Seneste nyheder

Vance Boelter, der blandt andet er sigtet for drabet på en politiker og hendes mand i Minnesota i USA, opsøgte fire politikeres boliger, inden han angiveligt skød og dræbte demokraten Melissa Hortman og hendes mand.

Boelter er også anklaget for at have skudt John Hoffman og hans ægtefælle, der begge blev såret.

Den 57-årige mistænkte havde desuden en liste med navne på over 45 politikere liggende i sin bil.

Det siger den fungerende anklager i Minnesota, Joseph Thompson.

Boelter er mandag for retten, hvor han blandt andet er anklaget for to tilfælde af drab, to tilfælde af stalking og to tilfælde af skyderi.

Alene de to drab kan give ham fængsel på livstid eller muligvis dødsstraf, siger anklageren.

Thompson tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, om anklagemyndigheden vil gå efter at få Boelter dømt til døden.

Det er endnu ikke fastslået, hvilket motiv Boelter havde. Han har ikke efterladt et manifest eller andet på skrift, som viser, hvad der lå bag drabene, tilføjer anklageren, der dog fastslår:

– Dette var et politisk attentat.

Reuters

Iran ønsker at tale om at nedtrappe den voldsomme konflikt med Israel, og de bør gøre det med det samme, “før det er for sent”, siger USA’s præsident, Donald Trump, mandag.

– Jeg vil sige, at Iran ikke vinder denne krig, siger Trump.

– De bør tale sammen omgående, før det er for sent, siger Trump, der er i Canada til G7-topmøde.

Samtidig siger en amerikansk embedsmand, at Trump ikke har tænkt sig at underskrive en udtalelse fra G7 om konflikten mellem Iran og Israel.

Det skriver Reuters.

Et udkast er blevet lagt frem. Embedsmænd siger til den amerikanske tv-station CBS News, at udkastet til erklæringen nævner overvågning af Iran og opfordrer begge parter til at beskytte civile.

En amerikansk embedsmand oplyser til CBS News, at Trump fortsat vil arbejde for at sikre, at Iran ikke kan opnå atomvåben.

G7-topmødet finder sted på et tidspunkt med store spændinger, hvor Iran og Israel angriber hinanden med missiler for fjerde dag i træk.

Iran har begrundet den omfattende offensiv mod Iran med, at det iranske regime aldrig må få mulighed for at fremstille atomvåben.

G7-topmødet finder sted i Kananaskis, der ligger uden for Calgary i Canada.

Det første punkt på Trumps program mandag er et bilateralt møde med den canadiske premierminister, Mark Carney.

De to mødte hinanden for første gang i maj i Det Hvide Hus.”

– Vi har opbygget et rigtig godt forhold, og vi skal tale om handel og mange andre emner, siger Trump ifølge CBS News til Carney.

Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu, var mandag i retten i en sag, der handler om, at han angiveligt har truet byens offentlige anklager.

Sagen er en af flere igangværende efterforskninger mod Imamoglu.

I denne sag er han sigtet for at være kommet med udtalelser, hvor han angiveligt har sat spørgsmålstegn ved integriteten hos Istanbuls øverste offentlige anklager, Akin Gurlek.

Imamoglu er anklaget for trusler, fornærmelse af en embedsmand og for at have “angrebet” en person involveret i antiterrorindsats.

Det oplyser den tyrkiske menneskerettighedsgruppe MLSA, hvis advokater forsvarer borgmesteren.

Anklagemyndigheden kræver op til syv år og fire måneders fængsel til Imamoglu samt et forbud mod at indtage et politisk embede, rapporterer det tyrkiske nyhedsmedie BirGun.

– Det er ikke mig, der er på anklagebænken her i dag. Det er enhver oppositionel holdning, som regeringen ikke bryder sig om, enhver demokratisk sejr og folkets vilje, sagde Imamoglu i retten ifølge en udskrift offentliggjort af BirGun.

Mandagens retsmøde var meget kort og endte med, at dommeren udsatte sagen til den 16. juli, oplyser MLSA på det sociale medie X.

Retsmødet fandt sted i Silivri-fængslet i udkanten af Istanbul. Her har Imamoglu været tilbageholdt siden marts.

Sagen om de påståede trusler har ikke noget at gøre med den korruptionssag, der førte til anholdelsen af Imamoglu i marts.

Det første retsmøde fandt sted i Silivri den 11. april, hvor borgmesteren nægtede sig skyldig i alle anklager.

