Seneste nyheder

København vil også være venskabsby med Ukraines hovedstad, Kyiv, de næste fem år.

Borgerrepræsentationen har besluttet at forlænge aftalen om at være venskabsbyer med fem år.

Det skriver økonomiforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

– I de her tider Europa befinder sig i, er gode venskaber vigtigere end nogensinde, og derfor er det helt naturligt at fortsætte det tætte bånd, vi har opbygget med Kyiv de seneste år, siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF) i meddelelsen.

De to hovedstæder har været venskabsbyer siden 2023.

I første omgang var det med en aftale, der gjaldt for tre år. Men på et møde i Borgerrepræsentationen torsdag aften blev det godkendt, at aftalen skulle forlænges.

Samarbejdet har ifølge Københavns Kommune indtil videre haft fokus på beskæftigelsesindsatser til krigsveteraner og indsatser for blinde og svagtsynede.

De to byer har også delt viden om klimatilpasning.

Da aftalen om at være venskabsbyer er blevet forlænget, kan de indsatser fortsætte.

– Kyiv sætter stor pris på partnerskabet med København og er interesseret i at videreudvikle det med nye fælles projekter til gavn for vores lokalsamfund, udtaler Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, i pressemeddelelsen.

Den nye aftale betyder også, at de to byer skal samarbejde om endnu mere.

Det er hensigten, at København skal lære af Kyivs erfaringer, når det kommer til civilt beredskab og forsyning, lyder det.

Udvidelsen af aftalen blev foreslået af Venstre, og der er opbakning til øget samarbejde i Kyiv, skriver Københavns Kommune.

Den nye aftale skal nu underskrives af overborgmesteren i København og borgmesteren i Kyiv.

Iran har ikke foreslået en ti dage lang pause i angrebene på landets energikraftværker og har stadig ikke givet et endeligt svar på en plan på 15 punkter om en afslutning på krigen.

Det siger unavngivne fredsmæglere til The Wall Street Journal. Det fremgår ikke, hvor mange personer avisen har talt med.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, torsdag sagde, at han har sat angreb på Irans energiinfrastruktur på pause indtil den 7. april klokken 02.00 dansk tid.

Trump sagde her, at den iranske regering havde anmodet om forlængelsen af fristen.

Iranske embedsmænd har ifølge de mæglere, som The Wall Street Journal har talt med, sagt, at de er interesserede i forhandlinger. Den iranske ledelse har dog endnu ikke givet en endelig afgørelse, siger mæglerne til avisen.

USA har fremlagt en plan på 15 punkter, der blandt andet foreslår at ophæve sanktionerne mod Iran.

Til gengæld skal Iran komme med indrømmelser i forhold til landets atom- og missilprogrammer samt støtte til militser i Mellemøsten. Iran har støttet blandt andre Hizbollah i Libanon, houthierne i Yemen og Hamas i Gaza.

Iranske embedsmænd har allerede krævet, at USA nedskalerer sine vidtgående krav i 15-punktsplanen, før landet vil gå med til et møde om en potentiel våbenhvile. Det oplyser mæglerne ifølge The Wall Street Journal.

De tilføjer, at Iran har udelukket at gøre sit missilprogram til udgangspunkt for forhandlingerne, og at landet ikke vil forpligte sig til at stoppe med at berige uran for altid.

Sandsynligheden for en succesfuld våbenhvile er fortsat lille, da både Iran og USA fastholder ekstreme krav, som er uacceptable for modparten, lyder vurderingen fra mæglerne.

Det var Pakistan, der overleverede 15-punktsplanen fra USA til Iran, har The New York Times skrevet.

Oman har også ageret mægler i de atomforhandlinger, der fandt sted mellem USA og Iran, før Israel og USA i fællesskab angreb Iran den 28. februar.

Det er anden gang, at Trump sætter angrebene på iranske kraftværker på pause.

Mandag meddelte han ligeledes på Truth Social, at han ville udsætte angrebene på kraftværkerne i fem dage.

Iran har endnu ikke kommenteret den nye melding fra den amerikanske præsident. Iranske talspersoner har hidtil afvist, at der skulle være direkte forhandlinger i gang mellem de to lande.

Ingen personer blev ramt, da der natten til fredag blev affyret flere skud på Lyngbyvej i København.

Det fortæller Nicolai Ullits, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet modtog klokken 01.49 flere anmeldelser om et skyderi på Lyngbyvej på Østerbro.

Herefter rykkede patruljer ud til stedet, hvor der blev konstateret flere skudhuller i en entredør, ligesom der er blevet fundet tomme hylstre.

Politiet har været på stedet i nattens løb for at foretage undersøgelser og lede efter spor.

– Fokus har været på at lave en efterforskning på stedet, som skal forsøge at klarlægge motivet. Det er indtil videre ukendt for os, siger vagtchefen.

Tidligt fredag morgen befinder politiet sig fortsat på stedet.

Britisk politi vil genåbne en efterforskning af influenceren Andrew Tate for anklager om voldtægt og seksuelle overgreb.

