Seneste nyheder

De seneste dages militære optrapning i Mellemøsten med gentagne angreb på både Iran og Israel er “dybt bekymrende”.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar til Ritzau søndag aften.

– Den yderligere eskalering, som vi har set over de seneste dage, er dybt bekymrende og kan få alvorlige konsekvenser for regionen.

– Jeg vil gerne gentage et indtrængende budskab om, at alle parter deeskalerer og udviser tilbageholdenhed, hvilket vi også på det kraftigste har opfordret til sammen med de andre EU-lande, siger udenrigsministeren.

Israel gennemførte natten til fredag et omfattende droneangreb på iranske atom- og militæranlæg.

Derefter svarede Iran igen med drone- og missilangreb den anden vej.

I løbet af weekenden er de gensidige angreb fortsat.

– Der er brug for diplomatiske frem for militære løsninger, siger Lars Løkke Rasmussen.

Også Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har advaret mod en eskalering af situationen i Mellemøsten.

– Det, der nu sker i en ustabil region, risikerer at gøre situationen betydeligt værre, sagde Kristersson fredag ifølge nyhedsbureauet TT.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, sagde samme dag, at Israels angreb på Iran natten til fredag var den mest alvorlige eskalering, som er sket under den mangeårige konflikt mellem de to lande.

– Det er en betydelig optrapning og giver risiko for yderligere eskalering af konflikten mellem Israel og Iran, sagde Støre ifølge NTB.

Foreløbigt er mindst 128 personer blevet dræbt, og 900 er såret i Iran. Mindst 13 personer meldes dræbt i Israel, og yderligere 380 er såret.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er målet med angrebene at eliminere den eksistentielle trussel mod Israel, som Irans atomprogram og landets missilkapaciteter udgør.

Derfor har de israelske angreb været målrettet iranske atomanlæg og militæranlæg, og flere højtstående iranske militærfolk og atomforskere er blevet dræbt.

Netanyahu har sagt, at Iran har de fornødne kapaciteter til at kunne bygge adskillige atombomber.

Den anden af to sorte bokse fra Air India-flyet, der torsdag styrtede ned i Ahmedabad i det vestlige Indien, er søndag blevet fundet.

Det oplyser indiske efterforskere ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved flystyrtet mistede mindst 274 mennesker livet.

Den ene af flyets to sorte bokse blev fundet fredag blandt vragresterne.

Den ene sorte boks registrerer tekniske data fra flyets systemer – herunder flyvehøjde, fart og motoromdrejninger op til en ulykke. Den anden sorte boks optager typisk lyd fra cockpittet.

Det er den sorte boks med optagelser fra cockpittet, der blev fundet søndag.

Om bord på flyet var 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Alle undtagen én blev dræbt i flyulykken. Den overlevende – en britisk mand med indisk baggrund – sad på sæde 11A ved én af flyets nødudgange.

Flyet med flynummer AI171 ramte en bygning tilknyttet en medicinuddannelse i Ahmedabad. Adskillige i bygningen mistede livet.

Få minutter inden flyet styrtede, var det lettet fra den lokale lufthavn. Det havde kurs mod Gatwick uden for den britiske hovedstad, London.

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke. Indholdet af de to sorte bokse skal være med til at klarlægge, hvorfor flyet styrtede.

Passagerflyet, en Boeing 787-8 Dreamliner, begyndte at tabe højde, da det var nået cirka 200 meter op i luften.

Piloterne i cockpitter udsendte i den forbindelse et mayday-kald til kontroltårnet i lufthavnen. Det skete klokken 13.39 lokal tid.

Da flyet ramte bygningen, udløste det en enorm eksplosion. Eksplosionen blev formentlig forværret af, at flyet netop var blevet tanket op til den ti timer lange flyvetur til London.

Blandt passagererne om bord var 169 indere, 53 briter, syv portugisere og en canadier.

USA’s præsident, Donald Trump, har inden for de seneste dage blokeret for en israelsk plan om at dræbe Irans øverste leder.

Det oplyser to unavngivne amerikanske embedsmænd til Reuters.

– Har iranerne dræbt en amerikaner endnu? Nej. Indtil de gør det, taler vi slet ikke om at gå efter det politiske lederskab, siger en af kilderne, en højtstående embedsmand i USA’s regering.

De to embedsmænd, der udtaler sig til Reuters på betingelse af anonymitet, siger, at israelerne meddelte USA, at de havde en mulighed for at dræbe Irans øverste leder, men at Trump afviste planen.

Embedsmændene ville ikke sige, om Trump personligt havde formidlet budskabet. Men Trump har været i hyppig kontakt med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

De nærmere detaljer i Israels påståede drabsplan på ayatollah Ali Khamenei er ikke umiddelbart kendt.

