Seneste nyheder

Situationen i Mellemøsten er skrøbelig, efter at Israel har gennemført et storstilet angreb mod Iran natten til fredag, mens iranerne har svaret igen med et omfattende droneangreb, som er blevet skudt ned ifølge Israel.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er dybt bekymret, oplyser han i en skriftlig kommentar.

– Det er tilsyneladende et meget omfattende angreb, Israel har udført mod Iran i nat. Samtidig er der udsigt til et iransk gengældelsesangreb. Det er dybt bekymrende, siger han.

Iran sendte fredag morgen omkring 100 droner afsted mod Israel, som det israelske militær i timerne efter har forsøgt at afværge. Det er angiveligt lykkedes.

Det var et modsvar til et stort angreb fra Israels side.

Det var ifølge Israel nødvendigt for at forhindre det iranske militær i at udvikle en atombombe.

Selv fastholder Iran, at dets atomprogram er fredeligt. Formålet er udelukkende at bruge uran til kernekraft ifølge landet.

Under alle omstændigheder er det ikke godt for regionen ifølge Løkke.

– Der er lige nu tale om en yderst skrøbelig sikkerhedssituation. Vi følger udviklingen tæt og opfordrer på det kraftigste alle parter til at afstå fra yderligere eskalering, siger Løkke.

En israelsk talsperson har sagt, at 200 kampfly tog del i operationen i nattetimerne. 100 forskellige mål blev ramt, forlyder det.

Der er fredag formiddag ikke overblik over, hvor mange personer der omkom i angrebene.

Indtil videre er der rapporteret om fem dræbte i et boligområde Teheran, seks dræbte atomforskere og flere dræbte højtstående militærfolk.

I Israel blev skolerne lukket, sociale forsamlinger gjort forbudt, og israelere blev opfordret til at droppe arbejde, der er ikke var strengt nødvendigt.

Danmark og USA er i en “slags bad romance”.

Det er budskabet fra Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, i sin partiledertale på Folkemødet fredag.

– Danmark har i mange år været i et farligt afhængighedsforhold til USA.

– Når det gælder vores forsvar, har vi satset på USA som verdens politibetjent. Det var dumt, da det trak os med ind i de ulyksalige krige i Irak og Afghanistan. Men med en Trump i Det Hvide Hus, der skaber tvivl om USA’s vilje til at hjælpe Europa og Ukraine, er det gået fra dumt til decideret farligt, siger Pelle Dragsted.

Han lister flere eksempler op på afhængighedsforholdet og nævner den digitale infrastruktur og våbensystemer.

– For slet ikke at tale om den famøse baseaftale, som regeringen lige har foræret Donald Trump, siger Dragsted videre.

Løsningen er at gøre Danmark uafhængig, mener han.

Ikke bare i form af oprustning af det danske forsvar, som Dragsted kalder en “bunden opgave”, men også i form af social robusthed, fællesskab og velfærd.

– Der hvor mennesker er socialt og økonomisk utrygge, er der, hvor Trump, Putin og andre sorte kræfter vinder frem. Og derfor er det bedste våben mod de autokratiske kræfter et velfærdssamfund, der fungerer. En økonomi, der hænger sammen. Også for dem i bunden, siger Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted er rejst til Folkemødet med en ny forsvars- og sikkerhedspolitik i tasken.

Enhedslisten havde i sidste weekend årsmøde, hvor partiets medlemmer vedtog, at partiet ville have et stærkt territorialforsvar, som kan forsvare rigsfællesskabet og Danmarks allierede.

Partiet har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 gennemgået en større transformation, når det handler om partiets forsvars- og sikkerhedspolitik.

Principprogrammet blev for to år siden revideret, så partiet ikke længere gik ind for at nedlægge militæret. Samtidig droppede partiet sit ønske om, at Danmark skulle forlade både EU og Nato her og nu.

Den israelske efterretningstjeneste Mossad gennemførte operationer langt inde på iransk territorium i tiden op til Israels angreb på Iran.

Det oplyser en anonym sikkerhedskilde til Reuters.

Mossad placerede blandt andet præcisionsvåben tæt på baser, hvor der findes iranske luft-til-jordmissiler.

Derudover medbragte Mossad avanceret teknologi til brug mod Irans luftforsvarssystemer og mod en angrebsdronebase tæt på Irans hovedstad, Teheran, oplyser kilden.

En sikkerhedskilde oplyser til det israelske medie Times of Israel, at Israel har brugt flere år på at forberede operationen.

Times of Israel skriver, at Mossad-agenter angiveligt etablerede en dronebase inde i landet tæt på Teheran. Herfra blev droner aktiveret natten til fredag.

Køretøjer fragtede våbensystemer ind i Iran. Systemerne blev brugt til at sætte Irans luftforsvar ud af drift og sikrede, at Israel frit kunne flyve ind over Iran natten til fredag.

Times of Israel skriver også om placeringen af præcisionsvåben tæt på iranske militærbaser.