Det oplyste politiet i Hertfordshire, der ligger nord for London, torsdag.

– Hertfordshire Constabulary kan bekræfte, at der er truffet en beslutning om at genoptage efterforskningen af anklager fremsat af kvinder mellem 2014 og 2015 vedrørende voldtægt og seksuelle overgreb, lød det.

Det er den seneste i en lang række efterforskninger af Andrew Tate, der har både britisk og amerikansk statsborgerskab.

Internetpersonligheden har millioner af følgere på sociale medier. Han har omtalt sig selv som misogyn. Misogyni betyder kvindehad.

Andrew Tate og hans bror, Tristan Tate, har haft base i Rumænien i de seneste år. Her står brødrene over for anklager om menneskehandel med mindreårige, samleje med en mindreårig og hvidvaskning af penge.

Politiet i Hertfordshire efterforskede i fire år anklager om seksuelle overgreb mod Andrew Tate fra tre kvinder, før sagen blev lukket i 2019.

Efter at det kom frem, at britisk politi har genåbnet sagen, udsendte kvinderne en fælles udtalelse.

Her skrev de, at det er “på høje tid”, at politiet i Hertfordshire genoptager efterforskningen.

Den britiske anklagemyndighed rejste i 2019 ikke tiltale mod Andre Tate. Den har tidligere udtalt, at kvindernes udsagn blev efterforsket i bund, men at sagerne ikke levede op til de juridiske krav om realistisk udsigt til domfældelse.

De tre kvinder og en fjerde kvinde har efterfølgende anlagt et civilt søgsmål mod Andrew Tate. Sagen ventes at begynde i juni 2026.

Tate-brødrene er anklaget for skattesvig og hvidvaskning i Storbritannien.

De er desuden anklaget for voldtægt og menneskehandel. Anklagerne er fremsat af andre kvinder og efterforskes af politiet i Bedfordshire, der dækker brødrenes hjemby, Luton, som ligger nord for London.

Politiet i Bedfordshire har skaffet en europæisk arrestordre i forbindelse med anklagerne. En rumænsk dommer har beordret brødrene udleveret til Storbritannien, når de juridiske processer i Rumænien er afsluttet.

Brødrene nægter sig skyldige i alle anklagerne.

Deres advokater udtalte sidste år, at de vil vende tilbage til Storbritannien for at håndtere anklagerne om seksuelle overgreb, når sagen i Rumænien er afgjort.

AFP

Den belarusiske verdensetter, Aryna Sabalenka, spillede sig natten til fredag dansk tid videre til finalen i WTA 1000-turneringen Miami Open.

Det skete med en sejr i to sæt over kasakheren Elena Rybakina, der er nummer to på verdensranglisten.

Sabalenka, der sidste år tog sin første sejr i turneringen, vandt semifinalen med cifrene 6-4, 6-3.

Sabalenka tabte i januar finalen i grand slam-turneringen Australian Open til 26-årige Rybakina, men fik tidligere på måneden revanche.

Det skete, da belaruseren tog finalesejren mod kasakheren i Indian Wells, der spilles i den amerikanske delstat Californien.

Med sejren natten til fredag har Sabalenka dermed fortsat mulighed for at sikre en såkaldt “sunshine double”, som det kaldes, når en tennisspiller vinder både Indian Wells og Miami Open.

Verdensetteren spillede sig sikkert gennem nattens semifinale og brød den ellers hårdtslående Rybakina to gange i hvert sæt.

– Jeg synes, at jeg gjorde alting rigtigt, siger Sabalenka efter kampen.

– Hun (Rybakina, red.) er en fantastisk spiller og presser mig altid til det yderste. Mod hende er man nødt til at spille sit bedste, og derfor kunne jeg levere så godt et niveau i dag, siger den 27-årige belaruser.

I lørdagens finale venter amerikanske Coco Gauff, der er nummer fire på verdensranglisten.

AFP

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, overvejer at sende yderligere 10.000 landsoldater til Mellemøsten for at give præsident Donald Trump flere militære muligheder i konflikten med Iran.

Det siger unavngivne embedsmænd i forsvarsministeriet med kendskab til planerne til The Wall Street Journal.

Avisen sætter ikke tal på, hvor mange embedsmænd der har fortalt om planerne.

De 10.000 soldater vil ifølge avisen sandsynligvis omfatte infanteri og pansrede køretøjer.

De bliver føjet til de forvejen 5000 marinesoldater og tusindvis af faldskærmssoldater, der allerede er beordret til regionen.

Det er ifølge The Wall Street Journal uklart, præcis hvor i Mellemøsten soldaterne skal placeres.

Avisen vurderer, at det sandsynligvis vil være inden for rækkevidde af Iran og øen Kharg, der er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.

Trump har gentagne gange sagt, at han vil genåbne Hormuzstrædet – med eller uden hjælp fra USA’s allierede. Iran har reelt lukket strædet, der normalt er en flaskehals for 20 procent af verdens olie.