Netanyahu afviser i et direkte interview med den amerikanske tv-station Fox News søndag at bekræfte oplysningerne.

– Der er så mange falske meldinger om samtaler, der aldrig fandt sted. Det vil jeg ikke komme ind på, lyder hans svar.

– Men jeg kan sige, at vi gør det, vi mener, at vi skal gøre. Og jeg tror, at USA ved, hvad der er bedst for USA, siger Netanyahu videre.

Israels nationale sikkerhedsrådgiver, Tzachi Hanegbi, afviser Reuters’ oplysninger over for netmediet Times of Israel.

Det er “falske nyheder af værste skuffe”, siger han.

Israel indledte sine angreb mod Iran fredag.

Netanyahu siger videre til Fox News, at han informerede præsident Donald Trump forud for angrebene.

Højtstående amerikanske og israelske embedsmænd har været i konstant kontakt, siden Israel indledte det massive angreb på Iran med det erklærede formål at standse det iranske atomprogram.

USA har meddelt, at det ikke har været involveret i planlægning eller gennemførelse af angreb mod Iran.

Men Trump sagde fredag til Reuters, at “vi vidste alt” om de planlagte israelske angreb.

Reuters

Et passagerfly fløjet af SAS er søndag eftermiddag sikkerhedslandet i Københavns Lufthavn.

Det oplyser pressevagten ved Københavns Lufthavn og SAS’ pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji.

Flyet er blevet modtaget af brand- og redningskøretøjer på landingsbanen-

– Man opdagede røgudvikling inde i flyet, hvilket fik besætningen til at iværksætte en sikkerhedslanding. Røgen aftog dog af sig selv, og flyet bliver nu kørt til kontrol, fortæller Alexandra Lindgren Kaoukji.

Ingen personer kom til skade ved hændelsen, og der blev ikke behov for brandslukning, fortæller pressechefen.

Det er uvist, hvad der forårsagede røgen.

Flyet afgik fra Palanga i Litauen tidligere på dagen og skulle efter planen lande i Københavns Lufthavn klokken 16.35.

Den almindelige landing blev erstattet af en sikkerhedslanding kort efter det planlagte ankomsttidspunkt.

En sikkerhedslanding kan blandt andet iværksættes på grund af røglugt i kabinen, mistanke om motorproblemer eller andre tekniske problemer, dårlige vejrforhold eller sygdom hos en passager eller et besætningsmedlem.

Der er tale om en kontrolleret landing, der skal forebygge, at de ombordværende kommer i fare, og er ikke en nødlanding.

Flyet, det måtte sikkerhedslande i København, har modelnavnet CRJ-900LR og er produceret af Bombardier/Mitsubishi.

Flytypen har plads til 90 passagerer.

Jonas Vingegaard (Visma) forsøgte flere gange at køre fra Tadej Pogacar (UAE Emirates), men det lykkedes ikke.

Dermed endte Pogacar som samlet vinder af cykelløbet Critérium du Dauphiné foran Vingegaard i stjerneduoens sidste optaktsløb før Tour de France.

Vingegaard var 59 sekunder efter Pogacar i den samlede stilling, men danskeren var alligevel et godt stykke fra at kunne true sin på papiret værste Tour-rival.

Lenny Martinez (Bahrain) tog sejren på søndagens 8. etape efter fornem kørsel på det sidste bjerg, hvor ingen fra et udbrud kunne følge med den franske klatrer.

34 sekunder efter etapevinderen kom Vingegaard ind over målstregen. Pogacar spurtede ikke om andenpladsen og blev treer på etapen i samme tid som danskeren.

På det sidste bjerg kørte Martinez fra Enric Mas (Movistar), der sluttede på etapens sjetteplads.

Mens Pogacar og Vingegaard tog sig af de to øverste pladser på podiet, var der et stykke ned til de næste ryttere.

Den sidste podieplads i den samlede stilling snuppede Bora-rytteren Florian Lipowitz foran Remco Evenepoel fra Quick-Step. Lipowitz var 2 minutter og 38 sekunder efter Pogacar.

Den sidste etape i Dauphiné bød på 133 kilometer og sluttede med en stigning, der bød på angreb fra de bedste bjergryttere.

Som på løbets øvrige bjergetaper var Vingegaard dog ikke i stand til at køre fra Pogacar.

Denne gang trillede rivalerne ind over målstregen side om side. Pogacar viste sig tidligere i løbet som den stærkeste på de hårdeste stigninger, men Vingegaard var ikke langt efter sloveneren.

Pogacar har vundet Touren tre gange – i 2020 og 2021 samt sidste år. Vingegaard vandt den franske grand tour i 2022 og 2023.