Israel har ikke bekræftet oplysningerne. Det er usandsynligt, at officielle kilder kommer til at udtale sig om Mossads eventuelle arbejde i Iran.

Mossad er én af tre store efterretningstjenester i Israel. Den opererer primært uden for Israels grænser.

Målet for Israels angreb på Iran natten til fredag var ifølge premierminister Benjamin Netanyahu Irans atomprogram og militære mål.

Efter angrebet sendte Iran omkring 100 droner af sted mod Israel. De er fredag formiddag blevet skudt ned af Israels militær uden for Israels grænser, oplyser militæret.

Sverige ønsker at tilbagesende syrere fra Europa, i lyset af at EU løfter sanktionerne mod Syrien.

Det siger Sveriges migrationsminister, Johan Forssell, på vej ind til et ministermøde i Luxembourg fredag.

Han ønsker, at Danmark tager spørgsmålet op under det danske EU-formandskab, der begynder om to uger.

– Vi kan se, at sanktioner er løftet, og at mange syrere er begyndt at vende frivilligt hjem.

– Selv om sanktionerne bliver løftet, så er situationen ikke perfekt i Syrien, men det er tid til at have en strategisk diskussion om den midlertidige beskyttelse af syrere, siger Johan Forssell.

Efter Assad-styrets fald har EU lempet sanktionerne mod Syrien. Det er sket for at give den nye ledelse i landet de bedste muligheder for at genopbygge landet.

Det bør være afsæt for et skifte i tilgangen til syreres behov for beskyttelse i Europa, mener den svenske minister.

– Sverige har modtaget rigtigt mange personer fra Syrien over de senere år. De fleste af dem vil nu have fået svensk statsborgerskab. Men det gælder ikke dem alle.

– Der er omkring 20.000 syrere i Sverige (som ikke har svensk statsborgerskab, red.). Det er den samme situation i andre europæiske lande, siger Johan Forssell.

Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli. Under det danske EU-formandskab bør spørgsmålet om tilbagesendelser adresseres, siger han.

– Vi kan se, at mange rejser frivilligt hjem. Men mere skal gøres. For de er i Sverige og i andre europæiske lande under midlertidig beskyttelse. Det er tid til at adressere det spørgsmål.

– Vi skal sørge for, at der er den samme procedure over alt i Europa. Og at vi eksempelvis kan bruge de samme fly til hjemsendelser, siger Johan Forssell.

Han understreger, at hjemsendelser særligt af kriminelle udlændinge er den øverste prioritet på migrationsområdet for den svenske regering netop nu.

– Der er beviseligt mange personer fra Syrien, der har begået forbrydelser. Vi skal sørge for, at de forlader Europa, og vi skal sørge for at få dem tilbage til Syrien, siger Johan Forssell.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er på linje med sin svenske kollega.

– Jeg er helt enig i, at det umiddelbart giver rigtig god mening for mange syrere at rejse hjem efter regimeskiftet. I Danmark ser vi også, at langt flere end tidligere viser interesse for at rejse frivilligt hjem. Det er positivt, siger Kaare Dybvad Bek.

Han vil tage spørgsmålet om hjemsendelser af syrere op under det danske EU-formandskab.

– Generelt er diskussionen om tilbagesendelse en vigtig prioritet under det danske formandskab, og Syrien specifikt er et oplagt fokusområde. Så jeg er meget på linje med min svenske kollega her, siger Kaare Dybvad Bek.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, opfordrer lande – herunder også USA – til at arbejde for at nedtrappe situationen i Mellemøsten.

Det siger han på et pressemøde i Sveriges hovedstad, Stockholm, efter nattens angreb på Iran og det igangværende modangreb på Israel.

– Det her var en ensidig handling fra Israel. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at mange allierede, inklusive USA, i dette øjeblik arbejder på at deeskalere situationen, siger han, da han bliver spurgt til, hvad det internationale samfund skal gøre for at deeskalere.

Han præciserer ikke yderligere, hvilke allierede der er tale om.

Han tilføjer, at situationen udvikler sig “meget hurtigt”.

Israel har i nattens løb udført et omfattende angreb mod forskellige mål i Iran, der blandt andet tæller nukleare og militære mål.

Iran har svoret gengældelse.

Således har Iran fredag morgen iværksat et modangreb og sendt omkring 100 droner af sted mod Israel.

Israel er begyndt at skyde dronerne ned uden for israelsk territorium, oplyser en israelsk militærkilde ifølge Reuters.

En israelsk talsperson har sagt, at 200 kampfly har taget del i en stor operation i nattetimerne. 100 forskellige mål er blevet ramt, forlyder det.

Det storstilede angreb mod Iran har ifølge Israel været nødvendigt for at forhindre det iranske militær i at udvikle en atombombe.

Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor der har været forhandlinger mellem USA – Israels allierede – og Iran om en ny atomaftale.

Både USA og Israel har sagt, at det iranske atomprogram udgør en risiko for Israel, hvis forhold til Iran er meget anspændt.