Han sagde ifølge tyrkiske medier, at han var blevet anholdt, fordi han planlægger at udfordre Erdogan ved præsidentvalget i 2028.

Anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Imamoglu er den førende politiske modstander af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Den 54-årige borgmester anses for at have en god chance for at kunne vinde over Erdogan ved det kommende præsidentvalg i 2028.

AFP

Israel har angrebet en militærbase i den vestlige del af Irans hovedstad, Teheran.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.

Irans statslige tv er angiveligt også under angreb. Tv-stationen meddeler, at den er blevet mål for et af Israels.

Det skriver Reuters.

Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet fra israelsk side.

Men kort forinden havde den israelske forsvarsminister, Israel Katz, antydet, at et angreb mod Irans statslige radio og tv ville finde sted.

– Den iranske propaganda- og opildnelses-megafon er ved at forsvinde, siger han ifølge Reuters i en meddelelse.

– Evakuering af indbyggere i området er indledt.

I den vestlige og østlige del af Teheran høres eksplosioner, meddeler iranske medier mandag eftermiddag.

Det er ikke umiddelbart klart, om andre mål er ramt.

Der er heller ikke overblik over mulige ofre.

Kort inden, at angrebet gik i gang, udsendte en talsmand for Israels militær et varsel til indbyggere i Teheran. De blev bedt om omgående at forlade et bestemt område i byen.

– Kære borgere, af hensyn til jeres sikkerhed beder vi jer straks forlade det nævnte område i distrikt 3 i Teheran, skriver den militære talsmand, Avichay Adraee, i et opslag på X.

Han poster et kort over det område, Teherans borgere skal rømme.

– I de kommende timer vil den israelske hær, som den har gjort de seneste dage i Teheran-området, operere i dette område med henblik på at angribe det iranske regimes militære infrastruktur, skriver han ifølge Times of Israels oversættelse.

Kort efter opfordrer den iranske Revolutionsgarde til, at indbyggere i den israelske storby Tel Aviv forlader byen hurtigst muligt.

Det meddeler iranske medier ifølge Reuters.

Der er ikke umiddelbart meldinger om eksplosioner eller angreb i Tel Aviv.

Mandag var Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på besøg på luftbasen Tel NOF, hvor han talte til israelske jagerpiloter.

– Det israelske luftvåben kontrollerer Teherans luftrum. Det ændrer hele operationen, siger Netanyahu ifølge Jerusalem Post.

Den anholdte i sagen om et skuddrab på en kvinde i Brønshøj mandag er en 61-årig mand, som meldte sig selv.

Det oplyser Lasse Michelsen, vicepolitiinspektør hos Københavns Politi.

Han oplyser, at manden havde et tilhold overfor drabsofferet. Det betyder, at han ikke måtte opsøge den dræbte 47-årige kvinde.

Overfor Ritzau afviser Lasse Michelsen at fortælle nærmere om de to personers relation.

– Jeg kan ikke komme nærmere ind på den konkrete relation, blot konstatere, at de to kendte hinanden, siger han.

Politiet kan for nuværende heller ikke sige nærmere om et motiv.

Vicepolitiinspektøren oplyser, at anmeldelsen om skyderiet gik på syv til otte skud.

Sagen blev anmeldt til politiet klokken 13.12, som skete på Frederikssundsvej i Brønshøj.

Lasse Michelsen opfordrer borgere, som ved noget om sagen, til at henvende sig til politiet på telefon 114.

Ifølge politiet florerer der også videoer, som har relation til skuddrabet.

Vicepolitiinspektøren gør derfor opmærksom på, at det kan være strafbart at dele dem.

Han kan ikke udtale sig nærmere om indholdet af de pågældende videoer.

Israel og Iran har udvekslet gentagne luftangreb, og den danske ambassadør i sidstnævnte land, Søren Jacobsen, har været indkaldt til møde af det iranske styre.

Det bekræfter det danske udenrigsministerium over for Ritzau mandag middag.

– Danmarks ambassadør til Iran deltog sammen med øvrige landes ambassadører til Iran søndag i en briefing hos den iranske udenrigsminister, der fremlagde iranske synspunkter på situationen i Mellemøsten, skriver Udenrigsministeriet.

Det er ikke muligt for ham at lade sig interviewe. Ministeriet uddyber, at “de danske ambassader i regionen følger situationen tæt.”

Israel indledte natten til fredag et omfattende angreb på Iran.

