Seneste nyheder

Ugandas oppositionsleder, Bobi Wine, er blevet taget fra sit hjem og med tvang ført bort i en militærhelikopter, skriver hans eget parti, Nationalt Enhedsparti, NUP, i et opslag på X.

Ifølge partiet er han blevet fløjet til en ukendt lokation.

Hverken den siddende regering eller militæret har endnu kommenteret anklagerne fra oppositionspartiet.

Uganda afholdt torsdag valg, og kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Tidligere på dagen fortalte et højtstående medlem af den ugandiske opposition Muwanga Kivumbi til AFP, at sikkerhedsstyrker havde stormet hans hjem under torsdagens valg i landet.

Ifølge Muwanga Kivumbi skulle ti personer fra hans kampagnehold være blevet dræbt i angrebet, fortæller han til AFP.

Oplysningerne er ikke bekræftet andre steder.

– Ti blev dræbt inde i mit hus, fortalte han.

Fredag havde den siddende præsident, Yoweri Museveni, næsten 74 procent af stemmerne.

Bobi Wine lå på 23 procent af stemmerne, oplyser landets valgkommission ifølge Reuters.

Wine mener dog, at der er tale om massiv valgsvindel og har opfordret til demonstrationer, skriver nyhedsbureauet.

Museveni har i 40 år siddet på magten i landet. Han er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for “brutal undertrykkelse” af oppositionen i et forsøg på at forlænge sin regeringsperiode.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lukkede myndigheder i landet tirsdag for indbyggernes adgang til internet, ligesom mobilforbindelserne blev begrænset.

Det er ifølge regeringen sket for at forhindre spredningen af misinformation og opfordringer til vold.

Regeringen havde ellers gentagne gange lovet, at den ikke ville lukke for internettet, har AFP skrevet.

Den 43-årige Bobi Wine, hvis borgerlige navn er Robert Kyagulanyi, blev oprindeligt kendt som en populær musiker i Uganda og gik siden ind i politik.

Wine er blevet anholdt adskillige gange og har anklaget politiet og militæret for tortur.

Fredag har to danske F-35-kampfly og et fransk tankfly gennemført en planlagt træningsøvelse i det sydøstlige Grønland.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Øvelsen gik ud på at træne lufttankning, langdistanceflyvning og sikkerhed under de barske forhold i Arktis-området, lyder det.

Ruten for de danske kampfly gik fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland og direkte til området omkring Kulusuk på den grønlandske østkyst.

Det franske fly kom fra en base i Sydfrankrig, hvor det fløj tilbage til efter endt træning.

Undervejs i øvelsen passerede flyene også Færøerne, skriver Forsvaret.

Sidste år gennemførte Danmark og Frankrig lignende øvelser, men det var med danske F-16-fly og på vestkysten.

Øvelserne skal ses som en del af den generelle styrkelse af luftoperationer i Arktis-området.

De bidrager ifølge Forsvaret til at opbygge fælles erfaringer i operationer under kolde, udfordrende forhold.

Forsvaret vil fortsætte med at lave øvelser i Arktis til lands, til vands og i luften.

Derfor vil flyvninger med F-35-kampfly og tankfly fortsætte, lyder det.

Fredagens øvelse fandt sted, mens Danmark og en række Nato-lande er i gang med at øge den militære tilstedeværelse i og omkring Grønland.

Ifølge DR er transportfly fra Danmark, Frankrig og Tyskland i gang med at fragte danske og europæiske tropper til Grønland.

– Operationen er meget omfattende og sprænger rammerne for, hvad Forsvaret hidtil har prøvet, siger en unavngiven kilde til DR.

Mediet skriver, at dele af Jægerkorpset er landet i Grønland fredag.

To F-35-kampfly er også blevet sendt til Grønland, mens et passagerfly fra Boeing er landet i Nuuk med et “større” antal soldater, lyder det videre.

Forsvarsministeriet og Grønlands regering fortalte onsdag om den større tilstedeværelse på et pressemøde.

Styrker fra en række Nato-lande skal deltage i den danske øvelse “Operation Arctic Endurance”.

Formålet er at styrke Natos aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed.

Blandt andet Norge, Sverige og Tyskland har sendt forsvarspersonale til øen, mens USA’s administration fastholder ønsket om at overtage Grønland.

Andreas Skov Olsen skifter fra tyske Wolfsburg til skotske Rangers FC på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Det skriver Wolfsburg fredag aften på sin hjemmeside.

Dermed skal den danske kantspiller Andreas Skov Olsen spille i skotsk fodbold det næste halve år.

