Seneste nyheder

Forhandlinger med USA om en atomaftale er meningsløse set i lyset af israelske angreb mod Iran.

Det siger Esmaeil Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim.

– Den anden side (USA, red.) har handlet på en måde, der gør dialog meningsløs. Du kan ikke hævde, at du forhandler, og samtidig splitte arbejdet ved at lade zionistregiment (Israel, red.) angribe Irans territorium, siger han.

Talspersonen tilføjer, at det er lykkedes Israel at få indflydelse på den diplomatiske proces, og at Israels angreb ikke ville være sket uden tilladelse fra USA.

Israel indledte natten til fredag et storstilet angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Angrebet havde især til formål at gøre skade på atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram. Flere højtstående embedsmænd og atomforskere blev dræbt.

Forinden var USA blevet orienteret, har landets præsident, Donald Trump, bekræftet.

USA afviser dog at have været involveret i angrebet og har opfordret Iran til at fortsætte forhandlingerne om en atomaftale.

Allerede kort tid efter de første israelske angreb sagde Iran, at USA var medskyldig i angrebene.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran. Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Fra amerikansk side har det lydt, at Iran ikke skal have lov til at udvikle en atombombe.

Sjette runde af forhandlingerne mellem Iran og USA skal efter planen ske søndag i Oman. Det er dog uklart, om mødet bliver en realitet, efter at konflikten mellem Israel og Iran er eskaleret.

Natten til lørdag har været meldinger om løbende angreb fra begge sider.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag for første gang i sin nuværende embedsperiode offentliggjort en oversigt over sine økonomiske forhold.

Den indeholder blandt andet indtægter fra handel med kryptovaluta, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Trump selv viser oversigten de nyeste informationer om hans økonomiske aktiver.

Ifølge dokumenterne har han tjent 57,4 millioner dollar på at sælge kryptovaluta gennem selskabet World Liberty Financial.

Han ejer desuden knap 16 milliarder såkaldte governance tokens i selskabet. De giver ejeren stemmeret.

Trumps sønner Eric Trump og Donald Trump Jr. er en del af ledelsen i World Liberty Financial.

Den økonomiske oversigt er blevet underskrevet 13. juni. Men det fremgår ikke, hvilken periode den dækker over.

Der er dog flere oplysninger i beretningen, der indikerer, at indtægter fra 2025 ikke er medtaget.

Foruden kryptovaluta har Trump også tjent penge på sine ejendomme, mens en stor del af hans formue ifølge oversigten udgøres af hans ejerandel i Trump Media & Technology Group. Virksomheden ejer det sociale medie Truth Social, som Donald Trump ofte kommunikerer gennem.

Blandt Trumps ejendomme finder man flere golfbaner. I delstaten Florida ejer han klubberne Jupiter, Doral og West Palm Beach samt den private klub Mar-a-Lago

De har tilsammen givet ham en indtægt på knap 218 millioner dollar, viser oversigten. Det svarer til 1,4 milliarder kroner.

Donald Trump har gennem sin karriere som forretningsmand blandt andet tjent penge på hoteller og kasinoer såvel som andre ejendomme.

Erhvervsmediet Forbes anslog i marts, at Trumps har en samlet formue på 5,1 milliarder dollar – knap 33 milliarder kroner.

I januar tog han hul på en ny fireårig periode som præsident i USA.

Reuters

En amerikansk mand, som er dømt for et dobbeltdrab begået i 2005, er fredag blevet henrettet i delstaten South Carolina.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er den fjerde henrettelse i USA i denne uge.

Den 57-årige Stephen Stanko blev erklæret død klokken 18.34 lokal tid – klokken 00.34 natten til lørdag dansk tid – efter at han havde fået en dødelig indsprøjtning. Henrettelsen fandt sted i statsfængslet i byen Columbia.

Stanko havde selv valget mellem at blive henrettet med skud, i en elektrisk stol eller med en dødelig indsprøjtning.

Han er dømt for i 2005 at have dræbt sin daværende kæreste, den 43-årige Laura Ling, og den 74-årige Henry Turner, som var hans ven.

Han voldtog desuden Lings teenagedatter og skar hende i halsen. Datteren overlevede hændelsen, og hun vidnede efterfølgende mod ham i retten.