Iran støtter flere militante bevægelser, som Israel er i krig med. Herunder Hamas-bevægelsen i Gazastriben.

Selv fastholder Iran, at atomprogrammet er fredeligt. Formålet er udelukkende at bruge uran til kernekraft, siger landet.

Flytrafikken på tværs af Mellemøsten er fredag formiddag påvirket af nattens angreb på Iran og det igangværende modangreb på Israel.

Data fra Fligthradar24 viser, at luftrummet over Iran, Irak, Jordan og Israel kort før klokken 09.30 er rømmet for lufttrafik.

Flere luftfartsselskaber – herunder Lufthansa og Emirates – har allerede meddelt, at deres drift er påvirket.

Lufthansa har aflyst alle flyvninger til og fra Irans hovedstad, Teheran, og flere luftfartsselskaber har meddelt, at de vil omdirigere deres fly i Mellemøsten.

Det israelske selskab El Al har aflyst alle fly til og fra Israel. Samtidig er Ben Gurion Lufthavn, der ligger uden for Tel Aviv og er Israels største lufthavn, blevet lukket.

El Al og et andet israelsk selskab Israir oplyser, at de fredag formiddag er i gang med at flytte deres fly fra lufthavnen. Også flyselskabet Arkia flytter sine fly væk fra Ben Gurion.

Ifølge data Flightradar24 er flere Israir-fly fredag morgen fløjet fra Ben Gurion Lufthavn til Cypern, mens flere El Al-fly er fløjet til andre europæiske lande.

Det tyrkiske selskab Ajet har aflyst alle sine afgange til og fra Iran, Irak og Jordan frem til mandag morgen.

Og Qatar Airways har aflyst alle flyvninger til Iran, Irak og Israel indtil videre, oplyser selskabet i en udtalelse ifølge Reuters.

Iran blev natten til fredag angrebet adskillige steder af israelsk militær. Ifølge Israel var det nukleare og militære mål, der blev ramt.

Som gengældelse for angrebet har Iran fredag morgen iværksat et modangreb og sendt omkring 100 droner af sted mod Israel.

Israel er begyndt at skyde dronerne ned uden for israelsk territorium, oplyser en israelsk militærkilde ifølge Reuters.

En 31-årig iraker er blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og fremstilles fredag i grundlovsforhør i dommervagten i Københavns Byret, oplyser Københavns Politi fredag i en pressemeddelelse.

Sagen drejer sig om tre drabsforsøg, hvor unge svenske lejekriminelle blev hyret til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet i Danmark.

Den 31-årige er sigtet for at stå for rekrutteringen af gerningsmændene.

Københavns Politi oplyser, at manden er blevet anholdt i emiratet Dubai, hvorfra han er blevet udlevet til Danmark.

Klokken 09.30 fredag bliver han stillet for en dommer i Københavns Byret, og her vil anklagemyndigheden bede om at få manden varetægtsfængslet.

Teknisk set er sagen den første, hvor der sker udlevering fra UAE til Danmark, efter at de to lande i marts 2022 indgik en aftale om udlevering.

Den svindeldømte Sanjay Shah blev godt nok udleveret i december 2023, men den proces blev indledt før indgåelsen af aftalen, og dermed er fredagens sag den første sag, som følger direkte af aftalen.

– Det er et stort og vigtigt skridt, at vi nu – som resultat af vores udleveringsaftale med De Forenede Arabiske Emirater – får den første mistænkte udleveret til Danmark, så han kan blive stillet for en dansk domstol, siger justitsminister Peter Hummelgaard i en skriftlige udtalelse sendt til Ritzau.

– Nu skal sagen køre sin gang her i Danmark, og jeg har derfor ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag, lyder det fra ministeren, som trods den melding ikke er løbet helt tør for ord.

– Men det er vigtigt for mig at understrege, at kriminelle bagmænd ikke skal kunne skjule sig i udlandet og undgå retsforfølgelse – de skal stilles til ansvar for deres forbrydelser, lyder det fra Hummelgaard.

– Det er først og fremmest vigtigt for ofrene og deres pårørende, men det er også krænkende for retsfølelsen, hvis kriminelle kan undgå retsforfølgning ved at opholde sig i udlandet, siger justitsministeren, som også understreger vigtigheden af et godt og tæt internationalt samarbejde.

Tre ud af fire, der dræbes i trafikken, er mænd.

Det viser Vejdirektoratets årsrapport om trafikulykker i 2024, som er udkommet fredag.

Tendensen har været den samme over en længere årrække, hvor der hvert år har været stort set den samme fordeling mellem dræbte mænd og kvinder i trafikulykker.

– Det er ingen overraskelse, at mænd er overrepræsenteret i ulykkerne. Hvad der måske kan være mere overraskende, er, at det ikke bare skyldes, at mænd bruger mere tid i trafikken, skriver Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

– Vi ved, at forskellen blandt andet skyldes en højere risikovillighed hos mandlige trafikanter

Mandlige trafikanter udgjorde også den største andel af tilskadekomne i 2024.

