Seneste nyheder

Qatars premierminister og en delegation fra Tyrkiet slutter sig onsdag til forhandlere fra Israel og Hamas-bevægelsen, der i disse dage i Egypten forhandler om fred i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag bliver tredje dag med forhandlinger i den egyptiske strandby Sharm el-Sheikh.

Forhandlingerne foregår gennem mæglere og tager udgangspunkt i den plan med 20 punkter, som USA’s præsident, Donald Trump, lagde frem i september.

Qatar har oplyst, at premierminister Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani deltager i drøftelserne onsdag.

I spidsen for delegationen fra Tyrkiet står landets efterretningschef, Ibrahim Kalin. Det har tyrkiske statslige medier rapporteret.

Forhandlingerne i Egypten foregår, mens man i Israel og andre steder i verden har markeret toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

1219 israelere blev dræbt, og 251 blev taget som gidsler. 47 af dem er stadig i fangenskab. Ifølge det israelske militær er 25 af dem døde.

Frigivelsen af gidsler – og løsladelsen af palæstinensiske fanger i Israel på den anden side – er et centralt punkt i forhandlingerne.

Donald Trump har i sin plan skitseret, at det er noget af det første, der skal ske i processen mod varig fred i Gazastriben.

I Trumps plan lyder det også, at der skal være en våbenhvile, at Hamas skal overdrage sine våben, og at Israel gradvist skal trække sig tilbage fra Gaza.

Planen har mødt positiv respons fra både Israel og Hamas og har givet anledning til nye forhandlinger om en afslutning på krigen, som nu er gået ind i sit tredje år.

Krigen har kostet over 65.000 palæstinensere livet, og der er erklæret hungersnød i Gaza.

Fredag krævede Trump på sit sociale medie, Truth Social, at Israel skulle indstille kampene, så gidslerne kunne komme sikkert ud af området.

Tirsdag lød det så fra Qatars udenrigsministerium, at Israel i landets optik allerede nu burde have indstillet kampene, hvis den israelske regering gerne vil leve op til Trumps plan.

De sidste af de vandrere, der i weekenden blev fanget på den tibetanske side af Mount Everest som følge af en voldsom og uventet snestorm, er tirsdag blevet reddet ned fra bjerget.

Det oplyser myndigheder i området natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er en af de største eftersøgnings- og redningsaktioner i regionen afsluttet.

Det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua rapporterede tidligere tirsdag, at 580 vandrere sammen med 300 lokale guider, førere af yakokser og øvrigt støttepersonale var kommet ned fra bjerget og ankommet til redningsbyen Qudang.

På samme tidspunkt lød det, at en mindre gruppe på ti vandrere, der var ledsaget af redningsarbejdere, endnu ikke var nået frem til redningsbyen. Men senere på tirsdagen skal alle de strandede vandrere have fundet en vej ned fra bjerget.

Et stort antal vandrere strandede i weekenden i mere end 4900 meters højde, efter at store snemængder havde blokeret ruterne op ad Mount Everests østlige skråninger.

Snestormen ramte på et tidspunkt, der normalt er højsæson for turisme ved Mount Everest. Ifølge Reuters plejer himlen at klare op på denne tid af året.

Det spanske beredskab har fundet to lig under murbrokkerne i en bygning i Madrid, der delvist kollapsede tirsdag eftermiddag.

Det meddeler de spanske myndigheder.

Mindst en af dem er en mand.

Myndighederne sagde tirsdag eftermiddag, at fire bygningsarbejdere var savnet efter bygningskollapset. Der var tale om tre mænd og en kvinde.

Sent tirsdag aften har myndighederne sagt, at der stadig er to savnede, som beredskabet leder efter.

Kollapset skete i en bygning nær Plaza Mayor, en af de mest kendte pladser i den spanske hovedstad.

Bygningen var ved at blive renoveret, da flere etager styrtede sammen, har Madrids viceborgmester, Inma Sanz, sagt.

– De øverste etager kollapsede og faldt nedad. Derfor taler vi om en meget stor mængde murbrokker, som det vil tage lang tid at rydde op – ikke bare timer, men formentlig adskillige dage, sagde Inma Sanz.

Madrids politi har oplyst, at man har evakueret personer fra de tilstødende bygninger også.

Ifølge Francisco Martin Aguirre, der repræsenterer den spanske regering i Madrid-regionen, har etager helt ned til kælderen givet sig.

– Skaderne er meget alvorlige, og den mulige påvirkning af de tilstødende bygninger er også ved at blive analyseret, siger han.

Sent tirsdag aften stod det stadig ikke klart, hvor mange der var kommet til skade.