Formålet med angrebene er blandt andet ifølge Israel at ødelægge Irans atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram. Kort derefter leverede Iran et modangreb.

Begge lande har hen over weekenden udvekslet gentagne luftangreb, og der meldes om dræbte og sårede civile på begge sider, men Iran melder om de største tab.

Angrebene er fortsat mandag, og konflikten er dermed gået ind i sin fjerde dag.

Flere hundrede danske statsborgere opholder sig i begge lande ifølge danskerlisten, hvor Udenrigsministeriet kan sende vigtige informationer til personer, som opholder sig i det pågældende land.

Der er lige nu registeret omkring 260 personer på danskerlisten for Israel og omkring 160 for Iran. Det er frivilligt at tilmelde sig, så tallet kan være højere og lavere.

Danmark har ikke iværksat evakueringer fra hverken Israel eller Iran trods den forværrede sikkerhedsmæssige situation.

Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau, som har spurgt til det, da både Polen og Tjekkiet skulle have iværksat det.

– Udenrigsministeriet iværksætter kun evakuering i helt særlige tilfælde, og Udenrigsministeriet har kun modtaget ganske få henvendelser om udrejse fra Israel og Iran. Der er fortsat muligheder for at rejse ud af Israel og Iran, skriver Udenrigsministeriet.

Ministeriet følger situationen tæt og har længe frarådet ikke-nødvendige rejser til Israel. Siden søndag er alle rejser til Israel frarådet, ligesom det har været med Iran siden oktober 2022.

Siden april 2024 er alle danske borgere i Iran blevet opfordret til at forlade landet.

I Teheran i Iran har situationen været relativt normal, har Danmarks ambassadør tidligere fortalt, omend sikkerhedsopbuddet er øget markant.

Han blev vækket natten til fredag til lyden af luftskyts og nedslag i Teheran.

Efterfølgende gik Søren Jacobsen i gang med at sikre sig, at øvrige udsendte og deres familier var i god behold.

I P1 Morgen fortalte han mandag, at kaffebarer og restauranter i hovedstaden har været åbne, men billeder og meldinger viser, at den store basar i millionbyen er lukket.

Trump Organization vil fra efteråret lancere et mobilnetværk ved navn Trump Mobile.

Det meddeler den amerikanske præsidents familieforetagende mandag.

I samme ombæring sender selskabet en smartphone på markedet. Telefonen vil fra september blive solgt for 499 dollar. Det svarer til lidt over 3200 kroner.

Præsident Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., præsenterede mobilnetværket i Trump Tower i New York mandag, skriver Reuters.

Trump Organization forsøger at appellere til konservative forbrugere med en trådløs tjeneste, der fremstilles som et alternativ til de store teleselskaber.

Trump-telefonerne vil være fremstillet i USA, oplyser Donald Trump Jr.

Selskabet bruger amerikanske underleverandører og har et callcenter i St. Louis i Missouri.

Trump-familien, som længe har været kendt for sit ejendomsimperium, luksushoteller og golfresorts, har i de senere år bevæget sig ind på nye områder.

Det gælder blandt andet digitale medier og kryptovaluta.

Trump Organization er det primære holdingselskab for størstedelen af den amerikanske præsidents forretningsaktiviteter.

Forud for præsidentens indsættelse i januar meddelte selskabet, at kontrollen med virksomheden ville blive overdraget til hans børn.

Det er den samme ordning, der trådte i kraft under Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021.

Det har dog ikke forhindret, at der især fra præsidentens politiske modstandere er udtrykt bekymring for potentielle interessekonflikter.

En 27-årig mand fra Aarhus-egnen røg sidste år i politiets fælde, da han forsøgte at købe en pistol på en samkørselsplads ved Vejle.

For sælgeren af pistolen var i virkeligheden politiets agent, og pistolen var uskadeliggjort.

Mandag er den 27-årige blevet idømt tre års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse af Retten i Kolding, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Sagen tog sit udspring 2. oktober 2024, hvor den 27-årige Yasin Bal sammen med den 33-årige Jake Willaume forsøgte at købe pistolen og 50 tilhørende patroner ved samkørselspladsen i Vejle.

Pistolen var en 9 millimeter af mærket Glock, men både den og ammunitionen var uskadeliggjort, da handlen og overdragelsen blev foretaget af en politiagent.

Da våben og penge havde skiftet hænder, anholdt NSK de to mænd.

