Seneste nyheder

En 58-årig mand straffes med en bøde for uagtsomt manddrab på en 65-årig kollega under en tunnelvask i Tårnbytunnelen på Øresundsmotorvejen i marts sidste år.

Han frakendes desuden kørekortet i tre år.

Det blev besluttet i Københavns Byret tirsdag.

Manden var tiltalt for to forskellige brud på færdselsloven og uagtsomt manddrab. I retten blev der lagt vægt på, at påkørslen var en ulykke, men at han kunne have gjort mere for at undgå den.

Retten vurderede, at den i dag 58-årige, der sad bag rattet, burde have stoppet øjeblikkeligt, da han pludselig mistede sin kollega af syne i bakspejlet.

Ulykken skete i marts sidste år, da en større konvoj af lastbiler og traktorer var i færd med en af tre årlige tunnelvaske i Tårnbytunnelen på Øresundsmotorvejen.

Under arbejdet opstod der en uventet situation, hvor den tiltalte var nødt til at bakke sin lastbil i tunnelen, hvor han ramte sin kollega, der mistede livet.

Den tiltalte forklarede i retten, at han og kollegaen var med på, hvad der skulle ske, og at de havde aftalt, at han skulle holde sig synlig i lastbilens sidespejle.

– Han tog sin ene hørebøf af, så han helt sikkert kunne høre, hvad jeg sagde, og han bekræftede, at han havde forstået det. Han havde mange års erfaring, så jeg havde slet ikke regnet med, at det ville kunne ske, fortalte han i retten.

Da han begyndte at bakke, mistede han kortvarigt den 65-årige af syne i det højre sidespejl og opdagede først ulykken, da han mærkede et bump.

Herefter steg han ud af bilen, hvor han fandt kollegaen fastklemt under lastbilens venstre baghjul.

En bilinspektør forklarede i retten, at sidespejlene var korrekt indstillet, og at der, efter hans vurdering, ikke var fejl at spore på køretøjet.

Det blev også fastslået, at lastbilen kørte i tomgang, da den bakkede i tunnelen. Det svarer til en hastighed på 3 til 15 kilometer i timen.

Et udvalgt vidne fra firmaets arbejdsgiver fortalte, at virksomheden siden har ændret proceduren for at sikre, at lignende ulykker ikke opstår igen.

Retten lagde vægt på, at der var tale om en tragisk hændelse uden forsæt, men mente, at ulykken kunne være undgået med større opmærksomhed.

Derudover kom det frem, at lysforholdene i tunnelen var dårlige og at der var så meget bilstøj, at man ifølge den 58-årige “havde været døv dagen efter”, hvis ikke man bar høreværn.

Arbejdsgiveren Terranor A/S har også fået en bøde i sagen. Allerede før tirsdagens retsmøde havde virksomheden indvilget i at betale bøden, der lyder på 187.500 kroner. Derfor var firmaet ikke en del af retssagen tirsdag.

Den 58-åriges forsvarer tog forbehold for at anke dommen til landsretten.

Selv om Ungarn og Slovakiet siger nej, så er et forbud mod russisk gas formentlig på vej i EU gældende fra 2028.

EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, fremlagde tirsdag den lovgivning, der skal gennemføre forbuddet. Det skete på et pressemøde i Strasbourg.

Forbuddet skal sikre, at EU bliver uafhængig af russisk gas og får lukket af for betalinger til Ruslands præsident, Vladimir Putin, der i mere end tre år har ført krig i Ukraine.

– Det er ikke acceptabelt at være afhængig af en energikilde fra et land, der er vores fjende, siger Dan Jørgensen.

EU-landene køber fortsat russisk gas for tæt på to milliarder euro om måneden. Det svarer til omkring 15 milliarder kroner om måneden. Eller knap 180 milliarder kroner om året.

Penge som Rusland kan bruge til at finansiere krigen i Ukraine.

– Derfor siger vi stop, siger Dan Jørgensen.

Udspillet har fuld opbakning fra den danske regering, siger energiminister Lars Aagaard (M).

– Vi skal have russisk gas og olie helt ud af Europa, og det kan kun gå for langsomt. Jeg ser frem til at behandle forslaget under det danske EU-formandskab, siger han.

EU-Kommissionen lægger konkret op til at pålægge alle EU-lande at stoppe med at bruge russisk gas fra såkaldte korte kontrakter fra 1. januar 2026.

– Det vil betyde, at omkring en tredjedel af det forbrug af russisk gas, vi har nu, vil bortfalde fra årsskiftet, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionen lægger derudover op til, at EU-landene skal ud af deres lange kontrakter om russisk gas inden udgangen af 2027.

– Så nu er der sat en slutdato for russisk gas. Og vi gør det på en måde, så ingen lande kommer til at mangle opvarmning af boliger eller gas til produktion i industrien.

Spørgsmål: Hvordan sikrer I det?

– Det gør vi ved, at det er en gradvis tilgang, hvor vi forbyder en tredjedel fra årsskiftet. Og resten i slutningen af 2027. Det er nok tid til, at man kan omstille sig.

– Men jeg negligerer ikke, at der er nogen EU-lande, der vil få udfordringer. Der hjælper vi fra EU-Kommissionen med at få diversificeret deres muligheder for at købe gas andre steder fra, siger Dan Jørgensen.

Han peger på, at flydende naturgas blandt andet kan leveres af USA, Canada og Qatar.