Francisco Martin Aguirre har sagt, at der var omkring 10 tilskadekomne. Men viceborgmester Inma Sanz har sagt, at tre personer var kommet til skade.

Der skal ikke være tale om alvorlige skader.

Bygningen var tidligere en kontorejendom. Den var ved at blive renoveret for at kunne bruges som hotel i stedet.

Ifølge et offentligt register var der seks etager i ejendommen og et totalt areal på 6745 kvadratmeter.

AFP

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, siger tirsdag aften, at hun er blevet anmeldt til Den Internationale Straffedomstol (ICC) for medvirken til folkedrab i Gaza.

Det siger hun i et interview på den italienske tv-kanal Rai Uno.

– Jeg tror ikke, at der findes en lignende sag i verden eller i historien, siger Meloni.

Premierministeren tilføjer ifølge AFP, at det er en interesseorganisation, der taler den palæstinensiske sag, som har anmeldt hende.

Organisationens navn nævner Meloni ikke.

Hun er forbløffet over anklagen, siger hun.

– Alle med kendskab til situationen er klar over, at Italien ikke har godkendt for eksempel nye våbensalg til Israel efter 7. oktober, siger hun.

Foruden hende selv er også forsvarsminister Guido Crosetto og udenrigsminister Antonio Tajani nævnt i anmeldelsen, siger Meloni.

Hun siger samtidig, at hun tror, at direktøren for forsvarsvirksomheden Leonardo, Roberto Cingolani, også er nævnt.

En talsperson for Leonardo siger, at topchefen allerede tidligere har udtalt sig om anklager om, at selskabet skulle være medvirkende til folkedrab.

I sidste måned sagde Roberto Cingolani, at udtalelser om, at Leonardo skulle være medskyldig i et folkedrab er en meget alvorlig falsk anklage.

Flere internationale organisationer har anklaget Israel for at stå bag et folkedrab på palæstinenserne i Gazastriben.

I september konkluderede en uafhængig FN-undersøgelseskommission, at Israel er i færd med at begå folkedrab i Gaza.

Det vil dog i sidste ende være op til en domstol at afgøre, om Israel kan gøres ansvarlig for et folkedrab.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt arrestordrer gældende for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er begge anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med Israels krigshandlinger i Gazastriben, som har stået på i to år.

ICC har dog ikke sigtet nogen af dem for folkedrab.

Reuters

Ecuadors præsident Daniel Noboas bil blev tirsdag omringet af en gruppe på omkring 500 mennesker, der kastede med sten.

Det siger Ecuadors miljø- og energiminister, Ines Manzano, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manzano oplyser videre, at der er fundet tegn på skader efter skud på bilen.

Hændelsen udspillede sig, mens Noboa var på vej til et arrangement i provinsen Canar, der ligger i den centrale del af det sydamerikanske land.

Noboa meldes uskadt efter hændelsen, mens fem personer er blevet anholdt.

– At skyde på præsidentens bil, kaste med sten og beskadige statens ejendom er simpelthen kriminelt. Det vil vi ikke tillade, siger Manzano, der har anmeldt hændelsen til politiet som et attentatforsøg mod præsidenten.

Gruppen Conaie, der er en paraplyorganisation for forskellige oprindelige folk i Ecuador, siger imidlertid, at der var udbrudt organiseret vold mod en gruppe af mennesker, der havde samlet sig forud for Noboas ankomst til arrangementet.

Conaie siger videre, at ældre kvinder var blandt flere personer, der blev angrebet i det, som gruppen omtaler som en brutal politi- og militæraktion.

– Mindst fem af os blev uretmæssigt anholdt, skriver gruppen i et opslag på det sociale medie X.

Conaie indledte for 16 dage siden en strejke i protest mod at regeringen i Ecuador har valgt at fjerne tilskuddet til diesel. Som en del af strejken afholder gruppen demonstrationer og blokerer veje.

Præsident Noboa har tirsdag aften dansk tid lagt en video og en række billeder ud på det sociale medier X.

Videoen er tilsyneladende optaget fra en af de biler, der kørte i præsidentens kortege. I videoen ses flere personer kaste med sten, ligesom der flere gange høres lyden af bump, når sten rammer bilen.

Det fremgår ikke, om præsidenten sad i lige præcis den bil, hvorfra videoen er optaget.

Billederne i opslaget på X viser tilsyneladende to biler fra kortegen efter hændelsen. En af bilerne har fået knust flere ruder.

Nedlukningen af statsapparatet i USA er for alvor begyndt at vise sig ude i det amerikanske samfund.

Tirsdag var der for anden dag i træk bemandingsproblemer i lufthavne flere steder i landet.

