Seneste nyheder

Moderaternes partiformand Lars Løkke Rasmussen var i 2023 en del af et møde, hvor folketingsmedlem Mike Fonseca blev tilbudt seks måneders “løn” for at trække sig fra Folketinget og dermed overdrage sit mandat til Moderaterne.

Det skriver Frihedsbrevet på baggrund af en lydoptagelse, som TV 2 også har hørt og beskriver.

Det er Mike Fonseca selv, der har optaget lydfilen og givet Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger adgang til den. Onsdag udgiver Mads Brügger bogen “Det koster et mandat”, der omhandler Mike Fonseca.

Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Mike Fonseca.

De seks måneders “løn” svarer til 370.000 kroner. Ud over det blev han også tilbudt psykologhjælp og krisehåndtering.

På mødet, hvor lydoptagelsen stammer fra, deltager foruden Løkke og Fonseca også Moderaternes daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen og daværende kommunikationschef Ulla Østergaard.

Mødet finder sted, fordi Moderaterne er blevet bekendt med, at Mike Fonseca er i et forhold med en dengang 15-årig pige, og dermed har brudt partiets interne adfærdskodeks.

– Så er vi enige om, at du får løn i seks måneder, siger Lars Løkke blandt andet på lydoptagelsen ifølge TV 2.

– Og så er vi enige om, at hvis vi får gjort det her med det samme, så er der ikke nogen bombe, der er eksploderet, og vi skal ikke tage stilling til, at du har brudt nogen “code of conduct” (adfærdskodeks, red), for du har allerede meldt dig ud af Folketinget.

Hvis Mike Fonseca meldte sig ud af Folketinget, ville han have have fået eftervederlag i seks måneder svarende til grundvederlaget for et folketingsmedlem.

Havde han sagt ja til Moderaternes tilbud om seks måneders “løn”, ville han dermed have fået, hvad der svarer til to grundvederlag i seks måneder.

For det fremgår af en mail, som TV 2 har set, at den “løn”, som Moderaterne tilbød Mike Fonseca, svarede til grundvederlaget.

Mike Fonseca valgte to dage efter mødet at melde sig ud af Moderaterne, gå på sygeorlov, og han har siden været løsgænger i Folketinget.

I lydoptagelsen siger Fonseca blandt andet ifølge de to medier, at han føler sig afpresset, alene og manipuleret.

Han siger også, at Moderaterne er ved at bestikke ham for at trække sig fra Folketinget, hvilket får Løkke til at sige: “Hvem taler om at bestikke nogen som helst?” ifølge TV 2.

Det er uklart, hvor de 370.000 kroner til Mike Fonseca skulle komme fra. Ifølge TV 2 og Frihedsbrevet siger Lars Løkke på lydoptagelsen, at det er “penge, vi heller ikke har”.

– Det er lige meget, det skal du ikke bekymre dig om, for det bliver min hovedpine, fordi vi skal ud og finde nogle penge, vi ikke har, siger Løkke ifølge Frihedsbrevet.

Lars Løkke Rasmussen udtaler i en skriftlig kommentar til TV 2, at der bringes “enkelte brudstykker” af “flere samtaler” mellem Moderaterne og Mike Fonseca.

– Det var en ganske usædvanlig situation, hvor vi prøvede at finde en løsning, der tog hensyn til både Mike og hans nærmeste og samtidig værnede om partiet. Af hensyn til alle parter havde jeg gerne set, at det var endt et andet sted, siger Løkke til TV 2.

Ritzau forsøger at få et interview med både Mike Fonseca og Lars Løkke Rasmussen.

G7-landenes ledere, som har deltaget i et møde i Canada, har tirsdag morgen dansk tid udsendt en fælles udtalelse, hvori de opfordrer til en nedtrapning i konflikten mellem Iran og Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig understreges det, at Israel ifølge landene har ret til at forsvare sig selv.

– Vi fastslår, at Israel har ret til at forsvare sig selv.

Israel rettede natten til fredag et angreb mod blandt andet atommål i Iran og landets militærledelse. Det har resulteret i, at de to lande siden har angrebet hinanden ad flere omgange.

– Vi har konsekvent været tydelige omkring, at Iran aldrig må have atomvåben, står der i udtalelsen.

– Vi opfordrer til, at en løsning på den iranske krise fører til en bredere deeskalering af fjendtlighederne i Mellemøsten, herunder en våbenhvile i Gaza.

Topmødet finder sted i Kananaskis i Canada. På dagsordenen har været både krigen i Ukraine og konflikten mellem Iran og Israel.

G7 består af USA, Canada, Frankrig, Japan, Italien, Storbritannien og Tyskland, mens også EU deltager i møderne.

USA har drøftelser med Iran om at holde et møde i denne uge for at tale om både atomaftale og en ende på angrebene i Israel og Iran.

Det siger unavngivne kilder til netmediet Axios tidligt tirsdag morgen dansk tid.

