Seneste nyheder

Et regnskab fra danske GN Store Nord har givet genlyd hos investorerne.

Kort efter klokken 11 stiger aktien over 13 procent.

Det sker, efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for årets andet kvartal.

Her fremgår det, at lydkoncernens omsætning er faldet med otte procent til knap 4,2 milliarder kroner.

Samtidig er selskabets driftsresultat steget til 546 millioner kroner. I samme kvartal året før var driftsresultatet på 374 millioner kroner.

Ifølge MarketWire lander både omsætningen og driftsresultatet over analytikernes forventninger. Analytikernes estimater bliver indsamlet af selskabet selv forud for et regnskab.

GN Store Nord indsnævrer i forbindelse med regnskabet sine forventninger til årets vækst.

Nu venter selskabet en organisk vækst mellem minus to og to procent. Tidligere var forventningen en vækst i intervallet minus tre til tre procent.

I maj fik GN Store Nords forventninger et ordentligt nøk ned, da selskabet nedjusterede fra en forventning på en omsætningsvækst mellem tre og syv procent.

Det skyldtes især de højere amerikanske toldsatser og den usikkerhed, som de medfører, lød det.

En del af GN Store Nords produktion til det amerikanske marked foregår i Kina, og bliver derfor ramt hårdt af de forhøjede toldsatser.

Selskabet er dog i fuld gang med at indføre afbødende tiltag. Forventningen lyder, at størstedelen af produkterne til det amerikanske marked vil blive produceret uden for Kina i slutningen af året.

GN Store Nord producerer og sælger høreapparater, høretelefoner og headsets.

I den del af forretningen, som sælger høreapparater, har den organiske vækst i andet kvartal været på otte procent. Det skyldes, at GN Store Nord i denne del har vundet markedsandele.

Omvendt er salget gået tilbage i den del af forretningen, som sælger udstyr som headsets til virksomheder. Her er salget faldet syv procent blandt andet som følge af usikkerhed i forbindelse med den globale handelssituation.

Salget af gamingudstyr har også været udfordret og ligger på samme niveau som samme kvartal året før, hvis man ser på den organiske vækst.

Et topmøde mellem præsidenterne for Rusland og Ukraine kan finde sted i for eksempel Østrig, Schweiz eller Tyrkiet.

Det er i hvert fald de lande, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag fremhæver. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Schweiz, Østrig. Det er vi enige i, siger han og tilføjer også Tyrkiet som en mulighed.

– Set fra vores side er Tyrkiet et Nato-land og en del af Europa. Vi er ikke imod det, siger ukraineren.

Zelenskyj tilføjer, at han først vil mødes med sin russiske modpart, Vladimir Putin, når Ukraine har fået sikkerhedsgarantier.

– Vi vil gerne inden for syv til ti dage have styr på, hvordan sikkerhedsgarantierne skal skrues sammen. Og baseret på den aftale har vi ambitioner om at holde et trilateralt møde, hvor USA’s præsident, Donald Trump, også er med.

Forbrugernes syn på deres egen og landets økonomiske situation – også kaldet forbrugertilliden – er faldet en anelse.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik torsdag.

I juli viste forbrugertilliden et minus på 15,7. Det var i august dykket yderligere til et minus på 17,2.

Den faldende tillid kan hænge sammen med stigende fødevarepriser, lyder det fra vicedirektør i Dansk Industri Morten Granzau.

– Kombineres de stigende fødevarepriser med den fortsat store usikkerhed i verden, så har vi opskriften på en dårlig cocktail for forbrugernes syn på økonomien, siger han i en kommentar.

Sommerens handelsaftale om told mellem USA og EU har ifølge vicedirektøren ikke været tilstrækkeligt til at betrygge danskerne, lyder vurderingen.

– Selv om vi nu kender toldsatsen over for USA, så ændrer det ikke på den korte bane ved, at vi mangler at se, hvordan det reelt kommer til at påvirke os i Danmark, ligesom vi heller ikke kan vide os sikre på, hvilke udmeldinger Trump kan komme med i den kommende tid, siger Morten Granzau.

Den ulmende bekymring for de økonomiske udsigter får danskerne til at polstre sig økonomisk, lyder det fra chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

– Den negative stemning blandt forbrugerne giver blandt andet udslag i, at vi er meget tilbageholdende med at bruge penge for tiden.

– Danskerne sætter store summer til side hver måned, blandt andet fordi bekymringer om økonomien får mange til at polstre sig bedre, siger hun i en kommentar.

Men danskerne har grund til at være mere positive, når det gælder deres egne økonomiske forhold, lyder det fra cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen.

– Lønningerne stiger nemlig mere end priserne gør det, og arbejdsløsheden er fortsat lav.

– Hvis det hænger ved i den resterende del af 2025, så er vi også fortsat fortrøstningsfulde i forhold til privatforbruget og dansk økonomi som helhed, siger han i en kommentar.

En person er blevet dræbt, og flere er såret i den vestlige del af Ukraine efter russiske angreb, siger ukrainske embedsmænd torsdag morgen.