Det førte til forsinkelser, skrev luftfartsmyndigheden FAA i en meddelelse.

I blandt andet Nashville i delstaten Tennessee og i New York-lufthavnen Newark var der forsinkelser.

Også i lufthavnen Chicago O’Hare er der for lav bemanding. Her har der i gennemsnit været forsinkelser på 41 minutter.

Det er flyveledere og ansatte i sikkerhedskontroller, der mangler. De er statsligt ansat og får derfor ikke løn under nedlukningen.

De omkring 13.000 flyveledere og omtrent 50.000 ansatte i myndigheden for transportsikkerhed, TSA, skal dog stadig gå på arbejde, fordi de er betegnet som kritisk arbejdskraft.

Men ikke hvis man er sygemeldt, og under nedlukningen har et stigende antal meldt sig syge.

Det fortalte transportminister Sean Duffy mandag.

Han omtalte det som en lille stigning.

Inden for de nuværende regler vil de ansatte automatisk få betaling for perioden uden løn, når statsapparatet genåbner.

Men præsident Donald Trumps administration overvejer at ændre den regel, så de ansatte ikke kan være sikre på at få løn. Det fremgår af et internt dokument, som Reuters har fået beskrevet.

Nedlukningen i USA er på syvende dag. Den skyldes, at der i Senatet ikke er kommet en budgetaftale på plads for det budgetår, der begyndte den 1. oktober.

På nogle områder er antallet af medarbejdere inden for lufttrafik blevet halveret under nedlukningen, lød det også mandag fra transportminister Sean Duffy.

Tirsdag siger han på tv-kanalen Fox News, at man bevidst sætter tempoet ned i flytrafikken.

– Hvis vi ikke har flyveledere, vil vi i stedet sikre, at luftrummet er sikkert. Så derfor sætter vi farten ned i trafikken, siger han.

Ifølge hjemmesiden FlightAware, der overvåger flytrafikken, er mere end 2500 fly blevet forsinket tirsdag i USA.

Reuters

Israel arbejder fortsat på at få frigivet alle tilbageværende gidsler i Gaza og eliminere den militante bevægelse Hamas’ regime.

Det skriver Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på det sociale medie X på toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel.

– Vi befinder os i skæbnesvangre dage, hvor der skal træffes beslutninger.

– Vi vil fortsætte med at arbejde for at nå alle krigens mål: Hjembringelse af alle gidsler, eliminering af Hamas’ styre og løftet om, at Gaza ikke længere skal udgøre en trussel mod Israel, skriver Netanyahu.

Han skriver desuden, at han og hans kone bøjer deres hoveder, mens de mindes de israelere, der døde 7. oktober 2023.

– Vi betalte en meget smertefuld pris. Babyer, børn, voksne og ældre blev myrdet med chokerende grusomhed af Hamas’ terrorister.

– 251 kvinder og mænd blev bortført til terrortunnelerne i Gazastriben, skriver Benjamin Netanyahu.

Toårsdagen falder sammen med en ny runde forhandlinger i feriebyen Sharm el-Sheikh i Egypten mellem repræsentanterne for Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en 20-punktsplan, som USA’s præsident, Donald Trump, fremlagde i sidste uge.

Hamas’ chefforhandler, Khalil al-Hayya, siger tirsdag aften til den egyptiske tv-station al-Qahera al-Ikhbariya, at han kræver “reelle garantier” fra Israel om, at landet vil afslutte krigen.

Han tilføjer ifølge avisen Times of Israel, at Hamas er rejst til Egypten med det klare mål at afslutte krigen og gennemføre en “fangeudveksling”.

Khalil siger, at han vil have gennemført “løsladelsen af alle israelske gidsler, både levende og døde, og de palæstinensiske fanger, som er blevet drøftet i forbindelse med Trump-planen”.

Der er 48 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf 20 menes at være i live.

Toårsdagen for Hamas’ angreb bliver tirsdag aften markeret i den israelske storby Tel Aviv, hvor omkring 30.000 israelere er mødt op for at mindes ofrene, skriver Times of Israel.

Ud over at 251 personer blev taget som gidsler 7. oktober 2023, blev omkring 1200 personer dræbt af Hamas i det sydlige Israel.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, forventer ikke, at han kommer til at være statsministerkandidat ved det folketingsvalg, der skal finde sted senest i oktober næste år.

Det siger forsvarsministeren tirsdag aften i en partiledebat på Christiansborg, som finder sted på dagen for Folketingets åbning.

Her spørger DR2-vært Clement Kjersgaard om Troels Lund Poulsen kommer til at være statsministerkandidat ved valget.