Tallene beretter om en ulighed, der er vigtig at have for øje, siger Marianne Foldberg Steffensen.

– Tallene i den seneste årsrapport vidner om, at der er tale om en reel ulighed mellem kønnene, som er vigtig at have i baghovedet for alle, der arbejder på at forbedre trafiksikkerheden

Rapporten beskriver yderligere, at der i 2024 var en stigning i alvorlige ulykker på landevejene involverende fodgængere, cyklister og knallertkørere. Antallet af disse ulykker steg i 2024 med mellem 16 og 20 procent.

I alt mistede 145 personer livet i trafikken i 2024, hvilket er det næstlaveste antal målt i den årlige rapport.

I perioden fra 2019-2023 var der i gennemsnit 162 trafikdræbte per år. De 145 dræbte i 2024 svarer til et fald på 10 procent i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år.

Sammenlagt blev der kørt 0,4 procent flere kilometer på de danske veje end året før, fremgår det af rapporten. I alt kom 2374 personer til skade, fordelt på 1526 alvorligt tilskadekomne og 848 lettere tilskadekomne.

Rapportens tal bygger på de ulykker, som politiet registrerer.

Seks iranske atomforskere blev dræbt i Israels angreb på Iran natten til fredag.

Det rapporterer det delvist statslige iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Der er tale om forskerne Abdolhamid Minouchehr, Ahmadreza Zolfaghari, Amirhossein Feqhi, Motalleblizadeh, Mohammad Mehdi Tehranchi og Fereydoun Abbasi.

Det fremgår endnu ikke, hvor de befandt sig, da de blev dræbt.

Ud over at være atomforskere var Mohammad Mehdi Tehranchi rektor for Det Islamiske Universitet i Azad, og Fereydoun Abbasi var tidligere direktør for en iransk atomenergiorganisation.

Angrebet ramte ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, hjertet af Irans uranberigelsesprogram og atomvåbenprogram.

Operationen i Iran skulle skade Irans atominfrastruktur, fabrikker til ballistiske missiler og andre militære mål.

Iranske medier har rapporteret om eksplosioner ved det store iranske atomkraftværk i Natanz.

Derudover er der bekræftet angreb i hovedstaden, Teheran, og – ifølge mediet Al Jazeera – i Tabriz, Isfahan, Arak og Kermanshah.

Det fremgår endnu ikke, hvor de seks atomforskere befandt sig, da de blev dræbt.

Der er endnu ikke overblik over, hvor mange personer der er dræbt i angrebet. Tidligere har der været meldinger om fem dræbte i et boligområde i Irans hovedstad, Teheran.

Derudover er den øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, meldt dræbt i et angreb på Revolutionsgardens hovedkvarter.

Også stabschefen for de væbnede styrker Mohammad Bagheri blev dræbt.

Efter angrebet har Iran sendt omkring 100 droner af sted mod Israel.

Israels militær forsøger at afværge angrebet, har det meddelt fredag morgen.

Iran sendte fredag morgen omkring 100 droner afsted mod Israel, som det israelske militær i timerne efter har forsøgt at afværge.

Midt på formiddagen meddeler militæret, at det “har kontrol over situationen”, og at israelske kampfly har skudt dronerne ned uden for Israels grænser.

Indtil videre er ingen droner nået til Israel.

Det skriver Times of Israel.

Samtidig oplyser de israelske myndigheder, at civile israelere ikke længere behøver opholde sig i eller tæt på beskyttelsesrum.

Der er dog fortsat forbud mod at samles i større grupper. Forbuddet blev indført fredag morgen.

Tidligere rapporterede det israelske medie Channel 12, at droner blev skudt ned over Saudi-Arabien.

Jordans militær har også skudt droner – og missiler – ned over Jordan.

Mens Israel har skudt iranske droner ned, har landets militær udført angreb på iransk luftforsvar i det vestlige Iran – herunder radarer og affyringsramper til jord-til-luft-missiler, oplyser militæret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det iranske droneangreb blev iværksat, efter at Israel udførte et omfattende angreb på Iran natten til fredag.

En israelsk talsperson har sagt, at 200 kampfly tog del i operationen i nattetimerne. 100 forskellige mål blev ramt, forlyder det.

Der er fredag formiddag ikke overblik over, hvor mange personer der omkom i angrebene.

Indtil videre er der rapporteret om fem dræbte i et boligområde Teheran, seks dræbte atomforskere og flere dræbte højtstående militærfolk.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, advarede efter nattens angreb om, at Israel kom til at betale en høj pris for handlingerne.

Derefter advarede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sin befolkning om, at de kunne være nødt til at opholde sig længe i beskyttelsesrum.

Skolerne blev lukket, sociale forsamlinger gjort forbudt, og israelere blev opfordret til at droppe arbejde, der er ikke var strengt nødvendigt.

Det storstilede angreb mod Iran har ifølge Israel været nødvendigt for at forhindre det iranske militær i at udvikle en atombombe.