Over 500 droner og 40 missiler har Rusland sendt mod nabolandet over natten, melder Ukraine.

Det er blandt andet byen Lviv omkring 60 kilometer fra den polske grænse, der meldes ramt af angreb.

– En person blev dræbt, og to blev såret som følge af et kombineret drone- og missilangreb i Lviv, siger Maksym Kozytskyj, der er chef for den militære administration i regionen.

– Flere beboelsesejendomme blev også beskadiget, tilføjer han i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Også i Mukatjevo og Lutsk er der meldinger om angreb.

I angrebene over natten har Rusland både brugt ballistiske og hypersoniske missiler, skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på X.

Han tilføjer, at en amerikansk elektronikproducent er blevet ramt. Han sætter ikke navn på virksomheden.

– Det er fuldt ud en civil facilitet, som intet har at gøre med forsvar eller militæret.

– Der er intet militært formål eller behov. Det er blot terror mod mennesker, virksomheder og det normale liv i vores land, skriver udenrigsministeren.

Rusland har gennem den mere end tre år lange krig afvist, at civile bliver angrebet bevidst. Torsdag lyder det fra det russiske forsvarsministerium, at der over natten er blevet angrebet energiinfrastruktur og militær industri i Ukraine.

Det skriver det statslige nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.

Angrebet på elektronikproducenten skete i Zakarpatska-regionen, siger præsident Volodymyr Zelenskyj.

Ifølge ham blev 15 personer såret, skriver Reuters.

Zakarpatska er den vestligste region i landet og ligger ved grænsen til Slovakiet og Ungarn. Blandt de største byer er Mukatjevo, hvor byrådet også melder om sårede i et russisk angreb.

Her lyder det, at 12 personer er kvæstet.

Det står ikke klart, om der er tale om et andet angreb end på den amerikanske elektronikproducent.

I Lutsk længere nordpå, siger borgmester Іhor Polisjtjuk, at der har været et angreb med droner og missiler.

– På nuværende tidspunkt er der ingen tilskadekomne eller dræbte, siger han.

Samtidig melder det russiske forsvarsministerium om ukrainsk aggression. 49 ukrainske droner er blevet skudt ned i løbet af natten, siger ministeriet.

Omvendt er der i de russiske angreb blevet brugt 574 droner og 40 missiler, lyder det fra Ukraines luftvåben.

AFP

Beskæftigelsen fortsætter op og steg i juni med 2300 personer. Dermed var der 3.057.800 lønmodtagere.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af lønmodtagere er steget inden for både virksomheder og organisationer og i den offentlige forvaltning og service.

I virksomheder og organisationer er der kommet 1400 flere lønmodtagere i juni. Denne del består primært af private virksomheder.

I den offentlige forvaltning og service er der kommet 900 flere med et lønmodtagerjob.

Beskæftigelsen er gradvist kravlet op, og over det seneste år er der kommet 34.400 flere lønmodtagere i Danmark. Det svarer til en stigning på 1,1 procent, skriver Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen er steget hver måned siden januar 2024 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

I december 2023 var der et fald på små 200 personer, men også i månederne inden steg beskæftigelsen.

I juni er det blandt andet inden for hotel- og restaurationsbranchen, at der er kommet flere i arbejde. Her har der været en stigning på 600 lønmodtagere, viser tallene.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, hæfter sig ved, at det ikke i samme grad som tidligere er industrien, herunder medicinalbranchen, som driver fremgangen.

– Det er bestemt bemærkelsesværdigt og formentlig et varsel om, at det nu i højere grad er oplevelseserhvervene, der vil drive jobvæksten herhjemme, skriver han i en kommentar.

Fra maj til juni er der kommet knap 300 flere lønmodtagere i industrien. Det er omtrent samme stigning som måneden før, men mindre end tidligere.

Tore Stramer forventer, at beskæftigelsen fremover vil stige mindre end tidligere og måske vil der være enkelte måneder, hvor beskæftigelsen falder, lyder det.

– Vi forventer dog helt overordnet en fortsat fremgang i beskæftigelsen igennem 2025 og 2026, skriver han.

Kør i god tid, og vær forberedt på kø og forsinkelse.

Sådan lyder rådet fra Vejdirektoratet til bilister, der har tænkt sig at benytte motorvej E45 omkring Horsens og Hedensted på lørdag.

Det forventede trafikpres skyldes en koncert i Horsens med amerikanske Post Malone, der finder sted, samtidig med at en bro over motorvej E45 nedrives.

I den forbindelse vil motorvejen blive spærret i begge retninger, og der vil blive etableret en omkørselsrute.

Det er en motorvejsbro ved Hedensted, der skal rives ned i forbindelse med den igangværende udbygning af motorvejen.

Det vil ifølge Vejdirektoratet medføre trængsel og risiko for kødannelser og ekstra rejsetid.

Trængslen vil formentlig sætte ind allerede midt på eftermiddagen og forventes at vare til efter midnat.

