelsen på vegne af tre minkavlere.

Avlerne påstår, at Fødevarestyrelsens påbud den 6. november 2020 om aflivning af alle mink i Danmark er en krænkelse af menneskerettighedernes bestemmelser om ejendomsrettens beskyttelse.

Dertil kræver minkavlerne en symbolsk godtgørelse på 17.000 kroner hver.

Men inden selve hovedsagen kan behandles, har der været et spørgsmål om, hvilken domstol der skulle tage hul på sagen.

Bæredygtigt Landbrug har sagt, at sagen er af principiel og væsentlig karakter og rækker langt videre end de tre minkavlere, som retssagen omhandler. Derfor ville foreningen springe byretten over og indlede sagen i landsretten.

I september 2023 gav Retten i Glostrup foreningen og de tre minkavlere medhold i påstanden. Østre Landsret skød dog den beslutning ned i juli 2024, hvor landsretten sendte sagen retur til behandling i byretten.

Minkavlerne kærede den kendelse til Højesteret, der har sat sidste punktum, hvad angår det spørgsmål.

Højesteret begrunder det med, at der under retssagen i væsentlig grad skal træffes en afgørelse, der vil bero på en konkret vurdering af forholdene på de enkelte minkavleres farme samt aflivning af de pågældende minkbesætninger.

„Afgørelsen heraf fandtes ikke at indebære en principiel stillingtagen af mere generel rækkevidde“, skriver Højesteret blandt andet om begrundelsen.

Det er uvist, hvornår retssagen kan indledes i byretten.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra parterne i sagen.

En død pukkelhval på Følle Strand bliver fjernet og skal udstilles.

Det skriver Fjord og Bælt i en pressemeddelelse.

Den 8,5 meter lange pukkelhval strandede tirsdag i sidste uge på Følle Strand, der ligger cirka 30 kilometer nord for Aarhus.

I sidste uge blev det besluttet, at hvalen skulle blive liggende på stranden, men nu overgår kadaveret til Fjord og Bælt i Kerteminde, hvor det skal udstilles.

Det bliver muligt at overvære den del af processen, hvor hvalen skæres op og løftes væk. Der vil være formidlere fra Fjord og Bælt til stede, som undervejs fortæller om hvalen.

Hvalen bliver bjærget den 11. april. Det kommer ifølge Fjord og Bælt til at ske sammen med en række aktører.

Bjærgningen af den 8,5 meter lange pukkelhval kommer til at foregå med en dyrlæge fra Københavns Universitet. Derefter transporteres hvalen til Statens Naturhistoriske Museum, som obducerer og konserverer den.

– Man skærer hvalen op, der hvor den ligger. Så tager man nogle vævsprøver. I og med at hvalen skal udstilles, så prøver man at skille de bløde dele fra skelettet, siger Heiko Buch-Illing, der er administrerende direktør og havbiolog hos Fjord og Bælt.

– Alle knoglerne skal transporteres til København i en container, og alt det bløde skal helst komme i en anden container og køres til forbrændingen, siger Heiko Buch-Illing.

Men udfordringen lige nu er, at hvalen ligger på en strand, hvor man ikke har mulighed for at rense hvalens dele.

– Sådan et hvalkadaver er ret fedtet og lugter meget. Så det kunne være godt, hvis man kan flytte hvalen til en havn, for der er som regel rindende vand, så man kan rense den.

– Vi håber på, at der på fredag er vand nok til, at hvalen kan slæbes ud i vandet eller løftes ud, så vi ved hjælp af en båd kan trække hvalen ind til en havn et par kilometer væk, siger Heiko Buch-Illing.

Det er ifølge direktøren i Fjord og Bælt vigtigt, at det ikke er for lavvandet. Hvis man bare hiver hvalen ud i havet, når den ligger på grund, så kan den falde fra hinanden.

Fjord og Bælt i Kerteminde er et forskningscenter og en turistattraktion, og det bliver efter planen muligt at se den døde hvals skelet udstillet i 2026.

