Seneste nyheder

Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til Israel. Det fremgår af en opdateret rejsevejledning på ministeriets hjemmeside.

Israel rettede natten til fredag et angreb fra luften mod blandt andet atommål i Iran.

Iran har oplyst, at mindst 80 personer er blevet dræbt, herunder den øverstkommanderende for landets revolutionsgarde, og mindst 320 er såret.

Angrebet er blevet gengældt af Iran, der har sendt missiler mod Israel. Mindst to meldes dræbt i Israel.

– Risiciene er så alvorlige, at du bør have særlige grunde til at besøge området/landet. Vigtige forretningsrejser og presserende familiebegivenheder kan få rejsende til at vurdere, at et besøg er nødvendigt, skriver Udenrigsministeriet.

Når det gælder grænseområderne til Libanon og Gaza og de israelsk besatte syriske Golan-højder frarådes alle rejser, fremgår det af rejsevejledningen.

Om situationen i Israel skriver Udenrigsministeriet:

– De israelske myndigheder oplyser, at have udført forebyggende angreb mod Iran, og myndighederne i Israel forventer i den nærmeste fremtid missil- og droneangreb fra Iran rettet mod Israel.

– Man anbefales, at opsøge beskyttelsesrum og følge israelske myndigheders varsel og retningslinjer, skriver Udenrigsministeriet.

Boligblokken, som Danmarks ambassadør i Israel bor i i det centrale Tel Aviv, blev fredag aften ramt af et iransk missil.

Det skriver ambassadøren, Thomas Winkler, ifølge TV 2 i et opslag på sin Facebook-profil.

Han understreger, at det ikke var en “rar oplevelse”, men at han befandt sig i et beskyttelsesrum, da det skete.

– Efter omkring en time fandt de fantastiske israelske redningsfolk frem til mig på 40.-etage og sikrede mig, at jeg kom sikkert ned ad trapperne i god behold, skriver han i opslaget ifølge mediet.

De to amerikanske politikere Melissa Hortman og John Hoffman samt deres ægtefæller er lørdag blevet skudt i den amerikanske delstat Minnesota.

Melissa Hortman og hendes mand er døde af deres skader.

Det oplyser delstatens guvernør, Tim Walz, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Walz beskriver hændelsen som et tilsyneladende politisk motiveret attentat.

– En ubeskrivelig tragedie har udfoldet sig i Minneapolis.

– Min gode ven og kollega, formand Melissa Hortman og hendes mand, Mark, blev skudt og dræbt tidligt i morges i det, der ser ud til at være et politisk motiveret attentat, siger Tim Walz.

60-årige John Hoffman og 55-årige Melissa Hortman er begge valgt for Det Demokratiske Parti i delstatsparlamentet i Minnesota i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus.

Melissa Hortman er tidligere formand for Repræsentanternes Hus i Minnesota.

Hortman og hendes mand blev skudt og dræbt i deres hjem i bydelen Brooklyn Park i udkanten af Minneapolis.

Hoffman og hans hustru blev skudt i Champlin, der er en anden bydel i udkanten af delstatshovedstaden. Det er uklart, om de befandt sig i deres hjem, da de blev skudt.

Politiet har udpeget den 57-årige Vance Luther Boelter som den formodede gerningsmand. Han er sent lørdag aften dansk tid på fri fod, og en større menneskejagt er i gang. Boelter beskrives som “bevæbnet og farlig”.

Motivet bag attentaterne kendes ikke endnu.

Gerningsmanden skød først Hoffman-parret i Champlin, inden han fortsatte til Brooklyn park og dræbte Melissa Hortman og hendes mand.

Politiet oplyser, at den formodede gerningsmand var klædt som politibetjent, da han affyrede skud mod politikerne og deres ægtefæller.

Den formodede gerningsmand flygtede til fods fra gerningsstedet i Champlin. Her efterlod han en bil, hvor politiet efterfølgende har fundet et dokument, der beskrives som et manifest med navne på en række politikere og embedsfolk.

Inden den mistænkte forsvandt fra Champlin, affyrede han skud mod politibetjente, som var rykket ud til området.

USA’s præsident, Donald Trump, siger i en udtalelse, at han er blevet orienteret om skyderierne i Minnesota.

– Sådan forfærdelig vold vil ikke blive tolereret i USA. Gud velsigne Minnesotas fantastiske befolkning, siger Trump.

Temperaturen er lørdag eftermiddag nået op over 25 grader i Borris i Vestjylland.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.

