Seneste nyheder

5. december 2025

PensionDanmark skal lede opførsel af 1566 værelser til værnepligtige

Et konsortium ledet af PensionDanmark skal bygge nye bygninger på en række af landets kaserner.

Her skal der opføres 1566 nye værelser til værnepligtige fordelt på 31 bygninger.

Det sker som led i en tiltænkt forbedring af forholdene for indkvartering af værnepligtige, som regeringen vil øge antallet af.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et doorstep tirsdag eftermiddag.

– De værnepligtige skal have bedre vilkår, når de bliver del af det danske forsvar.

Byggeriet skal foregå mellem 2026 og 2028.

De nye bygninger til værnepligtige vil blive opført på 11 forskellige tjenestesteder.

Det drejer sig om Flådestation Frederikshavn, Bangsbo, Aalborg Kaserne, Skive Kaserne, Flyvestation Karup, Holstebro Kaserne, Varde Kaserne, Oksbøl Kaserne, Ryes Kaserne, Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne.

Værelserne skal indrettes til at kunne rumme fire personer og to personer, og der skal være plads til udrustning samt separat toilet og bad.

Projektet sker som et offentligt-privat-partnerskab (OPP), hvor tre konsortier har afgivet bud på opgaven.

Ud fra det er det besluttet, at PensionDanmark har vundet opgaven i spidsen for et konsortium med MT Højgaard.

OPP-formatet betyder, at det bliver den private leverandør, der har ansvaret for at opføre, drive og vedligeholde bygningerne i hele kontraktperioden, mens Forsvaret betaler løbende for ydelsen.

Denne kontrakt gælder for tyve år og spænder over syv milliarder kroner, mens der skal bruges tre milliarder i første omgang.

Kobling til dødsbrand i Hongkong får ISS-aktie til at dykke

Den danske servicekoncern ISS faldt tirsdag 7,7 procent på fondsbørsen.

Faldet sker, efter at dets datterselskab er blevet sat i forbindelse med en bygningsbrand i Hongkong, der har kostet mindst 151 mennesker livet.

Avisen South China Morning Post skriver, at datterselskabet ISS EastPoint har spillet en central rolle i forbindelse med renoveringen af bygningskomplekset.

ISS EastPoint har stået for ejendomsadministrationen.

Det er tidligere kommet frem, at brandalarmerne svigtede, da branden brød ud den 26. november.

Myndighederne mistænker, at brandfarligt materiale, der blev brugt i renoveringsarbejdet, er skyld i, at branden spredte sig hurtigt.

ISS siger til nyhedsbureauet Reuters, at datterselskabet ikke har været med til at udpege den entreprenør, der har stået for arbejdet.

Desuden støtter selskabet op om en uafhængig undersøgelse af omstændighederne.

– Selskabet er allerede i dialog med de relevante myndigheder og vil fortsætte med at samarbejde fuldt ud om undersøgelsen, fremgår det af en udtalelse ifølge Reuters.

Senioranalytiker i Jyske Bank Anders Haulund Vollesen siger til Marketwire, at sagen fra Hongkong kan komme til at lægge en dyne over ISS-aktien.

– Initialt forstår jeg godt reaktionen, når ISS bliver linket til en så fuldstændig, altså nærmest ufattelig tragedie, som det jo er.

– Ud fra et rent logisk investorsynspunkt, så handler det her om, hvorvidt der kan rejses nogle krav mod ISS i den her forbindelse, siger Anders Haulund Vollesen til Marketwire.

11 personer er blevet anholdt i forbindelse med branden, der er den dødeligste i Hongkong i næsten 80 år.

Blandt de anholdte er to direktører og en ingeniørkonsulent. De er under mistanke for uagtsomt manddrab.

De kommer fra selskabet Prestige Construction, som stod for renoveringen af Wang Fuk-boligkomplekset.

En embedsmand har ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyst, at eftersøgningsarbejdet efter branden ventes at tage tre til fire uger.

Mange savnes fortsat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Putin: Hvis Europa ønsker krig, er Rusland klar til at kæmpe

De europæiske landes krav til en fredsaftale i Ukraine er i Ruslands optik fuldstændigt uacceptable.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, tirsdag eftermiddag forud for et møde med USA’s særlige udsending Steve Witkoff ifølge Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Selv når de forsøger at lave ændringer i Trumps udspil, kan vi tydeligt se, at alle disse ændringer har ét formål – at blokere hele fredsprocessen ved at fremsætte krav, som er fuldstændig uacceptable for Rusland, siger Putin.

Adspurgt af en journalist, hvorvidt Putin vil gå i krig mod Europa, siger den russiske præsident, at Rusland ikke ønsker en krig mod de europæiske lande, men hvis Europa vil i krig, er russerne klar til at kæmpe.

– Vi vil ikke kæmpe mod Europa, hvilket jeg allerede har sagt 100 gange. Men hvis Europa pludselig beslutter at kæmpe mod os og indleder angreb, er vi forberedt på at svare igen med det samme, siger Putin.

Et første udkast til en fredsplan fra USA’s administration og præsident Donald Trump blev fremlagt for et par uger siden.

Det blev kritiseret af Europa og Ukraine for at være for imødekommende over for Ruslands krav.

Men siden er der sket ændringer, blandt andet ved forhandlinger mellem de europæiske lande og USA i den schweiziske by Genève.