I en sidste udtalelse fra Stanko, som inden henrettelsen blev læst højt af Stankos advokat, lød det fra den dødsdømte, at han var oprigtigt ked af den smerte og det tab, han havde forårsaget.

– Undskyld er aldrig nok, men det betyder ikke, at det ikke skal siges, lød det.

Landets præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

Torsdag blev den 61-årige John Hanson henrettet med en dødelig indsprøjtning i delstaten Oklahoma. Han er dømt for at kidnappe den 77-årige Mary Bowles fra et storcenter i byen Tulsa. Han skød efterfølgende hende og et øjenvidne ved navn Jerald Thurman.

Fredag blev den 54-årige Anthony Wainwright henrettet i Florida for drabet på den 23-årige Carmen Gayheart. Også den henrettelse skete med en dødelig indsprøjtning.

Samme dag blev den 65-årige Gregory Hunt henrettet i delstaten Alabama. Han er dømt for voldtægt og drab på sin kæreste i 1988. Han blev henrettet ved brug af nitrogen.

I USA er i alt 23 personer blevet henrettet i år – 18 med en dødelig indsprøjtning, to med skud og tre med nitrogen.

USA’s præsident Donald Trumps administration er nået til enighed med den japanske stålproducent Nippon om, hvordan bekymringer for national sikkerhed kan imødekommes.

Det meddeler Det Hvide Hus natten til lørdag dansk tid.

Nippon Steel har planer om at købe den amerikanske stålgigant U.S. Steel for 14,9 milliarder dollar. Det svarer til knap 95 milliarder kroner.

Med den nye aftale er vejen banet for en endelig godkendelse af opkøbet.

Salget er tidligere blevet blokeret af den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

Men Trump er tilsyneladende mere positivt stemt.

Tilbage i maj sagde præsidenten, at et partnerskab mellem de to producenter ville skabe mindst 70.000 arbejdspladser og føje 14 milliarder dollar til den amerikanske økonomi.

I aftalen mellem Nippon og Trump-administrationen er de to parter blevet enige om, at Nippon skal leve op til en række krav.

Det Hvide Hus uddyber ikke, hvilke krav der nærmere er tale om.

De vil blive fastlagt på et senere tidspunkt, skriver Trump i et dekret.

Reuters

Iran og Israel har natten til lørdag udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden.

I Israels to største byer – Tel Aviv og Jerusalem – er indbyggerne flere gange blevet beordret til at søge beskyttelse efter meldinger om flere bølger af missiler fra Iran.

Ifølge Israels militær arbejder dets luftforsvarssystemer løbende på at skyde dem ned.

– I løbet af den seneste time er dusinvis af missiler blevet affyret mod staten Israel fra Iran, nogle af dem blev opsnappet, lød det tidligere på natten fra militæret.

Senest blev befolkningen omkring klokken 04 dansk tid opfordret til at søge mod beskyttelsesrum.

Redningsstyrker har arbejdet flere steder på tværs af landet, hvor der har været meldinger om nedfaldne projektiler, lyder det.

I Iran har man i hovedstaden Teheran i løbet af natten kunnet høre flere eksplosioner, melder det iranske nyhedsbureau Tasnim. Det står ikke klart, hvad der skal have forårsaget eksplosionerne.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Ras har to projektiler ramt lufthavnen Mehrabad i Teheran. Ifølge iranske medier har der desuden været flammer omkring lufthavnen.

Lufthavnen huser blandt andet en base for luftvåbnet med jagerfly og transportfly.

Billeder har ifølge CNN vist røgfaner, der stiger op over den iranske hovedstad.

Der er fra Iran ikke umiddelbart kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret.

Ifølge israelske medier har en genstand, der mistænkes at være et missil, ramt i Tel Aviv. Øjenvidner beretter til Reuters desuden at have hørt et højt brag i Jerusalem.

Det er dog fortsat uklart, hvorvidt meldingerne drejer sig om angreb fra Iran eller om israelske nedskydninger.

Ichilov-hospitalet i Tel Aviv i Israel har behandlet syv personer, der er blevet såret i forbindelse med angreb fra Iran.

Det meldte hospitalet, skrev nyhedsbureauet AP tidligere på natten.

Mens seks har lettere skader, er den syvende person kommet moderat til skade, lyder det.