I sagen er Yasin Bal også dømt for et andet tilfælde af våbenbesiddelse, da politiet efter anholdelsen fandt en omdannet gaspistol og seks omdannede patroner i hans hjem.

Straffen på tre års fængsel er en tillægsstraf, da han tidligere er dømt for et andet forhold, som retten skulle tage højde for. Yasin Bal overvejer, om han vil anke dommen.

Jake Willaume er allerede dømt i sagen, da han valgte at tilstå.

Han forklarede, at Yasin Bal havde spurgt, om han ville gøre ham en tjeneste og samtidig tjene nogle penge.

I januar blev han idømt to år og tre måneders fængsel af Vestre Landsret.

Anklagerfuldmægtig hos NSK, Ida Munch Andersson, har ført sagen i retten.

– Jeg er tilfreds med dommen, som understreger, at samfundet ser med alvor på ulovlig våbenbesiddelse.

– Sagen er et godt eksempel på, at politiet med solid efterforskning kan forhindre og opklare alvorlig kriminalitet, siger hun i pressemeddelelsen.

Det skal fremover blive lettere og hurtigere at skaffe den nødvendige ammunition til de væbnede danske styrker.

Det skulle i hvert fald gerne blive konsekvensen af et nyt strategisk partnerskab, som Danmark har indgået med Sverige, Finland og Norge om indkøb af ammunition igennem den norske producent Nammo.

Det fortæller det norske forsvarsministerium i en pressemeddelelse.

Aftalen mellem landene lægger rammerne for, hvordan man sammen kan bestille og indkøbe ammunition. Det skulle både gøre indkøbene hurtigere og billigere.

Forventningen er, at aftalen vil understøtte en tredobling af produktionen af ammunition i Norden.

Samtidig gøres det også muligt at dele ammunition og opbevare den på tværs af grænserne, så man kan hjælpe hinanden i nødsituationer og styrke kriseberedskabet.

– Norden har brug for tilstrækkelig ammunition, både for at afskrække dem, der ikke vil os det godt, men også for at forsvare os, hvis det bliver nødvendigt.

– Denne aftale er endnu et skridt i retning af tættere nordisk integration inden for forsvar og forsvarsindustri, siger den norske forsvarsminister, Tore O. Sandvik.

Nammo er Nordens største producent af ammunition. Virksomheden blev i slutningen af februar udpeget til at skulle starte ny ammunitionsproduktion op i Danmark.

Det skal ske i den tidligere ammunitionsfabrik “Krudten” i Elling ved Frederikshavn.

Her havde Danmark i århundreder produceret krudt og kugler, indtil stedet blev solgt til spanske Expal i 2008.

I 2020 lukkede produktionen imidlertid ned, men i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og et øget behov for at kunne forsvare Danmark blev det aktuelt at starte produktionen op igen.

Det forventes, at man i sommeren 2027 igen vil være i stand til at producere ammunition på fabrikken i det nordjyske.

En kvinde er mandag eftermiddag blevet skudt på Frederikssundsvej i Brønshøj i København.

Det oplyser Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 13.12.

Den 47-årige kvinde er erklæret død på stedet, oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

– Vi har anholdt en person, som er en mulig mistænkt, siger vagtchefen.

Den anholdte er en mand, men politiet ønsker umiddelbart ikke at oplyse nærmere om ham. Det er derfor uvist, hvor gammel han er, eller om han og kvinden havde en relation.

Kvinden er blevet skudt på gaden ud for nummer 122, hvilket er i nærheden af Brønshøjparken. Politiet er mandag eftermiddag på gerningsstedet.

– Vi kommer til at være der lang tid endnu, siger Anders Frederiksen.

Frederikssundsvej er helt spærret i nærheden af gerningsstedet. Afspærringen gælder fra Skansebjerg til Bellahøjvej.

Kvindens pårørende er underrettet.

Vagtchefen fortæller, at det endnu er for tidligt at sige, om de leder efter flere gerningsmænd i sagen.

Det også uvist, hvad motivet er for drabet.

Der er ikke noget, der tyder på, at der har været et “fysisk angreb” på de dele af det iranske Natanz-atomanlæg, som ligger under jorden.

Sådan lyder det fra Det Internationale Atomenergiagenturs direktør, Rafael Grossi, under et ekstraordinært bestyrelsesmøde i organisationen mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, omtales ofte som FN’s nukleare vagthund.

Natanz-anlægget ligger omkring 250 kilometer syd for hovedstaden Teheran og regnes som Irans hovedanlæg til berigelse af uran.