Selv fastholder Iran, at dets atomprogram er fredeligt. Formålet er udelukkende at bruge uran til kernekraft, siger landet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, var bekendt med, at Israel ville angribe Iran. Det siger han til Fox News.

– Iran må ikke få en atombombe, og vi håber at komme tilbage til forhandlingsbordet. Vi må se.

– Der er flere ledere, der ikke kommer tilbage, siger han til mediet.

Natten til fredag dansk tid meddelte den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at USA har været orienteret inden angrebet.

Men han understregede, at amerikanerne ikke har været en del af angrebet.

– Vi er ikke involveret i angrebene mod Iran, og vores højeste prioritet er at beskytte de amerikanske styrker i regionen.

– Lad mig sige det tydeligt: Iran skal ikke gå efter amerikanske interesser eller ansatte, lød det fra udenrigsministeren.

Han tilføjede, at Israel havde forklaret angrebsplanerne med, at de var nødvendige, hvis landet skulle forsvare sig selv.

Det er planen, at Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, søndag skal rejse til Oman for at afholde sjette runde af forhandlingerne om en atomaftale.

Mens USA fastholder, at landet ikke tog del i det israelske angreb, har det fra iransk side lydt, at også USA er ansvarlig.

Begge lande skal forvente en kraftig modreaktion, har Abolfazl Shekarchi, talsmand for Irans militær, sagt.

Det amerikanske militær holder øje med situationen, og USA er klar til at forsvare sig selv, siger Trump til Fox News.

Han tilføjer, at han håber, at Iran er interesseret i at fortsætte forhandlingerne.

Ifølge Israel er omkring 100 mål i Iran blevet ramt i angrebet, der blev indledt over natten.

Det er især atomanlæg og andre steder, der er knyttet til Irans atomprogram, som har været mål for angrebet.

Der har desuden været meldinger om angreb på beboelsesejendomme i den iranske hovedstad, Teheran.

Flere højtstående embedsmænd er blevet dræbt, har iranske statsmedier oplyst, mens seks atomforskere også har mistet livet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, advarer fredag befolkningen om, at de kan være nødt til at opholde sig længe i beskyttelsesrum.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel venter, at Iran inden for kort tid vil svare tilbage på et omfattende angreb, som Israels militær har udført over natten.

Der er fredag blevet erklæret undtagelsestilstand i hele Israel.

Skoler er lukket, sociale forsamlinger er gjort forbudt, og israelere bliver af myndighederne opfordret til at droppe arbejde, der er ikke er strengt nødvendigt. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CNN.

Samtidig har hospitaler fået ordre om at udsætte behandlinger, der ikke er akutte.

Israels angreb på Iran natten til fredag har ifølge Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, afsløret Israels afskyelige natur.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det zionistiske regime viste i morges sin ondskabsfulde og blodige hånd i en forbrydelse mod Iran, hvor det afslørede sin afskyelige natur.

– Med denne kriminelle handling har det zionistiske regime pådraget sig selv en bitter og smertefuld skæbne, og det vil helt sikkert modtage den, siger han.

Talsmand for Irans militær Abolfazl Shekarchi siger desuden til stats-tv, at Israel og USA bør forvente en kraftig modreaktion efter israelske angreb, skriver Reuters.

Den øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, er blevet meldt dræbt i et israelsk angreb på Revolutionsgardens hovedkvarter natten til fredag.

Revolutionsgarden siger i en udtalelse fredag morgen, at Israel vil betale en høj pris for drabet på ham. USA bliver også nævnt.

– Det israelske angreb blev udført med fuld viden og støtte fra de ondskabsfulde magthavere i Det Hvide Hus og det terroristiske amerikanske regime, lyder det.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har natten til fredag afvist, at USA er involveret i angrebet.

Mediet Axios skrev tidligere på natten, at Trump-administrationen har fortalt Israel, at USA ikke kommer til at være direkte involveret i nogen former for israelske angreb på Irans atomfaciliteter.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde torsdag, at et israelsk angreb på Iran meget vel kunne finde sted, men gentog, at USA håber på en diplomatisk løsning.

Trump har endnu ikke kommenteret meldingerne fra Iran og Israel.

Det er planen, at Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, søndag skal rejse til Oman for at afholde sjette runde af forhandlingerne om en atomaftale.

En amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at man stadig håber, at forhandlingerne kan afholdes.

Natten til fredag angreb Israel Iran flere steder, herunder et uranberigelsesanlæg i Natanz-atomanlægget knap 300 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran, har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagt.

En ud af to sorte bokse er fundet, efter at et passagerfly med 242 personer om bord torsdag styrtede ned i Indien.

Det skriver den indiske avis Hindustan Times tidligt fredag morgen.

Kun én af de ombordværende på flyet, der styrtede ned i den vestindiske by Ahmedabad, overlevede, har flyselskabet Air India oplyst.

Den sorte boks, der er blevet fundet, stammer fra den bageste del af flyet, skriver Hindustan Times.

Optagelserne fra den skal nu analyseres.