Avisen har rettet henvendelse til Det Hvide Hus angående de formodede planer.

Anna Kelly, der er vicepressechef i Det Hvide Hus, svarer:

– Alle udmeldinger vedrørende indsættelser af soldater vil komme fra krigsministeriet (forsvarsministeriet, red.). Som vi tidligere har sagt, har præsident Trump altid alle militære muligheder til rådighed.

En talsmand for USA’s centralkommando, der har ansvaret for de amerikanske soldater i Mellemøsten, ønsker ikke at kommentere sagen over for avisen.

USA og Israel iværksatte koordinerede angreb mod Iran den 28. februar. Efterfølgende indførte Iran en de facto blokade. Iran har dog sagt, at Hormuzstrædet er åbent for lande, der ikke bekriger Iran.

Steve Witkoff, der er USA’s særlige udsending, bekræftede torsdag, at USA havde sendt Iran en fredsplan på 15 punkter. Det er endnu uvist, hvilke punkter planen præcis indeholder.

Iran har ikke kommenteret planen offentligt.

Trump har udstedt et præsidentielt dekret, der beordrer forsvarsministeriet til at omdøbe sig selv til krigsministeriet. Titlen bliver først permanent, når forslaget er blevet godkendt i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

Det konservative parti Fólkaflokkurin bliver det største parti ved lagtingsvalget på Færøerne med 26,7 procent af stemmerne.

Det står klart, efter at alle stemmer er blevet talt op natten til fredag.

Dermed får partiet valgt ni mandater ind i Lagtinget, som er det færøske parlament.

Ved sidste valg i 2022 fik Fólkaflokkurin 18,9 procent af stemmerne.

Partiets leder, 29-årige Beinir Johannesen, ventes derfor at blive den politiker, der kommer til at lede de kommende forhandlinger om at danne en regering.

– En stor tak til alle, der i dag har sat deres kryds ved vores parti. Jeg havde ikke turdet håbe på det resultat, siger Beinir Johannesen til det færøske medie kvf.fo.

Det næststørste parti bliver det borgerlige Sambandsflokkurin, som får 21,5 procent af stemmerne.

Det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin, som indtil nu har stået i spidsen for regeringen, er derimod gået tilbage.

Partiet ender med 18,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 7,7 procentpoint.

Formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, har siden 2022 været lagmand på Færøerne.

Han er farbror til Beinir Johannesen, som nu har udsigt til at blive ny lagmand.

Javnaðarflokkurin har siden sidste valg dannet flertalsregering sammen med det venstreorienterede parti Tjóðveldi og socialliberale Framsókn.

Ved torsdagens valg går både Tjóðveldi og Framsókn en smule tilbage. Partierne ender med henholdsvis 17,4 procent af stemmerne og 6,6 procent af stemmerne.

Alle syv partier, som var opstillet til valget, er blevet valgt ind.

Det kristne parti Miðflokkurin får 5,3 procent af stemmerne, mens selvstyrepartiet Sjálvstýri får 3,6 procent af stemmerne.

Ved valget i 2022 blev Sjálvstýri ikke valgt ind.

Under den færøske valgkamp har emner som en langtidsholdbar økonomi, et presset boligmarked og stigende indvandring fra andre lande været øverst på dagsordenen.

160 kandidater kæmpede om de 33 pladser, der er i Lagtinget.

For at danne regering skal der være et flertal på 17 mandater.

89,5 procent af de over 39.000 stemmeberettigede færinger stemte ved torsdagens valg.

Valgdeltagelsen var dermed en del højere end ved folketingsvalget i tirsdags, hvor 75,5 procent af færingerne satte deres kryds.

USA’s præsident, Donald Trump, vil underskrive en præsidentiel ordre om at aflønne sikkerhedspersonale i transportmyndigheden TSA i landets lufthavne.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

Meldingen kommer, efter at forhandlinger i Kongressen er gået i hårdknude, hvilket har ført til personalemangel og kaos i flytrafikken over hele USA.

Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed, DHS, har 500 TSA-agenter sagt op, siden statsapparatet i USA lukkede ned i februar. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Striden i Kongressen har tvunget de ansatte i TSA til at gå på arbejde uden løn.

– Derfor vil jeg underskrive en ordre, der instruerer ministeren for indenlandsk sikkerhed, Markwayne Mullin, til øjeblikkeligt at betale vores TSA-agenter for at håndtere det demokratiske kaos i lufthavnene, skriver Trump på Truth Social.

Ifølge Reuters er det uklart, hvor lang tid finansieringen vil vare.

Demokrater i Kongressen kræver en ændring af reglerne for ministeriets immigrationsoperationer, efter at betjente i immigrationsmyndigheden ICE skød og dræbte to amerikanske statsborgere tidligere på året.

Danmark skal en tur til Prag og møde Tjekkiet i tirsdagens playoffkamp om en billet til VM, efter at tjekkerne torsdag aften vandt over Irland.