Mandag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at spørgsmål om territorier er den største udfordring i forhandlingerne.

USA’s første udkast til en fredsplan indeholdt et krav om, at Rusland skal have hele den ukrainske Donbas-region, hvilket Ukraine ikke ville gå med til.

Derudover indeholdt udkastet blandt andet et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af forsvarsalliancen Nato.

Foruden Steve Witkoff er Trumps svigersøn Jared Kushner med på den diplomatiske rejse til Rusland, hvor de skal møde Putin senere tirsdag.

Aktionærer i Vestjysk Bank giver grønt lys til bankfusion

Vestjysk Bank har på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag vedtaget forslaget om en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Det oplyser Vestjysk Bank i en pressemeddelelse.

De tre banker oplyste mandag, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen af bankerne.

Fusionen er fortsat betinget af Finanstilsynets godkendelse, ligesom aktionærerne også skal give deres besyv med.

Det sker på ekstraordinære generalforsamlinger i denne uge.

Onsdag holder Arbejdernes Landsbank sin ekstraordinære generalforsamling med henblik på at få grønt lys til fusionen, og torsdag er det Sydbanks tur.

Det var i slutningen af oktober, at de tre banker meddelte, at der var blevet indgået en fusionsaftale.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Samlet set vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank.

Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

På et pressemøde den 27. oktober lød det fra Luscombe, at den nye bank vil få en “væsentlig bedre dækning af hele Danmark”.

– Denne bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde.

– Vi får muligheden for at løfte endnu mere over for virksomhederne og vores privatkunder, sagde direktøren.

Derudover anbefales det, at Ellen Trane Nørby, som i dag er formand i Sydbank, fortsat skal besidde den post for det samlede foretagende.

På pressemødet kom det også frem, at fusionen kommer til at koste arbejdspladser.

Det er dog først noget, Luscombe kan sætte et præcist antal på, når man har fået samtlige myndighedsgodkendelser.

Foruden nedlæggelser af stillinger vil der også blive skåret i antallet af selvstændige filialer. Der er nemlig overlap i forskellige egne af landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker tilsammen omkring 140 afdelinger.

Honduras’ narkodømte ekspræsident er løsladt efter Trumps benådning

Honduras’ tidligere præsident Juan Orlando Hernández, som sidste år blev idømt 45 års fængsel for medvirken til narkosmugling, er blevet løsladt fra et amerikansk fængsel.

Det oplyser USA’s fængselsvæsen til nyhedsbureauet AP.

Løsladelsen sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, fredag besluttede at benåde Hernández.

Trump begrundede benådningen med, at Hernández er blevet behandlet “uretfærdigt”, men uddybede ikke, hvori uretfærdigheden bestod.

Siden har han sagt, at Hernández blev offer for en falsk anklage rejst af tidligere præsident Joe Bidens administration.

Hernández afsonede sin straf i et fængsel i byen Hazelton i West Virginia.

Ifølge hans hustru, Ana García de Hernández, blev han løsladt mandag.

– Efter næsten fire års smerte, venten og svære udfordringer blev min mand, Juan Orlando Hernández, en fri mand igen takket være den præsidentielle benådning, som præsident Donald Trump gav ham, skriver hun på X.

Hernández blev i marts sidste år ved en domstol i New York kendt skyldig i at have taget imod millioner af dollar i bestikkelse for at beskytte kokainforsendelser med kurs mod USA.

Overordnet blev han dømt for at have medvirket til at smugle cirka 400 ton kokain ind i USA.

I løbet af retssagen beskyldte anklagerne desuden Hernández for at bruge narkopenge til at bestikke embedsmænd og manipulere valgresultatet ved Honduras’ præsidentvalg i 2013 og 2017.

Hernández nægtede sig skyldig.

Benådningen af den narkodømte Hernández har fundet sted, samtidig med at USA med Donald Trump i spidsen har iværksat en militær indsats mod narkosmuglere i Latinamerika.

En række formodede smuglerskibe er blevet angrebet af amerikansk militær fra luften, og mindst 80 personer er blevet dræbt.

Ét af skibene blev angrebet ikke bare én, men to gange, efter at det stod klart, at der var overlevende efter det første angreb.

Dobbeltangrebet har fået både eksperter og medlemmer af Kongressen til at rejse spørgsmål om, hvorvidt USA’s militær i den forbindelse har overtrådt Genèvekonventionen, som siger, at man ikke må angribe sårede.

Børn og unge har i gennemsnit profiler på seks sociale medier

Næsten alle børn og unge i alderen 8 til 25 år er til stede på mindst ét socialt medie.

Langt størstedelen har dog profiler på mere end den ene platform – i gennemsnit har de nemlig profiler på seks platforme.

Det viser en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der konkret viser, at over 98 procent af børn og unge er på sociale medier.

Der er dog forskelle på tværs af alder, hvor de ældste er til stede på flest forskellige sociale platforme, mens de yngste ligger i den anden ende.

Børn mellem 8 og 12 år har i gennemsnit profiler på to sociale medier, mens de 13-17-årige har profiler på seks medier, og de unge mellem 18 og 25 år i gennemsnit har profiler på otte medier.

TikTok er det sociale medie, der tager mest af de unges tid, viser undersøgelsen.

