Seneste nyheder

Der lå 30.000 kroner i kontanter i bilen, da en mand på 21 år og en fem år ældre kvinde torsdag blev stoppet af politiet i Roskilde.

Fredag blev der gjort kort proces. Den unge mand tilstod overfor en dommer at have svindlet en stribe ældre. Dommen lød på fængsel i seks måneder, oplyser politiet.

Han og kvinden var sigtet for bedrageri begået mod 13 ældre i Roskilde, Jyllinge, Greve og Præstø på Sjælland samt i Nysted på Lolland. Tilsammen har sagens ofre mistet mindst 140.000 kroner.

De seneste ofre var en 88-årig mand i Jyllinge og en 88-årig kvinde i Roskilde.

Men i retten sagde manden, der er fra København, at han alene havde begået kriminaliteten.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi konstaterer efterforskningsleder Rasmus Jensby, at bedragerierne skaber stor utryghed.

– De udnytter de ældres tiltro til banker og myndigheder til at franarre dem store pengebeløb og værdier, siger han i en pressemeddelelse.

Den dømte er blevet løsladt efter tilståelsen. Han indkaldes til afsoning senere, oplyser politiet.

Midt i myldretiden fredag eftermiddag måtte DSB opgive at køre tog mellem Næstved og Nykøbing Falster.

Årsagen var en fejl hos Banedanmark. Selskabet oplyste, at der var “udfordringer med de digitale signaler”.

Det fik konsekvenser for de mange rejsende på Sydsjælland og Falster, der blev forsinket. DSB måtte tilkalde busser som erstatning.

Efter cirka en time og tre kvarter kunne Banedanmark ved 16.15-tiden meddele, at fejlen var fundet, og at der atter kunne køre tog på skinnerne.

Det er “stærkt kritisabelt”, at USA’s forsvarsminister ikke klart afviser amerikanske planer om en invasion af Grønland.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da han fredag møder pressen efter sin partiledertale på Folkemødet på Bornholm.

– Det er kritisabelt, det er skuffende, og det bidrager til et fortsat pres på rigsfællesskabet, som vi skal stå op imod, siger Lars Løkke Rasmussen.

Meldingen fra udenrigsministeren kommer, efter at den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har undladt at svare direkte på spørgsmål om USA’s planer om en mulig invasion af Grønland.

I et kongresudvalg torsdag blev Pete Hegseth flere gange spurgt ind til emnet.

Han blev blandt andet spurgt, om det er det amerikanske forsvarsministeriums politik, at man er nødt til at være klar til at tage Grønland og Panama med magt.

– Vores job i forsvarsministeriet er at have planer, svarede Hegseth.

Rømø er ikke det eneste sted, der har været ramt af forurening i ugens løb.

Tre kommuner – Varde, Ringkøbing-Skjern og Holstebro – meldte tirsdag om fund af paraffinvoks ved strande på den jyske vestkyst.

Det oplyser organisationen Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO).

Paraffinvoks er gule klumper af voks, der kan stamme fra skylning af tanke på tankskibe.

Voksklumperne kan være et farligt bekendtskab for havfugle, der forveksler det med føde.

Det kan resultere i, at fuglenes fjerdragter klistrer sammen, så de ikke kan holde sig flydende.

Det har været forbudt at skylle tanke på havet siden 2021, forklarer Ryan Metcalfe, der er national koordinator for KIMO Danmark.

– Der har tidligere været skyllet paraffinvoks op på strandene, men efter forbuddet i 2021 har der indtil nu ikke været indberettet tilfælde.

– Derfor bekymrer det os, at vi igen har set tilfælde på en forholdsvis lang strækning ved Vestkysten, siger Ryan Metcalfe, der er national koordinator for KIMO Danmark.

Der har tidligere været registreret store forureninger med paraffin ved europæiske kyster.

I 1993 var paraffinforurening ifølge KIMO årsag til, at flere end 2000 fugle mistede livet ud for Hollands kyster.