Dermed er årets første meteorologiske sommerdag en realitet.

Det er netop defineret ved, at temperaturen når 25 grader eller derover mindst ét sted i landet.

Normalt sker der allerede i løbet af maj måned, men i år er det sket usædvanligt sent på året.

Den første sommerdag er således den senest registrerede sommerdag i 15 år, skriver DR Nyheder.

I 2010 meldte den første sommerdag sig ifølge DR først 28. juni. Og i 2004 nåede temperaturen først over 25 grader så sent som 30. juli.

Flere steder i det syd- og sønderjyske har lørdag høje temperaturer.

I Store Jyndevad har temperaturen ifølge DR været oppe på 24,9 grader, mens termometeret i Billund har vist 24,3 grader.

Men det solrige vejr varer ikke ved.

Ifølge DMI nærmer en front sig til aften Vestjylland, og fronten er ledsaget af regn- og tordenbyger.

I løbet af aftenen og natten bevæger fronten sig langsomt mod øst ind over Jylland og Fyn.

– Søndag morgen står man op til en skønsom blanding af skyer og byger, der kan være med torden, mens der er sol til de østlige egne, skriver meteorolog Marie Timm på DMI’s hjemmeside.

Jylland og Fyn rammes først af de kraftigste byger, men også Sjælland får dem at mærke i løbet af eftermiddagen.

Temperaturen stiger i søndagens løb til mellem 18 og 25 grader – varmest i den østlige del af landet.

Danmark skal opruste på andre måder end blot militært, og der skal være en “ærlig prioritering” af, hvad der råd til.

Og her kommer De Radikale ikke til at prioritere, at der skal ændres ved pensionsalderen, må man forstå på politisk leder Martin Lidegaard på Folkemødet.

– Rød blok diskuterer, om vi om 20 år skal gå på pension når vi er 70 år, 70,8 år eller 71 år. Helt ærligt, det bimler og bamler ude i den store verden, siger Martin Lidegaard i sin partiledertale på Folkemødet.

Pensionsdebatten tog fart, da statsminister Mette Frederiksen (S) for ti måneder siden meddelte, at Socialdemokratiet i fremtiden ikke længere vil stemme for den automatiske stigning i folkepensionsalderen.

Som følge af en politisk aftale fra 2006 hæver et flertal i Folketinget hvert femte år pensionsalderen med et år.

Hvordan pensionssystemet skal laves om, har Mette Frederiksen dog ikke uddybet.

Martin Lidegaard mener, at det i stedet skal diskuteres, hvad der kan gøres “her og nu”.

Og så vil Martin Lidegaard gerne tale “det store flertal af vores seniorer op”. For de har “enorme ressourcer og muligheder”.

– Skulle vi ikke i stedet opmuntre og invitere dem til at tage et nap mere, hvis de kan?

Efter talen uddyber Lidegaard til Ritzau, at han ikke ser pensionsdebatten som “den mest relevante diskussion lige nu”.

– Politik er også prioriteringer. Og der er et eller andet skævt, i at vi hele tiden taler om den der pension, om det så er lavere pensionsalder eller tidligere tilbagetrækning. Men vi taler så lidt om, hvem der så skal kunne investere i vores børn og unge, hvis vi trækker tæppet væk under dansk økonomi.

Derfor er det De Radikales “førsteprioritet” at holde fast i velfærdsaftalen fra 2006. Men er der “et kæmpe ønske” om at ændre aftalen, så “må vi jo snakke om det”.

Lidegaard vil i stedet prioritere den næste generation, og det Danmark, der gives videre, lød det i talen.

Han langede blandt andet ud efter regeringens tempo i udfasningen af gasfyr.

– Danmark overtager EU-formandskabet i år, og jeg vil presse den danske regering til, at vi med formandskabet får EU fri af Putin og despoters gas, sagde Lidegaard i talen.

Budskabet fra Lidegaard er, at sikkerhed ikke blot er militær oprustning, men eksempelvis også energipolitik.

Ifølge Lidegaard har militær oprustning fyldt “lidt for meget” i partilederkollegernes taler.

– Militær oprustning vil være nødvendig i en periode, men det er slet ikke nok. Vi får hverken vores sikkerhed eller lyset tilbage, hvis vi udelukkende stirrer os blinde på den militære oprustning, sagde han.

Branden på et plejehjem i Suldrup i Himmerland meldes lørdag eftermiddag under kontrol.

Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

– Branden er nu under kontrol, men der pågår fortsat et større slukningsarbejde på stedet, skriver politiet.

Meldingen kommer, efter at beredskabet eftermiddagen igennem har kæmpet med flammerne.

– Der er udbrudt brand i tagkonstruktionen. Alle beboere og personale på stedet er blevet evakueret, og der er ingen tilskadekomne, lød det tidligere på dagen fra vagtchef Torben Arendrup fra Nordjyllands Politi.

Ifølge Torben Arendrup har der været udført tagarbejde på bygningen, blandt andet med påbrænding af tagpap. Men om det er her årsagen til branden skal findes, ligger endnu ikke fast.

Plejehjemmet med 31 beboere hører under Rebild Kommune. Kommunen arbejder på højtryk for at genåbne et af kommunens lukkede plejecentre, så 15 til 20 beboere kan genhuses der.

Det skriver TV2 Nord og Nordjyske.

– Det er en forventning, at en tredjedel af centeret brænder ned. Det betyder, at 15 til 20 beboere skal genhuses, siger centerchef for pleje og omsorg Birgitta Sloth til TV2 Nord.

Resten af beboerne ventes at kunne komme tilbage til deres nuværende lejligheder, skriver Nordjyske.

Nordjyllands Beredskab oplyste i første omgang, at man var rykket ud fra brandstationen i Støvring med en brandbil med sprøjte og en vandtankvogn.

Alarmen på brandstationen i Støvring lød klokken 13.31 fremgår det af oplysninger fra Beredskabsstyrelsen.

Derudover blev en brandbil med sprøjte samt en tankvogn sendt af sted fra brandstationen i Aars for at assistere.

Lidt senere lørdag kunne Nordjyllands Beredskab så oplyse, at tagkonstruktionen var overtændt, og at der også blev tilkaldt assistance i form af slukningskøretøjer fra brandstationer i Nibe og Aalborg.

En kvinde er fløjet med helikopter til Rigshospitalet efter en cykelulykke i Greve lørdag formiddag, oplyser vagtchef Jesper Mortensen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken skete på Strøhusvej i Greve Kommune, hvor kvinden var ude at cykle sammen med en mand. Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.14.

– De er så uheldige at køre ind i hinanden, og hun vælter og lander på hovedet og er ukontaktbar, og man har valgt at flyve hende til Rigshospitalets Traumecenter med helikopter, fortæller Jesper Mortensen.

Den mandlige cyklist slap uskadt fra sammenstødet, mens kvinden ifølge vagtchefen var i kritisk tilstand.

Kontraktpolitikken skal tilbage i dansk politik, så vælgerne kan regne med politikerne.

Det er et af budskaberne fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der lørdag middag holder sin partiledertale på Folkemødet.

Han kritiserer den nuværende SVM-regering for at være ude af trit med virkeligheden og lave politik ud fra regneark.

– Det, vi har brug i Danmark, er ikke mindre kontraktpolitik. Det, vi har brug for, er mere.

– Vi har brug for forudsigelig og ærlighed. Vi har ikke brug for en regering, der som et lyn fra en klar himmel afvikler vores helligdage. Vi har brug for en regering, der lytter til danskerne og lever ligesom danskerne, siger Morten Messerschmidt.

Kontraktpolitik er et begreb, der stammer fra Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister for Venstre i 2000’erne, hvor valgløfter før et valg var den efterfølgende regerings kontrakt med vælgerne.

De efterfølgende statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, lagde begge afstand til Foghs kontraktpolitik og argumenterede blandt andet for, at kontraktpolitik er svært i en verden, der hele tiden ændrer sig.

Den kontrakt, som Messerschmidt vil lave med vælgerne, indeholder tre hovedemner.

Dansk Folkeparti-formanden vil have en ny ældrepolitik, et fokus på de stigende fødevarepriser og en strammere udlændingepolitik, lyder det på talerstolen.

– Jeg vil gerne lave den kontrakt med jer.

– En kontrakt, der sikrer, at uanset hvor man er i livet, uanset hvor man er født, og uanset hvilke økonomiske forudsætninger man har, så skal man have mulighed for at blive en del af Danmark. Men det forpligter også. Man skal også ville Danmark. Man skal vise det og leve det, siger Messerschmidt.

Efter sin tale uddyber Morten Messerschmidt til Ritzau, at for ham hører kontraktpolitik sammen med blokpolitik.