– Men den allervigtigste indsats, vi kan gøre er at reducere forbruget af gas og omstille os til andre energikilder, siger Dan Jørgensen.

EU-landene Ungarn og Slovakiet truer dog med at blokere den 18. sanktionspakke mod Rusland, hvis ikke kravene i EU-Kommissionens udspil lempes.

Sanktionspakkerne skal vedtages enstemmigt. Derfor kan de to lande hver især blokere for yderligere stramninger af EU’s sanktionsskrue.

Forbuddet mod russisk gas kan dog vedtages med kvalificeret flertal, fordi det falder ind under handelspolitikken.

Derfor håber Dan Jørgensen, at forbuddet uanset Ungarn og Slovakiets modstand kommer på plads under det danske EU-formandskab, der begynder 1. juli.

– Jeg håber, at alle lande vil bakke op om tiltaget. Men det kan vedtages, selv om ikke alle lande bakker op.

– Hvad der foregår i andre spor om anden politik er en separat diskussion, siger Dan Jørgensen.

Hvis Ungarn og Slovakiet ignorerer forbuddet efter den ventede vedtagelse vil det være et brud på EU-reglerne.

Det vil betyde, at landene vil kunne bringes for EU-Domstolen og eksempelvis pålægges økonomiske sanktioner.

Dan Jørgensen forventer dog, at EU-Kommissionen vil kunne hjælpe Ungarn og Slovakiet med at finde alternativ gasforsyning, som ikke bliver dyrere end den russiske gas.

– Vi vurderer klart, at det her ikke vil få prisen på gas til at stige. For i den periode, der er til det træder i kraft, vil der komme mere gas på markedet fra andre kilder end det, Rusland leverer. Samtidig vil vi bringe forbruget af gas ned.

– Så ud fra en udbud- og efterspørgselslogik er det her bestemt til at håndtere, siger Dan Jørgensen.

De kommende dage vil omkring 100 soldater fra den lette infanteribataljon fra Slesvig Fodregiment være til stede i Grønland.

Det er en del af en øvelse, hvor de skal træne bevogtning af kritisk infrastruktur på Grønlands vestkyst.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

– Det er et større koordineringsarbejde, men vi glæder os til at arbejde sammen med de andre værn og de grønlandske samarbejdspartnere om denne opgave, siger kaptajn Youkhanis, der kompagnichef for 1. Kompagni.

Soldaterne ankom søndag til Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord, og skal nu deltage i to ugers øvelse i et anderledes og mere ufremkommeligt terræn, hvor det ikke er muligt at anvende køretøjer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (S) meldte tidligere i juni ud, at Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland vil blive øget hen over sommeren.

Det sker for at styrke sikkerheden, lød det fra ministeren.

Fregatten Niels Juul ankom til Grønland i sidste uge, og det samme gjorde to af Flyvevåbnets EH101 Merlin-helikoptere. De skal fragte soldaterne til de svært fremkommelige steder, som soldaterne skal træne bevogtning af.

Soldaterne, som deltager i øvelsen, holder til daglig til ved Haderslev i Danmark. De er vant til at klare sig uden køretøjer, så det grønlandske terræn skræmmer ikke.

– Det er en opgave, der passer os ret godt. Vi er en enhed, der til dagligt opererer uden køretøjer, så vi er vant til at bruge vores krop, og vi er rigtig spændte på at operere i det grønlandske landskab, siger kaptajn Youkhanis.

Under øvelsen er kompagniet fra Slesvigske Fodregiment underlagt Arktisk Kommando, der har ansvaret for alle Forsvarets operationer i og omkring Grønland.

I forbindelse med indsættelsen får soldaterne støtte fra både søværnet og flyvevåbnet, som i øjeblikket også har enheder i området.

Det er planen, at de skal arbejde sammen med eleverne på Arktisk Basisuddannelse, som vil få et uddannelsesudbytte af Forsvarets øgede tilstedeværelse i Arktis.

Siden 2022 har en lang række specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) slået pjalterne sammen til DM-ugen for at skabe en stor DM-fest på tværs af sportsgrene.

Det startede i Aalborg, kom så til Herning, er tilbage i Aalborg denne sommer og rykker til Herning igen næste år. I 2027 kommer så en tredje værtsby på banen – dog stadig i Jylland.

Aarhus Kommune har indgået aftale med DIF om at blive værtsby for DM-ugen i 2027. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

– DIF DM-ugen er på få år blevet en enorm succes, og vi glæder os til at komme til Aarhus i 2027, siger DIF-formand Hans Natorp i pressemeddelelsen.

– Vi kender Aarhus som en stærk event-by, og med deres mange faciliteter og gode muligheder for at skabe spektakulære venues i byrummet, venter der helt sikkert mange store sportslige oplevelser.

Som navnet DM-ugen antyder strækker begivenheden sig over en uge. I løbet af den kåres der danmarksmestre i en lang række sportsgrene og discipliner.

I 2025 deltager mere end 2200 atleter på tværs af 35 sportsgrene inden for 28 forbund under DIF.

Formålet med DM-ugen er at kunne fremvise en lang række sportsgrene i anderledes omgivelser i byen, som kan tiltrække et større og bredere publikum.

– Sport er kernen i et godt liv for rigtig mange aarhusianere. Det er stærke fællesskaber, sundhed og et åndehul i hverdagen, lyder det fra Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold.