Hvis man kommer sydfra og skal til koncert i Horsens, skal man lørdag efter klokken 16.45 dreje fra allerede ved frakørsel 60 Vejle N og følge omkørselsruten.

Kommer man nordfra, skal man bruge frakørsel 55 Horsens N eller frakørsel 56b Horsens C, lyder det fra Vejdirektoratet.

Hvis man kommer kørende fra Aarhus, Odder eller Skanderborg lyder anbefalingen, at man benytter rute 451 Haldrupvej/Oddervej.

Afspærringen af motorvejsstrækningen varer fra lørdag klokken 16.45 til søndag klokken 09.00.

Det er en god idé at søge trafikinformation på trafikinfo.dk, før man kører, og holde sig orienteret via P4 Trafik, skriver Vejdirektoratet.

Koncerten med Post Malone ventes ifølge Horsens Folkeblad at trække mellem 22.000 og 25.000 tilhørere til Nordstern Arena i Horsens.

Samme dag afholdes i øvrigt også Horsens Pride, skriver mediet.

Norges regering vil fra 2026 gøre det ulovligt at sælge energidrik til unge under 16 år i Norge.

Det skriver mediet NRK.

Norges sundhedsminister, Jan Christian Vestre, mener, at det er nødvendigt at stramme lovgivningen for drikkevarerne, der ofte indeholder store mængder koffein.

– Vi ved, at et for højt indtag af energidrik fører til uro, søvnproblemer og koncentrationsbesvær.

– Det kan også medføre skader på hjerte-kar-systemet og centralnervesystemet, siger sundhedsminister Jan Christian Vestre til NRK.

I første omgang vil butikker, der overtræder forbuddet, få en mundtlig advarsel, hvis de sælger energidrikke til børn og unge under 16 år.

Senere kan der vanke en bøde.

– Vi vil også foreslå en bøde for overtrædelse på sigt, hvis reglerne ikke overholdes, siger Jan Christian Vestre.

Den norske lægeforening, tandlægeforening og Statens Institut for Folkesundhed i Norge har tidligere argumentet for, at aldersgrænsen for køb af energidrik skulle sættes ved 18 år.

Formand for lægeforeningen Ståle Onsgård Sagabråten er derfor skuffet over, at grænsen er endt på 16 år.

– Vi havde forventet en mere ambitiøs folkesundhedspolitik fra regeringen – en politik, der satte børn og unges sundhed først og var i tråd med forsigtighedsprincippet, siger Sagabråten til NRK.

Sundhedsminister Jan Christian Vestre mener, at 16-årige er modne nok til at træffe et valg omkring energidrikke.

– Der findes argumenter for at sætte aldersgrænsen til 18 år. Men vi har foretaget en helhedsvurdering, og vi mener, at mange 16-årige er modne nok til at kunne træffe oplyste og gode valg, siger Vestre til NRK.

Tidligere i år vedtog Norges regering også et forbud markedsføring af usund mad og drikke rettet mod børn. Forbuddet omfattede også energidrikke.

Regeringen afskaffer gebyrer for 50 millioner kroner fra fødevareproducenterne, og det skal i sidste ende komme forbrugerne til gode via faldende priser.

Det skriver Jyllands-Posten. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skriver det ligeledes i en pressemeddelelse.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) kan dog ikke garantere, at priserne rent faktisk falder.

– Det vil jeg ikke sikre. Det er i sidste ende et priskryds mellem udbud og efterspørgsel. Og det er min liberale påstand, at når det bliver lettere og billigere at producere fødevarer i Danmark, så bliver udbuddet også så meget desto større.

– Når udbuddet stiger, for eksempel af kød eller andre fødevareprodukter, så kan forbrugeren få en lavere pris, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Flere af gebyrsafskaffelserne omhandler kvalitetskontrol, skriver avisen.

Og selv som Jacob Jensen ikke kan garantere, at tiltaget faktisk virker efter hensigten og kommer de stigende fødevarepriser til livs, så lover ministeren, at afskaffelserne af gebyrerne ikke vil føre til en slækkelse af fødevaresikkerheden.

Flemming Nør-Pedersen, der er viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, “kvitterer” for ministerens melding.

– Vi har gennem flere år set en stigning i byrder og gebyrer, som pålægges fødevareerhvervet. Det giver naturligt højere omkostninger for virksomhederne og har betydning for konkurrenceevnen og prisen på danske fødevarer, siger han i en skriftlig kommentar.

Hos Dansk Industri er der også tilfredshed med ministerens melding, lyder det fra branchedirektør i DI Fødevarer Jakob Lave i en skriftlig kommentar.

– Der har været et øget kontroltryk gennem mange år, og det er godt, at ministeren har fået “knækket” kurven. Færre kontrolomkostninger er med til at styrke erhvervets konkurrencekraft, siger han.

Ifølge Jyllands-Posten ventes størstedelen af besparelserne at være indfaset inden udgangen af 2026. Det hele skal efter planen være fuldt indfaset i 2029.