Blokpolitik har været tema under Folkemødet, efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag sagde, at hun ikke kunne forestille sig, at Socialdemokratiet vil vende tilbage til blokpolitik.

Det kalder Messerschmidt for “meget ærgerligt”.

– Når Mette Frederiksen afliver den model, så er det i virkeligheden det samme som at sige, at hun ikke kan love noget som helst, lyder kritikken.

– Hun vil ikke sige til danskerne, hvilken regering hun gerne vil danne efter et valg.

Dansk Folkeparti var selv en stor del af Foghs kontraktpolitik, da partiet var støtteparti for Venstre og De Konservative fra 2001 til 2009.

For nylig fortalte Messerschmidt, at det er Dansk Folkepartis klare mål, at partiet skal i regering, så snart det er muligt – uanset partiets størrelse. Det er slut med at være støtteparti.

Partiet har aldrig før siddet i regering.

Et knivstik i højre side af brystet punkterede lungen på en 19-årig mand, da han fredag aften blev ramt af knivstik på åben gade på Gunnekær i Rødovre.

Det fremgår af sigtelsen mod en 16-årig dreng, som lørdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, fortæller advokaturchef Malene Lund Michaelsen, som mødte på vegne af anklagemyndigheden i sagen.

Ud over stikket i brystet blev den 19-årige mand også stukket i det ene baglår, oplyser anklageren. Drengen er sigtet efter straffelovens grove voldsbestemmelse.

Den 16-årige blev anholdt, kort efter at betjente fra Københavns Vestegns Politi blev kaldt ud til knivstikkeriet på Gunnekær, som ligger centralt i Rødovre nær kommunens rådhus, bibliotek og kulturhuset Viften.

En anden person blev også anholdt, men han blev siden løsladt, da efterforskningen viste, at han ikke havde del i forbrydelsen, fortalte vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg Ris til Ritzau lørdag formiddag.

Ifølge politiet deltog der flere gerningsmænd, og det er efterforskernes opfattelse, at der er medgerningsmænd på fri fod. Af samme grund bad Malene Lund Michaelsen retten om at holde lørdagens retsmøde for lukkede døre.

Retten var enig med hende i, at det potentielt ville kunne påvirke efterforskningen i skadelig retning, hvis oplysninger fra retsmødet kom offentligt frem, og grundlovsforhøret foregik derfor for lukkede døre.

Malene Lund Michaelsen vil af samme grund ikke referere, hvad der kom frem under retsmødet, men oplyser, at den 16-årige nægter sig skyldig, og at han ikke ønskede at udtale sig.

Rettens dommer valgte ved retsmødets slutning at varetægtsfængsle drengen foreløbig frem til 1. juli, mens politiet efterforsker sagen.

På grund af drengens alder, og da børn i udgangspunktet ikke må sidde i fængsler og arresthuse for voksne, skal han i stedet opholde sig på en sikret ungdomsinstitution.

Selv om drengen nægter sig skyldig i den rejste sigtelse, valgte han ifølge anklageren at acceptere rettens afgørelse og vil ikke indbringe kendelsen for Østre Landsret.

Den boligblok, som Danmarks ambassadør i Israel, Thomas Winkler, bor i i det centrale Tel Aviv i Israel, blev fredag aften ramt af et iransk missil.

Det skriver ambassadøren lørdag i et opslag på sin Facebook-profil til sine venner ifølge TV 2.

Han understreger, at det ikke var en “rar oplevelse”, men at han befandt sig i et beskyttelsesrum, da det skete.

– Efter omkring en time fandt de fantastiske israelske redningsfolk frem til mig på 40.-etage og sikrede mig, at jeg kom sikkert ned ad trapperne i god behold, skriver han i opslaget ifølge mediet.

Fredag sen eftermiddag fortalte den danske ambassadør til Ritzau, at han natten til fredag blev vækket af en mobilalarm fra den israelske beredskabsstyrelse.

Her stod der, at alt var lukket ned som følge af det israelske angreb mod Iran, og at man skulle blive hjemme og være i nærheden af et beskyttelsesrum.

Der er lørdag nye meldinger om angreb i det vestlige Iran ifølge iranske medier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingerne kommer samme formiddag, som det israelske militær ifølge nyhedsbureauet AFP har meddelt, at dets kampfly er klar til at genoptage angreb i Irans hovedstad, Teheran, efter en nat med fortsatte luftangreb.