– Jeg glæder mig til en hel uge med fokus på eliteidræt, frivillighed og aktiviteter for alle – og jeg er sikker på, at Aarhus vil danne rammen om et rigtig godt event, hvor endnu flere aarhusianere forhåbentlig vil få smag for forskellige sportsdiscipliner.

DM-ugen i år i Aalborg afvikles fra 23. til 29. juni.

Det endte fatalt, da en 27-årig mand onsdag morgen satte sig bag rattet, mens han var påvirket af alkohol.

På Slagelse Landevej ved Kalundborg kørte han frontalt ind i en bil, som blev ført af en 60-årig kvinde, som afgik ved døden.

Tirsdag er den 27-årige mand blevet varetægtsfængslet af en dommer i fire uger. Han er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, fortæller anklagerfuldmægtig Viktor Olsen.

Desuden er bilisten sigtet for at køre spirituskørsel med en promille på 1,1.

– Han erkendte den del, han kunne huske, siger Viktor Olsen om mandens forklaring i retten.

Midt- og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen om den alvorlige ulykke onsdag klokken 07.57.

Ifølge sigtelsen skete ulykken, da den 27-årige mand kørte over i den modsatte kørebane, så han ramte frontalt ind i kvindens bil.

Mens den 60-årige kvinde afgik ved døden, blev den 27-årige mand fløjet til behandling på hospitalet.

Der blev også taget en blodprøve fra manden, og mandag eftermiddag fik politiet besked om, at promillen var på 1,1. Der er tale om spirituskørsel, når promillen er på 0,5 eller derover.

Derfor blev manden anholdt og tirsdag fremstillet i retten med krav om varetægtsfængsling.

Fængslingen sker på grund af hensynet til retshåndhævelsen. Den begrundelse bruges i grove sager, hvor dommeren vurderer, at hensynet til folks retsfølelse kræver, at den sigtede er fængslet.

Manden overvejer, om han vil kære fængslingen til landsretten.

Fængslingen varer foreløbig i fire uger. Derefter skal der enten ske løsladelse, eller anklagemyndigheden skal anmode om, at fængslingen forlænges.

Bilisten er i sagen beskyttet af et navneforbud.

To mænd er anholdt og sigtet for drab i forbindelse med et fund af en afdød 71-årig kvinde i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 55 og 84 år, som begge er fra lokalområdet. Begge kendte den afdøde kvinde, lyder det.

Anklagemyndigheden vil onsdag formiddag tage stilling til, hvorvidt de to mænd skal fremstilles i grundlovsforhør.

Tidligere tirsdag oplyste politikredsen, at det efterforskede et mistænkeligt dødsfald på Kingosvej i Esbjerg.

Det er i forbindelse med det dødsfald, at de to mænd er sigtet for drab.

Kvindens pårørende er underrettet.

– Efterforskningen fortsætter, og der ligger et stort arbejde foran os for at afklare de nærmere omstændigheder, lyder det på X fra politiet.

I forbindelse med efterforskningen har politiet været til stede på tre adresser i flere timer.

Det drejer sig om adressen på Kingosvej, hvor kvinden blev fundet død, samt en golfbane i Varde og en adresse i Vejers.

Der er ingen fare for andre, oplyser politikredsen.

Den 84-årige blev anholdt i Varde, mens den 55-årige blev anholdt i Vejers, oplyser politiet.

Politiet har i løbet af eftermiddagen søgt med hundepatruljer flere steder i området, talt med folk i lokalområdet, indhentet videoovervågning og foretaget tekniske undersøgelser.

Varde Golfklub ligger omkring 17 kilometer nord for Kingosvej i Esbjerg, hvor kvinden blev fundet død.

Omkring 27 kilometer nordvest for Kingosvej i Esbjerg ligger byen Vejers ud til Vesterhavet.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at det vil være til stede med en mobil politistation på Kingosvej onsdag mellem klokken 10 og 12 og igen mellem klokken 15 og 17.

Her er alle borgere velkomne til at komme forbi for at tale med politiet om hændelsen.

En undersøgelse af et omfattende strømnedbrud på Den Iberiske Halvø 28. april finder ingen beviser for, at et cyberangreb var årsagen.

Det siger Spaniens energiminister, Sara Aagesen Muñoz, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En rapport med resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort senere tirsdag.

Ministeren siger videre, at der op til nedbruddet var fundet tegn på ustabilitet i systemet.

Strømnedbruddet lammede alt fra trafik til telefondækningen.

Nordkorea vil sende militære byggearbejdere og mineryddere til den russiske Kursk-region for at hjælpe med genopbygningsarbejde.

Det siger den tidligere russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu, der er chef for Ruslands sikkerhedsråd, ifølge russiske nyhedsbureauer, skriver AFP.

Udmeldingen kommer under et besøg i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.

I alt sendes 5000 byggearbejdere og 1000 mineryddere til Kursk.

Det var i Kursk, at tusindvis af nordkoreanske soldater kæmpede side om side med russiske soldater efter en ukrainsk indtrængen i den vestrussiske region.

I sensommeren sidste år begyndte Ukraine en stor offensiv i Kursk-regionen i Rusland, som ligger på grænsen til Ukraine.

Angrebet i Kursk fra Ukraine udgjorde det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Men i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

En syrisk flygtning skal ikke straffes, efter at han brugte en anden persons id-kort, da han rejste ind i Danmark.

Det har Højesteret bestemt tirsdag.