Regeringen har i øjeblikket rettet fokus på de stigende fødevarepriser. Regeringen forsøger i øjeblikket at komme med tiltag, så danskerne på en eller anden måde får flere penge mellem hænderne.

Onsdag aften kom det frem, regeringen ville sænke elafgiften fra de nuværende 72,7 øre til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre i 2026 og 2027.

Det sagde regeringstoppen – statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) – til både Ekstra Bladet og TV 2.

Afgiftslettelsen koster statskassen 7,1 milliarder kroner i 2026 og 7,0 milliarder kroner året efter.

Selv om mange danskere har holdt sommerferie i løbet af de seneste måneder, har der ikke været pause på boligmarkedet.

I juli blev der således solgt flere huse, lejligheder og sommerhuse sammenlignet med juli året før.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Juli bød på i alt 5185 hushandler på landsplan, hvilket er knap 15 procent flere end i juli 2024. Det er det næsthøjeste antal handler for en juli måned og blot to procent færre end julirekorden, som er fra 2020.

Faktisk overgår hussalget i fire landsdele salget i juli 2020 og sætter dermed rekord for juli.

Det gælder landsdelene Sydjylland, Nordjylland, Vestjylland samt Vest- og Sydsjælland.

Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, hæfter sig ved, at det er landsdele, hvor huspriserne er lavere end omkring landets største byer.

– Det er værd at hæfte sig ved, at det er tre landsdele i Jylland samt Vest- og Sydsjælland, for det fortæller, at den øgede aktivitet, som vi ser på boligmarkedet netop nu, har spredt sig til meget store dele af landet, siger hun i en pressemeddelelse.

Hussalget er steget fra juli sidste år til juli i år i alle landsdele undtaget på Bornholm.

Også lejlighedssalget og sommerhussalget er steget i juli sammenlignet med samme måned sidste år.

Ifølge Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, var der i juli den højeste handelsaktivitet i 49 måneder, hvis man tager højde for almindelige sæsonudsving.

– Vi skal dermed tilbage til den vilde coronatid for at finde et højere antal bolighandler, end det som er tilfældet lige nu, skriver han i en kommentar.

Jeppe Juul Borre forklarer, at rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og faldende renter er med til at understøtte aktiviteten på boligmarkedet.

En 75-årig kvinde er i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af en bus i Køge onsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm.

– Hun har pådraget sig et hovedtraume og er blevet fløjet til Rigshospitalet, siger han.

Politiet har anholdt den 40-årige buschauffør, der kørte en Movia-bus.

– Vi har en mistanke om, at han havde euforiserende stoffer i blodet. Han blev testet ude på stedet, og vi har taget blodprøver. Vi fremstiller ham i grundlovsforhør her til morgen, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen 16.25. Kvinden blev påkørt på cykel på Nylandsvej, fortæller Asger Bechstrøm.

Der var passagerer i bussen, fortæller han, men han kan ikke oplyse hvor mange. Ingen af passagererne kom til skade i forbindelse med ulykken.

Vagtchefen oplyser, at buschaufføren formentlig vil blive fremstillet i morgentimerne torsdag.

Det regner med rosende ord ned over den tredje film i komiker, skuespiller og forfatter Anders Matthesens serie om den ternede ninja, “Ternet Ninja 3”, der har premiere torsdag.

Filmen er den foreløbig sidste i Matthesens bogtrilogi af samme navn om drengen Aske og den lille tøjbamse, der har ånden fra en 400 år gammel japansk ninja boende i sig.

Og anmelderne i Politiken, Information og Berlingske er voldsomt begejstrede.

Sidstnævnte kalder Matthesen for et geni.

– Der er få mennesker, der vil så meget som Anders Matthesen – og som lykkes med det. “Ternet Ninja 3” er endnu en magtdemonstration fra Danmarks største komiker, lyder det fra Berlingskes anmelder.

Aske er nu teenager, og hans interesse for ninjaerne er på vej ned, mens en anden interesse nu fylder hans bevidsthed: pigerne.

Det gælder både den gamle flamme Jessica og en ny pige ved navn Emily.

Men Aske har svært ved at træde i karakter. Her kommer ninjabamsen til undsætning, og pludselig fyger det omkring Aske med problemer.

Politikens anmelder fortryder, at han ikke gav de to tidligere film topkarakter.

– Hver af de to overgår langt de fleste film fra de store udenlandske studier. Og langt de fleste børnefilm herhjemme. Alene musik, animation og action er en kæmpe nydelse. 3’eren er ingen undtagelse, og samlet er der tale om et mesterværk, lyder det.

Han kalder videre “Ternet Ninja”-sagaen for en af de bedste dannelsesrejser i nogen børnefiktion overhovedet.

– Fordi den moralske opbyggelighed ikke dirigeres af en løftet pegefinger, men af en fuckfinger i sync med det grænseoverskridende grimme sprog og eksistentielle kamp i skolegården, på sociale medier og hjemme i villaværelset.

Ifølge Information er idérigdommen i Matthesens univers så massiv, at man både griner og gyser undervejs.