– Nej, det tror jeg ikke, jeg er, svarer Venstre-formanden.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, får samme spørgsmål:

– Jeg tror, det næste folketingsvalg kommer til at handle om noget, ikke nogen, siger han med reference til sin egen retorik fra valgkampen i 2022.

– Det er hamrende uinteressant. Det interessante er, hvad mener vi politisk, siger udenrigsministeren.

Venstre står i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter til at få 9,5 procent af stemmerne, mens Moderaterne står til at få 4,2 procents opbakning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke med i debatten. Hun har ikke ønsket at deltage, meddeler Clement Kjersgaard.

Det er blevet bestridt af Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

– Det er urimeligt og udemokratisk, at DR udelukker Socialdemokratiet fra aftenens Debatten, skriver Benny Engelbrecht på X.

– Vi har tidligere kunnet stille med en anden politiker, når vores formand er forhindret – det er hun blandt andet, fordi hun er med i Spørg Statsministeren på DR1 i et overlappende tidsrum, skriver han.

Benny Engelbrecht henviser til, at Mette Frederiksen tirsdag aften klokken 21.25-22.00 er med i programmet “Mød Statsministeren” på DR1.

Uanset aftenens fravær er Mette Frederiksen statsministerkandidat ved næste folketingsvalg. Hun er foreløbig den eneste kandidat.

USA’s forhandlinger med Canada om told er “komplicerede, måske mere komplicerede end nogen anden aftale, vi har på handelsområdet”.

Sådan siger USA’s præsident, Donald Trump, på et fælles pressemøde i Det Ovale Værelse med den canadiske premierminister, Mark Carney, skriver BBC.

Carney er tirsdag på besøg i Det Hvide Hus i Washington D.C., hvor han og Trump blandt andet skal diskutere USA’s toldpolitik.

– Jeg elsker Canada, og Canadas befolkning og Mark har det på samme måde med os, siger Trump.

Herefter tilføjer han, at USA og Canada har konkurrerende interesser på handelsområdet. Og konkurrencen bliver forstærket af, at de to lande ligger lige op ad hinanden, siger præsidenten.

Hidtil har konkurrencen skadet USA, mener Trump.

Under Trump er toldsatserne steget markant på stål, aluminium og autodele, som importeres til USA fra Canada.

I april lagde Trump 25 procent told på stål og aluminium fra Canada, og i juni forhøjede han toldsatsen til 50 procent.

Andre varer bliver i dag pålagt 35 procent told, når de eksporteres til USA.

Men mange varer fra Canada er fritaget for told på grund af en særlig frihandelsaftale mellem Canada, USA og Mexico.

Forholdet mellem USA og Canada er kommet under pres siden Donald Trumps tiltrædelse som præsident i januar. Ikke kun på grund af højere toldsatser, men også fordi Trump har sagt, at han vil gøre Canada til USA’s 51. stat.

Det kan tolkes, som at han vil besætte eller annektere nabolandet, som i øvrigt er en nær allieret af USA.

På pressemødet bliver Trump og Carney spurgt, hvorfor Trump har indgået handelsaftaler med Storbritannien og EU, men endnu ikke med Canada.

– Vi kommer til at få den rigtige aftale, siger Carney ifølge BBC og tilføjer, at USA og Canada allerede samarbejder på handelsområdet.

Han siger ligesom Trump, at USA og Canada dog også konkurrerer på flere områder inden for handel.

Trump svarer, at Storbritannien og EU er længere væk fra USA end Canada, og at dét kan have gjort det lettere at lave en aftale med de europæiske lande.

Københavns Lufthavn har hentet data fra overvågningssystemer, som dokumenterer, at der var droner over lufthavnen, da luftrummet blev lukket i flere timer mandag 22. september.

Det siger lufthavnens driftsdirektør, Kristoffer Plenge-Brandt, til TV 2.

Han ønsker over for mediet ikke at fortælle, hvad dataene konkret viser.

Samtidig afviser driftsdirektøren spekulationer om, at et skolefly skulle være årsag til, at luftrummet blev lukket.

– Vores medarbejdere kan helt sikkert afgøre, om det var et fly, eller om det ikke var et fly. Det ved vi, at det ikke var, siger han til TV 2.

Kristoffer Plenge-Brandt siger til mediet, at den første observation af droneaktivitet ved lufthavnen mandag for 15 dage siden er registreret klokken 20.26.

Flere medier herunder DR har tidligere beskrevet, at et skolefly omkring det tidspunkt fløj ind over landingsbanen. Det skete ifølge DR omkring klokken 20.19.

TV 2 skriver, at det lille skolefly forlod lufthavnens område omkring klokken 20.20.

