Seneste nyheder

Skarpheden foran mål var en mangelvare, da den italienske storklub Inter natten til onsdag indledte klub-VM i USA.

Den debuterende cheftræner, Cristian Chivu, måtte fra på sidelinjen se sine Inter-spillere misbruge flere store chancer, da holdet spillede 1-1 i Pasadena mod mexicanske Monterrey.

På et halvfyldt Rose Bowl tog mexicanerne føringen midtvejs i første halvleg ved en gammel kending af europæisk fodbold – den mangeårige Real Madrid-spiller Sergio Ramos.

Den 39-årige Ramos var gået med frem i forbindelse med et hjørnespark, hvor det lykkedes ham at pande sit mexicanske hold i front med 1-0.

Inter slog tilbage umiddelbart før pausen efter et smart udført frispark på kanten af feltet.

I stedet for at skyde direkte på mål, blev bolden lagt i en blød bue over Monterreys opstillede mur, og så kunne Lautaro Martínez inde foran mål gøre det til 1-1 for de italienske favoritter.

For Inters vedkommende var det første gang, at holdet var på banen siden nederlaget i Champions League-finalen 31. maj. Inter tabte finalen i München med 0-5 til franske Paris Saint-Germain.

Få dage efter nederlaget blev klubben og den daværende cheftræner Simone Inzaghi enige om at ophæve samarbejdet. I sidste uge overtog Cristian Chivu ansvaret i Milano-klubben.

Næste opgave for Inter bliver natten til søndag, hvor argentinske River Plate venter ved klub-VM.

I den sidste gruppekamp skal italienerne op mod japanske Urawa Red Diamonds. De to bedste hold fra gruppen avancerer til knockoutfasen.

Borgerne i Danmark er strøget til tasterne i løbet af de seneste uger for at registrere, om de ønsker at donere organer efter deres død eller ej.

Over 186.000 personer har været inde for at tage stilling for første gang i perioden mellem 1. juni og 15. juni. Det er flere end i nogen måned tidligere.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Dermed er der nu over 1,7 millioner danskere, der har taget stilling til organdonation.

– Det er virkelig imponerende. De rekordmange registreringer viser, at mange gerne vil tage ansvar – ikke bare for sig selv, men også for deres nærmeste, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

– For når man bekræfter sit valg i Organdonorregisteret, overlader man ikke beslutningen om, hvad der skal ske med ens organer til de efterladte, der står på en intensivafdeling på et sygehus og er ramt af sorg, tilføjer hun.

Nye regler for området trådte i kraft 1. juni. Det betyder, at alle danskere over 18 år automatisk registreres som mulige organdonorer. Man skal dog stadig bekræfte registreringen på sundhed.dk for at være aktiv donor.

I forbindelse med at de nye regler trådte i kraft sendte ministeriet omkring fem millioner informationsbreve ud til alle myndige danskere.

I løbet af de første 14 dage i juni har over 90.000 givet fuld tilladelse til transplantation af organer, mens cirka 15.000 har givet begrænset tilladelse.

Ved begrænset tilladelse krydser den enkelte person af, hvilke organer der må bruges til transplantationer.

Langt størstedelen af de personer, som har givet fuld tilladelse, har også tilladt, at deres organer må bruges til forskning.

Omkring 65.000 personer har givet forbud mod, at deres organer må blive doneret efter deres død.

De resterende har svaret, at de ikke er afklarede. Dermed overlades beslutningen til de pårørende.

Den nye model for samtykke til organdonation blev vedtaget i Folketinget i slutningen af 2024. Formålet er at få flere til at tage stilling til, om deres organer må blive doneret.

Sidste år døde 15 mennesker, mens de ventede på et nyt og livsvigtigt organ fra en donor. I 2023 var tallet 28.

Lige nu står omkring 400 danskere på venteliste til et nyt organ i håb om, at de vil få en ny chance til at få livet tilbage.

USA’s præsident Donald Trumps administration har givet 36 lande – størstedelen afrikanske – en deadline for, hvornår de skal have forpligtet sig til grundigere undersøgelser af indbyggere, der rejser til USA.

Hvis ikke landene viser, at de øger indsatsen, kan landene blive pålagt et indrejseforbud, hvor landenes statsborgere forbydes adgang til USA.

Det skriver det amerikanske medie AP på baggrund af en intern besked fra det amerikanske udenrigsministerium.