– Fordi alle karakterer i Ternet Ninja-filmene dybest set er fjollede, vil de fleste mennesker både se sig selv og dem, de er uenige med, udstillet. Og fordi detaljerigdommen i det filmiske univers er så stor, bliver man virkelig belønnet for sin opmærksomhed, lyder det.

Også Matthesens stemmeskuespil og filmmusikken får ros. Her optræder gæstestjerner som Tessa og Benjamin Hav.

Og filmen byder også på en reel slutning på det, der indtil videre er en trilogi.

– Man har simpelthen lyst til at sige hatten af og mange tak for ikke at lade succesen fortsætte for evigt – eller bare så længe det kan betale sig, lyder det.

Repræsentanternes Hus i Texas har onsdag stemt for et omstridt nyt valgkort, der har til formål at hjælpe den amerikanske præsident Donald Trumps Republikanske Parti med at bevare sit snævre flertal i Repræsentanternes Hus i Washington D.C. ved midtvejsvalget i 2026.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Reuters, AFP og AP.

Afstemningen var blevet udskudt med to uger, efter at demokratiske lovgivere forlod delstaten for at stoppe det nye valgkort, der ifølge AFP vil skabe fem nye republikanske pladser i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

Inden midtvejsvalget i 2026 har Republikanerne et snævert flertal i Repræsentanternes Hus. Der sidder aktuelt 219 republikanere og 212 demokrater i Huset.

Trump har torsdag morgen udtrykt sin begejstring for udfaldet af afstemningen.

– Stor sejr for den fantastiske stat Texas! Alt blev vedtaget, og vi er på vej til fem pladser mere i Kongressen, skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

Demokraterne vendte mandag tilbage til Texas efter to ugers fravær.

Der er 150 medlemmer af Repræsentanternes Hus i Texas, som domineres af Republikanerne. To tredjedele af medlemmerne – altså 100 – skal være til stede, for at afstemningen kan finde sted.

Demokraterne sidder på 62 pladser.

Demokraterne blev straffet med dagbøder på 500 dollar hver under deres fravær. Det svarer til omkring 3200 kroner.

Republikanerne har indført ekstraordinære foranstaltninger i forsøget på at tvinge demokraterne hjem, heriblandt retssager om at fjerne dem fra embedet og udstedelse af arrestordrer på dem.

Den republikanske ledelse i Repræsentanternes Hus har udpeget betjente til at overvåge demokraterne for at sikre, at de ikke forlader staten igen.

Linda Garcia, der var blandt de demokrater, som forlod delstaten, fortæller til AP, at hun har kørt tre timer hjem til Austin med en betjent efter sig.

Da hun gik i supermarkedet, fulgte han efter hende ned ad alle gangene og lod som om, han handlede, siger hun.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det.

Udviklingen i Texas har sat gang i en kamp om valgkredse på tværs af USA.

Som svar på tiltaget i Texas har Californiens lovgivende forsamling meldt sig parat til at godkende nye valgkort, der tilføjer flere demokratiske pladser. Det er blevet bifaldet af den tidligere demokratiske præsident Barack Obama.

John Bucy var også blandt de demokrater, der forlod delstaten.

– Det her er ikke demokrati. Det er autoritære principper i realtid, siger han til Reuters.

– Det her er Donald Trumps valgkort. Det skaber tydeligt og bevidst fem republikanske pladser mere i Kongressen, fordi Trump selv ved, at vælgerne forkaster hans dagsorden.

Valgkortet skal ifølge AP godkendes af Texas’ senat og underskrives af guvernør Greg Abbott, før det bliver officielt.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, siger onsdag, at de europæiske lande skal stå for hovedparten af byrden af de ukrainske sikkerhedsgarantier.

Det gør han ifølge Reuters i et interview i “The Ingaham Angle” på Fox News.

– Jeg mener ikke, at vi skal bære byrden her. Jeg synes, at vi skal være behjælpelige, hvis det er nødvendigt for at stoppe krigen og stoppe drabene.

– Men jeg mener, at vi bør forvente, og præsidenten forventer bestemt, at Europa spiller den ledende rolle her, siger Vance.

Udmeldingen fra Vance kommer i kølvandet på USA’s præsident Donald Trumps møder med først Ruslands præsident, Vladimir Putin, og senere Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Sidstnævnte besøgte Det Hvide Hus sammen med ledere fra europæiske lande, der også ventes at bidrage til sikkerhedsgarantier, når en mulig fred i Ukraine er forhandlet på plads.

Sikkerhedsgarantierne har til formål at afholde Rusland fra potentielt igen at angribe Ukraine.

De garantier er endnu ikke blevet nedfældet, og der forhandles fortsat om dem. Og ifølge Vance er det altså Europa, der primært skal facilitere dem.

– Uanset hvilken form de har, bliver europæerne nødt til at stå for hovedparten af byrden, siger Vance til Fox News.

Samme melding er kommet fra Trump.

Trump har efter møderne åbnet for, at USA kan komme til at spille en rolle med for eksempel luftstøtte.