Det var til gengæld første gang i karrieren, at Pogacar vandt Dauphiné.

Touren starter 5. juli i den franske by Lille.

Politiet er søndag eftermiddag til stede på en adresse på Bethaniagade i Herning efter en anmeldelse om et mistænkeligt dødsfald.

Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi.

– Vi undersøger et mistænkeligt dødsfald, men jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger han.

Det er således uvist, om det er en mand eller kvinde, der er død. Alderen på den afdøde er heller ikke oplyst.

TV Midtvest skriver på sin hjemmeside, at politiet er til stede omkring en varmestue i Bethaniagade.

Vagtchefen bekræfter over for Ritzau, at politiet befinder sig i et område omkring en varmestue.

Organisationen Blå Kors har en varmestue, der også fungerer som café og herberg, i Bethaniagade.

Den dansk-svenske satsning på et amerikansk fodboldhold, Nordic Storm, er braget ind i European League of Football (ELF) – Europas pendant til NFL.

Søndag tog holdet en ny storsejr på hjemmebanen i Gladsaxe, da Frankfurt Galaxy blev slået med 35-0. Dermed har Nordic Storm vundet holdets fire første kampe – alle med øretævende cifre.

Søndag var det ellers forventet, at det dansk-svenske mandskab skulle stå over for lidt sværere modstand, da Frankfurt Galaxy har vundet tre af holdets fire første kampe i sæsonen.

Men sådan gik det ikke. Nordic Storm satte sig hurtigt på begivenhederne og med to touchdowns i første quarter var værterne foran 16-0.

I andet quarter fortsatte Nordic Storm dominansen og øgede med to touchdowns til 29-0 ved pausen.

Derfra var tingene afgjort. I sidste quarter cementerede værterne suveræniteten med en sidste scoring.

En af Storms helt store profiler er quarterbacken Jadrian Clark, og han havde igen søndag fundet storspillet frem. Den amerikanske profil kastede for 273 yards og tre touchdowns i storsejren.

Wide receiver Brendan Beaulieu greb mange af Clarks bolde. Receiveren sluttede opgøret med at have grebet seks bolde for 127 yards og et enkelt touchdown.

Med sejren har det dansk-svenske mandskab solid kurs mod ELF-slutspillet i debutsæsonen.

Grundspillet består af 12 kampe – to kampe mod hver af de tre hold i egen division og i alt seks kampe mod hold fra de tre andre divisioner.

Herefter ryger de fire divisionsvindere og de to bedste hold derudover videre til slutspillet, der kulminerer med en finale på fodboldholdet VfB Stuttgarts hjemmebane 7. september.

Nordic Storm topper den nordlige division foran den forsvarende mester, Rhein Fire, der har to sejre efter fire kampe.

Hamburg Sea Devils og Berlin Thunder er de to resterende hold i divisionen. Begge mandskaber har to sejre i fem kampe.

Gennaro Gattuso er ansat som ny fodboldlandstræner for Italien. Det bekræfter Det Italienske Fodboldforbund (FIGC) søndag på sin hjemmeside.

47-årige Gattuso overtager jobbet efter Luciano Spalletti, der blev fyret efter et nederlag på 0-3 ude til Norge i den første kamp i VM-kvalifikationen.

Spalletti stod også i spidsen i den efterfølgende kamp mod Moldova, som blev vundet med 2-0. Men det stod klart, at der skulle findes en ny landstræner.

Valget faldt på Gattuso, der som spiller var kendt for at være en kriger på den defensive del af midtbanen med aggressive tacklinger og stort temperament.

– Gattuso er et symbol på italiensk fodbold. Den blå trøje er som et andet lag hud for ham.

– Hans motivation, professionalisme og erfaring vil blive afgørende for, at vi kan nå vores mål, siger Gabriele Gravina, der er fodboldpræsident i forbundet.

Det første mål er, at Gattuso skal forsøge at få Italien med til VM i 2026.

Nederlaget til Norge i den første kamp i VM-kvalifikationen ramte desuden et særdeles ømt punkt hos støvlelandet.

Italien har nemlig ikke været med ved de seneste to VM-slutrunder i 2018 og 2022. Og ved VM i 2010 og 2014 blev det til exit allerede efter gruppespillet.

I 2006 vandt Italien VM med Gattuso som en vigtig del af holdet, og det er samtidig sidste gang, at den stolte fodboldnation spillede en knockoutkamp ved en VM-slutrunde.

Bedre er det gået ved EM, som Italien vandt i 2021.

I sin aktive karriere spillede Gattuso 73 kampe for det italienske landshold.

