Et uheld på Esbjergmotorvejen fredag medførte, at der i en times tid var spærret for trafik mod vest ved Bramming.
Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ifølge de første meldinger var flere mennesker kommet til skade, men vagtchefen oplyser senere, at der ikke skete alvorlig tilskadekomst.
Den nye portrætserie af kronprins Christian er blevet retoucheret af kongehuset i sådan en grad, at fotografer kalder det for voldsomt og meget tydeligt.
Det vurderer blandt andre fotograferne Petra Kleis og Søren Pagter, som også er den faglige leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Billederne af kronprinsen, der blandt andet binder et slips og læner sig op ad en dørkarm, blev offentliggjort af kongehuset onsdag i forbindelse med hans 20-års fødselsdag.
Petra Kleis siger til Politiken, at hun særligt lægger mærke til huden under kronprinsens øjne på nogle af billederne.
Her påpeger hun, at det har en anden tekstur og tone end huden i resten af ansigtet.
– Det har fået lov at blive på nogle af billederne, men er blevet helt fjernet fra andre. Det er der ikke noget unormalt i, det er bare dårligt arbejde og derfor meget tydeligt, siger hun og tilføjer, at huden ligner marcipan.
Søren Pagter siger til Berlingske, at der i hans øjne ikke er nogen tvivl om, at billederne er blevet retoucheret – og kalder redigeringen “for voldsomt”.
– Med sådan en redigering fjerner man netop muligheden for den identifikation, som folk gerne vil have. Det ødelægger muligheden for at identificere sig med kongehuset og i dette tilfælde kronprinsen, siger han til mediet.
Kongehuset skriver på sin hjemmeside, at deres billeder aldrig manipuleres. Hvad der ligger i ordet “manipuleres” oplyses ikke.
– I visse tilfælde foretages justering af lys, farver og kontrast. Billedernes indhold ændres ikke, lyder det videre på hjemmesiden.
Kongehuset har ingen kommentarer til kritikken eller billederne af kronprinsen – heller ikke til hvorvidt billederne er blevet redigeret og i hvilket omfang, oplyser det til Ritzau.
Kongehuset har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed, hvad angår redigeringen af deres billeder.
Det skete, blandt andet i forbindelse med at de kongelige tvillinger Vincent og Josephine fyldte 13 år i januar sidste år.
Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et “nyt billede” af tvillingparret.
Efterfølgende blev det rettet til, at der “blev bragt et billede”. Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.
Det oprindelige billede var et gruppebillede af hele den kongelige familie.
Her stod prins Vincent længst mod venstre flankeret af sin mor, dronning Mary.
Prinsesse Josephine stod til gengæld længst til højre – ved siden af sin søster, prinsesse Isabella.
På fødselsdagsbilledet, der blev offentliggjort ved deres 13-års fødselsdag, der både blev lagt på Instagram og kongehuset hjemmeside, stod de to tvillinger ved siden af hinanden.
Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.
En ukrainsk dykker anholdt i Polen og mistænkt for Nord Stream-sabotagen udleveres ikke til Tyskland.
Det har en polsk domstol afgjort fredag, skriver Reuters.
Han blev anholdt i Polen i september efter at have været eftersøgt af de tyske myndigheder i forbindelse med Nord Stream-eksplosionerne tilbage i september 2022.
Anklagemyndigheden har omtalt manden som “Volodymyr Z.”.
Tysklands øverste anklagemyndighed mener, at Volodymyr Z. var en del af en gruppe, der er mistænkt for at leje en sejlbåd og nær Bornholm at placere sprængstoffer på gasrørledningerne, der løber fra Rusland til Tyskland.
Eksplosionerne afbrød i vid udstrækning russiske gasforsyninger til Europa, hvilket markerede en større eskalering i Ukraine-konflikten og pressede energiforsyningerne.
Selvom afgørelsen om udlevering alene er domstolens, har Polens premierminister, Donald Tusk, tidligere i oktober argumenteret for, at udleveringen af manden ikke ville være i Polens interesse.
Problemet var ifølge premierministeren ikke, at rørledningerne blev sprunget i luften, men at de overhovedet blev bygget til at begynde med.
Den ukrainske dykker står over for anklager om at have konspireret for at begå et sprængstofangreb og om “forfatningsstridig sabotage”.
Hans polske advokat afviser beskyldningerne og siger, at Volodymyr Z. ikke har gjort noget forkert.
Han har også sat spørgsmålstegn ved, om en sag om ødelæggelse af russisk ejendom begået af en ukrainer på et tidspunkt, hvor landene er i krig, er en straffesag.
Den ukrainske dykker er ikke den eneste mistænkte i sagen om eksplosionerne.
Så sent som i midten af september afgjorde en italiensk domstol, at en anden ukrainsk mand, der af tysk politi bliver omtalt som “Serhii K.”, skulle udleveres til Tyskland i sagen om sabotage på de to gasledninger Nord Stream 1 og 2.
Den tyske anklagemyndighed oplyste i august, at den ukrainske mand ligeledes var blevet anholdt af italiensk politi på baggrund af en europæisk arrestordre.
Serhii K. er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger.