Paraffin er kategoriseret som et olieprodukt, og kommunerne skal melde fund af paraffin ved strandene til Miljøstyrelsen.

De berørte kommuner kan få udgifterne til oprydningen refunderet hos Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen oplyser i et svar, at man anser det for “overvejende sandsynligt” at paraffinforureningerne i Ringkøbing-Skjern, Varde og Holstebro kommuner er “af samme oprindelse”.

– Miljøstyrelsen finder det sandsynligt, at oprindelserne af stofferne er skylning af tanke på tankskibe, der har fragtet olieprodukter, lyder det i svaret.

– Miljøstyrelsen følger situationen og på baggrund heraf vil vi se på, om der er behov for at gøre mere, eller om der er tale om en enkeltstående hændelse, skriver Miljøstyrelsen.

Styrelsen skriver også, at oprydningen er i fuld gang.

På Rømø blev der torsdag konstateret olieklumper på en op til 20 kilometer lang strækning på øens vestvendte strande.

Oprydning er i fuld gang og ventes ifølge Tønder Kommune afsluttet i løbet af næste uge.

Kommunernes Internationale Miljøorganisation består af 80 kystkommuner i ni europæiske lande, der arbejder for at beskytte og forbedre havmiljøet.

TV 2 tvinges til at udlevere nogle af råbåndene fra dokumentarserien “Den sorte svane”, fordi de kan have betydning i sag mod advokat.

Det har Østre Landsret bestemt fredag eftermiddag. Landsretten oplyser til Ritzau, at en tidligere afgørelse fra Retten i Lyngby er stadfæstet.

Men TV 2 har straks reageret. Tv-stationen vil forsøge at appellere afgørelsen til Højesteret.

Kravet om begrænset adgang til TV 2’s materiale er rejst af advokat René Offersen, der i en sag ved Advokatnævnet repræsenterer advokat Nicolai Dyhr.

I tv-dokumentaren spillede Dyhr en fremtrædende rolle, hvor han blev filmet med skjult kamera i flere situationer.

Efterfølgende har Advokatrådet rejst en sag mod Nicolai Dyhr. Påstanden er, at han skal frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Et enkelt af anklagepunkterne refererer til Dyhrs ageren i “Den sorte svane”.

Men for at kunne varetage forsvaret af Dyhr har advokat Offersen altså fået medhold hos domstolene i, at han skal have en vis adgang til journalisternes materiale.

I alt er Nicolai Dyhr under anklage i ni forhold. Et enkelt handler om hans ufrivillige medvirken i den meget omtalte dokumentar.

I programmet talte han med erhvervsjuristen Amira Smajic, og ved fire forskellige lejligheder skal han – ifølge Advokatrådet – være fremmet med det, som stemples som utilbørlige udtalelser.

Imidlertid nægter Dyhr sig skyldig. Der var ikke tale om klientrådgivning i forhold til Smajic. Desuden har han forsvaret sig med, at han blev lokket af TV 2’s muldvarp til at opføre sig på en måde, han ellers ikke ville gøre.

På TV 2 siger chefredaktør Michael Nørgaard, at sagen om råbånd er principiel.

– TV 2 beskytter redaktionelt indhold. TV 2 er ikke enig med landsretten og har netop anmodet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, udtaler han i en mail.

Adgang til Højesteret kræver en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Også i to andre sager er der fremsat krav mod TV 2 om at give adgang til internt materiale.

Politiafdelingen National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, fik i vinter et nej af Retten i Glostrup til et mere generelt indblik i råbånd og andet materiale hos TV 2 og Wingman, som er det selskab, der har produceret “Den sorte svane”.

I den kommende uge kommer turen så til Københavns Byret.

Her skal retten tage stilling til et krav om adgang fra den advokat, der forsvarer advokat Lise Roulund, som ligeledes i hemmelighed blev optaget under møder med Amira Smajic.

Roulund er tiltalt i en straffesag, og nogle forhold handler specifikt om det, der kan ses på tv-billederne.