Her bruger børn og unge i gennemsnit næsten to timer dagligt.

Undersøgelsen viser et “relativt højt forbrug”, der centrerer sig på få sociale medier. Det mener Andreas Maaløe, forbrugeradfærdsekspert hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– Den sværeste ting at lave om på er vaner. Her er der tale om et forbrug, som er ekstremt vanedrevet. De sociale medier er altid med os i lommerne og er altid tilgængelige, siger Andreas Maaløe, der har været med til at udarbejde undersøgelsen.

YouTube er dog den mest udbredte platform på tværs af aldersgrupper blandt børn og unge, mens Snapchat er mest udbredt i teenageårene.

I undersøgelsen er de 3445 deltagende børn og unge blevet spurgt ind til deres holdning til deres eget tidsforbrug på sociale medier.

Overordnet set mener de fleste børn og unge, at deres forbrug er passende.

Men oplevelsen af at bruge for meget tid på sociale medier fylder dog hos de ældre deltagere.

42 procent af de 18- til 25-årige svarer i undersøgelsen, at de oplever, at deres forbrug af sociale medier er “for meget”.

Netop det svar hæfter Andreas Maaløe sig særligt ved.

– Der er tale om et marked, hvor de unge godt selv er klar over, at det er svært at finde en passende balance mellem forbruget af sociale medier og andre ting i deres liv. Men de har måske få redskaber til at hjælpe med at regulere det, siger forbrugeradfærdseksperten.

Den gruppe af børn og unge, der mener, at de bruger for meget tid på sociale medier, har et gennemsnitligt forbrug på tre timer og seks minutter om dagen.

Tidligere i år offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et adfærdseksperiment med 269 unge i alderen 13 til 17 år.

Det viste, at små digitale benspænd på mobilen fra en installeret app kan give de unge større kontrol over deres tid på sociale medier.

Det var blandt andet benspænd i form af seks sekunders ventetid med en animation, der blokerede, før et medie kunne åbnes.

Benspænd fra en app gjorde, at de unge var 38 procent mindre på sociale medier om aftenen. Det gav dem næsten 16 minutters ekstra søvn.

Nato-chef accepterer Rubios usædvanlige fravær: Han har travlt

Nato-chef Mark Rutte “accepterer fuldstændig” USA’s udenrigsminister Marco Rubios fravær ved onsdagens Nato-møde.

Det siger Rutte på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Wall Street Journal er det første gang siden 1999, at en amerikansk udenrigsminister ikke er til stede ved et af de ordinære halvårlige udenrigsministermøder i den vestlige forsvarsalliance.

Men ifølge Nato-generalsekretæren er det forståeligt. Han siger, at Rubio arbejder ekstremt hårdt, skriver Reuters.

USA sender en stedfortræder for Rubio.

Allerede fredag skrev Reuters med henvisning til unavngivne kilder, at det var sandsynligt, at Rubio ville droppe mødet. I stedet rejser viceudenrigsminister Christopher Landau til mødet som repræsentant for USA, har det amerikanske udenrigsministerium bekræftet.

Afbuddet sker, på et tidspunkt hvor der er stor diplomatisk aktivitet om krigen i Ukraine.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff er tirsdag landet i Moskva, hvor han skal tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ukraine har også holdt møder med USA om et forslag til en fredsplan, som første gang kom frem for nogle uger siden.

Dengang havde planen 28 punkter og blev kritiseret af Europa og Ukraine for at være meget imødekommende over for Rusland.

Men siden er der sket ændringer, blandt andet ved forhandlinger i den schweiziske by Genève.

– Det dokument er blevet forbedret, skriver Volodymyr Zelenskyj på X tirsdag efter at have fået en briefing om de seneste udviklinger i forhandlingerne.

Landsret idømmer ung mand fængsel for voldtægt på kaserne

Østre Landsret idømmer en 23-årig mand fængsel i et år og fire måneder for voldtægt af en kvinde på Antvorskov Kaserne i Slagelse i januar 2024.

Sådan lyder dommen i landsretten tirsdag.

Dommen er en omgørelse af en dom fra Retten i Næstved, hvor manden blev frifundet i oktober sidste år.

Landsretten har tirsdag vurderet, at der ikke var samtykke til samleje, og at manden burde have indset det.

Manden var både tiltalt for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse natten mellem 11. og 12. januar 2024 på forskellige toiletter på kasernen i forbindelse med en form for fest.

Han er frifundet for blufærdighedskrænkelse.

Kvinden var gået på toilettet for at kaste op, fordi hun havde det dårligt.

Ifølge anklageskriftet havde den unge mand samleje med kvinden, selv om hun sagde “stop” gentagne gange.

Ifølge manden var der samtykke til samlejet. Og da kvinden sagde, at hun havde det dårligt, stoppede han og forsøgte ikke at fortsætte det.

Han mener dermed, at det seksuelle foregik, før kvinden blev dårlig.

Senere samme nat befandt de sig på et toilet igen, hvor manden ifølge anklageskriftet var tiltalt for at have krænket hendes blufærdighed.

Ifølge Ekstra Bladet var den dømte konstabel på gerningstidspunktet.

Militæranklager Christina Barnow fra Forsvarsministeriets Auditørkorps fremhævede blandt andet den nye samtykkelov fra 2020.