Mødet vil være mellem USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det er ikke endeligt besluttet, at der bliver et møde.

En af kilderne fortæller, at USA’s præsident, Donald Trump, ser det som en fordel for USA, at landet har ammunition, der vil kunne ødelægge mål under jorden. Herunder Fordow-anlægget, hvor Iran beriger uran.

Israel har ifølge Axios ikke den samme teknologi, og det vil derfor være svært for Israel at ramme anlægget uden hjælp fra USA.

Det kan Trump udnytte i forhandlinger med Iran, siger den anonyme kilde, som ifølge Axios har kendskab til drøftelserne. Kilden siger videre, at Iran er åben over for at forhandle.

– De vil gerne tale. Men vi ved ikke, om de er tvunget helt ned i knæ, så de forstår, at de er nødt til at forhandle, hvis de skal have et land, siger kilden.

Konflikten mellem Israel – USA’s allierede – og Iran handler især om det iranske atomprogram.

Ifølge Israel og USA arbejder Iran på at udvikle atomvåben. Det udgør en stor trussel, har Israel sagt. Landet havde også før den nuværende konflikt et ganske anstrengt forhold til Iran, som selv fastholder, at landets store depoter af beriget uran udelukkende skal bruges til at producere energi.

Før Israel natten til fredag indledte et storstilet angreb på blandt andet iranske atomanlæg, havde USA og Iran haft flere møder med forhandlinger om en atomaftale.

De forhandlinger er nu strandet, men Trump har givet udtryk for, at han stadig tror, det er muligt at nå en aftale.

Oklahoma City Thunder bragte sig natten til tirsdag tættere på mesterskabet i den nordamerikanske basketliga NBA.

Med en hjemmesejr på 120-109 over Indiana Pacers fører Oklahoma City Thunder finaleserien med 3-2 efter fem kampe.

Dermed kan holdet sikre sig NBA-titlen, når de to hold mødes igen natten til fredag, hvor Indiana Pacers har fordel af hjemmebane. Finaleserien kan potentielt gå ud i syv kampe.

Oklahoma City Thunder førte næsten fra start til slut i den femte duel mellem de to finalister.

Gæsterne fra Indiana var kortvarigt foran med tre point i første quarter, inden værterne fra Oklahoma overtog kontrollen og aldrig slap taget.

Oklahoma City Thunder er på jagt efter sit første mesterskab under sit nuværende navn.

I 1979 vandt holdet som Seattle Supersonics sin første og hidtil eneste NBA-titel. I 2008 blev holdet flyttet til sin nuværende base i Oklahoma.

Det Hvide Hus i USA understreger tidligt tirsdag, at amerikanske styrker i Mellemøsten forbliver i forsvarsposition.

Landets præsident, Donald Trump, kom natten til tirsdag dansk tid med en kortfattet melding på Truth Social, hvor han skrev, at alle i Irans hovedstad, Teheran, øjeblikkeligt bør forlade byen.

Det udløste spekulationer om, hvorvidt USA kunne være på vej til at tilslutte sig Israels angreb mod Iran.

Israel og Iran har siden fredag udført luftangreb mod hinanden.

Spekulationerne fik brændsel, da Det Hvide Hus så meddelte, at Trump ville forlade G7-topmødet i Canada en dag før tid for at vende hjem til Det Hvide Hus – og at det skete i forbindelse med situationen i Mellemøsten.

Embedsmænd fra Det Hvide Hus og fra USA’s forsvarsministerium, Pentagon, understreger dog, at amerikanske styrker i regionen forbliver i det, de kalder en defensiv position.

Alex Pfeiffer, som er talsperson for Det Hvide Hus, har på det sociale medie X kommenteret et opslag, hvori det påstås, at der i israelske medier har været meldinger om, at USA angriber Iran.

– Det her er ikke sandt. Amerikanske styrker forbliver i deres defensive stilling, og det har ikke ændret sig. Vi vil forsvare amerikanske interesser, skriver han.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, kommer i et tv-interview med Fox News med en lignende melding.

– Vi er positioneret defensivt i regionen for at være stærke i vores stræben efter en fredsaftale, og vi håber bestemt, at det er der, der sker her, siger Hegseth.

Mandag blev der sporet ændringer i kursen for det amerikanske hangarskib “USS Nimitz”, der blev set forlade Sydøstasien. Ifølge Reuters er det på vej til Mellemøsten. Samtidig kom der meldinger om, at flere militære luftfartøjer fra USA skal krydse Atlanterhavet fra USA til Mellemøsten.

En unavngiven amerikansk embedsmand bekræfter, at Hegseth har beordret “USS Nimitz” til Mellemøsten – men understreger, at det er for at understøtte militærets defensive position.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, forlader mødet for G7-landenes ledere i Canada før planlagt.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til tirsdag dansk tid.