Ifølge mediet udsendte USA’s udenrigsministerium i weekenden et telegram til amerikanske ambassader og konsulater i 36 lande.

Her beordres de til at vurdere landenes villighed til at forbedre den dokumentation, landenes statsborgere bruger, når de rejser til USA.

Ambassader og konsulater skal også vurdere, om landene tager konkrete skridt for at håndtere sager med statsborgere, der opholder sig ulovligt i USA.

I telegrammet lyder det, at landene skal træffe foranstaltninger på området inden for 60 dage. Ellers risikerer de at blive omfattet af indrejseforbuddet, skriver AP.

For nuværende er 12 lande omfattet af et amerikansk indrejseforbud, som trådte i kraft 9. juni.

De 12 lande er Afghanistan, Congo, Eritrea, Haiti, Iran, Libyen, Myanmar, Somalia, Sudan, Tchad, Yemen og Ækvatorialguinea.

Af de 36 lande, som den nye besked fra udenrigsministeriet gælder, ligger 25 i Afrika.

Det drejer sig om Angola, Antigua og Barbuda, Benin, Bhutan, Burkina Faso, Cambodja, Cameroun, Kap Verde, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Dominica, Etiopien, Gabon, Gambia, Ghana, Elfenbenskysten, Kirgisistan, Liberia, Malawi, Mauretanien, Niger, St. Kitts & Nevis, Saint Lucia, São Tomé og Principe, Senegal, Sydsudan, Syrien, Tanzania, Tonga, Tuvalu, Uganda, Vanuatu, Zambia og Zimbabwe.

Florida Panthers genvandt natten til onsdag mesterskabet i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Med en hjemmesejr på 5-1 i den sjette finaleduel mod Edmonton Oilers sikrede mestrene sig for andet år i træk Stanley Cup-trofæet.

Sam Reinhart var med til at tænde op under mesterskabsfesten med fire scoringer for hjemmeholdet.

De to finalister havde tidligere i finaleserien demonstreret, at de var i stand til at slå hinanden på udebane, så derfor var spændingen intakt før det sjette møde mellem de to klubber.

Værterne fra Florida, der havde vundet tre af seriens første fem opgør, virkede opsatte på at få afgjort sagen og hindre en mulig syvende finalekamp.

Sam Reinhart skabte eufori på tilskuerpladserne i Miami, da han efter fire et halvt minut bragte hjemmeholdet i front med 1-0.

Reinhart erobrede selv pucken langt fremme på Edmontons banehalvdel, inden han hårdt presset fik smasket den forbi gæsternes keeper.

Med under et minut tilbage af første periode bragte Matthew Tkachuk Florida endnu tættere på mesterskabet efter et velgennemspillet angreb, hvor han til sidst styrede pucken i mål til 2-0.

I anden periode blev festen på tribunerne i Miami endnu vildere, da Sam Reinhart i slutningen af perioden med sit andet mål gjorde det til 3-0.

Reinhart øgede i tredje periode til både 4-0 og 5-0 – begge gange i tomt mål – da de canadiske gæster var tvunget til at satse.

I slutfasen fik Vasili Podkolzin pyntet på resultatet med reduceringen til 1-5.

Florida Panthers og Edmonton Oilers mødte også hinanden i sidste års NHL-finale, hvor duellen måtte ud i syv opgør, før mesterskabet blev afgjort.

Dengang var Edmonton Oilers tæt på at skabe et stort comeback, efter at canadierne havde tabt de første tre kampe.

Edmonton Oilers vandt de næste tre opgør, inden Florida Panthers på egen is vandt den syvende duel med 2-1 og holdets første NHL-titel.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, forlader G7-topmøde i Canada med en ny donation fra værtslandet – men uden en fælles støtteerklæring fra de magtfulde lande.

G7-landene har på topmødet haft svært ved at finde fælles fodslag, når det kommer til krigen i Ukraine. Ikke mindst fordi USA’s præsident, Donald Trump, lagde ud med at kritisere, at Rusland ikke længere er med i gruppen.

Trump rejste også hjem en dag tidligere – med henvisning til konflikten mellem Iran og USA’s allierede Israel – og nåede derfor ikke at mødes med Zelenskyj.

Natten til onsdag dansk tid har Zelenskyj forladt mødet i Kananaskis i det vestlige Canada. Foruden den canadiske premierminister, Mark Carney, og Trump er det lederne fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan, der har holdt møde. Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har været med.