I et skriftligt svar til DR siger Lise Agerley Kürstein, som er kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn, at lufthavnens egen videoovervågning viser flyvende objekter.

– Fra Københavns Lufthavns side hersker der ikke nogen tvivl om, at der var uautoriserede droner i luftrummet over Københavns Lufthavn mandag d. 22. september i det tidsrum, hvor vi lukkede for flytrafik til og fra lufthavnen, lyder det.

Om aftenen mandag 22. september blev luftrummet over Københavns Lufthavn lukket i omkring fire timer, efter at der var blevet observeret droner i området.

Det er endnu uvist, hvem der stod bag dronerne, hvorfor de var der, og hvor de siden er blevet af.

Politiet har sagt, at det mener, at der stod en “kapabel aktør” bag.

Efter de første observationer af droner ved lufthavnen i Kastrup har der været meldinger om droner ved flere af landets øvrige lufthavne og ved militære anlæg.

Nogle gange er det blevet beskrevet som “luftobservationer”, og flere anmeldelser om droner rundt i landet har vist sig slet ikke at holde stik.

Eksempelvis har vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen sagt til Nordjyske, at anmeldelser om droner har vist sig at være alt fra røde lys, stjerner og månen til almindelige fly.

Tirsdag slår forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fast over for DR, at der har været droner i luften over Danmark.

– Der foregår stadig en efterforskning. Men jeg vil gerne slå fast, at der har været droneaktiviteter i Danmark og over militære installationer, siger han.

Når man bruger begrebet “luftobservationer” er det ifølge forsvarsministeren, fordi mange anmeldelser også har vist sig ikke at være droner.

Det sidste punktum er ikke sat i en sag om terrorbilligelse mod den irske rapper Mo Chara, som for nylig kunne gå hjem fra Westminster Magistrates’ Court i London som en fri mand, fordi sagen mod ham blev afvist.

Således har anklagemyndigheden Crown Prosecution Service kæret afgørelsen fra domstolen, som afviste sagen, skriver Reuters.

Mo Chara, der er en del af rapgruppen Kneecap, var tiltalt for terrorbilligelse, fordi et Hizbollah-flag blev vist frem på scenen under én af gruppens koncerter i London i november 2024.

– Vi kærer beslutningen om at afvise denne sag, da vi mener, at der er et vigtigt juridisk spørgsmål, som bør afklares, siger en talsmand for Crown Prosecution Service ifølge Reuters.

Sagen mod Mo Chara, der også kendes under navnet Liam Óg Ó hAnnaidh, blev afvist, fordi tiltalen var blevet rejst for sent.

Den skulle være rejst inden for seks måneder efter koncerten, og denne frist blev lige netop ikke overholdt. Mo Chara blev tiltalt i maj.

Siden 2019 har det været ulovligt at udtrykke støtte til Hizbollah i Storbritannien, fordi den militante bevægelse, der har base i Libanon, anses for at være en terrororganisation.

Og ifølge anklagemyndigheden udtrykte Mo Chara støtte til Hizbollah ved at vise bevægelsens flag frem på scenen i november sidste år.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, retssagen var et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne.

Gruppen er kendt for sine politiske tekster og for propalæstinensiske budskaber, som er blevet fremført under gruppens koncerter.

Britisk politi iværksatte en efterforskning, efter at Mo Chara havde råbt “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina” fra en scene på festivalen Glastonbury i England i juni.

Efterforskningen blev dog senere lagt ned, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

Mo Chara er født i Belfast i Nordirland, som er en del af Storbritannien, men opfatter sig som irer og omtales derfor som sådan.

Kneecap rapper både på engelsk og irsk og har base i Belfast.

Fire bygningsarbejdere – tre mænd og en kvinde – er savnet, efter at en etageejendom tirsdag eftermiddag delvist kollapsede i centrum af den spanske hovedstad, Madrid.

Det oplyser de spanske myndigheder ifølge Reuters.

Bygningen var ved at blive renoveret, da flere etager kollapsede, fortæller Madrids viceborgmester, Inma Sanz.

– De øverste etager kollapsede og faldt nedad. Derfor taler vi om en meget stor mængde murbrokker, som det vil tage lang tid at rydde op – ikke bare timer, men formentlig adskillige dage, siger Inma Sanz.

Bygningen ligger nær flere turistattraktioner – herunder Plaza Mayor, som er én af Madrids mest kendte pladser.

Tidligere forlød det, at omkring ti personer var kommet til skade, men først på aftenen tirsdag siger en talsmand for redningstjenesterne, Beatriz Martin, at to personer kom lettere til skade, mens en tredje brækkede sit ben.