Ifølge CNN har israelsk politi desuden bekræftet, at en kvinde i Israel har mistet livet som følge af Irans angreb. Det skete i byen Ramat Gan, da fragmenter faldt ned fra himlen.

Reuters

Amerikanske marineinfanterister har fredag tilbageholdt en person i storbyen Los Angeles, hvor militæret er blevet sat ind under store demonstrationer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om det første kendte tilfælde, hvor en civil bliver tilbageholdt af marineinfanteristerne.

Det amerikanske militær har over for Reuters bekræftet hændelsen, efter at nyhedsbureauet har fremvist billeder.

Soldaterne er blevet sat ind i Los Angeles på ordre fra landets præsident, Donald Trump.

De har overtaget opgaven med at holde vagt ved den statsejede Wilshire Federal Building. Det er her, personen er blevet tilbageholdt.

Det er sjældent set, at soldater bliver brugt inden for landets grænser.

Foruden marineinfanteristerne har Trump også aktiveret Nationalgarden. Det er nødvendigt, har præsidenten sagt, hvis man skal forhindre demonstranter i at brænde byen ned.

Guvernøren i delstaten Californien, hvor Los Angeles ligger, har omvendt anklaget Trump for at eskalere situationen unødigt.

Demonstrationerne er opstået, efter at immigrationsmyndighederne har lavet talrige razziaer og anholdelser som led i Trumps plan om at deportere migranter uden opholdstilladelse.

Siden har demonstrationerne mod immigrationsmyndighederne spredt sig til andre byer.

For det meste har protesterne i Los Angeles været fredelige, men der har også været tilfælde af voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranter.

Som svar på urolighederne har Trump beordret indsættelser af 700 marineinfanterister og 4000 soldater fra Nationalgarden.

Det har fået Californien til at sagsøge Trump-administrationen.

Delstaten med den demokratiske guvernør Gavin Newsom i spidsen har anklaget indsættelsen af soldaterne for at være i strid med loven.

Lørdag ventes der nye demonstrationer mod Trump-administrationen over hele landet.

Det vil efter planen ske, samtidig med at der i hovedstaden, Washington D.C., afholdes en stor militærparade. Den skal markere hærens 250-års jubilæum og bliver desuden afholdt på Trumps fødselsdag.

Reuters

Et pilotanlæg til uranberigelse over jorden – som er en del af det større Natanz-atomanlæg i Iran – er ødelagt.

Det siger Det Internationale Atomenergiagenturs direktør, Rafael Grossi, til FN’s Sikkerhedsråd fredag.

Store dele af Natanz befinder sig under jorden.

Anlægget ligger omkring 250 kilometer syd for hovedstaden Teheran og regnes som Irans hovedanlæg til berigelse af uran.

Generelt vurderer eksperter, som har gennemset kommercielle satellitbilleder, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at skaderne på tværs af de iranske atomanlæg er begrænsede.

Den del af anlægget, som er ramt, producerede uran beriget op til 60 procent, siger Grossi ifølge CNN.

Han siger også, at den elektriske infrastruktur og nødgeneratorer er ødelagt.

Strømtabet kan have beskadiget centrifuger, tilføjer han ifølge CNN.

Der er radioaktiv og kemisk forurening inde i Natanz-anlægget. Men forureningen kan håndteres med de rette foranstaltninger, siger Rafael Grossi.

Uden for anlægget er radioaktiviteten på et normalt niveau, skriver CNN.

Israelske embedsmænd har tidligere til nyhedsbureauet Reuters sagt, at det vil tage noget tid at vurdere, hvor store skader der er på de dele af anlægget, der ligger under jorden.

Sikkerhedsrådet mødes efter en anmodning fra den iranske regering.

Det har været en fredag med hastig optrapning af situationen mellem Israel og Iran. Det startede med store israelske angreb i Iran – efterfulgt af bølger med gensidige angreb.

Fredag aften siger Grossi, at der også er meldinger om angreb på andre atomanlæg i Iran.

– På nuværende tidspunkt informerer de iranske myndigheder os om angreb på to andre anlæg, Fordow-berigelsesanlægget og Isfahan, siger Grossi til Sikkerhedsrådet.

– Aktuelt har vi ikke yderligere information end den, der indikerer militær aktivitet omkring også disse anlæg, fortsætter han.

CNN skriver, at Rafael Grossi over for de respektive myndigheder har erklæret sig parat til at rejse afsted for at vurdere situationen.