En pelikan, der torsdag undslap Odense Zoo, er blevet fanget og er igen tilbage i zoo.

Det oplyser zoolog hos Odense Zoo Nina Collatz Christensen til TV 2 Fyn.

– Vi fangede den torsdag aften, siger Nina Collatz Christensen og tilføjer, at pelikanen blev fanget i Korup, og at fire ansatte fra Odense Zoo deltog i fangsten.

– Den sad på et hustag, hvor vi ikke kunne nå den. Men efter noget tid fløj den ned i en hæk, så vi kunne få nettet over den, siger Nina Collatz Christensen til tv-stationen.

Efterfølgende blev pelikanen fragtet tilbage til Odense Zoo, hvor en dyrepasser foretog et sundhedseftersyn af dyret.

Fangsten tog et par timer, og pelikanen var i nettet omkring klokken 21.30.

I første omgang blev det meldt ud af Odense Zoo, at hele to pelikaner havde undsluppet deres store fuglebur i den zoologiske have. Dyrepasserne havde set to fugle på himlen og antog, at de begge var pelikaner.

Efterfølgende ringede en borger til Odense Zoo og fortalte, at han havde set to pelikaner, og dyrepasserne konkluderede derfor, at der med stor sikkerhed var to på fri fod.

Efter den “første” var fanget, fortsatte Odense Zoo derfor med at efterspørge indberetninger fra fynske borgere, som potentielt kunne have set den anden pelikan.

Men under et interview fredag om de undslupne fugle viste det sig, at alle pelikaner faktisk var hjemme, og at det kun var en pelikan, der var flygtet.

– Min kollega var ude hos pelikanerne og lave et interview og kan se, at der lige pludselig sidder rigtig mange pelikaner samlet. Hun tæller dem og kommer frem til 14, plus den, der sidder inde i stalden, som vi fangede i går, fortæller Danni Larsen, presseansvarlig for Odense Zoo.

– Vi er så glade for, at vi har alle fugle på plads, hvor de skal være. Det har simpelthen været et tilfælde af, at vi har lagt to og to sammen, hvor det er blevet til fem.

Pelikanen, som undslap, gjorde det gennem et hul i indhegningen til fuglene opholdssted.

I familiernes første år med små børn er forældrene ofte så pressede, at hverdagen knap hænger sammen, og niveauet af lykke falder.

Det mener Pia Olsen Dyhr, formand for SF, at have identificeret.

-For rigtig mange føles de første år med små børn som at løbe et maraton, siger hun i sin tale på Folkemødet.

Forældre til små børn skal derfor sendes tidligere hjem fra arbejde, så hverdagen glider lettere ned.

– Vi kan skabe bedre rammer og give børnefamilier mere balance i hverdagen.

Hun fortsætter med et drilsk svirp til statsministeren.

– Jeg vil gå så langt som at sige, at vi skal kunne gå hjem fra samlebåndet – for nu at bruge Statsministerens billede – før klokken fire, når vi har små børn. I hvert fald nogle dage om ugen.

SF har tidligere foreslået, at der skal indføres helt op til fem barns sygedage, så forældre kan blive hjemme endnu længere.

Det ønske fortsætter Pia Olsen Dyhr med at holde fokus på i sin tale.

– Vi skal turde tage næste skridt, så alle lønmodtagere er trygge, når deres børn bliver syge, siger hun og fortsætter:

– Så det ikke længere er en luksus at være hjemme, når ens barn har influenza – men en rettighed, der afspejler virkeligheden.

En 31-årig mand, der er blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater, er blevet varetægtsfængslet i en sag om at hyre unge svenskere til drabsforsøg.

Det er sket i et retsmøde fredag i Københavns Byret, oplyser anklager Alexander Scheel.

Fængslingen er foreløbig frem til 9. juli.

Den 31-årige irakiske mand sigtes i relation til tre drabsforsøg. Det drejer sig blandt andet om drabsforsøg mod Comanches-rockere, der fandt sted i foråret 2024. Flere er allerede dømt i sagerne.