Personen med det brækkede ben er blevet bragt til hospitalet.

Ifølge Reuters bruger politiet og brandvæsnet hunde og droner til at lede efter de savnede under murbrokkerne.

Bygningens facade ser ud til at være intakt, mens selve sammenstyrtningen er sket inden i bygningen.

Bygningen, der oprindeligt blev opført i 1965, var ifølge den spanske avis El Paìs ved at blive omdannet til et firestjernet hotel.

Det fremgår ikke, hvad bygningen blev brugt til inden renoveringen.

En 40-årig mand er blevet løsladt i en sag om drab på en 42-årig polsk mand i Københoved i marts.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 40-årige er fortsat sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

En 33-årig mand og en 28-årig mand sidder fortsat varetægtsfængslet i sagen.

Vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi Brian Skovrup Christensen siger, at det er politiets og anklagemyndighedens pligt løbende at vurdere, om det er nødvendigt, at en person sidder varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker en sag.

– Den vurdering har i sagen her givet anledning til, at den 40-årige mand nu er løsladt, siger han i pressemeddelelsen.

Politiet efterforsker fortsat sagen, og efterforskningen vil “fortsætte en rum tid endnu”, lyder det.

Når efterforskningen er afsluttet, vil politiet tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod de sigtede.

Den 42-årige polske mand blev 23. marts fundet død i et grønt område i Københoved i Vejen Kommune.

Få dage senere blev den 33-årige mand anholdt og sigtet i sagen. Det skete efter en langvarig politiaktion i Ribe, hvor betjente både bar skudsikre veste og automatvåben.

En uge senere blev de to andre mænd anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.

De har alle tre nægtet sig skyldige.

Efter fundet af den døde polske mand, vidste politiet ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en tatovering, som ligner den, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Den forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart og er lavet med sort farve.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.

Kommunernes it-fællesskab, Kombit, meddeler tirsdag, at 9290 personer har meldt deres kandidatur til kommunalvalget 18. november.

Kombit oplyser, at tallet kan ændre sig en smule, “hvis der er blevet tastet forkert ude i kommunerne”.

– Men det er dette tal, vi kan se lige nu, hvor vi har kandidatlister fra alle kommunerne, skriver Kombit i en besked til Ritzau.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik stillede 9165 personer op ved det seneste kommunalvalg i 2021.

Tallene bliver offentliggjort på dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) brugte en del af sin tale ved Folketingets åbning til at tale om, at demokratiet er udfordret, og at det ikke er nemt at være folkevalgt eller familie til folkevalgte personer.

En del folketingspolitikere arbejder ved siden af hvervet i Folketinget også som folkevalgte i enten kommunalt eller regionalt regi.

Mandag blev kandidatlisten til regionalvalget offentliggjort. Det finder også sted 18. november.

I alt 1148 kandidater stiller op til valgene til de fire regioner, der kommer til at være fremover.

Danmark har lige nu fem regioner, men Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver lagt sammen til Region Østdanmark.

Der er lidt færre kandidater til årets regionalvalg, end der var i 2021.

Partiledere savner at få adresseret de høje priser på blandt andet fødevarer i statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale ved Folketingets åbning tirsdag.

De fraværende løsninger på “de ting, der står os nært”, påpeges af både Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg umiddelbart efter talen.

– Regeringen har i sin visdom besluttet at sætte afgiften ned på fredagsslik, men det er jo ikke fredagsslikket, der belaster folks økonomi. Det er smør, det er mælk, og det er æg og alt det andet, vi bruger til daglig.

– Derfor havde jeg håbet, at statsministeren ville komme med et svar, lyder det fra Pelle Dragsted.

Ifølge ham er der en meget enkel løsning.

– Sæt momsen ned på almindelige fødevarer – på frugt og grønt i stedet for at gøre det på kinderæg og lørdagsslik, siger han.

Ligeledes synes Inger Støjberg, at statsministeren glider let hen over problematikken om danskernes købekraft.

– Hun siger, at det bliver bedre med købekraften, men hun nævner ikke, at der er en masse mennesker, der faktisk ikke har råd til at købe deres oksekød til kødsovsen længere.

– Så på den måde må jeg godt nok sige, at der var mangel på løsninger på de ting, som virkelig står os nært alle sammen, lyder det fra Inger Støjberg.

Selv om nogen har fået en større købekraft den seneste tid på grund af blandt andet lønstigninger, påpeger Pelle Dragsted, at det ikke gælder alle samfundsgrupper.

– Vores folkepensionister, vores førtidspensionister, studerende, lærlinge og dem, der er ramt af arbejdsløshed og sygdom. De sidder så hårdt i det nu, at de ikke kan få enderne til at mødes, siger Dragsted.