Den anden sorte boks – fra den forreste del af flyet – mangler fortsat.

En sort boks optager løbende lyd fra cockpittet, herunder samtaler mellem piloterne og radiolyd. Den registrerer også tekniske data.

Fundet er vigtigt, fordi den sorte boks kan give oplysninger om, hvad der forårsagede styrtet.

Der er uvished om det samlede dødstal i ulykken, da flyet styrtede ned i et beboelsesområde uden for lufthavnen i byen. Flyet havde kurs mod London.

Det blev torsdag meddelt, at der kan være dræbte både i flyet og på landjorden, og det samlede dødstal kan dermed stige.

Torsdag lød det fra indisk politi, at 294 mennesker havde mistet livet. Men flere ofre var ved en fejl blevet talt flere gange, oplyste Vidhi Chaudhary fra politiet siden.

Flyet, der styrtede ned, havde nummer AI171 og var på vej fra Ahmedabad til Gatwick uden for London.

Der er tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner.

Det skulle være landet klokken 18.25 torsdag lokal tid i London.

Men kort efter afgang styrtede det ned og ramte en bygning.

Blandt de 242 ombordværende var 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Heriblandt var 169 indere, 53 briter, syv portugisere og en canadier, skrev Air India på det sociale medie X.

Nationaliteten på de resterende 12 ombordværende fremgik ikke af opslaget.

Flightradar24, der overvåger al civil luftfart, skrev torsdag på X, at signalet til Air India-flyet forsvandt klokken 13.38 lokal tid – klokken 10.08 dansk tid. Det var, ét minut efter at flyet lettede.

Reuters

Med 149 stemmer for har FN’s Generalforsamling vedtaget en resolution, der forlanger, at der omgående bliver gennemført en betingelsesløs og permanent våbenhvile i Gaza.

Resolutionsforslaget blev fremsat af en gruppe på 23 lande anført af Spanien og fordømmer brugen af sult som våben og kræver desuden, at Israel dropper sin blokade af nødhjælp.

Danmark var blandt de lande, der stemte for. 12 lande stemte imod, og 19 lande afstod fra at stemme.

Blandt modstanderne finder man ud over Israel også lande som Argentina, Ungarn og USA.

USA’s FN-ambassadør begrunder sit lands modstand mod resolutionen med, at den undergraver de igangværende gidselforhandlinger, og at den ikke fordømmer Hamas.

– Det står klart, at hvis ikke der følger betingelser om frigivelse af gidsler med en våbenhvile, så er det et signal til alle terrororganisationer om, at det virker at bortføre civile, siger ambassadøren ifølge Reuters.

I sidste uge nedlagde USA veto mod en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der ligeledes forlangte en betingelsesløs og omgående våbenhvile i Gaza.

De øvrige 14 medlemmer af Sikkerhedsrådet – herunder Danmark – stemte for.

Resolutionerne er fremsat i forbindelse med den seneste udvikling i området, hvor en humanitær krise og voksende sult truer de omkring to millioner mennesker, der skønnes at opholde sig der.

Israel har de seneste måneder skruet op for sin offensiv i det krigshærgede område i et forsøg på at besejre Hamas.

Imens har en lang række lande og ngo’er kritiseret Israel kraftigt for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til civile.

Israels offensiv i Gaza blev igangsat efter Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, og der blev taget omkring 250 gidsler.

En resolution er ikke bindende, men har mere politisk og symbolsk betydning.

Iranske medier skriver natten til fredag, at Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende, Hossein Salami, er blevet dræbt i et israelsk angreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til nyhedsbureauerne Tasnim og Mehr.

Tidligere på natten var der ubekræftede meldinger om, at Salami var blevet dræbt.

Israel har natten til fredag indledt et angreb på blandt andet atommål i Iran.

Her er blandt andet Irans Revolutionsgardes hovedkvarter i hovedstaden, Teheran, blevet ramt. Det rapporterer en statslig tv-station i Iran.

The Wall Street Journal har tidligere skrevet, at embedsmænd fra Irans Revolutionsgarde var med helt nede i detaljerne, da det blodigste angreb mod Israel i 50 år blev planlagt til at finde sted 7. oktober 2023.

I april sidste år sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at den danske regering ønskede at sætte den på EU’s terrorliste, hvis det var muligt.

Fredag morgen omkring klokken 06 lyder det, at også stabschefen for Irans væbnede styrker, Mohammad Bagheri, er blevet dræbt. Det rapporterer en statslig tv-station i Iran ifølge Reuters.

Det semiofficielle iranske medie Nournews rapporterer, at embedsmanden Ali Shamkhani, der er politisk rådgiver for ayatollah Ali Khamenei, er kritisk såret.

Ayatollah Ali Khamenei er i live og er blevet briefet om angrebet, siger en sikkerhedskilde til Reuters.