Før Zelenskyj tog fra mødet, blev han lovet to milliarder canadiske dollar – knap 9,5 milliarder kroner – i yderligere militær støtte såvel som nye sanktioner fra Canada mod Rusland.

Canada havde ifølge en unavngiven diplomat også planer om at udsende en udtalelse på vegne af de syv lande, hvor der i stærke vendinger blev udtrykt støtte til Ukraine.

Men det blokerede Trump for, siger diplomaten.

Reuters

Irans Revolutionsgarde siger natten til onsdag, at hypersoniske missiler er blevet brugt i det seneste angreb mod Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den 11. bølge af den stolte Operation Ærligt Løfte 3 blev udført med Fattah-1 missiler, siger revolutionsgarden i en meddelelse udsendt på iransk stats-tv.

Revolutionsgarden siger, at det er lykkedes at trænge igennem Israels luftforsvar, og hævder, at iranske styrker har opnået fuld kontrol over luftrummet i det, enheden kalder besatte områder.

Revolutionsgarden råder over et stort antal paramilitære styrker, såvel som militære kapaciteter.

Et hypersonisk missil har sit navn fra den voldsomme hastighed, det kan bevæge sig. De bevæger sig hurtigere end fem gange lydens hastighed.

Fordi de bevæger sig med meget høj hastighed, er det svært for luftforsvarssystemer at opfange dem i tide.

Israel er kendt for at have et stærkt luftforsvar, som landet kalder Iron Dome.

Det er dog blevet sat under stort pres fra gentagne iranske angreb, som i flere tilfælde har ført til store skader, mens det også har kostet menneskeliv.

Konflikten mellem Iran og Israel – som i årtier har haft et anstrengt forhold – eskalerede, da Israel natten til fredag gennemførte et omfattende angreb mod hovedstaden, Teheran, såvel som atommål flere steder i landet.

Siden har de to sider udvekslet talrige angreb.

Natten til onsdag opfordrer Iran indbyggere i den israelske storby Tel Aviv til at evakuere, mens Israel er kommet med samme opfordring til indbyggere i Teheran.

Der har været meldinger om angreb mod begge byer, mens vidner har observeret eksplosioner.

Desuden har Iran meddelt, at Israel har udført angreb mod faciliteter til missilproduktion i Khojir, som ligger uden for Teheran.

Omfanget af angrebene tidligt på natten står endnu ikke klart. Det vides således ikke, om der er mennesker, der er blevet såret.

Borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, har tirsdag ophævet et udgangsforbud, som har dækket en del af den amerikanske storby.

Udgangsforbuddet trådte i kraft tirsdag i sidste uge og gjaldt mellem klokken 20 lokal tid til klokken 06 om morgenen.

Mandag sagde Bass, at man ville lempe udgangsforbuddet, der i stedet skulle gælde fra klokken 22. Tirsdag amerikansk tid er det så blevet ophævet.

– Udgangsforbuddet, kombineret med en løbende kriminalitetsforebyggende indsats, har i vid udstrækning været en succes i forhold til at beskytte butikker, restauranter, forretninger og boligområder mod skadelige aktører, der er ligeglade med immigranter i lokalsamfundet, siger borgmesteren i en udtalelse.

Los Angeles har været præget af demonstrationer, som opstod, efter at de amerikanske immigrationsmyndigheder har lavet talrige razziaer og anholdelser i byen.

Det er sket som led i præsident Donald Trumps plan om at deportere migranter uden opholdstilladelse.

Ifølge AFP siger Karen Bass, at byen fortsat skal tilpasse sig det kaos, som ifølge hende kommer fra regeringen i Washington D.C. Hun er derfor klar til igen at indføre et udgangsforbud, hvis det vurderes nødvendigt.

Karen og Bass og myndigheder i Californien har beskyldt Trump for at øge spændingerne, fordi han har sendt 4000 soldater fra Nationalgarden til byen. Han har også indsat 700 marineinfanterister.

Delstaten med den demokratiske guvernør Gavin Newsom i spidsen har anklaget indsættelsen af soldaterne for at være i strid med loven.

En dommer vurderede torsdag, at Trumps handlinger er ulovlige, og dommeren beordrede, at Trump giver kontrollen over Nationalgarden tilbage til Newsom, der som udgangspunkt fører tilsyn med soldater i delstaten.

En højere domstol satte dog efterfølgende den kendelse på pause. Det skete, efter at Trump-administration sagde, at kendelsen var et indgreb i præsidentens autoritet som øverstkommanderende for militæret i USA.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil i denne uge udskyde fristen for, hvornår ByteDance skal have fundet en køber til TikTok uden for Kina.