Der kommer dog ikke amerikanske soldater ind på landjorden i Ukraine, har Trump også fastslået, og Ukraine skal ifølge præsidenten ikke ind i militæralliancen Nato.

Danmark har tidligere meldt sig klar til at bidrage til en fredsbevarende aktion.

Sverige har meldt sig klar til at hjælpe med luftovervågning og marineressourcer.

Frankrig og Storbritannien har tidligere på året taget skridt mod at opbygge en international hær, der har til formål at forhindre fremtidige russiske angreb på Ukraine.

Mandag sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, under besøget i Det Hvide Hus, at hjælp fra andre lande er vigtig.

– Vi bliver nødt til at hjælpe Ukraine med soldater på landjorden for at sikre, at der ikke er nogen indtrængen fra Rusland i fremtiden, sagde han.

Mediet Politico skrev dog tirsdag, at den præcise form af Ukraines sikkerhedsgarantier fortsat er udefineret, hvilket ifølge en kilde udstiller europæiske lederes svagheder både politisk og økonomisk.

– Hvis man tænker over, hvor politisk svage Macron og (Storbritanniens premierminister, Keir, red.) Starmer er, er det ikke let at se, hvordan planen vil udspille sig. Det er ikke en nem tid økonomisk, sagde en unavngiven europæisk diplomat til Politico.

Den tidligere næsehornsfarmer og førende naturforkæmper i Sydafrika John Hume er blevet anklaget for at smugle horn fra næsehorn til en værdi af 14 millioner dollar – knap 90 millioner kroner.

Det skriver britiske BBC.

Hume nægter selv at have noget at skjule. Han har tidligere ejet det, der menes at være verdens største næsehornsfarm.

I Sydafrika er det lovligt at handle med hornene inden for landets grænser, men det er ulovligt at eksportere dem. Ifølge anklagerne skal han have solgt hornene til Sydøstasien.

83-årige Hume og fem andre, heriblandt en advokat og en vildtreservatforvalter, mødte op i retten i Pretoria onsdag. De er tiltalt for 55 forhold, herunder tyveri, hvidvaskning af penge og bedrageri, skriver BBC.

Ifølge anklagemyndigheden skal de havde været del af en international gruppe for handel med hornene mellem 2017 og 2024.

Hume og hans medtiltalte er anklaget for at have smuglet over 960 horn og kun fået tilladelse til at sælge dem lokalt, når den egentlige intention var at eksportere hornene til Sydøstasien, hvor de bruges i traditionel medicin.

De tiltalte fik tilladelse til løsladelse mod kaution.

I en udtalelse giver Hume udtryk for sin uskyld, skriver BBC.

– Jeg afviser kategorisk beskyldningerne mod mig og fastholder, at jeg aldrig har handlet ulovligt. Jeg er overbevist om, at når beviserne er blevet fremført i retten, vil mit navn blive renset, og det vil blive bevist, at jeg er uskyldig.

I 2023 solgte Hume sin næsehornsfarm, Platinum Rhino, til dyreværnsorganisationen African Parks. Farmen var hjemsted for 2000 hvide næsehorn.

Hume dedikerede de foregående 30 år til at beskytte de hvide, sydafrikanske næsehorn fra at blive udryddet af krybskytter. På farmen opdrættede han dyrene, og han havde et stort lager af horn fra næsehornene liggende.

Hornene var fra de af hans dyr, der var døde. Men han havde også skåret hornene af levende dyr for at gøre dem mindre attraktive for krybskytter, der jagter næsehorn for at mætte et marked i Asien.

African Parks’ plan var gradvist at sluse de 2000 næsehorn ud i 22 store, beskyttede naturområder rundt omkring på det afrikanske kontinent.

Hele verdens bestand af hvide næsehorn menes at være omkring 20.000.

Der er behov for kritik af den israelske regering, fordi den i den danske regerings øjne har en forkert fremfærd i forhold til Gaza.

Det siger den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), i TV Avisen onsdag aften, efter at den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, tirsdag beskyldte hende for at fornærme Israels demokratiske system.

– Jeg synes ikke, at den israelske regering er i en situation, hvor den kan tillade sig at blive fornærmet over en nødvendig kritik fra os andre. Den israelske regering er nødt til at skifte kurs, siger hun.

Kritikken fra Gideon Saar kom i en artikel i Jyllands-Posten. Samme avis bragte fredag i sidste uge et interview med Mette Frederiksen, hvori hun for første gang langede direkte ud efter Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Her kaldte hun Netanyahu for “et problem i sig selv”.

– Der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel, sagde hun til Jyllands-Posten.

Og herefter lød det tirsdag fra Gideon Saar, at Mette Frederiksen “fornærmer os”.

– Helt ærligt så er uenigheder mellem venner i orden. Og vi anser den danske statsminister for en ven. Men at sige om en valgt premierminister, at han er blevet et problem – det fornærmer ikke blot premierministeren, men hele det israelske demokratiske system, sagde Gideon Saar.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu havde lanceret en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Dén plan er onsdag officielt blevet godkendt af den israelske regering. Det samme er en kontroversiel plan om at bygge 3401 nye ulovlige bosættelser, som vil dele Vestbredden i en nordlig og sydlig del.