En 24-årig mand er varetægtsfængslet in absentia af tingsretten i Södertälje, der er en forstad til Stockholm, mistænkt for mordet på Salwan Momika, der blev skudt og dræbt i januar.
Momika fik international omtale efter at have brændt flere koraner.
Det er ukendt, hvor den mistænkte befinder sig.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Ifølge anklager Rasmus Öman, som leder efterforskningen, peger sporene mod Syrien, som er den mistænktes hjemland.
– Næste skridt bliver at efterlyse ham internationalt, siger Öman ifølge TT.
Politiet besluttede 19. juni, at den 24-årige skulle anholdes. Han er ud over mistanken om drab også mistænkt for grov overtrædelse af våbenloven.
Han er tidligere dømt for mindre narkotikaforseelser og grov uagtsomhed i trafikken, men ikke for alvorligere kriminalitet.
Den 24-årige har også tidligere været mistænkt for drabsforsøg, men efterforskningen i den sag blev opgivet i 2021.
Manden forsvares af advokat Martin Larsson, der fredag oplyste, at han ikke har haft nogen kontakt med sin klient.
Den nu afdøde Salwan Momika kom til Sverige fra Irak i 2018.
Han fik offentlig omtale i Sverige såvel som i andre lande, efter at han i 2023 brændte flere koraner.
Sent om aftenen den 29. januar i år blev han skudt og dræbt i en lejlighed i den svenske by Södertälje. Han blev 38 år.
På tidspunktet for drabet var han i gang med en livestream på det sociale medie TikTok.
Ifølge vidner, der fulgte med i udsendelsen, gik han ud på altanen for at ryge, hvorefter der blev hørt skud.
– Efterforskningen har vist, at gerningsmanden kom ind via en af naboejendommens opgange, derefter op på taget, og så ned på altanen og ind i lejligheden, mens Momika var ude at ryge, fortæller anklager Rasmus Öman til TT.
Fem mænd blev anholdt få timer efter drabet, men de blev senere løsladt, og i marts indgik de ikke længere i efterforskningen.
I maj sagde anklageren til TT, at mordet kunne ende som en såkaldt “kold sag” efter sommeren, hvis der ikke kom et gennembrud.
TT
En kvinde påkørte torsdag aften en ulv på Vejers Havvej i byen Vejers Strand i Varde Kommune.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.
Kvinden ringede derefter til politiet og orienterede om, at hun havde kørt en ulv ihjel ved et uheld.
Herefter ringede politiet til Naturstyrelsen, hvorefter en ulvevagt kørte ud og hentede den afdøde ulv i vejkanten.
– Naturstyrelsen har afhentet den formodede ulv med henblik på at få den artsbestemt, skriver styrelsen til Ritzau.
Påkørslen skete lidt efter klokken 20.00 torsdag aften.
Ifølge JydskeVestkysten blev kvinden i bilen, hvorfra hun orienterede politiet, da hun så andre ulve i området og ikke turde forlade sin bil.
Ulven, der blev kørt ned, var ifølge TV Syd en ulveunge fra et kobbel på seks unger, der er blevet født i maj.
Det siger Kent Olsen, der er leder af Ulveovervågningen i Danmark, til mediet.
Naturstyrelsen oplyser til Ritzau, at ungen kan stamme fra Oksbøl-reviret i Sydvestjylland.
– Den formodede ulv bliver sendt til undersøgelse på Københavns Universitet. Det er med al sandsynlighed en ulvehvalp fra Oksbøl-reviret. Vi afventer lige nu svar på DNA-prøve for at be- eller afkræfte det, skriver styrelsen.
Oberst i Madagaskars militær Michael Randrianirina bliver fredag taget i ed som præsident i landet.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Edsceremonien fandt sted ved den Høje Forfatningsdomstol, landets øverste domstol.
– Jeg vil fuldt ud, helt og retfærdigt opfylde det høje ansvar, der følger med min rolle som præsident for Republikken Madagaskar, sagde Randrianirina under ceremonien ifølge Reuters.
– Jeg sværger, at jeg vil udøve den magt, der er betroet mig, og bruge al min styrke på at forsvare og styrke den nationale enhed og menneskerettighederne, tilføjede han.
Militæret har i denne uge taget styringen i Madagaskar efter store protester fra unge i landet.
Den tidligere præsident, Andry Rajoelina, er flygtet fra landet. Han blev tirsdag afsat ved rigsret for embedsforsømmelse, hvorefter militæret trådte til, skriver AFP.
Overtagelsen har modtaget international kritik, blandt andet fra FN. Randrianirina har dog afvist, at der er tale om et kup.
Den 51-årige hæroberst har, før han blev taget i ed, lovet, at der vil komme valg i Madagaskar inden for 18 til 24 måneder.
Han har tidligere sagt til lokale medier, at der arbejdes på at udpege en premierminister.
– Madagaskar har ikke valgt et militærstyre, sagde han ifølge AFP torsdag.
– Regeringen tilhører de civile. Præsidentrådet består af både militære og civile, tilføjede han.
Randrianirina har indtil nu været chef for den militære enhed ved navn CAPSAT. Han sluttede sig under protesterne til de regeringskritiske demonstranter.
