Seneste nyheder

Politiet har torsdag formiddag ransaget Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jaglands lejlighed i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Advokat Anders Brosveet bekræfter over for VG ransagningen af “Jaglands hjem og fritidsejendomme”.

– Dette var forventet og er en almindelig del af en efterforskning af denne type, siger Anders Brosveet til mediet.

– Som en automatisk konsekvens af ransagningen har Jagland nu formel status som sigtet, tilføjer han.

På vej ud af sin lejlighed siger Thorbjørn Jagland selv til pressen:

– Jeg har kun én ting at sige, og det er, at jeg er meget glad for, at sagen bliver afklaret. Der er ikke mere at sige, lyder det ifølge VG.

Onsdag besluttede Europarådet at ophæve Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

VG har torsdag observeret seks personer trænge ind i den tidligere statsministers lejlighed i Oslo.

Med sig havde de flere kasser, og flere kom ud af en bil, der tilhører Økokrim, skriver VG.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Ifølge VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland var generalsekretær for rådet fra 2009 til 2019. Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Den tidligere toppolitiker har gennem sin advokat afvist, at han har gjort noget, der kan være strafbart, i løbet af sine ti år i Europarådet.

Efterforskningen af Jagland sker på grund af nye oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

I et brev fra Økokrim til Europarådet fremgår det, at Jagland og hans familie har benyttet Epsteins lejligheder i Paris og New York ved flere lejligheder, samt at de har haft et længere ophold i hans villa i Palm Beach i Florida, skriver NTB.

Desuden har Jagland indvilget i at få dækket rejse- og hoteludgifter, men dette skete dog ikke ifølge NTB.

Danmarks Idrætsforbunds formand, Hans Natorp, føler med den diskvalificerede ukrainske skeletonkører Vladyslav Heraskevych, men forstår samtidig beslutningen fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det siger DIF-formanden til TV 2 Sport.

– Det er jo IOC, der laver en konkret vurdering, at der er tale om en geopolitisk betændt sag, og at det er en overtrædelse af reglerne. På samme måde har vi set russiske atleter blive udelukket fra at deltage, fordi de blev brugt politisk, siger Hans Natorp til TV 2 Sport.

Ukraineren ville gennemføre skeletonkonkurrencen med en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen mod Rusland i hjemlandet.

Det nægtede IOC, og da der ikke kunne findes et kompromis, blev Heraskevych diskvalificeret kort inden konkurrencestart torsdag.

– Hvis vi begynder at operere med undtagelser, så skal vi også acceptere, at danske atleter kan stille op mod andre atleter, der har helt andre budskaber med, som vi absolut ikke bakker op om, siger Hans Natorp til TV 2 Sport.

Torsdag formiddag har en talsperson fra IOC også sat flere ord på beslutningen om at diskvalificere Heraskevych.

Talspersonen siger, at man beklager beslutningen, men den kommer efter flere afvisninger af at overholde IOC’s retningslinjer.

– Der er 130 konflikter rundt om i verden. Vi kan ikke have budskaber om dem under konkurrencerne.

– Reglerne er skabt af atleterne selv for at give dem et sikkert rum at konkurrere i.

– Hvis vi havde tilladt en atlet at komme med denne type budskab, ville det føre til kaos, siger IOC-talspersonen ifølge Reuters.

Københavns Politi undersøger en anmeldelse om, at en taske er blevet kastet oven på et metrotog omkring Nørrebro Station i København.

Det fortæller vagtchef Dyre Sønnicksen til Ritzau.

– I første omgang fik vi en melding fra metroen om, at der var en, der havde kastet en taske op på et tog.

Siden har politiet også fået meldinger om, at vedkommende muligvis har klatret rundt på et tog eller malet graffiti, fortæller vagtchefen.

Alle metrotog på linjerne M3 og M4 holder torsdag formiddag stille. Det fremgår af Metroselskabets hjemmeside.

Ifølge vagtchefen arbejder politiet på sporene mellem stationerne Nørrebro og Nørrebros Runddel.

– Umiddelbart kan man ikke komme til, der hvor han skulle have befundet sig, siger vagtchefen.

Politiet arbejder på at klarlægge, hvad der helt præcist er sket, lyder det.