Derfor er det nødvendigt med kritik af Israel, understreger Frederiksen i TV Avisen.

Her gentager hun videre, at regeringen “ønsker at anerkende Palæstina”. Men det skal “være et Palæstina med demokrati, menneskerettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og sikkerhed for nabolandene”, lyder det.

Norge og Sverige anerkender allerede Palæstina som stat, og en række af Danmarks allierede gør det samme fra næste måned.

Regeringen vil sørge for, at alle danskere de kommende to år får rabat på elregningen.

Børsen erfarede tidligere på dagen, at regeringen ville sænke elafgiften fra de nuværende 72,7 øre til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre i 2026 og 2027.

Onsdag aften bekræfter regeringens tre partiledere i interviews med TV 2 og Ekstra Bladet, at den er god nok.

Øvelsen skal sikre, at der stadig er luft i husholdningernes budgetter, selv om fødevarepriserne er steget kraftigt de senere år.

– Vi vil gerne give danskerne noget mere albuerum i deres økonomi, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Ekstra Bladet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer over for samme medie, hvorfor man lige har kastet sin kærlighed over elafgiften:

– Det her er en måde at gøre noget målrettet her og nu. Alle andre tanker, nedsat moms på grøntsager eller hvad det nu skulle være, ville man skulle bruge to-tre år på at få op og flyve, siger han.

Beregninger viser, at afgiftslettelsen koster statskassen 7,1 milliarder kroner i 2026 og 7,0 milliarder kroner året efter.

For forbrugerne er der tale om en besparelse, der afhænger af, hvor meget strøm de bruger.

Regeringens beregninger anslår, at en enlig kontanthjælpsmodtager, der bor i lejlighed, vil spare 1000 kroner om året.

Et pensionistpar i hus vil spare 2675 kroner om året, mens en arbejderfamilie i hus kan se frem til at spare 3975 kroner på deres elregning i hvert af de to år.

Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske efter 2027, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ser gerne, at afgiften forbliver lav fremover.

– Hvis det stod til mig, så ville jeg da gerne fjerne elafgiften permanent. Men nu glæder jeg mig over, at det er lykkedes i to år, siger han til TV 2.

Regeringen har tidligere sænket elafgiften i en periode. Det skete tilbage i 2023, efter at de kraftigt stigende energipriser havde fået udgifterne til el og varme til at eksplodere.

Dengang blev elafgiften dog kun udfaset i seks måneder.

Den amerikanske regering lægger onsdag sanktioner på to anklagere og to dommere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC).

I en meddelelse siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at domstolen er blevet “politiseret” og er en “national sikkerhedstrussel”.

Dermed lægger USA yderligere pres på domstolen, som i USA’s øjne går for langt i forsøget på at få retsforfulgt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

De ICC-ansatte, som bliver ramt af sanktioner, er alle involveret i sager med forbindelse til Israel eller USA.

Der er tale om Nicolas Yann Guillou fra Frankrig, Nazhat Shameem Khan fra Fiji, Mame Mandiaye Niang fra Senegal og Kimberly Prost fra Canada.

– USA har stået klart og stålfast på vores modstand mod ICC’s politisering, magtmisbrug, tilsidesættelse af vores nationale suverænitet og dens illegitime overskridelse af juridisk rækkevidde, siger Rubio.

Imens får sanktionerne hård kritik fra Frankrig og FN. Frankrigs regering opfordrer USA til at trække sanktionerne tilbage. Imens kalder ICC dem et “groft” angreb” på en uafhængig juridisk institution.

Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002 som den første permanente internationale domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

I november sidste år udsendte ICC en international arrestordre på Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

En række lande anerkender ikke ICC’s myndighed. Det gælder blandt andet USA, Kina, Rusland og Israel. Domstolen har 125 medlemslande.

I juni lagde Rubio sanktioner på fire andre ICC-dommere.

Reuters

Den amerikanske supermarkedsgigant Walmart har tilbagekaldt partier af frosne rejer, da de potentielt kan have været udsat for radioaktiv stråling.

Det skriver BBC.

De amerikanske fødevaremyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), udsendte tirsdag en advarsel mod at indtage rejerne, da der var fundet det radioaktive materiale cæsium-137 i en forsendelse fra en indonesisk leverandør ved navn BMS Foods.

De kontaminerede rejer er ikke blevet sendt ud på det amerikanske marked, da de blev tilbageholdt af de amerikanske myndigheder.

Det vides ikke, hvordan forsendelsen af rejser er kommet i kontakt med det radioaktive materiale.

FDA opfordrede dog tirsdag til, at rejer fra samme leverandør, der allerede var i USA, blev tilbagekaldt for en sikkerheds skyld.