Dermed går landets øverste domstol imod tidligere afgørelse fra Vestre Landsret og byretten i Sønderborg.

Manden fik senere asyl i Danmark som konventionsflygtning, og det har betydning for, at han skal være fri for straf.

Tidligere mente såvel byret som landsret, at manden skulle have fængsel, ligesom han blev udvist af Danmark.

Højesterets dom kommer, efter at der i nogen tid har været diskussion blandt jurister og andre om retspraksis.

Der har været kritik af, at der føres for mange straffesager mod asylansøgere for at have overtrådt straffeloven, når de rejser ind i Danmark.

I Flygtningekonventionens artikel 31 står, at flygtninge, der kommer “direkte” fra et område, hvor deres liv eller frihed er truet, ikke skal straffes for ulovlig indrejse, hvis de straks efter ankomsten henvender sig til myndighederne.

I januar i år sendte Dansk Flygtningehjælp en appel til en gruppe advokater. Organisationen meldte om et stigende antal tilfælde, hvor asylansøgere straffes efter ankomsten til Danmark – typisk for brug af falske papirer.

Organisationen mener, at anklagemyndigheden bør vente med at rejse straffesager og først træffe afgørelse om tiltale, når asylsagen er blevet behandlet.

Først da ved man nemlig, om personen har status af flygtning eller ej.

Den konkrete sag drejer sig om en syrisk mand, der kom med bus til Kruså 7. november 2022.

Han var flygtet fra Tyrkiet til Grækenland, hvor han opholdt sig i to måneder. Det var her, han købte det italienske id-kort, han senere havde på sig, da bussen kom til Danmark.

Under sagen har anklagemyndigheden hævdet, at manden ikke var omfattet af flygtningekonventionen.

Argumentationen er, at han ikke søgte om asyl straks ved ankomsten til Danmark, men sagde, at han ville besøge sine søstre i Danmark. Først efter en måned bad han om asyl.

I februar i år behandlede Københavns Byret en anden sag om en mand fra Syrien.

Han havde vist et falsk rumænsk id-kort i lufthavnen i Kastrup. Forinden havde han opholdt sig tre måneder i Grækenland. Byretten frifandt manden med den begrundelse, at der var tvivl om, hvorvidt han er omfattet af flygtningekonventionen.

Denne dom har anklagemyndigheden anket til landsretten.

En 61-årig mand sigtes for at have dræbt sin hustru på gaden i Brønshøj mandag eftermiddag.

Ifølge sigtelsen blev den 47-årige kvinde skudt flere gange i hovedet og blev dræbt på stedet.

Manden sigtes desuden for besiddelse af skydevåben ved at have haft den pistol, som han brugte til drabet.

Det oplyser senioranklager Katrine Hansen i Retten på Frederiksberg, hvor hun kræver manden varetægtsfængslet.

Mandens forsvarer, Finn Bachmann, oplyser, at manden nægter sig skyldig i sigtelsen om drab. Det skal forstås sådan, at han tilstår, at han har skudt, men at han mener, at han har skudt en anden end sin hustru.

Han erkender besiddelse af pistolen.

Det er tidligere blevet oplyst, at manden havde et tilhold over for drabsofferet. Tilholdet betyder, at han ikke måtte opsøge kvinden.

Drabet skete cirka klokken 13.12 på Frederikssundsvej i Brønshøj. Flere vidner hørte skuddene, og så kvinden ligge livløs på jorden. Ved kvinden lå en pistol.

Otte minutter henvendte den 61-årige mand sig til politiet på Bellahøj Politistation.

Han væltede ind i indgangspartiet på politistationen, talte usammenhængende og var meget konfus, fremgår det af politiets rapport, som anklageren tirsdag fremlægger i retten.

Til politiet fortalte han, at han var taget til Brønshøj for at tale med sin ekskone, men at han havde mødt en anden kvinde, som for ham var “umenneskelig”.

Betjente spurgte, om han havde gjort nogen noget, men han talte meget utydeligt og i ring, står der i politiets rapport.

Både manden og den dræbte kvinde er beskyttet af navneforbud.

Anklageren anmodede i begyndelsen af retsmødet om at få lukket dørene, men det har dommeren afvist, hvorfor politiets beviser og rapporter lægges frem.

Den 61-årige mand er i retten iført en rød trøje. Han sidder stille ved siden af en tolk og lytter, mens anklageren fortæller.

To tidligere direktører for det konkursramte svenske renovationsselskab Think Pink er blevet idømt lange fængselsstraffe, mens en række andre involverede også dømmes i det, der er blevet beskrevet som en af Sveriges største miljøskandaler.

Det skriver det svenske medie SVT tirsdag.

Tidligere direktør Fariba Vancor, som har skiftet navn fra Bella Nilsson, får seks års fængsel.

Imens får medgrundlægger Thomas Nilsson, der også har været direktør, tre og et halvt års fængsel.

I alt 11 personer var tiltalt i sagen, og alle havde nægtet sig skyldige.

Ifølge anklagerne stod de bag ulovlig dumping og nedgravning af affald mindst 21 forskellige steder i Sverige.

Af de 11 personer får Vancor og Thomas Nilsson nogle af de hårdeste straffe, men også tre andre dømmes for grove miljøforbrydelser.

En person – Leif Ivan Karlsson, der er kendt fra svensk tv og også har været direktør – frifindes.