– Vi er rigtig glade for at få mulighed for at udstille og formidle om den strandede pukkelhval. Pukkelhvalen passer perfekt ind i vores samlede fortælling om danske havpattedyr og deres fantastiske liv og tilpasning til de marine miljøer, siger Heiko Buch-Illing.

Hvalen er sandsynligvis en ung kalv på halvandet år, der har været på vej mod nordlige farvande. Man formoder, at hvalen døde på dybere vand og strandede derefter ved Djursland.

Hurtigere behandling til unge med angst og depression samt nye ADHD- og autismeklinikker er en del af regeringens psykiatriudspil.

Det samlede udspil til en tiårsplan for psykiatrien er præsenteret tirsdag af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

Udspillet hedder „En stærkere psykiatri“. Det er den sidste del af den store tiårsplan for psykiatrien, som i en del år har været udfordret og udsultet, og „psykiatrien har et kæmpe efterslæb“, har Løhde eksempelvis før udtalt.

Forskere har fremstillet foie gras uden at tvangsfodre dyrene. Dermed kan den omstridte metode bag produktionen af patéen måske blive til fortid.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Den franske delikatesse af fed ande- eller gåselever er kendt for sin rige smag, men kritiseret for den omstridte produktion bag, der kræver tvangsfodring af dyrene.

Forskerne fra Syddansk Universitet og Max Planck Instituttet står bag en ny metode, der skal ændre på den traditionelle fremstilling af foie gras.

De har brugt enzymerne „lipaser“, som efterligner den proces, der naturligt finder sted i fuglenes kroppe og opbygger et ekstra fedtlag.

Enzymerne kan tilføres fedtet efter slagtning, og derfor kan man slippe for tvangsfodring.

Ifølge forskerne efterligner den nye metode den traditionelle foie gras, der på fransk betyder „fed lever“, helt ned på mikroskopisk niveau.

– Det, der gør foie gras til noget særligt, er, at fedtstrukturen på mikroskopisk skala ikke lægger sig som perler, som fedt ellers normalt gør, men mere som en slags strukturelt stillads, siger Mathias Porsmose, der er lektor i gastrofysik på Syddansk Universitet, i pressemeddelelsen.

Indtil videre er det kun forskerne, der har prøvet den foie gras, som er fremstillet gennem den nye metode.

– Det næste skridt kunne være at lave et regulært sensorisk studie og teste den på et smagspanel, siger Mathias Porsmose Clausen.

Det er relativt nyt at kigge på fødevarer og deres grundlæggende struktur og opbygning for at forstå, hvad fysikken betyder for smag og struktur, lyder det i pressemeddelelsen fra Syddansk Universitet.

Ambitionerne for den nye metode rækker ud over produktion af foie gras.

– Idéen er, at man ved at forstå fysikken bag nogle af de mest velsmagende, karakteristiske eller eftertragtede madvarer kan bruge den viden til at skabe nye, sundere og mere bæredygtige plantebaserede fødevarer, siger Mathias Porsmose Clausen.

En europæisk mejerigigant kan være på vej, hvis ellers konkurrencemyndighederne siger god for det.

Arla Foods skriver i en pressemeddelelse, at selskabet vil fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

DMK Group forarbejder årligt 5,3 milliarder kilo mælk mod Arlas mælkemængde på 13,7 milliarder kilo årligt.

Fusionen vil skabe Europas største andelsmejerikoncern, som vil være ejet af 12.000 landmænd og omsætte for omkring 19 milliarder euro, svarende til 142 milliarder kroner.

Det vil i givet fald blive Europas største andelsmejerikoncern og skulle videreføres under Arlas navn.

Hovedkvarteret kommer også til at ligge i Viby J, hvor Arla Foods i forvejen har sit hovedsæde.

– Vores stærke markedspositioner og produktporteføljer supplerer hinanden rigtig godt, og vores stærke partnerskab gennem de seneste år har vist, at DMK Group er en ideel partner for Arla, siger Peder Tuborgh, der er administrerende direktør for Arla Foods.

DMK Group og Arla Foods samarbejder allerede i det fælles selskab Arnoco, der laver valle fra osteproduktion om til valleprotein og laktose.