Det meddeler Det Hvide Hus.

ByteDance har for nuværende en frist, der udløber 19. juni. Men perioden vil blive forlænget med 90 dage, siger pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt.

– Præsident Trump vil i denne uge underskrive endnu et dekret, der skal holde TikTok kørende, siger Leavitt.

Det vil være tredje gang, at Trump giver ByteDance mere tid til at finde en køber, der kan overtage den amerikanske del af platformen, hvor brugere kan dele korte videoer.

Oprindeligt var et forbud mod TikTok i USA planlagt til at træde i kraft i januar, hvis ikke kontrollen med den amerikanske del kom på andre hænder.

Men Trump besluttede, at ByteDance, der opererer fra Kina, skulle have mere tid.

Med en forlængelse på yderligere 90 dage vil selskabet have indtil midten af september.

– Præsident Trump vil ikke have TikTok til at gå i sort, siger Karoline Leavitt.

Hun tilføjer, at den amerikanske regering i løbet af de næste tre måneder vil sørge for, at et salg bliver gennemført, så amerikanere kan blive ved med at bruge TikTok og føle sig sikre på, at deres data er i trygge hænder.

Reuters

En føderal dommer har tirsdag blokeret for, at USA’s præsident Donald Trumps administration kan nægte at udstede pas, der afspejler transkønnede og nonbinære amerikaneres kønsidentiteter.

Det skriver Reuters.

Dommer Julia Kobick i Boston i Massachusetts har således udstedt et foreløbigt påbud i sagen, fordi hun vurderer, at politikken sandsynligvis er forfatningsstridig. Det gælder på tværs af USA.

Det fremgår dog ikke umiddelbart, hvor lang tid påbuddet gælder.

Trump underskrev 20. januar – da han blev indsat i Det Hvide Hus – et dekret, hvor regeringsapparatet blev beordret til kun at anerkende de biologiske køn mand og kvinde.

Udenrigsministeriet blev samtidig bedt om at ændre dets praksis. Det må kun udstede pas, der på nøjagtig vis afspejler indehaverens køn, lød det.

Også i april udstedte Kobick en kendelse, som forhindrede det amerikanske udenrigsministerium i at håndhæve politikken.

Her var der dog ikke tale om et landsdækkende påbud, men om en kendelse vedrørende i alt syv konkrete sager med transkønnede og nonbinære personer, som havde lagt sag an.

I kendelsen fra april beordrede Kobick udenrigsministeriet til, i seks af de syv tilfælde at lade sagsøgerne få et pas, der stemmer overens med deres kønsidentitet.

Om kendelsen sagde Kobick, at Trump-administrationens nye politik repræsenterer en omgørelse af den praksis, som udenrigsministeriet har haft i mere end 30 år, hvor folk har fået lov til at opdatere angivelsen af køn i deres pas.

I 2022 gav USA’s tidligere præsident Joe Bidens administration grønt lys til, at personer i deres pasansøgning kunne vælge det kønsneutrale “X”.

Permafrosten i den schweiziske del af Alperne er på sit varmeste, siden man begyndte at registrere temperaturer der.

Det fremgår af et nyt studie fra Det Schweiziske Akademi for Naturvidenskab, som har målt siden 2000.

I perioden mellem 2014 og 2025 har der i gennemsnit været en temperaturstigning på 0,8 grader, står der blandt andet i studiet.

– Over de sidste 10 år er temperaturen i permafrosten generelt steget over 0,8 grader ved en dybde på 10 meter. Det har ført til nye temperaturrekorder i 2024, skriver forskerne.

Sidste år blev der konstateret temperaturstigninger ved over 80 procent af borehullerne.

Permafrost er jord eller anden undergrund, som over en periode på mindst to år konstant er frossen. Permafrost findes i Europa primært i arktiske områder, men også i højtliggende bjergområder.

Når permafrost smelter, kan det forårsage jordskred og klippeskred.

For under en måned siden blev den schweiziske alpeby Blatten begravet i et jordskred, der skete, fordi gletsjeren Birch kollapsede.

Siden fortalte lederen af Schweiz’ gletsjerovervågning, Matthias Huss, at kollapset kunne hænge sammen med, at permafrosten var smeltet på bjerget Kleines Nesthorn.