Irakeren nægter sig skyldig.

Irakeren blev 7. september 2024 anholdt i De Forenede Arabiske Emirater, og torsdag blev han udleveret og anholdt i Danmark.

78 personer blev dræbt, og 329 blev såret i israelske angreb på beboelsesområder i den iranske hovedstad, Teheran, natten til fredag.

Det rapporterer det iranske medie Nournews ifølge Reuters.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af officielle kilder.

Tidligere forlød det, at fem personer var omkommet i israelske angreb på boligområder i den iranske hovedstad.

Derudover er der meldinger om seks dræbte atomforskere og 20 dræbte højtstående militærfolk.

Det er uvist, om disse er blandt de 78 dræbte i Teheran.

Ifølge Israel angreb landets militær 100 mål i Iran natten til fredag.

Angrebene er fortsat fredag, hvor der har været meldinger om eksplosioner blandt andet i det vestlige Iran.

Israels militær oplyser midt på eftermiddagen, at det har afsluttet en række angreb rettet mod iranske jord-til-luft-missilanlæg.

Målet for angrebet var blandt andet Irans atomprogram, har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forklaret.

Operationen har fået navnet “Rising Lion”, og atomanlægget i Natanz knap 300 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran, var blandt målene.

Fredag morgen iværksatte Iran et omfattende modangreb. Omkring 100 droner blev sendt mod vest, men ifølge Israel blev de skudt ned, inden de nåede til israelsk territorium.

FN’s Sikkerhedsråd skal mødes senere fredag for at diskutere situationen omkring Iran og Israel, oplyser diplomater til Reuters.

Angrebene har fået luftfartsselskaber til at omdirigere deres fly i Mellemøsten, og siden fredag formiddag har der ikke været civile fly i luften over Israel, Jordan, Irak og Iran.

Flere israelske luftfartsselskaber meddelte fredag morgen, at det var i gang med at fjerne deres fly fra Ben Gurion Lufthavn uden for Tel Aviv. Flyene blev fløjet til Cypern og andre europæiske lande.

Regeringen har fredag besluttet at forlænge særloven for de ukrainere, der er flygtet under krigen i Ukraine og har ophold i Danmark.

Særloven forlænges med et år og gælder nu frem til marts 2027.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Med særloven har ukrainske flygtninge lov til at arbejde, gå i skole og benytte sig af sundhedsydelser i Danmark. Loven blev vedtaget i marts 2022.

Forlængelsen kommer, efter at EU også har besluttet at forlænge lignende regler om midlertidig beskyttelse af ukrainske flygtninge frem til marts 2027.

På grund af det danske retsforhold hører Danmark ikke under EU-reglerne på området.

– Det er afgørende, at vi europæiske lande står sammen om at forlænge opholdsgrundlaget for dem, der desværre fortsat er fordrevet grundet Putins vanvittige invasion af Ukraine, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i pressemeddelelsen.

Påsken medførte et øget antal af turistovernatninger i april måned.

Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

I april 2025 var der en stigning på 21 procent flere turistovernatninger i Danmark sammenlignet med april 2024.

Påsken er en særligt aktiv periode for turister i Danmark, og siden at påsken i 2025 lå i april frem for marts, som var tilfældet sidste år, har april i år været en ekstra travl periode for den danske hotelindustri.

Mindst 20 højtstående iranske militærfolk blev dræbt i Israels angreb på Iran natten til fredag, fortæller to unavngivne regionale kilder til Reuters.

Det har allerede været fremme, at den øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, blev dræbt.

Også stabschefen for de væbnede styrker, Mohammad Bagheri, er dræbt.

Gholamali Rashid, der var næstkommanderende for Irans væbnede styrker, skal også være dræbt. Der er også meldinger om, at Ali Shamkhani, der var rådgiver for Irans religiøse overhoved, Ali Khamenei, er død.

Han skal være dræbt i et angreb på en boligblok i Teheran.