Kampen på Fortuna Arena i Prag fik en dramatisk afslutning og måtte afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor Tjekkiet trak sig sejrrigt ud.

De irske gæster fik ellers en fremragende start på kampen med to tidlige mål, men tjekkerne kom tilbage i opgøret, som endte 2-2 efter de første 90 minutter.

I straffesparkskonkurrencen var tjekkerne skarpest og tog sejren foran et jublende hjemmepublikum.

Danmark vandt samtidig 4-0 over Nordmakedonien i Parken og skal spille den skæbnesvangre sidste playoffkamp på udebane i Prag tirsdag 31. marts.

Vinderen af opgøret går videre til sommerens VM-slutrunde, der spilles i Canada, USA og Mexico.

Irland misser dermed igen VM efter et smerteligt nederlag. Playoffkampe har tidligere bragt stor skuffelse for irerne, der i 2009 tabte til Frankrig efter Thierry Henrys mål, hvor han brugte hånden, og i 2017 røg ud efter et 1-5-nederlag til Danmark i Dublin.

På tirsdag kan det danske landshold forvente en tjekkisk nation, der er sulten efter en VM-slutrunde.

Siden Tjekkiet blev selvstændigt i 1993, har landet kun kvalificeret sig én gang – i 2006.

Torsdag var desuden 74-årige Miroslav Koubeks første kamp i spidsen for Tjekkiet, efter at han blev ansat i december.

Træneren fik ikke ligefrem den ideelle start, da det var gæsterne, der så farligst ud fra start.

Den irske anfører, Nathan Collins, blev efter et kvarters spil ramt på foden af Tjekkiets Vladimír Darida i straffesparksfeltet. Efter et VAR-tjek blev der dømt straffe til Irland, og angriberen Troy Parrott eksekverede sikkert til 1-0.

Irlands flyvende start fortsatte, da holdet kom på 2-0 fem minutter senere efter en lidt tilfældig situation. Bolden ramte træværket efter et hjørnespark og endte i ryggen på den tjekkiske keeper Matej Kovar, som blev noteret for et selvmål.

Fire minutter senere fik Tjekkiet et straffespark, som Patrik Schick omsatte til reducering.

Tjekkiet jagtede ihærdigt udligningen, og i 86. minut lykkedes det anfører Ladislav Krejci at sende bolden i mål med et hovedstød.

I den forlængede spilletid lykkedes det ingen af holdene at få den forløsende scoring, før de 120 minutter var gået.

Det blev derfor afgjort i straffesparkskonkurrence, hvor Tjekkiet vandt 4-3.

Arbejdet er ikke færdigt for det danske landshold, der vandt 4-0 torsdag over Nordmakedonien og derfor tirsdag skal spille et altafgørende opgør mod Tjekkiet om en plads til sommerens VM.

Det understreger de danske profiler Gustav Isaksen og Pierre-Emile Højbjerg over for TV 2 Sport i minutterne efter sejren over Nordmakedonien i Parken.

– Det har været nogle nervepirrende dage. Det var en stor skuffelse sidste gang, men arbejdet er ikke færdigt endnu, siger Isaksen, der stod for to af de danske scoringer.

Alle danskernes fire mål blev sat ind efter pausen. Mikkel Damsgaard åbnede målscoringen i det 49. minut, og ti minutter senere var Danmark i front med 3-0 takket være Isaksens to mål.

– Jeg kunne godt lide vores pausesnak. Der var helt ro på. Pierre holdt en god tale derinde. Det var bare at holde hovedet koldt. De (makedonerne, red.) var trætte i anden halvleg, siger Isaksen til TV 2 Sport.

Et kvarter før tid gjorde Christian Nørgaard det til 4-0 efter et perfekt slået hjørnespark fra Christian Eriksen.

Tirsdag venter så en udebanekamp i Prag for det danske landshold mod Tjekkiet, hvor vinderen er klar til sommerens VM-slutrunde i USA, Mexico og Canada.

– Vi er et hold med fantastiske personligheder og spillere. Jeg sagde til drengene inden, at de sidste tre-fire dage har været fremragende. Det giver mig en god fornemmelse, siger landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg.

VM-håbet lever fortsat for Italien og Sverige.

Ligesom Danmark spiller de to nationer playoffkampe om at komme med til sommerens VM i Canada, USA og Mexico, og både Italien og Sverige klarede torsdag aften første stik.

Sverige vandt særdeles sikkert 3-1 over Ukraine, og det var i høj grad takket være et hattrick fra Arsenals Viktor Gyökeres. Svenskerne møder tirsdag Polen hjemme i Stockholm i en direkte duel om VM-billetten.

På hjemmebane vandt italienerne 2-0 over Nordirland. Italien kan nu se frem til en kamp mod enten Wales eller Bosnien-Hercegovina, hvor vinderen kvalificerer sig til VM.

Newcastle-spilleren Sandro Tonali åbnede ti minutter inde i anden halvleg den italienske scoring. Tonali var først på en løs bold på kanten af feltet og sparkede den i kassen på førsteberøringen.