Den tyske fodboldklub skriver, at den 26-årige dansker skifter til klubben i Glasgow med øjeblikkelig virkning.

Det er blot et år siden, at den tidligere superligaprofil skiftede Club Brugge ud med den tyske klub, men opholdet har ikke været en succes.

På tværs af turneringer er det blevet til 23 kampe og tre scoringer for kantspilleren, som har tilbragt størstedelen af tiden på bænken.

Nogle af kampene har danskeren misset på grund af skader.

Skov Olsen forlod Danmarks bedste fodboldrække i 2019 til fordel for Bologna i det nordlige Italien. Herfra tog han i 2022 videre til Club Brugge, hvor han havde sin mest succesfulde periode i udlandet.

Den teknisk stærke offensivspiller blev i 2025 noteret for tre landskampe. Han var senest på banen i Danmarks sejr på 3-0 i Grækenland i september.

I de seneste fire landskampe har Andreas Skov Olsen ikke været udtaget.

Rangers har i transfervinduet oprustet med flere tidligere spillere fra FC Nordsjælland.

I Sturm Graz har skotterne hentet midtbanespilleren Tochi Chukwuani, og fra Go Ahead Eagles er Oliver Antman kommet til.

Truppen råder i forvejen over Mohamed Diomandé, der spillede i Farum frem til sommeren 2024.

Rangers er efter 22 kampe nummer to i den skotske Premier League, som noget overraskende føres af Hearts, mens de forsvarende mestre fra Celtic er på tredjepladsen.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) fraråder flyselskaber at flyve over iransk luftrum.

Det oplyser agenturet i et nyhedsblad ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Årsagen er ifølge EASA de igangværende spændinger mellem USA og Iran.

På grund af situationen vurderes der at være en “høj risiko” for civile flyvninger i luftrummet i alle højder.

– Med de igangværende spændinger og potentialet for amerikansk militær aktion, hvilket har sat det iranske luftforsvar i et øget beredskab, er der en øget sandsynlighed for fejlidentifikation i Irans luftrum, skriver agenturet ifølge nyhedsbureauet.

USA’s præsident, Donald Trump har flere gange truet med at gribe militært ind i Iran.

Protester mod præstestyret i Iran har ifølge ngo’er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA’s præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Selskabet OpenAI vil i de kommende uger begynde at teste reklamer under brug af sprogmodellen ChatGPT, som selskabet står bag.

Det skriver OpenAI i en pressemeddelelse fredag.

I første omgang vil reklamerne poppe op hos voksne amerikanere, der er logget ind og bruger gratisversionen eller et nyt, billigere abonnement.

Under forsøget vil reklamerne blive vist i forlængelse af brugerens spørgsmål.

Spørger man eksempelvis ChatGPT om rejsemål i Mexico, kan man efterfølgende blive mødt af ferieannoncer, skriver BBC.

Ifølge OpenAI vil reklamerne fremstå som bannere, og de vil ikke påvirke sprogmodellens svar.

Virksomheden understreger, at den ikke vil dele oplysninger om brugernes samtaler med annoncører.

Årsagen til reklamerne er ifølge selskabet, at “flere mennesker kan få gavn af værktøjer med færre brugsbegrænsninger eller uden at skulle betale”.

OpenAI’s topchef, Sam Altman, har ellers ifølge BBC tidligere udtalt, at han hader reklamer.

Han har beskrevet dem som “en sidste udvej” og peget på, at reklamer kan skabe mistillid til de svar, ChatGPT giver brugeren.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at virksomheder bag sprogmodeller generelt har været tilbageholdende med at forstyrre brugeroplevelsen med reklamer.

Men de meget høje omkostninger ved at drive ChatGPT kan have tvunget OpenAI til at ændre kurs, lyder det.

Kun en lille del af selskabets knap en milliard brugere betaler for et abonnement.

OpenAI blev oprindeligt etableret som en nonprofitorganisation, men har i stigende grad bevæget sig i en mere kommerciel retning.

For nylig har OpenAI blandt andet indgået en licensaftale på tre år med Disney.

Aftalen betyder, at man som bruger kan inkludere Disney-karakterer, når man genererer videoer ved hjælp af kunstig intelligens.

Generalmajor Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando, har fredag inviteret USA til at deltage i militærøvelser i Grønland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med generalmajoren om bord på et dansk krigsskib i Nuuk i Grønland.

Ifølge Søren Andersen er det planen, at øvelserne skal finde sted senere i år. Han afventer nu svar på, om USA ønsker at deltage, lyder det.