Fem øvrige personer dømmes også for miljøforbrydelser, der dog ikke klassificeres som “grove”. Heraf får to fængsel, mens tre dømmes til betinget fængsel og får bødestraffe.

Vancor, der tidligere har omtalt sig selv som “Queen of Trash” – skraldedronningen – blev i 2018 udpeget som en lovende iværksætter af avisen Dagens Industri og tegnede i høj grad Think Pink.

Sagen om Moderaternes økonomiske tilbud til Mike Fonseca bliver taget op i Udvalget for Forretningsordenen og Folketingets Præsidium.

Det siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Jeg forstår, at Karina Adsbøl (medlem af præsidiet for Danmarksdemokraterne, red.) ønsker, at sagen bliver bragt op i både Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen.

– I respekt for de drøftelser, vi skal have, ønsker jeg ikke at kommentere på sagen på nuværende tidspunkt. Sagen vil blive drøftet på førstkommende møder i henholdsvis Udvalget for Forretningsordenen og præsidiet, siger Søren Gade i kommentaren.

Folketingets Præsidium er Folketingets øverste ledelse. Udvalget for Forretningsordenen (UFO) beskæftiger sig blandt andet med Grundloven og ministeransvar. Hvornår møderne finder sted, vides endnu ikke.

Meldingen fra Gade kommer, efter at det er kommet frem, at Lars Løkke Rasmussen (M) i 2023 deltog i et møde, hvor Fonseca blev tilbudt seks måneders “løn” for overdrage sit mandat til Moderaterne.

Det er kommet frem i Frihedsbrevet på baggrund af en lydoptagelse, som TV 2 også har hørt.

En række partier har kritiseret Løkkes ageren i sagen. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne stiller eksempelvis spørgsmålstegn ved, om Løkke overhovedet er egnet som minister. Løkke er udenrigsminister i SVM-regeringen.

Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, kalder det “helt uhørt”, at Lars Løkke “har forsøgt at købe Mike Fonsecas folketingsmandat”. Det skriver hun på X.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, siger til Ritzau, at hun ikke troede på, at lydfilen var ægte, før Moderaterne selv bekræftede, at samtalen altså havde fundet sted.

– Der er ingen tvivl om, at Løkke ved hjælp af kolde kontanter har forsøgt at skaffe et problem af vejen, siger Abildgaard, der tilføjer, at Moderaternes fremgangsmåde burde være ulovlig.

Alternativets Helene Brydensholt, som er forperson for partiets folketingsgruppe, siger til Ritzau, at hun opfatter sagen som afpresning og bestikkelse.

Moderaterne ønskede Fonseca ud af partiet, efter at partiet var blevet bekendt med, at Fonseca var i et forhold med en dengang 15-årig pige og dermed havde brudt Moderaternes interne adfærdskodeks.

Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Fonseca. De seks måneders “løn” svarer til 370.000 kroner. Ud over det blev Fonseca også tilbudt psykologhjælp og krisehåndtering.

Fonseca endte med at takke nej. Han er i dag løsgænger i Folketinget. Det er Fonseca selv, der har optaget lydfilen og givet Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, adgang til den. Onsdag udgiver Brügger bogen “Det koster et mandat”, som omhandler Fonseca.

Tesla-direktør Elon Musk har på det sociale medie X delt et billede af en narkotikatest, som er negativ.

Det sker, efter at blandt andet New York Times i en artikel har beskrevet, at Musk har haft et meget omfattende forbrug af narkotiske stoffer.

Artiklen byggede på anonyme kilder.

– Lol (laughing out loud, red.), skriver Musk ledsaget af et skærmbillede af den negative test, hvis ægthed ikke er bekræftet af uafhængige kilder.

Rigmanden, der indtil for nylig stod i spidsen for Trump-administrationens afdeling for regeringseffektivitet (Doge), forklarer ikke yderligere.

I slutningen af maj skrev New York Times en artikel om Musks brug af narkotiske stoffer i forbindelse med præsidentvalgkampen sidste år.

– Hr. Musks stofforbrug gik meget længere end lejlighedsvist brug. Han fortalte folk, at han tog så meget ketamin – et kraftfuldt bedøvelsesmiddel – at det påvirkede hans blære, en velkendt følge af kronisk brug, skrev New York Times.

Elon Musk har tidligere bekræftet et begrænset forbrug af ketamin som behandling af depression, men har på det kraftigste afvist meldingerne i New York Times.

Efter at Musk forlod Doge, har han været involveret i et meget omtalt skænderi med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Musk rettede en række anklager mod Trump på X.

Han påstod blandt andet, at Trump indgår i dokumenterne i sagen om den nu afdøde Jeffrey Epstein, der i 2019 blev varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Musk fremlagde ingen beviser for sin påstand.

Opslaget er siden blevet slettet, og Musk har også sagt, at han gik for langt i skænderiet med Trump.

En ung mand på 18 år kom i weekenden alvorligt til skade, da han var i kontakt med politiet i Jomfru Anes Gård i Aalborg.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, i en pressemeddelelse.

Myndigheden beder om henvendelser fra vidner, der så episoden, hvor den 18-årige blev anholdt. Den fandt sted cirka klokken to natten til søndag.

Også hvis folk har optagelser med lyd eller video fra hændelsen, er efterforskerne i Politiklagemyndigheden interesseret.

Den 18-årige er uden for livsfare, oplyser myndigheden tirsdag til Ritzau, men man ønsker ikke at gå nærmere i detaljer med mandens skader.