Mandag aften lokal tid deltager han i en middag, hvorefter han flyver tilbage til Washington D.C., skriver talskvinden for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, i et opslag på X.

– Præsident Trump har haft en god dag ved G7, hvor han endda har underskrevet en omfattende handelsaftale med Storbritannien og premierminister Keir Starmer.

– Meget er blevet opnået, men på grund af det, der foregår i Mellemøsten, forlader Trump mødet i aften efter middagen for statslederne, skriver Leavitt.

Det var planlagt, at Trump skulle deltage i G7-mødet til og med tirsdag, skriver det amerikanske medie CNN.

Embedsmænd i Det Hvide Hus oplyser til flere amerikanske medier, at Trump har indkaldt til et møde i det nationale sikkerhedsråd.

Selv siger Donald Trump, at det er nødvendigt at forlade mødet.

– Jeg er nødt til at være tilbage, så hurtigt jeg kan, siger han til journalister ved G7-mødet.

Med til mødet i Kananaskis i Canada er også USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Han tager ligeledes tilbage til Washington D.C., skriver CBS News.

Også forsvarsminister Pete Hegseth har smidt, hvad han har i hænderne, skriver nyhedsbureauet AP.

Han er på vej mod det såkaldte “situation room” i Det Hvide Hus for at deltage i mødet i det nationale sikkerhedsråd.

Israel og Iran har over de seneste dage udvekslet voldsomme luftangreb. Konflikten mellem de to lande er eskaleret, efter at Israel natten til fredag angreb flere atommål i Iran.

G7 består foruden USA af Canada, Frankrig, Japan, Italien, Storbritannien og Tyskland, mens også EU deltager i møderne.

På dagsordenen for topmødet i Canada er både krigen i Ukraine og konflikten mellem Iran og Israel.

Mødet er på mange måder ikke forløbet, som flere europæiske ledere havde håbet.

Trump har brugt anledningen til at kritisere, at Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen ikke længere er en del af gruppen, som før blev kaldt G8.

Samtidig har Trump ifølge flere medier afvist at skrive under på et udkast til en samlet udtalelse fra landene, hvor de opfordrer til nedtrapning af konflikten mellem Israel og Iran.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger dog ifølge Reuters, at det er positivt, at Trump forlader mødet før tid.

USA har ifølge Macron foreslået, at Israel og Iran indgår en våbenhvile.

– Der er kommet et forslag, særligt om at få en våbenhvile og tage initiativ til bredere drøftelser, siger han.

Trump afviser dog, at han har forladt G7–mødet for at arbejde på en våbenhvile mellem Iran og Israel.

– Forkert! Han har ingen idé om, hvorfor jeg nu er på vej til Washington, men det har helt sikkert ikke noget med våbenhvile at gøre. Det er meget større end det. Om det er bevidst eller ej, så har Emmanuel forstået det forkert, skriver Trump på Truth Social.

Hangarskibet “USS Nimitz” har mandag forladt Sydøstasien, efter at en planlagt færd til Vietnam er blevet aflyst.

Samtidig har USA’s forsvarsministerium, Pentagon, oplyst, at det sender yderligere kapaciteter til Mellemøsten, som er præget af spændinger efter angreb mellem Israel og Iran.

Mandag klokken 15.45 sejlede “USS Nimitz” gennem Malaccastrædet, som ligger mellem den Malajiske Halvø og den indonesiske ø Sumatra, og satte kurs mod Det Indiske Ocean. Det meldte hjemmesiden Marine Traffic, som sporer skibstrafik.

En embedsmand i den vietnamesiske regering fortalte mandag til AFP, at en begivenhed, som var planlagt til at finde sted på hangarskibet, der 19.-23. juni skulle ligge i havn i Vietnam, var blevet aflyst.

I et brev fra den amerikanske ambassade i Vietnam lød det, at forsvarsministeriet aflyste begivenheden som følge af et operationelt akut forhold.

“USS Nimitz” er et af verdens største krigsskibe. Ændringerne af skibets kurs sker fire dage inde i eskalerende luftangreb mellem Israel og Iran.

Få timer efter brevet fra USA’s ambassade i Vietnam meddelte USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at USA vil styrke landets militære tilstedeværelse i Mellemøsten for at forbedre dets forsvarsmæssige position.

Det skete i et opslag på det sociale medie X.

– I weekenden beordrede jeg udsendelse af yderligere kapaciteter til Central Command Area of Responsibility, skrev Hegseth.

Central Command Area of Responsibility omtales ofte bare som Centcom. Kommandoen er ansvarlig for amerikanske missioner i Mellemøsten og det sydlige og centrale Asien.

– At beskytte amerikanske styrker er vores øverste prioriteret, og de her udsendelser har til formål at fremhæve vores defensive position i regionen.

Hegseth uddyber i opslaget ikke, hvilke kapaciteter USA vil sende til Mellemøsten.