I den nye rapport fra Det Schweiziske Akademi for Naturvidenskab beskrives temperaturudviklingen som et gennemsnit. Det skyldes, at permafrosten forskellige steder har forskellige temperaturer.

Ved nogle af borehullerne ligger temperaturen ved 10 meters dybde gennem året et sted mellem 1 og 2 minusgrader, mens der andre steder måles lavere temperaturer.

De rekordhøje temperaturer sidste år skyldtes blandt andet, at tidligere end normalt begyndte at falde sne. Sneen lagde sig som et tæppe og var med til at fange varme i jorden.

I Schweiz findes permafrost for det meste ved højder over 2500 meter over havoverfladen.

AFP

Iran advarer landets borgere om at stoppe med at bruge beskedtjenesterne WhatsApp og Telegram samt andre lokalitetsbaserede tjenester.

Iran mener, at det er en af Israels “vigtigste metoder til at identificere og ramme individer”.

Det oplyser Irans statslige nyhedsbureau IRIB ifølge CNN med henvisning til en sikkerhedsrapport, der er kommet tirsdag.

– I kølvandet på målrettede likvideringer, herunder likvideringer af forskere, indikerer oplysninger, at regimet (Israel, red.) bruger sporing af mobiltelefoner til at ramme personer i Iran, lyder det fra IRIB.

Ifølge sikkerhedsrapporten er det “farligt at bruge disse apps under disse omstændigheder”, skriver CNN.

Folk i Iran bør ifølge rapporten også slukke deres mobiltelefoner, hvis de skifter lokation.

Det bør også undgås at tage sin telefon til særligt sensitive områder, tilføjer statsmediet.

Det iranske styre har tirsdag aften angiveligt valgt at lukke for internettet, skriver The New York Times.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at advarslerne fra Iran sandsynligvis er en reaktion på udtalelser fra Israels ambassadør i Washington, Yechiel Leiter.

– Når støvet har lagt sig, vil du se nogle overraskelser torsdag aften og fredag, som vil få Operation Beeper til at virke næsten simpel, sagde han ifølge dpa.

Leiter hentydede til Israels efterretningstjenestes operation mod Hizbollah-militsen i Libanon i september 2024.

Dengang eksploderede personsøgere og håndholdte radioer hos tusindvis af folk, der tilhørte den proiranske milits. 37 mennesker blev dræbt og flere end 3000 såret, skriver dpa.

WhatsApp understreger, at man ikke sporer brugernes præcise placering, og at alle beskeder er krypterede.

– Vi er bekymrede for, at disse falske meldinger vil være en undskyldning for, at vores tjenester bliver blokeret på et tidspunkt, hvor folk har mest brug for dem, siger en talsperson for WhatsApp ifølge CNN.

Israel har ifølge iranske statsmedier indledt en “massiv cyberkrig” mod Irans digitale infrastruktur, skriver nyhedsbureauet Reuters. Mange af de digitale angreb er ifølge Iran blevet forpurret.

Israel og Iran fortsætter med at angribe hinanden tirsdag. Det hele begyndte natten til fredag, da Israel blandt andet affyrede missiler mod atommål i Iran og landets militærledelse.

En 77-årig kvinde er tirsdag aften fundet død i kvindens lejlighed i det centrale Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

På stedet var også kvindens 45-årige søn. Han er nu anholdt.

Politiet betragter dødsfaldet som mistænkeligt. Efterforskere og teknikere arbejder i øjeblikket i lejligheden.

– Politiet var på stedet, da vi fik en henvendelse fra en beboer i området, der var bekymret for den ældre kvinde.

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om dødsårsagen, men vi arbejder på stedet med kriminalteknikere fra NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center, red.) for at afklare, hvad der er foregået på adressen, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen i pressemeddelelsen.

Politiet holder lige nu alle muligheder åbne.

– Efterforskningen i de kommende timer vil afgøre, om vi vil forsøge at få den pågældende varetægtsfængslet onsdag, siger Søren Danielsen.

Borgmesteren i Odsherred Kommune, Karina Vincentz, sætter nu gang i en intern undersøgelse i kommunen efter en omtalt sag om børnearbejde med asbest.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen har forældre og lærere gentagne gange forsøgt at råbe myndighederne op og advare om problemerne med børnenes arbejde med asbest.

På baggrund af de nye oplysninger vil borgmesteren til bunds i sagen. Undersøgelsen i kommunen skal klarlægge, hvem der vidste hvad og på hvilket tidspunkt, og om arbejdet med asbest kunne være forebygget, skriver avisen.