Regeringsstyrker blev under protesterne beskyldt for voldelig nedkæmpelse af demonstranterne. Ifølge AFP er der flere meldinger om døde og sårede.
Det blev et vendepunkt, da CAPSAT, anført af Randrianirina, 11. oktober meldte ud, at det nægtede at skyde mod demonstranterne.
Det østafrikanske land, der ligger uden for Mocambiques kyst, har flere end 30 millioner indbyggere.
Trods rige naturressourcer og enestående biodiversitet er landet et af verdens fattigste. Ifølge Verdensbanken lever omkring 80 procent af befolkningen i fattigdom.
To gange før er en malagassisk præsident flygtet. I 2002 flygtede Didier Ratsiraka til Frankrig på grund af uroligheder. I 2009 flygtede Marc Ravalomanana til Sydafrika.
AFP
Stangbacardi, ristet, stangstiv, stegt og bankelam dækker alle sammen over den samme tilstand – at være fuld.
De fem ord er en del af mindst 902 forskellige udtryk i det danske sprog for fuldskab.
Det viser en undersøgelse, som er foretaget af Dansk Sprognævn i samarbejde med redaktøren af Slangordbogen, Torben Christiansen, skriver Politiken.
– De 902 udtryk, vi har fundet, spænder fra hundrede år gamle udtryk som besoffen og bedugget til helt nye som bankelam og blæst. Og de dækker hele spektret fra snalret til stangstiv, siger redaktøren Torben Christiansen til mediet.
Dansk Sprognævn og slangredaktøren har valgt at dykke ned i danskernes ordforbrug i forbindelse med fuldskab efter en artikel fra DR i 2024.
Her spurgte mediet sine læsere om, hvilke ord de brugte om at være fuld.
Det er netop de udtryk og svar, som Dansk Sprognævn og redaktøren har kigget på i undersøgelsen for at kunne undersøge, hvordan fremtiden ser ud for slangudtryk for at være fuld.
Det danske sprog har med de 902 forskellige måder at sige fuld på næsten dobbelt så mange som det engelske sprog, skriver Politiken.
Af de 902 udtryk for at være fuld, som Sprognævnet og Torben Christiansen er nået frem til, bliver 50 af dem optaget i Slangordbogen, der allerede rummer 90 ord for fuldskab.
Siden 2023 har Sprognævnet samarbejdet med Slangordbogen om at registrere slangudtryk i det danske sprog.
Slangordbogen, der blev skabt af Torben Christiansen i 2012, indeholder cirka 12.000 ord og udkom som app i 2022.
Ifølge Slangordbogens hjemmeside udkom den første danske slangordbog i 1866, men den var mest ment som en advarsel mod at bruge slang.
Dansk Sprognævn og Torben Christiansen konkluderer, at der i fremtiden formentlig vil blive lånt flere slangudtryk fra engelsk.
Det begrundes med den “engelsk-amerikanske kulturelle dominans” i samfundet og sproget.
Her nævnes blandt andet, at det engelske sprog allerede har givet ordene “wasted” og “boozed” for at være fuld.
Novo Nordisk falder fredag omkring fem procent på fondsbørsen.
Faldet sker, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, igen har italesat målsætningen om lavere priser på slankemedicin.
I den forbindelse har præsidenten konkret nævnt Novos middel Ozempic, der bruges mod diabetes.
– Det (Ozempic, red.) bliver meget billigere, sagde Trump.
Den mærkbare reaktion kommer, selv om der ikke er noget nyt i præsidentens udtalelser. Det skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, i en kommentar.
– Investorerne bliver igen bekymret på basis af en gammel “ikke-nyhed”, lyder det.
– Der kommer til at være lavere priser på vægttabsprodukter. Det har investorerne i Novo Nordisk indstillet sig på siden januar i år. Hvor meget vides ikke.
Ozempic er godkendt til behandling af diabetes, mens Wegovy, der er et af Novo Nordisk andre produkter, er godkendt til vægttab.
Begge produkter indeholder det aktive stof semaglutid.
Novo Nordisk har deltaget i drøftelser med den amerikanske regering om dens dekret om medicinpriser, oplyser det danske selskab fredag morgen i en skriftlig udtalelse.
– Vi vil fortsætte med at arbejde på at finde løsninger, der hjælper mennesker med at få adgang til den medicin, de har brug for, til overkommelige priser.
Novo Nordisk ønsker ikke at komme drøftelserne med den amerikanske regering nærmere. Heller ikke, om en eventuel aftale nærmer sig.
De seneste måneder har den danske medicinalgigant primært haft pil op på børsen, men aktien er fortsat meget langt fra sit højeste niveau.
I midten af 2024 kostede en Novo Nordisk-aktie mere end 1000 kroner. I dag kan man erhverve sig en for cirka 350 kroner.
Aktien er dermed faldet omkring 65 procent siden dengang.
To mænd har fredag i et retsmøde i Nykøbing Falster tilstået, at de stjal store mængder kaffe i butikker over det meste af Danmark.
Mændene, der begge er 49 år og rumænske statsborgere, betegnes af politiet som omrejsende kriminelle.