Fredag lød det fra Grossi, at der var omfattende skader på den del af anlægget, der ligger over jorden, men store dele af Natanz-anlægget befinder sig under jorden.

Selv om den underjordiske del af anlægget ikke viser tegn på skader, er dens strømforsyning blevet ødelagt i de israelske angreb.

Det kan ifølge Grossi have gjort skade på centrifugerne, der bruges til uranberigelse.

Atomanlægget er det mindste af Irans anlæg, skriver Reuters.

FN-agenturet har ligeledes ikke observeret skader på Fordow-anlægget, oplyser Grossi ifølge nyhedsbureauet.

Fordow er et atomanlæg, som er bygget inde i et bjerg.

Grossi gentager desuden, at fire bygninger fredag er blevet beskadiget ved Esfahan-atomanlægget.

Han understreger, at Det Internationale Atomenergiagentur forbliver til stede i Iran.

– Sikkerhedsinspektioner i Iran vil fortsætte, så snart sikkerhedsforholdene tillader det, siger Grossi ifølge Reuters.

Israel indledte natten til fredag et omfattende angreb på Iran.

Formålet med angrebene er blandt andet ifølge Israel at ødelægge Irans atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Siden har landene udvekslet luftangreb, og mandag går konflikten ind i sin fjerde dag.

Keld Møller Hansen fratræder som direktør for Museum Sydøstdanmark efter 12 år på posten.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse mandag.

Udmeldingen kommer, godt en måned efter at han tabte en sag mod lokalpolitikeren Githa Nelander, som den nu afgående direktør havde beskyldt for at fremsætte injurier mod ham.

Beskyldningerne byggede på henvendelser fra borgere, der rettede kritik af forholdene på museet og berettede om dårligt arbejdsmiljø og mulig økonomisk berigelse.

Københavns Byret frifandt Githa Nelander i sagen, og godt en måned efter afgørelsen har Keld Møller Hansen altså valgt at trække stikket.

– Min person har i den seneste tid desværre været genstand for negativ omtale i pressen, hvilket har haft konsekvenser for museet og min energi.

– Derfor er tidspunktet for min fratræden, set i det lys, også det helt rigtige, oplyser Keld Møller Hansen i pressemeddelelsen.

Ifølge TV2 Øst oplyser museets bestyrelse, at sagen har været medvirkende til hans beslutning om at træde tilbage, og at bestyrelsen er enig i, at det er det rette tidspunkt.

Mediet skriver desuden, at museet har dækket direktørens advokatudgifter i sagen, der løb op i 483.000 kroner.

Camilla Wang, der er forperson for museets bestyrelse, roser Keld Møller Hansen for indsatsen og hans rolle i museets udvikling i hans tid som direktør.

– Jeg vil sammen med den øvrige bestyrelse sætte mig i spidsen for at finde en ny direktør og sikre, at Museum Sydøstdanmark fortsætter den positive udvikling, skriver hun i pressemeddelelsen.

Camilla Wang oplyser til TV2 Øst, at museet forventer at have en ny direktør på plads ved årets udgang.

63-årige Keld Møller Hansen har tilbragt hele sin karriere hos museet, siden han kom til det daværende Sydsjællands Museum som inspektør tilbage i 1992.

Han har endnu ikke oplyst, hvad fremtiden bringer.

Kommunikations- og marketingchef Kristoffer Rosner Rydahl konstitueres som direktør, indtil en ny er fundet.

Faderen til en af række af Norges største løbestjerner, Gjert Ingebrigtsen, er dømt skyldig for mishandling af sin datter og får 15 dages betinget fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Sådan lød dommen mandag efter næsten tre måneders retssag, der særligt i Norge har fået enorm bevågenhed.

Anklagemyndigheden gik ellers efter fængsel i to og et halvt år til atletikfaderen for fysisk og psykisk mishandling af to af sine syv børn, mens forsvareren gik efter frifindelse.

Gjert Ingebrigtsen blev frikendt for sigtelsen for vold mod sønnen Jakob, men er fundet skyldig i at have slået sin datter med et håndklæde, skriver TV 2 Norge.

Faderen, der under hele retssagen har nægtet sig skyldig, modtog dommen med lettelse, fortæller hans forsvarsadvokat.

– Han var meget lettet over, at retten troede på hans forklaring, ligesom den gør med alle andre forklaringer i sagen. Og at ingen forklaring var mere sandsynlig end den anden, siger advokat John Christian Elden ifølge NRK.