Flere Nato-lande har i de seneste dage sendt forsvarspersonale til Grønland. De skal være en del af den danske øvelse “Operation Arctic Endurance”.

Det er uklart, om det er den samme øvelse, som amerikanerne er blevet inviteret til at deltage i.

USA har i forvejen omkring 150 personer udstationeret i Grønland på Pituffik Space Base – tidligere kendt som Thule-basen.

Som følge af forsvarsaftalen for Grønland fra 1951 har USA’s militær fri adgang til Grønland.

Onsdag meddelte Forsvarsministeriet og den grønlandske regering, at der vil være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland.

Formålet er at styrke Natos aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed.

Det er lande som blandt andet Norge, Sverige og Tyskland, der har sendt forsvarspersonale til øen, mens USA’s administration fastholder ønsket om at overtage Grønland.

Generalmajoren fortæller videre til Reuters, at der ikke er blevet observeret russiske eller kinesiske skibe tæt på Grønland.

– Der er russiske og kinesiske skibe i Det Arktiske Ocean, men ikke tæt på Grønland, siger Søren Andersen.

Han siger også, at han ikke kan se for sig, at et Nato-land angriber et andet.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker at kontrollere Grønland af hensyn til sikkerheden i området, hvor han ser Kina og Rusland som trusler.

Søren Andersen mødtes torsdag med soldater fra Frankrig, Norge, Storbritannien og Sverige i Grønland.

Her fik tropperne en generel briefing om Grønland og Arktisk Kommando, skriver Forsvaret i et opslag på Facebook, som er delt fredag.

Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne ledes af Arktisk Kommando.

De primære opgaver er farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

Nobels fredspris og personen, den er blevet givet til, er uadskillelige.

Det understreger Det Norske Nobelinstitut i en pressemeddelelse fredag.

Meldingen kommer, efter at den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA’s præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

– Selv hvis medaljen eller diplomet senere kommer i andres besiddelse, ændrer det ikke, hvem der blev tildelt Nobels fredspris, lyder det.

Over for det norske medie NRK understreger Kristian Berg Harpviken, der er direktør for Det Norske Nobelinstitut, at det er Machados eget valg, at hun har givet medaljen videre.

– Fredsprisen kan ikke gives væk, men medaljen kan gives væk. Det er den, hun har givet væk, siger han til mediet.

Harpviken understreger desuden, at det ikke er instituttets opgave at mene noget om, at Machado har givet medaljen til Trump.

Som modtager af Nobels fredspris tildeles prismodtageren en medalje i ægte guld og et diplom. Derudover får modtageren en pengepræmie.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Trump har ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Fredag siger Machado på et pressemøde, at Rodriguez modtager “ordrer” og ikke handler af “egen fri vilje”, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet henviser Machado til, at ordrerne kommer fra USA.

Machado fortæller desuden ifølge Reuters, at hun er overbevist om, at resterne af det, hun beskriver som et “kriminelt regime”, snart vil falde fra hinanden i Venezuela.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at USA’s præsident, Donald Trump, er “fuldstændig utilregnelig”.

Det fortæller partiformanden fredag efter en fortrolig orientering fra regeringen til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer.

– Vi har med en mand at gøre, som man ikke kan stole på. Som er utilregnelig og givetvis drevet af sine følelsers vold, siger hun.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fortæller, at han ikke er blevet mere tryg ved situationen omkring Grønland efter orienteringen.

– Jeg tror heller ikke, at målet med orienteringen er at gøre mig tryg, siger han.

Alex Vanopslagh fortæller videre, at han mener, at USA agerer på en måde, som man ikke burde, hvis “man er en allieret til Europa”.

Danmark og Europa må berede sig på, at man i de kommende år må stå mere alene uden den samme opbakning fra USA, lyder det videre.

– Grunden til, at man skal tage Trump alvorligt, er, fordi man skal tage ham bogstaveligt, siger Vanopslagh.

Han reagerer på en udmelding fra Trump, der fredag har fortalt, at han overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer om Grønland.

Præsidenten har i løbet af de seneste dage gentaget sit ønske om, at USA skal kontrollere Grønland af hensyn til sikkerheden i Arktis-området.

Nu er “vi kommet til et tidspunkt, hvor vi må lægge alle de politiske skærmydsler til side”, mener Inger Støjberg.

– Og så må man udvise det sammenhold, det kræver, siger partiformanden, der roser regeringens håndtering af situationen.

De Radikales leder, Martin Lidegaard, fortæller om truslerne fra USA, at han ikke har prøvet noget lignende i sin tid i politik.