Efter spillerkarrieren har han været cheftræner for Sion, OFI Kreta, Pisa, Milan, Napoli, Valencia, Marseille og senest Hajduk Split i Kroatien.

Det har været kendetegnet for Gattuso, at han har været kortvarigt i sine klubber som træner. I gennemsnit har han været ansat som træner i under et år.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er søndag ankommet til Grønlands hovedstad, Nuuk, hvor han senere skal mødes med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Det er en ære at være her i dag. Invitationen betyder meget for mig.

– Jeg kommer til Grønland med et budskab om solidaritet, støtte og venskab, siger han i forbindelse med ankomsten.

Macron er blevet inviteret til landet af grønlænderne selv.

Tidligere søndag forklarede den franske udenrigsminister, Jean Noel Barrot over for den franske radiostation RTL, hvad Frankrigs interesse i grønlandske forhold går ud på.

– Det er normalt for Europa og Frankrig at vise sin interesse, sagde han i et interview.

Macron skal undervejs i sit syv timer lange besøg i Grønland diskutere sikkerhed i Arktis, økonomisk udvikling og klimaforandringer med repræsentanter for Grønland og Danmark.

Det foregår på fregatten Niels Juel, der er sejlet til Nuuk af samme årsag.

Senere er det planen, at Macron skal på helikoptertur hen over Grønlands smukke natur, hvis ellers vejret tillader det.

Et besøg på et vandkraftværk er blevet aflyst, fordi tåge gjorde det svært for helikoptere at foretage den planlagte flyvning dertil.

Efter møderne i Nuuk rejser Macron videre til Canada, hvor det årlige G7-møde finder sted fra mandag til onsdag.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er Macron det første udenlandske statsoverhoved, der besøger Grønland, siden USA’s præsident, Donald Trump, truede med at annektere Grønland.

Tidligere i år var den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, også på et kort besøg i Grønland på den amerikanske militærbase Pituffik.

Donald Trump har gentagne gange sagt, at USA bør overtage kontrollen med Grønland både for at udnytte de store forekomster af mineraler, men også fordi landet har stor strategisk og militær betydning for det arktiske område.

Trump har ikke udelukket at bruge militær magt for at nå sit mål.

For nylig blev den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, bedt om at afkræfte, at der eksisterende planer for en amerikansk invasion af Grønland. Det svarede han ikke direkte på.

Der er søndag eftermiddag forlænget rejsetid på op mod en time over Øresundsbroen i forbindelse med halvmaratonet Broløbet over broen.

Det fremgår af hjemmesiden for Vejdirektoratets trafikinformationstjeneste.

Ifølge DR P4 Trafik er der massiv kø på Øresundsmotorvejen i begge retninger. I retning fra Danmark mod Sverige er der kø fra afkørsel 19 Ørestad.

Køen i retning fra Sverige mod Danmark begynder ifølge mediet cirka syv kilometer før betalingsanlægget.

Ifølge TV 2 Kosmopol er flere personer stået ud af bilerne midt på motorvejen. Mediets reporter på stedet har set folk gå med kufferter langs motorvejen for at komme frem til lufthavnen i Kastrup.

Trafikproblemerne mærkes også hos Bornholmslinjen, der sejler mellem Rønne og Ystad i Sverige.

– Der er kaos ude på Øresundsbroen, og ingen når frem til noget, siger rederiets kommunikationschef Jesper Maack til Bornholms Tidende.

Både biler og busser misser i stor stil de bestilte afgange, lyder det fra kommunikationschefen.

Broløbet 2025 med cirka 40.000 tilmeldte deltagere bliver afholdt i forbindelse med Øresundsbroens 25-års fødselsdag.

Broløbet begyndte klokken 10, og det var på forhånd meldt ud, at trafikken ville blive påvirket.

Broen er under løbet åben, men opererer med en reduceret hastighed og generelt forlænget rejsetid.

I tidsrummet fra klokken 13.30 til klokken 17.00 vil én kørebane være åben for biler i begge retninger.

Langdistanceløberen David Nilsson kan kalde sig vinder af halvmaratonet Broløbet – endnu en gang.

Svenske Nilsson var den hurtigste på løbets 21,0975 kilometer og brugte 1 time, 8 minutter og 21 sekunder på at tilbagelægge distancen.

Det viser resultatet af løbet på Sportstiming. Det er omkring tre minutter langsommere end den tid, han løb selvsamme distance på for 15 år siden.

Med tiden 1 time, 5 minutter og 34 sekunder vandt David Nilsson nemlig også Broløbet, da det senest blev afholdt i 2010 i forbindelse med Øresundsbroens 10-års-jubilæum.

Starten gik klokken 10.00 fra Øresundsparken i Tårnby på den danske side af broen.