Jomfru Anes Gård grænser op til Jomfru Ane Gade, og flere personer befandt sig på stedet, da betjente rykkede ud. Dem håber politiklagemyndigheden at få forbindelse med.

I øvrigt skal DUP også klarlægge den del af forløbet, som ledte op til, at politifolkene blev sendt til stedet. Det har Statsadvokaten i Viborg bestemt, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det var Nordjyllands Politi selv, der søndag klokken 11 kontaktede DUP om sagen.

Efter loven skal politiet overdrage sager, hvor borgere dør eller kommer alvorligt til skade under kontakt med politiet, til nærmere undersøgelse hos DUP.

Ordningen er indført for at sikre, at politiet ikke undersøger sig selv.

Et tocifret antal palæstinensere meldes dræbt af israelsk beskydning, mens de ventede på nødhjælp i Gaza.

Ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza er mindst 51 personer blevet dræbt, mens de ventede ved køretøjer med nødhjælp i Khan Younis i den sydlige del af Gaza.

Hertil skal mange mennesker være blevet såret.

Embedsmænd fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, melder også om en hændelse med mange tilskadekomne blandt personer, som ventede på uddeling af mad. Det betegnes som en såkaldt masseskadesituation (“mass casualty incident” på engelsk, red.).

Ifølge WHO peger de indledende meldinger på, at der er mindst 20 dræbte.

Vidner siger ifølge Reuters, at israelske kampvogne affyrede mindst to granater mod tusindvis af mennesker, som ventede i nærheden af køretøjer med nødhjælp.

Det israelske militær, IDF, siger i en udtalelse, at det er bekendt med meldinger om sårede efter beskydning.

– IDF er bekendt med meldinger vedrørende et antal sårede personer fra IDF-beskydning, efter at folkemængden nærmede sig. Detaljerne for hændelsen er ved at blive undersøgt nærmere, lyder det i udtalelsen ifølge det israelske medie Haaretz.

– IDF beklager enhver skade på personer, som ikke er involveret, og arbejder på at minimere skade på dem så vidt muligt samtidig med at opretholde sikkerheden for vores styrker, lyder det videre.

Myndigheder i Gaza har flere gange meldt, at palæstinensere er blevet dræbt af israelsk beskydning, mens de har ventet på nødhjælp.

I forbindelse med tidligere hændelser har det israelske militær nogle gange bekræftet, at der er blevet affyret skud, og sagt, at det er militante, som har fremprovokeret hændelserne.

I en meddelelse fra ministeriet lyder det, at Nasser-hospitalet tirsdag er blevet overvældet af det store antal døde og sårede efter hændelsen.

Sundhedspersonale har ifølge Reuters været nødt til at placere patienter på gulve og gange grundet mangel på plads.

Uddelingen af nødhjælp i Gaza har på det seneste været genstand for store uenigheder mellem FN-organisationer og Israel samt USA.

Israel har lagt en stor del af ansvaret for uddeling af den nødhjælp, som får lov til at komme ind i Gaza, på den amerikanskstøttede gruppe Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

FN er modstander af modellen og siger, at GHF’s uddeling er utilstrækkelig, farlig og i strid med humanitære principper om upartiskhed.

Inden det nye system blev indført, blev nødhjælp til de 2,3 millioner indbyggere i Gaza hovedsageligt uddelt af FN-agenturer som UNRWA, som er FN’s Organisation for Palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten.

UNRWA har tusindvis af ansatte inde i Gaza og hundredvis af uddelingssteder.

Men Israel har sagt, at det har været nødvendigt at skride ind over for den uddeling, da militante fra den palæstinensiske bevægelse Hamas omdirigerede nødhjælpen.

Det har Hamas afvist. Gruppen siger, at Israel bruger sult som våben i Gaza.

Reuters

Endnu en højtstående militærleder i Iran – denne gang Ali Shadmani – er angiveligt blevet dræbt i et israelsk angreb.

I en meddelelse bragt af blandt andet Sky News tirsdag siger det israelske militær, at det er tilfældet.

Iran har ikke umiddelbart udtalt sig.

Israel beskriver Shadmani som den “øverste militærleder” i Iran efter de seneste dages israelske angreb.

Al Jazeera beskriver Ali Shadmani som lederen af det centrale hovedkvarter i den iranske hær, hvis tidligere leder blev dræbt fredag.

Det var fredag, at Israel med et stort angreb ramte både Irans øverste militærledelse og flere mål med forbindelse til det iranske atomprogram.

Siden har Israel og Iran angrebet hinanden, og tirsdag har Israel tilsyneladende igen slået til mod den militære ledelse.

– Takket være en pludselig mulighed i løbet af natten angreb kampfly fra luftvåbnet det bemandede hovedkvarter i hjertet af Teheran, står der i en meddelelse fra det israelske militær ifølge Sky News.

– Og takket være præcise efterretninger dræbte de Ali Shadmani – stabschef under krigen, den øverste militære leder og manden, der er tættest på Irans leder, Ali Khamenei, står der videre ifølge det britiske medie.

Tirsdagens israelske melding kommer, efter at Israel mandag sagde, at landet nu har luftherredømme over Irans hovedstad, Teheran.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, bekræfter, at Moderaterne tilbød Mike Fonseca en aftale, der blandt andet inkluderede et “økonomisk sikkerhedsnet”, så han kunne udtræde af Folketinget.