– Vi er også påvirket af det følelsesmæssigt, fordi det går grønlænderne meget på, siger Lidegaard.

– Jeg oplever et helt særligt sammenhold – både i strategien og det politiske mål. Det er måske det eneste rigtig positive, jeg har at sige.

11 amerikanske kongresmedlemmer er fredag på besøg i København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere.

Lidegaard kalder dialogen med de amerikanske politikere for “utrolig vigtig”.

– Der er mange – også i USA – der synes, at det her er en dårlig idé, siger han.

FC København har købt den costaricanske højreback Kenay Myrie. Han har skrevet under på en længerevarende aftale. Det oplyser FCK på klubbens hjemmeside.

I efteråret blev højrebacken Rodrigo Huescas skadet, og det har været en høj prioritet for FCK at forstærke sig på den plads.

FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er derfor meget tilfreds med at få den 19-årige spiller, der skifter fra Deportivo Saprissa i hjemlandet.

– Vi har fulgt Kenay i en længere periode, hvor vi har kunnet se hans potentiale, og samtidig har vi set en spiller, der også har præsteret positivt på seniorniveau.

– Vi får en ung og spændende spiller ind, som på den lange bane skal blive en profil i Superligaen og for FC København, siger Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.

I efteråret vikarierede Junnosuke Suzuki på pladsen som højreback, men japaneren lader til at være udset til en plads i midterforsvaret i foråret.

Derfor ledte FCK efter en ekstra gardering til backen.

– Kenay besidder nogle åbenlyse offensive kvaliteter i form af hans fart og gode power. Han har en stærk fysisk pakke og en moden personlighed på trods af sin unge alder.

– Der vil være en tilvænningsperiode i København i forhold til spillestil og kultur, men vi glæder os utrolig meget til at hjælpe Kenay på vej i den udfordring, siger Sune Smith-Nielsen.

Costaricaneren glæder sig til at starte i klubben og ser det som et stort skridt i karrieren.

– Jeg har siden, jeg var en lille knægt drømt om at blive fodboldspiller i Europa, og at få muligheden for at repræsentere FC København er meget stort for mig.

– Jeg ved godt, at der venter et stort stykke arbejde foran mig, fordi jeg nu skal skifte til en helt anden kultur og samtidig en ny spillestil, siger Kenay Myrie.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland.

Det siger han i en sidebemærkning, mens han taler om, hvordan han har brugt told som et middel til at få lande til at ændre kurs, ved et rundbordsmøde i Det Hvide Hus.

Under mødet, der handler om sundhed, taler Trump blandt andet om priserne på medicin.

– Jeg kan måske sætte en told på lande, hvis de ikke går med til Grønland (don’t go along with Greenland), fordi vi har brug for Grønland for national sikkerhed, siger han.

Trump uddyber ikke nærmere, hvad han mener.

Ifølge Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent ved Dansk Industri, kan Trump godt lægge en særlig told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland, “hvis han virkelig vil det”.

Spørgsmålet er dog ifølge Kirkegaard, om det er lovligt.

– Det er først noget, man finder ud af, hvis det bliver bragt for en domstol, siger seniorchefkonsulenten.

– Man skal jo selvfølgelig holde godt øje med, hvad Trump siger. Men man skal først og fremmest hæfte sig ved, hvad han gør. Spørgsmålet er, om han gør noget på det her, lyder det.

Den amerikanske præsident har flere gange den seneste tid gentaget, at han ønsker at anskaffe Grønland.

I forbindelse med netop de udtalelser mødtes den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.

Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.

Allerede torsdag satte Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, brand i debatten igen, da hun sagde, at arbejdsgruppen skal mødes for at drøfte “overtagelsen af Grønland “. Det er blevet modsagt af både Løkke og Motzfeldt.

Det er endnu uvist, hvordan Trumps tolkning af arbejdsgruppen er.

De 11 amerikanske kongresmedlemmer, som fredag er på besøg i København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere, regner ikke med at ændre Donald Trumps syn på Grønland, men de er i Danmark for at vise deres støtte til Danmark og Grønland.

Sådan lyder det overordnet set fra amerikanerne, og på et pressemøde fredag eftermiddag sættes der ord på støtten.

Senator Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti understreger, at der er en god dialog i gang mellem parterne.

– Vi har en konstruktiv, vigtig dialog, som kører nu og vil bevæge sig fremad, siger hun.

– Det er vigtigt at understrege, at når man spørger det amerikanske folk, om det er en god eller dårlig idé at overtage Grønland, siger langt størstedelen, at det ikke er en god idé, tilføjer hun.