Herfra går løbet ind i Øresundstunnelen, der er fire kilometer lang under havets overflade, og fortsætter over Peberholm op på Øresundsbroen, som strækker sig otte kilometer.

Der er en stigning på cirka to procent op mod højbroen, som ifølge løbsarrangøren Sparta Atletik & Løb kommer løberne til gode igen, når man krydser den dansk-svenske grænse og skal løbe ned.

Danske Sarah Bruun var den hurtigste kvinde i feltet og løb distancen på 1 time, 22 minutter og 30 sekunder.

Den hurtigste dansker var Henrik Holm på 1 time, 13 minutter og 19 sekunder.

Søndagens halvmaraton sker som markering af 25-året for Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige.

– Som arrangør håber vi på, at løbet bringer folk sammen. Det markerer jo 25 år med et stykke infrastruktur, der binder Danmark og Sverige lidt tættere sammen i Øresundsregionen, siger Morten Risager, der er presseansvarlig i Sparta.

Ifølge Risager rejste 26.000 svenskere over på den anden side af broen for at løbe med de knap 10.000 danskere, der også har tilmeldt sig.

– Vi håber, det bliver en lille symbolsk byggesten på danskernes og svenskernes forhold i en verden, hvor det går ret vildt for sig rundt omkring os, siger han.

40.000 løbere havde tilmeldt sig løbet over Øresundsbroen med start fra Amager og mål ved Malmø.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, hævder at kunne bevise, at amerikanske styrker har støttet de israelske angreb i Iran.

Det siger han på et møde, som bliver livetransmitteret på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har stærke beviser for, at de amerikanske styrker og baser i regionen har støttet de zionistiske regimes militærstyrkers (israelske styrkers, red.) angreb, siger han.

Han uddyber ikke, hvilke beviser der er tale om.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere bekræftet, at han var orienteret om Israels omfattende angreb mod Iran natten til fredag.

USA har dog afvist at have været involveret i angrebet, ligesom at Trump senest søndag morgen dansk tid afviste, at USA har været involveret i nye israelske angreb natten til søndag.

Både Israel og Iran har natten til søndag fortsat de angreb, der har stået på siden natten til fredag.

Abbas Araghchi langer desuden ud efter FN’s Sikkerhedsråd for at udvise “ligegyldighed” over for de israelske angreb mod Iran.

Ifølge ham har vestlige regeringer fordømt Iran i stedet for Israel, “selv om det er Iran, der er blevet krænket”, skriver AFP.

Allerede kort tid efter de første israelske angreb kaldte Iran USA for medskyldig i angrebene.

Iran har desuden understreget, at både Israel og USA vil blive holdt ansvarlige.

– Det israelske regime og dets støtte – det vil sige USA – skal holdes fuldt ansvarlige for disse åbenlyse krænkelser af folkeretten og de alvorlige konsekvenser, skrev Irans FN-mission på X fredag.

USA anses for at være en trofast støtte til Israel.

En person har mistet livet, efter at to luftballoner har været involveret i en ulykke i Tyrkiet i området Kappadokien, der besøges af mange turister fra Tyrkiet og resten af verden.

Det melder den tyrkiske tv-station TRT ifølge nyhedsbureauet dpa.

Yderligere 19 personer er kvæstet efter ulykken, lyder det. Alle 19 er indonesiske turister.

Det er angiveligt en af luftballonernes skippere, der er afgået ved døden ifølge nyhedsbureauet.

Det fremgår ikke, om luftballonerne er stødt ind i hinanden, eller hvordan ulykken helt konkret er sket.

Men luftskipperen i en af luftballonerne var på grund af kraftig vind, tvunget til at foretage en hård landing. I forsøget bliver han viklet ind i luftballonens reb, hvorefter han falder ned under kurven og derefter bliver dræbt, lyder det fra TRT.

Kappadokien i det centrale Tyrkiet er særligt kendt for at være et sted, hvor turister tager til netop for at flyve luftballoner.

Stedet er blandt andet berømt for dets særprægede lavalandskaber, hvor der i lavaen er udhugget huler, huse og kirker.

Det er ikke første gang, at personer har mistet livet i en luftballonulykke i området.

I 2017 afgik en dansk statsborger ved døden i en luftballonulykke i samme område.

Danskeren døde efter at være faldet ud af luftballonen, da den skulle til at lande.

På grund af kraftige vinde i området foretog den en hård landing.

Ulykken skete angiveligt, da danskeren i et øjebliks uopmærksomhed slap et håndtag inde i ballonkurven, som passagererne skulle holde fast i under den ujævne landing.

En lang række selskaber tilbyder ture i luftballon over Kappadokien, som er en af Tyrkiets store turistattraktioner. Området er på Unescos liste over verdensarv.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien åbner døren for Iran og inviterer til forhandlinger om landets atomprogram.