Han kalder det, at der kom et svar på det i åbningstalen, for et svigt fra statsministeren.

Regeringen meldte ud i september, at den har igangsat et arbejde, der vil gøre det muligt at differentiere moms.

Iris Stalzer, en nyvalgt borgmester i den vesttyske by Herdecke, har været udsat for et knivangreb og er i kritisk tilstand.

Det skriver flere tyske medier – herunder Spiegel.

En sikkerhedskilde oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at borgmesteren blev fundet såret i sit hjem med flere knivstik, og at hendes liv er i fare.

57-årige Iris Stalzer blev valgt som borgmester for mindre end to uger siden for socialdemokratiske SPD.

Ifølge Spiegels oplysninger kontaktede Iris Stalzers to adoptivbørn alarmcentralen og fortalte, at de havde fundet deres mor såret af knivstik.

Efterfølgende blev det ene af Stalzers adoptivbørn ført væk af politiet – tilsyneladende iført håndjern, erfarer både Spiegel og avisen Bild.

– Efterforskerne har sagt, at det udelukkende skete for at beskytte bevismateriale, skriver Bild.

Tysk politi har ikke oplyst, at nogen er anholdt i sagen, og har ikke udtalt sig officielt om, hvorvidt et adoptivbarn skulle spille en rolle i sagen.

Børnene er en søn og en datter på henholdsvis 15 og 17 år. Det var sønnen, der ifølge de tyske medier blev ført væk af politiet.

I et opslag på X skriver Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at han har modtaget besked om en “uhyrlig handling” i Herdecke.

– Den skal opklares hurtigt, skriver han om sagen.

– Vi frygter for den nyvalgte borgmester Iris Stalzers liv og håber på fuldstændig bedring. Mine tanker går til hendes familie og hendes pårørende, skriver Friedrich Merz videre.

Herdecke har 20.000 indbyggere og ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Iris Stalzer har ifølge Reuters arbejdet som advokat og har været aktiv i lokalpolitik gennem mange år.

Der er foreløbigt ingen meldinger fra politiet om, at gerningsmanden er pågrebet, og det er dermed uvist, hvad motivet har været for angrebet.

Sagen vækker mindelser om et angreb, som i 2019 kostede den konservative politiker Walter Lübcke livet. Lübcke var præsident for distriktsregeringen i Kassel og var valgt for partiet CDU.

Han blev dræbt af skud, da han røg en cigaret på sin terrasse.

På fredag går landets skoleelever på efterårsferie, og det giver en masse rejsetrafik på både veje og færger.

Den første ferietrafik falder fredag eftermiddag, hvor forventningen er, at der vil være øget biltrafik på udfaldsvejene fra de store byer, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I tidsrummet fra klokken 14 til 18 vil der være risiko for kødannelser, og Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man kører uden for dette tidsrum.

Den øgede biltrafik fortsætter lørdag mellem klokken 11 til 14, lyder det.

Når efterårsferien i uge 42 lakker mod enden, forventer man ligeledes tæt trafik på de danske veje. Særligt lørdag 18. oktober mellem klokken 11 og 14 forventer Vejdirektoratet mange biler på vejene, og de opfordrer til, at man kører hjem fra ferien uden for dette tidsrum.

Også på flere danske færgeoverfarter byder efterårsferien på travlhed.

Det siger Jesper Maack, der er pressechef hos Molslinjen, der driver flere færgeforbindelser i Danmark.

– Der kommer som vanligt til at være travlt og selvfølgelig særligt omkring weekenden før efterårsferien.

Der er særligt travlt på færgeafgangene til danske øer – det gælder blandt andet Bornholm, Samsø og Fanø, siger Jesper Maack.

Ifølge Qatars udenrigsministerium burde Israel allerede have indstillet kampene, hvis de vil overholde den amerikanske præsident Donald Trumps forslag til fred i Gaza, som Israel har udtrykt støtte til.

Det siger Majed al-Ansari, der er talsperson for ministeriet, til nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, krævede fredag aften, at Israel skulle stoppe sine bombardementer i Gaza, for at gidslerne kan komme sikkert ud.

Det skrev han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, efter at Hamas var gået med på at diskutere løsladelsen af de resterende gidsler i Gaza efter Trumps fredsplan.

Meldingen fra Qatars udenrigsministerium kommer, mens Hamas og Israel i denne uge er i gang med indirekte forhandlinger i Egypten om netop Trumps fredsforslag og en eventuel tid efter krigen.