Iran og Israel har udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden, efter at Israel natten til fredag indledte et omfattende angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, advarer lørdag, at “Teheran vil brænde”, hvis Iran fortsætter med at affyre missiler mod Israel.

– Den iranske diktator forvandler Irans borgere til gidsler og skaber en realitet, hvor særligt Teherans indbyggere vil betale en dyr pris, siger Katz i en udtalelse ifølge AFP.

Alle teorier vedrørende flyet, der torsdag styrtede ned i Ahmedabad i det vestlige Indien, vil blive undersøgt.

Sådan lyder meldingen fra landets luftfartsminister, Ram Mohan Naidu, under et pressemøde i New Delhi lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi har givet ordre til at undersøge alle 787-flyene. Der er 34 i den indiske flåde. Otte er blevet inspiceret, og resten bliver gennemgået så hurtigt som muligt, siger han.

Air India og den indiske regering vil undersøge alle aspekter, der kan have haft indflydelse på ulykken. Blandt andet hvorfor landingsstellet forblev nede, da flyet flyttet lettede fra Ahmedabad.

Samtidig oplyses det, at man vil sørge for at forbedre sikkerhedsprotokoller og at arbejdet med evalueringen af flystyrtet forventes afsluttet om tre måneder.

Udtalelserne kommer på baggrund af det flystyrt torsdag i Ahmedabad, der ifølge nyhedsbureauet AFP indtil videre har kostet over 270 mennesker livet.

Flyet var en Boeing 787-8 Dreamliner, som var på vej til Gatwick i London, da det kort efter afgang styrede ned og ramte en bygning.

Kun en enkelt af de 242 personer om bord på flyet overlevede styrtet, og 38 mistede livet i forbindelse med, at flyet ramte jorden.

– Historierne fra dem, der har mistet deres kære, er hjerteskærende. Vi vil sørge for at forbedre sikkerhedsprocedurerne, så det ikke kan ske igen, siger Ram Mohan Naidu.

Grundet ligenes tilstand anvender myndighederne tandprøver i forsøget på at identificere ofrene fra ulykken.

Omkring 60 personer – herunder 20 børn – har mistet livet efter et israelsk angreb i et boligområde i den iranske hovedstad, Teheran.

Det oplyser iransk stats-tv lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, hvor boligområdet mere præcist er lokaliseret. Der er heller ikke yderligere oplysninger om, hvornår angrebet skulle være fundet sted.

Irans FN-ambassadør, Amir-Saeid Iravani, oplyste fredag aften, at mindst 78 personer blev dræbt i israelske angreb, og at 320 blev såret.

Iran og Israel har lørdag udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden, efter at Israel natten til fredag indledte et omfattende angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Tidligere lørdag morgen lød det, at en kvinde, der var omkring 60 år gammel, og en mand i 45-års-alderen havde mistet livet efter angreb på et boligkompleks i Teheran.

Foruden de to dræbte var der meldinger om mindst 19 sårede i angrebet på boligområdet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Konflikten mellem Israel og Iran vil i de kommende dage sprede sig til amerikanske baser i regionen.

Sådan lyder meldingen fra iranske militærfolk ifølge det iranske nyhedsbureau Fars.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ligeledes har Iran ifølge statsmedier advaret også Storbritannien og Frankrig om, at deres baser og skibe i regionen vil blive angrebet, hvis de hjælper Israel med at stoppe de iranske angreb, skriver nyhedsbureauet.

Allerede kort tid efter de første israelske angreb kaldte Iran USA for medskyldig i angrebene.

Iran har desuden understreget, at både Israel og USA vil blive holdt ansvarlige.

– Det israelske regime og dets støtte – det vil sige USA – skal holdes fuldt ansvarlige for disse åbenlyse krænkelser af folkeretten og de alvorlige konsekvenser, skrev Irans FN-mission på X fredag.

USA anses for at være en trofast støtte til Israel, og USA’s præsident, Donald Trump, har bekræftet, at landet var blevet orienteret om angrebet, inden det fandt sted.

USA afviser dog at have været involveret i angrebet og har opfordret Iran til at fortsætte forhandlingerne om en atomaftale.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, understregede Trump fredag, at angrebene mod Iran kun vil blive værre, hvis ikke landet går med på en atomaftale.

– Iran skal lave en aftale, og redde hvad der engang var kendt som det iranske imperium, før der ikke er noget tilbage, skrev den amerikanske præsident.