Vestlige lande har længe sagt, at Irans uranberigelse på Natanz når niveauer, som kan være egnet til en bombe snarere end civilt brug.

Reuters

Iran affyrede fredag aften missiler mod Israel, og der er meldinger om eksplosioner over den israelske storby Tel Aviv og hovedstaden Jerusalem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge det israelske militær kan lyden af eksplosioner skyldes nedslag eller det israelske luftforsvar.

Ifølge israelske redningstjenester er der 34 sårede, herunder en kvinde i kritisk tilstand. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere fredag aften lød det, at der var mindst syv sårede centralt i Israel efter de iranske angreb.

Video bragt af flere internationale medier viser røg, der stiger op fra en bygning i Tel Aviv.

Israelsk brandvæsen reagerer på flere “store” hændelser efter angrebet, lyder det.

– Brandfolk håndterer adskillige store hændelser – hovedsageligt i Dan-regionen (omkring Tel Aviv, red.), står der i en meddelelse ifølge AFP.

Der står videre, at “brandfolk arbejder i et højhus for at redde personer, som er fanget, og for at slukke en brand”.

Det officielle iranske nyhedsbureau Irna skriver ifølge Reuters, at hundredvis af ballistiske missiler blev affyret. Irna rapporterer, at det er det iranske modsvar på tidligere israelske angreb.

Israels militær siger, at Iran affyrede færre end 100 missiler, og at de fleste enten blev opsnappet af israelsk luftforsvar eller ikke ramte deres mål. Ifølge militæret blev et begrænset antal bygninger påvirket af angrebet. I nogle tilfælde skyldtes det vragrester, efter at luftforsvar havde ramt missiler, lyder det.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, siger, at det er Israel, der har startet angrebene og indledt en krig.

– Den Islamiske Republiks hær vil ramme den ondsindede fjende hårdt, siger Khamenei.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Iran har krydset “røde streger” ved at affyre missiler mod civile områder i Israel. Han siger, at den iranske regering vil komme til at betale en høj pris.

Israelske borgere blev under angrebet bedt om at blive i beskyttelsesrum, indtil de fik andre meldinger.

– Hele Israel er under beskydning, mens Iran affyrer projektiler, skrev den israelske hær på det sociale medie X ledsaget af et kort over Israel farvet rødt.

Omkring klokken 21.20 dansk tid skrev nyhedsbureauet Reuters, at hæren ikke længere krævede, at folk skulle opholde sig i beskyttelsesrum.

Israel angreb i første omgang tidligt fredag en lang række mål i Iran. Israel har kaldt den omfattende operation mod Iran for “Rising Lion”.

Atomfaciliteter, hvor Iran mistænkes for at udvikle atomvåben, blev ramt. Det samme gjorde missilfabrikker, andre militære mål og militære ledere – heriblandt chefen for Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, og stabschefen for de væbnede styrker, Mohammad Bagheri.

En FN-konference om en tostatsløsning mellem Israel og palæstinenserne er blevet udskudt, efter at Israel har angrebet Iran militært.

Det bekræfter Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fredag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere fredag kom oplysningen fra unavngivne diplomatkilder.

Konferencen er ifølge Macron blevet udskudt på grund af logistiske og sikkerhedsmæssige årsager, da medlemmer af Det Palæstinensiske Selvstyre ikke kan rejse til New York, hvor konferencen skulle afholdes.

Et nyt møde vil blive planlagt hurtigst muligt, siger den franske præsident.

Konferencen var blevet til i et samarbejde mellem Frankrig og Saudi-Arabien. Den skulle have fundet sted 17. til 20. juni.

Hensigten var at skabe en plan for en tostatsløsning, der skal sætte en stopper for konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Det var ventet, at politiske ledere og diplomater fra en lang række lande skulle deltage i konferencen.

Hverken Israel eller USA var på deltagerlisten. USA’s præsident, Donald Trump, har direkte advaret mod konferencen.

Danmark skulle efter planen have sendt højtstående diplomater til konferencen.

Israel gennemførte natten til fredag et større angreb mod Iran, der varede flere timer. Ifølge Israels premierminister Benjamin Netanyahu var angrebet rettet mod iranske atomanlæg.