Sigtelsen angår i alt 17 butikstyverier, og i alle tilfælde på nær et par stykker mistede forretninger store mængder kaffe.
I nogle tilfælde blev der stjålet omkring 20 poser, andre gange 60 poser, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det foretrukne mærke var Lavazza.
Tyverierne er sket i forretninger i Kolding, Odense, Hvidovre samt flere andre steder i det østlige Danmark.
Værdien af de stjålne varer løber op i lidt under 200.000 kroner, oplyser politikommissær Christian Nøhr Nielsen til Ritzau.
I et retsmøde fredag har de erkendt sig skyldige, og dommeren har derfor straks kunnet afgøre sagen – cirka 24 timer efter anholdelsen, som skete torsdag i Taastrup.
Dommen lyder på fængsel i et år og to måneder til hver, ligesom de udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Sagen er efterforsket af en særlig afdeling, som målrettet forsøger at stoppe tilrejsende, der begår kriminalitet.
I Udlændingekontrolafdeling Øst (Uka Øst) er der såvel efterforskere som analytikere og andre ansat. I Syd- og Sønderjyllands Politi findes en tilsvarende afdeling.
I andre sager har Uka Øst tidligere i år afdækket sager om målrettet og ihærdig kriminalitet blandt omrejsende personer.
For eksempel blev der i Lyngby afsagt dom om tyveri af 876 sidespejle. Andre sager har drejet sig om omfattende tyveri og misbrug af hævekort og om tyverier af dyrt værktøj, har politikredsen oplyst.
Mere end 13.000 mineraler og 4000 nye mineralarter flytter fra et privat hjem på Frederiksberg til Statens Naturhistoriske Museum, som har købt en privat mineralsamling.
Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.
Der er tale om en mineralsamling fra den private samler Hans Kloster, der har samlet mineraler og mineralarter sammen igennem 48 år.
– Det glæder mig dybt, at mit livsværk får et hjem på Statens Naturhistoriske Museum. Det var det eneste sted, jeg kunne forestille mig, at samlingen hører til, siger han i meddelelsen.
Med over 4000 forskellige mineralarter og mere end 13.000 enkeltprøver er der tale om den største mineralsamling, museet nogensinde har erhvervet.
Den private samling, som museet har købt, indeholder mere end 1000 mineralarter, som ikke tidligere fandtes i museets samling.
Der findes ifølge Statens Naturhistoriske Museum i alt omkring 5900 mineralarter i verden.
Med den nye samling løftes museets samlede dækning af kendte mineralarter fra omkring 50 procent til 70 procent.
– Samlingen åbner nye muligheder for forskning i alt fra jordens oprindelse til fremtidens materialer, siger Michael Storey, der er geolog og forsker ved museet, i meddelelsen.
Han har stået i spidsen for købet af den private samling og vurderer, at mange af mineralerne har en “høj udstillingsværdi”.
Samlingen forventes at være fuldt integreret i museets samlingsdatabaser i slutningen af oktober.
Statens Naturhistoriske Museum ligger i hjørnet af Botanisk Have i København, der ligger nær Nørreport Station.
Museet er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark og har ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling.
Japans tidligere premierminister Tomiichii Murayama, der er kendt for at have undskyldt i forbindelse med landets handlinger under Anden Verdenskrig, er fredag død i en alder af 101 år.
Det rapporterer flere medier.
Murayama var premierminister fra 1994 til 1996 og udsendte undskyldningen den 15. august 1995 på 50-årsdagen for Japans overgivelse.
Her udtrykte han “dyb anger” over Japans handlinger i Asien. Det var hidtil uset at bruge den slags ord om landets handlinger under verdenskrigen, der medførte et bittert forhold til de asiatiske nabolande.
I undskyldningen kaldte han Japans politik under krigen for fejlslagen og sagde, at krigen fandt sted i det, han betegnede som en ikke så fjern fortid.
– Japan forårsagede gennem sit kolonistyre og sin aggression enorm skade og lidelse i befolkningen i mange lande, især for befolkningen i asiatiske nationer, sagde han.
– Jeg betragter i en ånd af ydmyghed disse uigendrivelige historiske kendsgerninger, og jeg udtrykker her endnu en gang min dybfølte anger og oprigtige undskyldning, sagde han.
Undskyldningen blev taget godt imod af blandt andre USA og mange asiatiske lande som Sydkorea og Kina, hvor minderne om krigen, under hvilken Japan besatte store dele af Sydøstasien og Kina, stikker dybt.
Ifølge medierne døde Murayama på et lokalt hospital i sin fødeby, Oita, af alderdom.
Murayama var i sine senere år kendt for sine gråhvide, buskede øjenbryn.
Han blev under sin embedsperiode kritiseret for en langsommelig reaktion på et jordskælv med en størrelse på 6,9 i byen Kobe og omkringliggende områder den 17. januar 1995. Her omkom over 6000 mennesker.
Under Shinzo Abe, der var premierminister fra 2006 til 2007 og 2012 til 2020, antog Japan en mindre undskyldende tone omkring Japans handlinger under Anden Verdenskrig.