Hun lagde vægt på, at man godt kan dømmes for voldtægt, selv om samlejet ikke har været forbundet med vold eller trusler, og at samtykke indebærer, at man tydeligt skal vise, at man er med.

Forsvarsadvokat Jakob Buch-Jepsen krævede frifindelse.

Han fremhævede, at hans klient havde forklaret sig flydende flere gange, mens forurettedes forklaring ifølge ham var mere usikker. Han fremhævede også, at manden og kvinden havde kysset tidligere på aftenen.

Ud over fængselsstraffen skal dømte betale sagens omkostninger og en tort til offeret på 50.000 kroner.

Ung mand dømt til anbringelse for knivdrab på sin far

En 22-årig mand er tirsdag blevet dømt for at have knivdræbt sin egen far i Grindsted sidste år.

Det skriver JydskeVestkysten.

Sønnen skal være anbragt på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, har Retten i Kolding besluttet.

Drabet fandt sted 5. august sidste år kort før klokken 15.30, hvor den unge mand stak faren flere gange i overkroppen med en kniv.

Kort efter blev politiet alarmeret, da sønnen selv ringede 112 og fortalte, at han havde stukket en person ned. Det kom ifølge JydskeVestkysten frem i retten.

Anmelderen fortalte dog ikke, hvor han befandt sig, og han ringede fra en telefon uden simkort. Derfor tog det politiet noget tid at opklare, hvor han var henne.

Da politiet så kom til den rigtige ejendom, sad den – nu dømte – mand udenfor i en havestol.

Han fortalte ifølge politiet, at han havde set en gyserfilm og taget lattergas og havde været så skræmt, at han slog alarm. Indenfor fandt politiet dog den 43-årige døde mand, og alvoren gik op for betjentene.

Den 22-årige mand har ifølge JydskeVestkysten tilstået. Hans forklaring må dog ikke gengives, da retten har nedlagt referatforbud for den.

Under retssagen har der været fremlagt en mentalerklæring af den 22-årige, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den dømte var på tidspunktet for drabet sindssyg, og hans sindstilstand var blandt andet betinget af et massivt indtag af lattergas i dagene op til drabet.

Forsvarsadvokat Nicolai Berg har forud for retssagen over for Ritzau kaldt det en “dybt tragisk” sag.

Samme ord kommer fra anklageren efter dommen.

– Det er en tragisk sag, men jeg er tilfreds med, at der nu er faldet dom, og at byretten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at idømme ham anbringelse uden længstetid, siger specialanklager Susan Nielsen i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

I sagen er den unge mand også dømt for at have været i besiddelse af 100 gram kokain. 78 gram blev fundet i hans lejlighed, mens de resterende 22 gram allerede var solgt for mindst 16.000 kroner.

Også det forhold har han erkendt.

Den 22-årige mand accepterer byrettens dom og vil derfor ikke anke til landsretten.

Politi ransager EU’s udenrigstjeneste i sag om mistænkt svindel

Belgisk politi har gennemført en ransagning hos EU’s udenrigstjeneste som led i en efterforskning af mistænkt svindel.

Det oplyser Den Europæiske Anklagemyndighed, Eppo, tirsdag.

Tre personer er blevet anholdt.

Sagen omhandler mulig svindel i forbindelse med et ni måneder langt træningsprogram for juniordiplomater.

Udenrigstjenesten gennemførte for perioden 2021-2022 et udbud om driften af træningsprogrammet, som institutionen Europakollegiet vandt.

Anklagerne siger i en meddelelse, at de har “stærk” mistanke om, at udbudsprocessen ikke har levet op til reglerne om lige konkurrence.

– Efterforskningen fokuserer på, om Europakollegiet og/eller deres repræsentanter blev informeret på forhånd om udvælgelseskriterierne (…), skriver Eppo.

Der er videre fokus på, om institutionen “havde rimelig grund til at tro, at den ville blive tildelt” projektet, allerede inden udenrigstjenesten officielt havde offentliggjort udbuddet.

Europakollegiet er en institution, hvor personer med en universitetsuddannelse kan forberede sig på en potentiel karriere i EU.

Rektor for Europakollegiet er Federica Mogherini, som er tidligere udenrigschef for EU. En kilde tæt på efterforskningen siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at den tidligere EU-topdiplomat er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Eppo beskriver sig selv som EU’s uafhængige offentlige anklager.

Prada gennemfører opkøb af rivalen Versace i milliardhandel

Luksus- og modekonglomeratet Prada Group har officielt købt rivalen Versace, og en stor italiensk luksushandel falder dermed på plads.

Det oplyser Prada Group tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Opkøbet, som allerede blev meldt ud i april, løber op i 1,25 milliarder euro – svarende til over ni milliarder danske kroner.

Nu er også de nødvendige myndighedsgodkendelser på plads, hedder det i Prada Groups meddelelse.

Prada Group står bag mærker som Prada, Miu Miu, Church’s, Car Shoe, Marchesi 1824 og Luna Rossa – og med den seneste udvikling kan også Versace skrives på den liste.

Modeselskabet Versace, som i årtier har lavet luksusprodukter, hørte inden opkøbet under den amerikanske koncern Capri Holdings, der ejer blandt andet Michael Kors.

I mange år har Versace især været forbundet med Donatella Versace, som var kreativ direktør for modehuset i næsten tre årtier. I marts meddelte Donatella Versace, at hun træder tilbage fra posten.