Israel har udtalt, at angrebet havde til formål at gøre skade på særligt atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Flere højtstående embedsmænd og atomforskere blev dræbt i angrebene.

Fredag morgen udtalte Israels FN-ambassadør, Danny Danon, at Israel havde begyndt angrebet på baggrund af efterretninger om iranske planer om at “ødelægge Israel”.

– De ville starte et andet angreb som det den 7. oktober. Da vi havde indsamlet oplysningerne om det, besluttede vi os for ikke at vente. Vi troede på deres intentioner,” sagde Danon i et interview med “Fox and Friends” ifølge Politico.

En 16-årig dreng stilles lørdag for en dommer med krav om varetægtsfængsling i en sag om knivstikkeri på Gunnekær i Rødovre fredag aften, oplyser vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg Ris.

– Han sigtes for kvalificeret vold og meget mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, da der er medgerningsmænd på fri fod, lyder det fra vagtchefen.

Betegnelsen “kvalificeret vold” henviser til straffelovens mere alvorlige voldsbestemmelse, som anvendes i sager, hvor der er anvendt våben, eller hvor volden på anden måde er særlig rå, farlig eller brutal.

Københavns Vestegns Politi modtog først på aftenen fredag en anmeldelse, som skulle vise sig at handle om et knivstikkeri. Anmeldelsen indløb klokken 19.31.

På Gunnekær i Rødovre var politiopbuddet massivt, og to mulige gerningsmænd blev i første omgang anholdt.

– Efterforskningen har vist, at den ene ikke har haft noget med det at gøre, og han er blevet løsladt igen, fortæller Bo Nyberg Ris.

Det er en 19-årig mand, som er offer i sagen. Vagtchefen betegner hans tilstand som “alvorlig tilskadekommen”.

Den 16-årige dreng bliver efter planen fremstillet i grundlovsforhør lørdag klokken 10.15.

Advokaturchef Malene Lund Michaelsen møder på vegne af anklagemyndigheden i retten. Ifølge hende er den 16-årige sigtet for to knivstik mod den 19-årige.

Knivstikkeriet er foregået på åben gade, og umiddelbart tyder intet på, at det skulle være banderelateret.

Ved lørdagens grundlovsforhør vil den 16-årige få mulighed for at komme med sin forklaring til sagen og oplyse, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Malene Lund Michaelsen oplyser, at hun vil anmode retten om at holde retsmødet for lukkede døre, da der kan være medgerningsmænd på fri fod, og da det vil kunne påvirke den videre efterforskning, hvis oplysninger fra retsmødet kommer offentligt frem.

Efter godt fire timer i luften kan man fremover komme fra den amerikanske storby New York til verdens største ø, Grønland, efter at en ny flyrute officielt indvies lørdag.

Klokken 18.45 grønlandsk tid – 21.45 dansk tid – lander det første direkte rutefly fra lufthavnen Newark i den nye internationale lufthavn i Nuuk.

Den nye ruter, hvor der vil være to flyvninger om ugen frem til september, ventes at øge antallet af besøgende i Grønland “markant”.

Det oplyser den grønlandske turistorganisation Visit Greenland i et skriftligt svar til Ritzau.

– Vores undersøgelser har vist, at en af de største udfordringer har været, at Grønland blev opfattet som svært tilgængeligt. Det er nu meget nemmere at komme hertil, og det er en klar fordel – både for samfundet og for de rejsende.

Jens Lauridsen, der er administrerende direktør for Grønlands Lufthavne, kalder dagen for “historisk”.

– Vi er stolte over at være lykkedes med det, og at vi nu åbner døren til verden og til nye muligheder for borgere, erhvervsliv og hele Grønland, siger han til mediet Check-in.dk.

Iranske styrker har lørdag nedskudt israelske droner i luftrummet over det nordvestlige Iran.

Det melder iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Islamiske krigere (iranske styrker, red.) i Salmas-grænseregionen har nedskudt israelske droner, som krænkede landets luftrum, lyder det på iransk stats-tv.

Det lyder videre, at dronerne angiveligt var del af en spionage- og rekognosceringsmission. Dette uddybes ikke yderligere.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange droner der skal være tale om.

Israel har ikke kommenteret meldingerne fra Iran.

Også nyhedsbureauet Reuters har lørdag morgen rapporteret, at der i iranske statsmedier er meldinger om iranske nedskydninger af droner fra Israel.

Der har natten til lørdag været meldinger om angreb mellem Israel og Iran.