Under 24 timer efter nyheden om, at Dawson’s Creek-skuespilleren James Van Der Beek er død, har fans af tv-serien samlet et stort beløb ind til hans familie.

Det skriver flere medier, herunder The Hollywood Reporter.

Indsamlingen er oprettet på hjemmesiden GoFundMe. Af siden fremgår det, at der torsdag formiddag dansk tid er indsamlet lidt over en million dollar, der skal gå til skuespillerens enke og seks børn.

Beløbet svarer til lidt over seks millioner kroner.

James Van Der Beek blev i 2023 diagnosticeret med tyktarmskræft. Onsdag gik han bort i en alder af 48.

Kort efter nyheden om hans død oprettede Van Der Beeks inderkreds GoFundMe-siden til hans kone, Kimberly Van Der Beek, og deres seks børn, hvor de beder om økonomisk støtte.

Det skyldes blandt andet, at familien mangler midler på grund af lægeudgifter, der har drænet familiens økonomi, skriver The Hollywood Reporter.

De indsamlede penge “vil hjælpe med at dække essentielle leveomkostninger, betale regninger og støtte børnenes uddannelse,” står der på indsamlingssiden.

– Enhver donation, uanset størrelse, vil hjælpe Kimberly og hendes familie med at finde håb og tryghed, mens de genopbygger deres liv, står der videre.

Kimberly Van Der Beek har selv i en såkaldt story på Instagram delt et link til siden, hvor hun skriver:

– Mine venner har oprettet denne side for at støtte mig og mine børn i denne tid. Med taknemmelighed og et knust hjerte.

James Van Der Beek opdagede under en rutinemæssig kikkertundersøgelse i 2023, at han havde kræft i tyktarmen. Året efter delte han det med offentligheden.

Selv om han er bedst kendt for sin rolle som Dawson Leery i tv-serien “Dawson’s Creek”, der kørte fra 1998 til 2003, har han også haft andre roller.

Det har blandt andet været tilfældet i filmen “Varsity Blues” og i serien “One Tree Hill”, ligesom han også har haft gæsteoptrædener i serierne “Criminal Minds” og “How I Met Your Mother”.

Van Der Beeks tidlige dødsfald begrædes af flere kollegaer i Hollywood.

Det gælder blandt andre Katie Holmes, som han spillede over for i “Dawson’s Creek”.

– Jeg har formet nogle ord med et tungt hjerte. Det her er meget at bearbejde. Jeg er så taknemmelig for at have delt et stykke af James’ rejse. Han er elsket, lyder det blandt andet i et længere opslag på Instagram.

Ukrainske Vladyslav Heraskevych kalder det “en frygtelig beslutning”, at han tidligere torsdag blev diskvalificeret fra skeletonkonkurrencen ved vinter-OL i Norditalien af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

– Jeg synes, det er en meget unfair behandling. Andre atleter i samme situation er blevet behandlet anderledes. Jeg mener, beslutningen er fuldstændig forkert, siger Heraskevych til flere medier, herunder DR og TV 2.

Diskvalifikationen kom, fordi ukraineren ønskede at gøre brug af en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen mod Rusland i hjemlandet.

Det har IOC nægtet, og da der ikke kunne findes et kompromis, blev Heraskevych diskvalificeret kort inden konkurrencestart torsdag.

IOC-præsident Kirsty Coventry var mødt personligt op på skeletonanlægget og havde et kort møde med Heraskevych inden diskvalifikationen.

Hun lagde efterfølgende vægt på, at man ikke kunne være uenig i budskabet, men det handlede om at overholde reglerne.

Inden diskvalifikationen havde Heraskevych torsdag morgen delt en video på Instagram, hvor han kom med tre forslag til IOC.

– Jeg tror på, at hvis de (IOC, red.) ville opfylde mine forslag, så kunne de udvise solidaritet med Ukraine og samtidig afvise beskyldningerne om, at de spiller på samme hold som Rusland, siger ukraineren.

Han ville have ophævet forbuddet mod hjelmen, have en undskyldning for det pres, han havde været udsat for, og så skulle der som et tegn på solidaritet leveres elektriske generatorer til ukrainske sportsfaciliteter, der lider under daglige beskydninger fra Rusland.