Sådan lød det sent lørdag aften fra den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, der er på besøg i Mellemøsten, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi tilbyder Iran øjeblikkelige forhandlinger omkring atomprogrammet. Jeg håber, det bliver accepteret, sagde han til det tyske medie ARD.

Han tilføjede, at det er en “central forudsætning” i forhold til at opnå en fredelig løsning på konflikten, der udspiller sig mellem Israel og Iran.

– Nemlig at Iran ikke udgør nogen trussel mod regionen, mod staten Israel eller mod Europa.

Wadephul har med sit besøg i Mellemøsten ifølge ham selv forsøgt at bidrage til at nedtrappe konflikten mellem Iran og Israel, der de seneste dage er kulmineret.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran, som kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Fra amerikansk side har det lydt, at Iran ikke skal have lov til at udvikle en atombombe.

Inden Israel indledte et angreb på Iran, som har resulteret i kampene mellem de to nationer, var USA og Iran i forhandlinger om en ny atomaftale.

Parterne søgte en ny aftale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, under sin første præsidentperiode trak USA ud af en aftale fra 2015, som Iran havde indgået med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Efter det israelske angreb lød det i første omgang fra Iran, at forhandlinger med USA var meningsløse.

Det sagde Esmaeil Baghaei, talsperson for Irans udenrigsministerium, lørdag.

– Den anden side (USA, red.) har handlet på en måde, der gør dialog meningsløs. Du kan ikke hævde, at du forhandler, og samtidig splitte arbejdet ved at lade zionistregiment (Israel, red.) angribe Irans territorium, sagde han.

Trump har bekræftet, at USA var orienteret om Israels angreb mod Iran natten til fredag, men afviser at være involveret.

Søndag understreger landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Iran er åbne for en aftale om, at landet ikke må anskaffe atomvåben, skriver AFP.

I samme ombæring understreger Araghchi, at landet dog ikke vil acceptere en aftale, der fratager Iran sine “atomrettigheder”.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener tilsyneladende, at USA nemt kan ende konflikten mellem Israel og Iran.

Det skriver han på det sociale medie Truth Social.

– Vi (USA, red.) kan let lande en aftale mellem Iran og Israel og sætte en stopper for denne blodige konflikt, skriver han.

Det lyder i samme opslag søndag morgen dansk tid, at USA ikke har haft noget at gøre med det seneste angreb mod Iran.

– Hvis vi bliver angrebet på nogen som helst måde fra Iran, vil de væbnede amerikanske styrkers fylde styrke og kraft slå ned på jer (Iran, red.), som det aldrig før er set.

Både Israel og Iran har natten til søndag fortsat de angreb, der har stået på siden natten til fredag.

Tidligt søndag morgen står det fulde omfang af nattens angreb i både Israel og Iran endnu ikke klart. Der er fra Iran ikke kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret eller dræbt.

Mindst en person er i kritisk tilstand efter et skyderi ved en demonstration i byen Salt Lake City i den amerikanske delstat Utah.

Det oplyser amerikansk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kan bekræfte, at skyderiet har resulteret i, at en person er kritisk såret. Patienten er blevet sendt til at hospital med livstruende skader, siger politiet i Salt Lake City.

Politiet oplyser samtidig, at de i forbindelse med sagen har tilbageholdt en person.

Køn og aldre på den sårede og den anholdte fremgår ikke umiddelbart.

Der er i lokale medier ifølge AFP meldinger om, at demonstrationen skal have fundet sted i protest mod USA’s præsident, Donald Trump.

Politiet i Salt Lake City skrev i et opslag på det sociale medie X tidligere søndag morgen, at flere politienheder er til stede i området.

Af opslaget fremgår det også, at politiet har bedt alle personer om fredeligt at forlade demonstrationen.

Ifølge CBS News siger politiet, at omkring 10.000 personer deltog i demonstrationen.

Republikaneren Spencer Cox , der er guvernør i Utah, kalder i et opslag på det sociale medie X skyderiet for en dybt foruroligende voldshandling.

Lørdag lokal tid har der på tværs af landet været demonstrationer mod Trump.

I hele USA gik hundredtusindvis af demonstranter på gaden for at vise deres modstand mod præsidenten.

I alt var der planlagt 2000 demonstrationer – på tværs af de 50 stater – under overskriften “No Kings”.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

I Los Angeles i Californien har demonstranter blandt andet marcheret gennem gaderne med en stor ballon, der forestillede Trump som en baby iført ble, skriver AFP.

Israelsk beredskab siger tidligt søndag morgen, at tre personer er blevet dræbt, og flere end 130 personer er blevet såret, efter at angreb fra Iran har ramt to steder i Israel.