En anden af de dræbte er chef for Irans luftvåben Amir Ali Hajizadeh.

Foruden militærfolk er seks atomforskere blevet dræbt.

Der er tale om Abdolhamid Minouchehr, Ahmadreza Zolfaghari, Amirhossein Feqhi, Motalleblizadeh, Mohammad Mehdi Tehranchi og Fereydoun Abbasi.

Ud over at være atomforskere var Mohammad Mehdi Tehranchi rektor for Det Islamiske Universitet i Azad, og Fereydoun Abbasi var tidligere direktør for en iransk atomenergiorganisation.

Det er fredag eftermiddag endnu uvist, i alt hvor mange der blev dræbt i angrebet – herunder hvor mange civile.

Irans atomprogram var mål for angrebet, har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bekræftet. Blandt andet blev atomkraftværket i Natanz ramt. Det er Irans vigtigste anlæg til uranberigelse.

Ifølge Israel blev i alt 100 mål ramt.

Efter nattens angreb sendte Iran omkring 100 droner afsted mod Israel. Dronerne er skudt ned uden for Israel, har israelsk militær oplyst.

Samtidig har der været meldinger om nye israelske angreb i det vestlige Iran.

Israels ambassade i København er fredag efter landets angreb på Iran lukket for konsulære tjenester, oplyser ambassaden på Facebook.

– På grund af undtagelsestilstanden og på grund af den særlige sikkerhedssituation vil Israels ambassade være lukket i dag for konsulære tjenester, lyder det på ambassadens officielle Facebook-side, Israel i Danmark.

Lukningen gælder ikke kun ambassaden i København, men alle repræsentationen verden over, oplyser den israelske ambassade i Stockholm ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke oplyst, hvor længe lukningen vil stå på.

Israel gennemførte natten til fredag et større angreb mod Iran. Angrebet var ifølge premierminister Benjamin Netanyahu rettet mod atomanlæg i landet.

Angrebet ramte ifølge ham i hjertet af Irans uranberigelsesprogram og atomvåbenprogram.

Operationen i Iran skulle skade Irans atominfrastruktur, fabrikker til ballistiske missiler og andre militære mål.

Iranske medier har rapporteret om eksplosioner ved det store iranske atomkraftværk i Natanz.

Derudover er der bekræftet angreb i hovedstaden, Teheran, og – ifølge mediet Al Jazeera – i Tabriz, Isfahan, Arak og Kermanshah.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim har oplyst, at seks atomforskere skulle være dræbt under angrebet.

Til mediet Times of Israel har sikkerhedskilder oplyst, at angrebet har været under forberedelse gennem flere år, og at agenter fra den israelske spiontjeneste Mossad har opereret dybt inde i Iran.

Agenterne skulle angiveligt have etableret en dronebase nær hovedstaden, Teheran, hvorfra droner natten til fredag blev aktiveret.

Samtidig er køretøjer angiveligt blevet brugt til at fragte våbensystemer ind i Iran, som er blevet brugt til at sætte iranske luftforsvarssystemer ud af spil.

Fredag morgen sendte Iran i omegnen af 100 droner afsted mod Israel, men ifølge de israelske myndigheder havde israelske kampfly held til at skyde samtlige droner ned, inden de nåede landets grænser.

Iran skal indgå en atomaftale, før det er for sent, og mens det stadig er muligt at redde landet.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social i kølvandet på Israels angreb på Iran natten til fredag.

Han skriver også, at “de næste planlagte angreb” bliver endnu mere brutale.

– Der har allerede været omfattende død og ødelæggelse, men der er stadig tid til at sætte en stopper for dette blodbad, hvor de næste planlagte angreb bliver endnu mere brutale.

– Iran er nødt til at lave en aftale, før der intet er tilbage, og redde, hvad der engang var kendt som det iranske imperium. Ikke mere død, ikke mere ødelæggelse, bare gør det, før det er for sent, skriver Trump.