Til Reuters siger to unavngivne amerikanske embedsmænd dog, at “USS Nimitz” er på vej til Mellemøsten, og at den øgede tilstedeværelse i regionen desuden tæller en række luftfartøjer.

“USS Nimitz” har plads til 5000 soldater og flere end 60 luftfartøjer – heriblandt jagerfly.

AFP

Mindst 14 mennesker er blevet dræbt, efter at Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til tirsdag er blevet udsat for et russisk droneangreb.

Det oplyser Tymur Tkatjenko, som er leder af den militære administration i byen.

– De første rapporter viser, at der allerede er fundet 14 døde, skriver Tkatjenko ifølge AFP på beskedtjenesten Telegram.

Militærchefen tilføjer, at redningsarbejdere fortsat leder efter mulige ofre i murbrokker, efter mindst en bygning er blevet ramt.

Blandt de dræbte er en 62-årig amerikansk statsborger, skriver Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på Telegram.

Fra indenrigsministeriet forlyder det, at 44 personer er blevet såret i nattens angreb i Kyiv, skriver Reuters.

Tidligere på natten berettede Klytjko, at blandt andet en etageejendom var blevet ramt, og at den øverste etage var beskadiget.

– Fjendtlige droner kommer ind over byen fra tre retninger. Der er også fare for missiler, skrev borgmesteren på Telegram.

Etageejendommen, som er blevet ramt, ligger i bydelen Solomjanskyj tæt på Kyivs centrum.

Både Ukraine og Rusland har i de seneste uger udført massive droneangreb mod hinanden.

Samtidig har der været afholdt to møder med direkte forhandlinger om en afslutning på den over tre år lange krig.

Forhandlingerne har ført til aftaler om at løslade krigsfanger og udlevere ligene af faldne soldater.

Ukraine og vestlige lande, som er Ukraines allierede, presser på for at få en våbenhvile, men Rusland har endnu ikke indvilget.

Foruden Solomjanskyj er der meldinger om angreb mod tre andre bydele i Kyiv.

Præsident Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, anklager Rusland for målrettet at angribe civile.

I Darnytskyj i den østlige ende af Kyiv er der brudt brand ud som følge af nedfaldne vragrester fra en drone, oplyste Tymur Tkatjenko, som er leder af den militære administration i byen.

Han tilføjede, at der har været strømafbrydelser i nogle områder af byen.

USA og Storbritannien har færdiggjort en ny handelsaftale, som henholdsvis præsident Donald Trump og premierminister Keir Starmer har underskrevet.

Det meddeler Det Hvide Hus i USA sent mandag aften dansk tid.

De to ledere er begge i Canada, hvor der er møde for G7-landene.

Her møder de pressen, og Donald Trump viser et dokument frem, skriver Reuters.

– Vi har skrevet under, og den er færdig, siger Trump.

Han tilføjer, at forholdet til Storbritannien er helt fantastisk.

Keir Starmer siger, at der er blevet indgået aftaler for blandt andet luftfart og told på biler. Han uddyber ikke, hvad der nærmere er blevet aftalt.

– Det her er en rigtigt god dag for begge vores lande, et tegn på styrke, siger Starmer.

Tre unavngivne kilder har tidligere fortalt nyhedsbureauet Reuters, at aftalen også drejer sig om handel med stål, ethanol, og oksekød.

Det Hvide Hus oplyser, at den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, nu vil udarbejde en kvote for, hvor meget stål og aluminium Storbritannien kan eksportere til USA uden told.

Storbritannien var det første land til at indgå en aftale med USA i foråret om lavere told, efter at Donald Trump indførte høje toldsatser på varer fra en lang række lande.

Men de nærmere detaljer har stadig skullet forhandles på plads.

Fra britisk side lyder det fra handelsminister Jonathan Reynolds, at aftalen er en stor sejr for luftfart og bilindustrien.

– Det kan tage måneder at implementere handelsaftaler, og alligevel leverer vi den første samling aftaler i løbet af nogle uger. Og vi stopper ikke der, siger han.

Den britiske minister siger, at de to parter er blevet enige om gensidig adgang til 13.000 ton oksekød.

Samtidig fortsætter arbejdet med at sikre gode forhold for lægemiddelindustrien i Storbritannien, siger han.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer alle til at forlade Irans hovedstad, Teheran.

Det gør han natten til tirsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie Truth Social.

– Alle bør øjeblikkeligt lade sig evakuere fra Teheran, lyder det fra præsidenten.

Han uddyber dog ikke umiddelbart opfordringen. Det står dermed ikke klart, om han henviser til hele Teherans befolkning eller til eksempelvis amerikanske statsborgere i Teheran.

Trump indleder opslaget med at skrive, at Iran burde have underskrevet en atomaftale, som der tidligere har været forhandlinger om.

– Iran burde have underskrevet den “aftale”, jeg bad dem om at underskrive. Sikke en skam og spild af menneskeliv. Kort sagt, Iran kan ikke have atomvåben, skriver præsidenten.