Fusionen skal som nævnt godkendes af konkurrencemyndighederne, men også af de to selskabers repræsentantskaber.

Sidstnævnte forventes at kunne ske i juni i år. Myndighedsgodkendelsen forventes først at foreligge i slutningen af 2025.

Arla Foods er selv resultat af den fusion, der blev indgået mellem danske MD Foods og svenske Arla for 25 år siden.

Sidenhen har selskabet igennem opkøb etableret sig i blandt andet Storbritannien, Tyskland og Benelux-landene, ligesom man også eksporterer mælkeprodukter til Mellemøsten og Asien.

Arla står blandt andet bag mærkerne Lurpak, Buko, Puck og Cheasy.

DMK står for Deutsches Milchkontor og er også resultatet af en fusion. I 2011 blev Nordmilch og Humana Milchindustrie lagt sammen og dannede Tysklands største mejerikoncern.

En 35-årig mand fra Horsens var påvirket af lattergas, da han kørte tre ældre mennesker i døden ved Tranbjerg syd for Aarhus 25. september sidste år.

Det fremgår, da han tirsdag lægger kortene på bordet og erkender sig skyldig i Retten i Aarhus.

Han forklarer, at han kort før ulykken havde indtaget lattergas og sendt en snap til en veninde, ”mens han tog et hvæs”.

Manden forklarer, at han under en efterfølgende overhaling kiggede kortvarigt på sin telefon.

– Jeg sidder med telefonen to til tre sekunder, og da jeg kigger op, siger det smask, siger han.

Den 35-årige er iført blå bukser og en sort sweater med rullekrave. Han er tatoveret på halsen og hænderne.

Indtagelsen af lattergas gjorde, at han ikke var i stand til at køre bil på fuldt betryggende vis, lyder det fra manden.

– Det var ikke forsvarligt, nej. Jeg var ikke i stand til at køre bil, lyder det fra manden.

Flere gange under sin forklaring bryder han sammen og holder pause, mens han tørrer sine øjne.

I bilen, som han kørte frontalt sammen med under overhalingen, sad fem ældre mennesker, der havde været til folkedans.

En 77-årig mand, en 86-årig kvinde og en 78-årig kvinde blev dræbt ved ulykken, mens en anden passager blev alvorligt kvæstet og har fået varige mén.

Den 35-årige forklarer, at han efter ulykken nærmede sig den forulykkede bil, der lå på taget.

– Jeg gik derhen for at prøve at se, om jeg kunne hjælpe. Det kunne jeg ikke. Jeg var helt i chok, siger han.

Det var en hundepatrulje fra Østjyllands Politi, der en times tid efter ulykken fandt og anholdt manden.

Da han senere blev fremstillet i grundlovsforhør, nægtede han sig i første omgang skyldig.

Det skyldes, at han ikke huskede noget fra hændelsen, lyder forklaringen i retten.

Men i oktober kontaktede han sin advokat med henblik på at tilstå, forklarer han.

– Min hukommelse kom tilbage igen, siger manden.

– Jeg kan ikke komme uden om, at det er mig, der har begået det, der skete den aften.

Efter tilståelsen skal dommeren nu tage stilling til, hvilken straf manden skal idømmes.

De europæiske aktiemarkeder åbner tirsdag med mindre stigninger efter en mandag med markante fald.

Londons toneangivende FTSE 100-indeks stiger med 1,3 procent, mens det franske CAC 40-indeks i Paris går op med 1,4 procent efter åbningen af aktiehandlen.

Det førende tyske DAX-indeks i Frankfurt stiger lidt mindre med 0,9 procent, hvilket står i skærende kontrast til mandagens fald på 4,1 procent ved lukketid.

Dermed følger de europæiske aktiemarkeder lignende opsving på børserne i Asien efter en blodrød mandag. Flere børser i Asien oplevede mandag de største aktiefald i mange år.

Hang Seng-indekset i Hongkong faldt med mere end 13 procent, hvilket var det største fald på børsen siden den asiatiske finanskrise i 1997.

Tirsdag lysner det også for det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 største og mest handlede selskaber på den københavnske fondsbørs.