En talsperson for den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom (MDA) siger, at en 69-årig kvinde, en 80-årig kvinde og en tiårig dreng har mistet livet i et angreb mod den centrale del af Israel.

Samtidig blev over 100 personer såret i det samme angreb, siger talspersonen.

Ifølge det britiske medie BBC fandt angrebet sted i Bat Yam, som ligger nær storbyen Tel Aviv.

37 personer er desuden blevet såret i et angreb mod regionen Shfela, lyder det fra MDA.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede meldes i livsfare.

BBC skriver, at der i israelske medier har været meldinger om flere dræbte, men at mediet ikke har kunnet bekræfte disse tal.

Både Israel og Iran har natten til søndag fortsat de angreb, der har stået på siden natten til fredag.

Tidligt søndag morgen står det fulde omfang af nattens angreb i både Israel og Iran endnu ikke klart. Der er fra Iran ikke kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret eller dræbt.

Ifølge BBC har Iran ad to omgange natten til søndag sendt missiler mod Israel.

Det israelske militær, IDF, meddelte omkring midnat, at det havde angrebet Irans hovedstad, Teheran, og at luftangrebet var målrettet bygninger tilhørende Irans forsvarsministerium – herunder hovedkvarteret for organisationen SPND, som ifølge USA og Israel bedriver forskning inden for forsvar og udvikling af atomvåben.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim skrev, at en af ministeriets bygninger blev lettere beskadiget.

Iran udførte samtidig angreb mod Israel, og på iransk stats-tv lød det, at landet havde iværksat et omfattende droneangreb. Der blev også rapporteret om eksplosioner flere steder i Israel, ligesom der lød luftalarmer.

Israels militær har på det sociale medie X delt en video, som ifølge Israel viser nedskydning af droner fra Iran.

Den mistænkte i attentat mod to politikere i den amerikanske delstat Minnesota har beskrevet sig selv som præst, og en nær bekendt fortæller, at han stemte på landets republikanske præsident, Donald Trump.

57-årige Vance Luther Boelter mistænkes af politiet for lørdag at have skudt politikerne Melissa Hortman og John Hoffman samt deres ægtefæller.

60-årige John Hoffman og 55-årige Melissa Hortman er begge valgt for Det Demokratiske Parti i delstatsparlamentet i Minnesota i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus.

Melissa Hortman og hendes mand er døde af deres skader.

Politiet har indledt en større menneskejagt for at finde den 57-årige mistænkte.

Samtidig er medier gået i gang med at lede efter oplysninger om ham.

59-årige David Carlson siger til Reuters, at han i lidt over et år har delt et hus med Vance Luther Boelter.

Han så ham sidst fredag aften. Lørdag morgen modtog han så en sms fra Boelter.

– Han sagde, at han måske snart ville være død, siger Carlson og tilføjer, at han efterfølgende ringede til politiet.

De to har kendt hinanden siden fjerde klasse. Vance Luther Boelter arbejdede på et center, hvor man kan donere øjenvæv, fortæller David Carlson.

Han føler sig forrådt af Boelter og siger, at han er knust på ofrenes vegne.

Tilbage i 2016 blev Vance Luther Boelter medlem af en gruppe, der skulle rådgive delstatens guvernør i forbindelse med arbejdsmarkedet.

Det står endnu ikke klart, om han i den forbindelse kan have lært de to politikere at kende.

– Det er vi stadig ved at undersøge, siger Drew Evans fra efterforskningsenheden BCA, der hjælper det lokale politi.

– Der er helt sikkert nogle overlap med nogle offentlige møder, hvor både vedkommende og senator Hoffman var tilstede. Men vi kender ikke omstændighederne, og ved ikke om de faktisk kendte hinanden.

På nettet beskrev Boelter sig selv som en vælger, der ikke foretrak noget parti frem for andre.

David Carlson, som han delte hus med, siger dog, at Boelter stemte på Donald Trump, og at han er kristen og ikke bryder sig om abort. Men han var ikke vred over politik, tilføjer Carlson.

På sociale medier og andre steder på nettet har Vance Luther Boelter beskrevet sig selv som sikkerhedsekspert med erfaring fra Mellemøsten og Afrika.

Han har også skrevet, at han er kristen præst.

Skatteindberetninger viser, at han sammen med sin hustru ledte en kristen organisation kaldet Revoformation.

Reuters

Iran har sat gang i en ny bølge af angreb mod Israel.

Det skriver det britiske medie BBC omkring klokken 02.30 natten til søndag dansk tid.

På iransk stats-tv lyder det ifølge mediet, at Iran har iværksat et omfattende droneangreb mod Israel. Der bliver vist billeder af himlen over Tel Aviv i Israel, lyder det.