Besøget finder sted, fordi Trump, USA’s præsident, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Men det går ikke, siger Murkowski, som godt nok er partifælle med Trump, men som er modstander af den amerikanske præsident.

– Grønland skal ses som vores allierede og ikke som en ejendom, siger republikaneren.

Den demokratiske senator Chris Coons siger også ord på pressemødet.

– Vi er taknemmelige for at være her. Vi er taknemmelige for 250 år som allierede.

– Vi talte om Natos værdier og vigtigheden af, at det er grønlænderne, som selv bestemmer deres fremtid, siger Coons med henvisning til forsvarsalliancen Nato.

Den amerikanske delegation har haft en travl fredag. Kalenderen har været proppet.

Senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen kommer fra Det Demokratiske Parti. Thom Tillis og Lisa Murkowski kommer fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Onsdag mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af “topembedsmænd”, der skal drøfte uenighederne.

Torsdag satte Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, brand i debatten igen, da hun sagde, at arbejdsgruppen skal mødes for at drøfte “overtagelsen af Grønland “. Det er blevet modsagt af både Løkke og Motzfeldt.

Det er i skrivende stund uvist, hvordan Trumps tolkning af arbejdsgruppen er. Hverken Vance eller Rubio har udtalt sig efter mødet.

En 80-årig kvinde og en 83-årig mand er afgået ved døden i forbindelse med et skyderi på en adresse på Gillelejevej i Esbønderup.

Det skriver Nordsjællands Politi fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Politiet har siden fredag formiddag været til stede i Esbønderup i det nordlige Sjælland.

– Der er ingen fare for personer i området, og politiet er nu i gang med at undersøge omstændighederne nærmere med de relevante politifaglige ressourcer, lyder det i meddelelsen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.17, skriver B.T.

Ekstra Bladet skrev tidligere fredag, at politiet var talstærkt til stede i Esbønderup, og at området blev undersøgt med hunde.

I forbindelse med politiets arbejde er Gillelejevej ifølge mediet delvist afspærret.

Nordsjællands Politi beder om ro til at udføre det nødvendige arbejde på stedet og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Passagerer, der skal til og fra Aarhus, skal med togbus det sidste stykke ud eller hjem fra byen de næste 11 dage.

Den intense fase af ombygningen af jernbanen i Aarhus indledes fredag aften.

Formålet er, at en ny og moderne jernbane ved udgangen af året skal være klar til, at der kan køre eltog på strækningen.

Derfor bliver togtrafikken til og fra landets næststørste by indstillet i en periode.

Det oplyser Banedanmark, der ejer, vedligeholder, udvikler og driver Danmarks jernbanenet, på sin hjemmeside.

– Det bliver ikke sjovt for passagererne. Men spærringen er nødvendig for, at vi kan blive færdige med projektet, siger projektchef Helle Thambo fra Banedanmark på hjemmesiden.

Fra fredag aften og til og med 27. januar vil der ikke køre nogen DSB-tog til og fra Aarhus, mens GoCollective indstiller trafikken til og med 25. januar.

GoCollective er Danmarks største private operatør inden for kollektiv transport.

Virksomheden servicerer blandt andet regional togtrafik i Midt- og Vestjylland.

Både DSB og GoCollective indsætter togbusser.

Fra fredag aften 16. januar til og med fredag 23. januar indsætter DSB togbusser mellem Skanderborg, Aarhus H og Randers.

Fra fredag 23. januar til og med tirsdag 27. januar skal man med togbussen mellem Fredericia, Aarhus H og Randers.

Der indsættes både direkte togbusser, der kører uden stop, og mellemhurtige busser, der standser ved de største stationer, samt såkaldte stopbusser, der standser ved alle stationer.

– DSB opfordrer kunderne til at benytte Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, siger DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Banedanmark.

Over for DR oplyser DSB, at 20.000 af deres passagerer dagligt vil være påvirket af ombygningen.

Fra 28. januar er der igen tog fra Aarhus mod Skanderborg, men mod Langå og Randers ruller togdriften først igen til april.

GoCollective indsætter togbusser fredag aften 16. januar til og med søndag 25. januar.

Den kører i ruten Aarhus, Viby J, Hørning og Skanderborg og retur.

Ombygningen af jernbanen har været i gang siden 1. april. Flere spor er allerede fornyet.

Recepttal tyder på, at den foreløbige lancering af Wegovy i pilleform i USA går godt.

Det siger Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i AL Sydbank med fokus på blandt andet medicinalindustrien.