USA og Iran har den seneste tid forhandlet om en atomaftale, som skal erstatte en aftale fra 2015, som Trump trak USA ud af i 2018.

Men forhandlingerne skrider kun langsomt frem, og Trump udtalte tidligere på ugen, at han ikke er sikker på, at en aftale kommer på plads.

Målet med forhandlingerne er for USA’s vedkommende at stoppe Irans uranberigelse og hindre, at Iran udvikler en atombombe.

Ved Israels angreb på Iran natten til fredag blev blandt andet et atomkraftværk i Natanz ramt, og seks atomforskere blev dræbt.

– Jeg gav Iran chance efter chance for at lave en aftale. Jeg sagde til dem i stærke vendinger: “Bare gør det”. Men lige meget hvor meget de forsøgte, lige meget hvor tæt de var på, kunne de bare ikke få det gjort.

– Jeg sagde til dem, at det kunne blive meget værre, end noget andet de kender til, har forudset eller er blevet fortalt, at USA laver langt det bedste og mest dødelige militære udstyr i verden, og at Israel har en masse af det, og at der er mere på vej – og de ved, hvordan det skal bruges, skriver Trump.

USA er Israels nærmeste allierede og har gennem årtier udstyret Israel med våben.

Inden nattens angreb havde USA og Iran aftalt at mødes søndag til den næste runde af forhandlinger om en atomaftale i Oman. Det er uvist, om dette stadig er planen.

Hærens tunge brigade skal opbygges hurtigst muligt, efter at oprettelsen af den både er blevet udskudt flere gange og lovet færdig før tid.

Derfor fremrykkes dele af hærens knytnæve med flere år, og der udmøntes 2,7 milliarder kroner til ting som ammunition til infanterikampkøretøjer og kampvogne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

– Europa står i en ændret sikkerhedspolitisk virkelighed, og derfor sættes der turbo på opbygningen af Forsvarets kampkraft, så vi både øger det nationale forsvar og den kollektive afskrækkelse, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel.

Det har i årevis været et krav fra forsvarsalliancen Nato og har været et af Danmarks ømmeste punkter i forhold til at kunne leve op til fælles bidrag.

For de fleste kapaciteter er der tale om en fremrykning på cirka to år, og for enkelte kapaciteter en fremrykning på cirka fem år.

Pengene er allerede afsat i Accelerationsfonden, som indeholder 50 milliarder kroner i årene 2025-2026.

– Uanset om vi styrker eksisterende kapaciteter, fremrykker anskaffelser eller bygger nyt op, så er det alt sammen med det ene formål at styrke Forsvarets kampkraft hurtigst muligt, siger Troels Lund Poulsen.

Så sent som for tre måneder siden meddelte han, at opbygningen af hærens 1. brigade fremrykkes tre til fem år.

Fremrykningen af anskaffelserne til den tunge brigade sker på forsvarschefens anbefaling.

– Det er meget positivt, at vi får tilført både ammunition og yderligere kapaciteter tidligere end planlagt. Det styrker vores muligheder for at øve, udvikle og operere som en tung brigade med høj kampkraft, siger brigadegeneral Michael Thøgersen, der er chef for 1. Brigade.

Kong Frederik og dronning Mary har fredag fået syn for lokal færøsk kunst ved et besøg i et atelier i den færøske bygd Eiði, der ligger på øen Eysturoy.

Her holder den færøske billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttir til. Som en velkomstgave modtog kongeparret en lille glaskugle, som kunstneren omtaler som en kærlighedskugle.

Blot to dage forinden modtog den 75-årige kunstner hæder fra kongehuset, da kong Frederik tildelte hende ridderkorset ved et privat arrangement på kongeskibet “Dannebrog”.

Besøget hos billedkunstneren er et af de sidste punkter på parrets første officielle besøg til Færøerne som kongepar.

Det tre dage lange officielle besøg blev indledt onsdag, hvor parret ankom til den færøske hovedstad, Tórshavn, sammen med deres yngste datter, prinsesse Josephine.