Aktieindekset åbner handelsdagen i grønt med en mindre stigning på 0,4 procent. Samme tendens ses på børsen i Oslo, som åbner med en stigning på omkring 0,8 procent.

Rutsjeturen på aktiemarkederne kommer, efter USA’s præsident Donald Trumps verdensomspændende told på udenlandske varer.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told, mens eksempelvis kinesiske varer vil blive ramt af en told på 34 procent.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft 9. april.

Kina svarede fredag igen ved at gengælde den amerikanske told, hvilket sendte yderligere rystelser gennem aktiemarkederne. Kina pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Det fik Donald Trump til tasterne mandag. På sit sociale medie, Truth Social, skrev præsidenten, at han vil lægge yderligere 50 procent told på Kina, medmindre at Kina inden da vælger at trække dets gengældelsestold mod USA tilbage.

Det Hvide Hus bekræfter over for AFP, at de 50 procent vil blive lagt oven i den allerede planlagte toldsats på 34 procent for Kina, som Trump fremlagde i sidste uge.

Også EU ventes også at komme med et modsvar på Trumps omfattende toldhammer.

AFP

En 21-årig somalisk kvinde blev mandag slået ihjel med kniv på Gormsvej i Herning. Forbipasserende slog alarm til politiet og ydede førstehjælp til den unge kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.

Efter det dødelige knivstikkeri, der fandt sted på Gormsvej mandag aften, blev en ung mand set løbe fra stedet.

Politiet har mandag aften og natten til tirsdag arbejdet i området omkring gerningsstedet, hvor der også er blevet søgt med hunde og en drone.

Det har ikke ført til nogen anholdelser i sagen. Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe politiet på sporet af den unge mand, som blev set løbe væk fra gerningsstedet.

Han beskrives som cirka 20-25 år, omkring 180 centimeter høj, almindeligt eller spinkelt bygget, brun i huden og mellemøstlig af udseende. Han havde mørkt tøj på og var iført et mundbind.

Selv om gerningspersonen er på fri fod i sagen, mener politiet ikke, at der er grund til, at borgere i området føler sig utrygge.

– Jeg kan ikke gå i nærmere detaljer på nuværende tidspunkt, men meget tyder på, at kvinden ikke er et tilfældigt offer, siger politiinspektør Hans Roost fra Midt- og Vestjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet udelukker dog ikke noget endnu, og der efterforskes stadig bredt, lyder det i meddelelsen.

Det fremgår ikke nærmere, hvem kvinden var, eller hvor drabet nærmere bestemt fandt sted. Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

På grund af drabet er politiet tirsdag til stede i kvarteret ved Gormsvej og Thyrasvej med en mobil politistation. Har man tip, føler man sig utryg eller ønsker af anden grund at tale med en betjent, er man velkommen til at henvende sig, understreges det.

De største danske aktier har fået alvorlige klø de seneste dage og uger i forbindelse med indførslen af told på varer, der importeres til USA.

Men tirsdag lysner det for det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 største og mest handlede selskaber på den københavnske fondsbørs.

Aktieindekset åbner handelsdagen i grønt med en foreløbig stigning på 0,4 procent.

20 af de 25 selskabers aktiekurser ligger fra morgenstunden i plus for dagen.

Sydbank og Danske Bank fører feltet an med stigninger på omkring to procent, mens Pandora omvendt er to procent nede.

Ved lukning af børsen i Tokyo er det japanske Nikkei 225-indeks tirsdag steget med 6,02 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Stigningen følger efter mandagens fald i indekset på 7,8 procent.

Topix-indekset er ved lukningen af børsen steget med 6,26 procent, efter at indekset mandag faldt med 7,8 procent.

Nikkei 225 og Topix er de to førende aktieindeks i Japan.

På børsen i Shanghai er det brede kinesiske SSE Composite-indeks steget med 1,6 procent ved tirsdagens lukning. Indekset faldt med 7,34 procent mandag, og mandagens fald er dermed langtfra indhentet.

Mandag var aktiemarkederne i både Asien, Europa og USA præget af store fald – men også kortvarigt opsving.