– Recepttallene viser, at lanceringen af Wegovy-pillen er meget opmuntrende. Man skal dog være varsom med at tolke så tidligt, siger han.

Det er ifølge analytikeren særligt de nye tal, som får Novo-aktien til at stige fredag. Omkring klokken 13.00 stiger aktien 5,3 procent.

Ifølge MarketWire viser tal fra Symphony Health Solutions via Bloomberg, at der i løbet af ugen er blevet udstedt over 4000 recepter på Wegovy-pillen.

Opgørelsen er baseret på forsikringsdækkede patienter og fysiske apoteker og dækker ikke de folk, som køber pillerne online og betaler af egen lomme. Det forklarer Søren Løntoft Hansen.

Han understreger, at usikkerheden er stor, blandt andet fordi det endnu er meget tidligt i lanceringen. Samtidig kan der være udsving i tallene fra uge til uge.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, godkendte Novos Wegovy-pille 23. december.

Pillen er et vægttabsmiddel, som består af semaglutid. Det er det samme aktive stof, som der er i Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Novo Nordisk meddelte 5. januar, at pillen nu var tilgængelig på det amerikanske marked.

Novo-konkurrenten Eli Lilly har også en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke blevet godkendt af de amerikanske myndigheder.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Til gengæld viser data højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys orforglipron-pille.

– Markedet for vægttabspiller bliver en vigtig del af fedmemarkedet fremadrettet. Det adresserer de personer, som ikke har lyst til at tage en injektion, og dem vil der være en del af, siger Søren Løntoft Hansen.

Ifølge dokumenter fra FDA, som Reuters har set, ventes det, at de amerikanske myndigheder tager stilling til en godkendelse af Eli Lillys vægttabspille 10. april.

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, planlægger at besøge Grønland i marts, siger han i et interview med Fox News.

Det skriver Reuters.

Besøget bekræftes af det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA). Ifølge hende skal Landry med til det årlige hundeslædeløb.

Så det skal Chemnitz også. Og hun tager endda Venstres Grønlandsordfører, Louise Elholm, med til Grønland i den forbindelse, siger Chemnitz.

– Vi gør, hvad vi kan. Men det er også op til Naalakkersuisut, hvordan man vil forholde sig til det, siger Chemnitz til Ritzau med henvisning til den grønlandske regering.

Chemnitz har kritiseret, at Trump ønsker ejerskab af Grønland. Det er Trump, som har udpeget Landry til den nyoprettede post. Hun forventer ikke, at Landry vil blive mødt med åbne arme af grønlænderne.

Da USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og den amerikanske andendame Usha Vance sidste år besøgte Grønland, skulle Usha Vance have været til hundeslædeløb, men Vance-parret ændrede planer og hun kom ikke til hundeslædeløb. Det skete blandt andet efter diverse protester over besøget.

Det er for tidligt at sige, om Chemnitz eller den grønlandske regering vil mødes med Jeff Landry til marts, lyder det fra Chemnitz til TV 2.

Landry siger fredag, at han mener, at der kan indgås en aftale mellem parterne.

– Jeg tror, at der er en aftale, der bør og vil blive indgået, når dette sker, siger han i interviewet.

Udmeldingen kommer, samtidig med at en amerikansk delegation af politikere fredag besøger Christiansborg.

Trumps særlige udsending understreger ifølge Reuters også, at Trump mener det alvorligt, når det kommer til krav om Grønland.

– Han (Trump, red.) har fortalt Danmark, hvad han søger, og nu handler det om at få udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance til at lave en aftale, siger Jeff Landry.

Den særlige udsending har flere gange videregivet Trumps krav om, at USA bør have Grønland.

Det gjorde han blandt andet torsdag i et opslag på det sociale medie X, hvor han gentog, at Grønland er afgørende for amerikanernes sikkerhed.

– De trusler, som fjendtlige nationer udgør i dag, kræver beslutsom amerikansk handling i Arktis, skrev Landry på X.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), mødtes onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i Washington D.C.

Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.

Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.

Sangeren Mø har aflyst endnu en koncert, efter at hun i november sidste år aflyste alle sine koncerter året ud efter konsultation med sin læge.

Det fremgår af K.B. Hallens hjemmeside, skriver Ekstra Bladet, som har fået bekræftet aflysningen af Billetlugen, der står for køb og salg af billetter.

Mø – med det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen – skulle ellers efter planen have optrådt i K.B. Hallen 20. februar som en del af den turné, hun offentliggjorde med udgivelsen af sit fjerde studiealbum, “Plæygirl”.