Fredag morgen svarede Iran igen ved at sende omkring 100 droner mod Israel. Alle droner blev ifølge Israel skudt ned.

Der er fredag eftermiddag udbrudt en større brand i en Falck-station i Fredericia.

Branden ventes først at blive slukket lørdag, oplyser operationschef i Trekantsområdets Brandvæsen Erik Eg til Ritzau.

– Det er hele tagkonstruktionen, der er brændt, så det er en meget stor brand. Vi har den under kontrol nu, men der er mange timers efterslukning, siger han.

Klokken 19.15 havde brandvæsnet 53 personer på stedet, der arbejder på at slukke branden.

Anmeldelsen indløb klokken 14.17. Først omkring klokken 22.00 kunne brandvæsenet konstatere, at branden var under kontrol. Det fremgår af et opslag på det sociale medie X.

– Vi begynder så småt at sende de fleste styrker hjem. Slukningsarbejdet vil dog fortsætte flere timer endnu, hedder det i opslaget.

Falck-stationen ligger i et industriområde på Vejlevej i Fredericia.

Man mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag. Det siger Rune Nielsen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

– Vi ved ikke 100 procent, hvad der er sket derude, men inden branden var man ved at sætte nogle ovenlysvinduer i, og vi har en mistanke om, at der er gået noget galt i forbindelse med noget tagpap.

– Det tyder alt i hvert fald på, siger han.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Det israelske militær fortsætter “med fuld styrke” for at opnå sine mål.

Sådan lyder det fredag aften fra den israelske hærchef, Eyal Zamir, mens der er meldinger om endnu en bølge angreb mod mål i Iran.

– Vi fortsætter med fuld styrke – med høj hastighed – for at opnå de mål, vi har sat for os selv, siger han i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der vil være svære øjeblikke, men vi skal være klar til den række af scenarier, som vi har planlagt efter. Høj parathed og disciplin er påkrævet på hjemmefronten.

Iranske statsmedier melder fredag aften, at luftforsvar er blevet aktiveret centralt i landets hovedstad, Teheran.

Der har blandt andet fra det iranske nyhedsbureau Irna været meldinger om lyden af adskillige eksplosioner i Teheran og i områderne Shahriar og Malard omkring hovedstaden.

En talsmand for det israelske militær siger ifølge AFP, at Israel har ramt Isfahan-atomanlægget. Udtalelsen kommer, efter at der har været meldinger om mindst en meget stor eksplosion i området.

– Jeg kan nu bekræfte, at vi har ramt atomanlægget i Isfahan. Operationen er stadig i gang, siger militærtalsmand Effie Defrin til journalister.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars har der også været hørt to store eksplosioner i området, hvor Irans underjordiske uranberigelsesanlæg Fordow ligger.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at angrebene handler om at fjerne “truslen mod Israels overlevelse”. Han har også sagt, at de fortsætter “så mange dage, som det tager at fjerne denne trussel”.

Kilmar Abrego Garcia, som ved en fejl blev deporteret fra USA til El Salvador, nægter sig skyldig i anklager om menneskesmugling.

Det gør han torsdag ved et retsmøde i en føderal domstol i Tennessee.

Sagen om Garcia er kommet højt på den politiske dagsorden i USA som led i diskussionen om Trumps hårde kurs over for immigration.

Garcia blev 15. marts udvist til El Salvador på trods af en kendelse, der i 2019 fastslog, at han ikke kunne udvises, da han risikerede at blive forfulgt af kriminelle bander.

Embedsmænd har beskrevet udvisningen af ham som en “administrativ fejl”.

Kritikere af Trump mener, at sagen er et eksempel på, at Trump-administrationen har prioriteret antallet af udvisninger over retssikkerhedsprincipper.

I USA står Kilmar Abrego Garcia nu over for anklager om menneskesmugling.

De relaterer sig til en episode i 2022, hvor Garcia blev stoppet i trafikken med ni passagerer af en patrulje i Tennessee, skriver nyhedsbureauet AP.

Advokater for Garcia har kaldt beskyldningerne “latterlige” og et forsøg fra Trump-administrationens side på at retfærdiggøre den fejlagtige udvisning til El Salvador.

Det var William Allensworth – som er advokat for Garcia – der torsdag på vegne af Garcia tog stilling til anklagerne.