Det var den “rigtige løsning”, lyder det fra Britt Bager i et interview med Ritzau.

Ifølge Moderaterne var det Mike Fonseca selv, der bragte penge på banen.

– Det er korrekt, at der var en samtale med Mike Fonseca, hvor han selv foreslog, at han skulle have et økonomisk sikkerhedsnet, og det prøvede vi at imødekomme. Vi tilbød psykologhjælp, hjælp til at håndtere pressen og den økonomiske kompensation, som han selv sagde, at han gerne ville have, siger hun.

Frihedsbrevet beskriver tirsdag morgen en lydfil, der er optaget 16. november 2023, og hvor daværende Moderaterne-folketingsmedlem Mike Fonseca holder møde med partiformand Lars Løkke Rasmussen, daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen og daværende kommunikationschef Ulla Østergaard.

Mike Fonseca har selv optaget lydfilen og givet Frihedsbrevet adgang til den.

Mødet finder sted, fordi Moderaterne er blevet bekendt med, at Mike Fonseca er i et forhold med en dengang 15-årig pige og dermed har brudt partiets interne adfærdskodeks.

– Så er vi enige om, at du får løn i seks måneder, siger Lars Løkke blandt andet på lydoptagelsen ifølge TV 2.

Ifølge Mike Fonseca blev tilbuddet om penge første gang nævnt dagen inden på et møde med Kirsten Munch Andersen og Ulla Østergaard, skriver Frihedsbrevet.

Britt Bager siger til Ritzau, at det var samme dag, at Mike Fonseca første gang fremlagde sit ønske om at få penge for at udtræde af Folketinget og dermed overdrage sit mandat til Moderaterne.

Hun forklarer, at Moderaterne forsøgte at “tage ansvar” og hjælpe Mike Fonseca og særligt den 15-årige pige.

Det var en “vanskelig situation”, der var “svær at løse”, lyder det, og derfor var partiet klar til at give Mike Fonseca omkring 370.000 kroner over seks måneder samt psykologhjælp og pressehåndtering.

– Det her var den samlede aftale, som alle parter kunne se sig selv i, og derfor synes jeg, at det var rigtigt, at vi forsøgte at imødekomme det.

Spørgsmål: Var der også en interesse i, at mandatet blev hos Moderaterne?

– Selvfølgelig var der en interesse i det, men det var faktisk ikke vores hovedfokus. Vores hovedfokus var at hjælpe Mike Fonseca og særligt den unge pige ud af den offentlig hetz, som vi godt vidste, at den her sag ville medføre.

Mike Fonseca endte i sidste ende med at takke nej til tilbuddet. 17. november forlod han Moderaterne og gik på sygeorlov. Han har siden været løsgænger.

Britt Bager mener ikke, at Moderaterne forsøgte at købe Mike Fonsecas mandat.

– Der er ikke tale om køb af noget som helst mandat. Der er tale om, at Mike Fonseca gav udtryk for, at han gerne ville træde ud af Folketinget, men at han også gav udtryk for, at for at han kunne træde ud af Folketinget, havde han brug for et økonomisk sikkerhedsnet, og det prøvede vi at imødekomme.

Tilbuddet med psykologhjælp, pressehåndtering og penge mener Britt Bager “stadigvæk i dag, at det var den rigtige løsning”.

Spørgsmål: I fortryder ikke, at den aftale blev tilbudt?

– Jeg mener stadigvæk i dag, at i den særlige situation, som Mike Fonseca havde bragt både sig selv, pigen og partiet i, der var det rigtigt at tage ansvar og forsøge at finde en løsning, der kunne skåne alle involverede. Og det var den her løsning, siger Britt Bager.

København indtager førstepladsen i en opgørelse over verdens 173 bedste byer at bo i.

Det er nyhedsmagasinet Economists søsterorganisation, Economist Intelligence Unit (EIU), der står bag den årlige opgørelse.

Østrigs hovedstad, Wien, har indtaget førstepladsen tre år i træk, men er i år forvist til andenpladsen.

Der lægges ved kåringen vægt på byernes sundhedssektorer, kulturliv, miljø, stabilitet, infrastruktur og uddannelsesinstitutioner.

– København opnåede perfekte scorer på 100 for stabilitet, uddannelse og infrastruktur og rykkede dermed op fra andenpladsen til at være verdens mest komfortable by at bo i, fremgår det af hjemmesiden for Economist Intelligence Unit.

Wiens fald fra førstepladsen hænger blandt andet sammen med et fald i stabilitetsvurderingen, skriver mediet CNN.

Som eksempel nævner mediet sidste års planlagte Taylor Swift-koncerter i Wien.

Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Scorerne for stabilitet er generelt faldet på globalt plan, lyder det ifølge CNN i en erklæring fra vicedirektør ved EIU Barsali Bhattacharyya.

Zürich i Schweiz indtager tredjepladsen, mens australske Melbourne er at finde på fjerdepladsen på ranglisten.

Byer som London, Manchester og Edinburgh er alle faldet tilbage på listen “efter udbredte optøjer og stigende hjemløshed”, fremgår det af EIU’s hjemmeside.

Der er dog også lyspunkter i opgørelsen.

– Mellemøsten og Nordafrika registrerede de største forbedringer i den samlede levedygtighed, primært drevet af fremskridt inden for sundhedspleje og uddannelse i byer i Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater, lyder det.

Mens København topper listen, indtager den syriske hovedstad, Damaskus, igen en bundplacering.