Det skete, efter at Versace igennem de seneste år har været i økonomisk modvind.

Analytikere vurderer ifølge modemagasinet Vogue, at Versace, som er kendt for ekstravagant og farverigt design, kan blive en god forretning for Prada.

Men på kort sigt ventes det at gå ud over indtjeningen, da Versace-forretningen har problemer.

– Versace er et stort navn, men stadig en relativt lille forretning, der burde være større, siger Neil Saunders, som er direktør i firmaet GlobalData Retail, til Vogue.

Donatella Versace er fortsat global brandambassadør for Versace. Opkøbet i april skete, efter at der i længere tid havde floreret rygter om, at der var et stort opkøb på vej i modebranchen i Italien.

Statsminister afviser kritik om fejlslagen overborgmesterkandidat

Socialdemokratiet fik et dårligt valg og mistede magten i København for første gang i 100 år, men statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at partiet stillede med den rigtige kandidat.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gik efter at blive overborgmester, men endte i stedet med at trække sig en håndfuld dage efter det dårlige valgresultat. Det har åbnet for en diskussion om, hvorvidt hun var den rette kandidat.

Det mener statsministeren, at hun var.

– Jeg synes, vi har stillet med en god overborgmesterkandidat, men Pernille har trukket sig, og nu er der valgt en ny borgmester fra Socialdemokratiet i går, siger hun i en kort kommentar på Christiansborg kort før et gruppemøde.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har kaldt Pernille Rosenkrantz-Theil for den “fuldstændigt forkerte” overborgmesterkandidat i København for Socialdemokratiet.

Helle Thorning-Schmidt var fra 2005 til 2015 formand for Socialdemokratiet og blev selv kritiseret meget af tidligere partiformænd, hvilket ifølge hende muligvis bidrog til et dårligere valg i 2015, hvor partiet mistede magten.

Over 100 års socialdemokratisk styre i København står til at slutte i januar, efter at der var kommunalvalg 18. november.

Sisse Marie Welling (SF) bliver ny overborgmester, mens Andreas Keil (S) bliver beskæftigelsesborgmester, da Pernille Rosenkrantz-Theil ikke vil.

Statsministeren stod bag en ministerrokade, som førte til, at Rosenkrantz-Theil kunne blive overborgmesterkandidat, i sensommeren 2024.

I stedet overtog den tidligere overborgmester Sophie Hæstorp (S) posten som socialminister fra Rosenkrantz-Theil.

Mette Frederiksen forholder sig ikke direkte til, om der er noget, der peger tilbage på hende.

– Vi er kede af det valgresultat, der lå tilbage i november måned. Det er vi i gang med at evaluere som parti, og det kommer vi selvfølgelig til at forholde os kritisk til, både i forhold til København, men også andre steder, hvor vi desværre er gået tilbage, siger hun.

Flere byrådsmedlemmer i partiet mener, at statsministeren ikke er den rette formand for Socialdemokratiet. Men hun har fortsat solid opbakning i partiet trods kritik fra enkelte medlemmer.

Hun har dog åbnet for, at partiet skal have en intern drøftelse, hvor “al kritik er velkommen – også af mig”, har hun skrevet på Facebook.

Til pressen siger hun tirsdag, at hun er lydhør.

– Jeg lytter til det hele, og al kritik er velkommen. Vi har sat gang i en intern proces. Selvfølgelig har vi det som parti, men vi fortsætter også vores politiske arbejde som regering, siger hun.

Landsret idømmer mand fængsel for seksuelle overgreb mod dyr

I den formentlig groveste sag om dyremishandling i nyere tid er en 37-årig mand tirsdag blevet idømt halvandet års fængsel.

Det har Østre Landsret afgjort, skriver Ekstra Bladet.

Retten er dermed kommet frem til samme resultat, som Retten i Holbæk gjorde sidste år.

Mishandlingen fandt sted i årene 2016 til 2021. Der er tale om voldelige seksuelle overgreb og anden mishandling. I nogle tilfælde døde dyrene.

Manden har selv erkendt at have begået forbrydelserne, som han også havde filmet. Og videomaterialet har været så voldsomt, at der ifølge Ekstra Bladet har været psykologer tilknyttet sagen.

I sagen har retten også frakendt den 37-årige mand retten til nogensinde at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr.

Ifølge Ekstra Bladet har landsretten lagt vægt på sagens grovhed, mandens personlige forhold, og at der skal være ensartethed i retsanvendelsen.

Straffen er markant højere, end der er givet i andre dyremishandlingssager.

Straffen for grov uforsvarlig behandling og mishandling af dyr er to års fængsel.

Anklagemyndigheden gik dog efter en endnu højere straf på tre års fængsel. Derfor havde anklageren rejst sagen efter en paragraf, der kan hæve straffen i sager med særligt skærpende omstændigheder.

Først byretten og nu landsretten har dog ikke fundet, at den særlige paragraf skal bruges.

Det tager anklager Anne-Mette Seerup til efterretning, skriver Ekstra Bladet.

Da dommen faldt i byretten sidste år, fortalte hun, at sagen var meget usædvanlig.

– Jeg har ikke kunnet finde nogen lignende sager, så den har været helt usædvanlig både i forhold til grovheden – brutaliteten, vil jeg tillade mig at sige – og omfanget og karakteren af den her sag, sagde hun til Ritzau.