– Jeg tror, at det ville have været klogt af dem. Desværre valgte de ikke den mulighed, men valgte i stedet at udelukke mig på grund af min hjelm, som, jeg mener, ikke brød nogen regler, lyder det fra Heraskevych.

En ukendt mand, som politiet i forvejen mistænker for at stå bag røverier mod en buschauffør og en taxachauffør, mistænkes for at have stukket en mand med kniv onsdag aften.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Vi har de seneste døgn arbejdet på højtryk på at få identificeret gerningsmanden, men det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes, siger efterforskningschef Flemming Nørgaard i pressemeddelelsen.

Den 26-årige forurettede i den nye sag blev ramt af knivstik i låret.

Sagen blev anmeldt til politiet klokken 19.47. Ifølge politiet var manden på vej ud med skrald, da han først blev skubbet omkuld og herefter stukket med kniv.

Offeret er ikke i kritisk tilstand.

Østjyllands Politi vil være synligt til stede i Viby J ved Aarhus på baggrund af hændelsen.

Hvis Europa skal stå stærkt i egen ret, må den europæiske forsvarsindustri styrkes markant.

Det er budskabet, som statsminister Mette Frederiksen (S) tager med til den årlige sikkerhedskonference i München.

Den etablerede verdensorden er forsvundet, og Danmark såvel som Europa presses fra både øst og vest.

Det må Europas statsledere tage højde for.

– Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed, siger statsministeren i en pressemeddelelse.

Mens Rusland fører krig mod Ukraine på det europæiske kontinent, er den historiske støtte fra USA begyndt at smuldre.

En udvikling, som Kongeriget Danmark selv befinder sig midt i, i kraft af krisen om USA’s interesse for Grønland.

Her har Europa stået sammen, påpeger Mette Frederiksen.

Men der er brug for yderligere fælles styrke, hvis Europa skal kunne varetage sin egen sikkerhed uden at være afhængige af amerikanerne.

– Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskift i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Hun henviser herefter til, at EU-landene har givet hånd på, at unionen skal kunne forsvare sig selv senest i 2030.

En 26-årig mand, der onsdag blev udleveret fra Marokko, og som er sigtet for medvirken til drab, er torsdag blevet varetægtsfængslet.

Han er sigtet for at have medvirket til, at en 32-årig mand blev skudt og dræbt i den københavnske bydel Tingbjerg i juli sidste år.

Han nægtede sig i grundlovsforhøret, der foregik i Dommervagten ved Vestre Fængsel, skyldig i drabssigtelsen og ønskede ikke at udtale sig.

Forbrydelsen skete om aftenen 20. juli. Med adskillige skud blev en 32-årig mand dræbt ved Ruten i Tingbjerg i den nordvestlige del af København.

Skuddene ramte den 32-årige i kæben, armhulen, brystet og låret.

Yderligere to personer blev ramt af skud i henholdsvis underarm og skulder, og der er derfor også rejst sigtelse for drabsforsøg i sagen.

Oprindeligt anholdt politiet ni mistænkte i sagen, hvoraf seks er blevet varetægtsfængslet. De menes at have tilskyndet eller medvirket til nedskydningen.

En maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud, og i alt tre blev ramt, har det tidligere været fremme.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Når grundlovsforhør foregår for lukkede døre, er det ikke muligt at få indblik i politiets beviser i sagen.

I forvejen er der varetægtsfængslet seks mænd i sagen, som da de blev fremstillet i grundlovsforhør, alle nægtede sig skyldige i medvirken eller opfordring til drab.

Fem blev desuden varetægtsfængslet in absentia. Det betyder, at de ikke var til stede ved grundlovsforhøret.

Ifølge Ekstra Bladet bunder drab og drabsforsøgene i en konflikt i bandemiljøet mellem den forbudte bande Loyal To Familia og på den anden side banden NNV.

Øget efterspørgsel på rejsevacciner er med til at give vaccineselskabet Bavarian Nordic vækst i omsætningen.

Selskabet har torsdag morgen offentliggjort foreløbige tal fra 2025.

Her fremgår det, at selskabet sidste år omsatte for 6,2 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på omkring ni procent sammenlignet med omsætningen året før.