Fawzi Barhoum, der er talsperson for Hamas, siger tirsdag ifølge Reuters, at gruppens delegation under forhandlingerne “forsøger at overvinde alle forhindringer for at nå frem til en løsning”.

Majed al-Ansari udtaler sig over for AFP i forsigtige vendinger om forhåbningerne til forhandlingerne.

– Jeg er ikke i tvivl om, at denne forhandlingsrunde er en proces, hvor alle parter er stærkt engagerede i at nå til enighed, men der er mange detaljer at tage højde for, siger han.

Pave Leo besøger Tyrkiet og Libanon på sin første udlandsrejse som katolsk overhoved.

Det oplyser Vatikanet i en pressemeddelelse.

Hans besøg i Tyrkiet varer fra 27. til 30. november, mens han derefter rejser til Libanon fra 30. november til 2. december.

Pave Leo blev i maj valgt som efterfølger for pave Frans, der døde i april.

Rejsen til Tyrkiet vil “omfatte en pilgrimsvandring til Iznik”, lyder det i pressemeddelelsen.

Det sker i anledning af 1700-års jubilæet for Første Koncil i byen Nikæa. Det var et stort kirkemøde, som fandt sted i år 325, og hvor flere hundrede biskopper mødtes for at fastlægge hovedlinjerne i den sande kristne tro.

Det var ved dette kirkemøde, at den nikænske trosbekendelse blev udfærdiget.

Nikæa hedder i dag Iznik og ligger i det nordlige Tyrkiet.

I juli lød det fra paven, at han netop håbede at besøge Iznik i anledning af jubilæet.

Rejseplanen for turen til Libanon offentliggøres senere.

At rejse til udlandet er ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet en central del af det moderne paveembede. Det er pavens mulighed for at møde lokale katolikker og føre internationalt diplomati.

En ny paves første rejser bliver ofte set som en indikation på de emner, som han ønsker at lægge vægt på, skriver Reuters.

Det har længe været ventet, at pave Leo ville rejse til Tyrkiet på sit første besøg.

Men et besøg i Libanon er ifølge Reuters først kommet frem gennem drøftelser de seneste uger.

Besøget i Libanon ventes ifølge nyhedsbureauet AFP at sætte fokus på fred i landet, der er politisk splittet over spørgsmålet om afvæbningen af bevægelsen Hizbollah.

Den seneste pave, der besøgte Libanon, var Benedikt XVI i 2012, skriver AFP.

Det seneste pavebesøg i Tyrkiet fandt sted i 2014, da pave Frans rejste til Ankara og Istanbul og mødtes med præsident Recep Tayyip Erdogan.

Regeringen ønsker at forbyde “flere sociale medier” til børn og unge under 15 år.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag.

Der skal dog være mulighed for, at forældre kan give lov til børnene, fra de er 13 år, lyder det i talen.

– Mobiltelefonerne og de sociale medier stjæler vores børns barndom, siger statsministeren.

Hun uddyber ikke i sin tale, hvilke sociale medier hun taler om, hvornår en aldersgrænse skal gælde fra, og hvordan det skal fungere i praksis.

De fleste sociale medier har i dag en aldersgrænse på 13 år.

Alligevel viser tal fra Børns Vilkår ifølge statsministeren, at 94 procent af danske børn i 7. klasse har haft en profil på et socialt medie, inden de blev 13 år.

I juli gjorde nye retningslinjer fra EU-Kommissionen det muligt for Danmark at fastsætte en national aldersgrænse for brug af sociale medier.

Det kaldte digitaliseringsminister Caroline Stage (M) for et “nybrud”, og hun foreslog personligt, at aldersgrænsen i Danmark skulle være 15 år.

Håbet var dengang, at en aldersgrænse kunne være vedtaget i Folketinget i løbet af 2026.

– Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Vi har været for naive. Vi har overladt børns digitale liv til platforme, der aldrig har haft deres trivsel for øje. Vi skal bevæge os fra digitalt fangenskab til fællesskab, siger Caroline Stage i en pressemeddelelse tirsdag.

Et lovforslag om en aldersgrænse fremgår dog ikke af regeringens lovprogram for det kommende folketingsår, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Skal det først vedtages i næste folketingsår, kan det nemt karambolere med næste folketingsvalg, der skal afholdes inden 1. november 2026.

Det er ikke første gang, at Mette Frederiksen har talt for en aldersgrænse på 15 år for sociale medier.

I forbindelse med europaparlamentsvalget i 2024 skrev hun sammen med partikollegaen Christel Schaldemose en kronik i Politiken, hvor de blandt andet foreslog at hæve aldersgrænsen for at lave en profil på de sociale medier fra 13 år til 15 år.