Faldene ses som en reaktion på USA’s præsident Donald Trumps toldforhøjelser på varer fra en lang række handelspartnere og Kinas varslede modtold på amerikanske varer.

En basistold på ti procent blev indført lørdag i USA, mens en såkaldt gensidig told, der varierer i størrelse fra land til land, træder i kraft 10. april.

Kina er et af de lande, der rammes hårdest.

Varer fra Kina pålægges således en told på 34 procent, hvilket har fået Kina til at svare igen med told på 34 procent på amerikanske varer.

Mandag advarede Trump om, at han – hvis ikke Kina trækker i land – vil lægge yderligere 50 procent told på kinesiske varer.

Men Kina nægter at bøje sig for USA’s „afpresning“, skriver landets erhvervsministerium i en udtalelse tirsdag.

– Den amerikanske sides trussel om at øge tolden mod Kina er en fejltagelse oven på en fejltagelse og blotlægger igen USA’s vilje til at bruge afpresning.

– Hvis USA insisterer på at få det på deres måde, vil Kina kæmpe til det sidste, skriver det kinesiske ministerium ifølge Reuters.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet beklager i en redegørelse, at ordførere i Folketinget sidste år ikke blev orienteret om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Det erfarer Ritzau, der har set redegørelsen.

Forsinkelsen og den manglende orientering er to af omdrejningspunkterne i den sag, der har fået ni partier til at indkalde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd onsdag.

Her risikerer han at blive mødt af et mistillidsvotum fra oppositionen, hvilket i så fald reelt vil betyde, at han næppe kommer til at fortsætte som minister.

– Det er en fejl i ministeriet, at det (orienteringen, red.) ikke skete på et af to afsluttende forhandlingsmøder, henholdsvis 4. og 10. december. Ministeriet beklager over for ministeren og Folketinget, at denne information ikke indgik i forhandlingsforløbet.

– Ministeriet har taget initiativ til at skærpe de interne procedurer i ministeriet, så der ikke opstår lignende fejl igen, står der i redegørelsen.

Sagen kom til offentlighedens skue, da mediet Zetland i marts kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressemeddelelsen beskrev, at der var forsinkelser i 98 af 174 planlagte udvidelser af det danske elnet.

Den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller partierne uden om regeringen.

Oppositionspolitikerne er stærkt utilfredse med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om det forsinkede elnet forud for politiske forhandlinger om det emne senere sidste år.

Lars Aagaard blev 28. august sidste år orienteret af sit ministerium om, at udbygningen af elnettet ville blive forsinket og dyrere end ventet.

3. september blev ministeren orienteret om de opdaterede prognoser fra Energinet, der hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Lars Aagaard erklærede sig her enig i fremgangsmåden om, at Energinet ikke skulle udsende en pressemeddelelse, der handlede om forsinkelserne i udbygning af elnettet.

– Ministeren deltager ikke i drøftelserne med Energinet, men orienteres om, at
kommunikation om forsinkelser afventer faglig udboring, at forsinkelserne
kan adskilles fra tarifstigninger og arbejdet med tiltag rettet mod hurtigere udbygning af elnettet, hvorfor emnet ikke behandles på møde i energiforligskredsen 4. september.

– Ministeren orienteres mundtligt og tilslutter sig fremgangsmåden, fremgår det af redegørelsen.

Energinet udsendte 12. september sidste år en pressemeddelelse, der handlede om de stigende tariffer, ikke forsinkelser.

Lars Aagaard har allerede undskyldt over fremgangsmåden på et møde, som han selv indkaldte til.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsordfører Mads Fuglede (DD) står Lars Aagaard „i en sværere position, end han gjorde før redegørelsen“.

– Fordi redegørelsen viser, at ministeren var klar over, at der var de her forsinkelser og ikke informerede Folketinget som punkt et. Men som punkt to også aktivt arbejdede for ikke at informere Folketinget, siger Mads Fuglede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer i redegørelsen, at forsinkelserne ikke kommer til at påvirke klimamålet.

Det handler om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til niveauet i 1990.