Inden for selskabets forretning for rejsevacciner er salget steget med 30 procent i 2025 i forhold til 2024.

Det er særligt efterspørgslen på vacciner mod rabies, som også kaldes hundegalskab, og TBE, som stiger.

TBE kaldes også centraleuropæisk hjernebetændelse og er en virus, der kan overføres til mennesker via bid fra skovflåter.

I 2025 har Bavarian Nordic desuden lanceret en vaccine mod chikungunya-virus, som er en myggebåren virus, som forårsager feber og ledsmerter.

Salget af den nye chikungunya-vaccine har overgået Bavarian Nordics egne forventninger.

Vaccinen kom på markedet i USA i marts 2025 og er siden kommet på det europæiske marked.

Bavarian Nordic har i løbet af 2025 haft en omsætning for chikungunya-vaccinen på 85 millioner kroner.

Forventningen til salget lød på 10 millioner kroner.

Den samlede omsætning på rejsevacciner i 2025 lyder på knap tre milliarder kroner.

I den anden del af forretningen, hvor Bavarian Nordic sælger vacciner til landes beredskaber mod udbrud af for eksempel mpox, der tidligere blev kendt under det danske navn abekopper.

Her lød omsætningen i 2025 på 3,1 milliard kroner, hvilket er omtrent på niveau med året før, men væsentligt over det, som Bavarian Nordic kalder det normale basisniveau.

I sommeren 2024 erklærede WHO for anden gang på to år en global sundhedskrise, efter at et udbrud af mpox i DR Congo spredte sig til nabolande.

I september 2025 lød det fra WHO, at udbruddet ikke længere udgjorde en global sundhedskrise.

Bavarian Nordic forventer et mere “normaliseret” år i 2026 uden påvirkning fra yderligere udbrud af mpox. Det betyder, at omsætningen vil falde til omkring 5 til 5,2 milliarder kroner, lyder forventningen.

Den ukrainske skeletonkører Vladyslav Heraskevych er blevet diskvalificeret fra vinter-OL efter kontrovers om hjelm med hyldest til afdøde ukrainere i krigen.

Det skriver Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på sin hjemmeside.

Den ukrainske skeletonkører gennemførte mandag en træning i Cortina med en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen i Ukraine og ønskede også at gøre brug af den i torsdagens konkurrence.

Men det kommer altså ikke til at ske. Ifølge IOC er Heraskevych blevet diskvalificeret, fordi han har nægtet at overholde IOC’s retningslinjer for atleter.

Diskvalifikationen kom efter et møde med IOC-præsident Kirsty Coventry.

– Desværre har vi ikke kunnet blive enige, siger en følelsesmæssigt påvirket IOC-præsident.

– Ingen er uenige om budskabet. Det handler om reglerne.

Heraskevych skulle have været i aktion i mændenes skeletonkonkurrence torsdag formiddag, men da han ankom til anlægget, mødtes han med Coventry.

De to skulle have snakket kort sammen, og det mundede ud i en diskvalifikation.

– Trods adskillige snakke og personlige møder mellem IOC og Heraskevych, det sidste i morges med IOC’s præsident Kirsty Coventry, var han ikke klar til at gå på kompromis, skriver IOC.

– Heraskevych kunne vise sin hjelm frem under alle træninger. IOC tilbød ham også muligheden for at vise den frem efter konkurrencen, når han snakkede med pressen.

Ifølge den ukrainske skeletontræner Mikhailo Geraskevych ønsker man at appellere afgørelsen.

Efter mandagens træning nægtede IOC at lade Heraskevych bære hjelmen. Den ukrainske olympiske komité havde officielt søgt om tilladelse til, at Heraskevych kunne bruge den i konkurrence, men den anmodning blev afvist.

Ukraine har brug for mere luftforsvar. Og det er på vej.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til torsdagens møder i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

– Ukraine kæmper tilbage, men de bliver fortsat ramt af missiler. Derfor skal vi øge vores bidrag, siger Mark Rutte.

Han ser dog klare tegn på, at det er ved at ske.

Senest har Storbritannien ifølge Rutte meddelt, at man vil donere en halv milliard pund til luftforsvar i Ukraine.