Borgmesteren siger til Jyllands-Posten, at hun ikke er bekendt med advarslerne til myndighederne og kalder det nye oplysninger.

Hun siger også, at hun ikke er tryg ved, at kommunen har handlet korrekt i sagen og derfor vil have det hele undersøgt nærmere.

Sagen handler om en ejendom i Sønderborg, hvor mindreårige drenge sidste år havde arbejdet ulovligt med det sundhedsskadelige materiale asbest uden værnemidler. Asbeststøv kan være kræftfremkaldende.

Den vestsjællandske virksomhed LM Multiservices blev sigtet i sagen. Virksomheden fik en række påbud af Arbejdstilsynet.

En mor til en af drengene og to af drengenes lærere siger til Jyllands-Posten, at man havde advaret myndighederne om sagen.

– Jeg har kontaktet myndighederne flere gange. Ingen gjorde noget, siger Majbrit Kristensen, mor til en af drengene, til Jyllands-Posten.

Både kommunen og Arbejdstilsynet blev advaret, skriver avisen.

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra ejerne af virksomheden LM Multiservices. Den ene er ikke vendt tilbage, og den anden ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger i sagen.

Militær indgriben i Iran som et forsøg på at få et magtskifte vil kun skabe kaos.

Sådan lyder meldingen fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tirsdag under et pressemøde i Canada, hvor G7-landenes ledere har holdt topmøde.

Det skriver Reuters.

– Vi vil ikke have, at Iran får atomvåben, siger Macron ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

– Men den største fejl vil være at bruge militære angreb til at ændre regimet, for så vil det ende i kaos.

Meldingen fra den franske præsident kommer, efter USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på dagen sagde, at landet ikke har planer om at dræbe Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei – “i det mindste ikke lige nu”.

Det skrev han i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Vi ved, præcis hvor den såkaldte “øverste leder” gemmer sig. Han er et nemt mål, men han er i sikkerhed der, skriver Trump videre i opslaget.

I samme ombæring understreger den amerikanske præsident, at han ikke vil have missiler affyret mod hverken civile eller amerikanske soldater, men at USA’s tålmodighed er ved at udløbe.

– Ubetinget overgivelse, skrev han i et andet opslag.

I et opslag på X samme dag skrev USA’s vicepræsident, J.D. Vance, at Trump har vist “bemærkelsesværdig tilbageholdenhed”.

– Han kan beslutte, at han har brug for at tage yderligere skridt for at stoppe Irans berigelse (af uran, red.), skrev Vance og tilføjede:

– Selvfølgelig har folk ret i at være bekymrede over udenlandsk involvering efter de seneste 25 års tåbelige udenrigspolitik.

På grund af situationen i Mellemøsten forlod Trump mødet for G7-landenes ledere i Canada før planlagt.

Det oplyste Det Hvide Hus natten til tirsdag dansk tid.

En mand og en kvinde er tirsdag eftermiddag blevet fundet døde i Nørresundby.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Begge afdøde er i 40’erne, og de havde en relation til hinanden, oplyser politiet.

Nordjyllands Politi fik en anmeldelse klokken 16.35 omkring dødsfald på en bopæl i byen. Da politiet nåede frem til adressen, fandt man de afdøde.

– Vi har kun arbejdet på stedet i nogle timer, og det er nu vores opgave at få belyst de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldene.

– Det arbejde gør vi grundigt. Derfor tager det tid – og derfor vil vi være synlige i området omkring adressen i længere tid, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet er derfor sparsomme med oplysninger på nuværende tidspunkt.

Borgerne i lokalområdet skal dog ikke være bange, lyder det.

– Der er ingen fare på færde for den almindelige borger i området. Man skal blot følge vores anvisninger, såfremt man befinder sig i området, hvor vi arbejder, siger Frank Olsen.

Området omkring bopælen i Nørresundby er ifølge TV2 Nord spærret af.

Mediet skrev tidligere på dagen, at mindst seks politibiler samt betjente i skudsikre veste var til stede i Nørresundby.

De nærmeste pårørende til de afdøde er underrettet.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at landet ikke har planer om at dræbe Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei – “i det mindste ikke lige nu”.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Vi ved, præcis hvor den såkaldte “øverste leder” gemmer sig. Han er et nemt mål, men han er i sikkerhed der, skriver Trump videre i opslaget.