Når man almindeligvis taler om, at en person har fået ridderkorset, menes der, at vedkommende er blevet ridder af Dannebrogordenen.

Den tildeles ifølge kongehuset for en længerevarende indsats for Danmark og danske interesser. Den kan blandt andet gives for en særlig indsats inden for kunst.

Kongen nævnte også Sigrun Gunnarsdóttir i sin tale ved en festmiddag onsdag i Tórshavn.

Her sagde han, at kongeparrets besøg til Færøerne slutter i bygden Eiði, “hvor kunstner og national stolthed Sigrun Gunnarsdóttir holder til”.

– Nordatlantens natur er en evig kilde til kunstnerisk udfoldelse her i det vindblæste landskab. Inspirationen er overalt omkring os, tilføjede han.

Resten af kongeparrets program fredag består af et møde med borgmesteren, en frokost og til sidst en reception på kongeskibet “Dannebrog”.

Det er syv år siden, at parret sidst var på officielt besøg på de nordatlantiske øer. Dengang var det som kronprinspar.

Kongen besøgte første gang Færøerne, da han var ti år gammel.

Den populære Lakolk Strand på Rømø er fredag genåbnet for både biler og badende.

Det oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune Ulrik Pedersen.

Stranden blev torsdag afspærret, da der blev fundet klumper af olie.

Entreprenører har arbejdet natten til fredag for at få renset stranden, oplyser Ulrik Pedersen.

– De har kørt natten igennem med rensemaskiner spændt for to traktorer.

– Det er helt klart den mest populære strand, vi har, så det har stor betydning for kommunen at få den renset, siger Ulrik Pedersen.

Olieforureningen er konstateret på en op til 20 kilometer lang strækning ned til sydspidsen af Rømø.

Det vil ifølge kommunikationschefen tage “en lille uge”, før man er helt i mål.

Det er uvist, hvor forureningen stammer fra, men Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker sagen.

Forsvarets fly har overfløjet farvandet omkring Rømø for at tjekke, om der er yderligere olie i farvandet.

Det er ikke tilfældet, har politiet oplyst.

Men der er konstateret en lignende forurening på den tyske ø Sild, der ligger syd for Rømø.

Det har tyske myndigheder ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi oplyst.

Lakolk Strand er 12 kilometer lang og besøges årligt af cirka to millioner gæster.

Det fremgår af Visit Tønder & Rømøs hjemmeside.

Situationen i Mellemøsten er skrøbelig, efter at Israel har gennemført et storstilet angreb mod Iran natten til fredag, mens iranerne har svaret igen med et omfattende droneangreb, som er blevet skudt ned ifølge Israel.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er dybt bekymret, oplyser han i en skriftlig kommentar.

– Det er tilsyneladende et meget omfattende angreb, Israel har udført mod Iran i nat. Samtidig er der udsigt til et iransk gengældelsesangreb. Det er dybt bekymrende, siger han.

Iran sendte fredag morgen omkring 100 droner afsted mod Israel, som det israelske militær i timerne efter har forsøgt at afværge. Det er angiveligt lykkedes.

Det var et modsvar til et stort angreb fra Israels side.

Det var ifølge Israel nødvendigt for at forhindre det iranske militær i at udvikle en atombombe.

Selv fastholder Iran, at dets atomprogram er fredeligt. Formålet er udelukkende at bruge uran til kernekraft ifølge landet.

Under alle omstændigheder er det ikke godt for regionen ifølge Løkke.

– Der er lige nu tale om en yderst skrøbelig sikkerhedssituation. Vi følger udviklingen tæt og opfordrer på det kraftigste alle parter til at afstå fra yderligere eskalering, siger Løkke.

En israelsk talsperson har sagt, at 200 kampfly tog del i operationen i nattetimerne. 100 forskellige mål blev ramt, forlyder det.

Der er fredag formiddag ikke overblik over, hvor mange personer der omkom i angrebene.