Beløbet svarer til omkring fire milliarder kroner.

Pengene vil også gå til at indkøbe avanceret amerikansk udstyr via det såkaldte PURL-initiativ. Det står for Prioritised Ukraine Requirements List.

Her efterspørger Ukraine især det amerikanske Patriot-luftforsvar, som anses for at være det mest effektive i forhold til at forhindre Rusland i at anvende missiler til at ramme mål i Ukraine.

Ruttes udmelding kommer på et tidspunkt, hvor byrden i forhold til at forsyne Ukraine med våben er blevet lagt på Europa og Canadas skuldre, efter USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at USA ikke vil fortsætte sin direkte støtte til Ukraine.

I stedet har Trump åbnet for, at andre Nato-lande kan købe amerikanske våben, som så overføres til Ukraine via PURL-initiativet.

På vej ind til mødet, hvor USA også er repræsenteret, afviser Mark Rutte, at USA dermed svigter Ukraine.

– Europa og Canada øger deres bidrag til Ukraine, inklusiv via PURL, mens USA leder fredsforhandlingerne.

– Jeg mener, at USA gør præcis, hvad vi har brug for i forhold til Ukraine, siger Mark Rutte.

På torsdagens møder er fokus for Nato-landenes forsvarsministre på situationen i Ukraine og den fortsatte støtte.

Samtidig skal ministrene på mødet diskutere den fortsatte oprustning frem mod, at Nato-landene skal bruge i alt fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på at bruge på forsvar og forsvarsrelaterede investeringer.

Det blev aftalt på Nato-topmødet i Haag sidste år efter pres fra Donald Trump.

En 27-årig mand, som menes at stå bag et groft hjemmerøveri i Faxe Ladeplads i starten af januar, er blevet udleveret til Danmark fra Sverige.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport torsdag.

Røveriet gik ud over et yngre ægtepar. De blev overfaldet med en kniv og ramt af knivstik, har politikommissær Nikolaj Bork tidligere fortalt til Ritzau.

Torsdag formiddag bliver manden fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Grundlovsforhøret er endt med, at manden er blevet varetægtsfængslet til 12. marts, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge Sjællandske Nyheder, som var til stede i retten, blev der ifølge sigtelsen røvet Pokémon-kort til en værdi af mindst 300.000 kroner.

Kortene er samlekort fra den japanske serie Pokémon. Der findes også Pokémon-computerspil, tv-serier og film.

Parret blev desuden stukket med kniv i hovedet, ligesom kvinden blev ramt i ryggen og manden i halsen.

Manden er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed og drabsforsøg, skriver mediet.

Røveriet blev anmeldt til politiet omkring klokken 20.30 om aftenen 4. januar.

Den 27-årige blev anholdt få dage efter røveriet i Sverige i samarbejde med svensk politi.

Han blev i den forbindelse begæret udleveret til Danmark.

Politiet har tidligere meldt ud, at det mener, at røverne gik specifikt efter værdier i parrets hus.

Tidligere har det også lydt, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at der kan være flere gerningsmænd i sagen.

Sjællandske Nyheder skriver, at den anholdte mand nægter sig skyldig.

Der blev begæret lukkede døre ved torsdagens grundlovsforhør.

Danmark vil forventeligt bidrage med fly, militært personel og maritime bidrag til sikkerheden i Arktis.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på vej ind til møde i Natos hovedkvarter i Bruxelles torsdag.

Mødet kommer, efter at Nato onsdag lancerede Arctic Sentry-missionen, der skal styrke sikkerheden i Arktis.

– Forsvarschefen skal nu lave en plan for den danske indsats. Der bliver tale om et substantielt bidrag, som vil bestå af ting fra de tre værn, siger Troels Lund Poulsen.

USA er del af Nato og støtter beslutningen om at samle øvelser og patruljering i det arktiske område i Arctic Sentry under Nato-ledelse.

Dermed kan Arctic Sentry ses som den direkte opfølgning på mødet mellem Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA’s præsident, Donald Trump, i Davos.

Det var her, at Trump afblæste sine meldinger om at ville tage ejerskab over Grønland.