Niklas Landin er med som nødløsning i dansk EM-bruttotrup

Stjernemålmanden Niklas Landin har måske alligevel ikke spillet sin sidste håndboldlandskamp for Danmark.

Aalborg-keeperen er en del af den bruttotrup, som landstræner Nikolaj Jacobsen tirsdag har udtaget til EM i januar.

Landin stoppede ellers på landsholdet efter det suveræne OL-guld sidste år, men nu har han meldt sig klar, hvis der bliver brug for ham i slutfasen af EM, der spilles i Danmark.

– Han er på ingen måde til rådighed under hele slutrunden, men fordi vi spiller på hjemmebane, så har Niklas sagt ja til at stå klar, hvis der skulle opstå noget mod slutningen af mesterskabet.

– Jeg vil gerne have mulighed for at kunne trække på ham – det er en god sikkerhed at have, siger Nikolaj Jacobsen.

Landstræneren understreger, at Niklas Landin ikke er i spil som afløser, hvis der skulle opstå en skade hos de udtagne målmænd inden mesterskabet.

De fire øvrige målmænd i bruttotruppen er Emil Nielsen, Kevin Møller, Mikkel Løvkvist og Bertram Obling.

Også Thomas Arnoldsen er en del af EM-bruttotruppen, selv om landstræneren for halvanden uge siden afskrev Aalborg-bagspilleren på grund af et skinnebensbrud.

Egentlig forventes Arnoldsen først at være klar igen i februar, men landstræneren holder døren på klem for en EM-rolle.

– Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet, hvis behovet opstår. For man kan altid bruge hans kvaliteter, men han er ikke tiltænkt nogen rolle.

– Jeg holder bare muligheden åben, hvis han skulle blive klar til at deltage i et lille omfang mod slutningen af EM, siger Nikolaj Jacobsen.

Bruttotruppen på 35 spillere skal 18. december barberes ned til en endelig EM-trup på op til 20 spillere.

Her er hele Danmarks bruttotrup:

* Målvogtere: Emil Nielsen, Kevin Møller, Mikkel Løvkvist, Bertram Obling og Niklas Landin.

* Fløjspillere: Emil Jakobsen, Magnus Landin, Johan Hansen, Niclas Kirkeløkke, Martin Bisgaard, Frederik Bjerre, Buster Juul, Frederik Bo Andersen, Tobias Nielsen og Oskar Vind.

* Stregspillere: Magnus Saugstrup, Lukas Jørgensen, Simon Hald, Emil Bergholt, Frederik Ladefoged og Andreas Magaard.

* Bagspillere: Mathias Gidsel, Mads Hoxer, Simon Pytlick, Rasmus Lauge, Lasse Andersson, Thomas Arnoldsen, Lasse Møller, Jacob Lassen, Hjalte Lykke, Mads Mensah, Marinus Munk, Nicolaj Jørgensen, Frederik Tilsted og Mads Svane Knudsen.

Danmark deler værtskabet med Sverige og Norge, men det danske hold skal udelukkende spille i Jyske Bank Boxen i Herning under mesterskabet. EM begynder 15. januar, mens der er finale 1. februar.

Medvind på aktiemarkedet sender danskernes pensionsformuer op

Danskernes samlede pensionsformue rundede 4500 milliarder kroner ved udgangen af tredje kvartal.

Det viser tal fra Nationalbanken, som pensionsselskabet Sampension har trukket.

Pensionsformuen var helt præcist 4512,4 milliarder kroner, hvilket var en stigning på omkring 119 milliarder kroner sammenlignet med kvartalet forinden.

– Den positive udvikling hænger ikke mindst sammen med, at der siden midten af april generelt har været medvind på aktiemarkederne, siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension, i en skriftlig kommentar.

– Herudover har der været godt gang i danskernes pensionsindbetalinger i år, hvilket også har været en medvirkende årsag til vokseværket i pensionsformuen.

Ifølge de nye tal fra Nationalbanken har danskerne indbetalt 113,4 milliarder kroner til deres pensionsopsparinger i løbet af årets første ni måneder.

Den samlede pensionsformue har kurs mod endnu et rekordår.

– Det er gode nyheder – især i lyset af, at mange var bekymrede over at se deres pensionsopsparing skrumpe i årets første måneder og i starten af april, siger Helle Dalsgaard videre.

Aktiemarkederne fik en turbulent start på året, hvor skiftende meldinger om forhøjede toldsatser fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sendte kurserne langt ned.

Det fik – sammen med en eskalerende toldkrig mellem USA og Kina – frygten for en recession til at stige.

En recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

Siden er stemningen blødt op, og særligt amerikanske techaktier har været sendt på himmelflugt.

Pave Leo holder kæmpemesse og mindes ofre for Beirut-eksplosion

Pave Leo runder tirsdag sin første udlandsrejse som pave af med en kæmpemesse i Beirut i Libanon.

Her er omkring 150.000 mennesker mødt op for at høre den katolske kirkes overhoved tale.

Det oplyser Vatikanet ifølge AFP.

Paven taler ved havnefronten i Beirut, hvor en eksplosion i 2020 dræbte mindst 218 mennesker og forårsagede skader for mange milliarder. Inden sin tale havde pave Leo bedt ved et mindesmærke for eksplosionen.