Omfanget af det meddelte angreb står endnu ikke klart. Det vides derfor ikke, hvor mange droner der skal være tale om, eller om nogen af dem har nået Israel.

Det israelske medie Times of Israel henviser til et opslag fra Israels militær, IDF, skrevet på hebraisk på det sociale medie X.

I opslaget er der delt en video, som ifølge Israel viser helikoptere fra det israelske luftvåben, som nedskyder droner fra Iran.

Tidligere på natten skrev nyhedsbureauet Reuters, at billeder viste synlige missiler over himlen i Tel Aviv.

Øjenvidner har desuden rapporteret om eksplosioner i Tel Aviv og Jerusalem. Det er ikke blevet oplyst, hvad der skal have forårsaget eksplosionerne.

Der har også lydt luftalarmer flere steder i landet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP skriver Israels militær i et opslag på det sociale medie X, at millioner af israelere løb mod beskyttelsesrum, da sirenerne lød.

Israels militær sagde ifølge Reuters kort tid før klokken 02 dansk tid, at sirenerne var blevet aktiveret flere steder som følge af affyringer fra både Yemen og Iran.

Houthi-bevægelsen, der kontrollerer størstedelen af Yemen og er allieret med Iran, siger søndag morgen dansk tid, at gruppen har rettet angreb mod Israel med flere ballistiske missiler i løbet af det seneste døgn.

Ifølge houthierne var missilerne rettet mod den centrale del af Israel.

Ifølge det amerikanske medie CNN er flere bygninger i det centrale Israel blevet beskadiget i nattens angreb fra Iran. Det oplyser Israels beredskab.

Blandt andet en bygning med otte etager skal være blevet ramt direkte.

Ifølge CNN viser billeder fra beredskabet, hvordan redningsarbejdere graver i murbrokkerne ved de ødelagte bygninger.

Til det israelske medie Times of Israel oplyser hospitalet Rambam i Haifa, der ligger i det nordlige Israel, at det behandler 13 personer, som er blevet såret i det seneste missilangreb fra Iran.

Hospitalet Ichilov Medical Center siger til mediet, at det har taget imod fem sårede.

Ingen af dem meldes i kritisk tilstand.

USA’s præsident Donald Trumps militærparade ruller natten til søndag dansk tid gennem gaderne i hovedstaden, Washington D.C.

Paraden – som er en fejring af USA’s hærs 250-års fødselsdag – udspiller sig på et tidspunkt, som på flere måder er præget af uroligheder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I timerne op til, at paraden gik i gang, deltog hundredtusindvis af borgere i USA i demonstrationer for at vise deres modstand mod Trumps politik. Det skete i byer på tværs af landet.

Paraden bliver afholdt på Trumps 79-års fødselsdag.

Præsidenten overværede paraden og gjorde honnør, da kampvogne kørte forbi ham, mens militærets fly fløj over himlen, og knap 7000 soldater marcherede gennem byen, skriver AFP.

Der er tale om en af de største militærparader i USA i flere årtier.

– USA, USA, råbte tilskuere, da Trump efterfølgende gik op på en scene foran Det Hvide Hus som del af paraden.

– Hvis man truer det amerikanske folk, kommer vores soldater efter en, lød det ifølge AP blandt andet fra Trump.

Ud over de Trump-kritiske demonstrationer har også andre begivenheder kastet skygger over fejringen af militæret.

Tidligere lørdag blev de to amerikanske politikere Melissa Hortman og John Hoffman samt deres ægtefæller skudt i den amerikanske delstat Minnesota.

De er begge demokrater, der er valgt til delstatsparlamentet i Minnesota.

Melissa Hortman og hendes mand døde af deres skader.

Samtidig har Israel og Iran fredag og lørdag udført angreb mod hinanden, hvilket har udløst frygt for en opblussende konflikt mellem de to lande. Natten til søndag er der fortsat meldinger om angreb.

Israel er USA’s allierede, og Iran har beskyldt USA for at være involveret i Israels angreb mod landet. Det har USA afvist.

Hele ugen har der dertil været store spændinger i Los Angeles i delstaten Californien, hvor demonstrationer tidligere på ugen udviklede sig voldeligt, og der blev indført udgangsforbud.

Demonstrationerne i Los Angeles bunder i utilfredshed med, at immigrationsmyndigheden ICE har tilbageholdt og deporteret illegale immigranter, som har deres tilværelse i USA, og som arbejder i landet.

Trump har længe været åben omkring hans ønske om en stor militærparade i USA.

Ifølge AFP har paraden kostet 45 millioner dollar – omkring 300 millioner kroner.