Israel rettede natten til fredag et angreb mod blandt andet atommål i Iran og landets militærledelse. Det har resulteret i, at de to lande siden har angrebet hinanden ad flere omgange.

Inden angrebene var USA og Iran i forhandlinger om en ny atomaftale.

Efter det israelske angreb fredag lød det dog i første omgang fra Iran, at forhandlinger med USA var meningsløse.

Trump har bekræftet, at USA var orienteret om Israels angreb mod Iran natten til fredag, men afviser at landet har været involveret.

Søndag understregede Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Iran er åbne for en aftale om, at landet ikke må anskaffe atomvåben.

I samme ombæring understregede Araghchi, at landet dog ikke vil acceptere en aftale, der fratager Iran sine “atomrettigheder”.

En 16-årig pige er blevet anholdt, efter at en jævnaldrende dreng mandag blev stukket med en kniv i et solcenter i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse natten til tirsdag.

Politiets teknikere og hundepatruljer har arbejdet i et afspærret område omkring Fruehøjvej og afhørt flere vidner.

Den foreløbige efterforskning tyder på, at flere gerningsmænd er gået målrettet efter den 16-årige dreng. Foreløbig er en 16-årig pige anholdt.

– Vi mener, hun har spillet en ikke ubetydelig rolle i forbindelse med overfaldet.

– Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke komme det nærmere på nuværende tidspunkt, siger politikommissær Theis Thylstrup.

Politiet nævner ikke et muligt motiv, men vurderingen er, at der ikke er tale om et tilfældigt offer.

– Hvad der helt præcist er gået forud for knivstikkeriet mandag aften, skal det kommende efterforskningsarbejde forsøge at afdække, men alt tyder på, at der var tale om et planlagt overfald, siger Theis Thylstrup.

Den 16-årige pige vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør på et endnu ikke fastsat tidspunkt.

Drengen blev mandag efter knivoverfaldet fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han meldes tirsdag uden for livsfare.

Politiet fik anmeldelsen om knivoverfaldet omkring mandag klokken 20.30, oplyste kommunikationsrådgiver i Midt- og Vestjyllands Politi Mette Quistgaard mandag aften til Ritzau.

Knivoverfaldet var foregået umiddelbart før anmeldelsestidspunktet, sagde hun.

En læge, som er anklaget for at være medskyldig i den amerikanske skuespiller Matthew Perrys død, ventes at indgå en aftale med anklageren om at erkende sin skyld.

Det oplyser USA’s justitsministerium ifølge AFP.

Lægen Salvador Plasencia har således indvilget i et erklære sig skyldig i fire tilfælde af distribution af ketamin, lyder det fra ministeriet.

Den maksimale straf for dette lyder på 40 års fængsel, fremgår det.

Den anden læge, som er anklaget i sagen, Mark Chaves, erkendte sig skyldig i oktober sidste år. Chavez indrømmede her, at han solgte ketamin til Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Ifølge AFP solgte Chaves ketaminen til Perry for en pris, som var presset voldsomt op.

Det amerikanske medie AP skriver, at aftalen om en tilståelse fra Plasencia ventes at lande i løbet af de kommende uger. Det var meningen, at retssagen mod ham skulle begynde i august i år.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Friends”, døde i oktober sidste år.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte stærke smerter.

Plasencia og en kvinde, der også er anklaget for at have solgt ketamin, har været anklagemyndighedens primære mål, efter at tre andre anklagede – heriblandt Chaves – alle har tilstået, skriver AP.

AFP navngiver kvinden som Jasveen Sangha. Hun skal være kendt som “Ketamin-dronningen”, der angiveligt sælger stoffer til de rige og berømte. Hun er anklaget for at have solgt Perry den dosis ketamin, som endte med at slå ham ihjel.

Hun nægter sig skyldig i anklagerne.

Nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne i Iran meddeler mandag, at tre redningsarbejdere er blevet dræbt i et israelsk angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De ansatte var i gang med at hjælpe sårede i bydelen Shahid Bagheri, oplyser Røde Halvmåne.

Det er umiddelbart ikke blevet bekræftet fra anden side, at de tre redningsarbejdere er blevet dræbt. Israel har ikke kommenteret anklagen.

Røde Halvmåne kalder hændelsen et angreb på menneskeligheden.

– Den her hændelse er ikke bare et brud på den humanitære folkeret, men også et åbenlyst angreb på menneskelighed og moral, lyder det fra organisationen i en meddelelse.

Røde Halvmåne er den samme organisation som Røde Kors. Halvmånen bruges som navn og logo i blandt andet lande, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer.

Iran og Israel har i de seneste dage udvekslet gentagne angreb.

Også mandag aften er luftforsvaret i Teheran aktiveret på højt niveau, melder iransk statsmedie ifølge AFP.

Samtidig siger Irans Revolutionsgarde, at landet planlægger at angribe Israel hele natten.