I sin messe udtrykker paven håb om, at Libanon, som har været plaget af en række kriser, kan blive et “retfærdighedens og broderskabets hjem”.

– Lad os fjerne os fra etnisk og politisk splittelse, åbne vores religiøse bekendelser for gensidige møder og vække drømmen om et forenet Libanon til live i vores hjerter, siger Leo ifølge AP.

– Et Libanon, hvor fred og retfærdighed hersker.

Ingen er blevet stillet til ansvar for eksplosionen i Beirut, der er en af historiens største ikke-atomare eksplosioner.

Myndighederne oplyste på daværende tidspunkt, at eksplosionen blev udløst af en brand i en lagerbygning, hvor et stort lager af ammoniumnitratgødning var blevet opbevaret “uden omtanke”.

Efterforskningen blev tidligere i år genoptaget efter forsinkelser og pause.

Maroun al-Mallah, som er 21 år gammel og læser til landskabsingeniør, er frivillig ved pavemessen tirsdag. Han siger til nyhedsbureauet Reuters, at han håber, at besøget kan blive en ny begyndelse for Libanon.

– Det var skønt at vide, at der kom et tegn på håb tilbage til Libanon, siger han.

– Selv på universitetet har vi tænkt på, hvad det næste mon bliver. Det er bare smerte på smerte på smerte. Især efter eksplosionen, fortsætter den studerende.

Leo blev i maj valgt som overhoved for verdens 1,4 milliarder katolikker, efter at hans forgænger pave Frans var død måneden forinden.

På sin udlandsrejse har paven også været i Istanbul, hvor han var på sit første besøg som pave i en moské.

Klokken 13.15 sætter paven og hans følge ifølge nyhedsbureauet Reuters efter planen igen kursen mod Rom.

Fynsk bankfusion får sidste myndighedsgodkendelse

Finanstilsynet har som sidste myndighed godkendt en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse.

Det oplyser Nordfyns Bank i en børsmeddelelse tirsdag formiddag.

Både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og aktionærerne i de to banker har i forvejen sagt god for sammenlægningen.

Det er Middelfart Sparekasse, der bliver den fortsættende bank.

Dermed bliver tirsdag den sidste dag, hvor man kan handle aktierne i Nordfyns Bank på fondsbørsen.

Godkendelsen fra Finanstilsynet er med til at sætte et endeligt punktum i en langstrakt kamp mellem Fynske Bank og Middelfart Sparekasse om at fusionere med Nordfyns Bank.

I maj blev det første gang meddelt, at Fynske Bank havde indgået en aftale med Nordfyns Bank.

Sammen ville de skabe “Fyns stærkeste bank”, lød det.

Men for at sådan en fusion skulle lykkes, krævede det to tredjedele flertal blandt de afgivne stemmer på begge ekstraordinære generalforsamlinger.

Og det viste sig at være vanskeligt at skaffe det nødvendige flertal.

SJF Bank ejede på det tidspunkt knap 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, og her mente man, at prisen var for lav.

Efterfølgende har Middelfart Sparekasse købt SJF Banks aktier i Nordfyns Bank og sidder derfor på over en tredjedel af aktierne.

Det betød, at sparekassen kunne blokere aftalen mellem de to andre.

Middelfart Sparekasse har hele tiden gjort det klart, at dens aktiepost i Nordfyns Bank ikke var til salg, og nu har den altså trukket det sidste stik hjem.

Ved udgangen af 2024 havde de to banker omkring 125.000 kunder tilsammen, oplyste Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med sin godkendelse.

Fusionen skriver sig ind i en større tendens i den finansielle sektor, hvor pengeinstitutter konsoliderer sig.

Mandag godkendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Her er aftalen fortsat betinget af Finanstilsynets godkendelse.

Tidligere på året fik Nykredit grønt lys til at købe Spar Nord.

Rosenkrantz-Theils forklaring for politisk exit bliver formentlig godkendt

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får efter alt at dømme grønt lys til at udtræde af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune efter sidste måneds kommunalvalg.

Først begrundede hun det med Socialdemokratiets dårlige valg i hovedstaden, hvorefter hun ændrede forklaring, så begrundelsen nu er “personlige årsager”, hvilket ikke er uddybet yderligere. Sidstnævnte har Jyllands-Posten afdækket.

Økonomiforvaltningen i kommunen oplyser til Ritzau, at “personlige årsager” formentlig er forklaring nok.

– Borgerrepræsentationen har praksis for at fritage medlemmer for valg – henholdsvis medlemskab af Borgerrepræsentationen – med henvisning til personlige årsager, skriver forvaltningen.

Ifølge loven kan et exit for Rosenkrantz-Theil kun ske, hvis det er på grund af “helbredet, et andet offentligt hverv, forretninger eller lignende”.

Derfor skabte det opsigt, at hun kort efter valgdagen begrundede sit farvel til politik med Socialdemokratiets skuffende valg i hovedstaden.

Det er fortsat Borgerrepræsentationen, som skal afgøre, om den vil godtage eksministerens begrundelse for at udtræde.

– Efter reglerne skal Borgerrepræsentationen efter anmodning fritage et medlem fra valget, hvis den valgte på grund af helbred, andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.