Til gengæld lovede Natos generalsekretær at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Her øger Rusland og Kina ifølge Nato-kilder tilstedeværelsen. For Ruslands vedkommende sker det med militærbaser og ubåde, mens Kina ifølge en højtstående Nato-kilde gennemfører “forskningsmissioner”, som kan være et dække over indsamling af militære efterretninger.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, glæder sig over, at Nato nu får en større rolle med Arctic Sentry.

– Der sker jo rigtig meget, så det er et meget vigtigt skridt i forhold til, at vi længe har haft et ønske om, at der også skal være en større Nato-tilstedeværelse, siger Vivian Motzfeldt.

Hun ser Arctic Sentry som en understregning af, at Arktis “også er en del af Nato”.

– Hvis man skal beskytte Arktis, så skal man også vide, hvad det vil sige at være i Arktis, siger Vivian Motzfeldt.

Den holdning deles i Nato, hvor der blandt flere medlemslande – inklusiv USA – er vilje til at gennemføre øvelser i det høje nord.

– Der er et ønske om at få trænet soldater i at operere i regionen. Det gælder også amerikanske soldater.

– For det er ikke det samme at operere i eksempelvis Polen, som det er at operere i Arktis. Vi ønsker at teste vores kapaciteter i et ekstremt miljø, sagde en højtstående Nato-kilde onsdag i forbindelse med lanceringen af Arctic Sentry.

Efter det voldsomme opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om Grønland vælger Troels Lund Poulsen at glæde sig over, at den nuværende amerikanske administration er “mere optaget af Arktis” end den tidligere amerikanske administration.

– Vi er enige om, at vi skal have en større tilstedeværelse i Arktis. Det er positivt. Ikke kun i rigsfællesskabets rammer, men også i Nato-rammen.

– Så på baggrund af en trist sikkerhedsmæssig situation i vores nærområde, så er det her rigtig godt for Kongeriget, siger Troels Lund Poulsen.

Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd, men forskellen i middellevetiden for de to køn skrumper.

Og for første gang nogensinde har den gennemsnitlige levetid for mænd rundet 80 år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort torsdag.

Hen over det seneste er middellevetiden for mænd vokset med 0,4 år til 80,3 år. For kvinderne lyder stigningen på 0,2 år, og de lever nu 83,9 år i gennemsnit.

Dermed er forskellen i middellevetiden for de to køn altså nede på 3,6 år, hvor den for 20 år siden hed 4,6 år.

Nicoline Rosenlund, der er sundhedschef i Sampension, forklarer fremgangen i mændenes middellevetid med, at der igennem længere tid har været større fokus på mænds sundhed.

Der er dog fortsat brug for, at mændene tager endnu bedre vare på deres helbred.

– For eksempel ved vi, at mænd er langt mindre tilbøjelige end kvinder til at gå til lægen.

– Her kan det jo få fatale konsekvenser og i værste fald reducere levetiden, hvis man ikke i tide søger hjælp og reagerer på symptomer, der potentielt kan være alvorlige, siger Nicoline Rosenlund.

Hos Danica Pension minder cheføkonom Mads Moberg Reumert om, at længere middellevetid også som udgangspunkt betyder, at man får flere år som pensionist.

– Vi har i høj grad fået flere sunde leveår i pensionslivet. Det giver os alle bedre muligheder for at leve et godt liv.

– Med et langt og aktivt liv skal vi spare mere op, hvis vi også gerne vil have råd til at leve det liv, vi drømmer om, skriver han i en kommentar.

Selv om det altså går fremad for danskernes sundhedstilstand og levetid, så halter vi fortsat lidt efter vores nordiske naboer.

I Norge og Sverige er den gennemsnitlige levetid for befolkningen som helhed over 83 år.

Forbrugernes øltørst er tilsyneladende ikke længere, hvad den har været.

Onsdag var det Heineken, der i forbindelse med præsentationen af regnskabet for 2025 fortalte om faldende salg, og der kommer lignende meldinger fra AB InBev, der er verdens største bryggerikoncern.

Her faldt mængden af solgt øl sidste år fra 496 millioner hektoliter til 484 millioner hektoliter. Det fremgår af regnskabet for 2025, der er præsenteret torsdag.