– Den niende bølge af kombinerede angreb med droner og missiler er blevet indledt og vil fortsætte uden afbrydelse indtil daggry, siger talsperson for revolutionsgarden Ali Mohammad Naini.

Ikke lang tid efter – omkring klokken 23.30 dansk tid – oplyser israelsk militær, at det har identificeret missiler affyret fra Iran. Der bliver advaret om angreb mod storbyen Tel Aviv.

Søndag blev den israelske havneby Haifa hårdt ramt.

Bazan Group, der driver et olieraffinaderi i byen, oplyser mandag aften, produktionen på hele raffinaderiet er blevet lukket, skriver Reuters. Det skyldes, at der er sket skader på elforsyningen.

Virksomheden meddeler desuden, at tre ansatte er blevet dræbt i iranske angreb mod byen.

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, fyrer omkring 3500 medarbejdere på grund af manglende finansiering.

Dertil kommer hundredvis af midlertidigt ansatte, der ikke vil få deres kontrakter forlænget.

Det meddeler UNHCR i en pressemeddelelse mandag.

– I lyset af vanskelige økonomiske realiteter er UNHCR nødt til at reducere det samlede omfang af sine operationer, siger Filippo Grandi, som er FN’s højkommissær for flygtninge og leder af UNHCR.

Fremover vil organisationen fokusere på de “aktiviteter, der har størst betydning for flygtninge”.

Desuden vil arbejdet på hovedkontoret i Genève i Schweiz samt i de regionale kontorer rundt om i verden blive effektiviseret, lyder det videre.

Næsten hver anden chefstilling nedlægges, fremgår det af pressemeddelelsen.

Organisationen har i dag omkring 20.000 ansatte i 137 forskellige lande.

Med nedskæringerne forventer UNHCR at nedbringe personaleomkostninger med omkring 30 procent.

UNHCR såvel som andre FN-agenturer og private nødhjælpsorganisationer har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, efter at USA har skåret i støtten.

Det er sket på ordre fra landets præsident, Donald Trump.

Før kom over 40 procent af donationerne til UNHCR – omkring to milliarder dollar om året – fra USA. Det oplyste Filippo Grandi til FN’s Sikkerhedsråd tilbage i april.

Flygtningeorganisationen anslår, at dens finansiering ved udgangen af 2025 vil være på niveau med finansieringen for et årti siden.

I samme periode er antallet af mennesker, som er blevet drevet på flugt fra deres hjem, blevet fordoblet til over 122 millioner.

– Selv om vi står over for smertefulde nedskæringer og mister så mange dedikerede kolleger, er vores forpligtelse over for flygtninge urokkelig, siger Filippo Grandi.

Blandt andet i Sudan, Syrien, Ukraine og Afghanistan har konflikter betydet, at flere millioner er fordrevet.

AFP

Danmark har mandag aften ryddet bordet ved uddelingen af de nordiske michelinstjerner.

Det står klart efter showet, som har fundet sted mandag aften i Odsherred.

I Michelinguiden lyder det, at “Danmark tager spotlightet i år”.

I alt har Danmark nu 52 stjerner fordelt på 38 restauranter. Det er en fordobling på ni år, og det vidner om, at Danmark er en “gastronomisk supermagt”.

Sådan lyder konklusionen fra brancheorganisationen Horesta, hvis over 2200 medlemmer beskæftiger ansatte i hotel- og restaurationsbranche.

Horestas konstituerede administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, var med til mandagens michelinuddeling.

– Dansk gastronomi har gennemgået en vild udvikling over de seneste 10-15 år og er i dag en helt unik “reason-to-go” for højtforbrugende udenlandske turister.

– Aftenens mange stjerner bidrager i høj grad til at styrke dette brand, vurderer han i en pressemeddelelse.

Efter uddelingen er der i alt 75 nordiske restauranter, som hver har én michelinstjerne. Ti af dem er nye, og Danmark står for de seks.

De fire resterende restauranter, som er nye på listen over steder med én stjerne, fordeler sig mellem Norge og Sverige, som hver især står for to.

Derudover har i alt 15 restauranter i Norden nu to michelinstjerner.

To af dem er kommet på listen i år. Den ene – restauranten Paz – skal findes på Færøerne. Den er gået fra nul til to stjerner.

Den anden er Signum i Sverige, som mandag aften er gået fra en til to michelinstjerner.

Der er derudover i alt seks nordiske restauranter med tre michelinstjerner. Halvdelen står de danske Noma, Jordnær og Geranium for. De beholder deres tre stjerner i år.

Det samme gør de to norske restauranter, Maaemo og Re-Naa, som også har tre stjerner hver.

Den sjette trestjernede restaurant i Norden skal findes i Sverige, hvor restauranten Frantzén altså også beholder sine tre stjerner.

Der er også føjet ni steder til listen over Bib Gourmand, som er en anerkendelse, der gives til restauranter, der serverer god mad til rimelige priser.