Første retsdag var 24. marts, og siden har 49 personer vidnet i sagen.

Hvis en af parterne vælger at anke dommen, er der allerede sat nye datoer for næste akt, nemlig mellem 6. januar og 20. februar i 2026.

Gjert Ingebrigtsen er far til blandt andre de tre løbere Henrik, Filip og Jakob Ingebrigtsen, som alle er eller har været en del af verdenseliten.

Jakob Ingebrigtsen er den mest succesfulde af de tre. Han har blandt andet to OL-guldmedaljer og fire VM-guldmedaljer i sin trofæsamling, ligesom han har sat flere verdensrekorder på blandt andet 1500 meter.

Ifølge anklagemyndigheden skabte Gjert Ingebrigtsen et frygtregime, som gennem en årrække prægede familien og hjemmet.

Anklagerne mener, at den fysiske og psykiske mishandling i Jakob Ingebrigtsens tilfælde varede i ti år, mens hans 19-årige lillesøster angiveligt måtte udstå fire år.

Begge de forurettede har fortalt, at deres far blandt andet har slået dem i hovedet.

Løbefamilien lagde fra 2016 og flere år frem navn til realityserien Team Ingebrigtsen, der fulgte Gjert Ingebrigtsen og hans talentfulde børn i deres kamp for at nå verdenseliten.

Glansbilledet krakelerede dog, da Jakob, Filip og Henrik Ingebrigtsen i begyndelsen af 2022 afbrød samarbejdet og droppede kontakten med faren.

I stedet blev Gjert Ingebrigtsen træner for sønnernes norske konkurrent, Narve Gilje Nordås.

Irans parlament forbereder et lovforslag om at forlade en FN-traktat om atomvåben.

Det siger Esmaeil Baghaei, talsperson fra Irans udenrigsministerium, ifølge Reuters.

FN-traktaten om ikke-spredning af atomvåben, NPT, har som formål at forhindre spredningen af atomvåben og fremme samarbejdet om en fredelig anvendelse af atomenergi.

Talspersonen understreger ifølge nyhedsbureauet i samme ombæring, at Iran fortsat er imod udvikling af masseødelæggelsesvåben.

Aftalen fra 1968 er underskrevet af 191 lande. Israel, Indien, Pakistan og Nordkorea er ikke en del af traktaten.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran, der kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Iran har flere gange afvist, at landet skulle have intentioner om at udvikle et atomvåben.

Israel indledte natten til fredag et omfattende angreb på Iran.

Formålet med angrebene er blandet andet ifølge Israel at ødelægge Irans atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Siden har landene udvekslet luftangreb, og mandag går konflikten ind i sin fjerde dag.

26 personer er ifølge en meddelelse fra Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor blevet dræbt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge iranske myndigheder lyder det, at over 200 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb.

Natten til mandag dansk tid skrev det amerikanske nyhedsmedie CNN, at mange indbyggere i Teheran forsøger at flygte ud af byen.

To svenske piger på bare 14 og 15 år blev ifølge politiet bestilt til at forsøge at dræbe en mand i Herning sidste år.

Den ene pige er for ung til at kunne straffes, men den anden vil politiet have udleveret, så hun kan stilles for retten i Danmark.

Derfor går anklager Christian Skov Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag formiddag i retten, hvor han vil have en fængslingskendelse mod den i dag 16-årige pige.

– Det er for at få en udleveringssag i gang, siger han.

Christian Skov Poulsen vil dog ikke oplyse, om pigen er tilbageholdt i udlandet eller på fri fod.

Pigen er sigtet for drabsforsøg ved sammen med den anden svenske pige tidligt om morgenen 10. juni 2024 at have indfundet sig ved et hus i Herning. Med sig havde de en pistol.

Hensigten var at skyde og dræbe en mand, men da han ikke var til stede på adressen, mislykkedes drabet, lyder det i sigtelsen.

Det er uvist, hvordan pigerne forholder sig i sagen.

Ifølge anklageren er der i sagen tale om det fænomen, som i politiet kaldes “crime as a service”, som dækker over, at især unge svenskere bliver rekrutteret til at begå kriminalitet i Danmark.

Christian Skov Poulsen kan dog ikke udtale sig om, hvorfor nogen ville slå manden i Herning ihjel. Manden havde umiddelbart ikke relationer til en bande.

Han fortæller, at der efterforskes mod flere personer i sagen.