I midten af november lød det fra sangeren, der var i gang med turnéen, at hun havde besluttet at aflyse alle sine koncerter resten af 2025 efter en konsultation med sin læge.

Det skrev hun i en såkaldt story, der er en kort video, som er tilgængelig i 24 timer, på det sociale medie Instagram.

– Det her har ikke været en nem beslutning. At optræde for jer betyder alverden for mig, men jeg har brug for tid til at hvile og komme mig helt, før jeg vender tilbage til scenen, skrev hun i opslaget.

– Tak for jeres kærlighed, tålmodighed og forståelse, tilføjede Mø dengang.

Mø stod også til at skulle tage sin turné til USA i begyndelsen af i år.

Men koncerterne i januar står også til at være aflyst. Det gælder blandt andet fredagens koncert i New York og en koncert lørdag i Boston.

Hvad der ligger bag aflysningerne er uvist, men Mø har tidligere måtte trække stikket for at holde en pause.

Mø fik sit store gennembrud i 2013 med nummeret “Pilgrim”, som blev fulgt op af hendes debutalbum, “No Mythologies To Follow”, året efter.

I 2015 fik den fynskfødte stjerne sit internationale gennembrud, da hun var med til at skabe Major Lazers megahit “Lean On”, som hun også lagde vokal til.

De fortsatte samarbejdet på nummeret “Cold Water”, som også havde verdensstjernen Justin Bieber på.

Mø har siden “No Mythologies To Follow” fra 2014 udgivet albummerne “Forever Neverland” fra 2018, “Motordrome” i 2022 og senest “Plæygirl” i foråret sidste år.

Det var efter sit globale gennembrud for mere end ti år siden, at hun tog en pause fra scenelyset.

Et højtstående medlem af den ugandiske opposition fortæller fredag til AFP, at sikkerhedsstyrker har stormet hans hjem torsdag, mens Uganda afholdt valg.

Ifølge politikeren Muwanga Kivumbi skulle ti personer fra hans kampagnehold være blevet dræbt i angrebet, fortæller han til AFP.

Oplysningerne er ikke bekræftet andre steder.

– Ti blev dræbt inde i mit hus, fortæller Muwanga Kivumbi, der er parlamentsmedlem for partiet National Unity Platform, til AFP via telefon.

Uganda afholdt torsdag valg uden internetadgang. Og landets præsident, Yoweri Museveni, er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for “brutal undertrykkelse” af oppositionen i et forsøg på at forlænge sine 40 år ved magten.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lukkede myndigheder i landet tirsdag for indbyggernes adgang til internet, ligesom mobilforbindelserne blev begrænset.

Det er ifølge regeringen sket for at forhindre spredningen af misinformation og opfordringer til vold.

Regeringen havde ellers gentagne gange lovet, at den ikke ville lukke for internettet, har AFP skrevet.

Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique har indsendt yderligere dokumentation til Københavns Kommune i sagen om det tidligere folketingsmedlems bopælsregistrering.

– Folkeregistret kan bekræfte, at der er modtaget svar fra advokat Erbil Kaya på vegne af sin klient. Folkeregistret skal nu sagsbehandle det indkomne materiale, skriver kommunen i et svar til Ritzau.

Torsdag var der deadline for at sende yderligere dokumentation i sagen, som i sidste ende kan få den konsekvens, at Siddique kan ryge ud af Københavns Borgerrepræsentation.

Siddiques lejr har dog via advokat Erbil Kaya meddelt kommunen og Ankestyrelsen, at man vil have sidstnævnte inddraget i sagen.

– Tilsynet i Ankestyrelsen kan bekræfte, at vi den 14. januar 2026 har modtaget henvendelsen fra Sikandar Siddique og hans advokat, og vi vil nu se nærmere på, om der kan være anledning til at rejse en tilsynssag, oplyser Ankestyrelsen til Ritzau.

Indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en række spørgsmål, vil Siddique have sat Københavns Kommunes behandling af sagen på pause.

– Sikandar Malik Siddique har anvist adressen i København som sin postadresse og har modtaget både privat og officiel post på adressen. Relevante myndigheder og aktører er orienteret om adresseændringen, hvilket dokumenterer, at adressen fungerer som hans primære kommunikations- og kontaktadresse, skriver Erbil Kaya i sit svar til Københavns Kommune på vegne af sin klient.

Siddique blev ved kommunalvalget 18. november sidste år valgt til Borgerrepræsentationen i København. Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke “opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen”.

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Tilbage i maj sidste år meddelte Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget. Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen. Det skete ligeledes før kommunalvalget.