AB InBevs ledelse føler sig dog tilsyneladende overbevist om, at det ikke nødvendigvis er en vedvarende trend.

– Øl er en levende og robust kategori, der er tæt forbundet med forbrugerne på tværs af sociale lejligheder og dybt forankret i kulturen.

– Selvom den kortsigtede efterspørgsel på nogle nøglemarkeder blev påvirket af et presset forbrugermiljø og usædvanligt vejr, er de langsigtede fundamentale forhold og vækstpotentialet i kategorien uændrede, hedder det i ledelsesberetningen i regnskabet.

På trods af det faldende salg lykkedes det dog at opnå bedre priser for selskabets produkter, og det underliggende overskud steg fra 7,1 milliarder dollar til 7,4 milliarder dollar.

AB InBev er resultatet af en sammenlægning mellem amerikanske Anheuser-Busch og belgiske InBev i 2008.

Selskabet har rettighederne til brands som Budweiser, Corona, Leffe og Stella Artois og sidder på omkring en fjerdedel af verdensmarkedet for øl.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er klar til at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Danmark.

Det siger ministeren til DR, efter at en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet har anbefalet at sænke grænseværdien fra 50 milligram til 6 milligram per liter.

Ifølge ekspertgruppen vil det kunne forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året i Danmark.

– Når ekspertgruppen, som jeg selv har nedsat, kommer med denne klare anbefaling, så er vi nødt til at følge den, siger Magnus Heunicke til DR.

Han kalder det desuden en “hastesag”.

Ekspertgruppen kom med sine anbefalinger i december 2025.

Her oplyste brancheorganisationerne Danva og Danske Vandværker, at 215 vandværker har et gennemsnitligt nitratindhold på over seks milligram per liter over tre år.

Ifølge organisationerne vil en ny grænseværdi på seks milligram per liter have konsekvenser for omkring ti procent af den samlede almene drikkevandsforsyning i Danmark.

Nitrat i drikkevandet stammer primært fra brug af kvælstofgødning i landbruget.

Kraftigt snefald og en kommende snestorm, der ventes at hvirvle ind over særligt den sydlige del af Danmark, kan bremse uddelingen af post.

Det varsler distributionsselskabet Dansk Avis Omdeling (Dao), der overtog uddelingen af almindelige breve i Danmark fra årsskiftet.

Massive mængder sne har ifølge Dao de seneste uger været en udfordring for omdelere af post, pakker og aviser.

Det skyldes særligt, at det primært blot har været større veje, der har været ryddet for sne.

Mindre veje, cykelstier og fortove har med Daos ord været “så godt som ufremkommelige”.

Når der ikke bliver ryddet for sne på veje, stier og fortove, kan Daos omdelere ikke komme frem, lyder det fra administrerende direktør i Dao Hans Peter Nissen.

– Steder, hvor der er delvist ryddet, vil omdelingen blive forsøgt, men med nedsat hastighed, da vi prioriterer medarbejdernes sikkerhed, siger han i en skriftlig kommentar.

Som boligejer ud til en offentlig vej skal man rydde fortov for sne ud til midten af kørebanen.

Foruden borgernes egen pligt håber Dao også på, at vejene hurtigt bliver ryddet af professionelle sneryddere.

– Snerydningen har langtfra været optimal, og der er fortsat mange mindre veje, cykelstier og fortove, som ikke er ordentligt ryddet, tilføjer topchefen.

Han siger, at det har betydet, at flere af postomdelerne har haft uheld på cykler og scootere og pådraget sig skader.

Hvis det ikke er muligt for Dao at uddele posten, så bliver den opbevaret hos distributionsselskabet og vil blive leveret, så “snart det er muligt”.

– Vi sætter alt mandskab ind på at komme tilbage til normalen – og få uddelt det, vi ikke har kunnet levere. Målet er, at vi får efteromdelt det post, som hober sig op, i løbet af få dage, siger Hans Peter Nissen.

Politiet rykkede onsdag aften ud til parkeringspladsen ved Kolding Sygehus, efter at indgangspartiet til hospitalet var blevet påkørt.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at man har sigtet føreren af personbilen – en 32-årig mand – for at forvolde fare.