En 28-årig mand blev i januar varetægtsfængslet i sagen i Herning og tilstod at have medvirket til drabsforsøget med planlægning og koordinering.

Hans sag er efterforsket færdig og ligger til vurdering i anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi. Anklageren skal vurdere, om der skal skrives et anklageskrift, eller om sagen kan behandles som en tilståelsessag.

Også en anden mand er i kikkerten i sagen om drabsforsøget i Herning.

Samtidig med, at den 28-årige blev varetægtsfængslet, blev en 22-årig svensk mand sigtet for også at have været med til at koordinere drabsforsøget i Herning. Han sidder også varetægtsfængslet.

Den 22-årige er siden blevet tiltalt for i fem tilfælde at have rekrutteret især svenske teenagere til at forsøge at begå drab i Danmark. Hans sag kommer for retten næste år.

Israel brugte et nyt forsvarssystem for første gang i nat.

Det oplyser landets militær, IDF, mandag til det israelske medie The Jerusalem Post.

Militæret udtaler, at der er tale om luftforsvarssystemet “Barak Magen”, som landets flåde brugte til at afværge otte droner affyret af Iran.

Systemet er ifølge IDF installeret på flådeskibe og kan nedskyde både droner og forskellige former for missiler.

Meldingen fra Israel kommer, efter både Iran og Israel hen over weekenden har udvekslet gentagne luftangreb. Begge sider har meldt om dræbte og sårede civile.

Angrebene er fortsat mandag, og konflikten går dermed ind i sin fjerde dag.

Endnu en gren af Forsvaret kan se frem til flere midler som en del af den milliarddyre oprustning af dansk forsvar.

Forsvarets specialoperationsstyrker i form af Jægerkorpset og Frømandskorpset får inden udgangen af 2026 en tredje operativ såkaldt squadron, der svarer til en enhed.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– De danske specialoperationsstyrker er blandt de bedste i verden og er et strategisk værktøj, som regeringen kan indsætte til at løse helt centrale opgaver for sikkerheden både her i Danmark og rundt om i verden, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

Styrkelsen af specialoperationsstyrkerne finansieres af den såkaldte accelerationsfond.

Det er, hvad regeringen kalder den pulje penge, som har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026. I alt er der afsat 50 milliarder kroner i accelerationsfonden.

Forsvarsministeriet kan ikke oplyse, hvor mange midler der nu afsættes til specialoperationsstyrkerne. Det er heller ikke muligt at få oplyst, hvor mange soldater der indgår i en squadron i specialoperationsstyrkerne.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor og forsker i væbnet magt på Københavns Universitet, forstår meldingen sådan, at “fremtidens soldater” nu skal bygges i elitestyrkerne.

De skal kunne mere selv.

I dag fylder droner, missiler og avancerede kampfly nemlig mere og mere i krig, og det betyder, at eksempelvis de kampvogne, som hæren normalt ville sende afsted i en krigssituation, får sværere ved at operere og hurtigere bliver ødelagt.

– Der bliver derfor en større rolle at spille for specialiseret infanteri, der kan lidt mere selv, og som kan overleve under ekstremt vanskelige vilkår, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han trækker tråde til konflikterne i Ukraine og Iran i disse dage, hvor specialstyrker, som opererer i det skjulte, spiller en stor rolle.

– Når israelerne har folk futtende rundt i Iran, tager de hul på fremtidens krigsindsats. Præcis som ukrainerne gør det, når de kører lastbiler ind i Rusland.

Det oplyses i pressemeddelelsen fra Forsvarsministeriet, at styrkelsen af styrkerne sker på anbefaling fra forsvarschef Michael Hyldgaard.

Inden han blev udnævnt til fungerende forsvarschef, var han chef for netop Specialoperationskommandoen.

Med de nye midler skal specialoperationsstyrkerne blandt andet i højere grad hjælpe politiet i dets opgaveløsning.

Det sker med et beredskab af operatører, der eksempelvis kan indgå i antiterrorberedskabet, lyder det.

Operationsstyrkerne skal også omsætte erfaringer fra krigen i Ukraine til operative løsninger.

Ud over Jægerkorpset og Frømandskorpset består specialoperationsstyrkerne også af Slædepatruljen Sirius i Grønland.

EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen lover nu hjælp til lande som Slovakiet, der frygter for energiforsyningen ved et EU-stop for russisk fossil energi.