Det forværrede forholdet til Kina og Sydkorea og fik også Murayama til at reagere. Han udtrykte bekymring for Abes mål om at revidere en pacifistisk forfatning, som USA udarbejdede efter krigen.
– Det er ekstremt vigtigt for Japan at opretholde og opbygge et vedvarende, venskabeligt forhold præget af fred og velstand til Kina, som led stor skade i den tidligere aggressionskrig, skrev Murayama i 2020.
Reuters
Perus regering vil inden for de næste timer erklære en undtagelsestilstand i hovedstaden, Lima, efter den seneste tids optøjer.
Det siger Perus premierminister, Ernesto Alvarez, sent torsdag lokal tid på en pressekonference. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Regeringen forbereder ifølge Alvarez en række tiltag, der skal bekæmpe en stigende utryghed.
Meldingen kommer efter voldelige gadekampe onsdag mellem politiet i Lima og unge regeringskritiske demonstranter.
En 32-årig mandlig demonstrant mistede livet, efter at han blev skudt af politiet, mens mindst 113 personer blev såret. Blandt de sårede var 84 politibetjente.
Flere demonstranter kastede ifølge AFP med sten, tændte fyrværkeri og forsøgte at bryde igennem afspærringer uden for det peruanske parlament. Politiet svarede igen med tåregas.
Onsdagens optøjer er den seneste kulmination på en uro, der har stået på de sidste to måneder.
De første demonstrationer begyndte i september, efter at Perus parlament vedtog en pensionsreform, som kræver, at landets unge betaler til en privat pensionsfond.
Siden har en generel utilfredshed med landets magthavere, korruption og kriminalitet fået unge til at gå på gaden.
I sidste uge stemte medlemmerne af parlamentet for at stille den nu forhenværende præsident Dina Boluarte for en rigsret. Hun blev umiddelbart derefter afsat.
Boluarte har af kritikere fået skylden for, at Peru er plaget af udbredt kriminalitet, og hun står over for flere anklager om korruption og magtmisbrug.
Anklagemyndigheden har krævet, at Boluarte bliver i Peru, mens hun bliver efterforsket for mulig hvidvask og embedsmisbrug.
Efter Dina Boluartes afsættelse er den kun 38-årige Jose Jeri indsat midlertidigt på præsidentposten. Han skal være præsident, indtil der er valg i april næste år.
Colombia har modtaget et tilbud fra et datterselskab af den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) i det sydamerikanske lands første budrunde for havvindenergi.
Det oplyser Orlando Velandia, der står i spidsen for Colombias nationale kulbrinteagentur (ANH) ifølge nyhedsbureauet Reuters.
– Deltagelsen af CIP, der er en af verdens førende investeringsfonde inden for energiinfrastruktur og den grønne omstilling, er en international tillidserklæring, siger Velandia.
ANH giver ikke umiddelbart flere detaljer om tilbuddet fra datterselskabet, der hedder CI GMF Cooperatief U.A.
Colombias regering har et mål om at tildele kontrakter for mindst én gigawatt installeret kapacitet i udbudsrunden, skriver Reuters.
Landets ministerium for minedrift og energi gav i december en foreløbig godkendelse til, at otte selskaber kan deltage.
Det gælder blandt andre de colombianske virksomheder Ecopetrol og Celsia samt belgiske Jan De Nul og DEME, britiske Dyna Energy, Powerchina og China Three Gorges.
I februar foreslog de deltagende selskaber 69 områder, der kan benyttes til udvikling af potentielle projekter.
Landets præsident, den venstreorienterede Gustavo Petro, ønsker at fremme udviklingen af vedvarende energi for at gøre landet mindre afhængigt af fossile brændstoffer.
Copenhagen Infrastructure Partners blev stiftet i 2012 af en kreds af tidligere ansatte i Dong Energy.
Selskabet arbejder på den måde, at det skaffer kapital fra udefra kommende investorer, som så bliver investeret i projekter inden for vedvarende energi.
CIP står selv for projekteringen, driften og eventuelt frasalg af projekterne på sigt.
Den danske vindmølleproducent Vestas ejer 25 procent af selskabet, mens resten ejes af stifterne og deres familier.
Prisen på Ozempic, der er Novo Nordisks lægemiddel til behandling af diabetes, kan inden længe blive sænket i USA.
Det siger USA’s præsident, Donald Trump.
Trump nævner specifikt Ozempic, efter at han tidligere torsdag talte til et arrangement omkring fertilitetsbehandling og lægemiddelpriser i Det Hvide Hus.
– Jeg refererede til Ozempic, eller … Jeg refererede til det slankemiddel. Det bliver meget billigere, siger Trump.
Præsidenten siger videre, at forhandlinger om prisændringer vil forløbe hurtigt.
Ozempic er godkendt til behandling af diabetes, mens Wegovy, der er et af Novo Nordisk andre produkter, er godkendt til vægttab. Begge produkter indeholder det aktive stof semaglutid.
Novo Nordisk har deltaget i drøftelser med den amerikanske regering om deres dekret om medicinpriser, oplyser det danske selskab fredag morgen i en skriftlig udtalelse.
– Vi vil fortsætte med at arbejde på at finde løsninger, der hjælper mennesker med at få adgang til den medicin, de har brug for til overkommelige priser.