12. december meddelte Københavns Kommune, at den agtede at annullere Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Tidligere på ugen blandede social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) sig ud af det blå i sagen.

Hun kaldte det en “skandale”, at Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

– At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

– Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skrev hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Efterfølgende har Ritzau flere gange spurgt ministeren om, hvorfor hun blander sig i en sag, der ikke er afgjort. Hun har ikke ønsket at uddybe yderligere.

Efter at have opholdt sig i Danmark i 33 år udvises en polsk kvinde på grund af besiddelse af cirka to kilo amfetamin i Horsens.

Højesteret har fredag i en dom bestemt, at udvisning er “bydende nødvendig” af hensyn til den offentlige sikkerhed. Også selv om hun har en stærk tilknytning til Danmark.

Tidligere mente Vestre Landsret, at kvinden skulle have et forbud mod at indrejse i seks år.

Men dommerne i landets øverste instans har ikke fulgt opfordringen fra kvindens forsvarer om at nøjes med at give en advarsel om udvisning.

I stedet er afgørelsen skærpet. Forbuddet mod indrejse skal gælde for altid.

Afgørelsen falder på et tidspunkt, hvor der har været stor politisk diskussion om udvisning af udenlandske statsborgere, der begår kriminalitet.

Kvinden er 61 år, førtidspensionist og lever alene med sin hund. Hun har børn og børnebørn her i landet.

Da hun var midt i 20’erne, ankom hun til Danmark. Efter en årrække på arbejdsmarkedet blev hun tilkendt førtidspension. Hun var gift med en dansk mand i 14 år, inden han døde.

Det såkaldte opholdsdirektiv sikrer, at unionsborgere kun kan udvises, hvis de udgør en “alvorlig trussel”, som berører “en grundlæggende samfundsinteresse”.

Og det er altså tilfældet med den polske statsborger, vurderer Højesteret.

Udvisningen er i øvrigt ikke ude af proportioner i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blandt andet sikrer retten til privatliv og familieliv.

Denne konklusion er dommerne nået frem til, selv om kvinden har levet så længe på dansk jord, og selv om hun ikke tidligere er straffet af betydning.

De fem dommere skriver i afgørelsen, at “der er tale om et ekstraordinært tilfælde”.

Men hun har gode forudsætninger for at kunne bosætte sig i Polen, og her vil de voksne børn og børnebørn kunne besøge hende, ligesom de kan opretholde kontakten via telefon og internet, noterer dommerne.

I narkosagen blev hun idømt fængsel i fire år.

Da betjente kom forbi på grund af et tip, blev der fundet amfetamin i en fryser og i natbordsskuffen. I samme sag blev hendes datter idømt fængsel i to år for en mindre mængde.

Den venezuelanske oppositionsleder, Maria Corina Machado, som modtog Nobels fredspris i december, har ladet sin fredspris blive hos USA’s præsident, Donald Trump.

Det fortæller Trump selv ifølge nyhedsbureauet AP. Det skriver det norske medie NTB.

Trump skrev natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado havde overrakt Nobels fredspris til ham.

– Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, lød det fra præsidenten.

Maria Corina Machado havde sin pris med, da hun torsdag mødtes med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Mødet fandt sted, efter at Trump tidligere i januar iværksatte en stor militæraktion for at tage Venezuelas nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Machado modtog i december Nobels fredspris for sin kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Hun er lederen af den demokratiske bevægelse, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer i det sydamerikanske land.

Efterfølgende sagde Machado, at hun godt kunne forestille sig at dele fredsprisen med Trump.

Kilder fortæller til det amerikanske medie CNN, at Trump har tænkt sig at beholde fredsprisen.

Nobelinstituttet i Norge har afvist, at en Nobelpris kan deles eller gives videre til andre.

– Når annonceringen er truffet, står beslutningen for evigt, oplyser Nobelinstituttet.

Maria Corina Machado er ikke den første nobelprismodtager, som af den ene eller anden årsag har givet sin pris fra sig.

Den danske fysiker Niels Bohr modtog i 1922 Nobelprisen i fysik for sin teori om atomernes struktur.

Han donerede den dog i 1940 til en auktion til fordel for den finske civilbefolkning under Vinterkrigen.

Her blev medaljen købt for 5000 kroner af Carlsbergfondet, der skænkede den til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød i Nordsjælland.

Foruden Niels Bohr har 13 andre danskere modtaget en Nobelpris.

Senest Morten Meldal, der sammen med amerikanerne Carolyn Bertozzi og Barry Sharpless, blev tildelt Nobelprisen i kemi i 2022 for udvikling af klikkemi og bioortogonal kemi.