På vej ind til et ministermøde i Luxembourg mandag siger Dan Jørgensen:

– Det er klart, at vi ønsker at gøre det på en måde, så ingen medlemslande vil få problemer med deres forsyningssikkerhed. Og vi ønsker at holde priserne så lave som muligt.

– Vi vil sikre, at alle lande føler, at de bliver hjulpet så meget som muligt af EU i denne indsats, siger han.

Dermed rækker den danske kommissær hånden ud til lande som Slovakiet og Ungarn, der er skeptiske over for EU-Kommissionens forslag om helt at stoppe for russisk fossil energi.

Begge lande ligger i det østlige Europa og har en del af deres energiforsyning baseret på russisk gas og olie.

I sidste uge gik Slovakiets premierminister, Robert Fico, så langt som til at true med ikke at støtte EU-Kommissionens forslag til en 18. sanktionspakke mod Rusland, medmindre kommissionen finder en løsning på den “krise”, Slovakiet står over for, hvis importen af russisk energi udfases i EU.

Kommissionen foreslår, at den 18. sanktionspakke særligt skal ramme den russiske energi- og banksektor.

Blandt andet lyder forslaget at sænke prisloftet på russisk olie for at få den russiske indtjening på olie til at falde.

Slovakiet har ikke tidligere blokeret sanktionspakker, men ligesom Ungarns premierminister, Viktor Orbán, mener Robert Fico ikke, at sanktionerne virker efter hensigten.

En lang række andre EU-lande er dog klar til at sige farvel til russisk fossil energi i lyset af krigen i Ukraine. Dermed har Dan Jørgensen bred støtte til sit forslag trods kritikken fra Slovakiet og Ungarn.

– Jeg har diskuteret spørgsmålet med medlemslandene mange gange. Og jeg er overbevist om, at vi vil have en meget klar støtte til dette vigtige skridt, siger Dan Jørgensen.

Energiminister Lars Aagaard (M) håber, at det vil lykkes at lande en aftale om farvel til russisk fossil energi under det danske EU-formandskab, der begynder 1. juli.

– Det er et ekstremt vigtigt emne for det danske EU-formandskab. Vi vil lytte nøje til, hvad landene siger på mødet i dag, og så ser vi frem til at få de konkrete udspil fra EU-Kommissionen.

– Vi ønsker at nå frem til en konklusion, inden vi overgiver formandskabet til Cypern, siger Lars Aagaard.

EU-Kommissionen ventes om kort tid at fremlægge lovforslagene, der konkret skal gennemføre udspillet om et farvel til russisk gas, olie og atomenergi.

På onsdag skulle Nordfyns Bank have afholdt ekstraordinær generalforsamling om en mulig fusion med Fynske Bank, men den er nu aflyst.

Banken skriver i en fondsbørsmeddelelse, at man har konstateret, at der ikke er det tilstrækkelige flertal blandt aktionærerne til at gennemføre fusionen.

Derfor vil man nu diskutere situationen med Fynske Bank for at undersøge andre muligheder for at få et ja til en sammenlægning af de to banker.

Sent søndag aften brød indbrudstyve ind i smykkeforretningen Carat Diamanter i indkøbscenteret Field’s i København.

Det fortæller vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi, der fik anmeldelsen søndag klokken 22.50.

Field’s var på det tidspunkt åbent, men smykkeforretningen var lukket.

– Gerningsmænd har brudt et gitter op og knust flere montrer og glas i butikken, så de er kommet til smykker, som de har stjålet nogle af. De flygtede fra stedet igen, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen fra en af centerets vagter samt flere borgere i centeret.

– Så vi kommer ret hurtigt frem, konstaterer vagtchefen.

Gerningsmændene var dog forsvundet.

Mandag morgen er politiets kriminalteknikere på stedet, hvor de sikrer spor.

Endnu er ingen anholdt, men politiet har flere spor at gå efter.

Blandt andet er der overvågningskameraer i centeret.

Ifølge Ekstra Bladet var Ammunitionsrydningstjenesten, EOD, også i centeret søndag aften. Det var ifølge vagtchefen, fordi der var set røde glimt og røg ved forretningen.

Der var formentlig noget fyrværkeri, der var antændt – muligvis fordi gerningsmændene ville sløre sig selv på overvågningen, fortæller vagtchefen til avisen.

Carat Diamanter sælger flere forskellige mærker af smykker og sælger særligt smykker med diamanter.

Politiet kan mandag morgen ikke oplyse, hvor meget tyvene har stjålet.