I anklageskriftet beskyldes Garcia for sammen med fem andre personer at have udgjort en gruppe menneskesmuglere, som bragte folk ind i USA ulovligt.

Ved grænsen mellem Mexico og USA beskyldes de også for at have bragt migranter videre til forskellige steder i USA.

Han anklages også for transport af våben og stoffer.

Reuters

I forbindelse med en brand i et rækkehus i Albertslund fredag eftermiddag er en person blevet kørt til hospitalet, oplyser politiet.

Der er tale om beboeren i rækkehuset, men vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi kan ved 18-tiden ikke sige noget om, hvorvidt skaderne er alvorlige.

Alarmen om branden på Hedemarksvænge blev slået klokken 16.19. Hovedstadens Beredskab har på det sociale medie X oplyst, at en person blev overdraget til akutberedskabet.

Desuden er en nabo kørt til undersøgelse for mulig røgforgiftning, oplyser politiet.

I øvrigt forsøger politiet at fastslå årsagen til ildens opståen.

Natten til fredag blev Danmarks ambassadør i Israel, Thomas Winkler, vækket af en mobilalarm fra den israelske beredskabsstyrelse.

Her stod der, at alt var lukket ned som følge af det israelske angreb mod Iran, og at man skulle blive hjemme og være i nærheden af et beskyttelsesrum.

Det fortæller Thomas Winkler til Ritzau.

– Vi er vant til alarmer, men den, der kom i nat, var en meget skinger en af slagsen, fordi det var en national alarm. Normalt bliver alarmerne kun sendt til de områder, hvor man regner med, at noget styrter ned.

– Men fordi det var et angreb af den karakter, blev alarmen sendt ud til hele Israel, og derfor var det også lidt voldsommere, end det vi ellers er vant til, siger han.

Israel gennemførte natten til fredag et større angreb mod Iran, der varede flere timer. Ifølge Israels premierminister Benjamin Netanyahu var angrebet rettet mod iranske atomanlæg.

Fredag morgen svarede Iran igen ved at sende omkring 100 droner mod Israel. Alle droner blev ifølge Israel skudt ned.

I løbet af formiddagen blev udgangsforbuddet i Israel hævet, siger Thomas Winkler.

– Vi er gået fra at være på et meget højt beredskabsniveau til at være tilbage på det, som jeg vil kalde et almindeligt niveau.

– Jeg bor i det centrale Tel Aviv, og når jeg ser ud af mit vindue, så er det tilbage til det normale, siger han.

Men selv om man igen må gå ud, så bliver den danske ambassadør og hans medarbejdere indenfor.

– Vi ved jo ikke, hvad den nærmeste fremtid bringer, siger han.

I Teheran i Iran er situationen også relativ normal. Det siger Danmarks ambassadør i Iran, Søren Jacobsen, til DR.

– Det er klart, at dem, som bor tæt på et af nedslagsområderne, selvfølgelig er rystede, siger han til mediet.

Han blev vækket natten til fredag til lyden af luftskyts og nedslag i Teheran.

Efterfølgende gik Søren Jacobsen i gang med at sikre sig, at øvrige udsendte og deres familier var i god behold.

Den statslige svenske pensionsfond AP7 har sortlistet Tesla og frasolgt alle sine aktier i elbilselskabet.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Årsagen er, at AP7 mener, at Tesla krænker arbejdstagernes rettigheder.

– Vi har efter flere års forsøg på at påvirke dem erkendt, at det er nået til vejs ende, siger Mikael Lindh Hök, som er kommunikationschef for AP7.

– Det handler om krænkelser af faglige rettigheder i USA, fortsætter han.

AP7 ejede ved årsskiftet Tesla-aktier til en værdi af omkring 12,6 milliarder danske kroner.

Fondens aktier i Tesla blev frasolgt sent i maj. I alt forvalter fonden for cirka 757 milliarder danske kroner.

AP7 er det statslige alternativ inden for det svenske præmiepensionssystem, og knap seks millioner mennesker har penge der.

Tesla og direktør Elon Musk har længe været i kamp med fagforeninger, herunder svenske fagforbund.

Det svenske forbund IF Metall begyndte en konflikt med Tesla i efteråret 2023 på servicesteder og værksteder rundtomkring i Sverige.

Uenighederne – som skyldes, at Tesla afviser at indgå overenskomst – er endnu ikke blevet løst.