Indtil videre er der rapporteret om fem dræbte i et boligområde Teheran, seks dræbte atomforskere og flere dræbte højtstående militærfolk.

I Israel blev skolerne lukket, sociale forsamlinger gjort forbudt, og israelere blev opfordret til at droppe arbejde, der er ikke var strengt nødvendigt.

Danmark og USA er i en “slags bad romance”.

Det er budskabet fra Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, i sin partiledertale på Folkemødet fredag.

– Danmark har i mange år været i et farligt afhængighedsforhold til USA.

– Når det gælder vores forsvar, har vi satset på USA som verdens politibetjent. Det var dumt, da det trak os med ind i de ulyksalige krige i Irak og Afghanistan. Men med en Trump i Det Hvide Hus, der skaber tvivl om USA’s vilje til at hjælpe Europa og Ukraine, er det gået fra dumt til decideret farligt, siger Pelle Dragsted.

Han lister flere eksempler op på afhængighedsforholdet og nævner den digitale infrastruktur og våbensystemer.

– For slet ikke at tale om den famøse baseaftale, som regeringen lige har foræret Donald Trump, siger Dragsted videre.

Løsningen er at gøre Danmark uafhængig, mener han.

Ikke bare i form af oprustning af det danske forsvar, som Dragsted kalder en “bunden opgave”, men også i form af social robusthed, fællesskab og velfærd.

– Der hvor mennesker er socialt og økonomisk utrygge, er der, hvor Trump, Putin og andre sorte kræfter vinder frem. Og derfor er det bedste våben mod de autokratiske kræfter et velfærdssamfund, der fungerer. En økonomi, der hænger sammen. Også for dem i bunden, siger Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted er rejst til Folkemødet med en ny forsvars- og sikkerhedspolitik i tasken.

Enhedslisten havde i sidste weekend årsmøde, hvor partiets medlemmer vedtog, at partiet ville have et stærkt territorialforsvar, som kan forsvare rigsfællesskabet og Danmarks allierede.

Partiet har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 gennemgået en større transformation, når det handler om partiets forsvars- og sikkerhedspolitik.

Principprogrammet blev for to år siden revideret, så partiet ikke længere gik ind for at nedlægge militæret. Samtidig droppede partiet sit ønske om, at Danmark skulle forlade både EU og Nato her og nu.

Den israelske efterretningstjeneste Mossad gennemførte operationer langt inde på iransk territorium i tiden op til Israels angreb på Iran.

Det oplyser en anonym sikkerhedskilde til Reuters.

Mossad placerede blandt andet præcisionsvåben tæt på baser, hvor der findes iranske luft-til-jordmissiler.

Derudover medbragte Mossad avanceret teknologi til brug mod Irans luftforsvarssystemer og mod en angrebsdronebase tæt på Irans hovedstad, Teheran, oplyser kilden.

En sikkerhedskilde oplyser til det israelske medie Times of Israel, at Israel har brugt flere år på at forberede operationen.

Times of Israel skriver, at Mossad-agenter angiveligt etablerede en dronebase inde i landet tæt på Teheran. Herfra blev droner aktiveret natten til fredag.

Køretøjer fragtede våbensystemer ind i Iran. Systemerne blev brugt til at sætte Irans luftforsvar ud af drift og sikrede, at Israel frit kunne flyve ind over Iran natten til fredag.

Times of Israel skriver også om placeringen af præcisionsvåben tæt på iranske militærbaser.

Israel har ikke bekræftet oplysningerne. Det er usandsynligt, at officielle kilder kommer til at udtale sig om Mossads eventuelle arbejde i Iran.

Mossad er én af tre store efterretningstjenester i Israel. Den opererer primært uden for Israels grænser.

Målet for Israels angreb på Iran natten til fredag var ifølge premierminister Benjamin Netanyahu Irans atomprogram og militære mål.

Efter angrebet sendte Iran omkring 100 droner af sted mod Israel. De er fredag formiddag blevet skudt ned af Israels militær uden for Israels grænser, oplyser militæret.