Novo Nordisk ønsker ikke at komme drøftelserne med den amerikanske regering nærmere. Heller ikke, om en eventuel aftale nærmer sig.
Donald Trump har tidligere sagt, at prisen på en måneds forbrug af Ozempic vil blive reduceret fra 1300 til 150 dollar.
Novo Nordisk halverede i september listeprisen på Ozempic i USA til 499 dollar til patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring. Det svarer til 3200 kroner.
Prisnedsættelsen skulle blandt andet komme brugen af kopimedicin til livs, lød det dengang fra Novo Nordisk.
Centers for Medicare and Medicaid Services (CMS), der er den myndighed, som administrerer de offentlige sundhedsforsikringsordninger Medicare og Medicaid, har udvalgt Ozempic og andre lægemidler til prisforhandling.
Under torsdagens arrangement i Det Hvide Hus sagde CMS-lederen, Mehmet Oz, at forhandlingerne omkring lægemidler til behandling af fedme og diabetes fortsat er i gang.
Reuters
Blot hver fjerde af de ansatte i Ørsted mener, at ændringer håndteres effektivt i virksomheden.
Det viser en trivselsundersøgelse, som Berlingske er kommet i besiddelse af.
Spørgsmålene blev sendt ud til de ansatte i energiselskabet i midten af september, og ud af virksomhedens godt 8000 ansatte deltog 6612 personer.
Undersøgelsen viser også, at under 30 procent af de ansatte ser positivt på den strategiske retning i virksomheden. Under 40 procent mener, at deres øverste chef i koncernledelsen kommunikerer klart om strategi og mål.
Til gengæld lader de ansatte til at være glade for at arbejde i Ørsted.
I trivselsmålingen svarer 65 procent, at stressniveauerne på arbejdet er håndterbare. Knap tre ud af fire ansatte føler sig psykologisk sikre i virksomheden.
Under ti procent svarer, at de er utilfredse i deres job, og over hver fjerde af de ansatte har tillid til deres direkte leder.
Berlingske har rakt ud til Ørsted for en kommentar, og Henriette Fenger Ellekrog, medlem af koncernledelsen og øverste HR-chef i Ørsted, skriver i et svar til avisen, at hun er glad for den generelt høje medarbejdertilfredshed.
– Samtidig anerkender jeg, at undersøgelsen peger på en vis usikkerhed blandt vores medarbejdere, som vi tager seriøst og anser som en naturlig reaktion på de forandringer, Ørsted gennemgår lige nu, skriver hun.
Tidligere i oktober oplyste Ørsted, at energiselskabet vil mindske antallet af medarbejdere på globalt plan fra 8000 til 6000 frem mod udgangen af 2027.
Ørsted har været i modvind den seneste tid, blandt andet i USA, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har skabt stor usikkerhed om markedet for havvindmøller.
Undervejs har de amerikanske myndigheder beordret, at arbejdet på havvindparken Revolution Wind skulle standse. En dommer har dog nu sagt god for, at arbejdet kan genoptages.
Selskabet har forklaret afskedigelserne med, at en række havvindparker færdiggøres over de kommende år. Bagefter bliver der brug for færre medarbejdere.
Fokus skal fremover være på havvind og Europa, lød det.
USA’s militær har torsdag udført endnu et angreb mod et fartøj i Det Caribiske Hav.
Det siger en amerikansk embedsmand natten til fredag dansk tid til nyhedsbureauet Reuters.
Det var et fartøj lastet med narkotika, siger kilden, der udtaler sig anonymt.
Der er overlevende blandt besætningen efter angrebet, siger kilden også. Det fremgår ikke, om nogen har mistet livet.
USA har flere gange i den seneste tid angrebet skibe i Caribien. Ifølge USA er det for at stoppe narkosmugling.
Mindst 27 personer er blevet dræbt i de amerikanske angreb.
Embedsmanden tilføjer ikke yderligere oplysninger om det nye angreb torsdag.
USA’s forsvarsministerium, Pentagon, har ikke kommenteret oplysningerne. Det er heller ikke fra anden officiel side blevet bekræftet, at USA har angrebet et nyt skib.
Meldingen om angrebet kommer, blot en dag efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag bekræftede, at han har godkendt, at efterretningstjenesten CIA kan udføre operationer i Venezuela.
Der foregår meget narkokriminalitet i landet, og en stor del af stofferne bliver transporteret til USA. I kampen mod narkosmuglingen overvejer Trump også at sætte ind med angreb på land i Venezuela, sagde han torsdag.
Udmeldingen fra amerikaneren er blevet mødt med heftig kritik fra Venezuela.
Landets regering mener, at Trump med sin udmelding forsøger at få det til at fremstå som noget legitimt at gennemføre et statskup i Venezuela.
Regeringen fremfører, at USA i virkeligheden er ude på at få fat i Venezuelas olie.
Onsdag satte landets præsident, Nicolas Maduro, gang i militærøvelser flere steder i landet. Det skete som reaktion på, at endnu en båd i Det Caribiske Hav var blevet angrebet af USA samme dag.