Også Elon Musks tætte samarbejde med den amerikanske præsident, Donald Trump, har ført til opfordringer fra flere om en Tesla-boykot.

Musk-Trump-samarbejdet er dog på det seneste løbet ind i problemer med et offentligt skænderi mellem de to.

En række danske pensionsselskaber har allerede ekskluderet Tesla fra deres investeringer.

Det gælder blandt andet Sampension, som gjorde det for fem år siden, og for nylig oplyste AkademikerPension, at en eksklusion var på vej, medmindre Tesla forbedrer arbejdstagerrettighederne.

ATP – som alle danske lønmodtagere sparer op hos – havde ved udgangen af 2024 ingen Tesla-aktier.

TT

Der lå 30.000 kroner i kontanter i bilen, da en mand på 21 år og en fem år ældre kvinde torsdag blev stoppet af politiet i Roskilde.

Fredag blev der gjort kort proces. Den unge mand tilstod overfor en dommer at have svindlet en stribe ældre. Dommen lød på fængsel i seks måneder, oplyser politiet.

Han og kvinden var sigtet for bedrageri begået mod 13 ældre i Roskilde, Jyllinge, Greve og Præstø på Sjælland samt i Nysted på Lolland. Tilsammen har sagens ofre mistet mindst 140.000 kroner.

De seneste ofre var en 88-årig mand i Jyllinge og en 88-årig kvinde i Roskilde.

Men i retten sagde manden, der er fra København, at han alene havde begået kriminaliteten.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi konstaterer efterforskningsleder Rasmus Jensby, at bedragerierne skaber stor utryghed.

– De udnytter de ældres tiltro til banker og myndigheder til at franarre dem store pengebeløb og værdier, siger han i en pressemeddelelse.

Den dømte er blevet løsladt efter tilståelsen. Han indkaldes til afsoning senere, oplyser politiet.

Midt i myldretiden fredag eftermiddag måtte DSB opgive at køre tog mellem Næstved og Nykøbing Falster.

Årsagen var en fejl hos Banedanmark. Selskabet oplyste, at der var “udfordringer med de digitale signaler”.

Det fik konsekvenser for de mange rejsende på Sydsjælland og Falster, der blev forsinket. DSB måtte tilkalde busser som erstatning.

Efter cirka en time og tre kvarter kunne Banedanmark ved 16.15-tiden meddele, at fejlen var fundet, og at der atter kunne køre tog på skinnerne.

Det er “stærkt kritisabelt”, at USA’s forsvarsminister ikke klart afviser amerikanske planer om en invasion af Grønland.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da han fredag møder pressen efter sin partiledertale på Folkemødet på Bornholm.

– Det er kritisabelt, det er skuffende, og det bidrager til et fortsat pres på rigsfællesskabet, som vi skal stå op imod, siger Lars Løkke Rasmussen.

Meldingen fra udenrigsministeren kommer, efter at den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har undladt at svare direkte på spørgsmål om USA’s planer om en mulig invasion af Grønland.

I et kongresudvalg torsdag blev Pete Hegseth flere gange spurgt ind til emnet.

Han blev blandt andet spurgt, om det er det amerikanske forsvarsministeriums politik, at man er nødt til at være klar til at tage Grønland og Panama med magt.

– Vores job i forsvarsministeriet er at have planer, svarede Hegseth.

Rømø er ikke det eneste sted, der har været ramt af forurening i ugens løb.

Tre kommuner – Varde, Ringkøbing-Skjern og Holstebro – meldte tirsdag om fund af paraffinvoks ved strande på den jyske vestkyst.

Det oplyser organisationen Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO).

Paraffinvoks er gule klumper af voks, der kan stamme fra skylning af tanke på tankskibe.

Voksklumperne kan være et farligt bekendtskab for havfugle, der forveksler det med føde.

Det kan resultere i, at fuglenes fjerdragter klistrer sammen, så de ikke kan holde sig flydende.

Det har været forbudt at skylle tanke på havet siden 2021, forklarer Ryan Metcalfe, der er national koordinator for KIMO Danmark.

– Der har tidligere været skyllet paraffinvoks op på strandene, men efter forbuddet i 2021 har der indtil nu ikke været indberettet tilfælde.