Ti minutter før tid lukkede Moise Kean opgøret med sin scoring til 2-0.

Hvor italienerne skulle vente til anden halvleg med at komme i front, sørgede Gyökeres allerede tidligt for en svensk føring.

Holdkammeraten Benjamin Nygren fandt med en perfekt og benhård aflevering Arsenal-angriberen, der blot skulle sætte foden på kuglen for at bringe svenskerne i front efter syv minutter.

Derfra overlod svenskerne initiativet til Ukraine, der dog ikke kunne bryde den svenske betondefensiv ned.

I stedet slog Gyökeres igen til i den anden ende lige efter pausen. Med en overlegen indersideafslutning fordoblede spydspidsen føringen.

Den sidste spænding blev punkteret, da Gyökeres et kvarter før tid scorede på et straffespark til 3-0. I kampens tillægstid sørgede Matviy Ponomarenko for, at ukrainerne ikke gik scoringsløse fra banen.

Danmarks fodboldlandshold bestod torsdag aften den første eksamen i jagten på en billet til sommerens VM-slutrunde i USA, Mexico og Canada.

Hjemme i Parken sørgede Mikkel Damsgaard, Gustav Isaksen og Christian Nørgaard for en 4-0-sejr i knald-eller-fald-kampen, der i værste fald kunne have gjort den danske VM-kvalifikation til en eklatant fiasko.

Efter en lidt flad første halvleg kom danskerne buldrende ud til anden halvleg og overfaldt de gæstende makedonere, som i en periode på ti minutter ikke anede deres levende råd.

Mikkel Damsgaard åbnede målscoringen, inden Gustav Isaksen scorede to mål på to minutter. Og med et kvarter igen pandede Christian Nørgaard det sidste søm i den makedonske kiste.

Danmark er nu blot et skridt fra at kunne bestille billetter til et fly hen over Atlanterhavet. På tirsdag venter det altafgørende opgør mod Irland eller Tjekkiet, som i skrivende stund er på vej i forlænget spilletid.

Inden det skæbnesvangre opgør blev sparket i gang, fik det danske fodboldpublikum taget afsked med to skikkelser, der gennem hver deres periode har defineret dansk landsholdsfodbold.

18. december sidste år døde Danmarks landstræner mellem 2016 og 2020, Åge Hareide, og to måneder senere døde Sepp Piontek, der revolutionerede landsholdet i 1980’erne. Torsdag aften blev de hyldet med klapsalver i Parken.

Klapsalverne forstummede dog, da opgøret blev blæst i gang. Makedonerne lignede nemlig ikke nogen, der var kommet udelukkende for at forsvare sig, og efter 12 minutter gik der et sug gennem Parken.

Efter en bolderobring blev den danske defensiv taget på sengen, og Lirim Qamili, der er født og opvokset i Danmark, fik en gylden mulighed for at bringe sit andet hjemland i front.

Sønderjyske-spilleren havde en motorvej med mod den danske debutant i målet, Mads Hermansen, men lykkedes på forunderlig facon ikke med at tæmme kuglen. Og så løb chancen ud i sandet.

Danmark arbejdede sig dog stille og roligt ind i kampen. Stregerne til et føringsmål begyndte så småt at blive tegnet, mens makedonerne stillede sig længere og længere tilbage på banen.

Efter 25 minutter lystrede Pierre-Emile Højbjerg, da Parkens publikum bad ham affyre kanonen fra distancen, og anføreren tvang den makedonske keeper ud i fuld længde ved foden af den ene stolpe.

Og selv om gæsterne stadig fik god plads til at spille på, når de indimellem gamblede frem ad banen, lugtede det mere og mere af dansk føring. Og de makedonske spillere må have åndet lettet op, da pausefløjten lød.

Der skulle dog ikke gå meget mere end tre minutter af anden halvleg, før bolden lå i det makedonske mål. Efter et iltert gennembrud fra Gustav Isaksen havnede kuglen hos en helt blank Mikkel Damsgaard, som sparkede den i mål.

Og så trådte ketchup-effekten i kraft.

Ni minutter efter føringsmålet fik Mikkel Damsgaard god plads i venstre side af feltet og lagde en høj bold på tværs til Gustav Isaksen, der resolut hamrede den i nettet til 2-0. Og minuttet efter var Lazio-dribleren på pletten igen.

Denne gang fik han bolden serveret på et sølvfad, efter at Victor Froholdt havde fået blokeret en afslutning af keeperen, og så scorede Isaksen i mere eller mindre tomt mål.

Christian Nørgaard gjorde de danske fans’ våde drøm til virkelighed, da han med et kvarter igen scorede på hovedet efter et hjørnespark. 4-4-4-4-0 brølede de fra den røde mur bag målet, inden Danmark cruisede sejren i hus.

Det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris beskyldes af en kurator for pengemisbrug i et konkursramt familieselskab.