Af de ni nye navne på listen er syv danske. Det drejer sig om de københavnske restauranter Calma, Démodé, Kofoed, Radio, Rebel og Vie samt ET i Aarhus.

Efter årets michelinuddeling står det klart, at Finland har i alt ti michelinstjerner fordelt på ni restauranter, mens Island har tre stjerner fordelt på tre restauranter.

Norge har efter mandagens stjerneshow i alt 27 stjerner, som 22 restauranter deles om.

I Sverige ligger der 25 michelinrestauranter med i alt 32 stjerner.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udelukker ikke, at Israel vil rette angreb mod Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Israel “gør, hvad vi er nødt til at gøre”, siger han i et interview med tv-stationen ABC News mandag, da han blev spurgt direkte, om Israel vil gå efter ayatollahen.

Søndag rapporterede flere medier, at USA’s præsident, Donald Trump, har afvist en israelsk plan om at dræbe Khamenei.

Det skulle angiveligt være af frygt for at optrappe den i forvejen yderst spændte situation.

– Det vil ikke optrappe konflikten, det vil afslutte den, siger Netanyahu mandag til ABC News.

– Den “evige krig” er, hvad Iran ønsker, og de bringer os på randen af atomkrig, siger Netanyahu.

– Faktisk forhindrer Israel dette, sætter en stopper for denne aggression, og vi kan kun gøre det ved at stå op imod ondskabens kræfter.

Søndag havde en række amerikanske medier talt med højtstående amerikanske embedsmænd, som oplyste, at Trump havde nedlagt veto mod en israelsk plan om at dræbe ayatollah Khamenei.

Til det svarede Netanyahu søndag, at han “ikke vil komme ind på” sagen.

Hans nationale sikkerhedsrådgiver, Tzachi Hanegbi, afviste oplysningerne.

Over for netmediet Times of Israel betegnede Hanegbi det som “falske nyheder af værste skuffe”.

Israel indledte sine angreb mod Iran fredag.

Netanyahu har forsvaret beslutningen med, at Iran angiveligt er ved at udvikle atomvåben.

Det afviser Iran. Landet fastholder, at dets atomprogram kun tjener et civilt formål og udelukkende har til formål at fremstille energi.

Den nyåbnede restaurant Paz på Færøerne er mandag aften sprunget fra nul til to michelinstjerner.

Det er blevet præsenteret ved Michelinguidens uddeling af stjerner til restauranter i Norden.

Præsentationen finder sted i Annebjerg Kulturpark i Odsherred.

I spidsen for restauranten står Poul Andrias Ziska, som også var køkkenchef på den tidligere michelinrestaurant Koks.

Koks havde to stjerner, men lukkede sidste år.

I februar fortalte Ziska til Berlingske, at han var klar til at åbne sin restaurant.

Det skete i april, da Paz – som er Poul Andrias Ziska initialer – åbnede i Tórshavn.

– Jeg kommer til at starte, hvor vi sluttede på Koks, og ambitionen er klart at få en michelinstjerne tilbage til Færøerne, sagde han til Berlingske i februar.

– Jeg laver ikke om på den måde, jeg laver mad på, bare fordi jeg får en ny restaurant. Det er jo noget, som kommer indefra, lød det.

Fra Michelinguidens side lyder forklaringen på de to stjerner, at den færøske restaurant leverer en “medrivende og yderst mindeværdig oplevelse”.

Retterne “hylder lokale traditioner med enestående genfortolkninger af lokale opskrifter”, skriver Michelinguiden.

De syv danske restauranter, som allerede havde to michelinstjerner, beholder dem.

I København gælder det Alchemist, Aoc, Kadeau Copenhagen, Koan og Kong Hans Kælder.

I Aarhus beholder Frederikshøj deres to stjerner, og det samme gør Henne Kirkeby Kro i Henne.

Samtidig beholder de tre danske restauranter Geranium i København, Noma i København og Jordnær i Gentofte deres tre michelinstjerner.

For Danmarks vedkommende ender den samlede uddeling altså med 27 restauranter med én stjerne, hvoraf seks af restauranterne er nye på listen.

Derudover har i alt otte danske restauranter to stjerner, hvoraf den ene er ny, mens de tre nuværende trestjernede michelinrestauranter beholder deres.

En stjerne betyder, at det er en “rigtig god restaurant i sin kategori”, mens to stjerner betyder “en omvej værd”. Tre stjerner betyder “værd at rejse efter”.

I alt har Danmark nu 38 restauranter med i alt 52 michelinstjerner. Det er en fordobling på ni år.

Flere danske restauranter har mandag aften fået deres første michelinstjerne.

Det er blevet præsenteret ved Michelinguidens uddeling af stjerner til restauranter i Norden.

Præsentationen har fundet sted i Annebjerg Kulturpark i Odsherred.

I alt har seks danske restauranter for første gang fået en michelinstjerne.