Flere gange er der blevet rapporteret om eksplosioner i både Tel Aviv og Jerusalem i Israel og i Teheran, som er Irans hovedstad.

Israels militær har sagt, at det har nedskudt flere missiler fra Iran.

Der er dog også meldinger om personer, som er blevet fanget under ødelagte bygninger og om huse, som er blevet smadret, skriver CNN.

Fra det iranske nyhedsbureau Ras lød det, at lufthavnen Mehrabad i Teheran var blevet ramt af to projektiler, og at der har været flammer omkring lufthavnen natten til lørdag.

Det fulde omfang af nattens angreb står dog endnu ikke klart.

Angrebene finder sted, efter at Israel natten til fredag rettede et større angreb mod blandt andet atommål i Iran. Irans FN-ambassadør, Amir-Saeid Iravani, oplyste fredag aften, at 78 personer blev dræbt i de israelske angreb, og at 320 blev såret.

Ifølge det amerikanske medie CNN er meldingen lørdag morgen dansk tid fra Israels beredskab, at i alt tre personer i Israel har mistet livet som følge af angreb fra Iran.

To personer blev dræbt i et iransk missilangreb mod Rishon Lezion, som ligger syd Tel Aviv, lyder det. 19 blev samtidig såret.

En tredje person – som er en kvinde – mistede desuden livet, da våbenfragmenter ramte jorden i byen Ramat Gan, som ligger øst for Tel Aviv.

Mindst en person har mistet livet, og omkring 20 personer er såret, efter en iransk raket har ramt en række hjem i Rishon Lezion syd for Tel Aviv i Israel.

Det oplyser Israels beredskab, skriver CNN.

Ifølge CNN blev flere ambulancereddere sendt til stedet, hvor de blandt andet fandt personer, som var fanget under murbrokkerne, lyder det.

– Det er en vanskelig og kompleks situation, og vi fortsætter med at undersøge det og sikre, at der ikke er flere ofre inde i bygninger, siger Rami Musher, som er vicedirektør for Ayalon-regionens beredskabstjenester.

Der er ikke yderligere oplysninger om, hvem der er såret eller dræbt i angrebet.

Billeder fra stedet viser, beredskab gå rundt blandt murbrokkerne efter angrebet og et totalødelagt tag.

Israels beredskab melder lørdag morgen, at to personer er dræbt efter et angreb i et boligområde. Det er ikke præciseret, om det er angrebet i Rishon Lezion, der er tale om, eller hvor i Israel angrebet har fundet sted.

Her lyder det, at en kvinde på omkring 60 år og en mand på 45 år mistede livet, efter en iransk raket ramte en række hjem.

Iran og Israel har natten til lørdag udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden, efter at Israel natten til fredag indledte et storstilet angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Angrebet havde især til formål at gøre skade på atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Flere højtstående embedsmænd og atomforskere blev dræbt.

Ifølge Israels militær arbejder dets luftforsvarssystemer løbende på at skyde missiler fra Iran ned.

Senest blev befolkningen i Israel omkring klokken 04.00 dansk tid opfordret til at søge mod beskyttelsesrum.

Redningsstyrker har arbejdet flere steder på tværs af landet, hvor der har været meldinger om nedfaldne projektiler, lyder det.

I Iran har man i hovedstaden Teheran i løbet af natten kunnet høre flere eksplosioner, melder det iranske nyhedsbureau Tasnim. Det står ikke klart, hvad der har forårsaget eksplosionerne.

Billeder har ifølge CNN vist røgfaner, der stiger op over den iranske hovedstad.

Der er fra Iran ikke umiddelbart kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret.

Dødstallet i Ahmedabad i det vestlige Indien, hvor et fly torsdag styrtede ned, er steget til mindst 274.

Det skriver det engelsksprogede indiske medie Times of India. Nyhedsbureauet AFP beretter på baggrund af en anonym kilde i det lokale politi, at dødstallet er steget til 279.

242 personer var om bord på flyet, da det styrtede ned. Kun én person overlevede.

Der har efterfølgende været usikkerhed om, hvor mange der har mistet livet i flystyrtet, fordi flyet under styrtet ramte en uddannelsesinstitution, hvor man kan læse medicin.

Times of India skriver, at de resterende døde formentlig er personer, der var tilknyttet institutionen. Der kan altså være tale om studerende, men også læger og andet personale samt deres familiemedlemmer.

AFP skriver, at mindst 38 personer blev dræbt som følge af at være i området, hvor flyet styrtede ned.