Det skriver mediet Finans.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod Jacob Harris og politikerens kone, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Det oplyser kuratoren i et svar til Finans, hvor han også gør opmærksom på, at han har “en lovbestemt pligt til at underrette politiet”.

Kuratoren har også indstillet Jacob Harris og hustruen til konkurskarantæne.

Over for Finans erkender Jacob Harris at have begået fejl i driften af virksomheden. Han “håber ikke”, at der er begået ulovligheder.

– Det har i hvert fald ikke været hensigten, lyder det fra Jacob Harris.

Han blev tirsdag valgt ind i Folketinget for Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Partiet fik fire mandater, hvor det ene gik til Jacob Harris i Sjællands Storkreds. Han fik 2307 personlige stemmer.

Familieselskabet gik konkurs i november og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

I en redegørelse, som Finans har fået aktindsigt i, fremgår det, at kuratoren mener, at Jacob Harris og hustruen har haft et “omfattende privatforbrug” med penge fra selskabet.

Det drejer sig blandt andet om et “betydeligt forbrug i udlandet, der formentlig stammer fra private rejser”.

Det er også kuratorens vurdering, at der har været tale om en stråmandsvirksomhed, hvor hustruen stod som ejer og direktør uden reelt at drive virksomheden. Det afviser Jacob Harris ligeledes.

Han erkender over for Finans, at der er blevet brugt penge i forbindelse med udlandsrejser, men at det har været “i forbindelse med virksomhedens drift og investeringer”.

Ifølge Finans er der indtil videre rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Konkursbegæringen blev indgivet af Gældsstyrelsen, som ægteparret ifølge Jacob Harris forsøgte at få en afdragsordning på plads med inden konkursen.

Han siger videre, at ægteparret har haft en statsautoriseret revisor på sagen, og at “han frikender det”. Harris vil nu lade det være op til domstolene at vurdere sagen.

I et Facebook-opslag har Jacob Harris også kommenteret sagen.

Her skriver han blandt andet, at “systemet angriber os, når vi beder om friheden og ikke blot gør, som systemet vil”.

Jacob Harris beskylder skattevæsenet for, at gælden i selskabet er vokset til 1,6 millioner kroner, fordi de ikke kunne få en afdragsordning på en gæld på 250.000 kroner.

– Det handler om et system, der i stedet for at hjælpe borgere og små virksomheder, presser dem ud, skriver han.

Ritzau har været i kontakt med Jacob Harris, der henviser til sine udtalelser til Finans.

USA’s præsident, Donald Trump, forlænger pausen for angreb på iranske kraftværker.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag aften dansk tid.

Ifølge Trump har den iranske regering anmodet om en forlængelse af fristen.

Dermed vil USA ikke angribe kraftværkerne frem til mandag 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

– Forhandlingerne (med Iran, red.) er i gang, og på trods af fejlagtige udtalelser om det modsatte fra de såkaldte fake news-medier og andre går de rigtig godt, skriver Trump i opslaget.

Det er anden gang, at Trump sætter angrebene på iranske kraftværker på pause.

Mandag meddelte han ligeledes på Truth Social, at han ville udsætte angrebene på kraftværkerne i fem dage.

Iran har endnu ikke kommenteret den nye melding fra den amerikanske præsident. Iranske talspersoner har hidtil afvist, at der skulle være direkte forhandlinger i gang mellem de to lande.

Natten til onsdag sagde Trump, at iranske embedsmænd gerne vil indgå en aftale om fred, men ikke tør at give udtryk for det af frygt for at blive dræbt.

Det sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP under en årlig middag for republikanske medlemmer af Kongressen.

– De er forresten med i forhandlingerne, og de vil så gerne lave en aftale. Men de tør ikke at sige det, fordi de tænker, at deres egne folk vil slå dem ihjel.

– De er også bange for, at vi slår dem ihjel, sagde præsidenten.

Senere samme dag afviste Iran, at landet skulle være i forhandlinger med USA.

– Er jeres interne konflikts niveau nået til det punkt, hvor I forhandler med jer selv, lød det fra Ebrahim Zolfaghari, der er talsperson for landets primære militære kommando ifølge BBC.

Valgstederne på Færøerne er lukket, og optællingen af stemmer til lagtingsvalget kan begynde.

Et endeligt resultat ventes ifølge det færøske medie kvf.fo først omkring klokken 23.30 færøsk tid. Færøerne er en time bagud i forhold til Danmark.

De mere end 39.000 stemmeberettigede færøske vælgere har kunnet sætte deres kryds fra klokken 10.00 til 20.00 lokal tid.

Der er 57 valgsteder fordelt på de 18 øer, som udgør Færøerne.

Flere af valgstederne har ifølge kvf.fo haft en høj stemmeprocent.

I Hoyvík – en by nord for hovedstaden Tórshavn – har 90,5 procent af vælgerne afgivet en stemme.

I den lille bygd Tjørnuvík har 92,5 procent af vælgerne stemt.