– Det er Borgerrepræsentationen, der afgør, om betingelserne ovenfor er opfyldt. Borgerrepræsentationen har i den forbindelse et vist skøn, og det vil som oftest være tilkendegivelser fra anmoderen, der udgør den overvejende del af grundlaget for beslutningen, skriver forvaltningen i sit svar.

Liberal Alliance i København har allerede meddelt, at partiet ikke kan stemme for hendes udtræden, fordi begrundelsen ikke fremgår af loven. Dog har en række andre partier meddelt, at de vil lade hende gå.

Rosenkrantz-Theil gik efter at blive overborgmester, men mislykkedes. Vælgerne var ikke begejstrede og kvitterede med en tilslutning til Socialdemokratiet på 12,7 procent. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i København.

Partiet, der har haft overborgmesterposten i København, siden den blev skabt i 1938, og som har siddet på magten i København i over 100 år, blev end ikke inviteret med til konstitueringsforhandlingerne.

De endte med, at Sisse Marie Welling (SF) bliver overborgmester fra nytår.

Rosenkrantz-Theil skulle efter planen have været beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune fra 1. januar.

Den post får Andreas Keil (S) i stedet for. Det blev afgjort mandag aften i forbindelse med et kampvalg hos Socialdemokratiet i København.

Andreas Keil, Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Lars Aslan Rasmussen og Yildiz Akdogan ønskede alle at få posten, men førstnævnte sejrede efter to afstemningsrunder.

Ukraine hævder stadig at være i by hvor Rusland har erklæret sejr

Ukrainske soldater fastholder stadig positioner i den nordlige del af den ukrainske by Pokrovsk, som Rusland hævder at have indtaget.

Det siger den ukrainske militærenhed, der kæmper i byen, til nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Meldingen, som kommer fra det 7. reaktionskorps af de ukrainske luftbårne angrebsstyrker, er ikke uafhængigt bekræftet.

Styrkerne siger, at de har udført angreb i den sydlige del af byen, hvor russiske soldater har kontrollen.

Pokrovsk er et knudepunkt for veje og jernbaner i den østlige Donetsk-region i Ukraine. Den har været centrum for hårde kampe i længere tid. Inden krigen havde den en befolkning på omkring 60.000 mennesker.

Den havde tidligere stor betydning for den ukrainske hærs forsyningslinjer, da den ligger på en vigtig vej, som soldaterne bruger til at bringe forsyninger videre til andre positioner langs frontlinjen.

Men langt de fleste mennesker er nu flygtet fra byen. Alle børn er blevet evakueret, og få civile er tilbage blandt de ødelagte lejlighedsblokke og veje fyldt med kratere.

Rusland sendte mandag billeder ud af soldater med russiske flag i Pokrovsk.

Fra russisk side lød det, at den erobring – som landet selv hævder at have gennemført – vil give mulighed for, at det russiske militær kan fortsætte sin offensiv i Ukraine.

– Det her er en vigtig kurs, sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Vi forstår alle, hvor vigtig den er. Fremadrettet vil den sikre løsninger på de mål, som vi oprindeligt satte i begyndelsen af den særlige militæroperation, fortsatte han.

Rusland omtaler invasionen af Ukraine, som begyndte for mere end tre et halvt år siden, som “en særlig militæroperation”.

Meldingerne om situationen på slagmarken kommer, mens der er stor diplomatisk aktivitet omkring et fredsudspil til krigen i Ukraine.

Tirsdag eftermiddag mødes Trumps særlige udsending Steve Witkoff med præsident Putin.

Reuters

To mænd mistænkes for millionstøtte til Hamas

Ifølge politiet har to mænd indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.

Det fremgår af sigtelsen mod de to mænd, som tirsdag er blevet læst op i Retten på Frederiksberg.

Mændene nægter sig skyldige.

Sigtelsen er rejst efter straffelovens paragraf 114 b, der handler om økonomisk støtte af terror.

Den ene, en 28-årig mand, blev anholdt tirsdag morgen, mens den anden, en 59-årig mand, har siddet varetægtsfængslet i cirka to år.

– En anden 59-årig mand, der allerede er varetægtsfængslet på grund af en mistanke om terrorfinansiering, har fået udvidet sin sigtelse i sagen.

– Begge mænd er sigtet i samme sag på baggrund af en omfattende efterforskning foretaget af Københavns Politi og PET, skriver PET.

Begge personer er mistænkt for at have indsamlet det store millionbeløb samt overdraget eller forsøgt at overdrage det til Hamas via et netværk af foreninger og organisationer i Danmark eller i udlandet.

Hamas er placeret på EU’s terrorliste.

I forbindelse med anholdelsen er der blevet ransaget på en række adresser i Københavnsområdet.

Den 28-årige fremstilles tirsdag formiddag i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg med krav om varetægtsfængsling.

Her er dørene blevet lukket.

Den 59-årige fremstilles tirsdag også i retten med ønsket om, at han også skal sidde fængslet på baggrund af den nye sigtelse.

Han har siddet fængslet siden december 2023.

Det skete, efter at PET og flere af landets politikredse havde udført en koordineret aktion på baggrund af en mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

Den 59-årige mand har for år tilbage haft en vis rolle i den offentlige debat. Det er dog ikke tilladt at røbe hans identitet, da retten tidligere har valgt at beskytte ham med et navneforbud.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]