I samme ombæring understreger den amerikanske præsident, at han ikke vil have missiler skudt mod hverken civile eller amerikanske soldater, men at USA’s tålmodighed er ved at nå grænsen.

– Ubetinget overgivelse, skriver han i et andet opslag.

I et opslag på X samme dag, skriver USA’s vicepræsident, J.D. Vance, at Trump har vist “bemærkelsesværdig tilbageholdenhed”.

– Han kan beslutte, at han har brug for at tage yderligere skridt for at stoppe Irans berigelse (af uran, red.), skriver Vance og tilføjer:

– Selvfølgelig har folk ret i at være bekymrede over udenlandsk involvering efter de seneste 25 års tåbelige udenrigspolitik.

På grund af situationen i Mellemøsten forlod Trump mødet for G7-landenes ledere i Canada før planlagt.

Det oplyste Det Hvide Hus natten til tirsdag dansk tid.

– Meget er blevet opnået, men på grund af det, der foregår i Mellemøsten, forlader Trump mødet i aften efter middagen for statslederne, skrev talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, i et opslag på X.

USA anses for at være en trofast støtte til Israel, og USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere bekræftet, at landet var blevet orienteret, inden Israel natten til fredag igangsatte et omfattende angreb på Iran.

Israel har udtalt, at angrebet blandt andet havde til formål at gøre skade på særligt atomanlæg og andet tilknyttet Irans atomprogram.

Siden har Iran og Israel udvekslet luftangreb, og konflikten er tirsdag gået ind i sin femte dag.

Analyse af satellitbilleder indikerer, at israelske luftangreb også har ramt den del af det iranske Natanz-atomanlæg, der ligger under jorden.

Det skriver Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, i et opslag på X tirsdag.

Dagen forinden lød meldingen ellers, at der ikke var noget, der tydede på, at der har været et “fysisk angreb” på den underjordiske del af anlægget.

Natanz-anlægget ligger omkring 250 kilometer syd for hovedstaden Teheran.

Fredag lød det fra agenturets direktør, Rafael Grossi, at der var omfattende skader på den del af anlægget, der ligger over jorden, men altså ikke den underjordiske.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Strømforsyningen til anlægget blev ligeledes meldt ødelagt i de israelske angreb.

Ifølge Grossi kan angrebene have skadet centrifugerne, der bruges til uranberigelse.

Atomanlægget er det mindste af Irans anlæg, skriver Reuters.

I opslaget skriver agenturet, der ofte omtales som FN’s nukleare vagthund, at den nye vurdering er baseret på en “løbende analyse af billederne”.

Samtidig understreger IAEA, at der ikke er ændringer i rapporterne om atomanlæggene Esfahan og Fordow, som tidligere er blevet meldt ud.

Mandag oplyste Grossi, at der var observeret skader på Fordow-anlægget, skrev nyhedsbureauet AFP.

Fordow er et atomanlæg, som er bygget inde i et bjerg.

Grossi fortalte desuden, at fire bygninger fredag var blevet beskadiget ved Esfahan-atomanlægget.

Siden Israel natten til fredag indledte omfattende angreb på Iran, har agenturet løbende vurderet omfanget af skaderne på de iranske atomanlæg, som ifølge Israel er et af landets vigtigste mål.

Det har dog ikke været muligt for agenturet at gennemføre inspektioner, skriver Reuters.

Mandag understregede Grossi ifølge nyhedsbureauet, at atomenergiagenturet bliver i Iran.

– Sikkerhedsinspektioner i Iran vil fortsætte, så snart sikkerhedsforholdene tillader det, siger Grossi ifølge Reuters.

Danmark er klar til at give øget indflydelse til Færøerne og Grønland i udviklingen af fremtidens rigsfællesskab.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag på et pressemøde i Tórshavn.

Her står hun sammen med Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, samt lagmanden på Færøerne, Aksel V. Johannesen.

– Vi har taget flere skridt de seneste år, blandt andet i forhold til Arktisk Råd og med den arktiske ambassadør, siger Mette Frederiksen.

Hun tilføjer, at Danmark også er klar til at styrke Grønlands og Færøernes position i Nordisk Råd.

Nordisk Råd består af repræsentanter fra Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.

Danmark, Finland, Norge og Sverige har 20 medlemmer hver, mens Island har syv medlemmer. To af Danmarks repræsentanter kommer fra Færøerne og Grønland, mens to af Finlands repræsentanter kommer fra Åland.

De tre regeringsledere har de seneste dage afholdt det halvårlige rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg i rigsfællesskabet.