Ved folketingsvalget tirsdag var der en valgdeltagelse på Færøerne på 75,5 procent.

Stemmerne i Tjørnuvík var allerede talt op omkring et kvarter efter lukning af valgstederne. 40 færinger har stemmeret i bygden.

Her er det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin blevet det største parti med 45,7 procent af stemmerne.

På øen Mykines er det derimod det konservative parti Fólkaflokkurin, der er blevet størst med 54,5 procent af stemmerne.

Ifølge meningsmålinger op til valget står netop Fólkaflokkurin til at blive det største parti med knap 27 procent af stemmerne.

På valgstedet i Færøernes næststørste by, Klaksvík, står den 29-årige partiformand for Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen.

Han tror på, at partiet får et godt valg, siger han til kvf.fo.

– Men den eneste måling, der gælder, er den, der kommer senere i dag, siger Beinir Johannesen til kvf.fo.

For at danne regering på Færøerne skal man have et flertal på mindst 17 ud af de 33 mandater, der sidder i parlamentet.

Ved torsdagens valg stiller 160 kandidater op fra syv forskellige partier.

Under den færøske valgkamp har emner som et presset boligmarked, stigende indvandring fra andre lande og en langtidsholdbar økonomi været øverst på dagsordenen.

Økonomien kan blive udfordret af, at der kommer flere ældre og færre på arbejdsmarkedet.

Det hænger blandt andet sammen med, at flere unge flytter fra øerne, når de når midten af 20’erne. Omkring 40 procent af en ungdomsårgang flytter væk, og cirka hver femte vender ikke tilbage.

Derudover vil en 23 kilometer lang tunnel til øen Suðuroy kunne presse økonomien, hvis den bliver en realitet.

Projektet vil koste omkring fem milliarder kroner. Det svarer til 20 procent af landets bnp.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, kalder debatten om rent drikkevand i valgkampen for “pjat”.

Det sker i et interview med Weekendavisen, som er foretaget før valgdagen tirsdag, men først udgivet torsdag aften.

– Det er jo det rene hysteri. Vi har jo rent drikkevand. Vi har ikke sydeuropæiske tilstande. Men det har jeg ikke haft modet til at sige, siger Vanopslagh til Weekendavisen.

Beskyttelsen af drikkevand rundt i landet endte med at blive et af valgets helt store temaer.

Mette Frederiksen kaldte det endda “valgets tale”, at der skal passes på drikkevandet.

Hele den røde blok samt Moderaterne og De Konservative gik til valg på at indføre et nationalt sprøjteforbud over sårbare grundvandsdannende områder.

Modsat har eksempelvis Venstre ment, at udfordringerne skal løses inden for den grønne trepart og ved lokale sprøjteforbud.

Liberal Alliance har i valgkampen også peget på den grønne trepart som stedet, hvor problemet skal løses.

To uger inden valget rangerede Alex Vanopslagh rent drikkevand som den vigtigste prioritet, da han medvirkede i TV 2-programmet “Go’ aften Live”.

Her blev han bedt om at rangere seks vigtige politiske prioriteringer. Han kunne blandt andet vælge mellem en sænkelse af topskatten og militær oprustning.

– Teknisk set har vi jo rent drikkevand.

– Omvendt hvis man siger, at rent drikkevand ikke er vigtigt, så virker man jo fuldstændig vanvittig, og hvis vi havde en situation i Danmark, hvor man ikke kunne drikke drikkevandet, ville det jo være en klar førsteprioritet, lød det dengang fra partiformanden.

Prioriteringen vakte undren hos De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

– Jeg forstår godt, at Liberal Alliance på den måde har brug for at signalere, at de går op i rent drikkevand. Men det er bare ikke nok at signalere det, man er også nødt til at være villig til at tage de politiske skridt, der skal til, for så rent faktisk at sikre det, har hun sagt til Politiken.

Det vil kræve næsten 500 millioner euro at reparere den kuppel, som beskytter Tjernobyls atomreaktor, efter at kuplen blev beskadiget i et russisk angreb i 2025.

Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, torsdag efter et møde med G7-landene.

Foruden Frankrig tæller de Storbritannien, Tyskland, Italien, Japan, Canada og USA.

– Denne aften præsenterer vi de første finansielle estimater af ødelæggelserne forårsaget af dronen, hvilket svarer til 500 millioner euro, siger Barrot ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beløbet svarer til cirka 3,7 milliarder danske kroner.

G7-landene vil ifølge ministeren arbejde sammen med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) for at skaffe midlerne.

Ukrainske myndigheder oplyste i midten af februar 2025, at en drone havde ramt Tjernobyl-anlægget. Den havde forårsaget en brand og beskadiget beskyttelsesstrukturen omkring atomreaktor 4, som blev ødelagt under Tjernobyl-katastrofen i 1986.

Ifølge de ukrainske myndigheder var der tale om en russisk drone. Rusland nægtede at have angrebet anlægget.