I vragresterne blev der fredag fundet en af flyets to sorte bokse.

Den blev fundet på taget af en bygning, som de studerende brugte som spisesal, har politiet oplyst ifølge Times of India.

Den anden sorte boks fra Air Indias fly AI171 mangler fortsat.

En sort boks optager løbende lyd fra cockpittet, herunder samtaler mellem piloterne og radiolyd. Den registrerer også tekniske data. En sort boks kan derfor give oplysninger om årsagen til styrtet.

Optagelserne fra den sorte boks, som er blevet fundet, skal nu analyseres.

Flyet, der styrtede ned, havde nummer AI171 og var på vej fra Ahmedabad til Gatwick uden for London.

Der er tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner.

Det skulle være landet klokken 18.25 torsdag lokal tid i London.

Men kort efter afgang styrtede det ned og ramte en bygning.

Blandt de 242 ombordværende var 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Heriblandt var 169 indere, 53 briter, syv portugisere og en canadier, skrev Air India på det sociale medie X.

Nationaliteten på de resterende 12 ombordværende fremgik ikke af opslaget.

Forhandlinger med USA om en atomaftale er meningsløse set i lyset af israelske angreb mod Iran.

Det siger Esmaeil Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim.

– Den anden side (USA, red.) har handlet på en måde, der gør dialog meningsløs. Du kan ikke hævde, at du forhandler, og samtidig splitte arbejdet ved at lade zionistregiment (Israel, red.) angribe Irans territorium, siger han.

Talspersonen tilføjer, at det er lykkedes Israel at få indflydelse på den diplomatiske proces, og at Israels angreb ikke ville være sket uden tilladelse fra USA.

Israel indledte natten til fredag et storstilet angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Angrebet havde især til formål at gøre skade på atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram. Flere højtstående embedsmænd og atomforskere blev dræbt.

Forinden var USA blevet orienteret, har landets præsident, Donald Trump, bekræftet.

USA afviser dog at have været involveret i angrebet og har opfordret Iran til at fortsætte forhandlingerne om en atomaftale.

Allerede kort tid efter de første israelske angreb sagde Iran, at USA var medskyldig i angrebene.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran. Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Fra amerikansk side har det lydt, at Iran ikke skal have lov til at udvikle en atombombe.

Sjette runde af forhandlingerne mellem Iran og USA skal efter planen ske søndag i Oman. Det er dog uklart, om mødet bliver en realitet, efter at konflikten mellem Israel og Iran er eskaleret.

Natten til lørdag har været meldinger om løbende angreb fra begge sider.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag for første gang i sin nuværende embedsperiode offentliggjort en oversigt over sine økonomiske forhold.

Den indeholder blandt andet indtægter fra handel med kryptovaluta, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Trump selv viser oversigten de nyeste informationer om hans økonomiske aktiver.

Ifølge dokumenterne har han tjent 57,4 millioner dollar på at sælge kryptovaluta gennem selskabet World Liberty Financial.

Han ejer desuden knap 16 milliarder såkaldte governance tokens i selskabet. De giver ejeren stemmeret.

Trumps sønner Eric Trump og Donald Trump Jr. er en del af ledelsen i World Liberty Financial.

Den økonomiske oversigt er blevet underskrevet 13. juni. Men det fremgår ikke, hvilken periode den dækker over.

Der er dog flere oplysninger i beretningen, der indikerer, at indtægter fra 2025 ikke er medtaget.

Foruden kryptovaluta har Trump også tjent penge på sine ejendomme, mens en stor del af hans formue ifølge oversigten udgøres af hans ejerandel i Trump Media & Technology Group. Virksomheden ejer det sociale medie Truth Social, som Donald Trump ofte kommunikerer gennem.

Blandt Trumps ejendomme finder man flere golfbaner. I delstaten Florida ejer han klubberne Jupiter, Doral og West Palm Beach samt den private klub Mar-a-Lago

De har tilsammen givet ham en indtægt på knap 218 millioner dollar, viser oversigten. Det svarer til 1,4 milliarder kroner.

Donald Trump har gennem sin karriere som forretningsmand blandt andet tjent penge på hoteller og kasinoer såvel som andre ejendomme.

Erhvervsmediet Forbes anslog i marts, at Trumps har en samlet formue på 5,1 milliarder dollar – knap 33 milliarder kroner.

I januar tog han hul på en ny fireårig periode som præsident i USA.

Reuters