– Vores kunders sundhed og sikkerhed er altid en topprioritet. Vi har udstedt en salgsrestriktion og fjernet dette produkt fra vores butikker. Vi arbejder sammen med leverandøren for at undersøge sagen, siger en talsmand fra Walmart til BBC.

Niveauet af radioaktiv stråling er ikke stort nok til at give akutte skader, men kan over tid give øget risiko for kræft, skriver FDA.

– Hvis du har mistanke om, at du har været udsat for forhøjede niveauer af cæsium, skal du tale med din læge, lyder det.

Kunder, der har købt de frosne rejer, opfordres til at smide produktet ud eller levere dem tilbage til butikken.

Rejerne er fra Walmarts eget mærke Great Value og er blevet solgt i 13 amerikanske sydstater.

Cæsium-137 er blandt andet det radioaktive materiale, der blev frigivet ved ulykken i Tjernobyl i 1986, hvor en atomreaktor i Ukraine eksploderede.

Det radioaktive stof blev også målt over Danmark i september 2024. Det skyldtes højst sandsynligt skovbrande nær netop Tjernobyl.

De målte niveauer var meget lave og ikke usædvanlige. De udgjorde derfor heller ikke nogen sundhedsrisiko.

Israel har indledt de første faser af en planlagt offensiv mod Gaza By.

Det siger den israelske militærtalsmand Effie Defrin onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det israelske militær skulle allerede have fodfæste i udkanten af Gaza By, lyder det videre fra Defrin.

– Vi vil intensivere angrebet på Hamas i Gaza By – en højborg for terrororganisationens regeringsmæssige og militære terrorisme, siger talsmanden.

Han meddeler videre, at soldater er begyndt at omringe udkanten af Gaza By og kalder Hamas en “medtaget og forslået” guerillastyrke.

– Vi har påbegyndt de indledende operationer og de første faser af angrebet på Gaza By, og allerede nu kontrollerer IDF-styrker (det israelske militærs styrker, red.) udkanten af Gaza By, siger Effie Defrin.

Tidligere onsdag gav Israels forsvarsminister, Israel Katz, grønt lys til, at militæret tager kontrol med Gaza By, efter at det israelske sikkerhedskabinet tidligere i august besluttede, at en indtagelse af Gaza By skulle være en del af en fornyet offensiv.

Samtidig lød det, at 60.000 reservister inden længe vil blive indkaldt til Israels militær for at deltage i den fornyede offensiv i Gaza.

Israel, som har kontrol med omkring 75 procent af Gazastriben, var også i intense bykampe med Hamas i Gaza By i de tidlige stadier af krigen.

Den seneste plan har fået international kritik.

Offensiven ventes at føre til, at endnu flere palæstinensere bliver fordrevet.

Mange af Israels tætteste allierede har opfordret regeringen til at genoverveje sine planer om en offensiv. Men premierminister Benjamin Netanyahu er under pres fra nogle højreorienterede medlemmer af regeringskoalitionen.

De ønsker, at han afviser idéen om en midlertidig våbenhvile, fortsætter krigen og går efter at annektere hele området.

Den israelske offensiv har ført til omfattende ødelæggelser på tværs af Gazastriben.

Mange bygninger er blevet ødelagt. Det omfatter blandt andet folks hjem samt skoler og moskéer. Det israelske militær har beskyldt Hamas for at operere i civil infrastruktur.

De fleste i Gaza er blevet fordrevet flere gange og tvunget til tætbefolkede områder langs middelhavskysten, herunder i Gaza By i den nordlige del af området.

Reuters

Polens forsvarsminister kalder en drone, som natten til onsdag er faldet ned på en mark i den østlige del af landet, en russisk “provokation”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dronen ramte i løbet af natten en mark nær byen Osiny – lidt over 100 kilometer fra grænsen til Ukraine – og eksploderede.

Ifølge det polske nyhedsbureau PAP ødelagde eksplosionen vinduer i området, men ingen kom til skade.

Polen har været i højt beredskab, hvad angår objekter i landets luftrum, siden et ukrainsk luftforsvarsmissil i 2022 ved en fejl landede i den polske landsby Przewodow tæt på grænsen til Ukraine og dræbte to.

Pawel Wronski, som er talsperson for det polske udenrigsministerium, siger, at foreløbige undersøgelser peger i retning af, at det er en russisk udgave af den iranskudviklede Shahed-drone, som var involveret i den seneste hændelse.

Ifølge den polske general Dariusz Malinowski lader dronen til at være designet som en lokkedue, der skulle destruere sig selv.

Vicepremierminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, som også er forsvarsminister, ser ligheder til tidligere sager, hvor russiske droner fløj ind i Litauen og Rumænien.

– Igen må vi håndtere en provokation fra Den Russiske Føderation med en russisk drone. Vi må håndtere den på et afgørende øjeblik, hvor diskussioner om fred i Ukraine er i gang, siger ministeren.

Dermed henviser han til den seneste række af møder mellem USA’s præsident, Donald Trump, samt henholdsvis den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den russiske ambassade i Warszawa, Polens hovedstad, er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse på e-mail fra Reuters.

Reuters