Det iranske nyhedsbureau Irna rapporterer desuden, at et antal kvinder og børn er blevet dræbt i et angreb på beboelsesejendomme i Teheran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Atomforskerne Fereydoun Abbasi-Davani og Mohammad Mehdi Tehranchi er desuden blevet dræbt i angrebene, rapporterer Irans statslige tv-station.

En statslig tv-station i Iran rapporterer, at et vigtigt uranberigelsesanlæg er blevet ramt, skriver AFP.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, siger natten til fredag, at Israel har en løbende dialog med USA, men at landets valg om at angribe Iran var en selvstændig beslutning fra Israel.

Det siger han til CNN.

Adspurgt hvorvidt Israel forventer, at USA vil hjælpe Israel i tilfælde af et iransk modsvar, lyder svaret fra Danny Donan:

– Jeg synes ikke, at vi skal spekulere.

Donald Trump kan fortsat sætte soldater fra Nationalgarden ind i storbyen Los Angeles.

Det har en appeldomstol tidligt fredag morgen dansk tid afgjort.

Appeldomstolens afgørelse betyder, at en tidligere afgørelse fra dommeren Charles Breyer bliver sat på pause.

Han beordrede, at Californiens Nationalgarde skulle tilbage under delstatens kontrol, og at Trump i en periode ikke skulle kunne aktivere Nationalgarden i Los Angeles.

Trump har indsat 4000 soldater fra Nationalgarden for at få kontrol over de store demonstrationer, der har været i den seneste tid mod immigrationsmyndighederne.

Soldaterne er blevet sat ind med et ulovligt formål for øje, lød det tidligere på natten dansk tid fra dommeren Charles Breyer.

Han tog stilling til et søgsmål fra Californien mod den amerikanske regering.

– Retten er bekymret for den antydning, der ligger i sagsøgtes (Trump-administrationens, red.) argument om, at demonstrationer mod den føderale regering – som er en grundlæggende borgerrettighed – kan retfærdiggøre en konstatering af oprør, lyder det i kendelsen.

Fra dommeren lød det videre, at Californiens Nationalgarde skulle tilbage under guvernør Gavin Newsoms kontrol.

Trump-administrationen appellerede straks dommerens kendelse.

Den demokratiske guvernør Newsom har i kraftige vendinger kritiseret, at Trump har taget Nationalgarden i brug. Ifølge Newsom er det et brud på ytringsfriheden.

Ordrer om at indkalde Nationalgarden skal normalt gå gennem delstatens guvernør, medmindre der oprør eller fare for et oprør mod regeringsmyndighederne.

Ud over soldater fra Nationalgarden har Trump også indsat 700 marineinfanterister.

Trump har begrundet beslutningen med, at byen ville stå i flammer, hvis han ikke havde gjort det. Demonstrationerne har indtil videre været stort set fredelige bortset fra enkelte voldelige episoder i bestemte nabolag.

Forholdet mellem delstaten Californien og den føderale regering er for tiden anspændt.

Torsdag blev Alex Padilla, som er demokratisk senator i Californien, fjernet fra et pressemøde med magt.

Pressemødet blev afholdt af den amerikanske minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem.

Alex Padilla sagde efterfølgende, at han blev fjernet fra rummet, tvunget ned på jorden og lagt i håndjern efter hændelsen.

Fox News skriver, at Noem og Padilla efterfølgende har holdt et møde om hændelsen.

Reuters

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bekræfter, at Israel har angrebet og ramt mål i, hvad han betegner som hjertet af Irans uranberigelsesprogram og nukleare våbenprogram.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han siger videre, at operationen i Iran vil skade Irans nukleare infrastruktur, fabrikker til ballistiske missiler samt militære mål.

Videre lyder det, at militæret har ramt Irans førende atomvidenskabsmænd, og at krigen ikke er mod Irans folk, men mod hvad Netanyahu kalder for Irans diktatur.

En unavngiven embedsmand i det israelske militær siger til nyhedsbureauet Reuters, at Israel har ramt over 20 nukleare og militære mål i Iran. Embedsmanden siger videre, at Iran har nok materiale til at skabe 15 atombomber inden for få dage.

Der høres eksplosioner flere steder nær den iranske hovedstad, Teheran. Det rapporterer Nour, der er Irans øverste sikkerhedsmyndigheders medie, ifølge Reuters.

Årsagen til eksplosionerne er ikke umiddelbart klar, skriver nyhedsbureauet AFP, hvis korrespondenter i landet også har hørt eksplosioner.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har sagt til mediet Axios, at han har erklæret kriseberedskab i landet, efter hvad han betegner som Israels forebyggende angreb på Iran.

– Som følge af Israels forebyggende angreb mod Iran forventes der i den nærmeste fremtid et missil- og droneangreb mod Israel og dets civile befolkning, sagde han tidligere på natten.

CNN skriver, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har indkaldt til kabinetsmøde som følge af angrebet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har natten til fredag advaret Iran mod at svare igen på israelske angreb ved at angribe amerikanske militærbaser i regionen.

Han siger videre, at USA ikke er involveret i angrebet.