Venezuelas FN-ambassadør, Samuel Moncada, har bedt FN’s Sikkerhedsråd om undersøge og fastslå, at angrebene på bådene ud for landets kyst er ulovlige. Det fremgår af et brev, som Reuters har set.
USA og Venezuela har mildest talt et anstrengt forhold. Trump anklager Maduro for at stå i spidsen for et narkokartel, hvilket den venezuelanske præsident nægter.
Samtidig har USA sammen med andre lande kritiseret det seneste præsidentvalg i Venezuela, hvor Maduro blev genvalgt, for ikke at være et frit valg.
USA’s præsident, Donald Trump, forventer at mødes med sin russiske modpart, Vladimir Putin, inden for de næste to uger.
Det siger han torsdag til journalister i Washington D.C., skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Trump skrev tidligere torsdag på Truth Social, at han planlægger at mødes med Putin i Ungarns hovedstad, Budapest.
Her skal de se, om de kan få stoppet krigen i Ukraine, skrev han.
Og det bliver altså snart, siger Trump nu.
– Jeg vil sige inden for to uger. Ret hurtigt.
Tidligere på dagen talte han ifølge Det Hvide Hus i telefon med Vladimir Putin i over to timer.
Efter at Trump meldte ud, at et nyt møde med Putin var i støbeskeen, sagde Jurij Usjakov – en af Putins nære rådgivere – at det kunne finde sted i løbet af de kommende dage.
Selv har Trump skrevet på Truth Social, at der i næste uge bliver et møde med repræsentanter for USA og Rusland.
Derefter vil mødet mellem Trump og Putin blive afholdt, har den amerikanske præsident meldt ud.
Krigen i Ukraine har raset, siden Rusland i februar 2022 indledte sin invasion af nabolandet.
Flere gange har der været fredsforhandlinger, men de har endnu ikke ført til en fredsaftale. Der kom heller ikke nogen aftale ud af det topmøde, som Trump holdt med Putin i august i Alaska.
Men amerikaneren er optimistisk efter den over to timer lange samtale torsdag.
– Jeg tror, at der blev gjort store fremskridt med dagens telefonopkald, lød det tidligere fra Donald Trump.
Han har længe talt om, at det vil være godt med et direkte møde mellem Putin og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Det regnede han med at få i stand efter topmødet i Alaska, men sådan blev det ikke.
Torsdag siger Trump i Det Hvide Hus, at det måske vil blive separate møder med henholdsvis russeren og ukraineren.
John Bolton, der er tidligere national sikkerhedsrådgiver for Donald Trump, er blevet tiltalt for at have håndteret fortrolige dokumenter ulovligt.
Det skriver det amerikanske medie CNN, der citerer to unavngivne kilder, torsdag.
Det er en føderal storjury i den amerikanske delstat Maryland, der har rejst tiltalen, skriver CNN.
Bolton er blevet efterforsket for at have håndteret fortrolige dokumenter ulovligt. Han skal have delt det hemmelige indhold med sin hustru og datter over mail, oplyser CNN’s kilder.
Af tiltalen, som CNN har lagt ud på sin hjemmeside, fremgår det, at Bolton fra april 2018 til september 2019 sendte dagbogsagtige beskeder med fortroligt indhold til to personer, der omtales som person et og to.
Bolton har ifølge tiltalen delt mere end 1000 sider, som blandt andet indeholder fortrolige oplysninger om USA’s forsvar.
Beskederne skulle være sendt via hans arbejdsemail, men også fra private konti hos Google og AOL.
Bolton har ifølge tiltalen også haft udprint af beskederne med fortrolige oplysninger liggende på sin bopæl i Maryland.
Det beskrives i tiltalen, at Bolton har underskrevet adskillige kontrakter, hvori det fremgår, at han ikke må dele og opbevare fortrolige oplysninger, da det kan skade USA.
Boltons advokat, Abbe Lowell, afviser i en udtalelse, at den tidligere sikkerhedsrådgiver skulle have foretaget sig noget ulovligt.
– Anklagerne baserer sig på Boltons personlige dagbøger fra en 45 år lang karriere. Hans indlæg er ikkeklassificerede oplysninger, som kun er delt med den nærmeste familie, siger Lowell ifølge mediet MSNBC i udtalelsen.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har ifølge advokaten kendt til Boltons deling af dagbøgerne siden 2021, og han tilføjer, at det ikke er ulovligt at føre dagbog.
Bolton ser frem til at forsvare sig, oplyser han i en udtalelse ifølge Reuters.
– Jeg ser frem til at forsvare min lovlige adfærd og til at afsløre hans (Trumps, red.) magtmisbrug, skriver Bolton uden at nævne noget navn.
John Bolton var national sikkerhedsrådgiver fra 2018 til 2019 under Donald Trumps første præsidentperiode. Han blev fyret af Trump i 2019, og siden da har Bolton gentagne gange kritiseret Trump offentligt.
Bolton er ifølge CNN den tredje af Trumps politiske modstandere, der tiltales på under en måned.
Tidligere i oktober blev New Yorks justitsminister, Letitia James, tiltalt for banksvindel. Og i slutningen af september var det tidligere FBI-chef James Comey, der blev tiltalt for falsk vidnesbyrd og hindring af en kongresundersøgelse.