Jens-Frederik Nielsen lægger ikke skjul på, at Grønland forventer flere investeringer i Grønland.

– Der er ikke blevet investeret nok i Grønland. Hvis vi skal føle os ligeværdige, skal der gøres noget fra den side også.

– Jeg konstaterer, at investeringerne skal være der, de bør være der. Grønland vil gerne have et stærkere fundament, siger han.

Den amerikanske musiker Robert Sylvester Kelly, der er kendt under kunstnernavnet R. Kelly, blev i sidste uge indlagt på et hospital efter en overdosis.

Det skriver det amerikanske medie USA Today.

Musikeren afsoner en dom på 30 års fængsel for afpresning og menneskehandel.

Ifølge Kellys advokater tog han en overdosis medicin, som han havde fået fra ansatte i fængslet.

Advokaterne oplyser desuden ifølge mediet, at Kelly frygter at blive dræbt i fængslet, og at han derfor er i fare der.

Han var indlagt i to dage, skriver USA Today.

Fængslet har endnu ikke kommenteret hændelsen.

57-årige Kelly blev i 2021 dømt for, at han i årtier stod i spidsen for et netværk, der gennemførte menneskehandel med seksuelt motiv.

Året efter modtog han straffen, der lød på 30 års fængsel.

I sagen mod ham konkluderede nævningetinget, at R. Kelly i løbet af sin 25 år lange karriere udnyttede sin rigdom og berømmelse til at lokke mindreårige piger såvel som drenge og kvinder til sex.

R. Kelly var i årevis en succesfuld musiker. Han modtog i 1998 en Grammy for sangen “I Believe I Can Fly”, der også var med i filmen “Space Jam”.

I 2023 fik han lagt et års fængsel oveni straffen for blandt andet at have lokket mindreårige til sex.

I oktober 2024 blev han af sin datter anklaget for at have begået et seksuelt overgreb på hende.

Det skete i en dokumentar ved navn “R. Kelly’s Karma: A Daughter’s Journey”, som har datteren som omdrejningspunkt.

Det skrev flere amerikanske medier.

Datterens rigtige navn er JoAnn Kelly, men hun kalder sig i dag for Buku Abi og har brudt relationen til sin fængslede far.

– Jeg var for bange til at sige det til nogen, sagde datteren i dokumentaren.

Kellys advokater har afvist anklagen.

Den tidligere FE- og PET-chef Lars Findsen står bag en ny tænketank med fokus på udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og forsvar.

Det skriver tænketanken Ny Verden i en pressemeddelelse.

Det bliver Søren Lippert, der som direktør skal stå i spidsen for den nye tænketank. Dermed stopper Lippert som vært på TV 2-programmet “Lippert”.

Lars Findsen har fået idéen til tænketanken sammen med journalist og forfatter Samuel Rachlin.

Sammen med investeringsrådgiver Helle Kammann har de i løbet af vinteren og foråret samlet en række interesserede, som bakker op om tænketankens arbejdsområde og målsætninger, lyder det.

Listen over støtter tæller blandt andre tidligere forsvarsminister for Venstre Claus Hjort Frederiksen og tidligere udenrigsminister for Konservative Per Stig Møller.

Lars Findsen indgik i maj en aftale med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at fratræde stillingen som chef. Ifølge aftalen fratræder han ved udgangen af august.

Det skete efter et årelangt forløb, hvor Findsen har været hjemsendt, sigtet, varetægtsfængslet og tiltalt i en sag om mulig videregivelse af strengt fortrolige oplysninger om det såkaldte kabelsamarbejde.

Anklagemyndigheden ønskede at gennemføre en retssag med en betydelig grad af lukkethed over for offentligheden. Blandt andet måtte ikke engang sagens anklageskrift komme frem i lyset.

Men det afviste Højesteret, og i november 2023 valgte Anklagemyndigheden så at lade sagen falde.

Den nye tænketank vil henvende sig til både politikere, beslutningstagere i erhvervslivet og civilsamfundet.

I første omgang bliver det Søren Lipperts opgave at sikre det økonomiske fundament for tænketanken, lyder det. Herefter skal han sørge for, at den bliver synlig i den offentlige samtale.

– Lige nu er der for mig ikke noget vigtigere at kunne beskæftige sig med end, hvordan vi sikrer Danmarks interesser i dén nye verdensorden, vi stadig kun kender konturerne af, siger han i pressemeddelelsen.