– Derfor bekymrer det os, at vi igen har set tilfælde på en forholdsvis lang strækning ved Vestkysten, siger Ryan Metcalfe, der er national koordinator for KIMO Danmark.

Der har tidligere været registreret store forureninger med paraffin ved europæiske kyster.

I 1993 var paraffinforurening ifølge KIMO årsag til, at flere end 2000 fugle mistede livet ud for Hollands kyster.

Paraffin er kategoriseret som et olieprodukt, og kommunerne skal melde fund af paraffin ved strandene til Miljøstyrelsen.

De berørte kommuner kan få udgifterne til oprydningen refunderet hos Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen oplyser i et svar, at man anser det for “overvejende sandsynligt” at paraffinforureningerne i Ringkøbing-Skjern, Varde og Holstebro kommuner er “af samme oprindelse”.

– Miljøstyrelsen finder det sandsynligt, at oprindelserne af stofferne er skylning af tanke på tankskibe, der har fragtet olieprodukter, lyder det i svaret.

– Miljøstyrelsen følger situationen og på baggrund heraf vil vi se på, om der er behov for at gøre mere, eller om der er tale om en enkeltstående hændelse, skriver Miljøstyrelsen.

Styrelsen skriver også, at oprydningen er i fuld gang.

På Rømø blev der torsdag konstateret olieklumper på en op til 20 kilometer lang strækning på øens vestvendte strande.

Oprydning er i fuld gang og ventes ifølge Tønder Kommune afsluttet i løbet af næste uge.

Kommunernes Internationale Miljøorganisation består af 80 kystkommuner i ni europæiske lande, der arbejder for at beskytte og forbedre havmiljøet.

TV 2 tvinges til at udlevere nogle af råbåndene fra dokumentarserien “Den sorte svane”, fordi de kan have betydning i sag mod advokat.

Det har Østre Landsret bestemt fredag eftermiddag. Landsretten oplyser til Ritzau, at en tidligere afgørelse fra Retten i Lyngby er stadfæstet.

Men TV 2 har straks reageret. Tv-stationen vil forsøge at appellere afgørelsen til Højesteret.

Kravet om begrænset adgang til TV 2’s materiale er rejst af advokat René Offersen, der i en sag ved Advokatnævnet repræsenterer advokat Nicolai Dyhr.

I tv-dokumentaren spillede Dyhr en fremtrædende rolle, hvor han blev filmet med skjult kamera i flere situationer.

Efterfølgende har Advokatrådet rejst en sag mod Nicolai Dyhr. Påstanden er, at han skal frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Et enkelt af anklagepunkterne refererer til Dyhrs ageren i “Den sorte svane”.

Men for at kunne varetage forsvaret af Dyhr har advokat Offersen altså fået medhold hos domstolene i, at han skal have en vis adgang til journalisternes materiale.

I alt er Nicolai Dyhr under anklage i ni forhold. Et enkelt handler om hans ufrivillige medvirken i den meget omtalte dokumentar.

I programmet talte han med erhvervsjuristen Amira Smajic, og ved fire forskellige lejligheder skal han – ifølge Advokatrådet – være fremmet med det, som stemples som utilbørlige udtalelser.

Imidlertid nægter Dyhr sig skyldig. Der var ikke tale om klientrådgivning i forhold til Smajic. Desuden har han forsvaret sig med, at han blev lokket af TV 2’s muldvarp til at opføre sig på en måde, han ellers ikke ville gøre.

På TV 2 siger chefredaktør Michael Nørgaard, at sagen om råbånd er principiel.

– TV 2 beskytter redaktionelt indhold. TV 2 er ikke enig med landsretten og har netop anmodet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, udtaler han i en mail.

Adgang til Højesteret kræver en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Også i to andre sager er der fremsat krav mod TV 2 om at give adgang til internt materiale.

Politiafdelingen National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, fik i vinter et nej af Retten i Glostrup til et mere generelt indblik i råbånd og andet materiale hos TV 2 og Wingman, som er det selskab, der har produceret “Den sorte svane”.

I den kommende uge kommer turen så til Københavns Byret.

Her skal retten tage stilling til et krav om adgang fra den advokat, der forsvarer advokat Lise Roulund, som ligeledes i hemmelighed blev optaget under møder med Amira Smajic.

Roulund er tiltalt i en straffesag, og nogle forhold handler specifikt om det, der kan ses på tv-billederne.