John Bolton, der nu også er blevet tiltalt, udgav sidste år en selvbiografi, hvori han beskrev Trump som uegnet til at bestride præsidentembedet i USA.
I august ransagede det amerikanske forbundspoliti, FBI, John Boltons hjem i Maryland og hans kontor i Washington D.C.
Her blev der fundet hemmeligstemplede dokumenter, der handlede om masseødelæggelsesvåben, viser dokumenter fra retten.
En jødisk filmfestival, som skulle afholdes i Malmø, er blevet droppet.
For arrangørerne har ikke kunnet finde nogen biografer, der vil stille lokaler til rådighed for festivalen. Det oplyser Ola Tedin, en af initiativtagerne, til SVT.
– Der er ingen biografer, der vil være med. Et par af dem henviser til sikkerhedshensyn. De er bekymrede for, at der skal ske noget, siger Ola Tedin.
Festivalen Jiff – Jødisk international filmfestival – har modtaget 160.000 svenske kroner i støtte fra kommunen i Malmø og yderligere 50.000 fra regionens kasse. Men festivalen bliver altså alligevel ikke til noget.
Ola Tedin forstår ikke, hvorfor det skulle være en sikkerhedsudfordring at vise jødiske film. Hans medarrangør Sofia Nerbrand tilføjer, at politiet allerede har meldt sig klar til at være til stede.
Biografen Filmstaden bekræfter over for SVT, at den har afvist at stille lokaler til rådighed af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.
I år skulle festivalen fejre, at det er 250 år siden, at jøder fik lov til at bosætte sig i Sverige uden at skulle konvertere til kristendommen.
Derfor er det ærgerligt, at den ikke kan afholdes, siger den svenske kulturminister, Parisa Liljestrand, til nyhedsbureauet TT.
– Jeg finder det foruroligende og provokerende, at man ikke har kunnet finde en mulighed for, at den her jødiske festival kan afholdes i Malmø. At det er her, vi er i 2025 i et skelsættende år, det er trist, siger hun.
Ministeren tilføjer, at det er vigtigt, at man i den offentlige debat kan tale om ting, man ikke er enige om.
Hun understreger også, at regeringen har indført en række tiltag, der skal styrke sikkerheden for jødiske organisationer og arrangementer.
I Danmark har der for nylig været en sag om en fodboldkamp i Brønshøj med et jødisk drengehold, der blev aflyst på grund bekymringer for uro eller hærværk.
Det blev af justitsminister Peter Hummelgaard (S) kaldt uacceptabelt, at en fodboldkamp på den møde blev “saboteret”.
Han kritiserede, at nogle ifølge ham lader deres frustration over konflikten i Gaza gå ud over jøder i Danmark.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har haft travlt med at få en aftale i stand med USA’s præsident, Donald Trump, i kølvandet på den seneste snak om potentielt at sende kraftfulde missiler til Ukraine.
Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efter at det torsdag aften er kommet frem, at Putin og Trump på et endnu ukendt tidspunkt skal mødes ansigt til ansigt i Ungarns hovedstad, Budapest.
Zelenskyj skriver i et opslag på X, at Rusland “skynder sig at genoptage dialogen, så snart det hører om Tomahawk-missiler”.
– Vi forventer, at det momentum, der har bremset krig og terror i Mellemøsten, vil bidrage til at afslutte Ruslands krig mod Ukraine.
– Putin er ikke modigere end Hamas eller nogen anden terrorist. Styrkens og retfærdighedens sprog vil uundgåeligt også virke mod Rusland, skriver Zelenskyj.
Han er torsdag aften dansk tid ankommet til Washington D.C., hvor han fredag mødes med USA’s præsident, Donald Trump.
Det er ventet, at de to blandt andet skal tale om langtrækkende Tomahawk-missiler, som Zelenskyj vil have til Ukraine.
Den ukrainske præsident mener, at den type missiler kan presse Putin til forhandlingsbordet.
Men USA har også selv brug for at have dem i arsenalet, understreger Trump senere samme aften.
Han fortæller, at han har fortalt Putin, at det er en mulighed at give Ukraine missilerne. Den idé kunne den russiske præsident ikke lide, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.
– Vi talte en smule om det. Jeg kan sige til jer, at vi også har brug for Tomahawks i USA. Vi har mange af dem, men vi har brug for dem. Vi må ikke opbruge dem.
– De er voldsomme og kraftige. De er meget præcise og gode, men vi har også selv brug for dem. Jeg ved ikke, hvad vi gør ved det, siger han.
Kort inden Zelenskyjs ankomst til Washington D.C. torsdag havde Trump en mere end to timer lang telefonsamtale med Putin.
De har aftalt at mødes i Budapest, men der er ikke fastsat en dato for mødet.
Mens Vladimir Putin er gået med til at drøfte fred på ny, fortsætter det russiske militær angrebene i Ukraine.
Natten til torsdag sendte Rusland over 300 droner og 37 missiler mod Ukraine, meddelte Zelenskyj tidligere torsdag.
Det omfattende natlige angreb førte til strømafbrydelser over hele Ukraine.