– Vi har arbejdet på stedet i løbet af natten for at undersøge forholdet og afklare, hvad der nærmere er sket. Vi efterforsker stadig hændelsen og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, om sigtelserne ændrer sig, eller om der kommer yderligere til, udtaler politikommissær Casper Christensen i pressemeddelelsen.

Den sigtede mand førte ifølge Sydøstjyllands Politi bilen, imens han var påvirket af euforiserende stoffer og alkohol.

Ud over indgangspartiet til Kolding Sygehus’ skadestue ramte manden også to parkerede biler.

Tre andre personer blev anholdt i sagen onsdag aften. Alle fire er blevet løsladt.

Ingen personer kom til skade, skriver politiet.

Kvadratmeterpriserne på det københavnske boligmarked fortsætter deres himmelflugt.

I januar steg priserne således endnu en gang og rundede for første gang en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 70.000 kroner.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Det sker, blot ni måneder efter at lejlighedspriserne i København for første gang blev solgt til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 60.000 kroner.

– Med så hurtig en prisstigning bliver det svært for flere boligkøbere at følge med, siger Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

I København er de gennemsnitlige salgspriser steget 24,3 procent det seneste år. Alene fra december til januar er priserne steget 1,7 procent.

På Frederiksberg rundede de gennemsnitlige kvadratmeterpriser 70.000 kroner i september 2025. I januar i år lyder de på lige over 77.000 kroner.

Også i flere kommuner omkring København er priserne steget.

Ifølge Boligsiden er lejlighedspriserne i Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør og Køge steget mindst 20 procent på et år.

På landsplan er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på lejligheder steget 16,5 procent det seneste år til 43.140 kroner.

Huspriserne er også steget, men en smule mere afdæmpet med en årlig stigning på 7,5 procent.

Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i AL Sydbank, forklarer, at de stigende priser på boligmarkedet skyldes et stærkt arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse.

Hertil kommer nye skatte- og afgiftslettelser, som også er med til at øge forbrugernes købekraft.

– Så det samlede billede er forudsætninger for et boligmarked i fremgang, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Han uddyber, at det især er gået stærkt i København, hvor prisstigningerne betyder, at en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvadratmeter er blevet over en million kroner dyrere på et år.

Fortsætter det tempo, kommer bekymringen for stabiliteten på boligmarkedet også til at stige, mener Jeppe Juul Borre.

– Det er klart i den høje ende, og såfremt tempoet fortsætter, så kommer bekymringen også til at tage til, skriver han.

Antallet af mennesker, der er døde som følge af Irans hårde linje mod landsdækkende demonstrationer, er steget til mindst 7002, og mange flere frygtes døde.

Det oplyser nonprofitorganisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP).

HRANA følger situationen i Iran fra USA. Organisationen er afhængig af et netværk af aktivister i Iran for at verificere dødsfald.

AP har ikke uafhængigt kunnet verificere dødstallet, eftersom Irans myndigheder har begrænset internetadgang og internationale opkald i landet.

Iran oplyste sidst et dødstal den 21. januar. Her lød det, at 3117 mennesker var blevet dræbt i forbindelse med demonstrationerne.

Præstestyret i landet har under tidligere uroligheder underdrevet antallet af døde eller ikke indberettet dødsfald, skriver AP.

Onsdag undskyldte Irans præsident, Masoud Pezeshkian, til alle dem, der havde været berørt af de landsdækkende demonstrationer. Det skete i anledning af en ceremoni på 47-årsdagen for den iranske revolution i 1979.

Præsidenten anerkendte dog ikke direkte den rolle, som iranske sikkerhedsstyrker har haft under demonstrationerne.

Med den islamiske revolution overgik Iran fra shahstyre til præstestyre med først ayatollah Ruhollah Khomeini og siden ayatollah Ali Khamenei ved magten.

Der brød i slutningen af december demonstrationer ud mod inflationen, som er ekstremt høj i landet. Det udviklede sig til en landsdækkende bølge, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Udover at håndtere efterspillet af de store demonstrationer er Iran i øjeblikket midt i forhandlinger med USA om landets atomprogram.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme dem til undsætning.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf at deltage i demonstrationer mod det iranske præstestyre.