– Vi er ikke involveret i angrebet på Iran, og vores topprioritet er at beskytte de amerikanske styrker i regionen.

– Israel har meddelt os, at de mener, at denne handling var nødvendig og i selvforsvar, skriver han.

Trump sagde torsdag, at et israelsk angreb på Iran meget vel kunne finde sted, men gentog sit håb om en diplomatisk løsning.

Israel har længe talt om at angribe Iran i et forsøg på at forhindre landet i at udvikle et atomvåben.

Det amerikanske militær planlægger ud fra flere mulige scenarier, herunder at skulle hjælpe med at evakuere amerikanske civile, siger en amerikansk embedsmand til Reuters på betingelse af at være anonym.

USA og Iran har siden april afholdt fem forhandlingsrunder for at få en ny atomaftale på plads. Det er de første drøftelser mellem de to lande på så højt niveau i mange år.

Uroligheder er for fjerde aften i træk blusset op i Nordirland, hvor demonstranter i de seneste dage er gået på gaden i byen Ballymena.

Torsdag har protesterne spredt sig til byen Portadown.

Et vidne fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at demonstranterne har angrebet politibetjente med benzinbomber, sten og fyrværkeri.

Politiet er massivt til stede og er iført skudsikre veste og hjelme. Forud for urolighederne har politiet afspærret flere veje i byen, hvor der bor omkring 30.000 indbyggere.

Demonstranter har efterladt murbrokker i gaderne, ligesom der er blevet sat ild til skraldespande.

Portadown ligger omkring 50 kilometer fra den nordirske hovedstad, Belfast, og omkring 70 kilometer fra Ballymena.

Urolighederne begyndte i Ballymena sent mandag efter en demonstration i byen. Demonstrationen fandt sted i forbindelse med en sag, der skal have fundet sted i byen, og som drejer sig som et seksuelt overgreb.

To teenagedrenge er her blevet sigtet for voldtægtsforsøg mod en teenagepige.

De var mandag for retten, hvor de bad om en rumænsk oversætter, skriver lokale medier. Irsk politi har omtalt urolighederne i Bellymena som racemotiverede.

Også i Ballymena var demonstranter igen torsdag på gaden. Ifølge lokale medier forløb demonstrationerne i byen denne dag uden uroligheder eller sammenstød med politiet.

Paul Frew, der er medlem af byrådet i Ballymena, siger til BBC, at mennesker torsdag samledes på gaden under stort politiopbud, men at demonstrationerne forløb meget roligt.

Han tilføjer, at kraftigt regnvejr så ud til at have holdt mange folk hjemme.

– Forhåbentlig har vi overstået det værste, siger Frew, der er medlem af det nordirske unionistparti DUP.

Ballymena ligger omkring 48 kilometer fra hovedstaden Belfast. Byen har en stor andel af indbyggere, som er migranter.

Reuters

Amerikanerne er splittede i forhold til præsident Donald Trumps beslutning om at indsætte militæret for at håndtere demonstrationerne i Los Angeles.

Det viser en meningsmåling fra nyhedsbureauet Reuters og analyseinstituttet Ipsos.

35 procent af de adspurgte støtter Trumps reaktion på demonstrationerne, heriblandt en trussel, som Trump har fremsagt mod Californiens guvernør, Gavin Newsom.

50 procent støtter den ikke.

Donald Trump har de seneste dage indsat Nationalgarden og marineinfanterister i den californiske storby for at bekæmpe de uroligheder, som demonstrationerne har medført.

Det har medført kritik fra især Demokraterne og Gavin Newsom. Trump har desuden sagt, at han er åben for at anholde Newsom.

Trumps grænsechef, Tom Homan, har senere sagt, at han ikke har nogen intention om at anholde guvernøren.

Demonstranterne protesterer mod Trumps immigrationspolitik.

Omkring 48 procent af respondenterne i meningsmålingen er enige i en udtalelse, der lyder, at præsidenten bør indsætte militæret for at skabe orden i gaderne, når demonstrationerne bliver voldelige.

41 procent er uenige.

Nogle af demonstrationerne har været voldelige, og der har blandt andet været udbrændte biler i gaderne. Demonstrationerne har dog i store træk været fredelige.

Demonstrationerne har spredt sig til andre amerikanske byer, heriblandt New York City, Chicago, Washington D.C. og San Antonio i Texas. Alle byerne har store indvandrerbefolkninger og har tendens til at stemme på Demokraterne frem for Trumps parti, Republikanerne.

Trump lovede i sin valgkamp sidste år at deportere flere migranter, der opholder sig ulovligt i USA.

Meningsmålingen viser, at opbakningen til Trumps indvandringspolitik er konsekvent højere, end den er i forhold til andre emner, heriblandt hans forvaltning af den amerikanske økonomi.

49 procent af de adspurgte siger, at Trump er gået for langt med sine anholdelser af indvandrere. 40 procent mener ikke, at han er gået for langt.

1136 personer deltog i meningsmålingen.

I Los Angeles County er hver tredje indbygger indvandrer.