FN’s atomenergiagentur (IAEA) oplyste i december 2025, at en inspektion af atomkraftværket havde vist, at stålkonstruktionen, som blev færdiggjort i 2019, var blevet beskadiget af droneangrebet tidligere på året.

Rafael Grossi, der er chef for FN’s atomenergiagentur, sagde dengang i en erklæring, at inspektionen af atomanlægget bekræftede, at strukturen “havde mistet sine primære sikkerhedsfunktioner” – herunder evnen til at holde helt tæt.

Undersøgelsen af anlægget bekræftede også, at der ikke var nogen permanent skade på de bærende strukturer.

Ifølge Grossi var der allerede foretaget reparationer af stålkonstruktionen.

– Men omfattende genopretning er fortsat afgørende for at forhindre yderligere forringelse og sikre langsigtet nuklear sikkerhed, sagde han.

En alvorlig færdselsulykke spærrede torsdag aften og tidligt natten til fredag Hillerødmotorvejens forlængelse omkring Allerød Nord i mere end fem timer.

Nordsjællands Politi oplyste klokken 20.32 på meddelelsestjenesten Politi Update, at tre køretøjer var involveret i ulykken, og at motorvejen var blevet afspærret i begge retninger.

Ifølge politiet er der sket et frontalt sammenstød på strækningen.

Klokken 01.50 skriver politiet, at strækningen igen er åbnet for færdsel i begge retninger.

P4 Trafik omtalte torsdag aften ulykken som alvorlig.

Det fremgår ikke, om der er omkomne eller sårede i forbindelse med ulykken.

Politiet har under afspærringen af strækningen foretaget tekniske undersøgelser på stedet.

Der er de seneste år sket flere alvorlige ulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse.

I slutningen af januar blev to personer kørt til hospitalet, efter at to biler kørte sammen nord for Kollerødafkørslen. En af dem var i kritisk tilstand.

I juli 2024 mistede et forældrepar og en mandlig bilist livet, efter at to personbiler var kørt sammen på Hillerødmotorvejens forlængelse.

To personer, som er sigtet for drab på en 60-årig mand i det nordvestlige Randers, er blevet varetægtsfængslet i foreløbigt to uger.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politikredsen oplyste tidligere torsdag i en pressemeddelelse, at man havde anholdt og sigtet en 30-årig mand og en 34-årig kvinde for drabet.

Den 60-årige blev fundet død i sit hjem på Fenrisvej i Randers onsdag.

Anmeldelsen indløb hos politiet omkring onsdag middag, og ifølge sigtelsen skal de to have dræbt manden ved kvælning.

Det kom ifølge Randers Amtsavis frem ved grundlovsforhøret af de to.

Avisen skriver, at politiet mener, at drabet foregik i forening eller efter forudgående aftale.

Begge nægter sig skyldige.

Ifølge TV2 Østjylland ville kvinden ikke udtale sig i retssalen. Det ville manden godt.

De to medier skriver, at dørene til torsdagens grundlovsforhør blev lukket.

Derfor kan offentligheden ikke få nærmere indblik i mandens forklaring eller beviser, som politiet har i sagen.

Politiet oplyser torsdag aften ikke, hvilken mistanke de to er blevet varetægtsfængslet på baggrund af.

Østjyllands Politi har stadig et stort efterforskningsarbejde foran sig, lød det i pressemeddelelsen torsdag morgen.

– I forbindelse med efterforskningen søger vi vidner, der har gjort iagttagelser omkring Fenrisvej i Randers fra tirsdag aften til onsdag middag. Hvis man for eksempel har set personer med mistænkelig adfærd, så må man meget gerne ringe til os, udtalte efterforskningsleder Flemming Nørgaard i meddelelsen.

Det har ikke været fremme, om drabsofferet havde en relation til de to sigtede i sagen.

En 19-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om grov voldtægt.

Det har en dommer ved Retten i Sønderborg besluttet efter et grundlovsforhør, skriver JydskeVestkysten.

Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst på meddelelsestjenesten Politi Update, at offeret er en 16-årig pige.

Her lød det, at overfaldet skal være sket i Sønderborg Kommune.

Politiet har ikke oplyst detaljer om, hvad der er foregået, men ifølge JydskeVestkysten mener politiet, at manden trængte ind i pigens hjem natten til onsdag.

Avisen skriver, at det fremgår af sigtelsen, at manden skal have udsat pigen for vold og truet hende med en kniv.

Det står ikke klart, om den forurettede kendte den mistænkte på forhånd.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste forud for torsdagens grundlovsforhør, at man ville anmode om lukkede døre ved retsmødet.

Det gik dommeren med til ifølge JydskeVestkysten.

Derfor er det ikke muligt for offentligheden at få indblik i, hvad den sigtede mand har forklaret, og hvilke beviser politiet har i sagen.

JydskeVestkysten skriver, at mandens forsvarsadvokat, Stig Jørgensen, ikke ønskede at oplyse, hvordan manden forholdt sig til sigtelserne i sagen, inden dørene blev lukket.