En af dem er restauranten Alimentum i Aalborg. Det er ikke kun Alimentums første michelinstjerne, men også Aalborgs første nogensinde.

Til TV2 Nord siger souschef på Alimentum Taatsiannguaq Geisler efter michelinuddelingen, at det “er det vildeste nogensinde”.

– At stå her hver dag i fucking fire-fem år – det er hårdt arbejde og dedikation.

– Det er alt. Man giver alt, hvad man fucking har, siger han til TV2 Nord.

Også København har fået nye michelinstjerner. Det gælder restauranterne Texture, Parsley Salon og Sushi Anaba samt Udtryk, som åbnede for blot fem uger siden.

Udtryk var på forhånd nævnt som et bud på en ny dansk stjernerestaurant.

Men fordi den åbnede for kun fem uger siden, var der tvivl om, hvorvidt Michelins inspektører kunne nå forbi tilstrækkeligt mange gange.

Michelinguiden peger på, at Udtryk er et sted, hvor kok Edward Lee, som er født i Hongkong, lader sin personlighed skinne igennem.

Det er en “varieret og velafbalanceret menu, der afspejler hans livserfaringer ved at blande asiatiske og europæiske teknikker og smage og dermed skabe raffinerede og interessante retter”, lyder det.

Få gange tidligere er det også gået hurtigt fra åbning til michelinstjerne.

I 2014 fik restauranten Studio en michelinstjerne kun fem måneder efter åbningen.

The Samuel fik en michelinstjerne i sit første leveår, 2021, kun fire måneder efter åbning.

Også restaurant Pearl by Paul Proffitt i Kruså har fået en michelinstjerne mandag aften.

I forvejen havde 21 danske restauranter én michelinstjerne. De beholder alle sammen deres stjerne.

Dermed har i alt 27 restauranter i Danmark en af de eftertragtede stjerner.

En stjerne betyder, at det er en “rigtig god restaurant i sin kategori”, mens to stjerner betyder “en omvej værd”, og tre stjerner betyder “værd at rejse efter”.

I alt har Danmark nu 38 restauranter med i alt 52 michelinstjerner. Det er en fordobling på ni år.

Vance Boelter, der blandt andet er sigtet for drabet på en politiker og hendes mand i Minnesota i USA, opsøgte fire politikeres boliger, inden han angiveligt skød og dræbte demokraten Melissa Hortman og hendes mand.

Boelter er også anklaget for at have skudt John Hoffman og hans ægtefælle, der begge blev såret.

Den 57-årige mistænkte havde desuden en liste med navne på over 45 politikere liggende i sin bil.

Det siger den fungerende anklager i Minnesota, Joseph Thompson.

Boelter er mandag for retten, hvor han blandt andet er anklaget for to tilfælde af drab, to tilfælde af stalking og to tilfælde af skyderi.

Alene de to drab kan give ham fængsel på livstid eller muligvis dødsstraf, siger anklageren.

Thompson tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, om anklagemyndigheden vil gå efter at få Boelter dømt til døden.

Det er endnu ikke fastslået, hvilket motiv Boelter havde. Han har ikke efterladt et manifest eller andet på skrift, som viser, hvad der lå bag drabene, tilføjer anklageren, der dog fastslår:

– Dette var et politisk attentat.

Reuters

Iran ønsker at tale om at nedtrappe den voldsomme konflikt med Israel, og de bør gøre det med det samme, “før det er for sent”, siger USA’s præsident, Donald Trump, mandag.

– Jeg vil sige, at Iran ikke vinder denne krig, siger Trump.

– De bør tale sammen omgående, før det er for sent, siger Trump, der er i Canada til G7-topmøde.

Samtidig siger en amerikansk embedsmand, at Trump ikke har tænkt sig at underskrive en udtalelse fra G7 om konflikten mellem Iran og Israel.

Det skriver Reuters.

Et udkast er blevet lagt frem. Embedsmænd siger til den amerikanske tv-station CBS News, at udkastet til erklæringen nævner overvågning af Iran og opfordrer begge parter til at beskytte civile.

En amerikansk embedsmand oplyser til CBS News, at Trump fortsat vil arbejde for at sikre, at Iran ikke kan opnå atomvåben.

G7-topmødet finder sted på et tidspunkt med store spændinger, hvor Iran og Israel angriber hinanden med missiler for fjerde dag i træk.

Iran har begrundet den omfattende offensiv mod Iran med, at det iranske regime aldrig må få mulighed for at fremstille atomvåben.

G7-topmødet finder sted i Kananaskis, der ligger uden for Calgary i Canada.

Det første punkt på Trumps program mandag er et bilateralt møde med den canadiske premierminister, Mark Carney.

De to mødte hinanden for første gang i maj i Det Hvide Hus.”

– Vi har opbygget et rigtig godt forhold, og vi skal tale om handel og mange andre emner, siger Trump ifølge CBS News til Carney.