Bryggeriet Royal Unibrew A/S har fået en bøde på fire millioner kroner for vildledende markedsføring af Egekilde-vand.

Det skriver Jyllands-Posten.

Der er ifølge mediet tale om den hidtil største bøde herhjemme for såkaldt greenwashing.

Egekilde-vandet blev markedsført som “CO2-neutralt”, men det fremgik ikke på emballagen, at CO2-neutralitet delvist blev opnået ved klimakompensation.

Klimakompensation betyder, at man kompenserer for udledning af drivhusgasser ved at finansiere tiltag, der fjerner en tilsvarende mængde udledning et andet sted.

Det skal fremgå på produktet, hvis neutralitet er opnået gennem klimakompensation, lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen.

– Hvis ikke oplysningen fremgår, er udsagnet om CO2-neutralitet allerede af den grund vildledende og dermed en overtrædelse af markedsføringsloven, siger Torben Jensen til Jyllands-Posten.

Royal Unibrew skriver i en pressemeddelelse, at bryggeriet har accepteret bøden.

– Vi kan bekræfte, at vi har modtaget og betalt en bøde – og det tager vi naturligvis meget alvorligt, siger general manager Louise Palsten i meddelelsen.

Hun oplyser, at der på produktets emballage har været en henvisning til bryggeriets hjemmeside, hvor man kunne finde en supplerende forklaring om kompensation.

– Vi har opnået CO2-neutralitet gennem delvis klimakompensation, men må erkende, at vores kommunikation omkring dette kunne have været tydeligere, siger Louise Palsten.

– Det beklager vi og tager til efterretning. Vi har aldrig haft noget ønske om at efterlade tvivl hos forbrugerne om vores indsats for at reducere vores klimaaftryk for Egekilde, lyder det videre.

Emballagen er nu ændret, og udsagnet anvendes ikke længere, oplyser Unibrew.

Moderaternes partiformand Lars Løkke Rasmussen var i 2023 en del af et møde, hvor folketingsmedlem Mike Fonseca blev tilbudt seks måneders “løn” for at trække sig fra Folketinget og dermed overdrage sit mandat til Moderaterne.

Det skriver Frihedsbrevet på baggrund af en lydoptagelse, som TV 2 også har hørt og beskriver.

Det er Mike Fonseca selv, der har optaget lydfilen og givet Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger adgang til den. Onsdag udgiver Mads Brügger bogen “Det koster et mandat”, der omhandler Mike Fonseca.

Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Mike Fonseca.

De seks måneders “løn” svarer til 370.000 kroner. Ud over det blev han også tilbudt psykologhjælp og krisehåndtering.

På mødet, hvor lydoptagelsen stammer fra, deltager foruden Løkke og Fonseca også Moderaternes daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen og daværende kommunikationschef Ulla Østergaard.

Mødet finder sted, fordi Moderaterne er blevet bekendt med, at Mike Fonseca er i et forhold med en dengang 15-årig pige, og dermed har brudt partiets interne adfærdskodeks.

– Så er vi enige om, at du får løn i seks måneder, siger Lars Løkke blandt andet på lydoptagelsen ifølge TV 2.

– Og så er vi enige om, at hvis vi får gjort det her med det samme, så er der ikke nogen bombe, der er eksploderet, og vi skal ikke tage stilling til, at du har brudt nogen “code of conduct” (adfærdskodeks, red), for du har allerede meldt dig ud af Folketinget.

Hvis Mike Fonseca meldte sig ud af Folketinget, ville han have have fået eftervederlag i seks måneder svarende til grundvederlaget for et folketingsmedlem.

Havde han sagt ja til Moderaternes tilbud om seks måneders “løn”, ville han dermed have fået, hvad der svarer til to grundvederlag i seks måneder.

For det fremgår af en mail, som TV 2 har set, at den “løn”, som Moderaterne tilbød Mike Fonseca, svarede til grundvederlaget.

Mike Fonseca valgte to dage efter mødet at melde sig ud af Moderaterne, gå på sygeorlov, og han har siden været løsgænger i Folketinget.

I lydoptagelsen siger Fonseca blandt andet ifølge de to medier, at han føler sig afpresset, alene og manipuleret.

Han siger også, at Moderaterne er ved at bestikke ham for at trække sig fra Folketinget, hvilket får Løkke til at sige: “Hvem taler om at bestikke nogen som helst?” ifølge TV 2.

Det er uklart, hvor de 370.000 kroner til Mike Fonseca skulle komme fra. Ifølge TV 2 og Frihedsbrevet siger Lars Løkke på lydoptagelsen, at det er “penge, vi heller ikke har”.

– Det er lige meget, det skal du ikke bekymre dig om, for det bliver min hovedpine, fordi vi skal ud og finde nogle penge, vi ikke har, siger Løkke ifølge Frihedsbrevet.

Lars Løkke Rasmussen udtaler i en skriftlig kommentar til TV 2, at der bringes “enkelte brudstykker” af “flere samtaler” mellem Moderaterne og Mike Fonseca.

– Det var en ganske usædvanlig situation, hvor vi prøvede at finde en løsning, der tog hensyn til både Mike og hans nærmeste og samtidig værnede om partiet. Af hensyn til alle parter havde jeg gerne set, at det var endt et andet sted, siger Løkke til TV 2.

Ritzau forsøger at få et interview med både Mike Fonseca og Lars Løkke Rasmussen.